Danmarks Private Skoler

Tag: POLjun22

  • Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    “Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”, skriver Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler) og Mai Mercado (MF, Det Konservative Folkeparti) i et fælles debatindlæg i Avisen Danmark (Lokalaviserne). Læs debatindlægget her

    Her er det indsendte indlæg i dets fulde længde:

    Skal det frie skolevalg ofres?

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Mai Mercado, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti 

    Regeringen og andre politiske partier gør skoler og uddannelser, forældre og børn til instrumenter i det, der for dem ses som løsningen på større samfundsproblemer.

    En algoritmisk ’elevfordeling’ i henhold til bestemte kvoter er et af de nye redskaber i ’skabelsen af samfundet’. Dette er allerede effektueret for det gymnasiale område, og nu luftes der for alvor tanker om at gøre det samme på folkeskoleområdet.

    I juni 2021 indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti en politisk aftale, der har dannet grundlag for en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det hidtil 90 procent af eleverne i fordelingszonerne, der har fået opfyldt deres første prioritet ved valg af gymnasie (STX). Fremadrettet bliver det 85 procent (efter tillægsaftalen)**. I Storkøbenhavn forventes endnu færre at komme ind på drømmegymnasiet. De unge mennesker oplever, at de ikke har indflydelse på egen situation og bliver tvunget til at forholde sig til egne forældres – og kammeraternes forældres – økonomi. Langt de fleste unge vil gerne gå i gymnasiet i deres lokalområde, hvor de kan mødes med hinanden efter skole. Det er her, de har deres netværk. At skulle lægge megen transporttid ind i dagligdagen er også en stor mundfuld for mange unge, der ofte også bruger tid på sport, fritidsinteresser og fritidsjob. Flere vil være tvunget til at prioritere.

    Vi tror, at det kan medføre mistrivsel blandt både de ’ressourcestærke’ og ’ressourcesvage’, når eleverne fratages deres valgmuligheder. Vi er bekymrede for et frafald blandt især de ressourcesvage, når de tvinges væk fra skoler og sociale relationer i nærmiljøet.

    Både Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har meddelt, at de ønsker sig en elevfordelingsmodel for folkeskolerne tilsvarende den model, der er besluttet for gymnasierne. Børn skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Konsekvensen kan indlysende blive, at forældrenes skolevalg sættes ud af kraft, og at børn skal transporteres over længere strækninger, måske forbi den skole, de hidtil ville have hørt til (og hvor deres ældre søskende måske går). Nabobørn kan blive placeret på forskellige skoler. Det nære og lokale børnefællesskab sættes på spil.

    Lige nu har vi frit skolevalg i Danmark. Forældre bestemmer som udgangspunkt selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole eller en anden folkeskole. Flertallet af danske forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, og mange benytter sig af den. En elevfordelingsmodel på folkeskoleområdet – a la den på gymnasierne – vil de facto sætte en stopper for det frie skolevalg.

    Idealet for de socialdemokratiske politikere er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen. Argumentet for at skabe en blandet elevsammensætning er ofte ”sammenhængskraften”. Den ”kraft”, der skaber ”sammenhæng”, kommer efter sigende af, at forskellige socioøkonomiske grupper møder hinanden i skolen. Den ”kraft” er udokumenteret. Det samme er i øvrigt ”kammeratskabseffekten”, der i skolesammenhæng ofte nævnes i tråd med ”sammenhængskraften”.

    Skolen har en åbenlys funktion i at danne eleverne i relation til de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på og ansvar for at give eleverne forståelse for individer og grupper i samfundet med forskellige livsvilkår, værdier, politisk observans, religiøst tilhørsforhold, seksuel observans osv. Skolen er et lille fællesskab, der er en del af et større fællesskab. Elevernes dannelse og sociale opdragelse sker ikke alene gennem dem, som eleverne er sammen med i skolen, men også i kraft af de værdier, der udleves og udtrykkes i skolens praksis.

