Foreningen har bl.a. offentliggjort denne artikelserie, hvor hvert af de 7 samfundsløfter udfoldes med konkrete eksempler fra medlemsskolerne.
Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.
At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.
Fokus på social dannelse
Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.
»Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.
Udvidet fripladsordning
Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.
Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.
Engagement er kriteriet
For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.
7 samfundsløfter
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her.
| Faktaboks: For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven. |
Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har oprettet faget ”sprog i spil”, der skal understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen, og udvide og udvikle elevernes ordforråd og begrebsverden.
At være fri og privat skole betyder, at man må tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper. Enhver fri og privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker inden for rammerne af lovgivningen. På Skt. Knuds Skole har de udnyttet de friere rammer til at lave faget ”sprog i spil” for 1. og 2. klasserne på skolen.
Sproglig og kulturel mangfoldighed er en styrke
Skt. Knuds Skole oprettede faget ”sprog i spil” for at understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen. Her påpeger skolen, at den kulturelle mangfoldighed skal forstås sådan, at der er elever med forskellige etniciteter og fra forskellige kulturer, men også elever fra mange forskellige socioøkonomiske samfundslag. Det kan udfordre eleverne, når de derhjemme skal sætte ord på oplevelser fra skolen og vice versa. En af initiativtagerne bag faget er lærer Anette Boye Rasmussen, der fortæller:
»Skolen er et rum fyldt af fagtekster og mangeartet sprogbrug. Vi skal formå at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog og sprogbrug. Det er målet at udvide og udvikle elevernes ordforråd samt sproglige begrebsverden. Vi ser på sprogets rolle i kommunikation – fra sprog tæt på handling til sprog brugt som refleksion«.
Faget giver andre rammer
Faget blev udviklet på baggrund af et ønske om at give rammer til at gå ind i sproget på en anderledes måde end i danskfaget. I daginstitutionen og i de yngste klasser er der ofte stort fokus på at lære børnene at læse og skrive. I ”sprog i spil” ønsker skolen at sætte fokus på sprog i handling og på det talte sprog.
»Salmer med gamle ord, talemåder, sproglige billeder, dialogisk læsning, genfortælling af historier fra f.eks. frikvarterne er alt sammen noget, der bliver lagt vægt på i faget. Ved at se på og reflektere over forskellige ”sprogbrugssituationer”, kan man stilladsere udviklingen af elevernes mundtlige sprog«, forklarer Anette Boye Rasmussen. Hun understreger, at skolen arbejder med sprogbrug i alle fag, og indholdet i og berettigelsen af ”sprog i spil”-faget derfor løbende overvejes.
Fagligt og socialt sigte
Med ”sprog i spil” vil skolen sætte rammerne for, at eleverne opnår erfaring med at bruge sproget på andre og nye måder. Faget skal bl.a. være med til at skabe fælles referencer. Skolen ønsker at udvikle alle elevers sproglige kompetencer til gavn for elevernes udbytte af den generelle undervisning. Men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.
»Hvis vi skal give eleverne de bedste betingelser for at udvikle et bredt og dybt ordforråd, så er det vigtigt, at der arbejdes med sprog i alle fag og i mange forskellige sammenhænge«, uddyber Anette Boye Rasmussen.
Vil møde eleven, hvor eleven er
Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger for at lære. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må derfor tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. Faget ”sprog i spil” på Skt. Knuds Skole skal ses i lyset heraf.
Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.
De danske kostskoler er private skoler, og der er stor diversitet blandt dem. Et mindre udsnit af kostskolerne har elever, hvor forældrene betaler opholdet. For andre kostskoler er det kommunen, der anviser skoleformen til børn og unge med faglige, sociale og personlige udfordringer.
Sidstnævnte kostskoler løser en særlig samfundsopgave for børn og unge i den skolepligtige alder, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller har behov for et miljøskift. Alligevel har denne kostskoleform været under pres i adskillige år. Manglende viden om kostskoler kan være årsag til, at kommuner i stedet tilbyder børn og unge at komme på et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Derudover bliver flere af disse børn og unge forsøgt inkluderet på almindelige skoler evt. med støttende indsatser såsom kontaktpersoner, familiebehandling og aflastning. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for kostskolerne ændret sig; skolerne rummer færre, men stadig mere belastede elever1.
