Foreningen har bl.a. offentliggjort denne artikelserie, hvor hvert af de 7 samfundsløfter udfoldes med konkrete eksempler fra medlemsskolerne.
Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.
Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet
På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.
Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:
”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”
Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel
Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:
”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”
Demokratisk dannelse er også samfundsansvar
Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:
”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”
Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:
”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”
—
”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.
Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: http://www.kladde.dk/samfundsansvar
Faktaboks DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer: – 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne – Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden. – Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse. |
På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.
På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.
Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.
For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.
Og eleverne kan mærke en forskel:
”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.
En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.
| UNICEF.dk Læs mere om UNICEFS Rettighedsskoler Læs Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelevers publikation: |
”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”
Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.
Mere end bare ord
FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.
UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.
Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.
Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.
Viden, elevinddragelse, læring og lederskab
Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.
For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.
Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.
På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.
“Alle børn har ret”
I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.
Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.
Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”
Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.
På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.
UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.
Undersøgelser viser, at børns trivsel stiger jo mere de ved om deres rettigheder. På den baggrund har UNICEF udformet konceptet rettighedsskoler. En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på FN’s Børnekonvention. Flere skoler – kommunale som private – har sat sig som mål at blive Rettighedsskoler. Det gælder bl.a. Vestegnens Privatskole i Taastrup.
”Rettighedsskole” er ikke en titel, man ved enkle midler får tildelt. Men overbevisende resultater fra England og Canada viser, at det er umagen værd; rettighedsskoler opnår øget trivsel og tryghed hos eleverne. Herhjemme viser en ny rapport, at kun 42 % af 4. klasseeleverne fra folkeskolen svarer, at de i skolen har lært om børns rettigheder, mens det gælder for 64 % på de frie grundskoler. Rapporten viser også, at blot 23 % af 9. klasseeleverne på folkeskoler svarer, at de i skolen ”har hørt om FN’s Børnekonvention”, mens det gælder for 57 % på de frie grundskoler[1].
En af de skoler, der vil sørge for, at børn forstår deres rettigheder, er Vestegnens Privatskole. De er netop i gang med at blive certificeret som UNICEF Rettighedsskole.
Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Ideen kom fra lærergruppen, der ønskede at gøre rettighedsarbejde til en naturlig del af skolens hverdag. Skolen er i gang med at gennemføre de trin, der skal til for at blive certificeret. Skolen har måttet sande, at det ikke er en enkel og hurtig proces, men det slår på ingen måde skoleleder Thomas Frandsen ud:
»Vi vil gøre det her ordentligt. Det er ikke et spørgsmål om bare at få et stempel og en certificering, men et inderligt ønske om at klæde eleverne på til livet. Alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed. Og det er værd at efterstræbe.«
Skolen har indtil videre dannet et Rettighedsråd, som er tovholder på skolens rettighedsarbejde. Rådet har bl.a. foretaget baselineundersøgelser om elever og ansattes viden om Børnekonventionen. Lærer Ulla Andersen er rettighedskoordinator og står i spidsen for Rettighedsrådet. Hun siger om baselineundersøgelsernes resultater:
»Man kan altid blive bedre. Og vi kan skærpe opmærksomheden på, hvordan børnerettigheder bliver en del af hverdagen. Mange af vores elever kender til Børnekonventionen, men ved ikke, hvad det betyder i deres liv og skoleliv, så der kan vi godt blive bedre.«
Og skolen er godt i gang.
Alle skolens klasser har lavet et klassecharter, som på en enkel måde skal koble situationer fra elevernes skoleliv sammen med rettighederne i Børnekonventionen. Et klassecharter udgør klassens egne mål for trivsel. Klassens elever udvælger artikler fra Børnekonventionen, som de finder relevante for deres liv i klassen. De valgte artikler omskrives af eleverne til et sprog, de forstår. Derudover skal eleverne skrive, hvad artiklen indebærer i det daglige. Læreren skal derefter bruge chartret som redskab ved eventuelle konflikter eller i klassesamtaler. I dialog med eleverne kobler læreren situationer fra skolelivet sammen med rettighederne i Børnekonventionen.
