Tag: led0525

Fra den 1. juli 2025 lukker Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) som følge af opgavebortfald besluttet i finansloven. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Ansvar og opgaver overgår i stedet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der fremover skal varetage vejledningen om undervisningsmiljø samt Den Nationale Klageinstans mod Mobning. STUK fortsætter klagebehandlingen frem til 31. juli 2027, hvor det vurderes, om instansen skal videreføres.

Samtidig overtager STUK ansvaret for at understøtte uddannelsen af undervisningsmiljørepræsentanter. Det formelle tilsyn med undervisningsmiljøloven afskaffes, dog vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet følge med i, hvordan lovgivningen administreres, herunder om den generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig.

Det er endnu uvist, om og hvor DCUM’s materialer og ressourcer vil være tilgængelige efter nedlukningen.

Med virkning fra den 1. april 2025 er nye regler trådt i kraft, der ændrer klageadgangen for elever på private gymnasier. Hvor elever på offentlige gymnasier fortsat kan klage til Børne- og Undervisningsministeriet om retlige spørgsmål, har elever på private gymnasier ikke længere denne mulighed. Denne artikel giver jer som private gymnasier et overblik over ændringerne, forskellene i forhold til offentlige gymnasier og konsekvenserne for jeres egne studie- og ordensregler.

Baggrunden for disse ændringer er en del af en bredere politisk målsætning om at reducere statslig administration og overlade mere ansvar til de enkelte institutioner.
Ved at afskaffe klageadgangen til ministeriet for private gymnasier er det intentionen at sidestille de private gymnasier med andre frie skoler (frie grundskoler og efterskoler), hvor elever heller ikke har mulighed for at klage til staten over skolens afgørelser. På denne måde skabes en ensartet praksis på tværs af de frie skoleformer.

Begrænsningen af klageadgangen for offentlige gymnasier til kun at omfatte retlige spørgsmål skyldes et ønske om at tydeliggøre roller og ansvar: Ministeriet skal sikre, at lovgivningen følges, men ikke tage stilling til pædagogiske eller skønsmæssige afgørelser, som hører til skolens område.

Hvad er ændret?

Med lov nr. 1664 af 30. december 2024 er der vedtaget en række ændringer, der berører klageadgangen på gymnasieområdet:

1. Afskaffelse af klageadgang til ministeriet for private gymnasier:
   Elever og kursister på private gymnasier kan ikke længere klage til Børne- og Undervisningsministeriet over afgørelser truffet af skolens ledelse. Det gælder uanset, om det drejer sig om retlige spørgsmål (f.eks. om lovgivningen er overholdt) eller andre forhold.
2. Begrænsning af klageadgang for offentlige gymnasier:
   Elever på offentlige gymnasier bevarer klageadgang til ministeriet, men den er begrænset til retlige spørgsmål. Det betyder, at man f.eks. kan klage, hvis skolen ikke har overholdt reglerne om partshøring, begrundelse eller hjemmel – men ikke over skolens skønsmæssige eller pædagogiske vurderinger (f.eks. om en bortvisning var rimelig).
3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte udvidet klageadgang:
   Ministeriet kan ikke længere fastsætte regler, der giver elever adgang til at klage over andet end retlige spørgsmål. Dette påvirker særligt de offentlige gymnasiers klageordninger, hvor en udvidet klageadgang tidligere fandtes i bekendtgørelser.

Konsekvenser for de private gymnasier

For private gymnasier betyder lovændringen, at al klageadgang til myndigheder bortfalder. Enhver uenighed mellem en elev og skolens ledelse om f.eks. bortvisninger, nægtet oprykning eller andre disciplinære afgørelser, skal håndteres internt på skolen.

• Ingen klage til ministeriet: Elever har ingen mulighed for at få prøvet afgørelser hos Børne- og Undervisningsministeriet.
• Intern klagegang bliver vigtigere: Det er derfor afgørende, at jeres interne klagesystem er tydeligt og robust, så både elever og forældre ved, hvordan de kan klage, og hvordan sager behandles.

Krav til klageproces i studie- og ordensreglerne

Selvom klageadgangen til ministeriet er fjernet for private gymnasier, er det fortsat et krav, at studie- og ordensreglerne indeholder en klar beskrivelse af den interne klageproces. Dette fremgår af:

• Bekendtgørelse nr. 316 af 27. marts 2025 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser, særligt § 13.
• Vejledning om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser (opdateret marts 2025), som uddyber kravene til, hvordan klageprocessen skal beskrives.

