Tag: Pol0125

Regeringen, SF og Dansk Folkepartis beslutning om at afskaffe 10. klasse er forhastet. Den sætter unges uddannelsesmæssige og personlige udvikling på spil. Mens 10. klasse fortsat kan tages på efterskoler og frie fagskoler, fratages mange unge muligheden for at tage et ekstra skoleår. Det er en fejl, som vil få konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse?

Beslutningen om at lukke 10. klasse er blevet begrundet med et ønske om at forkorte vejen gennem uddannelsessystemet og reducere offentlige udgifter. Men de langsigtede konsekvenser er blevet overset. Forskning viser, at 10. klasse spiller en vigtig rolle i at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrke unges arbejdsmarkedsparathed og reducere risikoen for sociale problemer.

Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse på lang sigt? De præsenterede beregninger for finansieringen af epx-uddannelsen bygger på den antagelse, at alle unge følger en direkte og uafbrudt vej gennem uddannelsessystemet. Denne forudsætning overser de reelle, komplekse uddannelsesforløb, som mange unge oplever, og det fører til fejlagtige konklusioner om de økonomiske konsekvenser.

At fjerne 10. klasse kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller de øvrige tilbageværende uddannelsestilbud, vil det kræve flere ressourcer til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser.
Afskaffelsen af 10. klasse risikerer at skabe en ny ”restgruppe” af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

Unges mulighed for at træffe velovervejede uddannelsesvalg reduceres

Et år i 10. klasse giver i dag mange unge en mulighed for at modnes fagligt og personligt, inden de vælger deres videre uddannelsesvej. Det er en tid, hvor eleverne kan udvikle sig, finde deres motivation og forbedre deres karakterer. Reformaftalen betyder, at unge nu skal vælge ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden den mulighed for ekstra forberedelse, som mange har brug for.

Ministeren påpeger, at epx-uddannelsen skal inkludere alle de gode elementer fra 10. klasse, såsom afklaring og faglig/social udvikling. Men på det tidspunkt har de unge allerede været tvunget til at træffe et valg!
Måske bliver den eneste mulighed for dem, der har brug for et ekstra år, at starte på epx og derefter skifte til stx eller hhx via en optagelsesprøve?

Valgmuligheder begrænses

Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde 10. klasse, men hvad med de unge, der ikke ønsker at være væk hjemmefra, eller som ikke har råd til et efterskoleophold? Mange elever har brug for et ekstra skoleår, men uden at skulle tage det i en kostskoleform. De frie og private grundskoler kunne have været en vigtig del af løsningen, men de er blevet overset i denne reform.
De frie og private grundskoler har historisk set været et trygt og fleksibelt alternativ for mange unge. Det ville være oplagt at lade disse skoler tilbyde en form for ’dagefterskole’, hvor elever kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Men denne mulighed bliver nu frataget dem.

Et smalt forlig

Børne- og Undervisningsministeren har indgået en smal aftale om en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Det er bekymrende, at ministeren ikke har sikret en bredere politisk opbakning og taget tilstrækkeligt hensyn til de unges behov. Selvom ministeren ofte fremhæver sin dialog med de unge, tyder afskaffelsen af et populært og nødvendigt tilbud som 10. klasse på, at der måske er blevet talt med de unge, men ikke lyttet til dem.
Afskaffelsen af 10. klasse uden at tilbyde et reelt alternativ er en forhastet beslutning, der ikke tager højde for de unges behov for afklaring af en fremtid, der for mange kan virke uoverskuelig. Det er afgørende at skabe et uddannelsessystem, der rummer alle – ikke kun dem, der er klar til at gå direkte videre efter 9. klasse.

Hvordan sikrer vi, at alle unge får en god start på deres uddannelsesrejse? Med regeringens nye epx-uddannelse lukkes de fleste 10. klasser, men hvad betyder det for de unge, der har brug for et modningsår? Formændene for Friskolerne og Danmarks Private Skoler foreslår en løsning: En “dag-efterskole”, der kombinerer faglig fordybelse, kreativ udvikling og fællesskab. Læs, hvorfor mangfoldige uddannelsesmuligheder er afgørende for at undgå, at nogen unge bliver efterladt på perronen. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

Foreningernes fælles debatindlæg som indsendt:

Lad os skabe en ”dag-efterskole” som supplement til uddannelsesmotorvejen

Man bør levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dag-efterskole’, skriver formændene for Friskolerne og Danmarks Private Skoler.