    ”Sammenhængskraften”! Bemærk, at begrebet altid siges og skrives i ’bestemt ental’, som om det danske samfund er bundet sammen af én enkelt kraft!? Der tegner sig et billede af et meget skrøbeligt samfund, hvis der kun er én kraft, der får det hele til at hænge sammen. Og det er der selvfølgelig heller ikke. Der er vel blandt andet også en ’demokratisk sammenhængskraft’?

    At kunne vælge frit – herunder at kunne vælge, hvor ens barn skal undervises – er et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Det hænger tæt sammen med nogle af de frihedsrettigheder, vi hylder med grundloven: Foreningsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, personlig frihed. Danskerne kan efter eget valg deltage i aktiviteter og fællesskaber, som giver dem værdi, herunder i øvrigt de fællesskaber, der ikke har deres rod i staten, men i civilsamfundet, f.eks. i foreninger eller i frie og private skoler. Civilsamfundet i alle dets forgreninger løser også samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Et stærkt civilsamfund skaber også sammenhængskraft. Den ’kraft’ udfordres dog i disse tider.

    Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”.

    **Andelen af ansøgere, der får opfyldt 1. prioriteten

    Procenttal er rettet i ovenstående debatindlæg. Følgende procenttal fremgår af bilag 3 i “Tillægsaftale til aftale om Den koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser” (23. maj 2022):

    Fordelingszoner (STX)

    Tilgang 1.g’ere 202090 %
    Aftale af 10. juni 202184 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202285 %

    Landsplan (På tværs af gymnasiale uddannelser)

    Tilgang 1.g’ere 202092 %
    Aftale af 10. juni 202193 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202294 %
  • Debat | Skolen skal være bevægelig

    Debat | Skolen skal være bevægelig

    ”Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det! At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. maj under overskriften ”Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling“. Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

    Foreningens indsendte debatindlæg:

    Skolen skal være bevægelig

    Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser – når man tænker efter.
    I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af? 
    Hvis læseren af dette debatindlæg har en forventning om, at der nu kommer konkrete eksempler på, hvad der bør, og hvad der ikke bør være på skoleskemaet i den danske grundskole, er der risiko for skuffelse. Undertegnede skribent er repræsentant for en skoleform, hvis tradition bygger på netop det at tænke nye fag og nye temaer ind i skolen: I 1700-tallet var private realskoler de første til at undervise i sprog, matematik og naturlære. Det ville være småskizofrent at sige andet, end at den enkelte skole skal tage de emner og temaer ind, som den finder værdifulde i forhold til kerneopgaven: Uddannelsen og dannelsen af eleverne. Det ville være utroværdigt ikke at fremhæve betydningen af, at man med jævne mellemrum har en drøftelse af, hvad skolen skal, og hvor skolen skal hen for fortsat at være relevant. Det betyder dog ikke, at der ikke herfra opleves småfrustration, fordi man hele tiden må forholde sig til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse. For skolen skal være i bevægelse.

    Hvad er skolens opgave?

    En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på ”skoleskemaet”, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles. For, jo, de fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre. Men selv nogle af grundstenene ændrer sig jo også over tid! Hvad er ”grundstenene” – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?
    En ny undersøgelse fra VIVE; ”Basale færdigheders betydning for beskæftigelse” (April 2022), viser bl.a., at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.
    Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide ”noget”, men også vide, hvordan man opsøger ny viden osv. Verden står ikke stille!
    Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, IT-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af ”grundstenene” i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med bl.a. social og kulturel forståelse?

    Det fantastiske og det frustrerende ved at ”lave skole”

    Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige ”synsninger” om, hvad skolen skal være og opnå. Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i ”alt det nye”. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.

    Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det!
    At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!
    At stille spørgsmålet ”Hvad er skolens opgave?” er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så, jo, det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.

    ”Skolen til fremtiden” er overskriften på et af de 7 samfundsløfter vores medlemsskoler har givet. Vores skoler arbejder aktivt på at udvikle sig, således at elevernes skoleforløb er tilrettelagt med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, der venter dem, når skoletiden er forbi. Læs mere om løftet her.

  • Debat | Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret

    Debat | Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret

    “Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 22. april under overskriften “Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret på sig”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

    Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

    Med frihed kommer større ansvar – og det er godt!

