Tag: ok

Hvad er egentlig skolens ansvar? Det er vigtigt som skole at være sig bevidst, hvordan man – udover uddannelse og dannelse af børn og unge – kan bidrage til fællesskabet.

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler

Naturligvis er skolens ansvar først og fremmest at uddanne og danne eleverne. Man kan hævde, at skolen, gennem dens kerneopgave, dermed tager et samfundsansvar, men skolens samfundsansvar anno 2021 bør ses i et bredere perspektiv. Derfor har medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar.

En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan være målrettet de personer, der til daglig er en del af skolen, nemlig elever, deres forældre og skolens medarbejdere – både som individer og som en del af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret også via indsatser og aktiviteter, der er målrettet det omkringliggende samfund – lokalt og globalt, – altså individer og fællesskaber uden for skolen.

Skolens samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skolen gør en forskel for omverdenen, f.eks. ved at have fokus på bæredygtig udvikling, eller ved at have et lokalt og globalt engagement, bl.a. i forhold til personer og grupper, der lever under vanskelige vilkår og har det svært.

Skolens samfundsansvar kan komme til udtryk i skolens evne til at iværksætte indsatser og aktiviteter med det formål, at eleverne helt overordnet får de bedste muligheder i deres liv og arbejdsliv. Skolen må have mod til at iværksætte aktiviteter og indsatser, der eventuelt bevæger sig i kanten af det, man normalt forventer, at skolen skal beskæftige sig med. Skolen skal naturligvis fortsat fokusere på viden og færdigheder, men skal også åbne op og fokusere på andre kernefærdigheder end de traditionelle, på kompetencer til at løse komplekse udfordringer og på bestemte personlige egenskaber. Skolen kan have fokus på temaer som kreativitet, idéudvikling og innovation, STEM-kompetencer, teknologiforståelse og teknologietik eller samarbejde over kulturelle og sproglige skel. Skolen kan virkeligt udvikle og flytte noget, hvis disse temaer gives reel betydning i skolens undervisningstilbud.

Skolens aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse, er indlysende vigtige i et samfundsperspektiv. Skolen kan bl.a. benytte data om deres elevers videre vej i uddannelse for at kunne kvalitetsudvikle i forhold til systematik i mål og ansvarsfordeling og i forhold til undervisning, oplysning og vejledning. Samfundsansvar tager skolen, når den har særlige indsatser i forhold til bl.a. diversitet i uddannelses- og jobvalg og på, at særligt udfordrede elevgrupper kommer videre i uddannelsessystemet.

Skolen har en kæmpe betydning i forhold til at forebygge problemer, der kan have store konsekvenser for det enkelte menneske og i sidste ende samfundet. Forebyggelse af mistrivsel, fokus på elevfravær, samarbejde med andre forebyggende instanser og etablering af omsorgsgrupper er alle oplagte indsatsområder i et samfundsansvarligt perspektiv. Skolen kan også sætte aftryk ved bevidst at bestræbe sig på, at flere børn, unge og voksne skal have god psykisk og fysisk sundhed.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner kan i bund og grund sige noget om dens samfundsansvarlige identitet. Man bør i princippet kunne aflæse dette fokus i både adfærd, aktiviteter, strategier og politikker på skolen og naturligvis i relation til kerneydelsen og eleverne. Også her bør der lægges et bredere perspektiv. Rettigheder og konventioner handler om hele skolens virke og alle dens aktører. Desuden rækker ”skolens virke” længere end til skoleporten.

”Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt”. Det er et naturligt pejlemærke for en skole. Det er derfor både ansvarligt og naturligt at have indsatser og aktiviteter for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, indsatser for særligt fagligt svage elever og også indsatser for de særligt fagligt stærke elever. Det er i det hele taget vigtigt at fokusere på faktorer, der skaber resultater for elever med særlige behov.

Samfundsansvar i en fri og privatskolekontekst må nødvendigvis ses i relation til muligheden for, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolen, har en reel mulighed for at blive optaget.

Dermed bliver konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset deres sociale baggrund vigtige i denne skoleform.

De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. Skolerne vil gerne give svar på og inspiration til, hvad en skole også kan være i et samfundsperspektiv. De frie og private skoler ser sig selv som en del af civilsamfundet, der i kraft af deres frihed både bør og kan skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for.

Redigeret udgave af ovenstående debatindlæg er bragt på Politiken Skolemonitor d. 7. januar 2021

Af SØREN TONNESEN LODAHL

Sekretariatschef – Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Skal stigende kompleksitet og politiske interesser betyde, at skolen skal ledes af generalister og akademikere?

Nej. Det er ikke det, vores skoler har brug for. Der er brug for god og nærværende ledelse, der har dyb viden og indsigt i skolens processer og i de personer, der befolker den.

