Nye regler betyder, at undervisningstillæg til deltidsansatte fra 1. august 2026 skal beregnes forholdsmæssigt ud fra beskæftigelsesgraden. Foreningen modtager mange henvendelser fra skoler om konsekvenserne af ændringen og har været i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om reglerne.
Ved overenskomstforhandlingerne vedrørende perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029 er det aftalt mellem parterne Lærernes Centralorganisation og Staten, at der fra den 1. august 2026 sker ændringer i måden, undervisningstillæg beregnes på for deltidsansatte.
Det medfører, at undervisningstillæg til deltidsansatte skal beregnes forholdsmæssigt ud fra beskæftigelsesgraden. Beskrivelse af de nye regler kan findes her.
Mange henvendelser fra skoler
Foreningen modtager et stort antal henvendelser fra skoler vedrørende de nye regler om forholdsmæssig beregning af undervisningstillæg til deltidsansatte. De fleste henvendelser drejer sig om størrelsen af undervisningstillæggene til deltidsansatte og den mindskede forskel mellem lønnen til fuldtidsansatte og lønnen til deltidsansatte.
Den indgåede aftale ændres ikke
Efter dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan foreningen konstatere, at der ikke ændres ved den allerede indgåede aftale gældende for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029. Aftalen er indgået og underskrevet og kan ikke ændres ensidigt af den ene af parterne.
Skolerne bør gennemgå opgaverne
Foreningen er bekendt med, at ændringerne kan føre til store lønstigninger for deltidsansatte lærere og børnehaveklasseledere og dermed også en betragtelig stigning i nogle skolers lønudgifter. Dette har vi gjort gældende over for Staten og udtrykt vores bekymring over.
For nogle vil de store lønstigninger være i overensstemmelse med de nye regler og kan derfor ikke undgås. For andre er foreningen blevet opmærksom på, at der betales undervisningstillæg for opgaver, hvor der ikke er krav om det.
Vi anbefaler derfor, at man på den enkelte skole gennemgår opgaverne for lærere og børnehaveklasseledere og vurderer, om der er krav om undervisningstillæg for de enkelte opgaver eller ej.
Spørgsmål til reglerne
Kontakt sekretariatet for spørgsmål vedrørende reglerne om undervisningstillæg.
Enkelte skoler har modtaget krav om manglende betaling af tillæg ved merarbejde samt brev fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) om suspension af forældelsesfristen. Foreningen anbefaler fortsat, at skolerne afventer yderligere information og kontakter foreningen ved modtagelse af kravskrivelser.
Efterbetalingskrav fra ansatte eller faglige organisationer
Foreningen har tidligere orienteret om, at skolerne ikke skal efterkomme eventuelle efterbetalingskrav endnu. Det skyldes, at der fortsat arbejdes på en aftale om, hvordan kravene skal håndteres for ansatte omfattet af statslige overenskomster, herunder spørgsmål om forældelsesfrist og eventuelle rentekrav.
For ansatte omfattet af overenskomsterne med BUPL/FOA, 3F og HK skal skolerne ligeledes afvente, da det er aftalt, at spørgsmålet drøftes, når der foreligger en aftale om håndtering af kravene på det statslige område.
Skolerne skal derfor afvente information fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, STUK eller foreningen.
Modtager en skole en kravskrivelse vedrørende manglende betaling af tillæg ved merarbejde, opfordrer vi til, at skolen kontakter foreningen, så vi kan rådgive om den videre håndtering.
Brev fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) om suspension af forældelsesfrist
Foreningen er blevet bekendt med, at enkelte skoler har modtaget et brev fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) om suspension af forældelsesfristen for eventuelle krav om manglende betaling af tillæg ved merarbejde.
Efter foreningens gennemgang af brevet fremgår det, at det vedrører ansatte omfattet af de overenskomster, som LDD og KL har indgået med BUPL og FOA.
Hvis en skole ikke har tiltrådt en af KL’s eller LDD’s overenskomster, kan brevet give anledning til tvivl om, hvorfor skolen har modtaget det. I den situation anbefaler vi, at skolen retter henvendelse til LDD for at få afklaret årsagen til, at brevet er fremsendt.
Brevet fra LDD vedrører LDD’s egne overenskomstforhold og er ikke en del af den proces, som foreningen er involveret i vedrørende de statslige overenskomster eller foreningens egne overenskomster med BUPL/FOA, 3F og HK.
Har I brug for inspiration til, hvordan jeres skole kan styrke sit sikkerheds- og kriseberedskab? Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en vejledning, som samler viden, anbefalinger og konkrete råd til forebyggelse og håndtering af alvorlige hændelser i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Publikationen kan bruges som inspiration til at udvikle lokale forebyggelsesplaner og kriseberedskaber og giver konkrete handleveje før, under og efter en kritisk hændelse.
I et debatindlæg i Skolemonitor, 25. juni 2026, rejser foreningen to centrale spørgsmål: Er friheden fortsat den grundlæggende begrundelse for de frie grundskolers eksistens og statstilskud? Og hvordan sikrer vi, at debatten om samfundsansvar, finansiering og nye forventninger til skolerne bygger på fakta og et oplyst grundlag?
Her er debatindlægget, som indsendt til Skolemonitor:
Er friheden stadig begrundelsen for de frie grundskoler?
Det nye regeringsgrundlag indeholder flere formuleringer, som bør få alle med interesse for skoleområdet til at spidse ører.
Regeringen ønsker, at fri- og privatskolerne – altså frie grundskoler – tager socialt ansvar. Det er svært at være uenig i. Skolerne har altid været båret af en idé om frihed under ansvar.
Hver dag arbejder skolerne for stærke fællesskaber, trivsel, dannelse og et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Mange skoler udvikler nye undervisningsformer, går forrest med innovative læringsmiljøer og bidrager med erfaringer og løsninger, som inspirerer bredt på skoleområdet. Samtidig uddanner de børn og unge til et samfund og et arbejdsliv i forandring og tager aktiv del i udviklingen af fremtidens skole. De bidrager ikke kun til deres egne elever, men til det samfund, de er en del af.
Derfor er spørgsmålet ikke, om de frie grundskoler skal tage samfundsansvar. Spørgsmålet er snarere, hvordan samfundsansvar forstås, og hvordan det hænger sammen med den frihed, som historisk har været grundlaget for skolernes virke.
Men regeringsgrundlaget rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig begrundelsen for de frie grundskolers eksistens og for det statstilskud, de modtager?
Historisk har svaret været enkelt. Frie grundskoler eksisterer, fordi forældre i et frit samfund skal have mulighed for at vælge en skole, der bygger på bestemte værdier, pædagogiske idéer eller dannelsestraditioner. Friheden kommer først. Tilskuddet er samfundets anerkendelse af denne frihed.
I regeringsgrundlaget antydes en anden forståelse. Her kobles investeringer og tilskud tættere sammen med forventninger om bestemte sociale opgaver og funktioner, sågar til den enkelte skoles lokalitet. Dermed flyttes fokus gradvist fra forældrenes frihed til skolernes nytteværdi. Hvis tilskuddet i stigende grad knyttes til bestemte samfundsopgaver eller politiske prioriteringer, opstår spørgsmålet, om de frie grundskolers frihed samtidig bliver mere betinget.
Det er en diskussion, vi bør tage åbent og ærligt.
Hvis de frie grundskolers legitimitet i stigende grad skal begrundes i bestemte opgaver, de løser for samfundet, er det vigtigt, at diskussionen bygger på et solidt og oplyst grundlag.
Vi deltager gerne i dialogen om både samfundsansvar, elever med særlige udfordringer og skolernes bidrag til fællesskabet. Men det skal være med udgangspunkt i fakta: Hvordan er de frie grundskoler finansieret i dag? Hvad anvendes tilskuddene til? Hvordan omfordeles det allerede blandt skolerne? Hvilke opgaver løfter skolerne allerede? Og hvilke konsekvenser vil forskellige modeller have for elever, familier og skoler samt for den mangfoldighed af skoletilbud, som gennem generationer har været en styrke i det danske uddannelsessystem?
Det er spørgsmål, som fortjener grundige svar frem for hurtige antagelser.
Derfor ser jeg frem til en åben og faktabaseret dialog om skolernes rolle og rammevilkår. De frie grundskoler skal tage samfundsansvar – det gør de allerede. Det afgørende er, hvordan vi definerer ansvar uden samtidig at udhule den frihed, som er grundlaget for deres virke. Hvis friheden gradvist gøres betinget af skiftende politiske prioriteringer, risikerer vi at svække netop den mangfoldighed og det engagement, som de frie grundskoler bidrager med til samfundet.
Der er nu indgået en række nye overenskomster for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029. Aftalerne omfatter både de tværgående resultater i CFU- og AC-forligene samt de særskilte overenskomster for flere af de personalegrupper, der er ansat ved frie skoler. På denne side finder du et samlet overblik og links til de enkelte artikler om overenskomstresultaterne.
I denne artikel kan du læse om de væsentligste elementer i CFU-forliget og AC-forliget ved OK26 og deres betydning for de frie skoler. Artiklen gennemgår blandt andet den økonomiske ramme, de generelle lønreguleringer, lokal løndannelse, håndtering af efterbetalingskrav ved deltidsansattes merarbejde, ændringer i reglerne om barns sygdom og barsel, den nye fritvalgsordning – herunder de særlige vilkår på gymnasieområdet – samt ændringer på samarbejdsområdet, 48-timers-reglen og initiativer om arbejdsmiljø og stress. Nederst i artiklen finder du links til særskilte beskrivelser af overenskomstresultaterne for de forskellige medarbejdergrupper.
CFU-forliget og AC-forliget udgør de overordnede rammer for ansættelsesvilkårene for ledere og lærere ved private gymnasier samt ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger. Det er blandt andet her den overordnede økonomiske ramme, løbende lønreguleringer og ændringer i tværgående aftaler aftales.
Forliget er ligeledes udgangspunktet ved forhandlingerne af overenskomsterne med BUPL/FOA, HK og 3F.
Økonomisk ramme på 8,7 pct. over tre år
Den økonomiske ramme for OK26 er på 8,7 % fordelt over de tre år. Heraf er der afsat 6,37 % til generelle lønreguleringer.
Generelle lønreguleringer fra 2026 til 2028
De aftalte stigninger i lønnen fordeler sig således:
1. april 2026: 1,73 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. august 2026: 0,65 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2027: 1,83 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2028: 2,59 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
Reguleringsordningen kan påvirke lønstigningerne
Der er dog, som det også har været tilfældet i flere tidligere overenskomster, aftalt en reguleringsordning, som sikrer, at statens lønninger hverken stiger for meget eller for lidt i forhold til de private lønninger. I forligene er der aftalt, at reguleringsordningen har effekt på lønreguleringerne pr. 1. april 2026, 2027 og 2028. Reguleringsordningen kan både have negativ og positiv effekt på de aftalte lønstigninger. Den forventede lønstigning pr. 1. april 2026 på 1,73 % er således en smule lavere grundet en negativ påvirkning fra reguleringsordningen.
Reguleringsprocenter for april og august 2026
Reguleringsprocenterne for hhv. april og august 2026 er ved denne nyheds offentliggørelse allerede meldt ud.
1. april 2026: 26,5085
1. august 2026: 27,3204
Der er et skøn for reststigning på 0,9 % over overenskomstperioden på 3 år.
Midler til organisationsforhandlinger og øvrige formål
Udover generelle lønstigninger og reguleringsordningen, er der også afsat midler til forhandlinger på de enkelte organisationsområder samt midler til andre formål. De andre formåls relevans for frie skoler gennemgås punktvis herunder.
