Det er ikke længere nok blot at drive skole og undervise elever i basale færdigheder som dansk og matematik. Vores samfund forventer i stigende grad, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på den omverden, man er en del af. På Det Kristne Gymnasium bliver der gjort en stor indsats for at lære elever om samfundsansvar og medborgerskab ved blandt andet at opfordre eleverne til at blive besøgsven.
På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing har man i 7 år været med i en besøgstjeneste, hvor elever frivilligt kan melde sig til at blive besøgsven for bl.a. ældre, handicappede eller sårbare unge. Arbejdet er ulønnet og foregår i en time en gang om ugen. For skolen er det vigtigt at tage ansvar og møde verden uden for klasselokalet.
”Der er så meget at lære i mødet med andre mennesker, såsom empati og en generel forståelse for verden. Vi er både ressourcestærke og meget udsatte som mennesker, og den dobbelthed er en vigtig lektie. Besøgstjenesten forener mange mål og giver os en utrolig god mulighed for at gøre en stor samfundsmæssig forskel,” udtaler Jacob Leinum, rektor på Det Kristne Gymnasium.
At give uden at få
Ifølge Meta Christensen, som er leder af den besøgstjeneste, Det Kristne Gymnasium har et samarbejde med, er eleverne med til at udfylde et stort tomrum hos mange mennesker, som er dybt taknemmelige for at have en besøgsven. Meta oplever også, at flere og flere elever gerne vil hjælpe. I år er der 32 elever tilmeldt. Jeppe Bro Skuldbøl og Elina Odisho er blandt disse elever.
Jeppe Bro Skuldbøl har været med i alle tre år af sin gymnasietid, hvor han har været besøgsven for en mand, der som konsekvens af en ulykke blev multihandicappet.
“Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan han kan være så glad, selvom noget så tragisk er sket for ham. Jeg har virkelig lært, hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad, og hvad empati egentlig betyder,” siger Jeppe Bro Skuldbøl.
Elina Odisho kunne godt lide idéen om at give noget til et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Hun har nu været besøgsven for en ældre dame i snart to år. De fleste gange går de ud og får noget frisk luft og taler om blomsterne i haven.
”Hun fortæller mig altid, hvor glad hun er for mit besøg, og hvor meget det betyder for hende, og jeg går altid selv lidt gladere derfra, end da jeg kom. Aldersforskellen gør, at vi har meget forskellige syn på livet, men det har gjort stort indtryk på mig, at hun ofte har sagt ting til mig, der har fået mig til at reflektere over livet på en anden måde, ”siger Elina Odisho.
Kodeks for samfundsansvar
Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne går under titlen ”Skolen og omverdenen” og handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på initiativer til gavn for dem, der har det svært, som det ovennævnte samarbejde med besøgstjenesten er et godt eksempel på. Læs mere om samfundsløftet “Skolen og omverdenen” her.
I forbindelse med krigshandlingerne i Ukraine er der allerede nu kommet flygtninge til Danmark, og mange flere er på vej.
Vi har som skoleform, ligesom samfundet i øvrigt, en aktuel forpligtelse til at tilbyde vores hjælp og bistand i denne situation. Vi kan yde en indsats på mange niveauer. Vi kan bl.a. være opmærksomme på, om vi kan have indsatser eller aktiviteter, der direkte eller indirekte kan hjælpe flygtninge i skolernes lokalområder. Skolerne kan også understøtte andres initiativer omkring flygtningene.
Skolerne kan også selv tage initiativer. Skolerne kan eksempelvis facilitere, at der opbygges relationer mellem flygtningene og skolens børn og forældre. Skolen kan også tilbyde brug af skolens fysiske faciliteter, f.eks. en legeplads. Den enkelte skole ved bedst, hvordan den kan hjælpe.
Foreningen opfordrer konkret til, at skolerne herudover proaktivt retter henvendelse til kommunerne for at tilbyde et samarbejde om pasning eller undervisning af de flygtningebørn fra Ukraine, som kommunerne måtte modtage.
