Tag: led0226

  • Tilskud til efteruddannelse og kurser: Ændret ansøgningsproces

    Tilskud til efteruddannelse og kurser: Ændret ansøgningsproces

    Danmarks Private Skoler yder tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for grundskoler. Processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser ændres nu.

    Danmarks Private Skoler yder hvert år tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for ledere og medarbejdere i grundskolen. Tilskuddene kan blandt andet søges til lederuddannelser, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse samt kurser og netværk på tværs af skoler.

    Ordningen har til formål at understøtte kompetenceudvikling i grundskolerne og finansieres via midler fra Børne- og Undervisningsministeriet.

    Ændret proces for ansøgning om tilskud

    Danmarks Private Skoler ændrer nu processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser.

    Fremover skal der ikke længere indsendes forhåndstilsagn. I stedet skal dokumentation først indsendes, når uddannelsen eller kurset er afsluttet, og fakturaen er modtaget.

    Ændringen betyder, at skolerne kan gennemføre uddannelsen eller kurset uden forudgående godkendelse og efterfølgende indsende dokumentation for udgifterne.

    Formålet med den ændrede proces er at forenkle og ensrette ansøgningsforløbet samt at sikre en mere effektiv sagsbehandling – både for skolerne og for Danmarks Private Skoler.

    De øvrige regler og betingelser for tilskud er uændrede og fremgår fortsat af ansøgningsskemaet.

    Find ansøgningsskemaet og læs mere om tilskud til kurser og efteruddannelse her.

  • SU-vejledning overgår til Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2027

    SU-vejledning overgår til Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2027

    Overflytningen af SU- og befordringsopgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark får direkte betydning for de private gymnasier. På sigt vil en væsentlig del af de administrative opgaver bortfalde lokalt, mens gymnasierne i en overgangsperiode fortsat skal varetage centrale SU-opgaver.

    Regeringens beslutning om, at opgaver vedr. administration, udbetaling og vejledning i relation til SU og befordringsstøtte flyttes fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark vil medføre et opgavebortfald i administrationen på bl.a. ungdomsuddannelserne herunder på de private gymnasier.

    Overgangsperiode fra 1. maj 2026

    Allerede fra 1. maj 2026 overdrages opgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Det får den betydning for de private gymnasier, at de fremover skal kontakte Udbetaling Danmark vedr. SU og befordringsrabat.

    De private gymnasier vil i denne fase fortsat skulle løse de samme opgaver som i dag i forbindelse med SU. Det vil sige opgaver i forbindelse med vejledning, sagsoplysning i form af studieaktivitet, indskrivning af nye uddannelsessøgende i relevante systemer og træffe afgørelser.

    Fra 1. maj 2027: Afgørelser og vejledning centraliseres

    Fra og med 1. maj 2027 vil de fleste af ovennævnte opgaver, der hidtil er varetaget lokalt på den enkelte uddannelsesinstitution overgå til Udbetaling Danmark. Det betyder, at Udbetaling Danmark herefter vil træffe afgørelser om SU og befordringsrabat, sikre sagsoplysning vedr. SU og personlige forhold og vejlede om SU samt befordringsrabat.

    Gymnasiernes opgaver fremover

    Herefter vil uddannelsesinstitutionerne fortsat skulle sagsoplyse om uddannelsesrelaterede forhold, der kan have betydning for retten til SU f.eks. om den studerende er indskrevet, sagsoplyse ifm. spørgsmål om fremdrift og evt. forsinkelse i uddannelsesforløbet, oplyse om den studerende består eksamener osv. Ligeledes vil uddannelsesinstitutionerne skulle sagsoplyse om forhold af betydning for den studerendes ret til befordringsrabat.

    Workshops og den videre proces

    For at kvalificere processen med overdragelsen af opgaver afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række workshops i foråret med deltagelse af et mindre antal udvalgte uddannelsesinstitutioner.

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier vil løbende følge processen.

