Forfatter: André Skjøtt Jensen

  • Demokratifejring på grundlovsdag

    Demokratifejring på grundlovsdag

    Årets grundlovstale på Egebakkeskolen holdes af eleverne selv – det sørger skolens elevråd for. Foto: Egebakkeskolen. 

    På Egebakkeskolen og Vanløse Privatskole er grundlovsdag ikke bare en festdag. Gennem elevtaler, undervisning i grundloven og et aktivt fokus på samfundsansvar bliver demokratiet trukket helt ned i hverdagen og gjort håndgribeligt og nærværende for eleverne.

    Grundlovsdag er for de fleste skoler en fridag.

    Men på Egebakkeskolen bliver grundlovsdag brugt aktivt til at gøre demokratiet nærværende for eleverne gennem temaundervisning om frihed, medborgerskab og rettigheder.

    I klasserne arbejder eleverne med årlige temaer, hvor de diskuterer konkrete scenarier.

    Undervisningen trækker demokratiet helt ned i hverdagen, uanset om det handler om konfliktløsning ved skolens garderober eller den gode tone på sociale medier.

    Dagen rundes af ved at samle omkring 500 elever, forældre og naboer til et stort arrangement på græsplænen, hvor det altoverskyggende formål er at fejre demokratiet og fejre skolen – blandt andet ved hjælp af skolens eget band Egebakkebandet.

    Sidste år stod skolens band også klar til at stå for grundlovssang. Foto: Egebakkeskolen.

    Skoleleder Jens Peter Flyvholm Vrist forklarer prioriteringen: “Vi mener helt grundlæggende, at det er afgørende for at forstå det samfund, børnene vokser op i. De skal også forstå, hvad der ligger bag”. 

    Eleverne indtager talerstolen

    Selve fejringen kulminerer i en stor grundlovsfest, hvor skoleledelsen bevidst har trukket sig i baggrunden for at lade eleverne tage ordet og ejerskabet.

    Det betyder i praksis, at det er elevrådet frem for skolelederen, der holder skolens tale.

    Der inviteres også udefrakommende gæstetalere som politikere og borgmestre, men opgaven til dem er krystalklar, understreger Jens Peter Flyvholm Vrist:

    “Det er en gæstetaler, der skal tale til børn. Forældrene er gæster og er velkomne til at lytte med, men det er en tale henvendt til børnene”.

    I år bliver talen udefra holdt af Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.

    Demokrati i praksis

    Også på Vanløse Privatskole danner grundlovsdag rammen om at gøre demokratiet levende og nærværende for eleverne.

    Torsdag den 4. juni, dagen forud for selve grundlovsdag, inviterer skolens elevråd alle klasser til en stor grundlovsfest i skolegården.

    Fejringen handler ikke blot om at markere en historisk begivenhed, men er ifølge skolen en vigtig anledning til at arbejde med demokrati, hvor eleverne får mulighed for at diskutere ytringsfrihed, invitere til dialog og skabe debat om aktuelle dilemmaer. 

    ”Demokratisk dannelse er ikke kun elevrådsvalg og klassens time. Det handler om at udvikle elever, der kan tænke kritisk, tage ansvar for fællesskabet og være i uenighed uden at skabe fjendebilleder,” forklarer skoleleder Lisbeth Kjærgaard.

    Hun understreger, at privatskolens frihed til at vælge profil og pædagogik samtidig medfører en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i det demokratiske samfund, da frihed ifølge hende aldrig må blive til lukkethed.

    For Vanløse Privatskole bliver grundlovsfejringen nemlig først for alvor til dannelse, når den skaber refleksion og lærer eleverne at indgå i dialog med forskellige holdninger.

    “Som privatskole har vi frihed til profil og pædagogik, men vi har samtidig en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund. Frihed må aldrig blive til lukkethed,” understreger skolelederen.

    De 7 Samfundsløfter – Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke elevernes forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og medborgerskab. En markering af grundlovsdag kan være en konkret måde at arbejde med samfundsløftet på ved at sætte fokus på grundloven, demokratiske værdier, ytringsfrihed og elevernes medindflydelse. Gennem fælles aktiviteter og dialog kan skolen understøtte forståelsen af både rettigheder, ansvar og fællesskab i et demokratisk samfund.

  • Nyt forløb på NGG ruster de unge med både sociale fællesskaber og ledelseskompetencer

    Nyt forløb på NGG ruster de unge med både sociale fællesskaber og ledelseskompetencer

    Eleverne får bekendtskab med alt fra lokale virksomheder til selvrefleksionsøvelser med det nye uddannelsesforløb. (Foto: Privat)

    Overgangen fra grundskole til gymnasium har fået en ekstra dimension på NGG. Med et nyt Mini-MBA-forløb ønsker skolen at styrke elevernes personlige udvikling og ledelsesevner.  

    Personlig udvikling og ledelseskompetencer forbindes traditionelt oftere med workshops rettet mod erhvervslivet end på undervisningsforløb på de danske skoler. Men på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) skal eleverne dykke ned i netop disse discipliner gennem det nye Mini-MBA-forløb.

    Skolens vision er at bygge videre på den faglige succes, de rullede ud i 2024: en femårig kombineret grundskole- og gymnasieuddannelse med fagligt forankrede SocialScience og LifeScience-klasser.

    For at binde de fem år endnu bedre sammen introduceres nu et sideløbende ‘Mini-MBA’-forløb, der følger eleverne fra 8. klasse og helt frem til 3.g.

    Indsatsen er i tråd med løftet om ‘elevernes videre vej i uddannelsessystemet, hvor skolen sætter fokus på at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og skabe meningsfulde forløb, der kan guide eleverne videre.

    Kommunikationsansvarlig på skolen, Line Schjoldan Kakkar, fortæller om tankerne bag:

    ”Mini-MBA’en er en videreudvikling af konceptet, så det ikke kun handler om den faglige interesse for eksempelvis biologi eller samfundsfag men at dannelse, sociale fællesskaber og personlig udvikling også bliver koblet på,” fortæller hun.

    Kend dig selv i en AI-tid

    Forløbet er delt op i to faser. I 8. og 9. klasse er der et indgående fokus på selvudvikling, personlighed og samarbejde, mens der i gymnasiet bygges ovenpå med et mere konkret fokus på innovation, ledelse og virksomhedscases. Spørger man Rektor Thomas Trane, falder dette fokus på et tørt sted i en moderne virkelighed:

    ”AI og teknologiske fremskridt fylder så meget, så vi mener, det er relevant med et forløb, der vender fokus indad mod eleverne selv og deres personlige kompetencer. Vi vil gerne have at eleverne lærer at blive eksperter i at forholde sig til; hvem er jeg, hvad er mine styrker, og hvad kan jeg bidrage med?”

    Derudover har forløbet også til hensigt at åbne op mod det omkringliggende samfund gennem samarbejdsaftaler med det lokale erhvervsliv.

    ”Vi skal blive bedre til at vælte den fjerde væg ud mod samfundet,” forklarer Thomas Trane og fortsætter.

    ”Det er vores opgave som uddannelsesinstitution at skabe muligheder og netværk til vores unge samtidig med, at vi klæder dem på fagligt. Og med de 5-årige gymnasieforløb skaber vi tiden til det, og det åbner nogle døre vi glæder os til at udnytte.”   

    Det betyder konkret, at gymnasieeleverne skal arbejde med cases fra erhvervslivet og lære om projektstyring. NGG er allerede i dialog med Hørsholm kommune om samarbejder til det lokale erhvervsliv samt SCION DTU.

    Drømmen for Thomas Trane er, at eleverne f.eks. skal pitche idéer på engelsk for en topledelse eller bestyrelse og skabe det tidlige samarbejde mellem studerende og virksomhed/organisation, som måske kan føre til et senere mere professionelt forhold til gavn for begge parter.

    Nye rammer skaber mulighed for refleksion

    Skolen udviklede på egen hånd de brede linjer for Mini-MBA’en og var herefter på jagt efter en samarbejdspartner, der kunne hjælpe projektet videre. True North, der blandet andet specialiserer sig i selvudvikling og ledelse for unge, stod klar og afholdt inden påske de første par workshops med skolens 8. og 9. klasser.

    To og to skulle eleverne blandt andet tale om egne styrker og svagheder. Og de grænseoverskridende øvelser løsnede op, og gav eleverne netop det frirum, som var tiltænkt.

    ”Det var meget fokuseret på at få dem til at reflektere over sig selv og turde at fortælle deres personlige refleksioner til deres klassekammerater,” fortæller vicerektor, der kunne sende glade 9. klasses elever på påskeferie.

    True North på besøg hos NGG’s grundskoleelever. (Foto: Privat)

    ”Vi har udelukkende hørt meget, meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. De gik veltilpas på påskeferie,” fortæller han og peger samtidig også på besøget udefra samt en ændring af de fysiske rammer, var med til at gøre en stor forskel for eleverne.

    ”Nogle gange kræver det at man ændrer lidt på rammerne. True North kom og tog borde og stole ud af klassen. De havde pludselig et helt tomt lokale, hvor de kunne skabe et andet rum end klasseværelset. Det hjælper bare til at skabe flere refleksioner,” fortæller vicerektor Jeppe Struve Larsen.  