I november fortalte Mia Hvilshøj Dal, seniorkonsulent i Mercuri Urval, om rekrutteringsprocesser ved ansættelse af skoleledere i folkeskolen i Skolemonitors spalter. Udover mange gode pointer om selve ansættelsesprocessen i indlægget, studser jeg over et par indledende afsnit, som jeg mener kalder på en kritisk refleksion.

I indlægget lyder det, at den stigende kompleksitet i folkeskolen, de mange interessenter, politiske agendaer og forventningspres i langt højere grad nødvendiggør at rekruttere en såkaldt topleder fremfor en traditionel skoleleder.

Påstanden er, at der i højere grad er brug for ’generiske’ ledelsesfærdigheder. Det skal vist oversættes til færdigheder, som vi typisk forbinder med en ’Djøf’er’?

Og tilgiv mig, jeg er selv ’Djøf’er’ og naturligvis stærkt overbevist om egne fremragende færdigheder, der kan anvendes i mange sammenhænge og ledelseslag. Men jeg mener også at kende egne begrænsninger. Skoleledelse er en af dem.

Fokus skal være på egen skole

Jeg medgiver, at kompleksiteten i og omkring skoleledelse ikke er blevet mindre over tid. Politiske labyrinter, skiftende krav m.m. stiller forventninger til en skoles øverste leder.

Jeg kan dog blive nervøs for, at normen bliver, at øverste skoleleder skal være en såkaldt »topleder«, hvis det indebærer en akademisk uddannet generalist, hvor fokus er mere på politisk symbolfortolkning og ’italesættelse’ end grundlæggende ledelsesdyder, der er forankret i den skoleverden, vedkommende er sat til at lede.

Deraf kommer mit ønske om en kritisk refleksion.

Skoler er ikke ens. Ej heller skoleledere. Og selvfølgelig skal en skoleleder have evner og indblik i de politiske spil og forvaltningsmæssige procedurer.

Men hvis vi først overgiver os og accepterer, at skolelederens primære opgave er at servicere politikere, profilere skolen i medier og blandt eksterne interessenter – og i øvrigt forholde sig til input, krav, meninger og synsninger fra alle mulige aktører udenfor egen skole – ja så opgiver vi fuldstændig, hvad en skoleleders kerneopgave bør være, nemlig fokus på egen skole.

Fra min egen verden, som sekretariatschef i Danmarks Private Skoler, har vi masser af erfaring med, hvad god skoleledelse indebærer. Nøgleordene er nærvær (som i tilstedeværelse), opmærksomhed rettet mod egen skole og fokus på og dyb viden om skolens undervisning og praksis.

Dertil kommer omsorgsfuld understøttelse og pleje af ansatte, elever og forældre. Det er muligvis ikke generiske ledelseskompetencer, men det giver autentisk og troværdig ledelse, som ansatte og elever kan spejle sig i. En skoleleder med viden om skolens faktiske virksomhed og vilkår har stor legitimitet i egen organisation.

Disse kompetencer mener jeg faktisk også, en øverste leder skal kunne honorere.

Debatindlægget er bragt d. 9. december 2020 af Skolemonitor.

Kostskoler for socialt udsatte børn udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og de leverer gode resultater. Det er derfor dybt bekymrende, hvis én konkret sag får negativ betydning for alle kostskoler og deres elever, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.

De politiske bølger går højt på baggrund af sagen om kostskolen Havregården.

Senest ved et samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det er forståeligt nok, at der reageres, når sårbare børn og unge svigtes.

Sagen om Havregården handler primært om omfattende ledelsessvigt på skolen. Det skal der selvfølgelig drages en lære af, men det er værd at minde om, at der på de øvrige kostskoler med udsatte og anbragte børn og unge rundt omkring i landet, ydes en kæmpestor og frugtbar indsats i både det faglige og sociale arbejde.

Elevgruppen på kostskolerne har udviklet sig over de seneste år til også at rumme mere sårbare og udadreagerende børn og unge. De kommer til kostskolerne med voldsomme historier i bagagen. Eleverne kommer ofte fra udsatte hjem og har forliste skoleforløb bag sig.

Det kræver en stor pædagogisk indsats fra skolerne og stiller krav til personale og ledelse. Kostskolerne har kompetencer og underliggende værdier, der bevirker, at de gør en forskel for denne elevgruppe. Kostskolerne lægger bl.a. vægt på, at de netop er ’skoler’.

Det betyder, at det centrale for elevernes ophold er den daglige skolegang og målet om en afsluttende afgangseksamen. Kostskolerne er ikke private opholdssteder. Der er tale om selvejende skoler, hvor eleverne også bor og har et fritidsliv.

Kosteskolebørn klarer sig markant bedre senere i livet

VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteredes effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive:

Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et efterfølgende uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte børn og unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted.

Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper.

På trods af den triste sag på Havregården er der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare elever videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Det er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.