Det skal fremgå af studie- og ordensreglerne:

• Hvordan elever kan klage over skolens afgørelser.
• Hvordan klager behandles internt på institutionen.
• Hvilke frister der gælder for at indgive klager.

For private gymnasier er det vigtigt, at klagevejledningen tydeliggør, at klager ikke kan føres videre til ministeriet eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Dette skaber klarhed for både elever og forældre.

Præcisering: Forvaltningslovens regler gælder også ved oprykningssager

En anden væsentlig ændring i bekendtgørelse nr. 316 af 27. marts 2025 om studie- og ordensregler handler om anvendelsen af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler. Det er nu klart præciseret, at reglerne også gælder i sager om nægtelse af oprykning – uanset om gymnasiet er offentligt eller privat.

• I § 12, stk. 1, 2. pkt. henvises der nu til § 8, nr. 1, hvor det allerede fremgår, at forvaltningsloven gælder ved afgørelser om sanktioner.
• Dette betyder, at institutioner – også private – skal sikre, at elever partshøres og får en begrundet skriftlig afgørelse i oprykningssager, på samme måde som ved andre afgørelser.

Hvad betyder det i praksis?:

Private gymnasier skal nu være særligt opmærksomme på at følge forvaltningslovens krav ved nægtelse af oprykning – herunder at:

• Eleven skal partshøres før afgørelsen træffes.
• Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse, som gør det klart, hvilke faktiske og retlige forhold den bygger på.
• Eleven skal vejledes om den interne klageadgang.

Opsummerende

Fra 1. april 2025 kan private gymnasieelever ikke længere klage til Børne- og Undervisningsministeriet. Deres eneste mulighed for at få prøvet afgørelser er gennem skolens interne klagegang. Offentlige gymnasieelever vil fortsat have mulighed for at klage til ministeriet, men kun om retlige spørgsmål.

Samtidig er det præciseret, at reglerne i forvaltningsloven også gælder ved oprykningssager – uanset om gymnasiet er offentligt eller privat. Det betyder, at elever har krav på partshøring og begrundet afgørelse i disse sager.

Det er derfor vigtigt, at private gymnasier:

• sikrer klare og gennemsigtige klageregler internt,
• følger forvaltningslovens krav også ved oprykningssager, og
• kommunikerer ændringerne effektivt til både elever og forældre.

Med folkeskolens kvalitetsprogram ændres valgfagsområdet markant i folkeskolen i de kommende år. Fra skoleåret 2025/2026 skal elever i folkeskolen både vælge et praktisk/musisk valgfag og et lokalt valgfag – og fra 2027/2028 bliver teknologiforståelse en ny valgfagsmulighed. Hvordan påvirker det, de frie grundskoler?

Frie grundskoler er ikke omfattet af disse nye krav – og vil heller ikke blive det. Frie grundskoler er hverken nu eller fremover forpligtet til at udbyde valgfag. Derimod er det fortsat et krav, at frie grundskoler tilbyder undervisning i udskolingen, der står mål med mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab i 7.-8. klasse).

Vælger den frie skole at føre elever til folkeskolens afgangsprøver, gælder det også, at eleverne skal til obligatorisk prøve i det praktisk/musiske valgfag i 8. klasse – præcis som det allerede er gældende i dag.

Frie grundskolers valg – nu og fremover

I dag vælger den frie grundskole mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab i 7.-8. klasse) som grundlag for undervisningen i udskolingen.
Det er ikke et krav, at undervisningen udbydes som et valgfag – og det vil i praksis ofte heller ikke være muligt, når skolen kun vælger at tilbyde ét af fagene.

Fra skoleåret 2027/2028 får folkeskolen et nyt obligatorisk valgfag: Teknologiforståelse.
For de frie grundskoler vil ændringen betyde, at teknologiforståelse føjes til rækken af fag, som skolen kan vælge imellem for at opfylde kravet om at tilbyde undervisning, der står mål med ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag.

Som grundlag for den påkrævede praktisk/musiske undervisning i udskolingen, vil det altså fra 2027/2028 være muligt for en fri grundskole at vælge:

• håndværk og design
• billedkunst
• musik
• madkundskab
  eller
• teknologiforståelse
  

Ligesom i dag gælder det, at hvis skolen fører elever til folkeskolens afgangseksamen så skal skolen også føre eleverne til prøve i det praktisk/musiske valgfag i 8. klasse – uanset hvilket af de nævnte fag, skolen har valgt.

