Tag: COVID-19

  • Grundskoler og gymnasier | Ny aftale om prøver og eksamener 2022

    Grundskoler og gymnasier | Ny aftale om prøver og eksamener 2022

    Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at alle Folketingets partier er blevet enige om, hvordan prøver og eksamener skal håndteres resten af dette skoleår på bagkant af skolernes udfordringer med Covid-19. 

    Børne- og Undervisningsministeriet skriver:

    “Landets afgangselever i grundskolen og på gymnasiale uddannelser afslutter til sommer flerårige uddannelsesforløb, hvor store dele af uddannelsesforløbet har været underlagt forskellige restriktioner og forstyrrelser som følge af COVID-19. Forstyrrelser, som trods en ekstraordinær indsats af både elever og undervisere har kunnet mærkes. Derfor er man på linje med sidste år enedes om en model med færre prøver for elever i 3. g og grundskolens afgangsklasser.

    Parterne bag aftalen er bl.a. enige om, at:

    • Der afholdes færre prøver i grundskolen end normalt, så der alene afholdes fire prøver i 9. klasse mod normalt syv prøver og fire prøver i 10. klasse mod normalt op til 11 prøver. Den praktiske/musiske valgfags-prøve i 8. klasse aflyses. Elever i grundskolen får standpunktskarakteren på beviset, hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren.
    • Der afholdes færre prøver for elever i 3.g på de gymnasiale uddannelser end normalt, så elever i 3.g alene skal til fire prøver. Alle prøver afholdes som normalt i 1.g og 2.g samt på hf, hf-enkeltfag, GSK, SOF og GIF. Det bliver dog muligt for elever på hf at bede uddannelsesinstitutionen om kun at komme til fire prøver til sommer.
    • Der ændres ikke i antallet af prøver på erhvervsuddannelserne. Det skyldes, at der allerede er indført en høj grad af fleksibilitet i prøveafviklingen på erhvervsuddannelserne.
    • Der ændres ikke i antallet af prøver på bl.a. FVU, AMU og avu.

    Ved aflyste prøver vil elever få ophøjet den afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter. De konkrete elementer i aftalen, som dækker hele Børne- og Undervisningsministeriets område, fremgår af aftaleteksten.

    Læs aftaleteksten (pdf)

    Spørgsmål/svar om sommerens prøver på uvm.dk vil løbende blive opdateret.” 

  • Covid-19 | Opfordring til screeningtest ophører den 21. februar

    Covid-19 | Opfordring til screeningtest ophører den 21. februar

    Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at der fra og med mandag den 21. februar 2022 ikke længere vil være en opfordring til at blive screeningstestet to gange om ugen i dagtilbud, på grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser. Det vil dog fortsat være muligt at få udleveret selvtest til brug for test som øvrig kontakt.

    Fra og med mandag den 21. februar 2022:

    • Opfordringen til to ugentlige screeningstest bortfalder for elever fra og med 1. klasse i grundskolen og elever, kursister og deltagere på ungdoms- og voksenuddannelserne samt for medarbejdere i dagtilbud, i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne.
    • Der kan fortsat udleveres selvtest til brug for test som øvrig kontakt til medarbejdere i dagtilbud og medarbejdere og elever, kursister og deltagere på grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser. Muligheden for udlevering af selvtest gælder så længe, der er en opfordring til test af øvrige kontakter i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og senest den 31. marts 2022.  
    • Test ved assisteret podning og selvpodning under supervision på grundskoler, herunder på efterskoler og frie fagskoler udfases hurtigst muligt
  • Covid-19 | Forlængelse af ordning vedr. tilskud til ekstraordinær fjernundervisning

    Covid-19 | Forlængelse af ordning vedr. tilskud til ekstraordinær fjernundervisning

    Børne- og undervisningsministeren har udsendt et brev til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner vedr. ændringsbekendtgørelse om tilskud til ekstraordinær fjernundervisning. Ministeren har besluttet at forlænge ordningen, så den gælder for hele februar måned 2022.

