Tag: Adm10_23

  • Forventet ny lov om registrering af arbejdstid

    Forventet ny lov om registrering af arbejdstid

    Det forventes, at et lovforslag vil medføre ændringer af reglerne om registrering af arbejdstid. Dette kan få betydning for skolerne.

    Et lovforslag indeholdende krav om registrering af arbejdstid er sendt i høring blandt arbejdsmarkedets parter. Forslaget er en implementering af EU-Domstolens praksis i afgørelser om registrering af ansattes daglige arbejdstid. Mange skoler har indgået lokale aftaler om fravigelser af overenskomsternes regler om registrering og opgørelse af arbejdstiden. Denne type lokalaftaler vil formentlig ikke længere være mulig, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form. Bemærk, at det ikke er tiden til den ansattes opgaver, der skal registreres, men derimod den ansattes samlede daglige arbejdstid.

    Det forventes, at lovforslaget om registrering af ansattes arbejdstid behandles i løbet af efteråret, og at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024. Det er næppe realistisk, at alle dele af forslaget forventes fuldt ud implementeret allerede fra 1. januar 2024, men der er ikke findes ikke oplysninger om, hvor lang en eventuel overgangsperiode bliver.

    Foreningen udsender yderligere orientering, når forslaget er behandlet, og vi har mere konkret viden om dets indvirken på skolens overenskomster og nuværende praksis.

    Uddrag af forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgifter

    § 4b. Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.     

    Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er nævnt i stk. 1.     

    Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opbevare de i henhold til stk. 1 registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.


  • Aftale om seniorbonus og seniordage gældende fra d. 1. januar 2024

    Aftale om seniorbonus og seniordage gældende fra d. 1. januar 2024

    Fra d. 1. januar 2024 gælder en ny aftale om seniorbonus. Aftalen gælder fuldt ud for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og gymnasier. Den er desuden implementeret i overenskomsterne med HK og 3F. Aftalen gælder for månedslønnen.

    Aftalen erstatter den tidligere aftale om seniorbonus, som trådte i kraft 1. april 2022. Seniorbonus optjent i kalenderåret 2023 udbetales med lønnen i januar 2024 og kan dermed ikke konverteres til seniordage.

    Det betyder, at den enkelte ansatte månedligt optjener en bonus på 0,8 % af den sædvanlige månedsløn fra og med d. 1. januar i det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. Bonussen udbetales hver måned sammen med vedkommendes almindelige løn. Bonussen er pensionsgivende.

    Den ansatte og skolen kan aftale, at bonussen indbetales som ekstra pensionsbidrag.

    Beregning af seniorbonus sker på baggrund af den ansattes sædvanlige månedsløn.

    Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra d. 1. januar til og med d. 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage med lønfradrag i det kalenderår, hvori de fylder 62 år. Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra d. 1. juli til d. 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag med lønfradrag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år.

    Uanset fødselsdato har ansatte ret til 2 seniordage med lønfradrag fra og med kalenderåret efter, de fylder 62 år.

    Seniordage skal afvikles som hele fridage.

    Den ansatte skal i så god tid som muligt give besked til skolen, om at vedkommende ønsker at afvikle seniordage. Skolen beslutter placeringen af seniordagene efter drøftelse med den ansatte. Den ansattes ønsker skal, så vidt muligt, imødekommes medmindre der er særlige driftsmæssige hindringer. Almindelig undervisning vil normalt ikke udgøre en hindring.

    Seniordagene bortfalder, hvis den ansatte ikke bruger dagene i det aktuelle kalenderår. Det kan mellem skolen og den ansatte aftales, at de kan overføres til det efterfølgende kalenderår. Hvis skolen ikke har fastsat, hvornår seniordagene skal afvikles, bliver seniordagene automatisk overført til næste kalenderår.

    Cirkulære om seniorbonus i staten

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser

    “Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser” udkommer i starten af hver måned og indeholder information om eksamensplanlægning, prøveafholdelse og en oversigt over frister.

    Læs hele nyhedsbrevet her

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 2)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 2)

    Skoleåret 2023/2024

    • Registrering af skoleleder/prøveansvarlige
    • Booking til prøver
    • Elevfolder
    • Afprøv it-hjælpemidler

    Læs hele nyhedsbrevet her.

  • Ny løntabel gældende fra 1. oktober

    Ny løntabel gældende fra 1. oktober

    Den nye løntabel gældende fra 1. oktober 2023 til 31. december 2023 er offentliggjort.

    I løntabellen er reguleringsprocenten opdateret. Reguleringsprocenten stiger fra 15,5339 til 15,9197.

    Find løntabellen her.