Tilsyn skal tale sammen

Man kan diskutere tilsynet i forbindelse med den konkrete Havregården-sag. Generelt må det konstateres, at der er et væsentligt beskrevet og reguleret offentligt tilsyn med kostskolerne. Det foregår fra flere myndigheder. En større koordinering mellem de forskellige tilsyn kan eventuelt være formålstjenligt.

Kostskolerne selv stiller meget gerne op til en dialog om, hvad de er for nogle skoler, hvilken praksis de har, og hvilke tiltag der gør, at de lykkes med at bryde et negativt mønster hos mange socialt udsatte børn og unge. Kostskolerne har også deres bud på, hvordan tilsynet kan forbedres, og hvordan uhensigtsmæssige snitflader og usikker ansvarsfordeling kan undgås.

At lytte til kostskolerne, inden der tages politiske beslutninger, der kan have utilsigtede konsekvenser, er både i skolernes, elevernes og samfundets interesse.

Debatindlæg bragt d. 30. november 2020 i Politiken Skolemonitor

I dag fortæller formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i et indlæg i Politikens Skolemonitor, hvorfor medlemsskolerne har vedtaget syv samfundsløfter:

»Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab. Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Vi vægter og udlever værdier og skaber anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi vil også gerne være med til at inspirere resten af skolen i Danmark og vise, hvordan skolers varetagelse af samfundsansvar kan se ud«.

Du kan læse debatindlægget her.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

På Danmarks Private Skolers årsmøde d. 24. oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et kodeks for samfundsansvar: De 7 samfundsløfter. Med kodekset forpligter skolerne sig på at have eller iværksætte indsatser inden for syv kernetemaer, der gavner samfundet. Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Kodekset er desuden et udtryk for skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar.

”Vi bliver af og til opfattet som en skoleform, der melder sig ud af fællesskabet. Det er derfor vigtigt for os, at det, vi faktisk står for, og de konkrete, samfundsansvarlige handlinger vi foretager os, ses og anerkendes af andre”, siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Samfundsløfterne forpligter

168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser er medlem af foreningen Danmarks Private Skoler. Skolerne er forskellige skoler med forskellige værdigrundlag. Samfundsansvar er en fællesværdi. Kodekset – de 7 samfundsløfter – er eller bliver omsat til indsatser eller aktiviteter, der harmonerer med værdigrundlaget på den enkelte skole. Karsten Suhr, forklarer, at samfundsløfterne er en ramme, skolerne forpligter sig til at udfylde:

”På en eller anden måde bliver begrebet samfundsansvar altid bragt på banen i debatten om de frie og private skoler – på godt og ondt. Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab.”

Samfundsansvar ses i et bredt perspektiv

De 7 samfundsløfter lægger op til, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed – lokalt og globalt. For det er vigtigt at se skolernes samfundsansvar i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Ifølge foreningens formand er det nødvendigt at insistere på, at mange samfundsmæssige udfordringer skal have en fremtrædende plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvaret:

”Vi mener først og fremmest, at det er vores ansvar at skabe optimale rammer for uddannelse og dannelse af eleverne. Vores opgave og ansvar rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.”

Et handlingsorienteret kodeks

Samfundsløftene skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Skolerne skal hver især afgøre, hvordan kodekset og de 7 kernetemaer omsættes til eksplicit fokus, konkrete strategier, adfærd, aktiviteter, initiativer og handling. Karsten Suhr understreger:

”Samfundsløfterne betyder, at man gør noget som skole – at man handler. Kodekset er et løfte, skolerne giver i forhold til dem selv som enkeltinstitution og samtidig et løfte til det fællesskab, de er en del af som skoleform. Skolerne kan helt indlysende ikke lade være med at sætte fokus på samfundsansvar, fordi de som værdibaserede skoler tager deres skrevne værdisæt alvorligt.”

Foreningen ser frem til at kunne fortælle om og vise de mange gode eksempler på, hvordan medlemsskolerne konkret arbejder med kodekset og de 7 samfundsløfter i løbet af de næste år.

De 7 samfundsløfter

Skolen og omverdenen

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.

Skolens rummelighed og resultater

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Skolen til fremtiden

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

Skolens mangfoldighed

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

Skolen som forebyggende instans

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.

Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.

Foreningen Danmarks Private Skoler har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891. Danmarks Private Skoler er organisation for 168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser over hele Danmark. Her har 70.000 elever deres daglige skolegang.

---

Læs mere om det fælles kodeks for samfundsansvar – de 7 samfundsløfter her

Ingen skal undskylde valget af en fri og privat skole. Tværtimod skal de roses for at tage aktiv stilling. Den frie og private skoles tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der vil tilslutte sig skolens tilbud, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Hverken fordomme eller økonomi skal være en hindring for at vælge på den frie og private skole, skriver formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i dag i et debatindlæg hos Politiken Skolemonitor.

Læs hele debatindlægget her.

