Tag: pol_1125

  • Minister varsler stramninger i forbindelse med udskrivninger

    Minister varsler stramninger i forbindelse med udskrivninger

    Når regeringen taler om at stramme reglerne for udskrivninger, berører det hele den frie skoleverden. Foreningen afviser, at området er ”retsløst”, og minder om, at skolernes frihed er lovfæstet, men skal udøves med respekt for både børn, forældre og fællesskab.

    Regeringen har varslet ændringer af reglerne i forbindelse med frie grundskolers udskrivning af elever. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger blandt andet:

    • At ”privatskoler” (frie grundskoler) tydeligt skal oplyse ved indskrivning, hvilke forhold der kan føre til udskrivning.
    • At der skal være en samtale med forældrene om uhensigtsmæssig adfærd, før en beslutning træffes.
    • At udskrivning skal ske med skriftlig advarsel og begrundelse.
    • At forældrene skal høres i processen.

    Samarbejde og rettigheder

    Frie grundskoler bygger på et særligt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre vælger aktivt en skole, hvis værdier og pædagogiske retning de ønsker at være en del af – og skolen forpligter sig til at drive undervisning og fællesskab i overensstemmelse med sit værdigrundlag.

    Det betyder, at forholdet mellem skole og forældre er et privat samarbejde, ikke et offentligt myndighedsforhold. Begge parter har rettigheder – og begge har ansvar for at få samarbejdet til at fungere.

    Forældres rettigheder er vigtige. De skal behandles med respekt, tydelighed og åbenhed, og der skal altid være plads til dialog, også når samarbejdet udfordres. Men den frie grundskole har også retten og pligten til at drage omsorg for sit pædagogiske og værdimæssige fundament.

    Et område med kompleksitet

    Udskrivninger forekommer, men der er næsten aldrig tale om øjeblikkelige bortvisninger. Tværtimod sker det gennem en proces, hvor skole, elev og forældre i langt de fleste tilfælde søger løsninger sammen.

    Årsagerne kan være mange og komplekse; mistrivsel hos barnet; manglende skolepengebetaling; forhold, hvor skolens værdier og undervisningsform ikke længere matcher familiens forventninger m.v.

    Hver sag er unik. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen ikke binder skolerne til faste årsager eller standardiserede processer, der skal være givet på forhånd. Det vil skabe ufleksibilitet – og i sidste ende ikke være i barnets tarv, fordi det vil gøre det sværere at tage individuelle hensyn og finde løsninger gennem dialog.

    En udskrivning er altid en følsom beslutning, uanset årsagen. Forældre har naturligvis ret til at udtrykke deres frustrationer. Skolen, derimod, kan af hensyn til barnet og lovgivningen ikke kommentere enkeltsager offentligt.

    En lovreguleret frihed

    Frie grundskoler er selvejende institutioner – uafhængige af staten, men reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler. Lovens § 1 fastslår:

    “Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning […] Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.”

    Denne frihed er ikke et fripas, men en forpligtelse til ansvarlighed. Den sikrer, at skolen kan bevare sin særlige profil og tage hensyn til det fællesskab, forældrene har valgt at være en del af.

    En væsentlig del af lovgivningen er det såkaldte frihed- og folkestyrekrav, der betyder, at de frie skoler skal virke i respekt for demokratiske værdier, ligeværd og grundlæggende rettigheder. Kravet er med til at sikre, at skolernes frihed udøves med respekt for bl.a. børn og forældre – og at den pædagogiske frihed altid går hånd i hånd med ordentlighed og rettigheder.

    Retssikkerhed og børneperspektiv

    Udskrivning af elever er allerede reguleret i lovgivningen. Ifølge § 4a skal skolen inddrage eleven i processen, så barnets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk efter alder og modenhed.
    Dette krav bygger på FN’s Børnekonvention og understøtter, at barnets tarv altid skal komme først.

    Derudover fører Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsyn med, at skolerne overholder lovgivningen – herunder også frihed- og folkestyrekravet, som skal sikre respekt for rettigheder og demokratiske værdier.

    Processer med respekt og omtanke

    Der findes ingen standardmodel for udskrivning – men gode processer har typisk nogle fælles kendetegn:

    • En tidlig og ærlig dialog mellem skole og forældre.
    • Tydelighed om skolens værdier og forventninger.
    • Skriftlig dokumentation og inddragelse af barnet.
    • Bevidsthed om den følelsesmæssige situation for både barn og forældre.

