Danmarks Private Skoler

Tag: KodNov22

  • Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Konference om ordblindhed | Undervisningsindsatser og støtte til elever med dysleksi

    Danmarks Private Skoler sætter igen fokus på indsatser og aktiviteter, der gør en positiv forskel for ordblinde elever. Det sker på den tilbagevendende KONFERENCE OM DYSLEKSI/ORDBLINDHED, som afholdes d. 2. februar 2023.  På konferencen sættes bl.a. fokus på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Der gives ligeledes konkrete bud på, hvordan man som undervisere kan støtte og øge selvforståelsen hos de ordblinde elever.

    Konferencedagen er bygget op om to oplæg samt en række workshops, man kan vælge imellem.

    Rød, gul eller grøn score?

    Der er sket meget på ordblindeområdet, og bl.a. Ordblindetesten og Risikotest for ordblindhed har bidraget til et øget fokus på og en større accept af ordblindhed. Men test gør det ikke i sig selv, og det er derfor helt afgørende at fokusere på undervisningsindsatser og støtte, når en elev er testet ordblind. Ligeledes er det afgørende at sætte ind og sikre den rette indsats, når en elev oplever vanskeligheder med skriftsproget af andre årsager end ordblindhed. Dette gælder f.eks. elever, som scorer svarende til gul eller grøn kategori på Ordblindetesten. Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i et oplæg belyse ordblindhed, afdækning af ordblindhed og centrale opmærksomhedspunkter i undervisningen af elever med ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Lisa Folmer Wessman, ligeledes fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, vil gennemgå, hvilke kriterier, der ligger til grund for tildeling af SPS, og hun vil også gennemgå reglerne for SPS i det videre uddannelsesforløb efter grundskolen.

    Emotionelle følger af ordblindhed

    Cand. Mag. i audiologopædi og psykoterapeut Carina Vallentin Degn giver på konferencen et oplæg om emotionelle følger ved dysleksi. Carina Vallentin Degn fremhæver, at der i vores kultur er udpræget fokus på skriftsproglige færdigheder, og at målet for succes i livet er ofte afspejlet i uddannelse og job. Som følge af det, er der risiko for, at dysleksi kan medføre negative emotionelle følger som lavt selvværd, manglende selvtillid, identitetsbaseret skam og angst. Tidlige følelsesmæssige erfaringer med ikke at lykkes kan sætte spor ind i ungdoms- og voksenlivet, særligt hvis eleven har manglet hjælp til at forstå ”hvad der er galt”. Hvordan kan vi styrke forståelsesrammen omkring eleven? Hvordan takler og forstår vi elevens modstand/ selvbeskyttelsesstrategier? Hvordan skaber vi nye trygge læringsmiljøer med passende udfordringer? Det er nogle af de spørgsmål, der søges svar på i Carina Vallentin Degns oplæg.

    Workshops

    Konferencen afsluttes med wokshops. Deltagerne kan melde sig på to workshops af fire, der henholdsvis omhandler temaerne: ’Klar til eksamen, skriftlig dansk’, ’ AppWriter – værktøjer til læse- og skrivestøtte’, ’CD-ORD – program til læse- og skrivestøtte’ og ’SubReader – hjælpemiddel til oplæsning af undertekster’.

    Konferencen afholdes d. 2. februar 2023 i Aarhus.

  • Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Skolen og undervisningen skal udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det er bl.a. meningsfuldt at sætte fokus på at fremme STEM-kompetencerne.

    Science, Technology, Engineering og Math – de såkaldte STEM-kompetencer er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, da for få uddanner sig inden for fagene. STEM-kompetencer bliver endnu mere eftertragtede i fremtiden. Skoler kan spille en afgørende rolle ved at gøre det mere attraktivt at dygtiggøre sig inden for fagene og ved at iværksætte aktiviteter og indsatser, der har særligt fokus på STEM-områderne.

    LIFE Fonden tilbyder alle landets skoler mulighed for at gennemgå deres særligt tilrettelagte undervisningsforløb med STEM-fag i fokus – og det gør flere af vores medlemsskoler brug af. Helt konkret betyder det, at skoler kan booke et såkaldt LIFE Forløb, som de først arbejder med i klassen, og så kan de ved udvalgte forløb afslutte med undervisning i laboratorierne på LIFE Campus eller i et mobilt laboratorium, der kører ud på skolerne.

    Eleverne får flere ”aha-oplevelser”

    Torben Venning, naturfagsunderviser på Hillerød Privatskole, har i to år brugt LIFE-forløbene. Han beskriver forløbene som konkrete og nemme at gå til. Han får tilsendt kasser fra LIFE Fonden med stort set alt, hvad der skal bruges for at gennemføre undervisningen. Om materialet siger han bl.a.: ”Eleverne er glade for, at der er noget materiale ud over bøger. De får flere ”aha-oplevelser” over ting, de måske ikke havde fået ved blot at læse om emnerne”.