Lokal løndannelse
Flere midler til lokal løn fra april 2027
Der er afsat 0,2 % af den økonomiske ramme til lokale lønforhandlinger fra d. 1. april 2027. Det skal ses som et tegn på, at lokal løn er en prioritet for statens forhandlere, og at det også forventes, at den enkelte institution aktivt benytter lokal løn til at skabe en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads, hvor det er muligt at rekruttere og fastholde ansatte.
Lokal løn skal supplere den eksisterende lønudvikling
Overenskomstparterne er enige om, at de afsatte 0,2 % ikke skal erstatte den almindelige lokale lønudvikling, men i stedet supplere, således at der er en større stigning i den lokale løn 1. april 2027.
Opfølgning på udviklingen i lokal løn
Parterne har aftalt, at udviklingen i lokal løn skal følges over tid for at sikre, at den forventede udvikling i lokal løn sker. Hvis den lokale løn, mod forventning, ikke udvikler sig tilstrækkeligt, vil overenskomstparterne forhandle udmøntning af midlerne ved overenskomstforhandlingerne i 2029.
Engangsvederlag erstattes af bonus
Der har hidtil være mulighed for at forhandle engangsvederlag. Disse ændres til bonus og kan f.eks. bruges til aftaler om fastholdelsesbonus. Bemærk, at disse fortsat skal aftales i overensstemmelse med reglerne for aftaler om lokale løndele, f.eks. med TR.
Særlige vilkår for ledere på intervalløn
For ledere på intervalløn, altså øverste leder på grundskoler, er der ikke mulighed for at forhandle faste eller midlertidige tillæg. Der er i stedet afsat ekstra midler til forhandlingerne af organisationsaftalen for ledere ved grundskoler og efterskoler.
Nye præciseringer i rammeaftalen om lønsystemer
Der laves desuden tekstmæssige ændringer i rammeaftalen om nye lønsystemer. Det præciseres f.eks., at ledelsen skal tage initiativ til lønforhandlingerne mindst en gang om året, at ledelsen skal levere relevant lønstatistisk materiale før forhandlingerne, og at TR skal oplyses om nyansættelser, så TR kan forhandle løn for den nyansatte.
Informationsmøder om lokal løndannelse
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har orienteret om, at der vil blive afholdt informationsmøder om aftalen om forøgelse af lokal løn, hvor muligheder og rammer også vil blive gennemgået.
Proces for håndtering af efterbetalingskrav i forbindelse med faglige voldgifter om deltidsansattes merarbejde
Aftale om håndtering af efterbetalingskrav under udarbejdelse
På baggrund af afgørelserne af faglige voldgifter om honorering af deltidsansattes merarbejde, har parterne aftalt, at der skal indgås aftaler om håndtering af efterbetalingskrav.
Forsinkelse som følge af regeringsdannelsen
Det var hensigten at forhandlingerne senest skulle vare til 1. maj 2026, men folketingsvalget, og en lang proces med regeringsdannelse, har gjort det vanskeligt at overholde den tidsplan.
Skolernes håndtering af merarbejde i overgangsperioden
Vi vil desuden opfordre til, at skolerne generelt overvejer, hvordan og i hvilket omfang man pålægger deltidsansatte merarbejde, indtil der er en endelig afklaring på efterbetalingskrav og eventuelle regelændringer.
Yderligere information følger
Vi orienterer yderligere, når der er nyt. Medarbejder – og Kompetencestyrelsen har desuden orienteret om, at der udsendes informationsbreve og afholdes informationsmøder, når aftaler om efterbetalingskrav og eventuelle nye regler er på plads.
Barns sygdom og barselsvilkår
Ved CFU-forliget er parterne blevet enige om en række forbedringer, der skal styrke balancen mellem arbejdsliv og familieliv på de statslige arbejdspladser. Målet er at gøre arbejdspladserne mere familievenlige og skabe større tryghed og fleksibilitet for medarbejdere med børn.
Barns sygdom – nye muligheder for fravær
Der indføres nye muligheder for fravær i forbindelse med barns sygdom. Ud over de eksisterende regler bliver der nu mulighed for fravær på barnets 3. sygedag samt på 0. sygedag, det vil sige selve hjemkaldelsesdagen.
Forbedringerne skal give medarbejdere bedre mulighed for at håndtere sygdom i familien uden unødig usikkerhed og samtidig skabe større forudsigelighed i hverdagen.
Styrkede barselsvilkår
Parterne er samtidig enige om at modernisere barselsvilkårene, så de i højere grad afspejler nutidens familieliv og de muligheder, der allerede findes i barselslovgivningen.
Parterne er således enige om:
at udvide perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra 6 til 8 uger,
at etablere lønrettigheder for sociale forældre,
at etablere lønrettigheder for nærtstående familiemedlemmer,
at forbedre lønrettighederne for eneforældremyndighedsindehavere,
at forbedre lønrettigheden i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og give tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold,
at indføre ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven,
at implementere administrationsgrundlaget om surrogatfamilier i barselsaftalen, og
at indføre en lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død, under forudsætning af, at lovforslaget herom, som er sendt i høring den 7. januar 2026, vedtages i perioden.
Både reglerne om barns 0. og 3. sygedag samt modernisering af barselsvilkår gælder for:
Ledere ved frie grundskoler
Lærere og børnehaveklasseledere (Grundskoler)
Undervisere, ledere og rektorer (Gymnasiale udd.)
Kontorpersonale (HK)
Teknisk personale (3F)
Pædagogisk personale (BUPL/FOA)
Fritvalgsordning – større fleksibilitet i arbejdslivet
Som en del af CFU-forliget og AC-forliget er parterne enige om at skabe mere attraktive og fleksible rammer på de statslige arbejdspladser gennem etableringen af en ny Fritvalgs Lønkonto fra den 1. januar 2028.
Ordningen skal give den enkelte medarbejder større frihed til selv at vælge mellem en højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed med midler fra den såkaldte Fritvalgs Lønkonto.
I AC-forliget er det aftalt, at alle midler til organisationsforhandlinger er afsat til indbetaling til Fritvalgs Lønkontoen. Der bliver derfor indbetalt et højere bidrag til disse personalegrupper end til andre personalegrupper. Det højere bidrag udgør 0,81 % af de løndele, der indgår i beregning af bidrag til Fritvalgs Lønkontoen
Hvad er en Fritvalgsordning?
Med Fritvalgs Lønkontoen indsættes et fritvalgsbidrag løbende på en konto, som medarbejderen selv kan disponere over inden for de aftalte rammer.
Midlerne kan anvendes til:
højere månedlig løn,
ekstra pensionsindbetalinger, eller
mere frihed.
Ordningen skal understøtte forskellige behov gennem arbejdslivet og skabe større fleksibilitet for den enkelte medarbejder.
Her en oversigt over Fritvalgsordningen og de muligheder, den giver:
Fra den 1. januar 2028
Frihedskonto:
Særlige feriedage Fritvalgsordningen giver mulighed for at anvende midler fra kontoen til afholdelse af særlige feriedage med løn.
Midtvejsdage Medarbejdere midt i arbejdslivet får ret til én årlig fritvalgsdag finansieret via Fritvalgs Lønkontoen. Formålet er at understøtte fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv i forskellige livsfaser.
Seniordage Seniorer får ret til yderligere to seniordage finansieret via Fritvalgs Lønkontoen.
Pengekonto (lønkonto):
Ret til at få beløb udbetalt, når man holder fri,
Ret til at få ekstra pensionsindbetaling,
Ret til udbetaling løbende med lønnen.
Fritvalgsbidrag beregnes af følgende:
Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde på optjeningstidspunktet
Medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger, herunder kapitaliseringsordninger mv.
Arbejdsmarkedsbidrag
Medarbejderens eget bidrag til ATP
Tillæg for gruppelivsforsikring
Personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferien
I beregningsgrundlaget indgår ikke:
Arbejdsgiverens pensionsbidrag
Løn under ferie
Feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
Personalegoder, som medarbejderen råder over under ferien
Fritvalgsbidrag
Kontant godtgørelse efter aftale om Fritvalgs Lønkonto, § 12, stk. 2.
Hvilke aftaler ophører?
Som følge af etableringen af Fritvalgs Lønkontoen ophører cirkulære om aftale om seniorbonus og seniordage af den 16. december 2024. Derudover foretages der ændringer i flere eksisterende aftaler:
Aftalen om opsparing af frihed af 28. marts 2025 med virkning fra den 1. april 2026.
Cirkulære om aftale om Ferie af 17. maj 2024.
Opsparet frihed pr. 1. april 2026 kan dog fortsat afvikles eller udbetales frem til og med den 31. december 2027 efter de gældende regler. Eventuel resterende opsparet frihed vil herefter blive udbetalt.
Opdateringer på samarbejdsområdet
På samarbejdsområdet videreføres flere af de eksisterende initiativer fra OK24, herunder Samarbejdssekretariatet, som fortsætter med samme økonomiske ramme og opgaver.
Der er dog enkelte justeringer og præciseringer i de nye forlig. Blandt andet udvides kursustilbuddet med et nyt åbent kursus for ledelsesrepræsentanter i samarbejdsudvalg (SU). Derudover præciseres reglerne om ledelsens informationspligt, så SU også skal informeres om indførelse eller ændringer af teknologi, der kan have betydning for arbejdets tilrettelæggelse – herunder overvågningsteknologi og logning.
Parterne vil også se på en opdatering af vejledningen om medarbejdernes indflydelse ved udbud og udlicitering, så den afspejler de gældende regler på området.
Endelig ændres proceduren for klager til Samarbejdsnævnet i overenskomstperioden. Formålet er både at styrke de lokale løsninger og skabe en mere effektiv sagsbehandling gennem blandt andet nye frister og ændrede procedurer.
Godtgørelse for brud på 48 timers reglen
Der er enighed om at styrke og præcisere håndteringen af manglende overholdelse af reglerne om ugentlig arbejdstid (48-timers-reglen).
Fremover vil kompensation for eventuelle overtrædelser ske i form af en godtgørelse til den enkelte ansatte. Der er enighed om at indsætte en bestemmelse om godtgørelse i § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Denne godtgørelse erstatter godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og træder i stedte for bod.
Godtgørelsen indarbejdes i § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ændringen betyder, at godtgørelsen træder i stedet for både den tidligere godtgørelse efter arbejdstidsdirektivet samt bod.
Det er samtidig aftalt, at godtgørelsen fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende praksis efter arbejdstidsloven.
Ved uenighed om en eventuel overtrædelse eller størrelsen af en godtgørelse kan sagen behandles ved mægling og voldgift. Det er samtidig præciseret, at der ikke kan pålægges bod i hverken voldgiftssager eller sager ved Arbejdsretten.
Periodeprojekter – arbejdsmiljø, stress og samarbejde med pensionskasser
Parterne er i forbindelse med forligene enige om at sætte et særligt fokus på arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress i den kommende overenskomstperiode. Formålet er at styrke det psykiske arbejdsmiljø og understøtte en tidligere og mere målrettet indsats over for medarbejdere, der oplever stress eller længerevarende sygefravær.
Særligt fokus på arbejdsrelateret stress
Der udarbejdes et protokollat til samarbejdsaftalen, som tydeliggør, at de lokale parter skal samarbejde om at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress på arbejdspladserne.
Det Centrale Samarbejdsudvalg og Samarbejdssekretariatet vil samtidig understøtte indsatsen gennem en fælles partsindsats i overenskomstperioden.
Tidlig indsats ved langtidssygemeldinger
Parterne vil undersøge mulighederne for et tættere samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne med henblik på at bringe pensionsselskabernes tilbud og støtteordninger tidligere i spil over for sygemeldte medarbejdere.
Arbejdet skal blandt andet afdække administrative, tekniske og juridiske muligheder og barrierer, og relevante aktører – herunder pensionsselskaber – vil blive inddraget i processen.