Regeringen vil oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, med en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Intentionen er, at langt størstedelen af unge i fremtiden skal gå i gymnasiet – enten stx, hhx eller den nye epx.

Epx skal give unge mulighed for ’at smage på forskellige erhvervs- og professionsretninger’. Børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye forklarer, at unge skal tilbydes en bredere motorvej.

Det er altid en god idé at åbne uddannelsesmulighederne op for unge mennesker.

Men desværre kommer epx’en med en pris. For motorveje har det med at være ret strømlinede og nogle gange endda ekspropriere noget, der er velfungerende.

Finansieringen af epx – svarende til 2,3 milliarder kroner årligt – findes blandt andet ved at lukke alle 10. klasser – på nær på efterskolerne.

Argumentet siges at være, at kvaliteten i de almindelige 10. klasser er for dårlig, og at store dele af undervisningen indeholdes i den nye epx.

Det handler om skoleparathed

Det politiske ønske er tindrende klart: Unge skal gå videre i de gymnasiale uddannelser i en fart. Hvis ikke de er klar til det, kan de vælge efterskole eller alternativt blive visiteret til Forberedende Grunduddannelse (FGU).

FGU skal også optage unge, der eventuelt falder fra stx, epx eller efterskolen. Alle véd, at FGU i dag er blevet et opsamlingssted for de unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve, og som ofte tillige har svært ved at finde vej i livet.

Men hvad nu, hvis man er fagligt og socialt velfungerende, men ikke er klar til et kostskoleophold på efterskole og ikke er moden nok til en ungdomsuddannelse i regi af en stor institution?

Der er en gruppe af unge, som har brug for et modningsår i trygge rammer, der kan gøre dem klar til den videre færd gennem ungdomsuddannelse. Det handler kort sagt om skoleparathed.

Altså; det at være nysgerrig på fag, motiveret for undervisning og blive dannet i et fællesskab.

De frie grundskoler er, og skal være, et alternativ til folkeskolerne. Og vi er i øvrigt i familie med efterskolerne qua vores fælles værdimæssige, kulturelle og historiske ophav.

Det er oplagt at levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dagefterskole’.

Med faglig fordybelse i både kernefag og kreative-musiske fag, praksisfaglighed, tværfaglige og tematiske projektfag, vejledningsindsats og skolefællesskab med vægt på dannelse.

Og med mulighed for både at aflægge prøver eller at tilbyde karakter- og prøvefrie skoleforløb.

Risiko for en ny restgruppe

I dag går cirka 40.000 unge i 10. klasse. Heraf går 25.000 unge på efterskole, og de resterende 15.000 tager 10. klasse i folkeskolen, på en fri grundskole, en kommunal ungdomsskole eller 10. klasse center.

En del af de 15.000, der i dag tager 10. klasse, vil sikkert gå videre til epx, men hvad med resten?

For disse unge er der fra 2030 kun efterskole eller FGU. De risikerer at blive en ny restgruppe.

Vi foreslår, at motorvejen anlægges med så mange spor som muligt, en bred rabat og med mulighed for stikveje. Det er selvfølgeligt lidt dyrere med flere spor.

Handler det om økonomi eller dannelse?

Man kan få den tanke, at epx’en dybest set er født ud af et statsligt ønske om at øge arbejdsudbuddet blandt håndværksfag og erhvervsrettede brancher. I så fald er undervisningsministeriet mestendels fadder til et projekt, der er rundet af finansministeriets logikker.

Unge er forskellige, og derfor har vi brug for et mangfoldigt uddannelsestilbud. Epx’en er en god nyskabelse, men prisen for de unge, der har behov for et modningsår efter 9. klasse – inden de begiver sig ud på den motorvej, ministeren anviser, er for høj.

Øvelsen må nødvendigvis inkludere en ambition om at gøre ’restgruppen’ så lille som muligt. Derfor: Gør plads til, at de frie grundskoler vedvarende kan være et alternativ – også for elever efter 9. klasse. Vi kunne kalde det ’dag-efterskole’.

Peter Bendix, FRISKOLERNE
Karsten Suhr, Danmarks Private Skoler

Halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse. De tager ikke fejl, og det må regeringen heller ikke gøre. Her er de vigtigste grunde til, at nedlæggelsen af 10. klasse er en dårlig ide.