    For NGG’s grundskoleelever er der skemalagt cirka fire skoledage årligt til kursusdage på Mini-MBA’en. For gymnasieklasserne vil det være indlagt i enkelte fag. Det kunne eksempelvis være en biologitime, hvor LifeScience-eleverne, skal pitche idéer til eksterne partnere, eksempelvis DTU eller virksomhedsbesøg hos en lokal aktør.

    Diplom i bagagen

    På sigt overvejer skolen også at udbyde et weekend-lynkursus for nye elever, der starter direkte i 1.g, så de kan indhente det tabte fra 8. og 9. klasse og hoppe med på vognen. Og dem der fuldfører, får et diplom med sig i bagagen udover studenterhuen.

    Uddannelsen har allerede fået fine kvalitetsstempler udefra. Hørsholms borgmester Morten Slotved, True North-stifter Nicolai Moltke-Leth og Steen Donner, CEO DTU Science Park har foreløbigt sat deres navn på uddannelsens diplom.  

    Spørger man ind til det ultimative slutprodukt for en Mini-MBA-elev på NGG, er svaret ganske simpelt:

    ”Udover en solid studentereksamen så står man med et diplom og et netværk i bagagen, der kan åbne spændende muligheder både lokalt og globalt, hvis man ønsker det,” siger Thomas Trane.

    De 7 Samfundsløfter – Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har man arbejdet aktivt med at udarbejde et forløb, der indeholder nye måder at tænke skole og uddannelse på, hvor fokus er på sammenhængen i elevernes uddannelsesforløb. I tråd med samfundsløftet om elevens videre vej, er der i forløbet indtænkt en overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag – også med fokus på andet end faget selv, nemlig selvrefleksion og lederskab.

  • Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Skolerne stempler ind i valgkampen: ”Demokratisk deltagelse skal ikke kun læres gennem teori, den skal også erfares”

    Ved Marieskolens valgdebat var der fint besøg: Af de 10 deltagere var der fire folketingsmedlemmer, herunder to ministre. Foto: Privat


    Valgdebatter på skolen og statsministerduel på første række: To medlemsskoler giver eleverne konkrete erfaringer med demokrati op til folketingsvalget.

    Da statsminister Mette Frederiksen (S) stod på Folketingets talerstol d. 26. februar og diskuterede fødevarechecks, sad flere af Marieskolens klasser limede til skærmen.

    Ikke fordi eleverne var særligt interesserede i fødevarechecks, men fordi rygterne på dagen havde svirret om en udskrivelse af folketingsvalg.

    Da Birgitte Klippert, der er skoleleder på Marieskolen, havde fået nys om valgudskrivelsen, havde hun helt ekstraordinært opfordret lærerne til at tænde for nyhederne ude i klasserne.

    ”Det sitrede på hele skolen,” fortæller hun, da forløsningen endelig kom, og valget officielt blev udskrevet.

    Demokrati og politik har nemlig en helt særlig plads på skolen, fortæller skolelederen. Allerede fra 4. klasse bliver skolens elever undervist i samfundsfag, hvor grundstenene lægges, inden eleverne får den mere traditionelle samfundsfagsundervisning fra 8. klasse.

    Den samfundsfaglige interesse gennemsyrer den sønderjyske skole. Og derfor er det også naturligt, at det netop er på Marieskolen, at den lokale demokratiske samtale foregår.

    For andet år i træk har skolen inviteret hele lokalområdet til valgdebat. Sidste år var kommunalvalget omdrejningspunktet, mens det d. 15. marts var folketingsvalget, der var afsæt for en dag i demokratiets tegn.

    Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen.

    Birgitte klippert, skoleleder på Marieskolen
    Åbne døre og ministerbesøg

    Foruden indsatsen for at styrke elevernes demokratiske forståelse, har skolen en ambition om, at debatten i lokalsamfundet også foregår på deres skole.

    Birgitte Klippert mener, at skolen har et ansvar for at åbne dørene og skabe samlingspunkter for alle i byen.

    ”Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen,” fortæller skolelederen og fortsætter:   

    ”Tønder er for lille en by til, at man kan have vandtætte skotter. Det kan man simpelthen ikke, og derfor skal vi naturligvis også være et sted, der er åbent og hvor den demokratiske samtale foregår.”

    Omkring 75 deltagere var på plads, da kandidaterne hver især gav deres bud på, hvordan f.eks. den rette skolepolitik skal se ud.

    Til debatarrangementet var tilmed også fint besøg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og ældreminister Henrik Frandsen (M) lagde vejen forbi til skolens valgarrangement, hvor 10 ud af de 12 opstillingsberettigede partier var repræsenteret.

    Demokrati og dannelse på skoleskemaet

    På den anden side af Lillebælt har elever fra Marie Jørgensens skole også haft den demokratiske debat helt tæt på. For da Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen krydsede klinger til TV2’s statsministerduel ’Topmødet’, sad 8. og 10. klasses elever fra skolen på første parket.

    Her fik eleverne et helt unikt indblik i, hvordan den demokratiske samtale forløber. Intensiteten kunne mærkes, og den fysiske tilstedeværelse gjorde oplevelsen levende.

    Det fortæller lærer Mathias Spanggaard, der underviser i faget ”Dannelse til demokrati”, som havde taget eleverne med i Pakhuset i Odense d. 8. marts.

    ”Flere bemærkede, at det at stå fysisk i rummet gav dem en større forståelse for både mediernes rolle, politisk strategi og for det ansvar, politikerne bærer i debatterne,” fortæller han.

    Fra 0. til 10. klasse på Marie Jørgensens Skole møder eleverne faget ’Dannelse til demokrati’. For de yngste handler det i høj grad om sociale kompetencer og konfliktløsning i øjenhøjde.

    For de ældste elever rykker demokratiet ud i virkeligheden – for eksempel gennem indsamlinger til velgørende formål eller besøg på Odense Rådhus.

    ”I samfundsfag og også i skolens eget fag ’Dannelse til demokrati’, arbejder vi målrettet med elevernes demokratiske dannelse, deres forståelse af rettigheder og konventioner, og deres rolle som kommende medborgere,” siger Mathias Spanggaard.

    ”Vi mener grundlæggende, at demokratisk deltagelse ikke kun læres gennem teori – den skal også erfares.”

    Oplevelsen i Pakhuset gav ikke blot eleverne viden om de to statsministerkandidaters politik og ståsteder. Den gav dem også et mere sikkert og konkret udgangspunkt for at fortsætte samtalen på den anden side af debatten, fortæller Mathias Spanggaard.

    ”For mange elever blev politik pludselig konkret og vedkommende – og flere gav også udtryk for, at de nu føler sig mere trygge ved at tale om det og tage stilling.”

    De 7 Samfundsløfter – Fokus på rettigheder og konventioner

    Folketingsvalget skaber en unik mulighed for at åbne skolen op for lokalsamfundet og for at skabe meningsfulde undervisningsforløb, hvor demokratiet er i højsædet.

    Fokusset på skolen som en demokratisk, rettigheds- og konventionsbærende institution, har både Marieskolen og Marie Jørgensens Skole på hver deres måde løftet. Her har årets folketingsvalg været bagtæppet og den gode anledning til at kaste lys på denne vigtige samfundsopgave

  • Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Teknologiforståelse og naturfag rykker ind i fabrikshal i Sæby

    Eleverne gør klar til at skulle på første ud af mange besøg hos den lokale virksomhed Nordmark. Foto: Privat
    Eleverne fra 2. klasse på Privatskolen i Sæby rykker ud af klasselokalet og ind på den lokale maskinfabrik Nordmark. Et nyt, kontinuerligt samarbejde de næste mange år skal bygge bro mellem skolebænken og virkeligheden i en lokal teknologivirksomhed.

    Det vante klasselokale med ABC-plakater, bøger og smartboards for 2.klasserne på Privatskolen i Sæby kommer lejlighedsvist til at blive erstattet med en 2.000 m2 stor fabrikshal. Her skal eleverne dog ikke samle store maskiner, men lære hvordan en stor lokal virksomhed opererer med udgangspunkt i deres almindelige skolefag.

    I fabrikshallen skal skolens teori omdannes til praksis. Geometri omsættes til præcise beregninger af maskindele, mens teknologiforståelse får liv i arbejdet med programmering og data. Også danskfaget kan spille en rolle, når eleverne en dag skal forsøge sig med at kommunikere med kunder.

    Uanset om det drejer sig om matematik, teknologiforståelse eller dansk, kan en lokal virksomhed styrke elevernes læring og skabe samhørighed mellem fagene, og hvordan de konkret bruges ude i erhvervslivet.

    Det fortæller Carsten Willads Vajhøj, der er skoleleder på Privatskolen i Sæby.

    ”Det er en unik mulighed for, at skolen får flyttet fagligheden ud i virksomheden. I virksomhedens rammer kan vi lettere koble teori og praksis sammen.”

    Samtidig er det anledningen til at skabe viden uden for skolens matrikel, der giver skolen mod på samarbejdet med den lokale virksomhed, fortæller skolelederen.

    ”Formålet er at skabe gode læringsaktiviteter i de mest optimale rammer. Hvis vi lukker os om os selv, giver det eleverne et snævert vindue at kigge ud af. Derfor vil vi gerne have eleverne mere ud af vores trygge rammer,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Samarbejdet er et konkret eksempel på, hvordan løftet om ’Skolen til fremtiden’ lever i praksis. Skolen udvikler undervisningen og skaber en virkelighedsnær undervisning, der viser eleverne, hvilke fagligheder og kompetencer, der lever og efterspørges ude i erhvervslivet.

