Børne- og Undervisningsministeren vil begrænse antallet af anbragte børn og unge på sociale kostskoler til maksimalt 8 pr. skole. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, kommenterer dette i et DEBATINDLÆG I SKOLEMONITOR d. 11. maj 2021.
Vi skal passe på vores sårbare børn og unge
Af formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr
På landets sociale kostskoler foregår beviseligt et stort arbejde med at understøtte og fremme børn og unges sociale trivsel og faglige udvikling. Børne- og Undervisningsministeren vil begrænse antallet af anbragte børn og unge til maksimalt 8 pr. kostskole. Pernille Rosenkrantz-Theils forslag er uforståeligt og skadeligt for de udsatte børn og unge, hun netop hævder at ville tage vare på.
På kostskolerne foregår en specialiseret indsats målrettet børn og unge fra udsatte hjem. Børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt og forliste skoleforløb. Eleverne på kostskolerne er i vid udstrækning frivilligt anbragte i samarbejde med kommunerne. De sociale kostskoler har mangeårig erfaring med at hjælpe de børn og unge, som kommer fra en udfordret baggrund, og for hvem opholdssteder eller lignende ikke er egnede. En kostskole tilbyder netop skole, undervisning, fritidsliv og bosted. Dette foregår i faste og tydelige rammer understøttet af uddannede, kvalificerede medarbejdere.
Baggrunden for Ministerens forslag – og Ministerens behov for reaktion – er til dels forståelig. Den nu lukkede kostskole, Havregården, har dannet rammen om en voldsom og trist historie. Her har der været massive svigt af skolens elever. Problemet med Ministerens reaktion er dog den, at den netop vil gå ud over de sårbare børn og unge, Ministeren hævder at ville tage vare på.
Hvor store konsekvenser skal ét broddent kar have? Der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare børn og unge videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Dette er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.
VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteres effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive. Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted. Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper. Det er en succes for skoleformen, der selvsagt ikke ville være mulig, hvis dagliglivet på kostskolerne var præget af svigt og manglende ordentlighed.
Hvis Pernille Rosenkrantz Theils forslag bliver til virkelighed, vil det efterlade en stor gruppe af udsatte børn og unge uden et nødvendigt og velfungerende skole- og botilbud. Ministerens forslag giver i øvrigt ingen indikation på, hvordan der i så fald skal tages hånd om disse børn og unges skolegang og dagligdag.
Vi kan i stedet foreslå, at der kigges på de mange forskellige tilsyn og myndigheder, som kostskolerne er underlagt, og på hvordan koordinering og viden blandt disse kan øges. Det vil reelt hjælpe og understøtte de børn og unge, som i høj grad har behov for at blive taget vare på.