Hvis man virkelig mener, at folkeskolerne skal have mere frihed, kan de starte med at kigge på det lag af politikere og forvaltninger, der ligger mellem Christiansborg og lærer Hansen ude i klasseværelset, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.

Styringen af folkeskolerne har taget overhånd, og den spændetrøje, der er påsat lederne og lærerne på de enkelte folkeskoler, må løsnes.

Den frie og private skolesektor kender – om nogen – betydningen af at være ’fri’. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. Spørgsmålet er, om der politisk er den samme erkendelse, og om der reelt er mod til at stå ved ønsket om frihed til folkeskolerne.

Når der tales om mere frihed til folkeskolerne, tales der ofte om, at disse folkeskoler skal have frihed til at fravælge og fravige; fravælge de nationale test, fravælge folkeskolens afgangseksamen; frihed til at fravige bestemmelsen om skoledagens længde.

Hos os i de frie- og private skoler ved vi dog, at det ikke er nok blot at have frihed fra noget. En fri skole skal også have frihed til noget.

Der tales om, at den enkelte folkeskole skal have frihed fra noget og fravige det almindelige. Jacob Mark (SF) foreslår senest, at ’folkefriskolen’ kan fravælge folkeskolelovens faglige detailmål og i stedet ’stå mål med’ de overordnede krav samt, mere vidtgående, at ’folkefriskolen’ kan have et alternativt holdningsgrundlag, ganske som de frie og private skoler kan.

Dermed bliver det frie skolevalg – både folke- og frie og private skoler – et centralt værdispørgsmål for den enkelte familie.

Ingen over eller ved siden af bestyrelsen

At have reel frihed handler om meget mere og andet end at kunne definere skoledagens længde. Skal en skole være fri, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.

Spørger man i dag, hvem der har ansvaret for den enkelte folkeskole, vil svarene være mangeartede og af og til modstridende: Er det Folketinget? Regeringen? Ministeren? Ministeriet? Kommunalbestyrelsen? Borgmesteren? Skoleudvalget? Kommunaldirektøren? Skoledirektøren? Skoleforvaltningen? Skolebestyrelsen? Skoleledelsen? Lærerne?

I den frie- og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen. Men styringskæden er langt mindre. Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger er klart defineret og afgrænset; Skolens bestyrelse.

Bestyrelsen, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Forældre til elever ved skolen udgør skolens demokratiske grundlag og vælger den pågældende bestyrelse.

Bestyrelsen ved den frie- og private skole har fuld kompetence til at ansætte og afskedige skolens øverste leder. Skolens bestyrelse og ledelsen er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling. Der er ingen kommunal eller statslig indblanding. Skolen skal selvfølgelig virke indenfor lovgivningen og undervisningen skal »stå mål med folkeskolens«, men der er – i princippet – ingen højere ledelsesmyndighed.

Er skolen en succes, vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.

Det er en floskel at sige, at det handler om ledelse, men det ændrer ikke ved sandheden i udsagnet. Det endelige ledelses- og bestyrelsesansvar er afgørende at have placeret hos den lokale skole, hvis en grundskole skal være fri.

Lokal ledelsesret er afgørende, da skolens undervisningsprofil og værdimæssige skal kunne forklares og forsvares lokalt hos brugerne.

Kunsten at blande sig uden om

Hvis politikerne virkeligt mener, at de ønsker mere frihed til folkeskolerne, kan de i første omgang nøjes med at kigge på styringstrykket og beslutningskæden fra Folketinget og ud til den enkelte folkeskole. Der er mange lag af politikere og forvaltninger, inden lærer Hansen skal undervise i matematik i 8.b.

Understøt den lokale skoles bestemmelsesret. Giv ægte ansvar til skolebestyrelserne og den ansatte ledelse. Skab muligheder for, at den enkelte folkeskoles primære fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der er i skolen – og ikke på skiftende og diffuse politiske krav, afrapporteringer og detailmål etc.

Og så skal politikerne øve sig i det allersværeste; kunsten at blande sig uden om.

Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen. Lad forældrene præge skolens udvikling. Tillad, at skolerne i de enkelte kommuner udvikler sig forskelligt afhængig af deres beliggenhed og lokale særegenheder. Accepter, at der begås fejl og anerkend det som forsøg og lokal vilje til udvikling.

Der skal være frihed til at tage ansvar.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 20.08.2020

Billede | Klasse på Kirstine Seligmanns Skole – en privatskole i Vejle – efter genåbning

Frie og private skoler har, lige som de fleste andre af landets skoler, nu været genåbnede i nogle dage. Effektiv planlægning går forud, og særligt tryghed er omdrejningspunktet for opstarten.

Siden statsministeren fortalte, at dagtilbud og skoler igen kunne åbne fra d. 15. april, har ledelser og medarbejdere på institutioner, grundskoler og gymnasiale uddannelser rundt om i Danmark gjort deres til, at det er blevet muligt.