Skolerne kan henvise til Lov om friskoler og private grundskoler kapitel 8.c, der giver hjemmel til undervisningen.
Foreningen vil arbejde for, at skolerne ikke møder et bureaukrati, der ikke er til gavn for nogen i den øjeblikkelige situation.
Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Thomas Sørensen ts@privateskoler.dk
Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.
Bæredygtige tiltag
Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.
Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed
Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.
Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.
Det forventes, at skoler bidrager
Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.
Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.
[1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.
[2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021
Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug.
Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.
Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand
Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.
Vi må tage vores egen medicin
På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:
”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”
Vil gerne inspirere
Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.
På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:
”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”
Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie
På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.
Kodeks for samfundsansvar
I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:
”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”
Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.
Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.
Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.
Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.
Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.
Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.
Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.
Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.
De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.
På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.
Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.
Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.
Nedlukningen af samfundet har skabt et pres på mange elevers trivsel. Det oplever de også på Lyngby private Skole. Skolen har derfor oprettet en virtuel SFO og klub, der skal styrke trivslen og det sociale samvær blandt eleverne.
I denne tid udfordres mange af, at samfundet i et stort omfang er lukket ned. Flere børn og unge oplever, at de trives dårligt. Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel og andre problemer, der kan have store konsekvenser for individet og samfundet, også selv om disse problemer skyldes omstændigheder, der ikke altid er direkte relateret til skolen. Mistrivsel blandt skolens elever, som konsekvens af nedlukninger pga. coronapandemien, kan skoler gøre noget ved. De kan spille en stor rolle ved at iværksætte initiativer rettidigt.
På Lyngby private Skole har de bl.a. valgt at oprette en virtuel SFO og klub, da de kunne se, at eleverne savnede samvær med deres klassekammerater, der rakte ud over den daglige fjernundervisning.
Evaluering
På Lyngby private Skoler har de – også under Corona-pandemien – stort fokus på at evaluere både undervisningen og elevernes trivsel:
Indskolingsleder på Lyngby private Skole, Stine Bugat Prühs, fortæller:
»Undervisningen evalueres på forskellige måder: Elevrådet har udarbejdet et spørgeskema til alle skolens elever, som er tilpasset årgangene. Her bliver eleverne spurgt til både fagligheden i den virtuelle undervisning og til deres trivsel. Derudover holder lærerne og pædagogerne møder både i klasseteams og fagteams, og vi modtager tilbagemeldinger fra elever og forældre«.
»De savner at lege«
Gennem evalueringerne kan de på Lyngby private Skole se et stigende pres på deres elevers trivsel. Som skolen selv formulerer det, er nogle af eleverne ensomme og keder sig:
»De savner deres kammerater, de savner at lege, og de savner deres pædagoger i vores fritidstilbud. Derfor er vi begyndt at lave virtuel SFO for 0.-2. klasse og virtuel klub for 3.-5. klasse. Det er et tilbud, hvor de forskellige årgange kan logge på om eftermiddagen på forskellige tidspunkter«, forklarer Stine Bugat Prühs og daglig leder Gitte Lindeskov Hansen.
Pædagogerne har skemalagt ugen med forskellige aktiviteter. SFO’en og klubben tilbyder f.eks. hyggedag med leg, te og snacks den ene dag, bevægelsesdag med virtuel stopdans eller fysisk træning den anden dag og bage- samt quizdag den tredje. Alle årgange får et skema for ugen, hvor de kan se, hvad der sker, og hvad de skal have klar, når de logger på.
Stor opbakning og yderlige tiltag
Tiltaget er blevet taget meget positivt imod af skolens forældrekreds. Samtidig kan skolen se, at flere og flere elever deltager i eftermiddagens aktiviteter, hvilket har skabt et socialt fællesskab:
»Eleverne får snakket om andre ting, end det der laves i undervisningen. Eleverne fortæller ofte om, hvad de har lavet i den virtuelle SFO eller klub, når de har undervisning. Det har skabt et andet socialt fællesskab eleverne imellem«, siger Stine Bugat Prühs.
