Tag: Private skoler

  • #Skolechat | Ny podcast sætter den danske skole til debat 

    #Skolechat | Ny podcast sætter den danske skole til debat 

    I en ny podcast-serie, #Skolechat, produceret for Danmarks Privat Skoler, debatterer politikere og meningsdannere aktuelle udfordringer i og omkring skolen i Danmark og svarer på spørgsmål som: Skal skolen sættes fri? Skal staten bestemme, hvor eleverne skal gå i skole? Er folkeskolen ved at tabe til privatskolen? Og hvem bestemmer egentlig, hvad skolen skal? 

    Find podcastserien #Skolechat her. Podcasten er tilgængelig på Apple Podcast, Spotify, Google Podcast og Spreaker

    Læs mere om podcasten og de enkelte episoder her

    Debatten om skolen i Danmark synes aldrig at tabe energien. I disse dage er der ikke et medie, der ikke beskæftiger sig med temaer omkring skolen. SF’s opsigelse af Folkeskoleforliget, ”den ulighedsskabende skole”, den dalende faglighed og trivsel, forældrenes valg af private skoler og elevfordelingen i gymnasierne er blot nogle af de temaer, der skaber overskrifter og fylder i mediernes debatsektioner. Det er tydeligt, at ”skole” er på vej til at blive et af de helt store valgkampstemaer. #Skolechat – en ny podcastserie – giver et godt indblik i holdningerne i dansk skolepolitik her og nu. Det er foreløbigt blevet til fire stærke og levende debatter, der hver for sig og tilsammen giver et godt indblik i dansk skolepolitik. 

    Første episode af #Skolechat offentliggøres den 19. august på Apple Podcast. #Skolechat – programmet, der sætter den danske skole til debat, er produceret af Why Consulting for Danmarks Private Skoler. Hør en introduktion til podcastserien her

    #Skolechat – programmet, der sætter den danske skole til debat

    (Links til de enkelte episoder aktiveres på offentliggørelsesdagen)

    Episode 1. Er folkeskolen ved at tabe til privatskolen?

    Offentliggjort 18. august 2022 

    Er folkeskolen ved at tabe til privatskolen? Ser vi et a- og et b-hold blandt de danske skoleelever? Har kritikerne ret, når de siger, at en skæv elevfordeling er ved at ødelægge sammenhængskraften? 

    Medvirkende: 

    Charlotte Broman, undervisningsordfører for SF 

    Ole Birk Olesen, Folketingsmedlem for Liberal Alliance 

    Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler 

    Vært: Lasse Marker 

    Episode 2. Skal staten bestemme, hvor eleverne skal gå i skole?  

    Offentliggjort d. 25. august 2022

    Skal staten bestemme, hvor eleverne skal gå i skole? Skal eleverne fordeles efter deres forældres indkomst? Og er det skolens opgave at komme problemer med parallelsamfund til livs? 

    Medvirkende:  

    Jens Joel, undervisningsordfører for Socialdemokratiet 

    Mette Thiesen, undervisningsordfører for Nye Borgerlige 

    Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler 

    Vært: Lasse Marker 

    Episode 3. Skal skolen sættes fri?  

    Offentliggjort d. 1. september 2022

    Er de frie og private skolers frihed under pres? Skal folkeskolen sættes mere fri? Og hvor fri skal de danske skoler egentlig være?  

    Medvirkende:  

    Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken 

    Morten Dahlin, ungeindsatsordfører for Venstre 

    Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler 

    Vært: Lasse Marker 

    Episode 4. Hvem bestemmer, hvad skolen skal? 

    Offentliggjort d. 9. september 2022

    Det er politikerne, der bestemmer landets love, men embedsværket, der er med til at formulere og implementere dem.  

    Spørgsmålet er, hvordan det står til med magtbalancen mellem de politikere og det embedsværk, der til sammen bestemmer, hvad skolerne i Danmark skal.  

    Medvirkende:  

    Christine Antorini, tidligere socialdemokratisk undervisningsminister  

    Peter Loft, tidligere departementschef 

    Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler 

    Vært: Lasse Marker 

  • Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.

    Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

    Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.

    Kostskole – hvad og hvor mange?

    Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.

    Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.

    Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne

    Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.

    Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.

    Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.

    Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.

    Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.

    Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.

    Det er skolers pligt at reagere rettidigt

    Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

  • “Flugten” til privatskolen

    “Flugten” til privatskolen

    I en dokumentarserie på TV2 med premiere torsdag d. 24. marts stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat grundskole?

    Flugten til privatskolen” er titlen på den nye TV2-dokumentar. Mange vil huske, at TV2 i 2016 lavede en udsendelse med et tilsvarende tema, dengang dog med titlen ”Flugten fra folkeskolen”. Herfra huskes bl.a. indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette fri- og privatskoler, indslag, der viste, hvilket engagement, der kan opstå, når forældre, elever og medarbejdere har frihed til at skabe en undervisning, der passer til dem. Udsendelsen dengang viste, at forældre vælger den folkeskole eller den frie og private skole, hvor de har mest medbestemmelse og mener, at deres børn trives bedst.