Forstander på Ringe Kostskole, Mariann Kordif, har arbejdet på skolen i 30 år og har på første hånd oplevet udviklingen for kostskolerne. Hun fortæller, at der i løbet af 00’erne opstod en stor samfundsinteresse for, hvordan børn og unge blev behandlet på anbringelsesstederne i Danmark. Det skyldtes, at man ønskede at vide, hvad skattekronerne gik til, og at der på daværende tidspunkt fandtes uregulerede privatejede opholdssteder. Her kunne ejeren have en subjektiv økonomisk interesse i at holde udgifterne nede. Der opstod den myte, at alle anbringelsesophold af profithensyn var ude på at skumme fløden. Forstander Mariann Kordif fortæller videre:
»Dertil kom påstanden om, at det ’slet ikke nytter noget at anbringe børn og unge’. Det er svært at måle socialt arbejde, og i nullerne oplevede jeg en meget stærk New Public Management-tankegang, hvor ting kun havde legitimitet, hvis de kunne måles og vejes. Det gjorde det svært at komme igennem med vores budskaber, da det som bekendt er sådan, at man kan måle meget, der er vigtigt, men at det er ikke alt det vigtige, der kan måles.«
Der har også været en tilbøjelighed til at se på trivsel og skolegang som to adskilte dele: I det sociale system blev skolegang anset for at være sekundært; først skulle børn og unge have det godt, herefter kunne de begynde at gå i skole. Siden har forskning påvist, at skolegang er en af de stærkeste enkeltfaktorer i mønsterbrydningsprocesser2.
Gennem mange år har der været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. Det kom f.eks. til udtryk med lovændringerne omkring Barnets Reform i 2010, hvor formålsparagraffen i servicelovens § 46 bl.a. tilsagde, at den støtte, der ydes til udsatte børn og unge, også skal have til formål at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse3.
Netop skolegang står og har altid stået som det primære fokus i kostskolernes arbejde med de udsatte unge. Lovgivningsmæssigt placerer kostskolerne sig også under Undervisningsministeriet, hvor andre socialpædagogiske opholdssteder hører under Socialministeriet. På kostskolerne foregår skolegang og øvrigt pædagogisk arbejde – i modsætning til på opholdsstederne – på et og samme sted. Det giver de unge færre voksne at skulle forholde sig til. Således kan kostskolerne tilbyde en samlet indsats for den unge, hvor skolegang og det socialpædagogiske arbejde går hånd i hånd. Om vigtigheden af skolegang fortæller forstander Mariann Kordif:
»Min erfaring er, at skolegang direkte og indirekte kan flytte børn og unges fortælling om dem selv fra at være ’unormal’ til at blive ’skoleelev’. Skolegang bliver dermed redskabet til at skabe trivsel – en meget uvant følelse og tanke for vores unge og socialsystemet.«
Flere SFI-rapporter4 peger på, at skolegang for mange anbragte børn og unge er en vej til trivsel, og hvor det faglige kan bidrage til en positiv selvforståelse.
Ud over at give de unge en styrket faglighed, oplever Mariann Kordif også, at kostskolernes fokus på skolegang giver de unge en øget følelse af at være ”normal”:
»Kostskolerne skaber en stærk historie om, at den unge skal gøre noget så almindeligt, som at gå i skole, selvom det kan være kedeligt. Vi taler ind i en normalitet og fastholder normaliteten. Jeg har aldrig mødt en ung, der ikke drømmer om at være ’normal’ – hvad det så end betyder – og det er denne ’drøm’, vi gør tykkere.«
På Ringe Kostskole er det ca. 95% af eleverne, som får en fuld afgangsprøve. Rambøll har lavet en undersøgelse af lignende kostskoler, der viser, at 80% af eleverne fem år senere er selvforsørgende, enten i job eller under uddannelse (2010).