Lyngby private Skole har udover den virtuelle SFO og klub valgt at tilbyde eleverne samtaler – individuelt og i grupper – med en af skolens medarbejdere. Skolen har også netop afholdt en virtuel trivselsdag for alle klasser for at styrke følelsen af fællesskab på afstand.
7 samfundsløfter
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter. Skolerne vil skabe synlighed omkring det, de allerede gør og iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. På Lyngby private Skole har de valgt at sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn trives og har en god psykisk sundhed – også i forbindelse med Corona-situationen. Lyngby private Skole gør en stor indsats for at sikre trivsel og fællesskab. Skolen lægger vægt på sin rolle som forebyggende instans.
Sorø Privatskole har fokus på den grønne fødevareomstilling. Skolen deltager i et stort projekt, der gør fødevaresystemet til genstand for læring om science og det digitale.
Det er den frie og private skoles ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Det betyder bl.a., at skolen – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier – skal følge med de skiftende behov i samfundet. Skolen må rettidigt vurdere, hvilken dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden. Kreativitet, innovation og STEM-færdigheder anses for at være centrale kompetencer, som eleverne skal besidde.
Men den frie og private skoles opgave og ansvar rækker også udover det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. En skoles tiltag – som ansvarlig samfundsinstitution – kan også være rettet mod det omkringliggende samfund, som skolen er del af. Sorø Privatskole har som deltager i et stort projekt, SESAM, fokus på begge dele.
En del af løsningen
SESAM er et projekt, som skal vise, hvordan børn og unge – gennem videnskabelig og digital indsigt – kan være med til at løse nogle de presserende og komplekse bæredygtighedsudfordringer. Projektets formål er at skabe interesse blandt børn og unge i skolen for videnskabens rolle, når det gælder om at løse en samfundsudfordring som fødevaresystemets grønne omstilling.
Ved at deltage i projektet er Sorø Privatskole med til at belyse, om de rigtige lærings- og inddragelsesstrategier for børn og unge kan gøre byers grønne fødevareomstilling mere langsigtede og dermed bæredygtige. Samtidig bliver der også set på, om de ved at skrue op for brugen af læring om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) blandt skoleungdommen kan få endnu større effekt. Sorø Privatskole er i forvejen en skole, som har stort fokus på at styrke science-kapitalen hos eleverne.
”Eleverne skal vide, at de kan gøre en forskel”
Sorø Privatskole har som del af projektet valgt at oprette et valgfag for 6. og 7. årgang. Fra starten har skolen valgt, at eleverne skal arbejde praktisk med emnet. Primus motor for deltagelsen i projektsamarbejdet, Andreas Jensen, der er sciencelærer på Sorø Privatskole, fortæller, at de i valgfaget arbejder med en undersøgende tilgang:
»Vi forklarer og viser det forsøg eller eksperiment, som eleverne skal udføre, og bagefter beder vi eleverne om selv at ændre på en faktor ud fra deres egen hypotese. Vi vil give eleverne hands-on-erfaring med en af de grønne omstillinger, som vi alle aktivt kan deltage i, nemlig vores forbrugsvaner i forhold til madvarer«.
Åben skole
Skolen har indtil videre primært haft fokus på bæredygtigheden i fødevareproduktionen. Skolen har valgt at brede undervisningen ud til også at foregå via forskellige samarbejder.
»Som et led i vores undervisning har vi besøgt Farendløse æbleplantage, hvor eleverne bl.a. blev inddraget i deres tilgang til bæredygtighed og fremstilling af æblecider. Til sidst lavede eleverne deres egen æblemost af æblerne fra elevernes haver«, forklarer Andreas Jensen.
