Danmarks Private Skoler

Tag: Socialt ansvar

  • Kommentar | ”Luk privatskolerne!” – gør det folkeskolerne bedre?

    Kommentar | ”Luk privatskolerne!” – gør det folkeskolerne bedre?

    Luk privatskolerne, så bliver både folkeskolen og samfundet bedre! Dette synes at være det nærmeste, TV2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” kommer på en løsning på udsendelsens ”problemformulering”; at der er flere, der tilvælger de frie og private skoler.

    I indledningen til TV2-udsendelsen ”Flugten til privatskolen” stilles spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”. Det spørgsmål dvæles der dog ikke meget ved i selve udsendelsen. Den problematiserer i stedet vilkårene for og eksistensen af de frie og private skoler.

    TV2-udsendelsen er et udtryk for en mærkelig og uforståelig ”tradition”, vi har etableret i Danmark, når det kommer til synet på valg af frie og private skoler. På mange områder bryster vi os af civilsamfundets stærke ansvar, lokale borgeres engagement og den frie og folkelige tradition her i landet (Foreningsdanmark og den frie skoletradition er nært forbundne størrelser), men når dette kommer til udtryk i et valg af en fri og privat skole – som forælder, eller som underviser for den sags skyld, – så er det i manges øjne et udtryk for et politisk fravalg af velfærdsstaten og en underkendelse af folkeskolen, der ses som det eneste ”gyldige” skoletilbud.

    Udsendelsens gennemgående figur, den for sin folkeskole hårdtkæmpende skoleleder, siger i begyndelsen af andet afsnit, at problemet er, at ”man kan shoppe frit”. Hun siger, med andre ord, at problemet er det frie skolevalg.

    Det frie skolevalg

    I Danmark har vi frit skolevalg. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri og privat grundskole. En undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet for nogle år tilbage, viste, at 79% af alle forældre mente, at det frie skolevalg er en god ordning. Undersøgelsen viste, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som valgte en fri og privat skole (de seneste år er elevtallet stagneret). Den viste også, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som benyttede det frie skolevalg til at vælge en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

    I øjeblikket rumsteres der politisk med forslag om at fordele elever på grundskoleniveau, ligesom det er sket på gymnasialt niveau. Børnene skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Et de facto opgør med det frie skolevalg.

    ”Sammenhængskraften”

    Der er større ”ulighed” i elevsammensætningen mellem folkeskoler på tværs af kommunerne end mellem de lokale folkeskoler og frie og private grundskoler. Alligevel er det elevsammensætningen i de frie og private skoler, der ”truer sammenhængskraften”. I hvert fald ifølge én af TV2-udsendelsens hidkaldte ekspertpersoner fra en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Hun fremhæver bl.a. det statslige tilskud til de frie og private skoler som en trussel mod ”sammenhængskraften” – et begreb, der er let at bruge, svært at definere og i øvrigt umuligt at måle og veje, hvilket muligvis er grunden til, at det er så populært blandt visse politikere og meningsdannere.

    76% er ikke 100%

    Statstilskuddet til de frie og private skoler blev i 2017, efter finanskrisen, normaliseret til en koblingsprocent på 75. I 2018 blev der tillagt en procent målrettet specialundervisning og inklusion.

    Koblingsprocenten knytter sig til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolerne. Hvis folkeskolerne bliver ramt af besparelser, så vil tilskuddet til de frie og private grundskoler falde – og omvendt. De frie og private skoler kan aldrig ”få mere” end folkeskolerne.

    Er det statslige tilskud i sig selv ødelæggende for den såkaldte ”sammenhængskraft”? Uden det ville de frie og private skoler i hvert fald udelukkende være for de mest velstillede, for så er der kun forældrebetaling tilbage.

    Det reelle frie skolevalg

    I stedet for at pege fingre, burde man glæde sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole og fokusere mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

    De frie og private skolers rummelighed

    De frie og private skoler tager ikke ansvar for elever med særlige behov, de sender dem ”tilbage” i folkeskolen. Dette er et af TV2-udsendelsens argumenter for de frie og private skolers medvind, trods det, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. 

    Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for specialklasse og specialskole, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

    Skoleskift fra én folkeskole til en anden

    TV2-udsendelsen gør meget ud af at problematisere skoleskift. Kammeratskaber og opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Udsendelsen adresserer ikke de mange skoleskift, der også sker fra én folkeskole til en anden. F.eks. flyttes mange elever fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser. Ingen synes at interessere sig særligt for de skoleskift, der sker ”inden for folkeskolen”.

    Mindre styring, større frihed

    I udsendelsen antydes, at de frie og private skolers relative succes kan skyldes de friere rammer til at drive skole og undervisning, og at folkeskolen ville have gavn af at kunne noget af det samme: Mindre styring, større frihed lokalt. Det ville være interessant, om udsendelsen havde fulgt op på det, især fordi det nærmest er blevet ”in” at tale om, at mere frihed til folkeskolerne er ”løsningen”. At stor frihed og minimal styring er en fordel, det kan de frie og private skoler naturligvis kun bifalde og nikke til. Politisk har mange også travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. Alligevel synes friheden og tilliden til de lokale folkeskoler altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som lands- og kommunalpolitikerne finder rigtigst. 

    ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”

    I andet afsnit af TV2-udsendelsen fremsætter en folkeskolelærer det synspunkt, at ”der kan være noget med fortællingen om folkeskolen i sig selv”. Og hun har nok fat i noget. Udsendelserne gør i udgangspunktet ikke noget godt for fortællingen om folkeskolen, i hvert fald ikke, hvis formålet er at flytte forældre og elever (i overført og i bogstavelig forstand).

    ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”, spørges der i TV2-udsendelsernes intro. Forring vilkårene for de frie og private skoler, er udsendelsernes bærende svar. Ikke særligt konstruktivt. Ufortjent for den frie og private skolesektor og en uendelig trist og perspektivløs konklusion for folkeskolerne.

    Læs også:

    Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

    Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

    “Flugten” til privatskolen

    Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

  • “Flugten” til privatskolen

    “Flugten” til privatskolen

    I en dokumentarserie på TV2 med premiere torsdag d. 24. marts stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat grundskole?

    ”Flugten til privatskolen” er titlen på den nye TV2-dokumentar. Mange vil huske, at TV2 i 2016 lavede en udsendelse med et tilsvarende tema, dengang dog med titlen ”Flugten fra folkeskolen”. Herfra huskes bl.a. indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette fri- og privatskoler, indslag, der viste, hvilket engagement, der kan opstå, når forældre, elever og medarbejdere har frihed til at skabe en undervisning, der passer til dem. Udsendelsen dengang viste, at forældre vælger den folkeskole eller den frie og private skole, hvor de har mest medbestemmelse og mener, at deres børn trives bedst.

    Mindeværdig debat

    Debatten på bagkant af udsendelsen var også mindeværdig, især da den daværende undervisningsminister kritiserede forældre, der indmelder deres børn i en fri og privat grundskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv. Og det er da et synspunkt. Men det er historik.

    Forholdene i grundskolen optager af gode grunde mange, og valget af skole har stor betydning for forældre og børn. Dokumentaren ”Flugten til privatskolen” er derfor i medieforstand en god historie, selvom forskellene mellem de offentlige grundskoler og de frie og private grundskoler tegnes hårdt op.

    Historie – godt krydret med modpoler

    Wilhelm Hallum, skoleleder på Kolding Realskole, som i den første udsendelse af ”Flugten til privatskolen” fremstilles som den succesfulde modpart til en folkeskole, skriver i en klumme i Kolding Ugeavis: ”Vi har valgt at deltage for at få lov til at fortælle vores egen fortælling. Vi er selvfølgelig klar over, at enhver tv-produktion vil stræbe efter den gode historie godt krydret med modpoler. Det har de naturligvis også gjort i denne udsendelse.”

    Wilhelm Hallum udtrykker, at han oplever, at billedet af skolen bliver endimensionelt. Skolen savner, at det ansvar, som skolen løfter, kommer med ”i klipningen” af udsendelsen. Udover skolens fokus på kerneydelsen; uddannelse og dannelse af eleverne, tildeler skolen årligt mere end 60 fripladser – og senest, som en af de første frie og private grundskoler i Danmark, til ukrainske flygtningebørn. Skolen har et mangfoldigt elevgrundlag med bl.a. tosprogede elever, og skolen har særlige tilbud og kompetence-ressourcer til elever med særlige behov.

    Læs Wilhelm Hallums klumme i Kolding Ugeavis her

    Sortering af eleverne?

    I den optaktsdebat, der allerede har været forud for udsendelsen, fremstilles de frie og private skoler som nogle, der generelt fravælger elever. De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper, men det billede der tegnes af, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten – eller undlader at tage samfundsansvar, harmonerer ikke med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ”særlige behov” eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole. Tværtimod.