For at blive Rettighedsskole skal der desuden foretages tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser med skolens elever. På en tryghedsvandring undersøges, hvordan eleverne oplever at bevæge sig rundt på skolen, og især hvor de helst ikke kommer, fordi de oplever det som utrygt. Tilgængelighedsundersøgelserne undersøger hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at bruge skolens tilbud og faciliteter – også hvis man eksempelvis har et handicap.
Fra UNICEF’s side er det et krav, at Rettighedsrådet består af både elever og ansatte. På Vestegnens Privatskole har de endvidere valgt, at der skal være repræsentanter fra alle skolens klasser for at opnå en bred repræsentation i rådet. Om det valg fortæller rettighedskoordinator Ulla Andersen:
»Det er måske ikke helt almindeligt at have så mange børn i rådet, men vi har prioriteret det, så alle klassetrin bliver hørt. Derudover får vi praktiseret, at rettighedsrådet arbejder i en demokratisk proces med flere forskellige. Rettighedsskoler skal basere sig på værdier som lighed, respekt, tolerance og deltagelse, så derfor giver det god mening, at eleverne, der går forrest, forstår at opdyrke og praktisere værdierne internt i rådet.«
I januar var flere medlemmer fra Rettighedsrådet på et kursus i kommunikation. Rådets elever var så begejstrede for de redskaber, som de blev præsenteret for på kurset, at de selv valgte at undervise resten af skolens elever. Om baggrunden for tiltaget fortæller den ene af initiativtagerne, Frederikke fra 8.B:
»Hvis vi skal finde ud af om rettighederne bliver overholdt, så må vi og alle eleverne have evnen og sproget til at kunne tale om det. Vi skal kunne snakke med hinanden og forstå hinanden, samt mærke hvordan andre har det.«
Frederikke suppleres af Olga fra 8.A., som også er med i Rettighedsrådet:
»En del af kurset gik ud på at lære, hvordan man får sit budskab ud. Det kan andre børn også have gavn af. Vi vil gerne, at alle tør at sige deres mening foran andre, men samtidig formår at gøre det på en respektfuld måde, så andre også lytter.«
Skolens mål er at blive certificeret i løbet af næste skoleår.
[1] Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), 2019
| Faktaboks: Hvordan bliver man UNICEF Rettighedsskole?: For at blive en rettighedsskole skal man først tage kontakt til UNICEF og derefter gennemfører følgende trin. Trin 1: Her laves der baseline-undersøgelser blandt elever og personale i forhold til deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed. Det efterfølges af workshops for hele skolens personale og elevråd. Forældre informeres om initiativet og får viden om Børnekonventionen.
Trin 2: Rettighedsrådet dannes, og lærere og pædagoger inddrager konventionens artikler, hvor det falder naturligt i den daglige undervisning.
Trin 3: Rettighedsrådet er tovholder på tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser, som sammen med baselines danner grundlag for den handlingsplan, som skolen skal lave.
Trin 4: Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Handlingsplanen sættes i gang med Rettighedsrådet som tovholdere. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse fx krise-/sorgplan, mobbepolitik, ligeværdigheds-erklæring og rutiner for konflikthåndtering, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt.
Trin 5: Undersøgelserne fra trin 1 og 3 gentages, og Rettighedsrådet evaluerer årets arbejde. Skolen certificeres herefter som UNICEF Rettighedsskole. Evalueringen danner udgangspunkt for, at Rettighedsrådet gentager processen med nye indsatsområder. Læs mere om UNICEF Rettighedsskole her |
Samfundet er i konstant forandring. Det formes af dem, der lever i det. Men hvad hvis de ikke er klædt ordentlig på til det? På flere privatskoler har man indført et selvstændigt ”medborgerskabsfag” for at styrke den demokratiske dannelse. En af dem er Sct. Ibs Skole i Horsens.