Hvis afdækningen viser gode muligheder for samarbejde, kan der iværksættes konkrete initiativer i perioden.
Uddannelse og styrket samarbejde om psykisk arbejdsmiljø
Parterne er desuden enige om at styrke kompetencerne inden for psykisk arbejdsmiljø.
Der udvikles derfor en revideret frivillig lederuddannelse med fokus på forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.
Samtidig har parterne aftalt at styrke det lokale samarbejde gennem en fælles konference for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og det fælles ansvar for trivsel på arbejdspladsen.
I denne artikel kan du læse om de væsentligste resultater af AC-forliget ved OK26 for rektorer, gymnasieledere og gymnasielærere. Artiklen gennemgår blandt andet den økonomiske ramme, de generelle lønreguleringer, lokal løndannelse, den nye fritvalgsordning med forhøjet bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, samt de tværgående aftaler om blandt andet barsel, barns sygdom, samarbejde, arbejdsmiljø og 48-timers-reglen. Nederst i artiklen finder du links til de relevante aftaler og forlig.
AC-forliget udgør rammeforliget for ansættelsesvilkårene for rektorer, gymnasieledere og gymnasielærere. Det er blandt andet her, at den overordnede økonomiske ramme, løbende lønreguleringer og ændringer i tværgående aftaler aftales.
Den økonomiske ramme for OK26 er på 8,7 % fordelt over de tre år. Heraf er der afsat 6,37 % til generelle lønreguleringer.
De aftalte stigninger i lønnen fordeler sig således:
1. april 2026: 1,73 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. august 2026: 0,65 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2027: 1,83 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2028: 2,59 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
Der er dog, som det også har været i flere tidligere overenskomster, aftalt en reguleringsordning, som sikrer at statens lønninger hverken stiger for meget eller for lidt i forhold til de private lønninger. I forligene er der aftalt, at reguleringsordningen har effekt på lønreguleringerne pr. 1. april 2026, 2027 og 2028. Reguleringsordningen kan både have negativ og positiv effekt på de aftalte lønstigninger. Den forventede lønstigning på 1,73 % blev således en smule lavere grundet en negativ påvirkning fra reguleringsordningen.
Reguleringsprocenterne for hhv. april og august 2026 er allerede meldt ud.
1. april 2026: 26,5085 1. august 2026: 27,3204
Der er et skøn for reststigning på 0,9 % over overenskomstperioden på 3 år.
Udover generelle lønstigninger og reguleringsordningen, er der også afsat midler til forhandlinger på de enkelte organisationsområder samt midler til andre formål. De andre formåls relevans for frie skoler gennemgås punktvis herunder.
Lokal løndannelse
Der er afsat 0,2 % af den økonomiske ramme til lokale lønforhandlinger fra d. 1. april 2027. Det skal ses som et tegn på, at lokal løn er en prioritet for statens forhandlere, og at det også forventes, at den enkelte institution aktivt benytter lokal løn til at skabe en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads, hvor det er muligt at rekruttere og fastholde ansatte.
Overenskomstparterne er enige om, at de afsatte 0,2 % ikke skal erstatte den almindelige lokale lønudvikling, men i stedet supplere, således at der er en større stigning i den lokale løn 1. april 2027. Parterne har aftalt, at udviklingen i lokal løn skal følges over tid for at sikre, at den forventede udvikling i lokal løn sker. Hvis den lokale løn, mod forventning, ikke udvikler sig tilstrækkeligt, vil overenskomstparterne forhandle udmøntning af midlerne ved overenskomstforhandlingerne i 2029.
Der har hidtil være mulighed for at forhandle engangsvederlag. Disse ændres til bonus og kan f.eks. bruges til aftaler om fastholdelsesbonus. Bemærk, at disse fortsat skal aftales i overensstemmelse med reglerne for aftaler om lokale løndele, f.eks. med TR.
For ledere på intervalløn, altså øverste leder på grundskoler, er der ikke mulighed for at forhandle faste eller midlertidige tillæg. Der er i stedet afsat ekstra midler til forhandlingerne af organisationsaftalen for ledere ved grundskoler og efterskoler.
Der laves desuden tekstmæssige ændringer i rammeaftalen om nye lønsystemer. Det præciseres f.eks., at ledelsen skal tage initiativ til lønforhandlingerne mindst en gang om året, at ledelsen skal levere relevant lønstatistiks materiale før forhandlingerne og at TR skal oplyses om nyansættelser, så TR kan forhandle løn for den nyansatte.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har orienteret om, at der vil blive afholdt informationsmøder om aftalen om forøgelse af lokal løn, hvor muligheder og rammer også vil blive gennemgået.
Proces for håndtering af efterbetalingskrav i forbindelse med faglige voldgifter om deltidsansattes merarbejde
På baggrund af afgørelserne af faglige voldgifter om honorering af deltidsansattes merarbejde, har parterne aftalt, at der skal indgås aftaler om håndtering af efterbetalingskrav. Det var hensigten, at forhandlingerne senest skulle vare til 1. maj 2026, men folketingsvalget, og en lang proces med regeringsdannelse, har gjort det vanskeligt at overholde den tidsplan.
Vi vil desuden opfordre til, at skolerne generelt overvejer, hvordan og i hvilket omfang man pålægger deltidsansatte merarbejde, indtil der er en endelig afklaring på efterbetalingskrav og eventuelle regelændringer.
Vi orienterer yderligere, når der er nyt.
Medarbejder – og Kompetencestyrelsen har desuden orienteret om, at der udsendes informationsbreve og afholdes informationsmøder, når aftaler om efterbetalingskrav og eventuelle nye regler er på plads.
Fritvalgsordning – større fleksibilitet i arbejdslivet
Som en del af CFU-forliget og AC-forliget er parterne enige om at skabe mere attraktive og fleksible rammer på de statslige arbejdspladser gennem etableringen af en ny Fritvalgs Lønkonto fra den 1. januar 2028.
Ordningen skal give den enkelte medarbejder større frihed til selv at vælge mellem en højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed med midler fra den såkaldte Fritvalgs Lønkonto.
Hvad er en Fritvalgsordning?
Med Fritvalgs Lønkontoen indsættes et fritvalgsbidrag løbende på en konto, som medarbejderen selv kan disponere over inden for de aftalte rammer.
Midlerne kan anvendes til:
højere månedlig løn,
ekstra pensionsindbetalinger, eller
mere frihed.
Ordningen skal understøtte forskellige behov gennem arbejdslivet og skabe større fleksibilitet for den enkelte medarbejder.
Se her en oversigt over Fritvalgsordningen og de muligheder den giver:
Fra den 1. januar 2028
Frihedskonto:
Særlige feriedage Fritvalgsordningen giver mulighed for at anvende midler fra kontoen til afholdelse af særlige feriedage med løn.
Midtvejsdage Medarbejdere midt i arbejdslivet får ret til én årlig fritvalgsdag finansieret via Fritvalgs Lønkontoen. Formålet er at understøtte fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv i forskellige livsfaser.
Seniordage Seniorer får ret til yderligere to seniordage finansieret via Fritvalgs Lønkontoen.
Pengekonto (lønkonto):
Ret til at få beløb udbetalt, når man holder fri,
Ret til at få ekstra pensionsindbetaling,
Ret til udbetaling løbende med lønnen.
Fritvalgsbidrag beregnes af følgende:
Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde på optjeningstidspunktet
Medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger, herunder kapitaliseringsordninger mv.
Arbejdsmarkedsbidrag
Medarbejderens eget bidrag til ATP
Tillæg for gruppelivsforsikring
Personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferien
I beregningsgrundlaget indgår ikke:
Arbejdsgiverens pensionsbidrag
Løn under ferie
Feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
Personalegoder, som medarbejderen råder over under ferien
Fritvalgsbidrag
Kontant godtgørelse efter aftale om Fritvalgs Lønkonto, § 12, stk. 2.
Hvilke aftaler ophører?
Som følge af etableringen af Fritvalgs Lønkontoen ophører cirkulære om aftale om seniorbonus og seniordage af den 16. december 2024. Derudover foretages der ændringer i flere eksisterende aftaler:
Aftalen om opsparing af frihed af 28. marts 2025 med virkning fra den 1. april 2026.
Cirkulære om aftale om Ferie af 17. maj 2024.
Opsparet frihed pr. 1. april 2026 kan dog fortsat afvikles eller udbetales frem til og med den 31. december 2027 efter de gældende regler. Eventuel resterende opsparet frihed vil herefter blive udbetalt.
I AC-forliget er det aftalt, at alle midler til organisationsforhandlinger er afsat til indbetaling til Fritvalgs Lønkontoen. Der bliver derfor indbetalt et højere bidrag til disse personalegrupper end til andre personalegrupper. Det højere bidrag udgør 0,81 % af de løndele, der indgår i beregning af bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Barns sygedom og barselsvilkår
Ved CFU-forliget er parterne blevet enige om en række forbedringer, der skal styrke balancen mellem arbejdsliv og familieliv på de statslige arbejdspladser. Målet er at gøre arbejdspladserne mere familievenlige og skabe større tryghed og fleksibilitet for medarbejdere med børn.
Barns sygdom – nye muligheder for fravær
Der indføres nye muligheder for fravær i forbindelse med barns sygdom. Ud over de eksisterende regler bliver der nu mulighed for fravær på barnets 3. sygedag samt på 0. sygedag, det vil sige selve hjemkaldelsesdagen.
Forbedringerne skal give medarbejdere bedre mulighed for at håndtere sygdom i familien uden unødig usikkerhed og samtidig skabe større forudsigelighed i hverdagen.
Styrkede barselsvilkår
Parterne er samtidig enige om at modernisere barselsvilkårene, så de i højere grad afspejler nutidens familieliv og de muligheder, der allerede findes i barselslovgivningen.
Parterne er således enige om:
at udvide perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer fra 6 til 8 uger,
at etablere lønrettigheder for sociale forældre,
at etablere lønrettigheder for nærtstående familiemedlemmer,
at forbedre lønrettighederne for eneforældremyndighedsindehavere,
at forbedre lønrettigheden i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse og give tilsvarende rettigheder ved tidligt hjemmeophold,
at indføre ret til sædvanligt pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven,
at implementere administrationsgrundlaget om surrogatfamilier i barselsaftalen, og
at indføre en lønret for den efterlevende forælder i forbindelse med den anden forælders død, under forudsætning af, at lovforslaget herom, som er sendt i høring den 7. januar 2026, vedtages i perioden.
Både reglerne om barns 0. og 3. sygedag samt modernisering af barselsvilkår gælder for:
Ledere ved frie grundskoler
Lærere og børnehaveklasseledere (Grundskoler)
Undervisere, ledere og rektorer (Gymnasiale udd.)
Kontorpersonale (HK)
Teknisk personale (3F)
Pædagogisk personale (BUPL/FOA)
Opdateringer på samarbejdsområdet
På samarbejdsområdet videreføres flere af de eksisterende initiativer fra OK24, herunder Samarbejdssekretariatet, som fortsætter med samme økonomiske ramme og opgaver.
Der er dog enkelte justeringer og præciseringer i de nye forlig. Blandt andet udvides kursustilbuddet med et nyt åbent kursus for ledelsesrepræsentanter i samarbejdsudvalg (SU). Derudover præciseres reglerne om ledelsens informationspligt, så SU også skal informeres om indførelse eller ændringer af teknologi, der kan have betydning for arbejdets tilrettelæggelse – herunder overvågningsteknologi og logning.
Parterne vil også se på en opdatering af vejledningen om medarbejdernes indflydelse ved udbud og udlicitering, så den afspejler de gældende regler på området.