    Frie og private skoler har flere specialundervisningselever

    Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der, i hvert fald siden 2014, har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Et interessant perspektiv på disse tal, i denne sammenhæng, er det faktum, at frie og private skoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie og private skoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Men det er kvantitet. Når det kommer til de frie og private skolers generelle tilgang til elever med særlige behov, er det ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen. Det handler om tilgangen. Skolen er jo ikke et opbevaringssted, men et sted, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har. Derfor er også et andet parameter interessant at observere, når det kommer til skolens håndtering af elevgrupper med særlige behov, nemlig skolens resultater i relation til disse. Det handler om kvaliteten i skolens tilbud; identifikation af elever med særlige behov, tidlig indsats, kompetencer, samarbejde mellem skole og hjem, organisering og ledelse og brug af midler og ressourcer.

    Det bevidste skolevalg

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” handler bl.a. om skoleskift, herunder om ulykkelige børn, der må sige farvel til deres klassekammerater. Med det in mente er det givet, at det er en stor beslutning for forældre at lade deres børn skifte skole midt i skoleforløbet. Det er ikke bare noget, man lige gør. Og for langt, langt de fleste elever, der går på frie og private skoler, er det bevidste skolevalg truffet fra skolegangens begyndelse. Og det er helt essentielt, for frie og private skoler kan, i modsætning til folkeskolerne, have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

    Blandt de mere end 500 frie og private skoler i Danmark er der en bred mangfoldighed. Fælles for alle skolerne er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter. Hvis forældrene ikke har truffet et bevidst skolevalg – og skole og forældre ikke har forventningsafstemt -, så er der minimale chancer for et godt samarbejde og for en positiv skolegang for barnet.

    Det er af stor betydning for de frie og private skoler, at de fastholder deres værdier og gennem dagligdagen tydeligt viser disse. Skolerne kan beslutte, hvem der skal optages. Det handler dog udelukkende om muligheden for at værne om skolens værdigrundlag. Skolerne tager samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der kan tilslutte sig skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte elevs særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på den frie og private skole.

    En skæv elevfordeling?

    Skoledebatten har i efterhånden lang tid været præget af den opfattelse, at der er en skæv socioøkonomisk elevfordeling på de frie og private skoler i forhold til de offentlige. Det må da også erkendes, at fordelingen ikke er helt lige. Det skyldes bl.a. den kendsgerning, at der på frie og private skoler skal være en egendækning – en forældrebetaling.

    Det store fokus på de frie og private skolers socioøkonomiske elevsammensætning bunder i den grundtanke, at skolers elevsammensætning skal ligne hinanden. Det fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller frie og private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde. Nogle frie og private skolers elevsammensætning ligner således i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en fri og privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

    Det reelle frie skolevalg

    Spørgsmålet er, om de frie og private skoler kan gøre mere for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der er. Første skridt kan være at undersøge, om der er barrierer, der kan medvirke til, at skolen ikke bliver søgt af forældre og unge fra alle samfundslag. De mest umiddelbare forhindringer kan være forældrebetalingens størrelse, mulighed for fripladser, opskrivningsgebyrer og andre udgifter i forbindelse med skolegangen, f.eks. til lejrskoler/studieture eller digitale undervisningsredskaber. Det skal siges, at rigtig mange frie og private skoler har etableret ordninger, der har til formål at afhjælpe disse økonomiske barrierer, men måske er skolerne ikke særligt tydelige eller eksplicitte om disse ordninger, hvorfor de ikke er kendt blandt potentielle forældre og elever. 

    De frie og private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25 % af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange frie og private skoler tager dog sagen i egen hånd. Godt 70% tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

    Det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer

    Tilbage til TV-udsendelsen: ”Flugten til privatskolen”. En effektiv titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Hvis udsendelsen ærinde er at støtte op om folkeskolen, så kunne man have ønsket sig en mere neutral titel. Når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte.

    Vil TV2´s dokumentarudsendelse ”Flugten til privatskolen” igen sætte gang i en debat, om at samfundet skævvrides, fordi nogen må ”nøjes” med folkeskolerne? Dét fortjener folkeskolerne ikke!

    Vil udsendelsen sætte gang i en debat på baggrund af en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform; den frie og private? Dét fortjener den frie og private skolesektor ikke! 

    Forældre, – fortæller en tidligere undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet, – er ofte mere optaget af nogle helt særlige faktorer i skolen end på, om skolen er offentlig eller fri og privat. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere. Og lige netop det tema kunne være baggrund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark – den offentlige og den frie.

    Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” er produceret af TV2 og sendes første gang d. 24. marts 2022

    Læs også: Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?