Derudover har skolen valgt at hjælpe studerende fra både Aarhus universitet og Roskilde Universitet, som arbejder på to forskellige projekter, der er tilknyttet SESAM.
»Ved at takke ja til det samarbejde får vi mulighed i at blive klogere på os selv, vores undervisning og udbyttet af undervisningen«, afslutter Andres Jensen.
7 samfundsløfter
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Sorø Privateskole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.
SESAM (Sense, Science & the Magic of Food) projektet gennemføres som en del af den Urban Food & Farming strategi som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har udviklet. SESAM er et samarbejde mellem Langhøj Skole, Herstedlund Skole, Ganløse Skole, Sorø Privatskole, Data Science House og læringshuset KlimaZirkus.
SESAM skulle være mundet ud i et åbent science-event i efteråret, der blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet skulle bestå af bl.a. en masse læringsstationer, konkurrencer, science shows m.fl. Den ene dag skulle skolerne, der deltager i samarbejdet, holde et science-arrangement for alle skolernes elever samt naboskoler. Om lørdagen skulle skolerne være åbne for familie og lokalsamfund.
Skoler kan være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Skoler kan samtidig arbejde med andre aktiviteter til gavn for omverdenen. På Kolding Realskole er de i gang med at sende over 2500 julekort. Udover at sprede glæde blandt modtagerne, samler skolen ind til Julemærkehjemmene.
Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:
»Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.
Hele skolen støtter op
Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.
Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.
Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:
»At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.
Vi gør en positiv forskel for omverdenen
Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.
Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.
At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.
Fokus på social dannelse
Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.
»Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.
Udvidet fripladsordning
Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.
Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.
Engagement er kriteriet
For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.
7 samfundsløfter
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.
For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven.
Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet.
Mariagerfjord Idrætsskole er beliggende i Sønder Onsild ved Hobro. Skolen ønsker at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skolen tilbyder sin faciliteter til lokalområdet og klæder eleverne på til at tage aktiv del i fællesskaber og foreningsliv.
Uddannes til at skabe fællesskaber
Ligesom skolen finder det vigtigt, at den selv bidrager til fællesskabet, mener skolen også, at eleverne skal lære at kunne bidrage til foreningsliv og fællesskab. Skolen har derfor bl.a. gjort det til en obligatorisk del af undervisningen at modtage en ungleder-uddannelse. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem skolen og DGI. Undervisningen er en kombination af teori og praksis og sætter fokus på fællesskaber, events og trænerrollen.
»Det handler for os om at give eleverne kompetencerne til at kunne stille sig i front, kunne organisere sig og skabe fællesskaber. Det er færdigheder, som er brugbare i hverdagen, fritiden og fremtiden. Vi håber at motivere eleverne til at tage ansvar og bidrage til foreningsliv«, forklarer skolens leder Peter Otto Yde Thomsen.
Indgår samarbejde om ny hal
Skolen har en stor idrætshal, som den lokale idrætsforening benytter. Skolen ønsker at forny hallen, og har i den forbindelse inviteret flere lokale foreninger og øvrige brugere med ind i en styregruppe.
»Når vi går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt, at vi får inviteret brugerne med ind i drøftelserne af, hvordan hallen skal udvikles og tage sig ud. Det er vigtigt, at det vi gør, også bliver til gavn for dem omkring os«.
Projektets styregruppe består af byens menighedsråd, idrætsforening, borgerforening og skolens nabo, Onsild Idrætsefterskole:
»Vi glæder os over projektet og især til at få et endnu tættere samarbejde med de lokale foreninger«, siger Peter Otto Yde Thomsen.
På Østerbro i København ligger Institut Sankt Joseph. En fri og privat skole, der bygger på et katolsk-kristent værdigrundlag. Skolen arbejder målrettet med at bygge bro imellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde.