I New York Times kan man læse, at en amerikansk stat sagsøges af elever for manglende undervisning i medborgerskab. Herhjemme viser undersøgelser en stigende tendens til, at unge føler sig udenfor samfundet, og det er selvom de danske unge indtager førstepladsen i viden om demokrati og samfundsforhold. Det tyder altså på, at børn og unge ikke formår at omsætte viden til aktiv samfundsdeltagelse. Den tendens har flere privatskoler valgt at gøre op med. I forvejen har privatskolerne et stort fokus på demokratisk dannelse og medborgerskab, men stadig flere gør det til et selvstændigt fag, eksempelvis Sct. Ibs Skole.
I sommer valgte Sct. Ibs Skole i Horsens at gøre medborgerskab til et fag på skoleskemaet for 5. klasserne. Ideen kom fra nogle af skolens lærere, som ønskede at skabe en faglig ramme, der allerede fra mellemtrinnet beskæftigede sig med det at være en del af et samfund. En af initiativtagerne, lærer Anne Katrine Sand, fremhæver, at fokus i faget overordnet er på den måde, man taler med hinanden og forholder sig til hinanden. »Det er vigtigt, at alle kan komme til orde og blive hørt, så vi taler meget om den demokratiske samtale og øver os i den,« fortæller læreren.
I takt med at samfundet forandrer sig, udvikler demokratiet sig selv sagt også. De sociale medier har eksempelvis gjort det muligt at indgå i demokratiske samtaler med andre på nye måder, og børn og unge stifter tidligere og tidligere bekendtskab med de digitale platforme. En af de største drivkræfter for initiativtagerne, var derfor at sætte digital dannelse på skemaet endnu tidligere end før. Og den mulighed blev styrket med indførelsen af medborgersskabsfaget.
Indtil videre har 5. årgang fået udvidet skemaet med en ekstra lektion, og der er afsat yderligere tid til, at klasserne kan komme på ture ud af huset. I det kommende skoleår kommer både 5. og 6. klasserne til at have medborgerskabsfaget.
Som nævnt består medborgerskabsfaget bl.a. af et forløb om digital dannelse. Skolen har i den forbindelse haft besøg af en advokat, der har fortalt om de love, der gælder for deling af billeder, og hvad børn og unge skal være opmærksomme på, når de færdes på de sociale medier.
Derudover handler en stor del af medborgerskabsfaget om, at eleverne skal opleve medbestemmelse og opnå demokratisk selvtillid, så de bliver aktive medborgere i de fællesskaber, de er en del af. Faget har derfor et forløb med fokus på menneskerettigheder, de forskellige styreformer, og hvordan man kan gøre sin mening gældende. Eleverne har lært om kommunikation med rollespil og dilemmakort. Dertil har eleverne udarbejdet deres bud på, hvordan Sct. Ibs Skole og klasselokaler med fordel kan se ud i fremtiden.
Men medborgerskab handler om mere endnu. Det handler også om at hjælpe andre. 5. klasserne er derfor bl.a. blevet undervist af en Falckredder i førstehjælp. Udover at blive klogere på kroppen, kan eleverne nu give livreddende førstehjælp, og ved hvordan og hvornår en hjertestarter bruges.
Medborgerskab kommer altså til udtryk på mange måder, som skolen prøver at rumme.
Medborgerskab kan ses som en grundsten i vores samfund. Og for at kunne udøve medborgerskab, må man have viden om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, man har som borger i samfundet. Man må også have kompetencerne til at gøre brug af rettighederne. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, demokratisk dannelse og rettigheder på. På Sct. Ibs Skole har det udmøntet sig i et selvstændigt fag, som lærer eleverne, hvad vil det sige at være borger i et samfund, og hvilke muligheder og hvilket ansvar, der følger med.
At Sct. Ibs Skole kan skabe et nyt fag, skyldes den frihed, som de frie grundskoler har til at bestemme ”vejen ad hvilken”, de vil opfylde de mål og krav, der er sat for skolerne. Det giver de frie grundskoler mulighed for at agere mere agilt og tilpasse sig det fællesskab, som de både er en del af og til for. Det kan man lade sig inspirere af.
