Danmarks Private Skoler

Tag: Tilsyn

  • Ministerielt tilsyn 2025 | Fokusområder for medlemsskolerne

    Ministerielt tilsyn 2025 | Fokusområder for medlemsskolerne

    Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet (STUK) har offentliggjort tilsynsplanen for 2025. Planen giver et indblik i, hvilke områder, der vil være i fokus. Medlemsskolerne bør være opmærksomme på de planlagte tilsyn, som foretages i form af risikobaserede tilsyn, tematiske tilsyn samt øvrige tilsyn.

    STUK fører en række planlagte tilsyn hvert år i form af risikobaserede tilsyn, tematiske tilsyn samt øvrige tilsyn på både grundskoler og gymnasier.

    De risikobaserede tilsyn indebærer en screening af skolernes resultater og andre tilgængelige oplysninger om skolerne gennem dataanalyser. Skoler og institutioner, der viser tegn på vedvarende dårlige resultater eller udfordringer, udvælges til nærmere undersøgelse. Tematiske tilsyn retter sig mod specifikke problemstillinger, hvor der vurderes at være risiko for manglende regeloverholdelse eller faglige og økonomiske udfordringer. Det kan også omfatte skoler, der simpelthen har en fællesnævner, såsom at de er prøvefri. Øvrige tilsyn dækker faste, tilbagevendende aktiviteter, der falder uden for de øvrige planlagte typer af tilsyn.

    Enkeltsagstilsyn adskiller sig fra de planlagte tilsyn ved at rette sig mod specifikke skoler eller uddannelsesinstitutioner, hvor der opstår mistanke om alvorlige lovbrud eller væsentlige problemer, herunder økonomiske vanskeligheder. Disse tilsyn iværksættes ofte på baggrund af henvendelser fra kommuner, elever, forældre eller observationer fra andre tilsyn.

    De tilsyn, der omtales nedenfor, omfatter tilsyn med frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

    Tilsyn med frie grundskoler 2025 – ”de faglige tilsyn”

    Frihed og folkestyrekravet

    For de frie grundskoler i 2025 er der hvert år tilsynsfokus på frihed og folkestyrekravet. Tilsynet skal sikre, at skolerne understøtter demokratiske værdier og frihedsrettigheder i hele deres virke. Skolerne skal sikre en undervisnings- og skolekultur, præget af bl.a. demokrati og ligestilling. Skolerne må ikke hav en praksis, der strider mod disse værdier. Der foretages typisk en screening baseret på en række faktorer, herunder skolernes indberettede planlagte timetal i dansk, resultater fra FP9 i dansk, modtagne donationer, andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, andelen af elever bosat i udsatte boligområder samt data fra den certificerede tilsynsførendes tilsynserklæring. Der udtages, på baggrund af den risikobaserede screening, nye skoler til tilsyn i 2025. Desuden fortsættes tilsynet fra 2024 med skoler med konstaterede udfordringer i forhold til frihed og folkestyrekravet.

    Stå mål med-kravet

    Et andet tilbagevendende tilsynsfokus er de frie grundskolers undervisning og “stå mål med-kravet”. Tilsynet skal sikre, at undervisningen i frie grundskoler står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Her foretages også et risikobaseret tilsyn med skoler med potentielle udfordringer. I udvælgelsesprocessen for tilsyn screener styrelsen skolerne baseret på deres resultater ved FP9, elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser samt skolernes løfteevne, også kendt som den socioøkonomiske reference.

    Skoler med særlig specialundervisningsprofil

    I år vil der blive ført et tematisk tilsyn med frie grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil. Tilsynet skal sikre, at skolerne lever op til certificeringskravene og har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at tilbyde undervisning for elever med særlige behov.

    Tilsyn med gymnasiale uddannelser 2025 – ”de faglige tilsyn”

    Kvalitetstilsynet

    For de gymnasiale uddannelser er der hvert år fokus på kvalitetstilsynet, hvor STUK gennem et risikobaseret tilsyn identificerer gymnasier med vedvarende kvalitetsudfordringer. Her vurderes gymnasiernes evne til at sikre gode faglige resultater, fastholde eleverne i uddannelsen og støtte dem i overgangen til videregående uddannelser. Fem indikatorer anvendes i denne vurdering: Gennemsnitligt eksamensresultat, frafald efter ét år, overgang til videregående uddannelser efter 15 og 27 måneder, socioøkonomisk reference samt elevtrivsel.

    Det fleksible klasseloft

    Derudover føres der tilsyn med overholdelsen af det fleksible klasseloft. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at der i gennemsnit er en maksimal klassekvotient på 28 elever beregnet per uddannelse og klassetrin (det fleksible klasseloft). Institutionerne kan dog i visse tilfælde fravige det fleksible klasseloft. Tilsynet gennemføres som et tematisk, tilbagevendende kontroltilsyn.