Der skal ikke herske tvivl om, at det har krævet en del for skolerne at åbne op igen.

Vigtigt med fleres perspektiv

Flere frie og private skoler har hen over påsken holdt ekstraordinære bestyrelsesmøder. På Riberhus Privatskole har ledelsen sammen med bestyrelsen holdt møder for at lave en plan for opstarten, der kunne sendes ud til forældrene i god tid inden genåbningen. Skolens lærere blev også inkluderet i processen, så de kunne byde ind med deres synspunkter. Skolens leder, Søren Ernst Lüdeking, fortæller til avisen JydskeVestkysten:

”Dette har været  medvirkende til at få andre perspektiver ind over skolestarten, som ledelsen ikke selv havde været opmærksom på”.

Afstandsmarkering og farvede elastikbånd

For at kunne overholde de Sundhedsstyrelsens retningslinjer og gøre det sundhedsfagligt forsvarligt at åbne op for eleverne, har flere af de frie og private skoler modtaget eleverne forskudt i løbet af de første dage og opdelt hver klasse i hold. På Kirstine Seligmanns Skole bød de onsdag d. 15. april velkommen til de første elever, i alt 4 klassetrin. Torsdag kom næste klassetrin og i fredags det sidste. Begrundelsen for den rullende opstart var at sikre en rolig, forsvarlig og god genåbning af skolen og indarbejde og opøve gode hygiejnevaner fra starten. Skolen har mange forskellige tiltag i forbindelse med genåbningen. Skolens leder Vibeke Juul Johansen nævner:

”Fortovet foran skolen har markerede linjer med to meters afstand. Det samme i porten ind til gården. Inden eleverne kommer inden for på skolen, skal de vaske hænder. Eleverne er desuden delt i grupper af 5, og hver gruppe har en farve. Da eleverne mødte i skole, lå der – ved deres navneskilt – et farvet elastikbånd til armen, som skal bæres hele skoledagen. I skolegården er legeaktiviteterne organiseret og opdelt i legestationer, som eleverne får anvist sammen med deres farvegruppe. Desuden har vi personale til at afspritte alle flader, dørhåndtag, gelændere , toiletter mv. Vi har sat kiler i alle døre, så berøring af dørhåndtag undgås”.

Tryghed er vigtig

På skolerne har det været vigtigt at skabe tryghed for elever, forældre og personale. Hos de frie og private skoler har det været muligt at gøre det på forskellig vis, da de er selvstændige enheder. Flere kan berette om, at det har været vigtigt at give forældrene god indsigt i skolens mange tiltag i forbindelse med genåbning:

“Selvfølgelig var der forældre, der blev bekymrede, da de hørte, at deres barn skulle i skole igen. Men vi forklarede dem om alt det, som vi gør for at passe på hinanden, og det gav tryghed”, siger Morten Asmussen til SønderborgNYT.

   Hos Helsinge Realskole har de valgt at sikre normalitet, og dermed tryghed, i forbindelse med genåbningen ved at sikre, at alle elever fra 0.-9. årgang har deres almindelige skemaer. 6.-9. årgang har naturligvis fortsat deres undervisning online, da disse klassetrin ikke er en del af den fysiske genåbning.

Det bliver godt igen!

   Der er ikke tvivl om, at det er en anderledes hverdag, som elever og personale må forholde sig til. Men det har fra flere af skolerne lydt, at der også har været stor glæde forbundet med at åbne op igen og se hinanden. Fra Brenderup Realskole forlyder det, at det var en festdag, da skolen igen kunne tage imod elever onsdag d. 15. april:

”Efter mange ugers hjemmeskole, kunne vi endelig holde skole for en del af vores elever igen. Mini0-til 5.klasse mødte i går ind til en noget anderledes skoleform med afstandskrav, mange forbehold, megen håndvask, meget udeundervisning og mange ændrede ting i løbet af dagen. Men solen skinner, og det er skønt at være tilbage på skolen sammen med klassekammeraterne og skolens voksne. Vores elever har taget fantastisk godt imod den nye skolehverdag og hjælper med at få det hele til at fungere. Og så skal det nok gå. Det bliver godt igen”.

Danmark er som resten af verden ramt af en frygtelig pandemi. Dette har medført, at store dele af det danske samfund er gået i stå. Regeringen har sammen med alle andre partier i Folketinget været nødsaget til at vedtage særbestemmelser, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig for bare en måned siden.

Regeringen og de øvrige partier har handlet fornuftigt og beslutsomt. Denne krise skal vi klare i fællesskab – det handler om mennesker – det handler om hele den danske befolkning, det handler om samfundet.

Skolerne prøver at finde balancen

På børne – og ungdomsområdet er institutioner, skoler og ungdomsuddannelser lagt øde.