Endelig ændres proceduren for klager til Samarbejdsnævnet i overenskomstperioden. Formålet er både at styrke de lokale løsninger og skabe en mere effektiv sagsbehandling gennem blandt andet nye frister og ændrede procedurer.
Godtgørelse for brud på 48 timers reglen
Der er enighed om at styrke og præcisere håndteringen af manglende overholdelse af reglerne om ugentlig arbejdstid (48-timers-reglen).
Fremover vil kompensation for eventuelle overtrædelser ske i form af en godtgørelse til den enkelte ansatte. Der er enighed om at indsætte en bestemmelse om godtgørelse i § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Denne godtgørelse erstatter godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og træder i stedte for bod.
Godtgørelsen indarbejdes i § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ændringen betyder, at godtgørelsen træder i stedet for både den tidligere godtgørelse efter arbejdstidsdirektivet samt bod.
Det er samtidig aftalt, at godtgørelsen fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende praksis efter arbejdstidsloven.
Ved uenighed om en eventuel overtrædelse eller størrelsen af en godtgørelse kan sagen behandles ved mægling og voldgift. Det er samtidig præciseret, at der ikke kan pålægges bod i hverken voldgiftssager eller sager ved Arbejdsretten.
Periodeprojekter – arbejdsmiljø, stress og samarbejde med pensionskasser
Parterne er i forbindelse med CFU-forliget enige om at sætte et særligt fokus på arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress i den kommende overenskomstperiode. Formålet er at styrke det psykiske arbejdsmiljø og understøtte en tidligere og mere målrettet indsats over for medarbejdere, der oplever stress eller længerevarende sygefravær.
Særligt fokus på arbejdsrelateret stress
Der udarbejdes et protokollat til samarbejdsaftalen, som tydeliggør, at de lokale parter skal samarbejde om at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress på arbejdspladserne.
Det Centrale Samarbejdsudvalg og Samarbejdssekretariatet vil samtidig understøtte indsatsen gennem en fælles partsindsats i overenskomstperioden.
Tidlig indsats ved langtidssygemeldinger
Parterne vil undersøge mulighederne for et tættere samarbejde mellem ansættelsesmyndighederne og pensionsselskaberne med henblik på at bringe pensionsselskabernes tilbud og støtteordninger tidligere i spil over for sygemeldte medarbejdere.
Arbejdet skal blandt andet afdække administrative, tekniske og juridiske muligheder og barrierer, og relevante aktører – herunder pensionsselskaber – vil blive inddraget i processen.
Hvis afdækningen viser gode muligheder for samarbejde, kan der iværksættes konkrete initiativer i perioden.
Uddannelse og styrket samarbejde om psykisk arbejdsmiljø
Parterne er desuden enige om at styrke kompetencerne inden for psykisk arbejdsmiljø.
Der udvikles derfor en revideret frivillig lederuddannelse med fokus på forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.
Samtidig har parterne aftalt at styrke det lokale samarbejde gennem en fælles konference for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og det fælles ansvar for trivsel på arbejdspladsen.
I denne artikel kan du læse om de væsentligste ændringer i den nye overenskomst for pædagogisk personale ved frie grundskoler som følge af OK26. Artiklen gennemgår blandt andet forhøjelser af pensionsbidrag og overenskomsttillæg, nye regler om arbejdstid, ændringer for tillidsrepræsentanter og pædagogstuderende samt implementeringen af Fritvalgs Lønkontoen. Derudover beskrives de fælles projekter i overenskomstperioden og de tværgående aftaler om blandt andet barns sygdom og barselsrettigheder.
Aftaleenheden ved frie grundskoler og Aftalefællesskabet for frie grundskoler AFG (BUPL/FOA) er nået til enighed om en ny overenskomstaftale for det pædagogiske personale ved frie grundskoler med virkning fra den 1. april 2026. Overenskomstresultatet er den 26. maj 2026 blevet stemt igennem af medlemmerne hos BUPL og FOA.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 11. februar 2026. Læs mere her.
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2026 til og med d. 31. marts 2029.
Den indgåede overenskomst for pædagogiske personale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelser af pensionsbidrag og overenskomsttillæg for flere personalegrupper.
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. april 2027:
Afdelingsledere
Afdelingslederne stiger i pensionsbidrag til 17,3%
For afdelingsledere, med et børnetal på 0-200, forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg til 11.700 kr. En årlig stigning på 7.200 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
For afdelingsledere, med et børnetal på over 200, forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg til 19.600 kr. En årlig stigning på 15.100 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Pædagoger
Pædagoger stiger i pensionsbidrag til 15,7 %
For pædagoger forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg til 6.200 kr. En årlig stigning på 4.200 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Pædagogstuderendes løn forhøjes med 360 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Pædagogiske assistenter
Pædagogiske assistenter stiger i pensionsbidrag til 15,7 %
For pædagogiske assistenter forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg fra 5.500 kr. til 9.000 kr. En årlig stigning på 3.500 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Efter 8 års anciennitet forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg med 2.400 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau) fra 9.000 kr. til 11.400 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Pædagogmedhjælpere
Pædagogmedhjælpere stiger i pensionsbidrag til 15,7 %
For pædagogmedhjælpere forhøjes det årlige overenskomst-løntillæg til 5.700 kr. En årlig stigning på 1.700 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Efter 8 års anciennitet forhøjes det årlige pensionsgivende overenskomst-løntillæg med 2.200 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau) fra 5.700 kr. til 7.900 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
TR og AMR-løntillæg
Det årlige overenskomst-løntillæg for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter forhøjes med 490 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau) fra 6.480 kr. til 6.970 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Er arbejdsmiljørepræsentanten også valgt som tillidsrepræsentant, udgør det årlige pensionsgivende overenskomst-løntillæg 3.485 kr. Samlet udgør det årlige pensionsgivende overenskomst-løntillæg for arbejdsmiljørepræsentanter, der også er valgt som tillidsrepræsentant,10.455 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Praktikvejleder og oplæringsvejleder
Det årlige pensionsgivende overenskomst-løntillæg til praktikvejleder og oplæringsvejleder forhøjes med 1.000 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau) fra 8.000 kr. til 9.000 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau)
Lønanciennitet
Overenskomstens § 17, stk. 6 ændres, så medarbejdere med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på under 15 timer om ugen fremover optjener halv lønanciennitet. Lønanciennitet ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37, optjent før den 1. april 2027, beregnes fortsat efter de hidtidige regler.
Høringsfrist i forbindelse med opsigelse/bortvisning
Høringsfristen i prøveperioden reduceres ned til 5 hverdage.
Der indsættes en ny bestemmelse om bortvisning, som ligeledes indeholder en høringsfrist på 5 hverdage.
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. august 2027:
Arbejdstid
§ 22, stk. 10 ændres, så reglerne om ingen højeste arbejdstid fremover kun gælder for fuldtidsansatte afdelingsledere samt afdelingsledere, der har flere lederstillinger ved skolen, som tilsammen udgør en fuldtidsansættelse. Deltidsansatte afdelingsledere uden anden lederansættelse ved skolen vil derfor ikke være omfattet af reglerne om ingen højeste arbejdstid.
§ 22, stk. 1 ændres således, at tjenesteplanen udleveres og drøftes senest 4 uger forud for planens ikrafttræden. Det betyder, at skolerne fremover skal sikre, at tjenesteplanlægningen sker i tilstrækkelig god tid til at overholde fristen. For skoler med korte tjenesteplanperioder kan ændringen medføre hyppigere udarbejdelse og drøftelse af tjenesteplaner.
Der indføres en ny bestemmelse, som siger, at for fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den samlede daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer. Arbejdstid i skolen medregnes. For deltidsbeskæftigede kan der mellem ledelsen og medarbejderen aftales en lavere daglig arbejdstid. Bestemmelsen betyder, at skolerne som udgangspunkt ikke kan planlægge fuldtidsansatte med meget korte arbejdsdage, men fortsat har mulighed for at aftale en lavere daglig arbejdstid med deltidsansatte.
Tillidsrepræsentantens udførelse af hvervet
§ 25, stk. 15 vedr. tillidsrepræsentantens udførelse af hvervet ændres. I stedet kommer der til at stå, at tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til hvervets forsvarlige udførelse, under hensyntagen til såvel institutionens arbejdsopgaver som tillidsrepræsentantopgavernes omfang. Ændringen i bestemmelsen understreger, at der fortsat skal foretages en afvejning mellem tillidsrepræsentantens opgaver og skolens drift.
Der indføres en ny bestemmelse, som siger, at ledelsen, i forbindelse med nyansættelser samt efter anmodning fra tillidsrepræsentanten, skal udlevere en anonymiseret lønoversigt vedrørende det pædagogiske personale. Skolerne skal derfor være opmærksomme på at kunne fremskaffe og udlevere disse oplysninger i anonymiseret form.
Pædagogstuderende
Pædagogstuderende ydes godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunkter, samt ulempegodtgørelse for deltagelse i lejrskole og weekendophold.
For pædagogstuderende i lønnet praktik gælder, at der på den studerendes eksamensdag ikke planlægges med arbejdstid.
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. januar 2028:
Fritvalgs Lønkonto
Fritvalgs Lønkonto implementeres i overenskomsten, men fordi det pædagogiske personale ikke har seniorbonus (som f.eks. grundskolelærerne har), så ændres overenskomstens § 9 om seniorordning. Det betyder, at medarbejdere fra det kalenderår, hvor de fylder 62 år, fremover får 3 seniorfridage i stedet for 5. De resterende 2 dage overføres til Fritvalgs Lønkontoen som seniordage og kan herefter anvendes efter reglerne for ordningen.
Øvrige resultater:
Lokal løndannelse
Parterne har aftalt, at de 0,2 %, der er afsat i CFU-forliget OK26 til lokale lønforhandlinger er implementeret og dermed brugt til at finansiere de ændringer, der er aftalt i overenskomsten. Det betyder ikke, at der ikke skal ske yderligere lokal løndannelse ude på skolerne. Det betyder blot, at vi allerede har indfriet forventningen fra CFU-forliget og dermed ikke skal opgøre de 0,2% ved OK29
Reststigningen
Parterne har aftalt, at 0,6 % ud af de 0,9%, der er afsat i CFU-forliget OK26 til skøn for reststigning, er implementeret og dermed brugt til at finansiere de ændringer, der er aftalt i overenskomsten. Det betyder ikke, at der ikke skal ske anciennitetstigninger eller lokal løndannelse ude på skolerne. Det betyder blot, at vi delvist allerede har indfriet noget af forventningen til reststigningen fra CFU-forliget.
Projekter i overenskomstperioden
Parterne har aftalt at igangsætte en række fælles projekter om kombinationsansættelser, tillidsrepræsentanternes rolle samt introduktion og mentorordninger for nyansatte og nyuddannede.
Barns sygdom og barselsrettigheder
CFU-forligets aftaler om barns sygdom og barselsrettigheder implementeres i overenskomsten. Det betyder, at overenskomstens bestemmelser på disse områder tilpasses de gældende statslige regler.
Selve overenskomstteksten skal efterfølgende opdateres i overensstemmelse med de aftalte ændringer og de redaktionelle justeringer. Vi forventer, at den opdaterede overenskomst vil foreligge i løbet af sensommeren eller efteråret 2026.
I denne artikel kan du læse om de væsentligste ændringer i den nye overenskomst for administrativt personale ved frie grundskoler som følge af OK26. Artiklen gennemgår blandt andet ændringer i reglerne om lønanciennitet, forbedringer for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, nye regler om seniorfridage samt implementeringen af Fritvalgs Lønkonto. Derudover beskrives de tværgående aftaler om blandt andet barns sygdom og barselsrettigheder.
Aftaleenheden ved frie grundskoler og HK privat er nået til enighed om en ny overenskomstaftale for det administrative personale ved frie grundskoler med virkning fra den 1. april 2026. Overenskomstresultatet er godkendt af medlemmerne i HK Privat.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 11. februar 2026. Læs mere her
Der er aftalt en treårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2026 til og med d. 31. marts 2029.
Den indgåede overenskomst for det administrative personale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem ændringer vedrørende lønanciennitet, seniorordning og Fritvalgs Lønkonto.
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. januar 2027:
Seniorordningen ændres, så ansatte får ret til tre seniorfridage med løn pr. kalenderår i de sidste ti år inden folkepensionsalderen. Det præciseres samtidig, at seniorfridagene skal afvikles som hele fridage. Derudover præciseres reglerne for beregning af seniorfridage for deltidsansatte samt retten til seniorfridage i ansættelsesåret for nyansatte.
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. april 2027:
Reglerne om lønanciennitet ændres for ansatte med en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit. Fremover optjener medarbejderne halv lønanciennitet. Lønanciennitet ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37, optjent før den 1. april 2027, beregnes fortsat efter de hidtidige regler.
Løntillægget til tillidsrepræsentanter forhøjes fra 300 kr. til 540 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Samtidig indføres et nyt pensionsgivende løntillæg til arbejdsmiljørepræsentanter på 540 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau).
Væsentligste ændringer, der træder i kraft pr. 1. januar 2028:
CFU-forligets aftaler om Fritvalgs Lønkonto implementeres i overenskomsten.
Øvrige resultater:
CFU-forligets aftaler om barns sygdom og barselsrettigheder implementeres i overenskomsten. Det betyder, at overenskomstens bestemmelser på disse områder tilpasses de gældende statslige regler.
Selve overenskomstteksten skal efterfølgende opdateres i overensstemmelse med de aftalte ændringer og de redaktionelle justeringer. Vi forventer, at den opdaterede overenskomst vil foreligge i løbet af sensommeren eller efteråret 2026.
I denne artikel kan du læse om de væsentligste ændringer i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger som følge af OK26. Artiklen gennemgår blandt andet forenklingen af lønsystemet og de forhøjede basisløntrin, nye regler for undervisningstillæg til deltidsansatte, ændringer i arbejdstidsaftalen samt det kommende arbejde med at forenkle organisationsaftalen. Du finder også information om, hvordan de tværgående aftaler i CFU-forliget påvirker området.
Organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og private gymnasiers grundskoler, 1. april 2026 til 31. marts 2029:
Forenkling af lønsystem og forøgelse af basisløntrin
D. 1. april 2027 forenkles lønsystemet ved, at OK08, OK13 og OK24 tillæggene lægges til basislønnen og specialundervisningstillægget fjernes. Samtidig stiger basisløntrinnene.
Basisløntrin i grundbeløb (niveau 31. marts 2012) fra 1. april 2027:
Lærere
Basisløntrin 1:
Basisløntrin 2:
Basisløntrin 3:
Basisløntrin 4:
kr. 294.891
kr. 315.946
kr. 343.601
kr. 362.386
Børnehaveklasseledere
Basistrin 1:
Basistrin 2:
Basistrin 3:
Basistrin 4:
kr. 287.197
kr. 303.197
kr. 313.813
kr. 325.652
Undervisningstillæg til deltidsansatte
D. 1. august 2026 ændres reglerne om beregning af undervisningstillæg til deltidsansatte. Hidtil har beregningen været uafhængig af beskæftigelsesgrad. Fra d. 1. august, vil et skift til højere intervaller være afhængigt af beskæftigelsesgraden, så deltidsansatte lettere har mulighed for at stige til de højere satser. Det betyder, at grænserne for skift i tillægstørrelse sker ved et lavere undervisningstimetal for en deltidsansat. En lærer, der f.eks. har en beskæftigelsesgrad på 80 %, vil rykke til næste trin, når læreren har 520 undervisningstimer om året (80 pct. af 650 timer).
Foreningen er opmærksom på, at det kan medføre en væsentlig lønstigning for deltidsansatte, som har et højt undervisningstimetal. Vi er i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de forøgede lønomkostninger, ændringen medfører, herunder hvordan reglen påvirker undervisningstillægget for fleksjobansatte, deltidsansatte månedslønnede vikarer – og hvornår en ansat har krav på undervisningstillæg for deltagelse i undervisningsaktiviteter. Vi orienterer, hvis dialogen fører til, at særlige grupper skal beregnes anderledes, eller skolerne skal ændre praksis i forbindelse med tildeling af undervisningstillæg.
Ændringer i arbejdstidsaftalen
Der laves en række ændringer i arbejdstidsreglerne, som udvider antallet af oplysninger, som ledelsen skal give i forbindelse med skoleplanen. Det betyder, at der for skoleåret 27/28 også skal laves en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med:
Fælles forberedelse
Skole-hjem-samarbejde
Arbejdet med elevers mulighed for deltagelse i undervisningen
Hvordan forudset og uforudset lærerfravær ved intern vikardækning håndteres
Lederen skal derfor beskrive følgende i skole/institutionsplanen for skoleåret 27/28:
Ledelsens prioriteringer og grundlaget for prioriteringerne (referer til skolens målsætninger for skolen og lærernes undervisningstid og øvrige opgaver
Overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold
Beskrivelse af klasselærer/kontaktlæreropgaven
Hvad der forstås ved individuel forberedelse
Antal lærere på skolen
Fælles forberedelse (ny)
Skole-hjem-samarbejdet (ny)
Arbejdet med elevers mulighed for deltagelse i undervisningen (trivsel og inklusion) (ny)
Hvordan forudset og uforudset lærerfravær ved intern vikardækning håndteres (ny)
Tilføjelserne i skole/institutionsplanen gælder ikke for planlægningen af skoleåret 26/27.
Dertil vil der blive iværksat et arbejde med et fælles værktøj, som skal understøtte skolernes arbejde med at sikre en introduktion til nyansatte lærere. Nyansatte lærere er lærere med under 2 års erfaring.
Periodeprojekt – forenkling af organisationsaftalen
I overenskomstperioden iværksættes en gennemgang af organisationsaftalen for at vurdere, om der kan laves forenklinger i regler eller tillæg. Det medfører blandt andet, at skoleforeningerne bliver inddraget i overvejelserne om, hvilke regler der med fordel kan udfases eller ændres for at mindske unødigt bureaukrati eller sikre, at regler er lettere at administrere efter.
I denne artikel kan du læse om de ændringer, som OK26 medfører for ledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger. Artiklen gennemgår blandt andet forhøjelsen af lønintervallerne for øverste ledere og de nye regler om jubilæumsgratiale. Derudover finder du henvisning til de tværgående aftaler i CFU-forliget, som også gælder for ledelsesområdet.
Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler og ved private gymnasiers grundskoleafdelinger, 1. april 2026 til 31. marts 2029:
Lønintervaller forhøjes
Lønintervallerne for øverste leder forhøjes d. 1. april 2027 med kr. 10.001 i grundbeløb (niveau 31. marts 2012) pr. år. Forhøjelse har fuld gennemslagskraft hvilket betyder, at den enkelte leder automatisk får en forhøjelse af deres intervalløn.
Intervallerne forhøjes til:
Skolens elevtal
Årlig intervalløn i grundbeløb
Under 100 elever
kr. 392.715 – 462.574
100-349 elever
kr. 422.240 – 502.584
350-699 elever
kr. 457.846 – 547.364
700 elever og derover
kr. 457.846 – 602.412
Jubilæumsgratiale
Ledere i frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger bliver desuden omfattet af cirkulære om jubilæumsgratiale til ansatte i staten fra d. 1. april 2026.
Tværgående aftaler
Derudover gælder de tværgående aftaler i CFU-forliget. Læs om dem i nyheden her.
Løntabellen pr. 1. august 2026 er opdateret med ny reguleringsprocent og ny tabel til beregning af undervisningstillæg for grundskolelærere og børnehaveklasseledere.
Løntabel gældende fra 1. august 2026 er nu tilgængelig på hjemmesiden. Tabellen er opdateret med den nye reguleringsprocent på 27,3204.
Derudover er der ændringer i tabellen til beregning af undervisningstillæg for grundskolelærere og børnehaveklasseledere.
Fra d. 1. august 2026 er beregningen af undervisningstillæg afhængig af den ansattes beskæftigelsesgrad. Det betyder, at grænserne for skift i tillægstørrelse sker ved et lavere undervisningstimetal for en deltidsansat. En lærer, der f.eks. har en beskæftigelsesgrad på 80 %, vil rykke til næste trin, når læreren har 520 undervisningstimer om året (80 pct. af 650 timer).
Skolemonitor sætter i en ny artikel fokus på regeringens ambition om, at fri- og privatskoler skal tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov, hvis de skal have del i de øgede investeringer på grundskoleområdet.
Både Friskolerne og Danmarks Private Skoler har udtalt sig.
I artiklen understreger formand for Danmarks Private Skoler, Bo Mehl Jørgensen, at mange frie grundskoler allerede i dag løfter et betydeligt socialt ansvar:
”Mange frie grundskoler løfter allerede i dag et betydeligt socialt ansvar, men de gør det på forskellige måder, under forskellige lokale vilkår og under andre rammer og regler end folkeskolen. Derfor er det vigtigt først at få afklaret, hvad regeringen konkret mener med socialt ansvar, og hvordan det skal forstås”, siger Bo Mehl Jørgensen.
Han peger samtidig på, at eventuelle nye initiativer bør bygge på fakta og tage højde for den store mangfoldighed blandt de frie grundskoler.
Tilskudssystemet omfordeler allerede
I forhold til regeringens ønske om at undersøge en stærkere geografisk differentiering mellem skoler fremhæver Bo Mehl Jørgensen, at der allerede i dag sker en betydelig omfordeling inden for tilskudssystemet.
Små skoler – herunder mange landskoler – modtager således et højere tilskud pr. elev end mange større skoler. Derfor efterlyser Danmarks Private Skoler en nærmere afklaring af, hvilke udfordringer regeringen ønsker at løse, og hvilke konsekvenser eventuelle ændringer kan få for forskellige typer af frie grundskoler.
Principiel debat om de frie skolers rolle
Ifølge Bo Mehl Jørgensen rejser regeringens overvejelser også et mere principielt spørgsmål om de frie skolers rolle i uddannelsessystemet.
Frie grundskoler er etableret på baggrund af forældrenes frie skolevalg og har ikke en offentlig forsyningspligt. Derfor er det relevant at drøfte, hvor langt man ønsker at bevæge sig i retning af at betragte de frie grundskoler som en del af den offentlige uddannelsesforsyning.
Danmarks Private Skoler opfordrer derfor til, at sektoren inddrages tidligt i det videre arbejde, så eventuelle ændringer kan bygge på et solidt fagligt grundlag og ske med respekt for skolernes frihed, mangfoldighed og forældrenes ret til frit skolevalg.
Årets grundlovstale på Egebakkeskolen holdes af eleverne selv – det sørger skolens elevråd for. Foto: Egebakkeskolen.
På Egebakkeskolen og Vanløse Privatskole er grundlovsdag ikke bare en festdag. Gennem elevtaler, undervisning i grundloven og et aktivt fokus på samfundsansvar bliver demokratiet trukket helt ned i hverdagen og gjort håndgribeligt og nærværende for eleverne.
Grundlovsdag er for de fleste skoler en fridag.
Men på Egebakkeskolen bliver grundlovsdag brugt aktivt til at gøre demokratiet nærværende for eleverne gennem temaundervisning om frihed, medborgerskab og rettigheder.
I klasserne arbejder eleverne med årlige temaer, hvor de diskuterer konkrete scenarier.