    Torben Venning udtrykker generelt, at materialer og udstyr fra LIFE Fonden er med til at motivere eleverne yderligere i naturfagsundervisningen: ”Det vigtigste er jo, hvis man kan tilføje sine elever en dosis begejstring for det naturfaglige, for den begejstring kan sætte sig i dem, og måske være med til at gøre, at de senere i livet vælger at gå den vej uddannelsesmæssigt.”

    Ud af klasselokalet og ind på ”LIFE”

    Eleverne synes også, det er sjovt at komme ud af klasselokalet og på besøg på LIFEs campus. Her har 5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole netop gennemført forløbet ”Enzymjagten”. LIFE Fonden stod for undervisningen, der foregik i et af deres imponerende laboratorier.

    En af eleverne, der deltog, Jonathan Jensen, synes selv, at han har fået meget ud af forløbet: ”Det er dejligt at se det, man har læst i bøgerne i den rigtige verden, så de billeder man får i hovedet, når man læser, bliver mere virkelige. Det gør det nemmere at forstå, hvad der står i bøgerne. I det her forløb med LIFE, kan man virkelig få lov til at se sit potentiale indenfor det her område.”

    Behov for flere med STEM-kompetencer

    LIFE Fonden ønsker at bidrage til, at flere får åbnet øjnene for de muligheder, det giver at uddanne sig inden for STEM-området. Christine Antorini, direktør for LIFE Fonden, udtrykker vigtigheden i og behovet for, at flere i det danske samfund både kan og ved noget indenfor STEM-paletten, bl.a. hvis vi skal kunne bidrage til at løse nogle af de globale problemer som eksempelvis klimakrisen. Det handler dog ikke kun om at få flere til at uddanne sig inden for STEM-fagene, understreger Christine Antorini: ”Vi kunne godt tænke os, at alle børn får en naturvidenskabelig almendannelse med sig, som gør dem i stand til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, der følger med, når vi bruger teknologi og videnskab i verdenen. Når man gennemgår et LIFE-forløb hos os, vil der derfor altid være et element af en samfundsudfordring, man drøfter. Og vi oplever også, at det er noget, der særligt fanger elevernes interesse og motivation.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, ”Skolen til fremtiden”, handler om, at skolerne skal iværksætte aktiviteter og indsatser, der gør, at skolernes udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Aktiviteter og indsatser med fokus på STEM-fagene er et godt eksempel på dette, da der i fremtiden vil være endnu større efterspørgsmål på kompetencer indenfor disse fag.

    LIFE Fondens campus i Lyngby


    5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole til undervisningsforløbet “enzymjagten” på LIFE Fondens campus
  • Kick off på “10. klasse til fremtiden”

    Kick off på “10. klasse til fremtiden”

    Nyt netværk for ledere, der arbejder med 10. klasse. Vær med til kick off på ’10. klasse til fremtiden’ den 25. januar 2023

    Ca. 60 af foreningens skoler har 10. klasse, – og det har vi, fordi det giver noget helt særligt til vores skoler. Vi gør det naturligvis forskelligt, men det 10. skoleår har i mange år været en central brik i mange unges uddannelsesforløb. Det er det nu, og det skal det også være i fremtiden.

    Formålet for netværket:
    -Skabe fælles positive narrativer om det at gå i 10. klasse
    -Et helt centralt bidrag til ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”
    -Gensidig inspiration og sparring til dagligdagen og målgruppen
    -Højne vidensniveauet på skolerne
    -Fælles platform til markedsføring af 10. klasse; lokalt, regionalt og nationalt
    -Dokumentation, der underbygger de private skolers bidrag til samfundet

    Vi mødes første gang den 25. januar 2023 på Hotel Nyborg Strand, hvor der som nævnt vil være fokus på 10. klasse i fremtiden samt givende netværk.
    Anne Skare Nielsen slutter dagen af med et spændende oplæg om fremtidens 10. klasse.

    Sted: Nyborg Strand, Nyborg

    Pris: 795 kr.


    Nyt netværk for ledere, der arbejder med 10. klasse – på tværs af Danmark (se denne præsentationsvideo):

    Gruppen består af:
    Hanne Legaard, Skt. Josefs Skole, Carina Thamsen, Skt. Josefs Skole, Peter Bloch, Kochs Skole, Kirstine Andreassen, Giersings Realskole, Jesper Stensgaard, Giersings Realskole, Gitte Quitzau, Riberhus Privatskole, Rikke Taagely, Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, Klostermarksskolen, 
    Christian Møller, Randers Realskole, Hans Myhrmann, Randers Realskole.

  • Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Folketingsvalgkampen er i gang, og på N. Zahles Gymnasieskole har man fokus på at motivere eleverne til at tage stilling til politik. Derfor havde gymnasieskolen i samarbejde med Danmarks Private Skoler inviteret en række ungdomspolitikere forbi til en paneldebat.

    Kantinen på N. Zahles Gymnasieskole var fyldt godt op med elever, der var mødt op for at høre paneldebatten. Eleverne havde på forhånd stemt om, hvilke politiske temaer, der skulle diskuteres. Det blev henholdsvis ’klima’ og ’uddannelse’. Debattens moderator, Lukas, der er tidligere elev på Zahles, lagde da også ud med at sige, at ”paneldebatten kan give jer, som førstegangsvælgere, mere indblik i nogle af de temaer, der er særligt vigtige for jer”.

    Uenighed om løsninger på klimakrisen

    Det første tema, der blev debatteret, var klima, og her var det tydeligt, at debatten ikke gik på, hvorvidt en klimakrise eksisterer, men på, hvordan den skal løses. Ungdomspartierne var overordnet enige om, at der skal gøres noget ved klimakrisen. De var derimod uenige om bl.a. landbrugets rolle i løsningen. Clara Halvorsen fra Radikal Ungdom sagde blandt andet: ”Vi skal omlægge landbruget til at være mere plantebaseret og generelt tænke nye måder at lave landbrug. Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget”. Som modsvar udtalte Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom: ”Folk stopper ikke med at spise kød, bare fordi vi omlægger produktionen. Kød vil i stedet blot i større grad blive importeret fra udlandet”.

    Det unge publikum lyttede nysgerrigt med, og det var tydeligt at klimadebatten var særligt vigtig for dem. Eleverne holdt sig heller ikke tilbage, da de fik mulighed for at stille paneldeltagerne spørgsmål. Der blev bl.a. stillet spørgsmål som: Hvor skal vi finde plads til en masse nye vindmøller? Hvorfor fylder biodiversitetskrisen så lidt i forhold til klimakrisen? Og – højaktuelt – hvorfor bruger partierne så mange ressourcer på valgplakater og flyers, når de samtidig prædiker om klima?

    ”Elever skal ikke være forsøgskaniner”

    Selvom tonen var meget respektfuld og rolig, var det tydeligt, at der var større forskelle i ungdomspartiernes holdning til debatemnet ’elevfordeling’.

    En politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet betyder, at elever fra og med 2023, i såkaldte fordelingszoner, primært i storbyerne, fordeles ud fra en model, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår.

    Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom udtalte: ”Det er noget svineri. Det er forkert at fordele elever ud fra, hvor meget deres forældre tjener. Det ville klæde politikerne at have mere respekt for de unges valg og ønske om, hvor de vil gå på gymnasiet”. Christian Holst Vigilius fra Konservativ Ungdom tilføjede: ”Elever skal ikke bruges som forsøgskaniner til at løse integrationsproblemer”.

    De røde partier lagde modsat vægt på, hvordan elevfordeling holder hånden under gymnasier, der ellers vil lukke, og på vigtigheden i, at elever møder samfundsgrupper, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.
    Forskellen mellem rød og blå blok blev trukket tydeligt op.

    Da eleverne fra Zahles selv fik mulighed for at stille spørgsmål til temaet om elevfordeling, spurgte en elev kækt: ”Hvordan bidrager elevfordelingsaftalen til mistrivselskrisen blandt de unge?”. Det viste sig at være et af de sværere spørgsmål at svare på for paneldeltagerne.

    Vigtigt at styrke engagementet i demokratiet

    I en valgkamp er det oplagt at give ungdomspartierne en platform, hvorfra deres forskellige politiske holdninger når ud til andre unge, herunder en del førstegangsvælgere. Både N. Zahles Gymnasieskole og foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at styrke elevernes politiske nysgerrighed, interesse for samfundsanliggender og deres engagement i demokratiet.

    Forpligtende fællesskab, frihed og demokrati er grundlæggende værdier i vores samfund. Danmarks Private Skolers medlemsskoler iværksætter aktiviteter og indsatser med fokus på rettigheder og konventioner (#de7samfundsløfter), herunder aktiviteter med fokus på demokrati. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Målet er bl.a. at give eleverne evnen til at kunne sætte sig i andres sted, evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger og medbestemmelse i udformningen af vores samfund.  

    Paneldeltagere:

    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – Katrine Evelyn Jensen. 
    Venstre Ungdom – Maria Ladegaard. 
    Konservativ Ungdom – Christian Holst Vigilius
    Alternativet Ungdom – Christina Olumeko
    Socialistisk Folkeparti Ungdom: Alexander Blavnsfeldt Radikal Ungdom – Clara Halvorsen