I Institut Sankt Josephs værdigrundlag kan man bl.a. læse følgende: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden – til større frihed, retfærdighed og fred”. Arbejdet med disse dannelsesmæssige perspektiver kan, ifølge skolen, ikke kun foregå i klasseværelset. Skolens leder, Peter Franklin, forklarer, at hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder skolen målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået et tiltag: Socialpraktik.
Elever i socialpraktik
Socialpraktik består i, at alle skolens 8. klasses-elever i ti uger påtager sig to ugentlige timers ulønnet socialt arbejde. Det kan være på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv. Eleverne skal selv forsøge at finde et praktiksted, men skolen hjælper, hvis det ikke lykkes. Praktikken er en del af skolens religionsundervisning. Før og efter praktikperioden bliver der trukket faglige paralleller fra socialpraktikken til skolens fag. Bl.a. emner som etik og næstekærlighed bliver belyst i religionsfaget.
Socialpraktik på studietur
I afslutningen af 8. klasse tager eleverne på studietur til Rom. Her er eleverne også i socialpraktik. Skolen samarbejder med flere katolske fællesskaber, der har suppekøkkener for fattige og hjemløse. Her hjælper eleverne til i løbet af studieturen. ”Noget af det vigtigste, eleverne lærer, er at vise, at de finder udsatte mennesker lige så meget værd som dem selv og andre ”, understreger skolelederen, og han fortsætter ”Og det kan ganske enkelt ikke læres i et klasseværelse!”.
En stor succes
Socialpraktikken er, ifølge skoleleder Peter Franklin, en stor succes, og eleverne giver udtryk for, at tiltaget giver mange gode oplevelser:
”Eleverne kommer hjem og fortæller livligt om deres oplevelser. Man kan også i den grad mærke, at praktikken sætter gang i refleksionerne om menneskeværd, social ulighed osv. Det viser, at vores tiltag virker”.
Og han uddyber:
”Formålet med denne praktik ligger i forlængelse af vores dannelsesidealer, og det er skolens ønske og håb at åbne elevernes øjne for de værdier, der ligger i at være noget for andre mennesker, og at forløbet vil medvirke til at udvikle større social opmærksomhed og ansvarlighed hos den enkelte elev”, forklarer Peter Franklin.
Friheden til at gøre det anderledes
De frie skoler må i en vid udstrækning selv bestemme, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det er dette tiltag med socialpraktik et eksempel på. Mange frie og private skolers succes hviler netop på denne frihed til kunne gøre værdigrundlaget til en del af det konkrete levede liv i og omkring skolen.
Som skoleleder Peter Franklin afslutningsvis forklarer: ”Skal de katolske skolers menneskesyn og dannelsesideal virkeliggøres, er det afgørende vigtigt med frihed til at lave konkrete aktiviteter, som til stadighed understøtter elevernes lyst og evne til at arbejde for fred og medmenneskelighed – i en verden, der i den grad kalder på det”.
Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.
Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.
”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.
”Det handler om socialt ansvar”
’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.
”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.
Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.
”Forhåbentlig bliver andre inspireret”
På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.
”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.
Kilde: ”Skoler står sammen for at hjælpe” af journalist Palle Nevad Frandsen bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 12. september 2019.
Landets katolske privatskoler har siden 2012 arbejdet sammen med den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas. Skolerne har støttet med over 1 million kroner og er nu i gang med en toårig indsamlingsperiode for at hjælpe i Uganda.
I Uganda lever en stor del af befolkningen af landbrug, men klimaforandringerne giver voldsom regn og lang tørke, som gør livet svært for dem. Derfor er Danmarks katolske privatskoler i gang med at indsamle penge til at hjælpe befolkningen i Uganda. Indsamlingen begyndte sidste år og slutter i 2020. Målet er at nå 350.000 kroner.
De katolske privatskoler har siden 2012 haft et målrettet samarbejde med Caritas, der er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i hjælp til nomadebørn i Niger og skolebørn i Zimbabwe og i Myanmar.