    Øjnene rettet mod teknologi og innovation

    Samarbejdet med Nordmark er ikke grebet ud af den blå luft, men fungerer som et led i en større strategi for skolen. Skolen har specifikt søgt samarbejde med en teknologivirksomhed for at gøre en større indsats for elevernes teknologiforståelse.

    Det er gjort med henblik på at teknologiforståelse fremadrettet i højere grad skal integreres i fagene i grundskolen. Samtidig har skolen også ønsket at skabe et innovativt ben at gå på, og det er projektet også et led i. 

    ”Vi har gerne villet skabe en innovations- og entreprenørkultur på skolen,” fortæller Carsten Willads Vajhøj, der ser et stort potentiale i at koble skolens undervisning med en moderne produktionsvirksomhed.

    Samarbejdsaftalen er langsigtet og løber helt frem til, at eleverne forlader skolen efter 9. klasse. Det giver mulighed for en kontinuerlig udvikling, hvor sværhedsgraden stiger i takt med elevernes alder. Her bliver dagenes indhold aftalt på forhånd mellem klassens lærere og virksomheden for at sikre samhørighed mellem fagenes læringsplaner, og hvad der sker hos Nordmark.

    ”Idéen er, at det skal være en dynamisk proces mellem lærerne og virksomheden. Der har været en planlægningsfase inden besøget, så læringsplanerne og virksomhedens opgaver smelter sammen,” fortæller skolelederen.

    Det første besøg i april måned vil være et ”hilse-på-besøg”, hvor eleverne for første gang skal stifte bekendtskab med Nordmark. Fra næste skoleår løber samarbejdet for alvor af stablen, hvor fokus vil være på faglighederne.

    Skole- og erhvervssamarbejdet er blevet hjulpet på vej af Erhvervsservice Nord, der har stået for kontakten og etableringen af samarbejdet mellem Privatskolen i Sæby og Nordmark. 

    Et lokalt forankret samarbejde

    Det er en win-win situation, når skoler samarbejder med lokale virksomheder. Eleverne præsenteres for virkelighedsnære problemstillinger og får variation i deres skoledag. Og så foregår det hele lige rundt om hjørnet. 

    “I en travl hverdag på skolen, kan man have en tendens til at glemme, hvad der omringer en. Her har vi valgt at fokusere på det nære, da det giver mening for alle parter involveret. Det er i det lokale, vi hører til, og det skal plejes,” siger Carsten Willads Vajhøj.

    Og fordelene går ifølge skolelederen begge veje.

    ”Vi står alle stærkere lokalt, når vi hjælper hinanden. Nordmark er interesseret i at hjælpe os, for de vil også gerne kvalificere sig som arbejdsgivere på sigt for eleverne – og vi vil samtidig gerne skabe spændende læringsaktiviteter i nye rammer.”

    Eleverne har også som led i samarbejdet fået ansvar for at skulle være repræsentanter for projektet. I fremtiden skal de være med til at formidle for resten af skolens elever, hvad de lærer ude hos Nordmark.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget det fælles kodeks ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen til fremtiden’ bygger på en fælles forpligtelse om at skabe initiativer, hvor skolen udvikler undervisningen og elevernes kompetencer til at løse komplekse udfordringer. Ved at indgå i samarbejde med lokale virksomheder, som Privatskolen i Sæby har gjort, styrkes elevernes forståelse inden for teknologi og dens anvendelighed uden for skolens trygge mure.

  • Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    Skoler går sammen om bedre forudsætninger for AI i undervisningen

    (Billedet er delvist genereret af kunstig intelligens)
    En sammenslutning af fem skoler i København og omegn puljede ressourcerne sammen til en fælles AI-konference. Målet var at løfte lærernes kompetencer indenfor kunstig intelligens med plads til dialog om muligheder og udfordringer i klasseværelset.

    Kunstig intelligens, særligt generativ AI, har været en stor del af debatten om uddannelse og didaktik de seneste år. De teknologiske udviklinger har ændret vilkårene for undervisningen og givet sparringspartnere for elever og lærere, men også nye udfordringer, der ændrer måden, vi lærer og underviser på – både på godt og ondt. Udviklingen går ikke væk, og det tvinger skolerne til at forholde sig til den nye teknologi.

    Så da kunstig intelligens for alvor begyndte at fylde i undervisningen hos lærere og elever, stod ledelsen på Kaptajn Johnsens Skole, ligesom mange andre steder, med et behov for at klæde skolen bedre på.

    Derfor blev et mangeårigt veletableret netværk mellem Kaptajn Johnsens Skole, Greve Privatskole, Gladsaxe Privatskole, Vestegnens Privatskole, Frederik Barfods Skole aktiveret. Resultatet blev et samarbejde, der samlede 126 lærere og ledere til en fælles dag med fokus på AI i skolen. En indsats, der flugter med De 7 Samfundsløfter, herunder løftet om Skolen til fremtiden.

    Tanken bag den fælles konference var, at man ved at gå sammen kunne tiltrække de mest kompetente oplægsholdere og tilbyde en bredere vifte af workshops, end den enkelte skole ville kunne løfte alene. Det fortæller Kim Christian Larsen, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole.

    ”Lærerne vil naturligvis gerne have noget fagspecifikt, så nogen vil gerne ud at have noget specifikt til naturfag, og nogen vil gerne have noget til sprogfagene,” fortæller han og fortsætter. ”Men man kan ikke have så mange oplægsholdere ude på samme skole, uden det bliver alt for dyrt. Derfor gik vi sammen, så vi kunne lave det bedste forløb muligt.”

    Noget for enhver smag

    En af de største udfordringer ved at arbejde med AI i skolen er, at lærerne befinder sig meget forskellige steder, når det gælder erfaring, interesse og tryghed ved teknologien. På lærerværelserne sidder nogle, der allerede eksperimenterer aktivt med AI i undervisningen, mens andre forholder sig mere afventende.

    Det billede genkender Martin Kongshave, der står bag Tankespirerne og var tovholder og oplægsholder på konferencen. I samarbejde med CFU, og efter sparring med skolerne, blev der sammensat et program, som skulle kunne rumme både begyndere og mere erfarne brugere.

    Konferencen bød på 12 workshops, som blev afviklet i to rul på dagen. Lærerne kunne vælge alt fra grundlæggende introduktioner i generativ AI til mere fagspecifikke workshops, der skulle inspirere og skabe inspiration til helt konkrete undervisningsforløb i blandt andet matematik og sprogfag.

    På de fagspecifikke workshops arbejdede lærerne med konkrete scenarier. I sprogfagene blev der eksempelvis eksperimenteret med AI som en hjælpende hånd til at producere dialog og debatstof, som eleverne kunne ”spille bold med”, mens dansklærerne så på, hvordan chatbots kan integreres i skriveoplæg og skriftlig fremstilling med fokus på sproglig bevidsthed og kritisk tænkning.

    ”Der var rigtig god stemning på dagen og også et tydeligt behov for både fælles refleksion og inspiration”, siger Martin Kongshave.

    Kritisk og reflekteret brug

    Oplæggene på dagen dykkede ned i både didaktiske muligheder samt faglige og pædagogiske udfordringer, som kunstig intelligens både skaber og kan løse i klasseværelset.

    Mulighederne, som Kim Christian Larsen fremhæver, kan være konkrete hverdagssituationer for lærerne, der eksempelvis kan få hjælp til at formulere svære beskeder over intra. Dertil kommer det store potentiale, som AI har som sparringspartner i planlægningen af undervisningen. Et potentiale, der stadig ikke er helt forløst, fortæller skolelederen.

    Ifølge Martin Kongshave er en konferencedag som denne et glimrende første skridt mod at bruge AI som en produktiv samarbejdspartner i lærerforberedelsen, men det kræver en bevidst og systematisk indsats, hvis det også skal fungere i undervisningslokalet.

    ”AI kan være et stærkt redskab, men vi skal sikre digital myndiggørelse af eleverne, så de kan omgås teknologien kritisk og reflekteret i fagundervisningen,” fortæller han og fortsætter. ”Det handler om at udvikle en fælles forståelse og nogle fælles principper for, hvordan man bruger det i undervisningen, hvor alle er inviteret med i dialogen.”

    Han opfordrer samtidig til, at skolerne og skolelederne skaber rammer for udvikling af lærernes og elevernes praksis med AI. Det kræver et systematisk opfølgningsarbejde med erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, hvis lærerne skal have mulighed for at indtænke AI i deres undervisning og sammen med eleverne udvikle en praksis, hvor AI f.eks. bliver brugt som et lærings- eller støtteredskab.

    De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden

    Med den fælles AI-konference har skolerne taget et konkret skridt mod at omsætte løftet om Skolen til fremtiden til praksis. Ikke gennem færdige svar, men ved at give lærerne fælles redskaber og et fælles sprog til at arbejde kritisk og ansvarligt med ny teknologi.

  • Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Fra Randers til Ghana: Realskole tager ansvar for omverdenen

    Foto: Randers Realskole
    Foto: Randers Realskole

    Mere end 5.500 kilometer adskiller Randers fra det vestafrikanske land Ghana, men sjældent har afstanden virket kortere. Som et konkret bevis på samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’ har et omfattende samarbejde mellem Randers Realskole og udviklingsorganisationen FANT skabt en direkte linje fra klasselokalerne i Randers til fodboldbanerne i Ghana.