    Udskrivning skal altid være sidste udvej, og beslutningen skal træffes med respekt for barnets trivsel og familiens perspektiv.

    Skoler opfordres til at have interne principper for god praksis, men ikke til at offentliggøre faste manualer.
    En offentlig standard kan skabe ufleksible forventninger og øge risikoen for konflikt. I stedet skal skolernes arbejde bygge på tillid, dialog og faglig dømmekraft.

    Foreningen vil deltage aktivt i drøftelserne

    Foreningen vil gå konstruktivt ind i de kommende drøftelser i forbindelse med regeringens udmelding.
    Vi ønsker at bidrage med viden, erfaring og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret lovgivning, som både beskytter børn og forældre og respekterer de frie skolers frihed og ansvar.

    Vi vil søge indflydelse på processen og arbejde for, at eventuelle ændringer sker på et oplyst, fagligt og praktisk grundlag, hvor lovgivningen understøtter gode processer – ikke hæmmer dem.

    De frie grundskoler er ikke et ”lovløst område”. Skolerne arbejder inden for klare lovrammer, med respekt for børn og forældres rettigheder, og med en dyb forpligtelse til ordentlighed, dialog og ansvarlighed.

    Vi tager lovgivningen alvorligt – og vi værner også om den frihed, der gør det muligt at skabe skoler med forskellige værdier og grundlag. Det er i den balance, de frie grundskolers styrke ligger – og det er den balance, vi vil bringe ind i de kommende drøftelser.

  • Mundtlig beretning 2025

    Mundtlig beretning 2025

    Formand for foreningen, Karsten Suhr har aflagt bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 24. oktober 2025.

    Læs eller download beretningen her:

  • Debat | Frie og private skoler er også en del af kommunen – husk det i kommunalvalgkampen

    Debat | Frie og private skoler er også en del af kommunen – husk det i kommunalvalgkampen

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, minder i dette debatindlæg om, at samarbejdet mellem kommuner og frie skoler ikke handler om særbehandling, men om lige vilkår for alle børn.
    Fra adgang til PPR og idrætshaller til kollektiv transport og fælles sociale indsatser – de frie og private skoler er med til at løfte kommunen som helhed.
    Lad os tale om fakta, ikke myter, når vi diskuterer skolepolitik i valgkampen.

    Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. oktober 2026

    Frie og private skoler er også en del af kommunen – husk det i kommunalvalgkampen

    Til november går vi til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Rundt i hele landet vil skolepolitik igen fylde. Men midt i debatten glemmes det ofte, at frie og private skoler er en del af kommunens børne- og ungeliv – også selvom de ikke er en del af den kommunale forvaltning. Det bør huskes, når der diskuteres prioriteringer og løsninger.

    Samarbejde med kommunen

    Samarbejdet mellem kommunerne og de frie og private skoler kan og bør styrkes på flere områder. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men om at gøre kommunen attraktiv for familier, der ønsker reel valgfrihed i skolevalg. Det handler ikke om særbehandling, men om at sikre, at alle børn i kommunen har de samme muligheder – uanset hvilken skoleform familien vælger.

    Elever med særlige behov findes i alle skoleformer, og de frie og private skoler har ret til og samme behov for adgang til pædagogisk-psykologisk rådgivning som folkeskolen. Det ansvar ligger hos kommunen. Et stærkt og velfungerende PPR-samarbejde er ikke valgfrit – det er en forudsætning for tidlig indsats, trivsel og ordentlig opfølgning. Mange børn kan med rettidig støtte undgå at havne i tungere specialforløb senere. Men rammerne følger ikke altid med. Lange ventetider betyder, at elever på frie og private skoler ofte står bagerst i køen. Det forsinker hjælpen og skaber ulige vilkår for børn og unge.

    Mens PPR handler om børns trivsel og støtte, drejer det næste område sig om de helt lavpraktiske rammer. Mange frie og private skoler oplever modstand, når de vil bruge kommunale faciliteter som svømmehaller, idrætshaller eller kulturtilbud. Det viser sig i højere priser, dårligere adgang eller lavere prioritet i fordelingen af tider. Sådan bør det ikke være. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men indirekte om at gøre kommunen attraktiv for de familier, der ønsker valgfrihed i skolevalg.