Perspektiv: Digital teknologiforståelse i den frie grundskole

Selvom frie grundskoler fortsat frit kan vælge mellem de praktisk/musiske fag – og altså ikke automatisk skal indføre teknologiforståelse – vil digital teknologiforståelse få en større rolle i grundskolen fremover.
Derfor kan det være relevant for frie grundskoler allerede nu at overveje, hvordan de ønsker at placere teknologiforståelse i deres samlede undervisningstilbud og skoleprofil.

Du kan læse mere om, hvilken rolle digital teknologiforståelse forventes at få i grundskolen, i vores artikel: Fagfornyelsen: Digital teknologiforståelse som ny faglighed

Med aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse fra marts 2024 har folkeskoleforligskredsen besluttet at gennemføre en omfattende Fagfornyelse. Målet er at forenkle folkeskolens læreplaner (Fælles Mål) og bringe skolens undervisning tættere på folkeskolens formål og fagenes kerneindhold. En væsentlig del af denne fornyelse er introduktionen af digital teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen.

(Læs om betydningen for frie grundskoler nederst i artiklen)

I januar 2024 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe, som i december 2024 afleverede sine anbefalinger om de nærmere rammer for fagfornyelsen. Ekspertgruppen har fremhævet betydningen af, at alle fag forholder sig til, hvordan digital teknologi påvirker deres genstandsfelt og undervisning. Alle fagudvalg skal i arbejdet med de nye fagplaner indarbejde overvejelser om digital teknologibrug og sikre, at eleverne lærer både at forstå og anvende digitale teknologier på fagets egne præmisser.

Dette arbejde er særskilt fra de fag, der fremadrettet får et direkte ansvar for undervisning i digital teknologiforståelse som en del af fagets kerne.

Teknologiforståelse integreret i fag

Teknologiforståelse skal fremover være en del af undervisningen i følgende fag:

• Dansk (1.-9. klasse*)
• Matematik (1.-9. klasse*)
• Natur/teknologi (4.-6. klasse*)

Integrationen skal sikre, at elever på tværs af hele skoleforløbet opnår en bred forståelse for digitale teknologiers anvendelser og konsekvenser – både i humanistiske og naturfaglige sammenhænge.

Digital teknologiforståelse som et nyt femte praktisk/musisk valgfag

I folkeskolen indføres digital teknologiforståelse som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen (7.-8. klasse og 8.-9. klasse). Valgfaget vil fokusere på praktiske, kreative og skabende dimensioner af arbejdet med digitale teknologier. Det skal bygge på elevernes anvendelsesorienterede færdigheder og bidrage til deres digitale myndiggørelse.

Læs om betydningen af de nye valgfag for de frie grundskoler i artiklen: Valgfag i folkeskolen ændres – hvad gælder (og gælder ikke) for frie grundskoler?

Fokus på myndiggørelse og kritisk forståelse

Med indførelsen af digital teknologiforståelse er formålet ikke blot at lære eleverne at bruge teknologi, men at udvikle deres evne til kritisk refleksion, skaberkraft og myndighed i en digitaliseret verden.

Ekspertgruppen understreger, at udviklingen af digital teknologiforståelse som faglighed i de nye læreplaner kræver samarbejde mellem fagudvalgene og løbende justeringer på baggrund af praksiserfaringer og evalueringer.
* Der åbnes desuden mulighed for, at fagudvalg kan udfordre de anbefalede klassetrin for integrationen, så undervisningen bedst muligt tilpasses de enkelte fags udvikling og elevers behov.

Konsekvenser for frie grundskoler

Fagfornyelsen vil også få betydning for de frie grundskoler, da deres undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stå mål med-kravet indebærer, at:

• slutmålene for undervisningen på den frie grundskole skal være sammenlignelige med dem i folkeskolens obligatoriske fag og emner.
• der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes undervisningsresultater (samlet set)

Ændringer i folkeskolens undervisningsmål – herunder nye mål om digital teknologiforståelse – får derfor betydning for de frie grundskoler.

Det er væsentligt at understrege, at stå mål med-kravet ikke kræver en 1:1-kopi af folkeskolens undervisning. Friheden til at være forskellig i tilgang og pædagogik er fortsat et grundlæggende princip.

Foreningen deltager aktivt i en ministerielt nedsat arbejdsgruppe om Fagfornyelsen, som har til opgave at drøfte, hvordan de nye fagplaner får betydning for de frie grundskolers forpligtelser i forhold til stå mål med-kravet.

Hvem har ansvaret for hvad, når en fri grundskole har brug for PPR-bistand? Denne artikel giver overblik over kommunens pligter – og skolernes eget ansvar – i det komplekse samspil mellem skolen og kommunens PPR.

I Lov om friskoler og private grundskoler er fastsat, at ”skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning”. Heraf følger, at en fri grundskole har adgang til den kommunale PPR-betjening, og at det skal være omkostningsfrit, – men hvilke opgaver skal PPR faktisk udføre, og hvad skal den frie grundskole selv stå for?

Behov for klarhed om ansvar og rettigheder i PPR-samarbejdet

Selvom lovgivningen er ens for alle frie grundskoler og kommuner, er der stor forskel på, hvordan samarbejdet med kommunens PPR fungerer – og på hvilke tilbud de frie grundskoler får, alt efter hvilken kommune de ligger i. Det skaber behov for at tydeliggøre skolernes rettigheder og kommunens pligter i dette samarbejde.

Med afsæt i lovgivningen, konkrete sager og dialoger med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kan man afgrænse, hvilke rettigheder og pligter, der gælder for både frie grundskoler og kommuner i PPR-samarbejdet.

Der er en række ydelser, kommunen skal tilbyde og tilvejebringe. Der er ligeledes en række områder, hvor en kommune ikke er forpligtet til at yde bistand til en fri grundskole. Nedenfor er opstillet de forskellige temaer og områder, hvor en kommune har forpligtelser overfor en fri grundskole, samt rådgivnings- og støtteområder, som en skole ikke kan gøre krav på.

Hvilke opgaver skal PPR udføre?

Kommunens PPR-tilbud til frie grundskoler skal omfatte følgende:

Pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)
Kommunen skal gennemføre vurderinger, hvis der er indikatorer på, at en elev har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Dette indebærer:

• Rådgivning om hvordan undervisningen bedst tilpasses elevens særlige behov.
• Udarbejdelse af vurderinger, som kan understøtte skolens ansøgning om støtte eller tilskud til specialundervisning, når elevens støttebehov er mindst ni ugentlige undervisningstimer.
• Antallet af vurderinger (PPV’er) til den enkelte frie grundskole kan ikke begrænses fra kommunens side. Der skal tages højde for de konkrete behov på de respektive skoler.

Rådgivning vedrørende undervisningens tilrettelæggelse
Selv når PPV’en viser, at der ikke er behov for specialpædagogisk bistand, skal kommunen stadig rådgive skolen om, hvordan den almindelige undervisning kan tilpasses for at imødekomme elevens behov.

Indgriben ved alvorlige bekymringer
Kommunen skal yde rådgivning i tilfælde af alvorlig bekymring for en elevs trivsel, udvikling eller adfærd, også selvom elevens behov ikke overstiger ni timer ugentligt. Eksempler kan være alvorligt fravær eller adfærdsmæssige problemer.

Hvad skal den frie grundskole selv stå for?

Hvilke områder falder uden for kommunens forpligtelse?

Kommunens PPR omfatter ikke (nødvendigvis) følgende opgaver, som skolerne derfor selv skal finde ressourcer eller ekstern hjælp til:

Rådgivning om generel tilrettelæggelse af undervisningen
Kommunen er ikke forpligtet til at vejlede skolerne om generelle metoder til differentieret undervisning eller klasseledelse.

Deltagelse i skolens undervisning
Kommunens medarbejdere er ikke forpligtet til at deltage aktivt i undervisningen, f.eks. ved co-teaching.

Kompetenceudvikling af skolens personale
Kommunen har ikke ansvaret for kompetenceudvikling af personalet, f.eks. vedrørende klasseledelse, elevrelationer eller undervisningsmiljø.

Oprettelse af særlige undervisningstilbud
Kommunen skal ikke assistere skolerne med oprettelsen af særlige pædagogiske klasser, f.eks. NEST-klasser eller lignende.

Hvornår kan kommunen kræve betaling?

Kommunen skal som udgangspunkt yde gratis rådgivning til frie grundskoler. På særligt specialiserede områder, som f.eks. talepædagogisk bistand (logopædi), kan kommunen dog opkræve betaling. Udgifterne til denne type bistand påhviler derfor skolen selv.