    Fem elever fra Randers Realskole fik en oplevelse for livet, da de i samarbejde med NGO’en FANT (For a New Tomorrow) rejste til Ghana for at besøge initiativer, skolen selv har været med til at samle ind til. Rejsen var kulminationen og et hidtidigt højdepunkt på et flerårigt samarbejde, hvor skolen årligt har indsamlet penge og fodboldudstyr til flere af FANTs projekter.  

    På turen skulle de randrusianske elever blandt andet besøge projektet ’Plan B Club’, der er en del af HOPin Academy, et kompetencecenter med fokus på entreprenørskab, som ligger i det nordlige Ghana. Projektet har fokus på at sikre unge sportsudøvere en uddannelse, mens de udøver deres sport.

    Randers Realskole har været med til at indsamle 94.299 kroner til akademiet tidligere på året. Indsamlingen er et håndgribeligt eksempel på, hvordan skolen engagerer sig i socialt arbejde uden for skolens egne mure, som er i tråd med samfundsløftet om at skabe initiativer, der orienterer sig mod omverdenen.  

    Mødet med en anden ungdomskultur

    På akademiet fik de danske og ghanesiske elever til opgave at brainstorme idéer sammen og videreudvikle på Plan B Clubs projekter. Det var en oplevelse, som gjorde et stort indtryk for Marie Mejer Antonsen, der var en af de fem elever, som var med på turen.

    ”De var så venlige og oprigtigt nysgerrige på, hvem vi var. Jeg blev helt varm indeni over, at de interesserede sig så meget for os. Mange af dem havde store ambitioner og drømme om at læse jura eller blive fodboldtrænere, og det så jeg virkelig op til – de vidste virkelig, hvad de ville.”

    Formålet med turen var at udbrede og videreudvikle  samarbejdet mellem Randers Realskole, FANT og projektet Plan B Club.

    Lærer Mette Søndergaard var også med på turen. Hun så elever, der på trods af kulturelle forskelle og øjeblikke med sprogbarrierer, kunne arbejde sammen om den gode idé for bagefter at formidle det på dansk jord. 

    ”Det var eksemplarisk at se vores elever og de unge fra akademiet sidde sammen og brainstorme. Og så komme hjem igen, videreformidle det og gøre opmærksom på, hvad det er, de har brug for”, fortæller lærer Mette Søndergaard og fortsætter.

    ”Det, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvordan de er gået ind i relationen med ligeværd og en nysgerrighed på hinanden, der gik begge veje.”

    Opsamlingsarbejde – led i en større indsats

    Men indsatsen stopper ikke ved selve rejsen. Skolens ambition er, at turen skal give alle elever et udsyn og en tro på at kunne gøre en forskel for det store fællesskab. De fem hjemvendte elever har derfor holdt oplæg for omkring 700 af skolens elever samt for familie, venner og andre interesserede ved åbne arrangementer.

    Oplæggene fra eleverne har været med til at sætte rammen for de indsamlinger, der efterfølgende er foregået på skolen. Det er med til at understrege Randers Realskoles indsats som en omfattende, samlet indsats med flere elementer. Birthe Diederich, der er souschef på Randers Realskole, fortæller: 

    ”Vi vil som skole rigtig gerne give eleverne udsyn, på alle de måder, vi kan. Og denne her tur gav for alvor udsyn til de fem elever, men turen var blot starten på arbejdet. Vi havde en detaljeret aftale med FANT om opbygningen af forløbet, og her var alle de her oplæg og efterfølgende indsamlinger en vigtig del af samarbejdet,” fortæller Birthe Diederich og fortsætter;

    ”Det betyder jo også, at det ikke kun er de fem elever, der har fået et bredere udsyn. Det har alle de elever, der har set billeder og hørt deres kammerater fortælle om turen også. Så jeg er da pivstolt over, hvordan det er gået.”

    Selvom det var noget angstprovokerende i starten at tale foran mange mennesker, var oplevelsen i sidste ende det hele værd for niendeklasseseleven Marie Mejer Antonsen.

    ”Der var flere, der kom op til os bagefter og sagde, at det var sejt, vi turde. Og det gjorde mig virkelig glad, fordi det betyder, at der er nogen der har hørt efter og taget det til sig, som vi står og fortæller,” siger hun.

    Den vigtige samarbejdspartner

    For Birthe Diederich har samarbejdet med en organisation som FANT været meningsfuldt, da skolen ønsker at støtte lokale initiativer rundt om i verden. Når man som skole ønsker at gøre en forskel globalt, opstår der dog en naturlig tvivl om, hvordan hjælpen bedst muligt finder vej og skaber langvarige resultater.  

    ”Vi har haft brug for hjælp til, hvordan man bedst understøtter lokale organisationers arbejde i udlandet. Vi har jo ikke erfaring med hjælpearbejde, og derfor allierer vi os med FANT. De har erfaring med denne type projekter,” forklarer Birthe Diederich. ”Hjælpearbejde handler om at finde ud af folks behov, og det kan man kun finde ud af, hvis man lærer dem at kende og kommunikerer med dem.” 

    Uanset om det handler om at støtte FANT i Vestafrika eller samle ind til julegaver lokalt, er ambitionen den samme. Ifølge Birthe Diederich er den sociale indsats blevet en kulturbærende del af skolen: ”Det er ambitionen, at vi gennem formidlingen får engageret flere elever i det her med at have en tro på, at man kan gøre en forskel.”

    De 7 Samfundsløfter – Skolen og omverdenen

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget et fælles kodeks, ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen og omverdenen’ bygger på en fælles forpligtelse om, at skabe initiativer, der har fokus på en positiv social, kulturel, økonomisk eller miljømæssig bæredygtig udvikling.

    Randers Realskole har med sit intensive samarbejde med FANT og deres udviklingsprojekter i Vestafrika udmærket sig ved at gøre en forskel, hvor der er allermest brug for det. Gennem en helhedsorienteret indsats med elevbesøg, opsamlingsarbejde, indsamlinger og oplæg for skolens elever, bliver udviklingsarbejde fulgt til dørs, og for eleverne bliver det tydeligt, hvorfor de også kan gøre en forskel.

  • Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

    Når Hovedstadens Kristne Gymnasium inviterer politikere til debat, handler det ikke om oneliners og hurtige replikker, men om at skabe ægte dialog. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål, udfordre og engagere sig, og demokratiet rykker helt ind i klasselokalet.

    Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og snart skal mange af landets gymnasieelever sætte deres allerførste kryds. Derfor gør mange gymnasier en særlig opgave ud af at bringe valget tættere på eleverne ved at afholde diverse debatarrangementer.

    På Hovedstadens Kristne Gymnasium har man grebet opgaven en smule anderledes an. For at undgå debatter, hvor lokalpolitikerne kæmper om ordet på en stor scene, har gymnasiet fokuseret på et dialogbaseret format, hvor eleverne er i øjenhøjde med politikerne.

    Det ikke blot en lejlighed til at engagere eleverne i samfundsdebatten, det er en måde at tage et aktivt samfundsansvar på ved at give kendskab til, styrke og udvikle demokratiet.

    Ved valgarrangementet, der blev afholdt d. 31. oktober, blev 10 kandidater inviteret på besøg. Efter en kort introduktion i plenum blev eleverne og de opstillede kommunalvalgspolitikere inddelt i små hold á ca. 20 elever og 2-3 politikere og sendt ud i klasselokaler.

    ”Til valgarrangementer som disse har man ofte mange lokalpolitikere på samme scene, der kæmper om ordet og forsøger at trænge igennem med oneliners, men vores erfaring er bare, at det får eleverne ikke nødvendigvis det meste ud af. Derfor har vi gået med en anden model, der kræver lidt mere af alle parter,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard, der underviser i samfundsfag og har været med til at stable arrangementet på benene.

    Uden en moderator skulle eleverne og politikerne tale lokalpolitik sammen. Undervejs blev der flere gang gjort ophold i diskussionen for at forklare centrale begreber for eleverne – og det fik politikerne selv lov til at gøre.

    ”Eleverne lærer bare mest af dette format. Det skaber et samtalerum med god tid til at diskutere. Der er plads til at udfordre hinanden, mens vi samtidig bringer diskussionen lidt ned i tempo,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard.

    Gymnasiet har tidligere afviklet et lignende arrangement under folketingsvalget i 2022.

    Derfor er samfundsfagslæreren heller ikke overrasket over den gode tilbagemelding fra eleverne. Til gymnasiets sociale medier fortæller Noura fra 2. g om arrangementet:

    Efter en afstemning blandt eleverne endte temaerne til debatarrangementet med at være:


    1) Folkeskole og uddannelse
    2) Integration
    3) Klima og bæredygtighed 
    4) Åben runde

    “Jeg synes, det var meget oplysende, de engagerede os og fortsatte ikke bare ud ad en tangent, men lod også os stille dem spørgsmål,” fortæller hun. 

    Om oplevelsen har gjort hende mere sikker på, hvor hun vil sætte sit kryds, siger hun:

    “Ja, det synes jeg, for det var en god mulighed for at få bedre information, end den vi kan se på valgplakaterne,” fortæller Noura.