    Elevrådsbekendtgørelsen

    Gymnasiernes efterlevelse af elevrådsbekendtgørelsen vil få særligt tilsynsfokus i år. Det tematiske tilsyn skal sikre, at elever og kursister har medbestemmelse i skolerne via deres elevråd. Tilsynet undersøger to hovedområder: Skoleledelsens støtte til elevrådsarbejdet og elevrådenes mulighed for at få indflydelse på relevante skoleforhold. Formålet er at forbedre undervisningsmiljøet og styrke elevernes demokratiske dannelse.

    Forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer

    Tilsynet med forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer, der blev opstartet i 4. kvartal 2024, afsluttes i 2025. Formålet er at afdække uregelmæssigheder i karaktergivning eller kvalitetsmæssige udfordringer i undervisningen.

    Studenters overgang til videregående uddannelser

    Derudover afsluttes også tilsynet med studenters overgang til videregående uddannelser, hvor forskelle i overgangsrater mellem geografi, uddannelsesretninger og elevsammensætning analyseres.

    Det økonomiske tilsyn 2025 – grundskoler og gymnasier

    Økonomisk-administrativt tilsyn

    STUKs økonomiske-administrative tilsyn vil også i 2025 screene skoler for at identificere økonomiske eller administrative udfordringer. Fokus vil være på skolernes likviditet, soliditet, elevtal og gældsfaktor. Skoler med høj gældsætning eller faldende elevtal kan blive udvalgt til nærmere undersøgelse. Dette tilsyn foretages som et indikatorbaseret risikobaseret tilsyn.

    Der arbejdes med en ekstra indikator i tilsynet med frie skolers økonomi; belåningsgrad af ejendomme (andel af skolens ejendomme, der er belånt).

    Inddrivelse af skolepenge

    Tilsynet med fri grundskolers inddrivelse af skolepenge, der blev påbegyndt i 2024, afsluttes i 2025. STUK undersøger, om skoler opkræver og modtager skolepenge korrekt. Nogle skoler har store afskrivninger på tilgodehavende beløb, hvilket kan påvirke deres økonomiske bæredygtighed.

    Tilsyn med SPS

    Administrationen af specialpædagogisk støtte

    Der vil der være tilsyn med administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) for at sikre, at institutionerne overholder ansøgningsfrister, administrerer støttetimer korrekt og refunderer midler korrekt. Dette vil være et tematisk tilsyn.

    Øvrige tilsyn

    Vedtægter

    STUK fører tilsyn med skolers og institutioners vedtægter for at sikre, at de lever op til gældende lovgivning. Styrelsen godkender vedtægter for nyoprettede skoler og institutioner og skal ligeledes godkende ændringer i vedtægterne i tilfælde af sammenlægning eller opsplitning af skoler samt ved skift i institutionsstatus. Derudover gennemfører STUK årligt et stikprøvebaseret tilsyn for at kontrollere, om vedtægterne overholder lovkrav og er offentligt tilgængelige på skolernes hjemmesider. Formålet med tilsynet er at sikre, at skoler og institutioner har gyldige og lovlige vedtægter samt at skabe gennemsigtighed for elever, forældre og andre interessenter.

    Cheflønninger

    STUK fører tilsyn med cheflønninger på grundskoler og gymnasier for at sikre, at aflønningen af ledere er i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Tilsynet fokuserer på om cheflønnen overstiger de fastsatte rammer, om der udbetales ikke-godkendte bonusser eller tillæg, samt om bestyrelserne har dokumenteret og godkendt lønaftalerne korrekt. Formålet med tilsynet er at sikre transparens og en ansvarlig lønforvaltning samt at forebygge ulovlig eller uforholdsmæssigt høj aflønning af chefer på uddannelsesinstitutioner.

    Opmærksomhedspunkter for medlemsskoler

    Det ministerielle tilsyn og tilsynsplanen for 2025 er vigtige opmærksomhedspunkter for medlemsskolerne. Uanset tilsynsfokus er det naturligvis afgørende, at skolerne løbende vurderer overholdelsen af reglerne inden for undervisning, økonomi m.v.

    Medlemsskoler, der har behov for vejledning eller rådgivning om tilsyn, er velkomne til at kontakte foreningen.

  • Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningens reaktion | Undersøgelse af kostskoler

    Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.

    Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

    Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.

    Kostskole – hvad og hvor mange?

    Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.

    Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.

    Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne

    Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.

    Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.

    Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.

    Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.

    Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.

    Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.

    Det er skolers pligt at reagere rettidigt

    Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

    Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

    Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør.