Det forventes, som foreningen tidligere har orienteret om her, at Folketinget vedtager en lovændring, som medfører krav om registrering af de ansattes arbejdstid. Loven er endnu ikke vedtaget, men forventes at træde i kraft i sommeren 2024.
Formålet er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler, herunder overholdelse af 48 timers reglen[1]. Kravet gælder altså for alle medarbejdergrupper. Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Det forventes, at loven vil medføre, at:
- Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
- Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
- Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Det vil være muligt at undtage enkelte ansatte, hvis de kan kategoriseres som ”selvtilrettelæggere”. Der er tale om stillinger, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den. Som eksempler nævnes blandt andet ansatte i højere ledelseslag, eller andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet. Der skal foretages en individuel vurdering af hver ansat for at afgøre om vedkommende kan kategoriseres som selvtilrettelægger. Det vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt, at en ansat selv kan bestemme, hvor og hvornår f.eks. forberedelse og efterbehandling af undervisning sker.
Kravene til registrering af arbejdstid vil for de fleste skoler medføre, at der skal indføres et system, hvor de ansatte skal indtaste den daglige arbejdstid. Der er ikke krav om, at det registreres, hvad den ansatte arbejder med i sin arbejdstid, men alene den samlede mængde tid, der arbejdes. Der er altså ikke tale om, at systemet skal kunne opgøre undervisningstid, mødetid, forberedelsestid, elevpauser osv.
Skolen har pligt til at sikre, at den enkelte ansatte registrerer sin arbejdstid løbende. Det anbefales derfor, at skolens ledelse, i samarbejdet med f.eks. skolens samarbejdsudvalg, udarbejder en tydelig politik om arbejdstidsregistrering gældende for alle ansatte. Politiken bør indeholde en definition af, hvad der betragtes som arbejdstid, hvordan arbejdstid registreres, hvornår arbejdstid senest skal være registreret samt tydelig besked om, at det er en pligt, alle ansatte har. Det er desuden vigtigt, at den enkelte ansatte orienteres om, at ledelsen løbende kontrollerer arbejdstidsregistreringen for at sikre, at både politik samt hvile- og arbejdstidsbestemmelser overholdes.
Foreningen oplyser yderligere, når loven er endeligt vedtaget.
[1] En ansat må maksimalt have en gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