    Kommunalvalg i klasselokalet

    Udover debatarrangementet har det kommende kommunal- og regionsrådsvalg også givet anledning til et større undervisningsforløb for skolens 3. g-elever, der skal handle om alt fra magt og medier til meningsmålinger og statistisk usikkerhed.

    Først skal eleverne dog undersøge og fremlægge for hinanden, hvordan byrådet i deres kommune er sammensat, og hvilke emner der er på dagsordenen, da mange af skolens elever er fra forskellige kommuner.

    For Sarah Nyvang Kristensen, der også underviser i samfundsfag på Hovedstadens Kristne Gymnasium, skal denne opgave og den videre diskussion give et bedre udgangspunkt for at eleverne kan sætte sig ind i lokalpolitik og sætte deres første kryds.

    ”Det er i elevernes arbejde med deres egen kommune, at de finder ud af, hvor de skal gå hen for mere information om valget, og hvilke politikområder, der er aktuelle i deres kommune. Forløbet skal give dem værktøjer og også åbne op for de gode samtaler,” fortæller gymnasielæreren.

    Før, under og efter valget skal eleverne derudover beskæftige sig med medieteori, meningsmålinger og statistisk usikkerhed med kommunalvalget som holdepunkt. Her har kommunalvalget en relevans og aktualitet for eleverne, der kan gøre det nemmere at forholde sig til, fortæller Sarah Nyvang Kristensen.  

    ”Når vi tager udgangspunkt i kommunalvalget, bliver empiriområdet både fokuseret og hverdagsnært for eleverne. De kan fordybe sig i noget de kender og kan relatere til, og så kan vi derefter bruge teorien til at forstå og perspektivere det,” fortæller hun.  

    Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” skal sikre, at skolerne giver kendskab til, styrker og udvikler demokratiet i skolens virke og i samfundet. Hovedstadens Kristne Gymnasium har stået for et debatarrangement, hvor substans og dialog er formålet. Arrangementet følges op af et undervisningsforløb, med udgangspunkt i kommunalvalget der, udover at lære eleverne om samfundsfaglig teori, også skal klæde eleverne på til at kunne orientere sig i lokalpolitik.  
     

  • Ny faktapublikation om frie og private grundskoler

    Ny faktapublikation om frie og private grundskoler

    Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier udgiver nu publikationen “Vidste du, at …? – fakta om frie og private grundskoler”, som samler den nyeste viden, statistik og dokumentation om landets frie og private grundskoler.

    Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.

    Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet syv konkrete samfundsløfter om at bidrage positivt til individet, fællesskabet og samfundet.

    “Vidste du, at …?” kan man bl.a. læse om:
    • Antal skoler og elever
    • Tilskud og forældrebetaling
    • Hvad koster de frie grundskoler?
    • Elever med særlige behov
    • Skolernes faglige resultater
    • Skolernes løfteevne
    • Fripladstilskud
    • Tidlig og forebyggende støtte
    • Skolernes arbejde med rettigheder
    • Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.

    Brug publikationen i valgdebatten

    De kommende valg – med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 – er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som ansvarlige, værdibårne aktører i både lokalsamfund og landspolitik.

    Valgår er en strategisk mulighed for at skabe kendskab, dialog og forståelse. Publikationen “Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskoler” giver et solidt grundlag for den samtale: Den samler fakta, tal og fortællinger, som kan bruges i mødet med politikere, medier og borgere.

    Hvis der opstår myter, misforståelser eller kritik, kan publikationen bruges som et værktøj til at svare med fakta og dokumentation – og til at vise den virkelighed, der ligger bag tallene.

    Find og download publikationen på foreningens hjemmeside her

  • Datalære gør comeback på Marieskolen

    Datalære gør comeback på Marieskolen

    Skole til fremtiden: Marieskolen i Tønder sætter teknologiforståelse og dataetik på skoleskemaet i det nye fag datalære.

    Efter sommerferien har eleverne på Marieskolen i Tønder fået et nyt fag på skemaet: Datalære. Fagets titel vækker mindelser om en fjern tid med store EDB-maskiner og modem, men på Marieskolen handler det om at forene netop det praktiske og analoge med en mere moderne teknologiforståelse.

    Faget har til formål at styrke elevernes teknologiforståelse og samtidig understøtte overgangen mod fagfornyelsens nye faglighed ’digital teknologiforståelse’.

    Selvom Marieskolen har en grundlæggende skærmfri tilgang til undervisningen, er målet ikke at skærme eleverne for den digitale virkelighed, men at give dem redskaber til at forstå og navigere i den, fortæller skoleleder Birgitte Klippert.

    Med datalære sætter Marieskolen handling bag ordene i Danmarks Private Skolers samfundsløfte ”Skole til fremtiden”, hvor målet er at give eleverne indsigt og kompetencer til at navigere i en verden, der ændrer sig dag for dag.

    To søjler: dataetik og praksis

    Datalære på Marieskolen er bygget op omkring to søjler: dataetik og digital adfærd på den ene side og tekniske færdigheder på den anden.

    ”Det handler om data. Persondata, billeddata, billeddeling, og at nettet aldrig glemmer. Men også det helt lavpraktiske, som hvordan man laver en ny mappe eller gemmer et dokument,” fortæller Birgitte Klippert.

    Af fagbeskrivelsen fremgår det, at de yngste elever arbejder med helt basale kompetencer som at tænde en computer, søge på nettet og gemme dokumenter, mens de ældre klasser eksempelvis beskæftiger sig med brugen af AI, adfærd på sociale medier og behandling af kilder.

    Et af de planlagte forløb bærer titlen ”Hvem er jeg?” og sætter fokus på forskellen mellem den analoge og den digitale identitet og på, hvordan man opfører sig og bliver opfattet på nettet.

    Eleverne tager godt imod faget

    Selvom faget er nyt, er reaktionerne blandt eleverne allerede tydelige:

    ”Eleverne elsker det. De glæder sig til faget hver gang, og de synes, det er spændende,” fortæller skolelederen.

    Med datalære viser Marieskolen, hvordan behovet for nye digitale færdigheder hos eleverne kan tilgås på flere forskellige måder, hvor teknologiforståelse og etik ikke er en tilføjelse til eksisterende fag, men et selvstændigt fag.

    Datalære er placeret på skemaet én gang om ugen for eleverne i 0. til 6. klasse. Her bliver faget et fast holdepunkt, hvor eleverne løbende udvikler deres digitale forståelse.

    Selvom Marieskolen fortsat har en overvejende skærmfri undervisning, indgår computeren stadig som et værktøj for udskolingseleverne, når det fagligt giver mening – for eksempel i forbindelse med kildekritik i historiefaget eller regneark i matematik, som Birgitte Klippert nævner.

    På den måde holder skolen fast på sin linje om at benytte skærme mindre, men sørger samtidig for, at eleverne bliver fortrolige med de digitale værktøjer, de vil møde videre frem i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

    Samfundsløftet | Skolen til fremtiden

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Marieskolen har arbejdet med den nye faglighed datalære vist, hvordan skolen omsætter løftet om Skolen til fremtiden til praksis, ved at ruste eleverne til at forstå og tage ansvar i en digital verden.

  • Velkommen til Danmarks Private Skolers nye økonomiansvarlige

    Velkommen til Danmarks Private Skolers nye økonomiansvarlige

    Danmarks Private Skoler har ansat Cecilia Bruun Jensen som ny økonomiansvarlig. 

    Cecilia får det overordnede ansvar for foreningens og sekretariatets interne økonomi og bliver en central del af den daglige drift og den fortsatte udvikling af vores interne økonomi- og administrationsfunktion.

    Med en Cand.merc.aud.-baggrund og mange års erfaring fra både offentlige og private organisationer, kommer Cecilia med en solid faglig tyngde og et stærkt forretningsmæssigt overblik. Hun har arbejdet med hele spektret af økonomiopgaver – fra bogføring og budgettering til lønbehandling, ledelsesrapportering og procesoptimering – og trives i en rolle, hvor struktur, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

    ”Jeg motiveres af at kunne bidrage til en organisation med et meningsfuldt formål, hvor økonomifunktionen spiller en aktiv rolle i at skabe overblik og understøtte udvikling,” fortæller Cecilia.

    Som økonomiansvarlig får Cecilia ansvaret for en bred portefølje af opgaver. Hun skal stå i spidsen for økonomistyring, budgettering og regnskabsforberedelse, ligesom hun får ansvaret for bogholderi, fakturering, lønadministration og personaleordninger. Derudover bliver hun omdrejningspunkt for kontingentadministration og håndtering af medlemsordninger.

    Med sin erfaring, sit overblik og sin professionelle tyngde bliver Cecilia en værdifuld del af Danmarks Private Skolers sekretariat – både som faglig garant for økonomien og som en imødekommende sparringspartner for kolleger og ledelse.

    Vi glæder os meget til samarbejdet og byder Cecilia Bruun Jensen hjerteligt velkommen i teamet!

  • GDPR: Nye skabeloner til skolernes persondataarbejde

    GDPR: Nye skabeloner til skolernes persondataarbejde

    Nu kan skolerne hente nye skabeloner, der hjælper med dokumentation og overblik i GDPR-arbejdet.

    Tak for den store deltagelse i vores webinar med Datatilsynet den 28. august 2025. Webinaret satte fokus på et centralt spørgsmål for de frie skoler: Hvordan ser Datatilsynet på skolernes arbejde med persondata – og hvad skal der være styr på, hvis de kommer på besøg? Gennem oplæg og dialog fik deltagerne svar på netop dette – og meget mere. 