    Mindeværdig debat

    Debatten på bagkant af udsendelsen var også mindeværdig, især da den daværende undervisningsminister kritiserede forældre, der indmelder deres børn i en fri og privat grundskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv. Og det er da et synspunkt. Men det er historik.

    Forholdene i grundskolen optager af gode grunde mange, og valget af skole har stor betydning for forældre og børn. Dokumentaren ”Flugten til privatskolen” er derfor i medieforstand en god historie, selvom forskellene mellem de offentlige grundskoler og de frie og private grundskoler tegnes hårdt op.

    Historie – godt krydret med modpoler

    Wilhelm Hallum, skoleleder på Kolding Realskole, som i den første udsendelse af ”Flugten til privatskolen” fremstilles som den succesfulde modpart til en folkeskole, skriver i en klumme i Kolding Ugeavis: ”Vi har valgt at deltage for at få lov til at fortælle vores egen fortælling. Vi er selvfølgelig klar over, at enhver tv-produktion vil stræbe efter den gode historie godt krydret med modpoler. Det har de naturligvis også gjort i denne udsendelse.

    Wilhelm Hallum udtrykker, at han oplever, at billedet af skolen bliver endimensionelt. Skolen savner, at det ansvar, som skolen løfter, kommer med ”i klipningen” af udsendelsen. Udover skolens fokus på kerneydelsen; uddannelse og dannelse af eleverne, tildeler skolen årligt mere end 60 fripladser – og senest, som en af de første frie og private grundskoler i Danmark, til ukrainske flygtningebørn. Skolen har et mangfoldigt elevgrundlag med bl.a. tosprogede elever, og skolen har særlige tilbud og kompetence-ressourcer til elever med særlige behov.

    Læs Wilhelm Hallums klumme i Kolding Ugeavis her

    Sortering af eleverne?

    I den optaktsdebat, der allerede har været forud for udsendelsen, fremstilles de frie og private skoler som nogle, der generelt fravælger elever. De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper, men det billede der tegnes af, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten – eller undlader at tage samfundsansvar, harmonerer ikke med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ”særlige behov” eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole. Tværtimod.

    Frie og private skoler har flere specialundervisningselever

    Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der, i hvert fald siden 2014, har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Et interessant perspektiv på disse tal, i denne sammenhæng, er det faktum, at frie og private skoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie og private skoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Men det er kvantitet. Når det kommer til de frie og private skolers generelle tilgang til elever med særlige behov, er det ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen. Det handler om tilgangen. Skolen er jo ikke et opbevaringssted, men et sted, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har. Derfor er også et andet parameter interessant at observere, når det kommer til skolens håndtering af elevgrupper med særlige behov, nemlig skolens resultater i relation til disse. Det handler om kvaliteten i skolens tilbud; identifikation af elever med særlige behov, tidlig indsats, kompetencer, samarbejde mellem skole og hjem, organisering og ledelse og brug af midler og ressourcer.

    Det bevidste skolevalg

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” handler bl.a. om skoleskift, herunder om ulykkelige børn, der må sige farvel til deres klassekammerater. Med det in mente er det givet, at det er en stor beslutning for forældre at lade deres børn skifte skole midt i skoleforløbet. Det er ikke bare noget, man lige gør. Og for langt, langt de fleste elever, der går på frie og private skoler, er det bevidste skolevalg truffet fra skolegangens begyndelse. Og det er helt essentielt, for frie og private skoler kan, i modsætning til folkeskolerne, have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

    Blandt de mere end 500 frie og private skoler i Danmark er der en bred mangfoldighed. Fælles for alle skolerne er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter. Hvis forældrene ikke har truffet et bevidst skolevalg – og skole og forældre ikke har forventningsafstemt -, så er der minimale chancer for et godt samarbejde og for en positiv skolegang for barnet.

    Det er af stor betydning for de frie og private skoler, at de fastholder deres værdier og gennem dagligdagen tydeligt viser disse. Skolerne kan beslutte, hvem der skal optages. Det handler dog udelukkende om muligheden for at værne om skolens værdigrundlag. Skolerne tager samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der kan tilslutte sig skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte elevs særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på den frie og private skole.

    En skæv elevfordeling?

    Skoledebatten har i efterhånden lang tid været præget af den opfattelse, at der er en skæv socioøkonomisk elevfordeling på de frie og private skoler i forhold til de offentlige. Det må da også erkendes, at fordelingen ikke er helt lige. Det skyldes bl.a. den kendsgerning, at der på frie og private skoler skal være en egendækning – en forældrebetaling.

