Tag: LedDec24

Regeringen har fremlagt et forslag til en markant ændring ungdomsuddannelserne med en omfattende reform. Reformen vil få store konsekvenser for 10. klasse.

Regeringen har præsenteret en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Regeringen foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0. Htx-uddannelsen skal evt. omlægges eller helt eller delvist være en del af den fremtidige stx. Regeringen foreslår også betydelige ændringer for 10. klasse.

Konsekvenserne for 10. klasse

Foreningen har gennem de seneste år arbejdet intensivt for at imødegå konsekvenserne af de vedvarende rygter om en mulig nedlæggelse af 10. klasse, der nu rykker et skridt nærmere med regeringens reformforslag.

Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på nær nogle få undtagelser.

10. klasse på frie grundskoler, herunder10. klassetrin på internationale skoler eller afdelinger, er ikke nævnt eksplicit i reformudspillet, hvilket desværre må fortolkes sådan, at der med reformen ikke er lagt op til, at det fremadrettet skal være en mulighed at tage 10. klasse / 10. klassetrin på frie og private skoler.

Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.

Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.

Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.

FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.

Foreningen arbejder for at bevare 10. klasse

De ændringer, der er fremlagt i reformudspillet om ungdomsuddannelserne, skal ifølge regeringen træde i kraft gradvist med fuld indfasning i 2030. Regeringen forventer, at de første elever skal starte på den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx) i august 2030.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om et politisk udspil til en reform, der skal forhandles. Det er efter foreningens opfattelse for tidligt at give op.

Foreningen arbejder fortsat for, at 10. klasse bevares som en del af en bred vifte af undervisningstilbud, herunder naturligvis på de frie grundskoler.

Læs hele regeringens reformudspil her

Regeringen har præsenteret et forslag til en betydelig ændring af ungdomsuddannelserne gennem en omfattende reform. I forbindelse med den nye reform af gymnasieuddannelserne, som introduceres i “Forberedt på fremtiden V”, er der flere elementer, som foreningen og de private gymnasier skal være opmærksomme på.

Private gymnasier nævnes ikke eksplicit i reformudspillet.

I reformforslaget er der flere indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx (almen studentereksamen). Disse uddybes nedenfor.

Ifølge reformen vil den toårige hf blive afskaffet som selvstændig uddannelse og i stedet blive integreret i den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx).

Reformen omtaler hf-enkeltfag i det fremtidige uddannelsessystem. Her nævnes det, at hf-enkeltfag som selvstændig uddannelse vil blive erstattet af gymnasiale enkeltfag. Kursister vil stadig kunne tage enkeltfag på gymnasialt niveau, tilpasset deres behov. Gymnasiale enkeltfag vil fortsat kunne bruges til supplering, f.eks. for faglærte, der ønsker at starte på en akademisk bacheloruddannelse.

Der nævnes intet i reformudspillet om den 2-årige stx i det fremtidige uddannelsesbillede. Dette kan evt. tolkes sådan, at der ikke er taget stilling til den endnu.

Fremtidens stx

Her uddybes nogle af reformudspillets hensigter med stx fremadrettet. Der gives også bud på, hvad foreningen og de private gymnasier i den forbindelse bør have opmærksomhed på.

Visionerne for fremtidens stx er, ifølge reformudspillet, en ungdomsuddannelse, der skal have fokus på at opretholde et højt fagligt niveau og sikre, at uddannelsen forbereder eleverne på videregående uddannelser, særligt universitetsuddannelser. Stx skal fortsat være en treårig uddannelse med vægt på humaniora, samfundsfag og naturvidenskab. Regeringen lægger også vægt på, at stx skal tilbyde flere A-fag og justere sammensætningen af studieretninger, så flere elever vælger naturvidenskabelige fag og fremmedsprog som f.eks. tysk.

Adgangen til stx skærpes, og karakterkravet hæves til et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens afgangsprøver. Elever med et gennemsnit på 7,0 i afgangsprøverne kan dog stadig blive optaget, uanset deres standpunktskarakterer. Optagelse via optagelsesprøve vil fortsat være en mulighed, men resultatet skal svare til det skærpede karakterkrav på 6,0.

Regeringen har fokus på at skabe en balanceret elevsammensætning på stx, hhx og epx. Den konkrete elevfordelingsmodel vil primært påvirke offentlige gymnasier, men der kan også opstå forventninger om en vis elevfordeling baseret på socioøkonomiske faktorer på de private gymnasier. En ny elevfordelingsmodel kan også få konsekvenser for de økonomiske tilskudsforhold på private gymnasier.

Den nye erhvervs- og professionsrettede eksamen (epx) er en central del af reformen, og det antydes, at det er hensigten at placere epx og stx på samme institution. Det vil kræve, at institutionerne har de nødvendige faciliteter og undervisningsformer til at understøtte epx’s praksisorienterede tilgang. Selvom det sandsynligvis ikke bliver et krav for private gymnasier at tilbyde epx, bør der være opmærksomhed på, at det kan påvirke konkurrenceevnen. Offentlige gymnasier, der tilbyder både epx og stx, kan evt. tiltrække en bredere gruppe elever. Måske vil det blive muligt at tilbyde visse retninger af epx på de private gymnasier. Det vil tiden vise.

Regeringen har som nævnt som mål, at gymnasieuddannelser skal være geografisk tilgængelige for alle unge. Institutioner uden for større byer kan blive påvirket af sammenslutninger eller lukninger for at skabe stærkere og mere bæredygtige uddannelsesmiljøer. Private gymnasier, særligt dem uden for de store byer, bør være opmærksomme på denne udvikling og overveje, hvordan de kan tilpasse sig og forblive relevante.

Reformen indebærer investeringer i ungdomsuddannelserne for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Dette kan medføre øgede krav til lærerkvalifikationer, undervisningsfaciliteter og eksamensformer. Private gymnasier bør fortsat have opmærksomhed på at foretage nødvendige investeringer for at leve op til de nye standarder.

Reformen lægger vægt på vigtigheden af attraktive ungemiljøer med sociale aktiviteter og stærke fællesskaber. For at forblive konkurrencedygtige bør de private gymnasier fortsat have fokus på at skabe miljøer, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt.

Reformudspillet og de private gymnasier

Reformudspillet nævner ikke private gymnasier direkte. Det foreslår at afskaffe den toårige hf og integrere den i den nye erhvervsrettede uddannelse (epx), mens hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag. Den toårige stx nævnes ikke, hvilket kan indikere en vis usikkerhed om dens fremtid.

Der er en række indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx, som vil have både direkte og indirekte effekter på private gymnasier.

Foreningen vil naturligvis have stærk opmærksomhed på de kommende politiske drøftelser og forhandlinger af reformen og implementeringen af den med henblik på at beskytte de private gymnasier og deres rammevilkår, så de fortsat bliver i stand til at drive fri og privat undervisning til gavn for de mange, der ønsker et alternativ til de offentlige gymnasier.

Læs hele reformudspillet her