  • Fuldt finansieret hjælp til skoleudvikling 

    Fuldt finansieret hjælp til skoleudvikling 


    Skoleudvikler.dk
     har kontaktet Danmarks Private Skoler for at gøre opmærksom på deres tilbud til skoleudvikling på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. 

    Skoleudvikler.dk udbydes af Kompetencesekretariatetog tilbyder workshops, oplæg, sparring og inspiration til skoleudvikling, som er fuldt finansieret og skræddersys til den individuelle skoles behov. Lyder det interessant, kan man gøre brug af Kompetencesekretariatets rådgivningsteam. Det kan eksempelvis være hjælp til at styrke sammenhængskraften i tværfagligt samarbejde, forbedre deling af viden om pædagogiske tiltag inden for undervisningsteams og på tværs af forskellige faglige grupper eller øge den fælles forståelse for valget af kompetencer, skolen skal have styrket. 

    Hjælp til skoleudvikling

    Med den statslige overenskomst er der afsat ressourcer, som man som skole kan trække på, når der er brug for hjælp til skoleudvikling. Kompetencesekretariatets rådgivning tager udgangspunkt i skolens lokale behov, og der kan gives hjælp til eksempelvis: 

    • Arbejdet med skoleudvikling i samarbejdsudvalget 
    • At formulere og systematisere kompetenceudvikling ud fra skolens strategi 
    • Bedre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 
    • At styrke gruppeudviklingssamtaler (GRUS) 
    • At dele og opsamle erfaringer 

    Skoleudvikler.dk 

    På temasiden skoleudvikler.dk findes en række værktøjer, der kan hentes og bruges til kompetence- og skoleudvikling. Flere af værktøjerne er afprøvet på frie og private grundskoler.

    Værktøjerne på skoleudvikler.dk er særligt målrettet skoleområdet. Ud over disse har Kompetencesekretariatet også en række generelle værktøjer, der er målrettet kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser. 

  • Tilskudsforhold | Finanslovsforslag 2024

    Tilskudsforhold | Finanslovsforslag 2024

    Regeringen har d.d. fremlagt forslag til Finanslov 2024, herunder forslag til tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser.

    (Redigeret d. 4. september)

    Der er tale om et forslag til finanslov, og intet er vedtaget endnu.

    Foreningen er tilfreds med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskudsprocenten for hverken grundskolerne eller gymnasierne.

    Der sker en relativ betydende stigning i tilskuddet pr. elev. Stigningen kommer på et godt tidspunkt, hvor flere skoler er økonomisk pressede pga. inflationen og det generelle forhøjede udgiftsniveau. Samtidig ser vi ind i overenskomstforhandlinger, hvor bl.a. aftaler om større lønstigninger må forventes at have effekt på skolernes økonomi indenfor det kommende finansår.

    Frie grundskoler

    For finansåret 2024 foreslås der ingen ændringer i koblingsprocenten, der fortsat vil være fastsat til 76%.

    Det statslige driftstilskud er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Øgede udgifter til folkeskolen slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør naturligvis færre udgifter eller besparelser, hvilket derfor bør være et naturligt opmærksomhedspunkt i skolernes fremtidige budgetteringer. Det samlede forventede tilskud stiger med omkring 3,5%. Bygningstilskuddet stiger bl.a. med 12,4% – eller hvad der svarer til 300 kr. pr. elev. Den forventede tilskudsstigning skyldes altså bl.a. øgede udgifter til folkeskolen tre år tilbage samt en høj pris- og lønregulering.

    Det stigende antal særligt støttekrævende elever har medført, at skoleforeningerne over de seneste år har indstillet, at puljen til specialområdet forøges. Der afsnøres 480 mio. kr. til specialundervisnings- og inklusionstilskud. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling. De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september. Normalt bliver taksterne lavere end dem, der fremgår af forslaget.

    Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. På regeringens forslag til finansloven er der desværre ikke fundet plads til en øgning af denne pulje, selv om den ikke dækker det faktiske behov. Det er foreningen ærgerlig over. Foreningen vil forsøge at understøtte, at en forøgelse af fripladspuljen bliver en del af finanslovsforhandlingerne.

    Private gymnasiale uddannelser

    Der lægges heller ikke med finanslovsforslaget op til ændringer i tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser. Taksterne stiger også her. Samlet set med 4,4% pr. elev.

    Bygningstilskuddet stiger også på det gymnasiale område med 12,4%.

    De private gymnasiale uddannelser må dog forvente en mindre dispositionsbegrænsning på 0,1% i forbindelse med den politiske beslutning om, at der skal ske en tilgang af midler til erhvervsskolerne. Denne begrænsning forventes at slå igennem senere på året.

    Hvad nu?

    Der er, som skrevet, tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.

    Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2024 er tilgængelige, offentliggøres de på foreningens hjemmeside.

    Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2024 og tilskudsberegnere

    Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.