    Politiske ønsker om mere frihed og mere ”ansvar tilbage til folkeskolerne” er på dagsordenen. ”Med større frihed kommer også et større ansvar. Også til landets skolebestyrelser, som dette forår skal på valg.”, skriver Skolemonitor, der i en række artikler har afdækket indfaldsvinklerne og holdningerne til skolebestyrelsernes rolle. Nogle ser optimistisk på perspektiverne, mens andre mener, at friheden vil skabe nye udfordringer.

    At drive skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse

    Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.
    Den frie og private skolesektor kender betydningen af at være ”fri”. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. At drive en ”fri” skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse.
    Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger på den frie og private skole er klart defineret og afgrænset: Skolens bestyrelse, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Skolens bestyrelse, og den skoleledelse bestyrelsen ansætter, er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling.

    Samarbejde og kultur

    I Skolemonitors afdækning af synet på skolebestyrelsernes fremtidige rolle og ansvar problematiseres og diskuteres, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal besidde for at kunne varetage hvervet. Det er naturligvis heller ikke uvæsentligt. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Det enkelte bestyrelsesmedlem må nødvendigvis engagere sig og forpligte sig. Mange vil måske blive afskrækket ved tanken om at skulle drøfte og håndtere skolens økonomi, overordnede pædagogiske principper eller organisering af skolens tilbud. Man kan hurtigt tænke, at ”hvis jeg ikke ved noget om skole, undervisning eller økonomi, så kan jeg ikke udfylde en rolle i bestyrelsen”. Men sådan er det ikke. Erfaringerne fra den frie og private skolesektor viser, at succesen i lige så høj grad handler om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få.

    Formandens særlige rolle

    Samarbejdet mellem skolens leder og bestyrelsen, herunder samarbejdet med formanden for bestyrelsen, er derimod afgørende. Bestyrelsens arbejde skal netop tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt og ikke kræver særlige professionelle færdigheder. Bestyrelsesformanden har her en særlig rolle som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.

    Forståelsen af opgaven er vigtig

    Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
    Bestyrelsens opgaver er først og fremmest af strategisk og overordnet karakter. Det, som kan kaldes for ”den almindelige ledelsesopgave”, skal i hverdagen varetages af skolens ansatte ledelse. Overordnet betyder det, at bestyrelsen – i samarbejde med ledelsen – drøfter mål og visioner, skolens udviklingsstrategi samt forhold for de rammer (fysiske og økonomiske), der gælder for skolen. Skolens ledelse – under bestyrelsens ansvar – tager sig af det indholdsmæssige, f.eks. gennemførelse og udvikling af undervisning, pædagogik, personaleledelse og den daglige drift og økonomi. Det er ligeledes skolens ledelse, der har den almindelige kontakt og dialog med forældre om undervisningsrelaterede og øvrige forhold vedr. eleverne.
    Bestyrelsesmedlemmer er ofte forældre, og derfor er det naturligt, at de tilkendegiver deres holdning som forældre, men det bør altid være ud fra et generelt perspektiv. Der bør ikke sidde forældre i bestyrelsen ”på eget mandat” for at tilgodese egne interesser. Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere mm., som skal befolke skolen i årene efter én selv.

    Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den!

    I den frie og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen, men styringskæden er også langt mindre, end den er for folkeskolen. Den enkelte frie og private skoles bestyrelse, ledelse og forældrekreds bærer det fulde ansvar indenfor lovens rammer. Er skolen en succes vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.
    Kommunerne har en forpligtelse til at tilbyde undervisning og skoler, og det giver andre rammevilkår for folkeskolerne end for de frie og private. De kan f.eks. ikke gå konkurs. Det er dog uagtet vigtigt, at ledelses- og bestyrelsesansvaret bliver placeret hos den lokale folkeskole, hvis den skal være rigtig ”fri”. Det er vigtigt at der skabes muligheder for, at den enkelte folkeskoles fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der ér skolen, – og ikke på skiftende og diffuse ovenfrakommende politiske krav, afrapporteringer, detailmål osv.
    Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den! Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen og den daglige drift, og lad forældrene – ved skolernes bestyrelser – beslutte skolens udvikling og retning.