På de frie og private institutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser blev der reageret meget hurtigt på statsministerens opfordringer på pressemødet om aftenen onsdag d. 11. marts. Allerede torsdag og fredag var skolerne affolket, og der blev etableret fjernundervisning, nødpasning og nødberedskab. De, der har behov, kan få deres børn passet og undervist på skolerne – og de særligt udsatte børn og unge bliver der fortsat taget hånd om.

Naturligvis er kvaliteten af tilbuddet til børn og unge ikke på niveau med den daglige undervisning og kontakt mellem lærere og elever. Et faktum, der er anerkendt af Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Men heller ikke hun betvivler, at alle lærere og medarbejdere bestræber sig på at gøre deres bedste for eleverne, samtidig med at de har stor opmærksomhed på balancen mellem ambitionsniveauet og forældrenes mulighed for medvirken, når de skal passe deres arbejde hjemmefra. Oveni det er der stor opmærksomhed på de svageste elever, som skolerne har en ekstra forpligtelse overfor.

Skolerne gør en fantastisk indsats og skal have anerkendelse for det.

Ingen skal være nødt til at skifte skole

Der er vedtaget flere hjælpepakker med henblik på at spænde et sikkerhedsnet ud under de familier og de virksomheder, der i denne svære tid kan få økonomiske problemer. Det er godt og fornuftigt. Forældrebetalingen er også – ligesom på de offentlige institutioner – fastholdt på de frie og private skoler. Skolerne har stadig udgifter svarende til almindelige forhold. Der kan naturligvis opstå udfordringer for enkelte forældre, der enten er hjemsendt uden løn eller er blevet afskediget. De enkelte skoler vil tage vare på disse familier med fripladser finansieret af driftsmidlerne, men hvis udfordringerne generelt bliver for store, vil en ekstraordinær statslig kompensation være hensigtsmæssig. Ingen børn og unge bør på grundlag af Corona-krisen være nødt til at skifte skole.

Det kan godt være, at mange undersøgelser dokumenterer en manglende tillid til politikere generelt, – Denne krise viser imidlertid, at når der er brug for det, så kan vi alle have tillid til, at der bliver handlet.

Tillid til det midlertidige

De mange love, bekendtgørelser og særbestemmelser, der vedtages i disse dage, bliver problematiseret for at være i strid med grundloven, og der er bekymring for, at denne ekstraordinære situation vil kunne bruges til at gennemføre ordninger, der også efterfølgende begrænser den frihed, vi i Danmark er så stolte af. Det er en teoretisk mulighed. Men det er svært at forestille sig, at nogen tænker på at føre ideologisk værdipolitik på baggrund af denne samfundskrise.

Danmarks Private Skoler har tillid til, at de midlertidige ekstraordinære tiltag, der er nødvendige i den nuværende situation, netop er midlertidige. Foreningen har tillid til, at når hverdagen kommer igen og tingene normaliseres, så er der det samme udgangspunkt for drøftelserne om, hvordan Danmarks skole- og uddannelsestilbud skal se ud som før krisen. Der vil stadig være frie valg til gavn og glæde for børn, unge og familierne – og i sidste instans for det danske samfund.

Den grundlæggende politiske uenighed omkring de forskellige skoleformer i Danmark vil også efter krisen gøre sig gældende. Men lige nu er denne uenighed underordnet og ligegyldig, for nu handler det om, at alle kommer bedst muligt gennem krisen.

Bragt  d. 24,03.2020 i Politiken Skolemonitor

Kort efter Første Verdenskrig åbnede Skærbæk Realskole. Skolen blev oprettet af dansksindede i den nordvestlige del af Nordslesvig[1] for at styrke dansk kultur. I dag har skolen et globalt udsyn og ser grænseegnens tosprogethed og dialekterne som unikke kvaliteter.

Da Skærbæk Realskole blev oprettet 1919, prægede særlige forhold Danmark. I 1864 havde Danmark tabt 2. Slesvigske Krig og havde måttet afgive Sønderjylland. Området kom under tysk herredømme, og Tyskland forsøgte at gøre det sønderjyske folk tyske i sprog, kultur og sindelag. Det danske sprog blev gjort forbudt i skolerne i og uden for timerne; undervisningsbøgerne var tyske, og det var Tysklands historie og geografi, der blev undervist i. Sådan foregik det indtil 1918, hvor Tyskland tabte Første Verdenskrig. Sønderjylland blev dog først genforenet med Danmark efter folkeafstemningen i 1920.

   Da genforeningen fandt sted, eksisterede Skærbæk Realskole imidlertid allerede. Skolen var blevet oprettet året forinden og var den første danske eksamensskole i Nordslesvig. Skolen blev grundlagt af de dansksindede i området for at styrke det danske sprog og kultur. Skolens oprettelse inden genforeningen i 1920 kunne lade sig gøre, da der fandtes en artikel, i det som siden skulle blive til Versaillestraktaten, der handlede om, at befolkningerne i de grænseområder, der igennem årene var blevet indlemmet i det tyske rige, skulle spørges om deres fremtidige tilhørsforhold. Hertil kom, at det tyske embedsapparat, ligesom resten af Tyskland, var udmarvet efter de godt fire års krig, og således ikke i stand til altid at håndhæve alle aspekter af tysk lovgivning.