    Nye skabeloner til skolernes GDPR-arbejde

    Som lovet på webinaret har foreningen – i samarbejde med de øvrige skoleforeninger – udarbejdet nye skabeloner og vejledningsmaterialer, der skal understøtte skolernes arbejde med persondata.

    Det nye materiale omfatter:

    • En artikel 30-fortegnelse, der hjælper skolen med at beskrive, hvordan data behandles.
    • En privatlivspolitik, som kan anvendes i skolens dokumentation og kommunikation.

    Find materialet online

    De nye skabeloner og henvisninger til relevante vejledninger kan findes på vores hjemmeside her

    Fokus på ansatte – mere materiale på vej

    I første omgang retter materialet sig mod persondata vedrørende ansatte på skolen. Foreningen arbejder – i fællesskab med de øvrige skoleforeninger – på at udarbejde tilsvarende materiale for elever og forældre.

    Vi håber, at materialet bliver et nyttigt redskab i jeres videre arbejde med GDPR og skolens dokumentation.

  • Samfundsansvar i praksis: Nye visioner for skole-virksomhedssamarbejde

    Samfundsansvar i praksis: Nye visioner for skole-virksomhedssamarbejde

    Skorpeskolen i Hellebæk lancerer en ny model for skole-virksomhedssamarbejde, der giver eleverne tydelig progression og indblik i sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejde.

    På Skorpeskolen er en ny plan for samarbejdet mellem skole og erhvervsliv netop blevet sat i værk. Målet er, at eleverne trin for trin får erfaringer, der kobler skolearbejdet tættere på erhvervslivet. Modellen skal ikke alene give eleverne konkrete indblik i erhvervslivet, men også støtte dem i at træffe bevidste valg for deres videre vej i uddannelse og arbejdsliv.

    Figur fra ‘Fremtidens Medarbejdere’, der viser skolens tilgang til skole-virksomhedssamarbejde

    For Charlotte Steenstrup Hentzen, der er lærer og erhvervsvejleder på skolen, handler det om at skabe en rød tråd for eleverne og gradvist bygge oven på elevernes forståelse af erhvervslivet.

    “Vi vil gerne have, at eleverne oplever, at det de lærer i skolen, faktisk kan bruges til noget udenfor. De får lov til at prøve deres kompetencer af og opdage, at de kan bidrage med en hel masse,” fortæller hun.

    Allerede i indskolingen møder skolens elever virksomheder fra lokalområdet gennem undervisningsforløb og besøg.

    I 7. klasse udvides blikket med virksomhedsbesøg, som skal inspirere til overvejelser om fremtidig erhvervspraktik.

    I 8. klasse prøver de kræfter med den klassiske erhvervspraktik, hvor de bliver en del af en arbejdsplads i en uge.

    Fra praktik til virkelige erhvervscases

    I 9. klasse kulminerer forløbet. Her skal eleverne både i praktik og samtidig løse en erhvervscase for den pågældende virksomhed. Casen skal være konkret og tilpasset både virksomhedens behov samt elevens kompetencer.

    Forløbet er udtænkt som en del af skolens vision om “Fremtidens medarbejdere” (se figur ovenfor). Her starter elevernes kendskab til erhvervslivet bredt og snævres gradvist ind, så de til sidst i 9. klasse arbejder målrettet med en specifik case, hvor de får mere ansvar og albuerum til at udforme og løse en virksomhedscase.

    Ved forløbets afslutning i 9. klasse har eleverne som udgangspunkt ansvaret for selv at finde en praktikplads, hvilket ifølge Charlotte Steenstrup Hentzen også er en vigtig del af læringen.

    For at støtte processen har skolen dog etableret en række samarbejder med virksomheder, hvor både praktikforløb og case er tilrettelagt, og som eleverne kan vælge at søge ind på.

    Eksempelvis skal en elev i erhvervspraktik hos Drachmann Advokater, hvor eleven blandt andet skal følge en retssag. Casen bliver efterfølgende at arbejde med at redegøre for retssagens parter, analysere argumenter mm.

    Erhvervspraktikken vil for eleverne omfatte alt fra arkitektur og tegning til ophold hos en fotograf.

    Det færdige produkt

    Forløbet for 9. klasserne strækker sig over fem dage i første omgang. De fire første dage er eleverne i erhvervspraktik hos virksomheden og prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver.

    Eksempel på casebeskrivelse, Drachmann Advokater:

    Eleven skal følge forberedelsen og overvære hovedforhandlingen af en retssag mellem to parter. Eleven skal forud for hovedforhandlingen redegøre for, hvad parterne er uenige om og analysere, hvilket faktum der er afgørende for sagens udfald. Efter overværelse af hovedforhandlingen skal eleven analysere, hvilke afgørende argumenter parterne har gjort gældende i sagen, samt vurdere, hvordan dommeren vil afgøre sagen.

    Den femte dag foregår på skolen, hvor eleverne sammen med Charlotte Steenstrup Hentzen lægger en plan for, hvordan de vil arbejde videre med casen, som de har udviklet i samarbejde med virksomheden. Efterfølgende har de en måned med faste timer, hvor de løbende udvikler casen og forbereder deres præsentation.

    Forløbet afsluttes med en stor elev/virksomhedskonference. Her får 9. klasserne, der er vendt tilbage fra erhvervspraktik og arbejdet med en selvvalgt case, lov til at vise deres løsninger frem for virksomheder og klassekammerater.

    Her bliver det tydeligt, at udbyttet kommer til at gå begge veje, fortæller erhvervsvejlederen.

    “Virksomhederne er meget positive. De kan se en værdi i, at unge mennesker bidrager med friske idéer. De unge kan tænke ud af boksen og er enormt dygtige til mange ting, som virksomhederne i dag efterspørger,” fortæller Charlotte Steenstrup Hentzen.

    Derudover understreger hun, at det ikke kun handler om de faglige kompetencer, men også om personlig udvikling:

    “Når en 9. klasses elev selv skal kontakte en virksomhed, forhandle en case på plads og derefter stå på mål for en løsning, så sker der noget. De kommer til at vokse med opgaven og opdage, at de kan meget mere, end de selv troede,” siger hun.

    Ved at skabe tydelig progression for eleverne, give konkrete erfaringer og stærke bånd til erhvervslivet, bidrager skolen til at sikre, at flere unge kan træffe de gode valg. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet som helhed.

    Samfundsløftet | Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Skorpeskolen har arbejdet med en ny vision om skole-virksomhedssamarbejde bragt erhvervslivet tættere på skolen. Progressionen i den nye vision skal gøre elevernes kendskab til erhvervslivet endnu større, som er i overensstemmelse med løftet om ’Elevernes videre vej i uddannelsessystemet’.

  • Sådan bruger frie og private skoler hjemmesiden til at vise samfundsansvar

    Sådan bruger frie og private skoler hjemmesiden til at vise samfundsansvar

    Forældre, elever, samarbejdspartnere og lokalpresse møder ofte skolen for første gang gennem dens hjemmeside. Flere skoler bruger netop denne platform til tydeligt at vise deres værdier om samfundsansvar for omverdenen.

    Skolens værdier kan vises tydeligt på nettet (foto: Danmarks Private Skoler).

    Hvordan viser man som skole, at man tager samfundsansvar og har udsyn og værdier, der rækker ud over skolens egne rammer?

    For mange frie og private skoler findes svaret i arbejdet med Danmarks Private Skolers Kodeks – de 7 samfundsløfter. Med kodekset har skolerne forpligtet sig til at arbejde målrettet med blandt andet rummelighed, innovation og rettigheder, men også til at kommunikere åbent og aktivt om, hvordan de gør det i praksis.

    Kodekset består af syv samfundsløfter, der opfordrer skolerne til at tage aktiv del i samfundets udvikling, fremme dannelse og fællesskab og agere som åbne og ansvarlige institutioner. En vigtig del af forpligtelsen er, at skolerne gør deres indsatser synlige og tilgængelige for offentligheden, f.eks. via deres hjemmeside.

    Mulighed for værdibaseret kommunikation

    Skolens hjemmeside er her et vigtigt strategisk værktøj, da det ofte er det første sted, omverdenen møder skolen. Ud over at give kommende forældre og andre interesserede et indblik i skolens særpræg, aktiviteter og værdisæt, rummer hjemmesiden også en unik mulighed for at vise, at skolens værdier ikke blot er indadvendte idealer, men rækker ud i samfundet.

    Derfor har flere frie og private grundskoler valgt at arbejde mere bevidst med værdibaseret kommunikation via deres hjemmesider – ikke mindst med afsæt i kodeks og de 7 samfundsløfter. På hjemmesiden bruger skolerne plads til at beskrive, hvordan de konkrete samfundsløfter omsættes i praksis, og hvordan skolen engagerer sig i det omkringliggende samfund.

    ”Det er et klart og tydeligt statement”

    Rasmus Enemark er skoleleder på Holbæk Private Realskole, hvor de har erfaring med at bruge Kodeks – de 7 samfundsløfter til at synliggøre sig som en skole, der har blik for det omgivende samfund.

    ”Jeg synes, det er et godt greb at have ’de 7 samfundsløfter’ – det er et klart og tydeligt statement, vi laver om, at vi ikke vil være en lukket boble. Vi vil gerne ud til det omgivende samfund, og vi vil gerne tage vores del af ansvaret,” fortæller skolelederen. 