– Siden 2012 er der i alt indsamlet 1,1 million kroner til de tre projekter, fortæller Jens Peter Mølgaard, der både sidder i bestyrelsen i Foreningen af katolske skoler (FAKS) og er viceskoleleder på den katolske privatskole, Sankt Birgitta Skole, i Maribo.
At hjælpe andre er del af skolernes DNA
På skolen i Maribo, og på de øvrige katolske skoler, er alle elever og al personale involveret i indsamlingerne. Udover deltagelse i selve indsamlingen, lærer eleverne også om landet, der samles ind til, i undervisningen.
– For bestyrelsen i FAKS er det vigtigt, at elever får en forståelse for en verden, der er anderledes end den velfærdsverden, som de kender fra Skandinavien, forklarer Jens Peter Mølgaard.
De katolske skoler i Danmark deler et fælles ønske om at kvalificere elevernes lyst og evner til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden. Skolerne har desuden et grundlag, der indeholder en sociallære, som understreger, at alle mennesker har ret til et værdigt liv, uddannelse, en rimelig indkomst og gode arbejdsforhold.
Frie og private skoler
”De katolske skoler i Danmark” er private skoler, der bygger på et kristent katolsk grundlag. Det er kendetegnede for frie og private skoler, at de har friheden til at drive skole ud fra bestemte værdier. Det er bl.a. denne frihed, der kommer til udtryk, når landets katolske skoler kan vælge at prioritere velgørenhedsarbejde som del af skolernes (ud)dannelse af elever. Den enkelte frie og private skole kan selv vælge undervisningens indhold og metoder med udgangspunkt i sit værdigrundlag.
”Design for Change” (DFC) er et verdensomspændende undervisningsprogram. Gennem en proces på fire simple trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.
Skoleprojektet Design for Change startede i Indien i 2009 og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Med udgangspunkt i en fire-trins proces, hvor elever skal ”opdage”, ”drømme”, ”skabe” og ”dele”, vil DFC-programmet lære børn, at de kan gøre en forskel og ændre verden omkring dem.
På Skorpeskolen i Hellebæk bruger de Design for Change som en metode til at arbejde med innovation og entreprenørskab i tråd med skolens profil og værdigrundlag, der kort formuleret lyder: At man skal have modet til at være innovativ med sin viden.
Rune Schou, pædagogisk konsulent hos VIA CFU og ansvarlig for DFC Danmark, fremhæver, at undervisningsforløbet har en stor værdi ift. at ruste elever til fremtiden; empati og troen på at man selv kan skabe forandring, er efterspurgte egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig påviser forskning, at forløbet bl.a. styrker eleverne inden for kommunikation, samarbejde, kreativitet og videnskonstruktion[1].
Mod, innovation og viden
Udover at integrere de innovative og entreprenørskabende elementer fra DFC-tilgangen i den daglige undervisning, har skolen også hvert år et 3-ugers DFC-forløb med en projektorienteret tilgang til processen. Under forløbet bliver det almindelige skema opløst, og alle årgange fokuserer, sammen med deres lærere, på de fire trin. Efter de tre uger afholder skolen en messe, hvor alle elever har en stand, hvor de fortæller om deres projekt og deres refleksioner over forløbet.
Skolen har netop afholdt dette års første uge i forløbet, hvor eleverne har været igennem ”opdage”- og ”drømme-fasen”. Som noget nyt i år har skolen valgt at opdele forløbet i to perioder, så eleverne først gennemfører de to sidste faser efter vinterferien – det får de to uger til. Det skal give rum til, at eleverne mellem de to perioder kan nå at reflektere over deres projekt og skabe kontakt til virksomheder/organisationer vedrørende viden og eventuelle sponsorater, som er en vigtig del af socialinnovation.