Skole i forandring

Grundlaget for Skærbæk Realskole var i sin tid ønsket om at styrke danskhed og dansk sindelag. Som årerne er gået, er danskhed og dansk sindelag som definerende værdier for skolen ændret til visheden om, at man i en grænseegn eksisterer side om side, nationale tilhørsforhold og forskelle til trods. Skolen har som årene er gået skiftet fokus fra ”det danske” til ”det globale”. I skolens 100-års fødselsdagsskrift beskriver den tidligere skoleleder på Skærbæk Realskole, Mogens Lorentzen, skolens udvikling som en nødvendighed. »Vi skal i skolen tage pejling efter, hvad vi mener, eleverne får brug for i fremtiden. Vi kunne se, at globaliseringen ville komme til at præge tilværelsen på godt og ondt. Det kræver naturligvis færdigheder i fremmedsprog. Men det er ikke nok. Endnu vigtigere bliver kendskab til kultur i bred forstand […] Det er baggrunden for Realskolens beslutning om et internationalt program med rejser, med skoleudveksling i forskellige europæiske lande og med sprogskolekurser for 10. klasse i England og i Østrig.«

   Den tidligere skoleleder beskriver også, hvordan flere udviklingstiltag blev igangsat for hele skolen: Tidlig læseindlæring, tidlig sprogstart, fællestimer på tværs af klassetrin, værkstedstimer, udvikling af støtteundervisningen for elever med særlige behov, bevægelse og motorik m.m.

Skole ud af huset

Udover tidlig sprog- og læseindlæring, oplever eleverne også overnatninger, rejser og lejrture hvert år fra 0. klasse. Dem beskriver lærer Ellen Birgitte Kjær bl.a. således: »Rejserne giver en god mulighed for at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, børnene bliver vænnet til at rejse og opleve; være nysgerrige og interesserede i deres samfund. De fælles erfaringer, som klasserne får på disse ture, trækker vi på i det daglige arbejde på skolen. Ikke sjældent lyder det: ”Kan I huske, dengang vi….” Og så bliver der relateret til og talt om de gode oplevelser, man indtil videre har haft sammen.«

Skole i samfundet

Skolen tror på, at eleverne skal klædes på til et liv i en globaliseret verden. Det, mener skolen, kræver vurderingsevne, sproglige færdigheder og færdigheder i at kunne udtrykke sig på mangfoldige måder. Derfor prioriterer skolen, at eleverne får viden om egne og andres kulturelle rødder; at eleverne lærer at søge og sortere viden, og at eleverne lærer at kommunikere med mennesker i andre dele af verden.

   Skærbæk Realskole er et billede på, hvordan privatskoler udvikler sig ud fra de grundlag, de er dannet på, og i takt med det omkringliggende samfund. Skærbæk Realskole blev oprettet, fordi de dansksindede havde behov for en skole med danskundervisning. Siden er der blevet behov for en skole, hvor eleverne klædes på til globaliseringen.

Fakta om Skærbæk Realskole: Grundlagt: 1919 Klassetrin: 0.-10. klassetrin Antal elever: 269

[1] Almindeligvis skelnes der mellem betegnelserne ‘Sønderjylland’ og ‘Nordslesvig’ i forhold til det nationale tilhørsforhold. For en dansksindet er det ‘Sønderjylland’, mens en tysksindet vil referere til området som ‘Nordslesvig’

Giersings Realskole ligger i Odense centrum. Hovedindgangene til skolens bygninger går nærmest i ét med fortovet foran matriklen. Foran skolen flagrer Dannebrog i vinden. Til højre derfra, møder blikket en hvidpudset facade. Bygningen ligner en klassisk patriciervilla, men i noget større skala. Den er enkel og geometrisk i sin arkitektur, og på facaden står ”1924”. Længere nede ses en dobbelt trædør hvorover der står GIERSINGS REALSKOLE. Til venstre for den hvide bygning er der et rødt murstenskompleks. Det har mange vinduer og flade tage. Også her står der GIERSINGS REALSKOLE. Det har der gjort siden 2017. De to skolebyggerier kan ses som et billede på skolens sammensathed: Der er tydelige værdier og traditioner, men samtidig afsøges der hele tiden nye udviklingsmuligheder.

   I flere materialer fra Giersings Realskole, står der ”Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre”.