    Holbæk Private Realskole har haft en klar ambition om at skabe en hjemmeside, der byder omverdenen indenfor, fortæller skoleleder Rasmus Enemark (Foto: privat).

    Separat sektion på hjemmesiden skaber synlighed

    På Holbæk Private Realskole har man arbejdet målrettet med indsatser inden for hvert af samfundsløfterne – og samtidig skabt synlighed omkring dem. På skolens hjemmeside er der en separat sektion for samfundsløfterne. Man har blandt andet givet sektionen om samfundsløfterne et grafisk løft.

    Skolen bruger hjemmesiden som et værktøj til blandt andet at vise, hvordan de arbejder med ’De 7 samfundsløfter’. Forældre og lokalsamfundet, og andre målgrupper, kan her se, hvordan skolen omsætter kodeks og de 7 samfundsløfter til praksis og tager ansvar i samfundet.

    Eksempler på skolens arbejde med samfundsløfterne

    Til hvert samfundsløfte er der en tekst, som forklarer, hvordan skolens aktiviteter og indsatser hænger sammen med løftet.

    Eksempelvis skriver skolen under samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’, at affaldsindsamling er blevet til en årlig begivenhed, og at affaldssortering og genbrug indgår i undervisningen og praktiseres i flere af skolens fag. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de hvert år besøger et lokalt plejecenter i december med luciasang til stor glæde for de ældre beboere.

    Under samfundsløftet ’Skolens rummelighed og resultater’ skriver skolen, at de har masterclass-forløb, der giver plads til, at eleverne kan fordybe sig i et fagområde, de er særligt passionerede for. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de har indrettet lokaler, der skal sikre større rummelighed. I lokalet ’Skoven’ er der rolige omgivelser og afslapning til elever, der har brug for netop dette.

    Herunder er et billede fra siden om skolens indsatser:

    ”En del af noget større”

    Skoleleder Rasmus Enemark fortæller, at skolen ønsker, at hjemmesiden skal være en åben og tydelig kanal, hvor skolens værdier og engagement vises. Derfor har skolen den særlige sektion om samfundsløfterne med konkrete eksempler på initiativer inden for demokrati, bæredygtighed og fællesskab.

    For skolelederen handler det dog ikke kun om at vise samfundsansvar udadtil, men også om at skabe en bevidsthed hos bl.a. eleverne om, at de indgår i et fællesskab, der rækker ud over skolen selv.

    ”Vi vil rigtig gerne det omgivende samfund, og det skal vi vise. Men ud over at vise det, skal vi også sørge for, at børnene er bevidste om, at de er en del af noget større – det er det, som ”De 7 samfundsløfter” kan være med til at illustrere,” fortæller Rasmus Enemark afslutningsvist.

    Skoler formidler arbejdet via hjemmesiderne

    Holbæk Private Realskole er ikke alene om at bruge hjemmesiden som redskab til at formidle arbejdet med ”De 7 samfundsløfter”. Flere frie og private skoler gør sig i stigende grad umage med at kommunikere deres værdier og samfundsengagement udadtil.

    Eksempelvis kan man på Herlev Privatskoles hjemmeside under sektionen ’Om skolen’ læse mere om deres indsatser indenfor hvert af samfundsløfterne. Skolen har på siden et dokument, der beskriver indsatser og aktiviteter – lige fra ansvarligt og mangfoldigt elevoptag til støtte af elevrådet og undervisning om demokrati og medbestemmelse.

    Også på Randers Realskoles hjemmeside har man brugt samfundsløfterne som et redskab til at formidle skolens mange initiativer. På hjemmesiden kan læse om skolens mange samarbejder med både private og offentlige aktører. Indsatserne spænder fra projekter for anbragte børn og ordblinde til udvikling af Science Camp, elitesportssamarbejder og internationale initiativer som støtte til pigers sport i Sierra Leone.

    I takt med at skoler forpligter sig på handling gennem ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’, får skolernes hjemmesider også en ny rolle. De bliver et vindue til skolens værdier og en platform for gennemsigtig og målrettet kommunikation med omverdenen.

    Er du mere nysgerrig?

    Læs mere om Kodeks – de 7 samfundsløfter her

  • Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Specialpædagogik udgør fundamentet for Idestrup Privatskole

    Arbejdet med et nyt værdigrundlag førte Idestrup Privatskole til særlig specialundervisningsprofil – nu er autismevenlig pædagogik en del af hverdagen for alle skolens elever.

    At være skole med en særlig specialundervisningsprofil har været med til at forvandle Idestrup Privatskole på Falster til et sted med faste rammer, ro og plads til alle. En omfattende revision af skolens værdigrundlag blev starten på en ny skolekultur.

    ”Vi var nødsaget til at lave en gennemgribende analyse af vores skolemodel; hvad er det, vi står for, og hvad er det for en skole, vi gerne vil drive? Vi starter derfor med at formulere et helt nyt værdigrundlag, og vi får fastlagt, hvad vi gerne vil,” fortæller skolelederen Annika Bramming, der har været ansat siden 2019. Hun fortsætter:

    ”I skolens bestyrelse og ledelse var vi enige om, at skolen skulle løftes ud fra tesen om, at den skal gøre noget for det omkringliggende samfund.”

    Derfor faldt valget på at gøre en særlig indsats på specialområdet. Det har blandt andet betydet, at privatskolen i dag har tre specialklasser, én i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

    Skolen besluttede derudover, at specialundervisningsprofilen og de pædagogiske principper, der følger med, skulle være gennemgående for hele skolens DNA.

    Efteruddannelse og specialisering

    En omfattende ændring af skolens DNA med fokus på at løfte elever med særlige behov kræver dog også investeringer. Derfor blev det besluttet, at alle skolens lærere og pædagoger skulle efteruddannes til at kunne arbejde inden for specialpædagogikken.

    Udover efteruddannelsesprogrammet fik skolen deres egen certificerede psykoterapeut, etableret et stærkt samarbejde med kommunens PPR-afdeling og tilknyttet en psykolog, der superviserer, guider og besøger personalegruppen to-tre gange årligt.  

    ”Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere, hverken pædagoger eller lærere, kan mestre specialpædagogikken fra dag ét. Så at sige, at vi er en skole, der kan håndtere børn med særlige behov, forudsætter selvfølgelig også, at vi rent faktisk kan det,” understreger Annika Bramming.

    Den særlige specialundervisningsprofil

    Alle frie grundskoler kan søge om certificering som skole med ’særlig specialundervisningsprofil’.

    Følgende betingelser skal opfyldes:

    13 skoler har certificeringen i dag

    Faste rammer i klasselokalet – for alle skolens elever

    Det er især i klasselokalerne, forandringerne kan mærkes. I dag er det faste rammer, tydelige strukturer og en gennemgående autismevenlig pædagogik, der danner grundlaget for undervisningen – også for de elever, der ikke har særlige behov.

    ”Den autismevenlige pædagogik profiterer alle børn af, for er der noget, børn kan, så er det struktur, rammer og genkendelighed. Og at man ikke viger fra principperne.”

    Det gælder også for skolens indskoling og mellemtrin, hvor man også har indført faste legeaftaler i frikvarterne og i hverdagen, hvor børnene om fredagen får udleveret en ugeplan for den kommende uge. Forældrene har ansvaret for at være orienteret om ugeplanen og forberede børnene, så alle møder mandag morgen og er bekendte med dagens program.

    ”Det har resulteret i ro. Ro til undervisningen og til læringsaktiviteter, for alt er mere eller mindre struktureret,” siger Annika Bramming, og tilføjer:

    ”Selvom vores 1. klasse ikke har børn med særlige behov, så er deres struktur og rammesætning i klassen struktureret sådan. Og det giver til gengæld også den største ro til undervisningen.”

    På få år har skolens nye profil haft sin effekt og tillokket nye elever. Antallet af elever med særlige behov er steget fra 22 til 51 på tre år. På trods af den markante tilgang til specialpædagogik, insisterer skolen på at være en almindelig privatskole – blot med ekstra kompetencer på specialområdet: “Først og fremmest er Idestrup Privatskole en almindelig privatskole – der bare har et særligt fokus,” som skoleleder Annika Bramming formulerer det.

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. Idestrup Privatskoles valg, indsatser og aktiviteter relaterer sig til samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt værdisæt blev det tydeligt, at skolen ønskede at styrke sit fokus på specialområdet – ikke kun for at gøre en forskel i skolen, men også som et aktivt bidrag til det omkringliggende samfund. Med et stærkt fokus på rummelighed arbejder skolen med at løfte alle elever – uanset deres udgangspunkt.


  • Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Fællesskab i første række: Sct. Joseph Skole nytænker morgensangen

    Den traditionsrige morgensang videreudvikles særligt for at styrke sammenholdet blandt de ældste elever på Sct. Joseph Skole.

    Morgensangen har altid været en fast del af hverdagen på Sct. Joseph Skole – men nu har den fået en makeover. For at styrke sammenholdet og især fange de ældste elevers opmærksomhed har skolen gentænkt det traditionelle format. Resultatet er et nyt samlingspunkt, hvor trivsel, fællesskab og personlig udvikling synges ind som dagens første toner.