Elevernes projekter bliver igen i år tilmeldt den nationale DFC-konkurrence, hvor vinderen går videre til den internationale ”Design for Change Festival”, som bliver afholdt forskellige steder verden over. Senest blev festivalen afholdt i Taiwan i december, hvor det var tre elever fra Skorpeskolens 7. klasse, der repræsenterede Danmark. Her fortalte de om deres projekt ”Børn hjælper børn”, som skulle være med til at ændre på, at nogle børn har mange ting, mens andre ikke har.
De fire trin:
Opdage-fasen: Eleverne skal tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. Hertil skal eleverne undersøge, om deres tænkte udfordring er et reelt problem og for hvem.
Drømme-fasen: Eleverne skal brainstorme på kreative løsninger til udfordringen og visualisere succesen.
Skabe-fasen: Eleverne skal skabe handlinger bag deres idéer og reflektere over processen.
Dele-fasen: Eleverne skal som afslutning dele deres erfaringer med omverdenen, så de kan inspirere andre.
Børn hjælper børn
De tre elever blev inspirerede til deres projekt, da de så dokumentarserien ”Barndom på bistand”. Det fik pigerne til at ”drømme” om at starte en organisation, hvor børn hjælper børn. Et af tiltagene skulle være, at børn kunne sende legetøj og andre ting ind til organisationen. Disse gaver skulle organisationen derefter sende videre til børn med behov. Børnene, der modtog gaverne, skulle kaldes for ”supervogtere”. De ville have gaven, til den ikke var til gavn for dem selv mere, hvorefter de skulle sende den tilbage til ”Børn hjælper børn”. På den måde kunne et nyt barn få glæde af gaven, og den samme gave ville blive genbrugt igen og igen til glæde for flere børn.
Fra idé til handling
For at være sikre på, at det var en reel udfordring, kontaktede de tre elever Mødrehjælpen, som bekræftede, at det er et problem, at en del danskere ikke har råd til dagligdagsting og legetøj. De kontaktede også steder med kendskab til mange udsatte børn. Derudover lavede de aftaler med forskellige institutioner om at blive indsamlingssteder, bl.a. biblioteker og kulturhuse. Pigerne udformede også medaljer og diplomer til de donerende børn; ”superheltene”. På den måde kunne ”superheltene” vise, at de havde hjulpet og inspirere andre til at gøre det samme.
For at skabe opmærksomhed om projektet kontaktede pigerne journalist og foredragsholder Signe Wenneberg – en af de førende stemmer inden for bæredygtighed og genbrug. Hun delte pigernes projekt med sine 30.000 følgere på Facebook og Instagram. De tre elever kontaktede også virksomheder i søgen efter sponsorater og havde held med at få hjælp fra flere større virksomheder.
Men de tre elever stødte også på udfordringer undervejs. F.eks. havde de svært ved at finde økonomi til og virksomheder, der kunne transportere gaverne ud til børn med behov rundt om i landet. De måtte derfor gå andre veje og valgte i stedet at give gaverne til krisecentre. At støde på udfordringer er en forventelig del i designprocesser. På scenen i Taiwan forholdte eleverne sig til problematikken: »We have learned, that even though you will face problems during the process, you need to believe, that you can find a solution« og »Things there might seem easy mostly takes a long time«, en udtalelse, der fik publikum til at reagere med anerkendende smålatter og klapsalver.
Fagligheden i Design for Change
Tilbage på Skorpeskolen sidder skoleleder Jesper Storm Nørskov. Han er ikke nervøs for, at eleverne ikke når de faglige mål gennem det projektorienterede arbejde, tværtimod.
»Vejen hen til f.eks. at lave en velgørenhedskoncert, som jeg har haft nogle elever til at gøre i et tidligere projektforløb, den vej er jo fyldt med matematiske beregninger: Hvordan kan vi få det her til at løbe rundt? Hvor meget skal vi have solgt i boden? Og fra dansk var der hele formidlingsdelen”
For Jesper Storm Nørskov handler det om, at bl.a. læreren – også under et projektorienteret forløb – skal være dygtig til at se, hvor pågældende kan få sine fag ind i forløbet og hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem fag og det praktiske arbejde:
»I stedet for at tænke faglighed først og have en fhv. lineær proces derhen – du skal lære det her – som man ofte har i skolen, så skal der med DFC tages udgangspunkt i eleverne og deres idéer, og hvordan jeg som lærer kan tænke min faglighed ind i det«.