Undervisningen trækker demokratiet helt ned i hverdagen, uanset om det handler om konfliktløsning ved skolens garderober eller den gode tone på sociale medier.
Dagen rundes af ved at samle omkring 500 elever, forældre og naboer til et stort arrangement på græsplænen, hvor det altoverskyggende formål er at fejre demokratiet og fejre skolen – blandt andet ved hjælp af skolens eget band Egebakkebandet.
Sidste år stod skolens band også klar til at stå for grundlovssang. Foto: Egebakkeskolen.
Skoleleder Jens Peter Flyvholm Vrist forklarer prioriteringen: “Vi mener helt grundlæggende, at det er afgørende for at forstå det samfund, børnene vokser op i. De skal også forstå, hvad der ligger bag”.
Eleverne indtager talerstolen
Selve fejringen kulminerer i en stor grundlovsfest, hvor skoleledelsen bevidst har trukket sig i baggrunden for at lade eleverne tage ordet og ejerskabet.
Det betyder i praksis, at det er elevrådet frem for skolelederen, der holder skolens tale.
Der inviteres også udefrakommende gæstetalere som politikere og borgmestre, men opgaven til dem er krystalklar, understreger Jens Peter Flyvholm Vrist:
“Det er en gæstetaler, der skal tale til børn. Forældrene er gæster og er velkomne til at lytte med, men det er en tale henvendt til børnene”.
I år bliver talen udefra holdt af Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.
Demokrati i praksis
Også på Vanløse Privatskole danner grundlovsdag rammen om at gøre demokratiet levende og nærværende for eleverne.
Torsdag den 4. juni, dagen forud for selve grundlovsdag, inviterer skolens elevråd alle klasser til en stor grundlovsfest i skolegården.
Fejringen handler ikke blot om at markere en historisk begivenhed, men er ifølge skolen en vigtig anledning til at arbejde med demokrati, hvor eleverne får mulighed for at diskutere ytringsfrihed, invitere til dialog og skabe debat om aktuelle dilemmaer.
”Demokratisk dannelse er ikke kun elevrådsvalg og klassens time. Det handler om at udvikle elever, der kan tænke kritisk, tage ansvar for fællesskabet og være i uenighed uden at skabe fjendebilleder,” forklarer skoleleder Lisbeth Kjærgaard.
Hun understreger, at privatskolens frihed til at vælge profil og pædagogik samtidig medfører en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i det demokratiske samfund, da frihed ifølge hende aldrig må blive til lukkethed.
For Vanløse Privatskole bliver grundlovsfejringen nemlig først for alvor til dannelse, når den skaber refleksion og lærer eleverne at indgå i dialog med forskellige holdninger.
“Som privatskole har vi frihed til profil og pædagogik, men vi har samtidig en forpligtelse til at forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund. Frihed må aldrig blive til lukkethed,” understreger skolelederen.
De 7 Samfundsløfter – Skolens fokus på rettigheder og konventioner
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke elevernes forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og medborgerskab. En markering af grundlovsdag kan være en konkret måde at arbejde med samfundsløftet på ved at sætte fokus på grundloven, demokratiske værdier, ytringsfrihed og elevernes medindflydelse. Gennem fælles aktiviteter og dialog kan skolen understøtte forståelsen af både rettigheder, ansvar og fællesskab i et demokratisk samfund.
Magnus Heunicke overtager et område præget af store reformer og omfattende implementering. Samtidig peger det nye regeringsgrundlag på flere temaer, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier.
Magnus Heunicke er ny undervisningsminister. Han kommer til ministeriet som en erfaren socialdemokratisk minister, men uden en længere skole- og uddannelsespolitisk baggrund. Til gengæld overtager han et område præget af omfattende reformer og store implementeringsopgaver.
Heunicke er kendt som en pragmatisk og loyal socialdemokrat. Han kommer fra en politisk tradition, hvor folkeskolen indtager en særlig position som samfundets fælles skole. Nu står han i spidsen for et område, hvor de kommende års politiske diskussioner også vil handle om de frie og private skolers rolle, frihed og rammevilkår.
Finansiering, socialt ansvar og de frie skolers rolle
På grundskoleområdet er det positivt, at regeringen anerkender de udfordringer, som mange skoler står overfor i forhold til bl.a. faglighed, trivsel, skolefravær og elever med særlige behov. Regeringen vil investere betydelige midler i folkeskolen og lægger op til en ny finansieringsmodel.
Normalt vil øgede investeringer i folkeskolen også komme frie grundskoler til gode, fordi statstilskuddet til de frie grundskoler er koblet til folkeskolens udgifter. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen skriver, at fri- og privatskoler (frie grundskoler) skal tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov som forudsætning for at få del i den økonomi, der følger af investeringerne i folkeskolen. Formuleringen kan læses som et signal om, at regeringen ønsker at diskutere tilskuddet, herunder om dele af det i højere grad skal kobles til bestemte krav eller opgaver.
Regeringen varsler også, at den vil undersøge mulighederne for i højere grad at differentiere mellem frie grundskoler i byområder og frie grundskoler i landområder med langt til nærmeste folkeskole. Regeringsgrundlaget åbner dermed for en diskussion af, om frie grundskoler fremover skal behandles forskelligt i tilskudssystemet.
Fra frit skolevalg til samfundsopgave?
Hvis regeringen vælger at knytte tilskud til frie grundskoler tættere til sociale opgaver eller særlige funktioner i lokalsamfundet, rækker perspektivet ud over spørgsmål om finansiering og tilskud. Frie grundskoler er historisk etableret med udgangspunkt i forældres ret til at oprette skoler på et selvstændigt værdimæssigt, pædagogisk og dannelsesmæssigt grundlag. Denne frihed er forankret i grundlovens § 76 og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler). Formuleringerne i regeringsgrundlaget kan derfor også rejse mere principielle spørgsmål om de frie skolers rolle. Traditionelt har statstilskuddet været begrundet i forældrenes frie skolevalg og skolernes ret til at være et alternativ til folkeskolen. Hvis tilskud i højere grad kobles til bestemte sociale opgaver eller en særlig lokal funktion, kan det ses som et skridt i retning af at betragte de frie skoler som en del af den samlede offentlige uddannelsesforsyning. Om regeringen ønsker en sådan udvikling, fremgår ikke af regeringsgrundlaget, men formuleringerne peger på en grundlæggende ny forståelse af de frie grundskoler.
Fri-folkeskoler i landdistrikter
Regeringen ønsker at styrke de små folkeskoler i landdistrikterne og lægger op til, at de skal have samme frihedsgrader som frie grundskoler kombineret med en bedre økonomisk understøttelse. Formålet er blandt andet at modvirke skolelukninger og understøtte lokale skoletilbud i områder, hvor skolen ofte spiller en central rolle i lokalsamfundet.
Regeringsgrundlaget beskriver ikke nærmere, hvilke frihedsgrader regeringen ønsker at overføre til disse folkeskoler. Formuleringen afspejler evt. en fortsættelse af den udvikling, der i de senere år har givet folkeskolerne større lokal frihed og færre centrale bindinger. Samtidig kan formuleringen ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke de små folkeskolers overlevelsesmuligheder. Historisk har nogle frie grundskoler fungeret som et alternativ, når lokale folkeskoler er blevet lukket eller centraliseret. Initiativet kan ses som et forsøg på at gøre de lokale folkeskoler mere robuste og attraktive, så de i højere grad kan fastholde deres position som lokalsamfundets skole. Dermed handler initiativet ikke kun om frihed til folkeskolerne, men også om at mindske behovet for, at forældre søger mod eller etablerer frie grundskoler som alternativ til den lokale folkeskole i landdistrikterne.
Få nye signaler på ungdomsuddannelsesområdet
Ungdomsuddannelsesområdet fylder overraskende lidt i regeringsgrundlaget sammenlignet med grundskoleområdet. Regeringen understreger, at fokus er på implementering af de reformer, der allerede er vedtaget. Der er ingen signaler om genåbning af EPX-aftalen eller ændringer af beslutningerne om lukning af 10. klasse, der er en følge deraf. Det kan ses som et udtryk for, at regeringen betragter de store strukturændringer på ungdomsuddannelsesområdet som politisk afgjorte. Den væsentligste opgave for både gymnasier og grundskoler bliver derfor at navigere i forhold til de ændringer, der allerede er besluttet.
Folkeskolens reformspor fortsætter
Regeringsgrundlaget fremhæver bestemte prioriteringer, så som to-voksenordninger, mindre klasser, accelererede læringsforløb, styrket teknologiforståelse og indsats mod mistrivsel og skolefravær.
Det må forstås, at regeringen bygger videre på det kvalitetsprogram og de reformspor, der allerede er vedtaget for folkeskolen. Det gælder implicit arbejdet med Fagfornyelsen, de nye regler for inklusion, specialundervisning og fraværsundervisning, arbejdet med at forenkle prøver og eksamener m.v. – alt sammen temaer, der også har betydning for de frie grundskoler.
For de frie grundskoler bliver det afgørende, at den nye regering og undervisningsminister vælger at videreføre det arbejde, der allerede er sat i gang for at sikre, at reformerne og de politiske aftaler også tager højde for de frie grundskolers vilkår. Det gælder blandt andet de ministerielle arbejdsgrupper om Fagfornyelsen og de frie grundskoler samt arbejdsgruppen om specialundervisning, inklusion og fraværsregulering på frie grundskoler. Det er vigtigt, at de frie grundskoler inddrages i arbejdet med både udvikling og implementering, så nye regler og initiativer understøtter sammenhængende og fagligt funderede løsninger og samtidig respekterer de frie grundskolers særlige lovgrundlag og frihedsgrader.
Social kontrol, religiøs dominans og værdifrihed
Regeringen lægger op til initiativer mod social kontrol og religiøs dominans på alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Det sker uden konkrete forslag, men formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den ligger i forlængelse af flere års politisk fokus på frihed- og folkestyrekravet, elevrettigheder og tilsyn med frie grundskoler og private gymnasier. Regeringsgrundlaget nævner ikke specifikt de frie skoler i denne sammenhæng, men fastslår, at alle elever skal kunne færdes i trygge læringsmiljøer uden socialt eller religiøst pres.
Formuleringerne kan tale ind i en mere principiel diskussion om balancen mellem statens regulering og skolernes værdifrihed. Frie grundskoler og private gymnasier har efter loven ret til at bygge deres virksomhed på et selvstændigt værdigrundlag, herunder et religiøst eller livsanskuelsesmæssigt grundlag. Regeringsgrundlaget siger ikke, om regeringen ønsker ændringer af sektorlovgivningen. Formuleringerne kan dog få betydning for den fortsatte udvikling af og tilsynet med frihed- og folkestyrekravet.
Hvad nu?
Regeringsgrundlaget rejser en række spørgsmål, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier. Derfor vil foreningen som altid følge den politiske proces tæt.
Foreningen vil fortsat arbejde for fair og stabile rammevilkår for de frie og private skoler samt værne om skolernes pædagogiske, værdimæssige og organisatoriske frihed.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at regeringsgrundlaget på mange områder er formuleret som politiske hensigtserklæringer og overordnede pejlemærker. Flere af de temaer, der er beskrevet ovenfor, er endnu ikke omsat til konkrete forslag, og det er derfor for tidligt at konkludere, hvilke konsekvenser de vil få for de frie og private grundskoler og gymnasier.
De temaer, der er fremhævet her, er heller ikke de eneste dele af regeringsgrundlaget, som kan få betydning for sektoren. Også initiativer på områder som digitalisering, kunstig intelligens og reguleringen af dagtilbudsområdet – f.eks. regler om minimumsnormeringer – kan få direkte eller indirekte betydning for de frie og private skolers vilkår. Foreningen vil løbende vurdere betydningen for sektoren, efterhånden som regeringen fremlægger konkrete udspil og lovforslag.