  • Covid-19 | Nye retningslinjer fra 16. januar (grundskoler og kostafdelinger)

    Covid-19 | Nye retningslinjer fra 16. januar (grundskoler og kostafdelinger)

    Der er offentliggjort nye retningslinjer for henholdsvis grundskoler samt efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler.

    Ændringerne omhandler primært:

    • Nye regler om personales ret til at bære mundbind, der træder i kraft den 16. januar 2021
    • Nyt afsnit om muligheder for at håndtere højt fravær blandt ansatte som følge af COVID-19
    • Tilpasning ift. at Sundhedsstyrelsen har opdateret deres ‘Vejledning for håndtering af smitte hos børn i grundskoler og i dagtilbud mv.’ ift. de nye anbefalinger om nære og øvrige kontakter
    • Generel tilpasning af retningslinjerne ift. den udmelding Styrelsen for Patientsikkerhed er kommet med om påbud om lukning af skoler

    De nye retningslinjer, der træder i kraft den 16. januar 2022, kan som vanligt findes på ministeriets hjemmeside. En række spørgsmål/svar på hjemmesiden er desuden blevet opdateret som følge af de nye regler og anbefalinger.

  • Covid-19 | Tilskud til rengøring

    Covid-19 | Tilskud til rengøring

    Der er blevet offentliggjort et FAQ på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om tilskud til rengøring i 1. kvartal 2022. Se under kategorien ’rengøring’:

    Der udbetales et ekstraordinært tilskud på 45,8 millioner kroner i 1. kvartal 2022 til selvejende og private uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, som ikke er kommunalt finansierede (gymnasier (inklusiv private gymnasier og kostafdelinger), erhvervsskoler (inklusiv andre institutioner og virksomheder godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser samt kostafdelinger), voksenuddannelsescentre (VUC), TAMU, FGU-institutioner, fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler). 

    Midlerne tildeles efter samme vilkår, som gjorde sig gældende for de rengøringstilskud, som uddannelsesinstitutionerne modtog i 2020 og 2021. 

    Midlerne skal dække institutionernes øgede udgifter til rengøring som følge af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og eventuelt uforbrugte midler skal tilbagebetales inden årets udgang.

  • Covid-19 | Anbefalinger i forbindelse med genåbningen i januar

    Covid-19 | Anbefalinger i forbindelse med genåbningen i januar

    Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en nyhed, hvor anbefalingerne ifm. genåbningen af grundskolerne i januar fremgår.

    Børne- og Undervisningsministeriet skriver bl.a.:

    “Når eleverne vender tilbage i skole efter nytår, indføres der en række tiltag, som skal sikre en tryg hverdag. Blandt andet skrues der op for testindsatsen, ligesom det anbefales, at undervisningen ikke foregår på tværs af stamklasser. Test af alle børn og medarbejdere to gange om ugen. Opfordring til vaccination. Og undervisning i stamklasser. Det er nogle af de knapper, der kan skrues på for at sikre, at elever og ansatte trygt kan vende tilbage i skole, selvom der stadig er høj smitte i samfundet.”

    Elementer i genåbningen af grundskolerne – alle fra og med den 5. januar 2022 – er:

    Vaccination

    Det er afgørende for at holde skolerne fysisk åbne, at flest muligt er vaccinerede. Derfor opfordrer myndighederne på det kraftigste alle forældre til at lade deres børn fra 5 år vaccinere. 

    Test

    De nuværende anbefalinger om screeningstest og test ved smitte i skoler udvides i forbindelse med genåbningen:

    • Alle elever fra og med 1. klasse og medarbejdere opfordres til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt, dvs. også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.
    • Alle medarbejdere i dagtilbud m.v. – herunder også vaccinerede og tidligere smittede – omfattes fra den 5. januar 2022 også af opfordringen til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt.
    • Anbefalingen om test ved smitte i skolen udvides, så alle elever – både vaccinerede og ikke-vaccinerede – testes hurtigst muligt og på 4. og 6. dagen, hvis de har været i kontakt med en smittet. Elever kan fortsat være i skole, imens de testes, men ved positivt testsvar bør eleven straks gå i isolation.