En hjælp til skolerne i samarbejdet med PPR

Samarbejdet mellem frie grundskoler og kommunale PPR varierer fra kommune til kommune, men lovgivningen fastsætter rammer for, hvilke ydelser skolerne har krav på.
Vi opfordrer skolerne til aktivt at bruge dette overblik i dialogen med kommunens PPR, hvis de oplever ikke at modtage den bistand, de har ret til.

Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. marts 2025 åbnet en pulje til en national forsøgsordning for skolemad. I forsøget skal skoler udvikle og afprøve konkrete modeller for frokostordninger i grundskolen. I den forbindelse har Fødevarestyrelsen gjort foreningen opmærksom på en række krav, som skoler skal overholde, hvis de vælger selv at stå for madproduktionen.

Når I serverer mad som frokostordning på skoler, så driver I fødevarevirksomhed. Fødevarevirksomheder skal være registreret eller autoriseret hos Fødevarestyrelsen, før de starter fødevareaktiviteter.

Når der er tale om frokostordninger på skoler, så skal virksomheden registreres. Det har Fødevarestyrelsen vejledt om i Autorisationsvejledningens afsnit 15.2 Institutionskøkkener – registrering eller autorisation.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan I finde og udfylde blanketten til registrering af fødevarevirksomheder. I skal vælge blanketten ”Opstart af fødevarevirksomhed”, som I finder her Blanketter til registrering af fødevarevirksomhed.

På hjemmesiden Start og drift af fødevarevirksomhed – Fødevarestyrelsen kan I læse om hvilke regler, fødevarevirksomheder skal overholde. Her finder I f.eks. Guide til opstart af fødevarevirksomhed. Guiden er god til at danne et overblik over, hvad I skal være opmærksomme på ved opstart af fødevarevirksomhed, f.eks. indretning, registrering, hygiejne og egenkontrol.

Fødevarestyrelsen har vejledt om reglerne i Hygiejnevejledningen – Fødevarestyrelsen. I hygiejnevejledningen kan I læse mere om kravene for indretning, faciliteter, hygiejne, håndtering af fødevarer, uddannelse af personale mv.

Om forsøgsordningen for skolemad

Børne- og Undervisningsministeriet er ansvarlige for forsøgsordningen. Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvordan skolemadsordninger kan organiseres, og hvilken betydning skolemad har for elevernes sundhed, læring og trivsel.

Hvem kan deltage?

• Folkeskoler, herunder specialskoler, samt frie grundskoler kan deltage som demonstrationsskoler.
• Skoler med eksisterende madordninger kan også deltage.
• Frie grundskoler med kostafdeling er dog udelukket fra forsøget.

Forpligtelser ved deltagelse

Skoler, der deltager i forsøget, skal:

• Leve op til kriterierne i puljevejledningen.
• Sikre opbakning fra skoleledelse og bestyrelse.
• Deltage i evalueringer og sikre tilstrækkelig elevdeltagelse i undersøgelser.
• Anvende tilskuddet i overensstemmelse med retningslinjerne og kun i bevillingsårene — ubrugte midler skal tilbagebetales.
• Aflægge økonomisk rapportering.

Udvælgelse og lodtrækning

Hvis antallet af tilmeldinger overstiger puljens midler:

• Udvælges skolerne ved lodtrækning.
• Lodtrækning afgør også, om skolen skal afprøve skolemad uden forældrebetaling eller med en betaling på 15 kr. eller 25 kr. pr. måltid.

Klassetrin og organisering

• Skoler kan afprøve skolemadsordninger i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen.
• Ved tilmelding skal skolen angive, hvilke klassetrinsgrupper de ønsker at deltage med.
• Jo flere grupper, skolen vælger, desto større er chancen for udtrækning — men deltagelse sker kun med én gruppe.
• Små skoler (under 50 elever) kan deltage samlet.

Skolen skal desuden angive, om madordningen baseres på lokal produktion på skolen eller på en ekstern madleverandør.

Tilmelding og vigtige datoer

• Tilmeldingsfrist: Fredag den 2. maj 2025 kl. 13.00.

Puljevejledning og tilmeldingsmateriale kan findes her

Den 1. maj træder cirkulære om ”Aftale om opsparing af frihed” i kraft. Aftalen er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne ved overenskomstaftaleforhandlingerne i 2024.

Aftalen, der kun er gældende for ledere, lærere og børnehaveklasseledere – ved både grundskoler og gymnasier-, giver ikke medarbejderne ny frihed, men derimod ret til at opspare allerede optjent frihed til senere afvikling.

