Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.
Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.
Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.
Kostskole – hvad og hvor mange?
Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.
Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.
Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne
Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.
Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.
Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.
Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.
Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.
Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.
Det er skolers pligt at reagere rettidigt
Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.
Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.
Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør.