En faglig skole

Skolen arbejder bl.a. med omfattende evaluering, hvor der følges op på den enkelt elevs læring. Et af de nyere tiltag på skolen er fagkonferencer. Her mødes lærerne, der underviser i samme fag. I fællesskab med ressourcelæreren gennemgås hver enkelt elevs faglige udvikling, og der kigges på udviklingsmulighederne for lærerens videre arbejde med eleven. Løbende gennem indskolingen er ressourcelærerne også ude i klasserne for at se, hvordan den enkelte lærer underviser. På baggrund af disse observationer forholder ressourcelæreren og underviseren sig efterfølgende til didaktik og pædagogik. På den måde kan læreren sætte de rette rammer for hver enkelt elev og formå at give den rette støtte til eleven. Om det fortæller skolens leder, Poul Haahr Pedersen: »Når vi vil have et fagligt fællesskab, hvor fagligheden er udgangspunktet for det, vi er fælles om, så må vi også sørge for at give de rette betingelser for, at eleverne kan deltage i fællesskabet. Faglighed skal her ikke kun forstås som boglighed, men man kan også være god til musical, musik eller skak, som vi også har en masse af på skolen«.

Dannelse gennem sang og musik

Fra skolens store sal kan man hver morgen høre morgensang. Det er ikke kun skolens medarbejdere og elever, der deltager. Flere forældre møder også ind og er med. Alle ønsker hinanden en god morgen. Morgensangen skal give en følelse af fællesskab, og det er en del af skolens arbejde med dannelse. Skolen anser sang og musik som en adgang til læring og værdsættelse af traditioner og kulturværdier. »Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig«, forklarer Poul Haahr Pedersen.

    Det er karakteristisk for de frie og private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.

Selvevaluering og skoleudvikling

Der er krav til, at frie og private skoler løbende skal have evalueret sit virke ved tilsyn. Der er et statsligt tilsyn og et forældrevalgt tilsyn, som skolerne er underlagt. På Giersings Realskole har forældrene valgt selvevaluering som tilsynsform. Ud fra en statslig godkendt evalueringsmodel gennemgår skolen alt fra specialundervisning til skolens overholdelse af frihed og folkestyre-paragraffen. Skoleleder, Poul Haahr Pedersen, fremhæver det, som et godt udviklingsværktøj, der skaber et overblik over alle skolens tiltag. Samtidig finder han, at selvevalueringen giver en fordybelse i skolens virke, som er foranderlig og ændrer sig i takt med samfundets udvikling og skiftende krav. »Det, der er med til at tegne vores skole, er de forældre, elever, medarbejdere mv., der er her. Og det skifter. Derudover er vi i en foranderlig virkelighed. Med selvevalueringen forholder vi os hele tiden til det, vi gør, og vi inddrager dem, der er del af skolen«, fortæller skolelederen.

Demokrati og ligeværdighed

Går man først ind i det ene klasselokale og bagefter ind i det næste ved siden af, vil man bemærke, at de er forskelligt indrettet. Det er fordi, hver klasse sammen med lærerne har besluttet indretningen. På samme vis har eleverne i samarbejde med hver enkelt lærer besluttet et regelsæt, som tydeligt er italesat. Hos nogle af lærerne må eleverne f.eks. ligge ned og læse, når der er fordybelsestid. Nogle lærere tillader, at eleverne har kasketter på i undervisningen, andre gør ikke. Allerede fra 1. klasse foregår der demokratiske debatter om, hvordan klassen kan indrettes, og hvordan regelsættene skal være.

   Skolen udøver desuden nærdemokrati ved at have to elevråd. Et for udskolingen og et for de resterende årgange. Elevrådene stiller selv forslag til ændringer, men de bliver også inddraget, når skolen ønsker elevernes holdninger til nogle tiltag. F.eks. i forbindelse med renovering af toiletterne blev elevrådene inddraget. Her viste det sig, at skolen måtte ændre dens planer om unisextoiletter hos udskolingen. Som skolelederen beskriver det, så handler det om ligeværdighed: »Jeg fik det godt formuleret af en pige fra 4. klasse. Hun sagde, at når hun bl.a. taler med mig, så er det, som om hun er lige så meget værd, og hun må sige, hvordan hun har det. Det er så vigtigt!«.

”Vi er her for at lære og være fælles”

På Giersings Realskole vil de tilpasse deres skoletilbud, så det forbliver stærkt. Skolen skal opleves som en moderne og handlekraftig skole, der er værdibaseret i alt, hvad den gør. Faglighed og trivsel anses for at gå hånd i hånd. På Giersings Realskole vil de have, at det er fedt at være nørd. Det kan være i sprog, skak, novelleskrivning, matematik, musik eller noget helt andet. De vil en kultur, hvor det er velset at lære, dygtiggøre og udvikle sig. »Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det«, understreger Poul Haahr Pedersen afslutningsvis.

FAKTABOKS Grundlagt: 1866 Klassetrin: 0.-10. klasse Andre tilbud: SFO Antal elever: 753  Antal ansatte: 87