    Det store fokus på de frie og private skolers socioøkonomiske elevsammensætning bunder i den grundtanke, at skolers elevsammensætning skal ligne hinanden. Det fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller frie og private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde. Nogle frie og private skolers elevsammensætning ligner således i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en fri og privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

    Det reelle frie skolevalg

    Spørgsmålet er, om de frie og private skoler kan gøre mere for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der er. Første skridt kan være at undersøge, om der er barrierer, der kan medvirke til, at skolen ikke bliver søgt af forældre og unge fra alle samfundslag. De mest umiddelbare forhindringer kan være forældrebetalingens størrelse, mulighed for fripladser, opskrivningsgebyrer og andre udgifter i forbindelse med skolegangen, f.eks. til lejrskoler/studieture eller digitale undervisningsredskaber. Det skal siges, at rigtig mange frie og private skoler har etableret ordninger, der har til formål at afhjælpe disse økonomiske barrierer, men måske er skolerne ikke særligt tydelige eller eksplicitte om disse ordninger, hvorfor de ikke er kendt blandt potentielle forældre og elever. 

    De frie og private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25 % af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange frie og private skoler tager dog sagen i egen hånd. Godt 70% tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

    Det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer

    Tilbage til TV-udsendelsen: ”Flugten til privatskolen”. En effektiv titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Hvis udsendelsen ærinde er at støtte op om folkeskolen, så kunne man have ønsket sig en mere neutral titel. Når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte.

    Vil TV2´s dokumentarudsendelse ”Flugten til privatskolen” igen sætte gang i en debat, om at samfundet skævvrides, fordi nogen må ”nøjes” med folkeskolerne? Dét fortjener folkeskolerne ikke!

    Vil udsendelsen sætte gang i en debat på baggrund af en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform; den frie og private? Dét fortjener den frie og private skolesektor ikke! 

    Forældre, – fortæller en tidligere undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet, – er ofte mere optaget af nogle helt særlige faktorer i skolen end på, om skolen er offentlig eller fri og privat. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere. Og lige netop det tema kunne være baggrund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark – den offentlige og den frie.

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” er produceret af TV2 og sendes første gang d. 24. marts 2022

    Læs også: Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

  • Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Foreningen har i den seneste tid set eksempler i pressen på, at frie og private skoler i Danmark benævnes som ”privatejede”. Dette er både forkert og problematisk.

    Det er en ikke ubetydelig fejl at kalde frie og private skoler i Danmark for ”privatejede skoler”.

    Der findes ikke privatejede skoler (på grundskole og gymnasieniveau) i Danmark, uanset om de betegner sig som privatskoler, friskoler eller andet.

    Det ”frie” og ”private” henviser til, at det er civilsamfundet, og ikke staten, der har oprettet disse skoletilbud. Det ”frie” og ”private” henviser også til skolernes mulighed for at tilrettelægge deres undervisningstilbud på en anderledes måde end på de offentlige skoler.

    De frie og private skoler i Danmark er ikke privatejede, men – tværtimod – frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit.

    De frie og private skolers økonomi baserer sig på henholdsvis statstilskud og skolepengebetaling (egenbetaling). De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.

    Kontakt foreningen, hvis du vil vide mere om de frie og private skolers økonomi og rammevilkår.

  • Bestyrelsesuddannelse

    Bestyrelsesuddannelse

    Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse, der stiller skarpt på dine bestyrelseskompetencer målrettet bestyrelsesarbejdet i private skolers bestyrelse.
    Foreningen samarbejder med Kim Tange og Erhvervsakademi Dania om afholdelsen.

    At være bestyrelsesmedlem er et særdeles vigtigt hverv med et meget stort ansvar. Det gælder også på frie- og private skoler, hvor lovgivning og skolernes kompleksitet stiller særlige forventninger til bestyrelsesmedlemmets engagement og indsigt.

    Bestyrelsens opgaver og ansvar er øget de senere år, og derfor er det vigtigt at bestyrelsesarbejdet udvikles professionelt og med solid forståelse for de frie- og private skolers tradition og virke.

    Uddannelsen er baseret på faget ”Grundlæggende bestyrelsesansvar – 5 ECTS”, som er et valgfag fra Akademiuddannelsen i Ledelse.

    Målgruppe: Uddannelsen er for dig, der gerne vil forbedre og udvikle dig i bestyrelsesarbejdet.
    Du er allerede bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for en privatskole eller på vej til at blive det, eller du er skoleleder med et ønske om større indsigt i vigtigheden af en effektiv bestyrelse.

    Pris: 3500 kr.

    Uddannelsesforløbet starter d. 15. marts 2022 og afsluttes med aflevering af en to-siders miniprojekt-case d. 23. maj 2022. Dertil kommer en online-eksamen d. 31. maj 2022.

    Tilmeldingsfrist er d. 10. februar 2022.
    Tilmelding er bindende.