  • Frie grundskoler skal vælge mellem to vedtægtsstandarder

    Frie grundskoler skal vælge mellem to vedtægtsstandarder

    For langt de fleste frie grundskoler vil omlægningen til nye standardvedtægter inden udgangen af 2026 betyde et valg mellem en model med generalforsamling og en model uden generalforsamling. Her gives indsigt i, hvilke rettigheder og pligter, der tillægges forældrekredsen og en eventuel generalforsamling.

    Frie grundskoler og gymnasier skal senest ved udgangen af 2026 have gennemført vedtægtsændringer, så skolens vedtægter er omlagt til det nye standardformat. Ændringen indebærer som udgangspunkt ikke nye indholdsmæssige krav til vedtægterne, men betyder, at skolerne skal følge den fastlagte form, der er defineret i den nye vedtægtsbekendtgørelse.

    Læs mere her: Vejledning til standardvedtægter offentliggjort.

    Læs mere om standardvedtægter for gymnasierne her.

    Den enkelte skole skal indledningsvis fastlægge, hvilken vedtægtsstandard (skabelon), der er relevant. For langt de fleste frie grundskoler vil der være tale om et valg mellem standarden for fri grundskole uden generalforsamling og fri grundskole med generalforsamling. Nedenfor er de væsentligste forhold for de to standarder gennemgået.

    Frie grundskoler uden generalforsamling

    På en fri grundskole uden generalforsamling er forældrekredsen tillagt en række rettigheder og pligter.

    Hvem er forældrekredsen?

    Forældrekredsen består alene af personer med forældremyndighed over en eller flere elever på skolen i 0. til og med 9. klasse – og eventuelt 10. klasse. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud, der er en del af skolen.

    Bestyrelsens sammensætning

    Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer.

    Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. Det konkrete antal bestyrelsesmedlemmer skal fremgå af skolens vedtægt.

    (De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer, ifald vedtægten tillader dette og definerer de nærmere forhold)

    Forældrekredsens kompetencer

    Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det skal ske ved et forældrekredsmøde, hvor dette i så fald skal fremgå særskilt af dagsordenen.

    Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform. Hvis forældrekredsen vælger ”tilsynsførende” som tilsynsform, beslutter forældrekredsen, hvor mange tilsynsførende skolen skal have, og vælger den / de tilsynsførende.

    Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.

    Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.

    Frie grundskoler med generalforsamling

    For frie grundskoler med generalforsamling vil generalforsamlingen værre tillagt en række rettigheder og pligter. Skoler med generalforsamling har ligeledes en forældrekreds.

    Forældrekredsens rettigheder og pligter

    Forældrekredsens rettigheder og pligter er de samme som under afsnittet om skoler uden generalforsamling. Det vil sige, at:

    • Forældrekredsen består af personer med forældremyndighed over elever på skolen. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud der er en del af skolen.
    • Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer. Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. (De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer)
    • Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
    • Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform og vælger tilsynsførende.
    • Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte regnskaber og budgetter.

    Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.

    Generalforsamlingens pligter og rettigheder

    Dertil kommer generalforsamlingens pligter og rettigheder.

    Generalforsamlingen vil ofte bestå af forældrekredsen og en skolekreds. Skolekredsen består ofte af forældrekredsen og en yderligere defineret gruppe af personer. Generalforsamlingen kan dog også bestå af forældrekredsen alene.

    Generalforsamlingen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.

    Generalforsamlingen kan i skolens vedtægter tildeles yderligere rettigheder.

    Generalforsamlingen kan tildeles retten til at:

    • træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder efter bestyrelsens indstilling
    • vælge et eller flere bestyrelsesmedlemmer
    • fastsætte kontingent for en eventuel skolekreds
    • godkende skolens værdigrundlag
    • træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen

    Generalforsamlingen kan tildeles retten til, i fællesskab med bestyrelsen, at:

    • træffe beslutning om skolepengenes størrelse
    • fastsætte kontingent for skolekredsen
    • godkende skolens værdigrundlag
    • træffe beslutning om køb og salg af fast ejendom
    • træffe beslutning om pantsætning af fast ejendom
    • beslutte vedtægtsændringer
    • træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen

    Generalforsamlingen kan desuden tildeles retten til at blive hørt om konkrete spørgsmål inden bestyrelsen træffer beslutning om disse. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvilke spørgsmål det skal være. Det dog vigtigt at understrege, at bestyrelsen ikke er bundet af udfaldet af en sådan høring.