    Et tredje område, der har stor betydning for familiernes reelle valgmuligheder, er transporten. Skolevalg skal ikke afhænge af, om familien har bil. Mange frie og private skoler ligger i mindre bysamfund eller yderområder, hvor manglende busruter eller stoppesteder kan være en reel barriere. Kommunerne har et ansvar for at tænke de frie og private skoler ind i planlægningen, så alle forældre og børn har lige adgang til at vælge skoleform – uanset hvor de bor i kommunen.

    Endelig må man ikke overse det brede samarbejde, der allerede eksisterer – og som kan styrkes yderligere. De frie og private skoler indgår allerede i en lang række samarbejder på tværs af kommunen – SSP, sociale indsatser og forebyggelse. Frie og private skoler er ikke isolerede øer, men en del af det fælles ansvar. Et tillidsfuldt samarbejde giver helhedsorienterede løsninger og sikrer, at ingen børn eller familier falder mellem systemerne.

    På tværs af alle disse områder er pointen den samme: Frie og private skoler er en aktiv del af kommunen og bør behandles som sådan. Når samarbejdet fungerer, styrker det både børn, forældre og lokalsamfund.

    Alligevel bliver der ofte skabt et modsætningsforhold i den politiske debat, hvor frie og private skoler fremstilles som konkurrenter til kommunens øvrige tilbud. Det sker sjældent på baggrund af fakta, men på baggrund af sejlivede myter. Tre af de mest udbredte – og dem, vi uden tvivl vil høre igen i valgkampen – er værd at aflive.

    Fakta frem for myter

    Én af de mest hyppige myter er, at frie og private skoler medfører en kommunal udgift. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Når en elev går på en fri eller privat skole, er det staten, der betaler hovedparten af undervisningen, suppleret af forældrebetaling. Regnestykket er enkelt: I gennemsnit bruger en kommune væsentligt mere pr. elev i folkeskolen, end den betaler tilbage til staten for en elev i en fri og privat skole. Derfor betyder frie og private skoler en reel besparelse på kommunens samlede skolebudget. For hver elev, der går i en fri eller privat skole, frigøres der penge i kommunen, som kan bruges på folkeskolen eller andre velfærdsområder. Med andre ord: Frie og private skoler er ikke en byrde for kommunekassen.

    En anden udbredt myte er, at frie og private skoler kun tiltrækker børn fra ressourcestærke hjem. Det passer ikke. På landsplan ligner elevgrundlaget i frie skoler stort set folkeskolens. Ser man på de enkelte kommuner og bydele, afspejler elevgruppen typisk det område, hvor skolen ligger. Der er naturligvis lokale variationer, men det hænger især sammen med, at de frie og private skoler bygger på tydelige værdigrundlag og pædagogiske profiler. Det betyder, at forældre vælger en skole, fordi de deler dens værdier – ikke fordi de nødvendigvis har en bestemt indkomst eller baggrund.

    En tredje myte er, at det skulle være vanskeligt at få støtte og specialundervisning på en fri og privat skole – eller at elever med særlige behov blot bliver udmeldt. Det er forkert. Tallene viser det modsatte: 3,4 procent af eleverne i frie og private skoler modtager specialundervisning integreret i normalklasser. I folkeskolen er det tilsvarende tal 0,9 procent. De frie skoler har ikke hjemmel til at drive specialklasser eller specialskoler. Derfor er tallene fuldt sammenlignelige – og de viser tydeligt, at børn med særlige behov også finder støtte, fællesskab og undervisning i den frie og private skole. Myten om fravalg og manglende hjælp er ganske enkelt ikke sand.

    Frie og private skoler er ikke konkurrenter til kommunens tilbud, men en vigtig del af det samlede skole- og børneliv. Når samarbejdet fungerer, gavner det alle børn, uanset hvilken skoleform familien vælger. I kommunalvalgkampen bør vi derfor diskutere, hvordan vi kan skabe fælles løsninger frem for at fastholde myter og modsætninger. Kommunalvalget bør handle om, hvordan vi løfter i fællesskab – ikke om at fastholde myter og modsætninger.