    Gratis selvtest for alle elever og medarbejdere

    Den nuværende testkapacitet på skoler og i dagtilbud m.v. udvides:

    • Mulighed for gratis selvtest til alle elever og medarbejdere i grundskolen samt medarbejdere i dagtilbud m.v. til brug for de ugentlige screeningstests og 0. dagstest.

    Organiseringen af undervisningen og andre aktiviteter

    Folkeskoler og fri- og privatskoler – eksklusiv efterskoler og frie fagskoler – anbefales at iværksætte en række tiltag:

    • Opfordring til at undervisning foregår i stamklasser.
    • Opfordring til at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
    • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.
    • Opfordring til at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser.
    • Sociale arrangementer med primært socialt formål, såsom klassefester, fødselsdage og fælles morgenmad, bør holdes inden for stamklassen.
    • Opfordring til at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.
    • Anbefalinger om lokalt at overveje brug af værnemidler for ansatte og forældre, for eksempel ved at forældre/besøgende bør bære mundbind indendørs, at aflevering/afhentning sker udendørs, og at ansatte gives ret til at bære visir.

    Derudover anbefales alle grundskoler fortsat at følge Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende anbefalinger om hyppig udluftning, god hygiejne og rengøring.

    Det bemærkes, at der fortsat gælder særlige anbefalinger for dagtilbud i forbindelse med høj smitte. Ved høj lokal smitte i et sogn eller kommune anbefales det således, at kommunen iværksætter følgende tiltag:

    • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.
    • Opfordring om, at dagtilbud indendørs tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling.
    • Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

  • Vinterprøverne | Mulighed for lokal håndtering af COVID-19-fravær

    Vinterprøverne | Mulighed for lokal håndtering af COVID-19-fravær

    Et flertal i den politiske følgegruppe for COVID-19 er blevet enige om, at der for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse gives mulighed for lokalt at aflyse prøver for elever, der pga. COVID-19 er forhindret i at aflægge prøven i vinterterminen 2021/22. I stedet vil eleverne få ophøjet standpunktskarakter til prøvekarakter. 

    Der gives lokal mulighed for, at skoler og institutioner kan aflyse en elevs prøve i følgende tilfælde: 

    Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod COVID-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.

    For en enkelt og kursist elev på grund af elevens sygdom. Det gælder, uanset om eleven er syg med COVID-19 eller anden sygdom. Det er altså uafhængigt af årsagen til sygdommen.

    Hvis eleven eller kursisten på grund af COVID-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

    For mundtlige prøver skal institutionens leder vurdere, om det er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, før en prøve aflyses. Kan den mundtlige prøven afholdes senere i prøveterminen, udsættes prøven hertil.

    Eleven eller kursisten vil ved en aflyst prøve i stedet få ophøjet sin afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter.

    Reglerne gælder for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke. 

  • Mulighed for lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver til sommer

    Mulighed for lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver til sommer

    Nogle af de fag, der løber over flere år, som skal afsluttes med prøve til sommer, har været påvirket af nødundervisning uden fysisk fremmøde, mener flere partier.

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en pressemeddelelse (11.11.21):

    “Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Frie Grønne og Alternativet, er enige om, at der skal gives lokal fleksibilitet til at udforme de mundtlige prøvespørgsmål til de kommende prøver til sommer. Det gælder både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.

    For de mundtlige prøver i grundskolens 8.- og 9. klasse betyder det konkret følgende: Der etableres lokal mulighed for at justere prøvegrundlaget, så der ikke formuleres prøvespørgsmål til de dele af faget, der alene er gennemgået som nødundervisning uden fysisk fremmøde. Denne mulighed etableres også for mundtlige gymnasiale prøver (dvs. mundtlige prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt stx og eux).

    Det skal understreges, at nødundervisningen har fungeret godt mange steder, og at der kan være forløb, der er gennemgået som nødundervisning, som det giver mening at eksaminere i.

    For prøver i 10. klasse indføres der ingen ændringer, da prøvegrundlaget i 10. klasse i udgangspunktet baserer sig på den undervisning, som eleven modtager i 10. klasse.

    Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke.”

    Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her