Tag: PolDec24

  • Debat | Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    Debat | Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    “Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder”. Læs debatindlægget, der er et forsvar for 10. klasse. Foreningens debatindlæg er bragt i Altinget d. 7. november 2024. Læs debatindlægget i Altinget her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?

    10. klasse er populært blandt unge, der søger et ekstra skoleår for faglig og personlig udvikling. I forbindelse med regeringens forslag om en ny gymnasial uddannelse (epx) trues 10. klasse. Ved at fjerne 10. klasse og hæve karakterkravet til stx og hhx presses unge til at vælge epx, uden nødvendigvis at være afklarede. Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder.


    Med omkring 40.000 unge, der hvert år aktivt vælger at tage et 10. skoleår, kan man vel med sindsro konstatere, at de mange forskellige 10. klassestilbud til netop denne aldersgruppe er en fantastisk succes.

    10. klasse er ikke kun noget, der foregår på efterskoler. Det foregår også på en lange række folkeskoler og frie og private skoler. Selvom der politisk gøres meget ud af forsikre om, at efterskoleåret er fredet, er der desværre intet, der freder de øvrige 10. klassestilbud – eller i øvrigt forholder sig til det stærke faglige og udviklende indhold 10. klasserne rummer.


    Selvom Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye gør en dyd ud af at fortælle, at det for ham er vigtigt at lytte til de unge, lader det umiddelbart ikke til, at der er ret mange, hverken nuværende eller tidligere 10. klasseelever, der har haft mulighed for at fortælle ministeren om, hvor stor en betydning netop dette skoleår har haft, både på det personlige og på det faglige plan, – hvis de har, så synes der ikke at være lyttet til dem.


    Hvis en ny ungdomsuddannelse skal blive en succes, så er det afgørende, at de unge oplever den som attraktiv og selv ønsker at deltage. Det er derfor vigtigt, at der skabes en positiv motivation hos de unge i forhold til valget af en ny gymnasial uddannelse. En forudsætning for dette er, at de unge er afklarede og bevidste i forhold til det, de vælger og dermed også til det, de fravælger – eller det, de ikke får mulighed for. Det 10. skoleår har netop dette som et af de primære formål, – et fagligt, socialt og personligt løft til de mange unge, der i dag er usikre på fremtiden. Så usikkerhed kan afløses af afklarethed.


    Med regeringens reformforslag synes den elevmæssige volumen i den nye gymnasiale ungdomsuddannelse at skulle skabes på to måder. Den ene ved at afskære de unge muligheden for at tage et 10. skoleår i grundskolen. Den anden ved at hæve karakterkravet for det almene stx samt hhx til 6, hvorved alle de unge med et gennemsnit mellem 5 og 6 fra folkeskolens afgangsprøver, der i dag har retskrav på optagelse til stx, frem-over afskæres muligheden. Og da man afskaffer de unges mulighed for at dygtiggøre sig og forbedre deres faglige niveau med et ekstra grundskoleår i 10. klasse, er resultatet af folkeskolens afgangsprøve nærmest mejslet i granit og determinerende for deres videre uddannelsesfærd. Dermed presses de unge yderligere, samtidig med, at valget skal foretages et år tidligere end nu.
    Resultatet bliver naturligvis, at der bliver en stor andel af unge, der udelukkende har ét sted de kan gå hen, nemlig den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx. Uanset om de har lyst eller ej.


    Regeringen fortæller beroligende, at mange flere unge kommer til at gå i gymnasiet. Javel. Det er logisk, når alle ungdomsuddannelser i fremtiden benævnes gymnasier. Sandheden er dog, af færre kommer til at gå på stx eller hhx. Det treårige almene gymnasium vil komme til at rumme færre drenge, færre ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere samt færre elever fra mere uddannelsesfremmede hjem. Der vil sandsynligvis også være en endnu større forskel på de unges uddannelser imellem hovedstaden og provinsen, især i de mindre befolkede områder.


    Det er vigtigt, at unges motivation, og ikke politiske prioriteringer, styrer deres uddannelsesvalg. Epx-linjerne bør gøres så attraktive som muligt for at skabe succes, men ikke ved at opsætte barrierer for at øge volumen. Selvom der er mange gode tanker i epx, afhænger succesen af, at eleverne træffer kvalificerede og afklarede valg. 10. klasse giver i dag denne afklaring. Lad det blive ved dette – #bevar10klasse

  • #bevar10klasse

    #bevar10klasse

    Regeringen ønsker en omfattende reform af ungdomsuddannelserne, hvor en central del af forslaget indebærer nedlæggelsen af 10. klasse. Dette forslag vækker bekymring.10. klasse er et uundværligt tilbud for mange unge.

    I samarbejde med andre organisationer, arbejder foreningen aktivt for at bevare 10. klasse og sikre, at de unge fortsat får muligheden for at modnes og finde deres rette vej, før de træffer det vigtige valg om videre uddannelse.

    Et afgørende år for personlig og faglig udvikling

    Et af kendetegnene ved 10. klasse er fleksibiliteten. Elever kan vælge mellem offentlige skoler, frie og private grundskoler, efterskoler og andre institutioner, hvilket sikrer, at den enkelte elev kan finde et læringsmiljø, der matcher deres ønsker.

    10. klasse spiller en vigtig rolle for unge, der har brug for ekstra tid til at afklare deres fremtidsvalg. Det brede udvalg af skoler og undervisningsformer, der tilbyder 10. klasse, henvender sig til en mangfoldig gruppe elever med vidt forskellige forudsætninger og behov.

    Mange unge har brug for et ekstra år

    I skoleåret 2022/23 deltog over 39.000 elever i 10. klasse på tværs af forskellige skoletyper. Disse tal viser klart, at der er stor efterspørgsel og behov for dette ekstra skoleår. For disse elever er 10. klasse ikke blot et “spildår”, men et afgørende skoleår, der giver dem mulighed for at blive fagligt og personligt klar til ungdomsuddannelserne.

    Styrker fællesskabet og skaber tryghed

    Det ekstra skoleår giver de unge mulighed for at styrke deres faglige kompetencer og personlige udvikling, inden de går videre i uddannelsessystemet. Et andet vigtigt aspekt ved 10. klasse er den stærke fællesskabsfølelse, der ofte kendetegner dette skoleår. Der bliver ofte lagt vægt på at skabe et trygt og nært miljø, hvor eleverne kan udvikle sig – både som individer og som en del af et større fællesskab. Mange unge oplever, at de gennem fællesskabet i 10. klasse får mulighed for at reflektere over både samfundsmæssige og personlige emner som demokrati, bæredygtighed, fremtidsvalg og motivation. Gennem de nære relationer i klassen kan de få støtte og opmuntring, som hjælper dem videre i deres udvikling.

    Afskaffelse af 10. klasse risikerer at svigte en hel generation

    Hvis 10. klasse bliver afskaffet i stort set alle skoleformer, som foreslået i regeringens reform, risikerer vi at svigte en hel generation af unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes og afklare deres fremtidsvalg. At kalde 10. klasse et overflødigt år overser, hvor afgørende det er for mange unge at få ekstra tid til at styrke deres faglige niveau og personlige udvikling og træffe velovervejede beslutninger om deres videre uddannelse.

    #bevar10klasse

    Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på alle skoleformer på nær nogle få undtagelser.

    Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.

    Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.

    Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.

    FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.