To unge, der har gået på Ringe Kostskole, kan skrive under på, at kostskolen har gjort en stor forskel. Den ene tidligere kostelev fortæller:
»Da jeg kom til kostskolen, var jeg en meget stille og genert pige, som havde svært ved skolen, fordi jeg ikke stolede på mine egne evner. Kostskolens personale fik mig – med deres støtte og omsorg – til at tro på mig selv, og jeg blev derfor bedre fagligt og socialt. Kostskolen gav mig sikkerhed og mulighed for at genskabe tilliden til andre mennesker. Jeg blev mere moden og klædt godt på til verden udenfor. Jeg går nu på hf, hvilket ikke havde muligt uden kostskolens hjælp.«
Samme kvaliteter fremhæver en anden tidligere elev:
»Jeg gik på Ringe Kost- og Realskole fra 8. til 10. klasse, hvilket har hjulpet mig utroligt meget. At blive anbragt på kostskolen var mit helt eget valg og helt klart det bedste valg, jeg har truffet. Kostskolen har både givet mig støtte, omsorg og en hjælpende hånd med både skole og det sociale liv. Lige nu går jeg på Svendborg Gymnasium og HF, hvilket jeg slet ikke ville have været klar til, hvis ikke jeg havde valgt kostskolen.«
Hvis man skal tro på statistikkerne, så er vi i Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv5. Alligevel tyder det på, at kostskolerne med deres fokus på skolegang og omsorg gør en forskel. Med kostskolens hjælp kommer de unge videre: De finder ud af, at de duer til noget, og de unge begynder at tro på, at de også kan tillade sig at drømme store drømme for fremtiden, selvom de ellers bliver karakteriseret som udsatte. Kostskoler for børn og unge med særlige behov er et tilbud og en anbringelsesform, som har sin berettigelse.
[1] SFI: Anbragte børns skolegang på intern skole, 2016
[2] SFI: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 & VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017
[3] VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017
[4] Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013, 2015; Ottosen m.fl., 2015
[5] AE: Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark, 2016
Nørre Aaby Realskole har en støtteforening: Frk. Ellas Portemonnæ. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr.
Frk. Ellas Portemonnæ er navnet på støtteforeningen for Nørre Aaby Realskole. En forening der har eksisteret i sin nuværende form siden 2014. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr til brug i undervisningen.
Fra Frk. Ella til i dag
I 1896 startede den dengang 27-årige Frk. Ella skolen for 20 elever og med sig selv som eneste underviser.
Frk. Ella var kendt for sit store hjerte og sin evne til at omfavne alle skolens elever. Hendes interesse for elevernes trivsel rakte ud over skolen og ind i elevernes hjem. Hun bekymrede sig oprigtigt, hvis der var udfordringer i hjemmene.
På kort tid formåede Frk. Ella med sit rummelige sind at tiltrække så mange nye elever, at skolen måtte udvide. I dag går der over 400 elever på Nørre Aaby Realskole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen har desuden en vuggestue og børnehave tilknyttet.
Frk. Ellas grundholdning om at hjælpe, hvor der er behov, har sat sine spor på Nørre Aaby Realskole – hele vejen op til i dag. Skoleleder Carsten Krag fortæller:
”Alle forældre synes, at det er en god idé med støtteforeningen. I forvejen gør vi meget for, at alle, der vil skolen, kan gå her. Jeg oplever, at forældre aktivt vælger os, selvom hverdagsbudgettet måske ikke rækker til det. Dem kan vi nu med opbakning fra den store forældregruppe i højere grad gå ind og hjælpe, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur.”
Carsten Krag udtrykker desuden, at han oplever, at de fleste forældre, der vælger private skoler har et ønske om at tage ansvar for fællesskabet i og omkring skolen.
Ansvar for fællesskabet
Det er nemlig ikke kun på Nørre Aaby Realskole, at skoleleder Carsten Krag har noteret sig, at der en særlig følelse og proaktivitet i relation til det sociale ansvar for fællesskabet:
”Jeg oplever, at det som noget generelt for de private skoler. Vi vil hjælpe og give plads til alle, så længe man vil skolen. Der er et fælles sigte: Vi vil have, at alle børn skal have den bedste skolegang, og at vi skal værne om hinanden.”
Hos foreningen Danmarks Private Skoler glædes man over de mange sociale tiltag, som gør det muligt for nogle børn at gå på en fri privat skole og deltage i skolernes aktiviteter – uanset deres økonomiske baggrund. Det skaber ikke kun tryghed for de familier, som står med udfordringerne. Det skaber tryghed i alle elevers hverdag.
For at have et så bredt socioøkonomisk elevgrundlag som muligt, mener foreningen dog, at det er nødvendigt, at politikerne ser på fripladsordningen, som er en særskilt post på Finansloven og uafhængig af koblingsprocenten. Et reelt frit skolevalg – for alle – opnås først, når staten forhøjer fripladspuljen, så den svarer til det behov, der er.
Foreningen er opkaldt efter grundlæggeren af Nørre Aaby Realskole, Frk. Ella Jørgensen og hendes portemonnæ (pengepung).