    Gymnasium med grundskoleafdeling

    Bemærk, at et gymnasium med grundskoleafdeling kun kan benytte skabelonen med generalforsamling, og at der er andre muligheder for sammensætning af den forældrevalgte del af bestyrelsen.

    Gymnasier skal anvende standardvedtægt for private institutioner for gymnasiale uddannelser.

  • Konference: Skab flere deltagelsesmuligheder i undervisningen – for elever med særlige behov

    Konference: Skab flere deltagelsesmuligheder i undervisningen – for elever med særlige behov

    På denne konference sætter Danmarks Private Skoler fokus på differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik – med konkrete metoder, der styrker skolernes rummelighed og giver alle elever mulighed for at deltage og lykkes, uanset udgangspunkt.

    Denne todages konference sætter fokus på, hvordan differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik kan være med til at løfte både fællesskabet og den enkelte elevs udbytte. Konferencen henvender sig til lærere og fagprofessionelle, der arbejder med elever med særlige behov i grundskolen.

    Konferencen byder på tre praksisnære oplæg, der tilsammen giver et nuanceret og anvendeligt blik på, hvordan undervisningen kan organiseres, så flere elever kan deltage aktivt og meningsfuldt.

    Stationsundervisning

    Du får indsigt i stationsundervisning som en fællesskabende og differentieret ramme, hvor variation i arbejdsformer, materialer og opgavetyper skaber flere veje ind i læringen. Der arbejdes med organisering, bæredygtige materialer, feedbackprocesser og forløb med øvebaner, som understøtter den store spredning i elevers forudsætninger.

    Det tænkende klasserum

    Derudover introduceres Det tænkende klasserum i dansk, hvor elevernes tænkning, deltagelse og samarbejde sættes i centrum gennem undersøgende og eksperimenterende aktiviteter. Du får indblik i de didaktiske principper bag metoden samt konkrete idéer til opgavetyper og rammesætning, der gør det muligt at differentiere undervisningen inden for alle danskfagets kompetenceområder – og på tværs af fag.

    Matematikvanskeligheder

    Endelig rettes fokus mod matematikvanskeligheder på mellemtrin og i udskolingen. Her sættes der særligt spot på det matematiske sprog, begreber og operationer, og på hvordan vi bedst støtter matematiksvage elever i de ældste klasser. Oplægget giver perspektiver på, hvilken matematik eleverne har brug for, for at kunne deltage, forstå og anvende faget i praksis.


    To dage med faglig fordybelse og fællesskab

    Konferencen strækker sig over to dage og er tilrettelagt som et sammenhængende fagligt og socialt forløb. Ud over oplæg og faglig fordybelse er der god tid til dialog, refleksion og uformel vidensdeling med kolleger fra andre skoler. Måltider, walk and talk og fælles aftensprogram skaber rum for relationer, erfaringsudveksling og nye netværk – så du ikke kun tager ny viden med hjem, men også inspiration, fællesskab og nye perspektiver på din praksis.

    Praktisk information

    Du kan vælge at deltage én eller begge dage af konferencen – alt efter behov og mulighed.
    Tilmeldingsfrist er forlænget. Tilmelding dig inden den 27. februar.

    Læs programmet og tilmeld dig her

  • Ny løntabel gældende fra 1. januar 2026 til 31. marts 2026

    Ny løntabel gældende fra 1. januar 2026 til 31. marts 2026

    Der er offentliggjort en ny løntabel for perioden 1. januar 2026 til 31. marts 2026 med opdaterede satser og reguleringer på udvalgte områder.

    I den nye løntabel er følgende opdateret:

    • Generelle satser for time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge samt g-dage
    • Gruppelivspræmien til Forenede Gruppeliv, aftale nr. 98704, stiger pr. 1. januar 2026 fra 176,50 kr. til 250,00 kr.
    • Trepartstillægget til pædagoger stiger pr. 1. januar 2026 fra 8.018 kr. til 16.036 kr. (niveau 31. marts 2012)

    Find løntabellen her.