Reglerne om barns 0. og 3. sygedag trådte i kraft den 6. maj 2026. Ansatte, der siden da har afholdt disse sygedage med lønfradrag, kan have krav på efterbetaling, da der er tale om frihed med løn.
Ved forhandlingerne om OK26 blev det aftalt, at der skal indføres mulighed for barns 0. og 3. sygedage. Almindelig praksis er, at der først kan administreres efter nye regler, når de nødvendige cirkulærer er udstedt. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har bedt skoleforeningerne om at videreformidle, at der på dette område er lavet en undtagelse til den almindelige praksis. Det betyder, at reglerne om barns 0. -3. sygedag allerede fandt anvendelse fra d. 6. maj 2026. Ansatte som har haft barns 0.- og 3. sygedage i perioden fra 6. maj 2026 til nu, har derfor haft ret til fri med løn. Den ansatte kan derfor kræve efterbetaling, hvis dagene har været afholdt med lønfradrag.
Reglerne om barns 0. – 3. sygedag
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1., 2., og 3. hele sygedag, når:
1. Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2. Forholdene på tjenestestedet tillader det 3. Barnet er under 18 år og 4. Barnet er hjemmeværende
Stk. 2. Bliver barnet sygt i løbet af den ansattes arbejdsdag, kan den ansatte endvidere holde fri med løn i de resterende arbejdstimer den pågældende dag, hvis betingelserne i stk. 1, er opfyldt.
Stk. 3. Den ansatte får under tjenestefriheden efter stk. 1, en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.
Stk. 4. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte.
Solhverv Privatskole markerer i juni både en særlig fødselsdag og flere nye tiltag på skolen. Skoleleder Peter Hansen fylder 70 år, og i den forbindelse inviterer skolen til fejring torsdag den 4. juni kl. 14.00–16.00.
Arrangementet bliver samtidig en anledning til at vise skolens nye faciliteter frem, herunder nye aktiviteter i skolegården på Nord samt åbent hus i den nye indskoling, fritidsordning og skolekøkken.
Peter Hansen har været skoleleder på Solhverv Privatskole siden 2014. I et interview med Nordjyske fortæller han, at han fortsat glæder sig til at tage på arbejde hver morgen og ikke har planer om pension endnu (Nordjyske, 21. maj 2026).
Skolen inviterer ansatte, bestyrelse, forældre, elever, venner af skolen og samarbejdspartnere til en hyggelig eftermiddag med lettere traktement.
Skoleåret nærmer sig sin afslutning, og planlægning af det kommende skoleår starter så småt op.
Danmarks Private Skoler er klar med nye kurser både før og efter sommerferien. Kurser om bl.a. ledelse, bestyrelsesarbejde, budgetlægning og inklusion. Læs mere herunder og følg med på foreningens hjemmeside, som løbende opdateres med nye kurser.
Der er allerede nu muligt at tilmelde sig flere af kurserne – så hermed en opfordring til at tilmelde dig nu, mens der stadig er ledige pladser.
Informationsmøde Nye politiske vinde, overenskomster og aktuelle udfordringer i skoleverdenen – der er meget på spil lige nu. På foreningens informationsmøder i juni får du mulighed for at blive opdateret på de vigtigste dagsordener. Afholdes onsdag d. 3. juni i København og tirsdag d. 9. juni i Middelfart. Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 30. maj
Bestyrelsens og ledelsens arbejde og samarbejde. Fyraftensseminar i Aalborg, hvor vi dykker ned i arbejdets og samarbejdets snitflader og ansvarsområder. Vi kommer omkring hovedopgaverne i bestyrelsesarbejdet og giver et indblik i relationerne og ansvaret mellem bestyrelse og ledelse. Der bliver også tid og plads til dialog og erfaringsudveksling. Afholdes d. 17. august i Aalborg. Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 25. juni
Gymnasielederkonference ”Ledelse i omskiftelige tider” – sådan lyder overskriften på dette års gymnasieledelseskonference. På konferencen sætter vi lys på ledelsens kompetence til at lede store og svære omstillingsprocesser, og vi zoomer helt ind på ledelsens opgave i forhold til, når skolen gerne vil have fælles pædagogiske eller didaktiske standarder. Afholdes d. 8.-9. september i Svendborg Mandag d. 7. september afholdes der ´Netværksmøde for pædagogiske ledere ved gymnasier’. Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 25. juni
Inklusionskonference En dag med oplæg om “faglige samtaler”, “pædagogisk værtskab og uro i klassen” samt information om det kommende forlig om inklusion/specialundervisning samt fraværsundervisning. Oplæg med bl.a. Thilde Westmark og Rasmus Alenkær. Afholdes d. 7. oktober i København Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 5. august
Årsmøde Foreningens årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Afholdes d. 23.-24. oktober i Nyborg Tilmelding åbner ultimo august
Budgetworkshop To-dages workshops, hvor skolerne arbejder med eget budget. Der tages udgangspunkt i skolens seneste årsregnskab og løbende bogholderi. Når workshoppen er slut, tager I bl.a. hjem med jeres eget driftsbudget og likviditetsbudget for det kommende år samt et fremskrevet langtidsbudget. Afholdes d. 28.-29. oktober i Hornstrup Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 21. august
Internatkursus for nye øverste ledere – at stå øverst i en kompleks hverdag Uanset om du er skoleleder eller rektor, har du som øverste leder det endelige ansvar. Du har et ledelsesteam omkring dig, men ikke alle dilemmaer kan eller skal deles dér, og bestyrelsen er samtidig både samarbejdspartner og arbejdsgiver. Mange oplever derfor, at rollen rummer en særlig form for ensomhed og et pres, som ikke nødvendigvis handler om mængden af opgaver, men om karakteren af ansvaret. Dette kursus tager afsæt i netop disse vilkår. Afholdes d. 11.-12 november i Fredericia Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 4. september
Studierejse til Bangalore/Indien Hvordan arbejder skoler i en af verdens hurtigst voksende teknologibyer med AI, trivsel og rekruttering? Tag med på studierejse til Bangalore i 2026 og få ny viden, perspektiver og stærke internationale indsigter med hjem. Få pladser tilbage. Afholdes d. 14.-21. november Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 21. maj
Afklaringsforløb: Overvejer du at bliver leder? Foreningen tilbyder et afklaringsforløb for lærere, der overvejer at blive leder. På kurset vil vi både fokusere på den særlige opgave, det er at lede en fri grundskole og på den enkelte lærers kompetencer og styrker. Målet er, at deltagerne bliver afklaret ift. til lederopgaven. Afholdes d. 2.-3. december i Middelfart Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 19. oktober
Bestyrelsesuddannelse Opkvalificere dit bestyrelsesarbejder. Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse til medlemsskolerne i samarbejder med Erhvervsakademi Dania og Nyibestyrelsen.dk Uddannelsen består af to fysiske mødedage og tre onlinesessioner i perioden fra 8. december 2026 til d. 21. januar 2027. Tilmelding, klik her Tilmeldingsfrist d. 10. november
Hør Datatilsynet besvare spørgsmål om frie skolers håndtering af persondata, cloud-services og AI – og se de nye GDPR-skabeloner til skolernes arbejde med personoplysninger.
Det er nu muligt at genhøre Datatilsynet ved Allan Frank besvare en række relevante spørgsmål om frie skolers håndtering af persondata, brug af cloud-services, AI m.v.
Danmarks Private Skoler afholdt i august 2025 – i samarbejde med de øvrige skoleforeninger – et webinar med deltagelse af Datatilsynet. Det er lydklip fra dette webinar, som nu er tilgængelige på foreningens hjemmeside.
Skabeloner vedrørende skolens behandling af personoplysninger om elever og forældre
Danmarks Private Skoler har i samarbejde med de øvrige skoleforeninger udarbejdet en skabelon til den lovpligtige fortegnelse (GDPR art. 30) over behandlingsaktiviteter vedrørende skolens behandling af oplysninger om elever og forældre.
Derudover har foreningerne i fællesskab udarbejdet en skabelon til den tilhørende privatlivspolitik i forbindelse med skolens behandling af personoplysninger om elever, forældre og øvrige personer.
Endelig har foreningerne udarbejdet skabeloner til samtykkeerklæringer i forbindelse med skolens offentliggørelse af billeder af elever og forældre.
Der er som nævnt tale om skabeloner, som skal tilpasses den enkelte skole. Derfor er der indsat en række hjælpemarkeringer i forskellige farver, som skal henlede skolens opmærksomhed på, hvor der som minimum skal tilrettes eller indsættes tekst.
Skabelonerne er tilgængelige på foreningens hjemmeside her
Sekretariatet står naturligvis til rådighed for rådgivning i forbindelse med skolens arbejde med skabelonerne.
Samfundsløftet: Skolen som forebyggende instans | Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om skolen som forebyggende instans handler om at arbejde aktivt med indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for både individ og samfund. I relation til trafiksikkerhed kan det eksempelvis være aktiviteter, der styrker elevers ansvarlighed, opmærksomhed og sikker adfærd i trafikken samt fremmer trivsel, tryghed og fælles ansvar i og omkring skolen. Indsatserne kan ske i samarbejde med forældre, myndigheder og lokale aktører og skal bidrage til at skabe sikre rammer for børn og unge i hverdagen.
Rådet for Sikker Trafik har sendt denne opfordring:
Højsæson for Cyklistprøven
Foråret er over os – og det er et oplagt tidspunkt at gennemføre Cyklistprøven.
Med Cyklistprøven arbejder jeres elever først med færdselsregler i klassen og omsætter derefter deres viden i praksis, når de cykler en rute i lokalområdet.
Sidste år gennemførte 50 % af fri- og privatskolerne cyklistprøven.
Let at komme i gang Når I afvikler Cyklistprøven, får I adgang til en komplet materialepakke med bl.a. en video, der viser forløbet skridt for skridt, lærervejledning, forældrebrev og øvrigt materiale.
Den praktiske del er fleksibel: Klassen kan deles i to hold, hvor halvdelen cykler, mens den anden hjælper med at kontrollere.
Der er også gode muligheder for at inddrage flere i afviklingen, f.eks. kan ældre elever eller lokale aktører som Ældre Sagen og cykelklubber bidrage som kontrollanter.
En del af Kommunernes Skoletrafiktest Når I gennemfører Cyklistprøven, kan I registrere det i Kommunernes Skoletrafiktest.
Den 16. juni 2026 modtager alle skoleledere et kort spørgeskema med 7 spørgsmål. Skemaet udsendes af Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik. Svarfristen er den 19. august. Hvis det er muligt, opfordrer vi til, at skemaet besvares inden sommerferien, så I undgår rykkere i det nye skoleår.
Sidste år deltog 82 % af skolerne og alle kommuner i testen. Vi håber, I vil være med igen – og bidrage til det fælles arbejde for bedre trafiksikkerhed for skolebørn.
Rådet for Sikker Trafik
Billedet er vist med tilladelse fra Rådet for Sikker Trafik
Samfundsløftet: Fokus på rettigheder og konventioner | Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har forpligtet sig til et fælles kodeks for samfundsansvar gennem Kodeks – de 7 samfundsløfter. Samfundsløftet om rettigheder og konventioner handler om at styrke demokrati, menneskerettigheder, frihedsrettigheder, ligestilling og børns rettigheder gennem konkrete aktiviteter og indsatser i skolens hverdag. Indsatserne kan være rettet mod elever, medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forældre og skal understøtte medinddragelse, medindflydelse, ligeværd og demokratiske fællesskaber – både på skolen og i samfundet omkring den.
Vi har modtaget denne opfordring fra Børnerådet:
Rettighedsstafetten 2026: Sig det højt – børn har ret til et liv uden vold
I uge 38 samles elever over hele landet igen om Rettighedsstafetten, der er en årligt tilbagevendende national indsats, hvor børn og unge arbejder med deres rettigheder og deres stemme i fællesskabet.
Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives.
Et fleksibelt forløb tilpasset skolehverdagen
Rettighedsstafetten er udviklet, så den nemt kan indgå i undervisningen uanset om man ønsker at bruge et par lektioner eller dedikere en hel temadag. Forløbet kan tilpasses både indskoling, mellemtrin og udskoling og kan integreres i fag som dansk, samfundsfag eller klassens tid.
Undervisningsmaterialet er gratis, færdigt og lige til at gå til. Det bygger på Red Barnets materiale Stærke Sammen og er udviklet med fokus på både faglighed og trivsel i klassen.
Tryghed i centrum
At arbejde med temaer som vold kræver særlig opmærksomhed på elevernes tryghed. Derfor er materialet tilrettelagt med fokus på viden, refleksion og fælles samtaler. Vigtigt er dog, at det kommer uden krav om, at elever deler personlige oplevelser.
Som skole får man samtidig adgang til en beredskabsplan, der kan komme i spil, hvis en elev betror sig om oplevelser med vold.
Fra viden til handling
I Rettighedsstafetten 2026 arbejder eleverne blandt andet med:
hvad børns rettigheder er, og hvordan de kommer i spil i hverdagen
hvorfor det er vigtigt at tale om, hvis man lever med vold
hvem der har ansvaret for børneliv uden vold
hvor man som barn kan få hjælp, hvis man lever med vold
Formålet er ikke kun at give eleverne viden, men også at styrke deres forståelse af, at de har rettigheder og at der findes voksne og systemer, som skal beskytte dem.
En national indsats med synlighed
Rettighedsstafetten er en landsdækkende aktivitet, som også i år følges af Ultra Nyt. Udvalgte skoler får desuden mulighed for at deltage i større events, hvor både elever og lærere engageres, og hvor børns stemmer får ekstra synlighed.
Vær med i uge 38
Tilmelding er åben på www.rettighedsstafetten.dk, hvor årets undervisningsmateriale også er tilgængeligt
Bag Rettighedsstafetten står Børnerådet, UNICEF Danmark, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Børns Vilkår og Danske Skoleelever.
Løntabellen pr. 1. april 2026 er opdateret med ny reguleringsprocent og ændrede pensionsprocenter.
Løntabellen gældende fra 1. april 2026 er nu tilgængelig på hjemmesiden. Tabellen er opdateret med den nye reguleringsprocent på 26,5085.
Derudover er der ændringer i BUPL/FOA-overenskomsten, som medfører forhøjede pensionsprocenter. Pensionen for pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere stiger fra 14,7 % til 15 %, mens pensionen for afdelingsledere stiger fra 16,2 % til 16,5 %.
Bemærk, at alle ændringer gælder fra 1. april 2026. Derfor skal der laves lønkorrektioner ved den førstkommende lønkørsel.
Eleverne får bekendtskab med alt fra lokale virksomheder til selvrefleksionsøvelser med det nye uddannelsesforløb. (Foto: Privat)
Overgangen fra grundskole til gymnasium har fået en ekstra dimension på NGG. Med et nyt Mini-MBA-forløb ønsker skolen at styrke elevernes personlige udvikling og ledelsesevner.
Personlig udvikling og ledelseskompetencer forbindes traditionelt oftere med workshops rettet mod erhvervslivet end på undervisningsforløb på de danske skoler. Men på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) skal eleverne dykke ned i netop disse discipliner gennem det nye Mini-MBA-forløb.
For at binde de fem år endnu bedre sammen introduceres nu et sideløbende ‘Mini-MBA’-forløb, der følger eleverne fra 8. klasse og helt frem til 3.g.
Indsatsen er i tråd med løftet om ‘elevernes videre vej i uddannelsessystemet, hvor skolen sætter fokus på at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og skabe meningsfulde forløb, der kan guide eleverne videre.
Kommunikationsansvarlig på skolen, Line Schjoldan Kakkar, fortæller om tankerne bag:
”Mini-MBA’en er en videreudvikling af konceptet, så det ikke kun handler om den faglige interesse for eksempelvis biologi eller samfundsfag men at dannelse, sociale fællesskaber og personlig udvikling også bliver koblet på,” fortæller hun.
Kend dig selv i en AI-tid
Forløbet er delt op i to faser. I 8. og 9. klasse er der et indgående fokus på selvudvikling, personlighed og samarbejde, mens der i gymnasiet bygges ovenpå med et mere konkret fokus på innovation, ledelse og virksomhedscases. Spørger man Rektor Thomas Trane, falder dette fokus på et tørt sted i en moderne virkelighed:
”AI og teknologiske fremskridt fylder så meget, så vi mener, det er relevant med et forløb, der vender fokus indad mod eleverne selv og deres personlige kompetencer. Vi vil gerne have at eleverne lærer at blive eksperter i at forholde sig til; hvem er jeg, hvad er mine styrker, og hvad kan jeg bidrage med?”
Derudover har forløbet også til hensigt at åbne op mod det omkringliggende samfund gennem samarbejdsaftaler med det lokale erhvervsliv.
”Vi skal blive bedre til at vælte den fjerde væg ud mod samfundet,” forklarer Thomas Trane og fortsætter.
”Det er vores opgave som uddannelsesinstitution at skabe muligheder og netværk til vores unge samtidig med, at vi klæder dem på fagligt. Og med de 5-årige gymnasieforløb skaber vi tiden til det, og det åbner nogle døre vi glæder os til at udnytte.”
Det betyder konkret, at gymnasieeleverne skal arbejde med cases fra erhvervslivet og lære om projektstyring. NGG er allerede i dialog med Hørsholm kommune om samarbejder til det lokale erhvervsliv samt SCION DTU.
Drømmen for Thomas Trane er, at eleverne f.eks. skal pitche idéer på engelsk for en topledelse eller bestyrelse og skabe det tidlige samarbejde mellem studerende og virksomhed/organisation, som måske kan føre til et senere mere professionelt forhold til gavn for begge parter.
Nye rammer skaber mulighed for refleksion
Skolen udviklede på egen hånd de brede linjer for Mini-MBA’en og var herefter på jagt efter en samarbejdspartner, der kunne hjælpe projektet videre. True North, der blandet andet specialiserer sig i selvudvikling og ledelse for unge, stod klar og afholdt inden påske de første par workshops med skolens 8. og 9. klasser.
To og to skulle eleverne blandt andet tale om egne styrker og svagheder. Og de grænseoverskridende øvelser løsnede op, og gav eleverne netop det frirum, som var tiltænkt.
”Det var meget fokuseret på at få dem til at reflektere over sig selv og turde at fortælle deres personlige refleksioner til deres klassekammerater,” fortæller vicerektor, der kunne sende glade 9. klasses elever på påskeferie.
True North på besøg hos NGG’s grundskoleelever. (Foto: Privat)
”Vi har udelukkende hørt meget, meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. De gik veltilpas på påskeferie,” fortæller han og peger samtidig også på besøget udefra samt en ændring af de fysiske rammer, var med til at gøre en stor forskel for eleverne.
”Nogle gange kræver det at man ændrer lidt på rammerne. True North kom og tog borde og stole ud af klassen. De havde pludselig et helt tomt lokale, hvor de kunne skabe et andet rum end klasseværelset. Det hjælper bare til at skabe flere refleksioner,” fortæller vicerektor Jeppe Struve Larsen.
For NGG’s grundskoleelever er der skemalagt cirka fire skoledage årligt til kursusdage på Mini-MBA’en. For gymnasieklasserne vil det være indlagt i enkelte fag. Det kunne eksempelvis være en biologitime, hvor LifeScience-eleverne, skal pitche idéer til eksterne partnere, eksempelvis DTU eller virksomhedsbesøg hos en lokal aktør.
Diplom i bagagen
På sigt overvejer skolen også at udbyde et weekend-lynkursus for nye elever, der starter direkte i 1.g, så de kan indhente det tabte fra 8. og 9. klasse og hoppe med på vognen. Og dem der fuldfører, får et diplom med sig i bagagen udover studenterhuen.
Uddannelsen har allerede fået fine kvalitetsstempler udefra. Hørsholms borgmester Morten Slotved, True North-stifter Nicolai Moltke-Leth og Steen Donner, CEO DTU Science Park har foreløbigt sat deres navn på uddannelsens diplom.
Spørger man ind til det ultimative slutprodukt for en Mini-MBA-elev på NGG, er svaret ganske simpelt:
”Udover en solid studentereksamen så står man med et diplom og et netværk i bagagen, der kan åbne spændende muligheder både lokalt og globalt, hvis man ønsker det,” siger Thomas Trane.
De 7 Samfundsløfter – Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har man arbejdet aktivt med at udarbejde et forløb, der indeholder nye måder at tænke skole og uddannelse på, hvor fokus er på sammenhængen i elevernes uddannelsesforløb. I tråd med samfundsløftet om elevens videre vej, er der i forløbet indtænkt en overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag – også med fokus på andet end faget selv, nemlig selvrefleksion og lederskab.
Velkommen til Inklusionskonferencen 2026. En dag med oplæg om “faglige samtaler”, “pædagogisk værtskab og uro i klassen” samt information om det kommende forlig om inklusion/specialundervisning samt fraværsundervisning. Oplæg der inviterer til refleksion, faglig fornyelse og konkrete handlemuligheder.
Kom og hør oplæg med:
Thilde Westmark taler om Sparring der sætter spor i skolen – Få mere ud af jeres faglige samtaler. Arbejdet på skolen foregår i høj grad sammen med de børn og unge, som det hele handler om. Men det er også vigtigt at få talt sammen om de problemstillinger og dilemmaer, vi møder i klassen, skolegården eller SFO’en. Disse faglige drøftelser fortjener stor opmærksomhed og styring – og ofte mere end de reelt får. Thilde Westmark vil i oplægget præsentere forskellige modeller, som er lige til at anvende i praksis. Vi kommer blandt andet omkring ”Øhop”, ”Principhjørnet” og ”Skaleringsrunden”.
Rasmus Alenkær holde oplæg om Pædagogisk værtskab og uro i klassen ved. Med afsæt i sin bog “Pædagogiske værtskab og uro i skolen” og 30 års praksiserfaring udfordrer Rasmus Alenkær en række af de grundforståelser og dogmer, der har kendetegnet børne- og skoleområdet de sidste 20 år. Således er foredraget en involverende og medrivende rejse ind i skolelivet anno 2026 – uden forbehold og med svesken på disken. Særligt er Alenkær optaget af skolens formål – eller “den dobbelte opgave”, forpligtelse i fællesskaber og problematisk deltagelsesadfærd.
Bo Mehl Jørgensen vil fortælle om, hvad det kommende forlig om inklusion/specialundervisning samt fraværsundervisning, får af betydning for frie skoler.
Dato: Onsdag d. 7. oktober 2026
Sted: IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København
Pris: Skoler der er medlem af Danmarks Private Skoler: 1650 kr.
Nye politiske vinde, overenskomster og aktuelle udfordringer i skoleverdenen – der er meget på spil lige nu. På foreningens informationsmøder i juni får du mulighed for at blive opdateret på de vigtigste dagsordener.
Der foregår for øjeblikket rigtigt mange ting, som direkte og indirekte har betydning for vores skoleform; de frie og private grundskoler og gymnasier.
Nogle forhold er besluttet, andre er i proces, og noget venter vi stadig på.
Vi vil ved informationsmøde i juni forsøge at samle sammen og samle op, gøre status og fortælle om de forhold, der er aktuelle for frie og private skoler.
Vi forventer blandt andet orientere om:
OK26
Inklusion og specialundervisning ved frie grundskoler