Den ansattes opsparede frihed kan til enhver tid højst udgøre 15 dage og kan bestå af særlige feriedage og øvrig opsparet frihed i form af afspadsering optjent som godtgørelse for eksempelvis over- og merarbejde, konverteret ulempegodtgørelse, weekendarbejde m.v.

Det er værd at bemærke, at der ved opsparet frihed i form af afspadsering her menes timer, der stammer fra den afsluttede normperiode – og ikke timer fra den igangværende normperiode. Det vil sige, at skolen (som hidtidig) har muligheden for at varsle timer -, der ser ud til at blive til over- og merarbejde efter normperiodens afslutning, – til afholdelse som almindelige timer inden normperiodens afslutning.

Skolen kan også (som hidtidig) lokalt beslutte, at ulempegodtgørelse samt weekendgodtgørelse ikke kan konverteres til arbejdstid, men i stedet udbetales. Hvis det udbetales, kan arbejdstiden ikke opspares i henhold til aftalen om opsparing af frihed.  

Cirkulæret, se link nederst på siden, indeholder en udtømmende liste over de typer af frihed, den ansatte kan opspare.

Den del af medarbejderens opsparede frihed, der er består af afspadsering kan til enhver tid dog højst udgøre otte dage, hvorimod særlige feriedage kan udgøre op til 15 dage.

Ønsker medarbejderen at opspare særlige feriedage, skal medarbejderen meddele dette til arbejdsgiveren inden 1. september i afholdelsesperioden for særlige feriedage. Særlige feriedage optjent i optjeningsåret 2024 og frem kan opspares. For så vidt angår frihed i form af afspadsering skal den ansatte give meddelelse om opsparing inden afspadseringsfristens udløb.

Eksempler:

Lærer A, har optjent 5 særlige feriedage til afholdelse fra d. 1. maj 2025 til d. 30. april 2026. Læreren meddeler skolens ledelse inden d.1. september 2025, at læreren ikke ønsker at afholde dem inden d. 30. april 2026, men i stedet ønsker, at opspare de 5 særlige feriedage ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde dagene på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe dagene kan stå opsparet.

Lærer B, får ved udgangen af normperiodens afslutning (d. 31. juli 2025) konstateret 50 overarbejdstimer. Skolens ledelse beslutter, at timerne skal afvikles som afspadsering. Læreren kan herefter meddele skolens ledelse – og senest ved udgangen af skoleåret 2025/2026, at timerne skal opspares ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde timerne på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe timerne kan stå opsparet.

Lærer C, har aftalt med ledelsen, at ulempegodtgørelse (f.eks. 17-06 tillægget) fra skoleåret 2024/2025 konverteres til arbejdstid. Læreren kan herefter, og senest ved udgangen af skoleåret 2025/2026, meddele skolens ledelse, at læreren ønsker, at den konverterede arbejdstid opspares ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde timerne på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe timerne kan stå opsparet.

Medarbejderen får med aftalen ret til at afvikle op til otte dage pr. kalenderår og med op til to dage i sammenhæng. Afviklingen af den opsparede frihed fastlægges ved aftale og i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal så tidligt så muligt give varsel om afviklingen, der kan ske som timer eller dage.

Afvikling af øvrig opsparet frihed fastlægges ved aftale.

I tilfælde af:

• sygdom før påbegyndelsen af afviklingen har en medarbejder ikke pligt til at påbegynde afviklingen
• medarbejderens fratræden, godtgøres eventuel opsparet frihed kontant på fratrædelsestidspunktet i overensstemmelse med de respektive aftaler. Dog godtgøres opsparet frihed i form af afspadsering optjent som godtgørelse for over- og merarbejde m.v. med nettotimelønnen, dvs. ekskl. særlige ydelser m.v. og eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag. Medarbejderen kan alternativt vælge at overføre friheden til et nyt ansættelsesforhold, hvis den nye arbejdsgiver er indforstået med dette
• aftale mellem medarbejderen og ansættelsesmyndigheden kan hele eller dele af den opsparede frihed udbetales til den ansatte kontant

I det omfang andet ikke fremgår af aftalen, ændrer aftalen ikke ved de regler, der er gældende for den pågældende frihedstype.

Aftalens bestemmelser kan i øvrigt fraviges eller suppleres ved lokalaftale. Se Cirkulære om aftale om opsparing af frihed her