Privatskolerne kan gå all-in
Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører DFC-undervisningsforløb, er der ikke tal på, men den ansvarlige for DFC Danmark, Rune Schou, vurderer, at det er under 100. Og han pointerer, at en stor del af dem er frie- og private grundskoler. »Privatskolerne har mere frihed til at planlægge undervisningen og gå all-in på projektet,« siger Rune Schou.
På Skorpeskolen vil man ikke være foruden DFC-forløbet, her fortæller skoleleder Jesper Storm Nørskov:
»Udover at tankerne fra de fire trin kan bruges i den almindelige undervisning, så får vi med DFC-forløbet en fokuseret periode, hvor entreprenørtankerne får lov til at fylde ekstra meget. Det tilbagevendende forløb gør medborgerskab til en del af elevernes bevidsthed og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden«.
Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor i år. Flere organisationer melder om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.
Flere danske organisationer fortæller, at de i år oplever flere bidrag fra private initiativtagere. Hos Blå Kors har de eksempelvis modtaget så mange ekstra bidrag, at de i år kan give julehjælp til 200 flere familier ift. sidste år. Samme melding lyder fra Dansk Folkehjælp, som har nået en indsamlingsrekord på 14,7 mio. Desværre fortæller organisationerne også, at selvom de ser positive tendenser ift. folk, der donerer, så er der stadig flere, som søger og har behov for julehjælp.
Hos Frelsens Hær i Roskilde kan de også mærke folks øgede lyst til at hjælpe andre. De modtog i denne uge en kæmpe gavedonation fra Roskilde private Realskole, hvormed skolen slog egen rekord fra sidste år. På skolen kalder man projektet for ”Omvendt jul”. Skolen bruger projektet som en del af et forløb, hvor eleverne lærer om det at hjælpe andre, forstå og anerkende forskelligheder og at bidrage til fællesskabet.
Startede i det små
Skolen startede med ”Omvendt jul” sidste år. Her gav børnene fra SFO’en deres gamle legetøj til Frelsens Hær, som sørgede for at give gaverne videre. Det var sådan en succes, at skolen i år har valgt at engagere flere klassetrin og gøre endnu mere ud af det. De indsamlede gaver blev afhentet i hestevogn ved Roskilde private Realskole og kørt til Frelsens Hærs kontor i byen. Alle klassetrin – fra 0. til 9. – har desuden i forløbet haft strukturerede samtaler om det vigtige i at give til andre.
”Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode værdier”
Men hvorfor gør skolen så meget ud af ”Omvendt jul”, og hvorfor er det Frelsens Hær, der modtager gaverne? En af initiativtagerne, SFO-leder Mette Knudsen, fortæller:
”At det blev til Frelsens Hær lå ikke nødvendigvis lige for. Vi er ikke en skole med et religiøst tilhørsforhold, men værdierne bag organisationens arbejde; at man skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab, er værdier, der fylder på vores skole i dagligdagen.”
At frie og private skoler baserer og bygger deres aktiviteter på særlige værdier, er en del af skoleformens eksistensberettigelse. Ved at omsætte værdierne til konkrete initiativer, som på Roskilde private Realskole, gør de private skoler en forskel for ikke alene de elever, der går på skolerne, , men også for samfundet generelt.
Mette Knudsen uddyber:
”Som skole har vi et socialt ansvar i vores lokalområde og på større skala. Det er vigtigt at lære vores elever, at de kan og bør bidrage – også uden for skolen. De værdier, som de lærer og bruger i dagligdagen på skolen, viser vi dem, at de kan bruge uden for skolen.”
