Den indgåede overenskomst for gymnasielærere tager udgangspunkt i CFU-forliget. Der er i overenskomsten desuden en række aftaler specifikt for gymnasielærerne.
Overenskomstperioden
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Pension
Der er aftalt en stigning i pensionsprocenten for gymnasielærere. Fra og med d. 1. april 2024 er pensionsprocenten 17,1% og fra og med d. 1. april 2025 er den 18,07%. Gymnasielærere har hidtil haft en lavere pensionsprocent end andre akademikere på tilsvarende områder.
Bortfald af honorar for samlingspasning
Honorar for samlingspasning (fysik-kemi, biologi og geografi) bortfalder fra og med d. 1. april 2024. Ansatte medarbejdere, som allerede oppebærer tillægget, fastholder det som individuel ordning, så længe funktionen varetages.
Særligt om rektorer
Rektorerne ved private gymnasier er ansat efter ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område”. Denne aftale er af tekniske årsager ikke forhandlet i denne omgang, hvorfor der ikke foreligger en ny aftale. Omtalte aftale er dog en del af CFU-forliget, hvorfor det også gælder for denne medarbejdergruppe. Som en konsekvens heraf forhøjes den nuværende pensionsprocent fra 18,0 til 18,07 pr. d. 1. april 2025.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Lærernes Centralorganisation (LC) er nået til enighed om ny overenskomstaftale for ledere ved frie grundskoler.
Aftalen er indgået i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her). Aftalen træder i kraft fra og med april 2024.
Den indgåede overenskomst for ledere ved frie grundskoler disponerer over den pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder, og som ligger udover de generelle lønstigninger.
De afsatte midler afsættes til mindre forhøjelser af intervallerne for løn til øverste leder. Bemærk, som nedenfor beskrevet, at de nævnte forhøjelser af lønintervaller først træder i kraft pr. 1. april 2025.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Forhøjelse af intervalløn for øverste leder på frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger
Pr. 1. april 2025 forhøjes intervallønsniveauerne for øverste leder på frie grundskoler samt for øverste leder ved private gymnasiers grundskoleafdelinger.
For øverste leder ved grundskoler med under 100 elever stiger intervallet med kr. 12.160 (31. marts 2012-niveau).
For øverste leder i de øvrige tre intervalniveauer er stigningen kr. 6.080 (31. marts 2012-niveau).
Intervallerne, der er gældende fra og med 1. april 2025, vil derfor se således ud (31. marts 2012-niveau):
Skoler med
Intervalløn grundbeløb
Under 100 elever
Kr. 382.714 – 452.573
100 – 349 elever
Kr. 412.239 – 492.583
350 – 699 elever
Kr. 447.845 – 537.363
700 elever og derover
Kr. 447.845 – 592.411
Efterskoler og kombinerede frie grundskoler og efterskoler
Der er ligeledes aftalt intervalforhøjelser for øverste leder ved efterskoler, som ligeledes har effekt pr. 1- april 2025.
Skoler med
Intervalløn grundbeløb
Under 100 årselever
Kr. 435.463 – 507.942
100 – 249 årselever
Kr. 464.988 – 537.467
250 årselever og derover
Kr. 500.593 – 573.072
Parterne er ligeledes enedes om, at ved lønfastsættelse for øverste leder ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler lægges det samlede elevtal til grund for lønindplacering.
Foreningens modtagelse af aftalen
Danmarks Private Skoler er overordnet tilfreds med, at der nu foreligger et aftaleresultat, samt at de midler, der var til rådighed til forhandling, er anvendt til forhøjelse af lønintervallerne. Vi er dog særdeles ærgerlige over, at der i lønaftalen for øverste leder ikke er sket de nødvendige ændringer ift. at skabe større fleksibilitet og lokalt rum for at aftale en højere varig aflønning af øverste leder. Dette på trods af vores meget tydelige tilkendegivelser overfor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det har længe været en udfordring for bestyrelser ved frie grundskoler at sammensætte og tilbyde en fast påregnelig løn til skolens øverste leder, som er nogenlunde sammenlignelig med den faste løn, der kan tilbydes skoleledere i f.eks. folkeskolen. Foreningen har igennem den senere tid, og særligt op til overenskomstforhandlingerne, meddelt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen foreningens holdninger samt forslag til løsninger. En nem løsning vil være, at rammerne for tildeling af engangsvederlag gøres til en del af organisationsaftalen, der skaber mulighed for at indgå varige aftaler imellem bestyrelse og øverste leder indenfor de økonomiske rammer af den eksisterende aftale. Dette er desværre ikke medtaget i aftalen.
Foreningen havde desuden foreslået et ekstra løninterval for øverste leder ved skoler med mere end 950 elever. Dette er desværre heller ikke imødekommet.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Lærernes Centralorganisation (LC) er fredag d. 8. marts nået til enighed om ny overenskomstaftale for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her).
Den indgåede overenskomst for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler, disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsat tillæg mm. Der kan læses nærmere herom nedenfor.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.
Reststigning
Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.
Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne
Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:
Pr. 1. april 2025 forhøjes det nuværende ”OK 2018-tillæg” med 3.200 kr., således at tillægget i alt udgør kr. 4.100 årlig. Tillægget er (fortsat) pensionsgivende.
Pr. 1. april 2025 forhøjes ”Kostskoletillægget” med kr. 2.200 til efterskolelærerne og udgør således kr. 21.000 årligt.
Pr. 1. april 2025 forhøjes basisløntrinnene for børnehaveklasselederne med kr. 900 årligt.
Pr. 1. april 2025 ændres organisationsaftalens lønanciennitetsbestemmelse, så der ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes halv lønanciennitet. I dag beregnes lønancienniteten under 15 timer forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.
Øvrige resultater:
Som følge af overenskomsten er der ligeledes ændringer og nyheder på en række mindre områder. Disse vil der senere blive informeret nærmere om, når de præcise vilkår og aftaler er kendte. Af områder hvor der sker ændringer er bl.a. følgende (overordnet):
Praktikaftalen:
Det er mellem parterne aftalt at drøfte den nuværende praktikaftale, herunder funktionstillæg.
Lokal løndannelse: Det er i protokollatet præciseret, at det i overenskomstgrundlaget er forudsat, at der både sker en central og lokal løndannelse.
Opsparing af frihed: I CFU-forliget er der aftalt øgede og fleksible muligheder for frihedsopsparing med virkning fra maj 2025. Disse gælder også for børnehaveklasseledere og lærere.
Familiemæssigt fravær/barsel: Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.
Pension: Der gives børnehaveklasseledere og lærere mulighed for ekstra indbetaling til pension.
Tillidsrepræsentanter: Det præciseres bl.a., at tillidsrepræsentanter har ret til møde med nye kollegaer som en del af arbejdstiden. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, siger om overenskomstaftalen: ”Det er meget store lønstigninger, der ifølge den centrale aftale allerede skal effektueret fra 1. april 2024. Det er derfor godt, at de øvrige lønmæssige ændringer først indføres fra 1. april 2025. Det bliver samtidig spændende, om skønnet for reguleringer, altså forholdet mellem ændringer i de private lønforhold og de offentlige pr. 1. april 2025 kan holdes på 0.04. Alt i alt et overenskomstresultat, hvor langt de største lønændringer ligger allerede fra dag ét i overenskomstperioden og helt sikkert vil udfordre mange skolers økonomi.”