Tag: AdmMar23

  • Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Folketinget har vedtaget en lov, der fra 2024 afskaffer store bededag som en helligdag.

    Folketinget har som bekendt vedtaget en lov, som afskaffer store bededag som en helligdag. Fra og med 2024 vil store bededag være at betragte som en almindelig arbejdsdag.

    Med afskaffelsen af store bededag vil der være én søgnehelligdag mindre i skoleåret 2023/2024 og frem.

    Nettoårsnormen vil fra skoleåret 2023/24 være forøget med 7,4 timer.

    Månedslønnede vil modtage en lønkompensation på 0,45% af årslønnen. Skolen kan vælge, om udbetalingen skal ske sammen med månedslønnen, eller om tillægget skal afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned.

    Forøgelsen af årsnormen betyder ikke, at der forventes et øget antal skoledage (elevdage). Disse forventes fortsat at være 200 dage årligt. Den enkelte skole skal derfor overveje, hvordan de ekstra timer kan forbruges. Det kan f.eks. være til pædagogiske udviklingsprojekter eller nye opgaver.

    For skolens personale i SFO, børnehave og vuggestue må der forventes en åbningsdag mere fra og med 2024.

    Vores forventninger til årsnorm 2023/24 er justeret efter denne normforøgelse.
    Læs mere her

  • Finanslovsforslag 2023

    Finanslovsforslag 2023

    SVM-regeringens forslag til en ny finanslov for 2023.

    Regeringen har den 23. marts fremlagt forslag til finanslov for 2023 (FFL 2023), herunder forslag til tilskudsforhold for de frie grundskoler og de private gymnasiale uddannelser.

    Frie grundskoler

    For finansåret 2023 foreslås der ingen ændringer i tilskuddet til de frie grundskoler. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76 %. De gennemsnitlige takster stiger dog med knapt 5 %. Dette skyldes en høj pris- og lønregulering samt stigende udgifter i folkeskolen.

    Specialundervisning

    Der er afsnøret 40 millioner til specialundervisning. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling.

    Der sker en stigning i taksterne på godt 10 % i forhold til finanslov 2022. Bemærk dog, at stigningen i taksterne er lidt mindre end den, der var forventet i den tidligere regerings finanslovsforslag for 2023 (fremsat august 2022), hvilket skyldes aktivitetsjusteringer grundet flere specialundervisningskrævende elever.

    Fripladspuljen

    Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. Der kan identificeres en svag øgning af puljen grundet almindelig regulering.

    De private gymnasiale uddannelser

    Der er heller ikke sket ændringer i tilskudsmodellen for de private gymnasiale uddannelser. Dog er der også her sket en takststigning på baggrund af en pris- og lønregulering.

    Nogle af de besparelser, der var planlagt på området i forbindelse med det finanslovsforslag for 2023, der blev fremlagt af den tidligere regering i august 2022, er trukket tilbage med dette finanslovsforslag.

    Vikarkasse og fripladskasse

    Bevillingen til vikarkassen og fripladskassen for de private gymnasiale uddannelser er uændret i finanslovsforslaget for 2023.

    Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2023 og tilskudsberegnere

    Regeringen har nu præsenteret finanslovsforslaget. Der er tale om et forslag til finanslov. Intet er vedtaget endnu.

    Ministeriet forventes at udsende orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget.

    De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for henholdsvis de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser vil blive offentliggjort på foreningen hjemmeside, forventeligt mandag d. 27. marts 2023 under emnet Statstilskud

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

    Skoleåret 2022/2023

    • beskikket censur
    • manglende censorer
    • tilbagemeldingsordning
    • tilmelding til nye forsøg
    • karakterindberetning

    Læs Nyt om Folkeskolen nr. 8 her

  • Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

    Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

    Løntabellen er gældende fra 1. april 2023. Den er opdateret med ny reguleringsfaktor på 1,155339.

    Næste løntabel udgives i september og er gældende fra 1. oktober 2023. Her vil reguleringsfaktoren blive ændret til 1,159197

    Find løntabellen her.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

    Skoleåret 2022/2023 – Februar 2023

    • Booking af prøver
    • prøveudtræk, beskikket censur
    • prøveplan
    • lodtrækning
    • manglende censorer

    Læs Nyt om Folkeskolen nr. 7 her