    Med blik for at alle elever skal føle sig inkluderet og engageret, har skolen fokuseret på trivsels- og fællesskabsfremmende aktiviteter særligt for udskolingseleverne. For når fællesskabet skal styrkes, kræver det også, at aktiviteterne giver mening for dem, der står midt i deres ungdomsår.

    “Det kan være svært at ramme både de små og de store elever stemningsmæssigt og sangvalgsmæssigt,” siger skoleleder Thøger Ottosen, der også fortæller, at det dog blot er en del af forklaringen på udviklingen af det nye format.

    “Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen.”

    Thøger ottosen, skoleleder, sct joseph skole Ringsted

    For på Sct. Joseph Skole er morgensangen stadig et centralt element i skolens indsats for at fremme trivsel og skabe trygge fællesskaber – ikke mindst blandt udskolingseleverne, der stadig har brug for en meningsfuld ramme at mødes i.

    Tidligere har den katolske skole arrangeret traditionel morgensang for alle skolens elever mandag, onsdag og fredag, men i en særlig indsats for at ryste eleverne tættere sammen og sætte fællesskab og trivsel på dagsorden, er der nu lavet et nyt morgensangsformat:

    Mandag:
    Forbeholdt de yngste elever (0.-6. klasse) med klassisk morgensang under ledelse af musiklærere og skoleleder.

    Torsdag:
    Udskolingseleverne (7.-9. klasse) mødes med fokus på teambuilding, oplæg eller andre fællesaktiviteter.

    Fredag:
    Hele skolen samles til fælles morgensang.

    Fra sang til sammenhold: Morgensang og trivsel i udskolingen

    For de ældste elever kan der være brug for anderledes måder at mødes og være sammen på. Derfor har Sct. Joseph Skole udviklet formatet, så trivsel og relationer er i fokus, og hvor alle kan være med – uanset stemmeføring.

    Af særlige indsatser fremhæver skoleleder Thøger Ottosen og viceskoleleder Per Kruse Carlsen blandt andet, at der skal arbejdes på sammenholdet på tværs af de enkelte klasser. Afstanden mellem klasserne har tidligere været for stor, og de giver også giver udtryk for, at eleverne ikke har haft nok med hinanden at gøre på tværs af klassetrin.

    Derfor har eleverne under udskolingens morgensang for nyligt deltaget i en øvelse med netop det som fokus. Her stod eleverne i en stor cirkel og byttede plads, hvis et bestemt udsagn passede på dem. Det kunne være noget så simpelt som farven på deres sko, om de har søskende på skolen, eller mere personlige spørgsmål som, om deres forældre er skilt.

    Øvelsen er et konkret eksempel på, hvordan skolen arbejder aktivt med at nedbryde barrierer og skabe nye bånd mellem eleverne – også på tværs af klasser. Ved at dele små detaljer om deres liv opdager eleverne, hvor meget de har til fælles – og de får et sammenhold, der rækker ud over klasseværelset.

    “Det handler jo meget om at finde fællesskaber og dyrke, at vi er et fællesskab. […] Og det synes jeg, også at vi har succes med,” fortæller skolelederen.

    Udover teambuilding-øvelser, der skal bygge bro mellem udskolingsklasserne, har skolen flere andre idéer på blokken til fremtidige torsdagssamlinger. ”Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen,” siger Thøger Ottosen, med henvisning til kommende oplæg, der har det fælles formål, at de skal rykke skolens elever sammen og samtidig også åbne skolen op for gæster.

    Af idéer for fremtidige oplæg nævnes bl.a. en workshop fra ungdomsorganisationen Headspace. Det er et godt eksempel på, hvordan morgensangen har ændret karakter og i mere bevidst grad har fået funktion som trivsels- og fællesskabsfremmende.

    Ved at tilpasse formatet til elevernes alder og behov, vil skolen ikke blot engagere – men skabe ejerskab og tryghed. Når elever møder dagen i et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og mødt, styrker det ikke bare deres lyst til at deltage – men deres trivsel i hverdagen. Det er netop kernen i skolens tilgang: Fællesskab som fundament for trivsel.

    Samfundsløftet | Skolen som forebyggende instans

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 Samfundsløfter, heriblandt løftet om ’Skolen som forebyggende instans’. Med udviklingen af morgensangsformatet har Sct. Joseph Skole gjort en særlig indsats for at fremme trivslen og sætte fællesskabet i første række hos deres udskolingselever. Skolen vil med det nye morgensangsformat sørge for, at alle skolens elever – store som små – får en god start på dagen.

  • Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Fra skolevægring til skoleglæde: Stor tilslutning til særlig ungdomsuddannelse i Aalborg 

    Aalborg City Gymnasium har de sidste seks måneder oplevet stor succes med at løfte elever med særlige behov. Ordet har spredt sig, og nu står eleverne i kø til den særlige uddannelsesform med tilnavnet STX Flow.

    Behovet for en STX-uddannelse tilpasset elever med særlige behov er langt større, end Aalborg City Gymnasium oprindeligt havde forventet. Det mærker gymnasiets rektor, Anders Bach, tydeligt, efter at han for nylig stod bag et velbesøgt åbent hus-arrangement. 

    “Til åbent hus her på Aalborg City Gymnasium kommer der typisk 20 mennesker. I torsdags kom der lige under 100, hvoraf 70 % kom for at høre om STX Flow,” fortæller han. 

    Den særlige uddannelse, STX Flow, er en 2-årig STX (tidligere kendt som studenterkursus), som strækkes over tre år. Målet er at støtte elever, der ellers ville have svært ved at gennemføre en ordinær 3-årig STX. Foreløbige tilbagemeldinger fra eleverne tyder på, at gymnasiet har fundet en løsning, der virker. 

    “Flere af dem (eleverne) giver udtryk for, at det er første gang, at de er glade for at gå i skole,” siger Anders Bach. 

    Opskriften på et bedre skoleliv for elever med særlige behov 

    STX Flow bemærker sig ved en række særlige tiltag, der gør skoledagen mere overskuelig for elever med særlige behov. Tiltagene inkluderer en fast trivselskoordinator, senere mødetider, færre undervisningstimer end den traditionelle 3-årige STX, et lektiefrit første år samt et pædagogisk fokus på gennemskuelighed, ro og rummelighed. Men ifølge trivselskoordinator, Sidsel Jensen, er det det særlige fællesskab i klassen, der gør den virkelige forskel. 

    “Det er dels nogle elever, der kommer med en historik med skolevægring, angst, autisme, ADHD, ADD og depression. ‘Man kan spørge sig selv: Hvordan kan det fungere i et fællesskab?’ siger Sidsel Jensen – og giver selv svaret:

    “Det, der fungerer rigtig godt, er, at man har en enorm forståelse og rummelighed over for hinanden, fordi der er en fælles forståelse af, at alle har deres udfordringer. Vi har gjort meget ud af at hylde det og fortælle, hvor stærkt det er, at man har den selvindsigt.” 

    Rektor Anders Bach deler samme opfattelse og fremhæver, hvordan både store og små fællesskaber bidrager til elevernes trivsel. 

    “Vi har samlet et bredt udsnit af elever med diagnoser, som vi har fået til at fungere sammen. Elevfortællingen er, at der er et stort fællesskab i klassen, som trivselskoordinatoren har en kæmpe fortjeneste i. Samtidig er der også plads til de små fællesskaber, som mange af eleverne tidligere har haft svært ved at indgå i,” fortæller han. 

    Den positive modtagelse af STX Flow har skabt stor efterspørgsel, og rektoren kan allerede nu bekræfte, at der som minimum vil blive oprettet to STX Flow-klasser næste år. 

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er.”

    Sidsel Jensen, Trivselskoordinator på stx flow

    De uforpligtende fællesskaber 

    Det særlige fællesskab på STX Flow er kendetegnet ved det uforpligtende. Det sociale aspekt ved gymnasiet kan for mange elever med særlige behov være overvældende, men på STX Flow skal det sociale aspekt være et tilvalg, som eleven selv laver.  

    Det uforpligtende fællesskab på STX illustreres bedst gennem brugen af puslespil i klassen. Hver morgen er der fleksibel mødetid mellem 8.30-9.00, så eleverne kan starte dagen i et roligt tempo og glide blødt ind til undervisningen. Tiden er dog blevet brugt effektivt, da eleverne er mødtes over enorme puslespil. 10 puslespil af 1000 brikker er indtil videre blevet samlet. Her skinner det uforpligtende, sociale fællesskab igennem.  

    Puslespillet er et godt sted for uforpligtende samtaler og samvær, og det har givet eleverne et samlingspunkt samt et godt morgenritual. De mange indsatser har resulteret i et klasserum, med elever der trives. Det har også ført til et stabilt fremmøde.  

    “De (eleverne) fremhæver, at man har en naturlig forståelse for hinanden. Her kan man være, som man er. Og de glæder sig til at komme i skole. Vi har et meget flot, stabilt fremmøde. Særligt når man kigger på den målgruppe, vi har med at gøre,“ fortæller trivselskoordinator Sidsel Jensen.  

    Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater  

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget de 7 samfundsløfter. Her har Aalborg City Gymnasium udmærket sig ved at arbejde aktivt med samfundsløftet om ’skolens rummelighed og resultater’. Gymnasiet har gjort en stor indsats for elever med særlige behov ved at udforme konceptet STX Flow, som der tydeligvis er stor efterspørgsel efter.