På Østerbro i København ligger Institut Sankt Joseph. En fri og privat skole, der bygger på et katolsk-kristent værdigrundlag. Skolen arbejder målrettet med at bygge bro imellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde.
I Institut Sankt Josephs værdigrundlag kan man bl.a. læse følgende: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden – til større frihed, retfærdighed og fred”. Arbejdet med disse dannelsesmæssige perspektiver kan, ifølge skolen, ikke kun foregå i klasseværelset. Skolens leder, Peter Franklin, forklarer, at hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder skolen målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået et tiltag: Socialpraktik.
Elever i socialpraktik
Socialpraktik består i, at alle skolens 8. klasses-elever i ti uger påtager sig to ugentlige timers ulønnet socialt arbejde. Det kan være på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv. Eleverne skal selv forsøge at finde et praktiksted, men skolen hjælper, hvis det ikke lykkes. Praktikken er en del af skolens religionsundervisning. Før og efter praktikperioden bliver der trukket faglige paralleller fra socialpraktikken til skolens fag. Bl.a. emner som etik og næstekærlighed bliver belyst i religionsfaget.
Socialpraktik på studietur
I afslutningen af 8. klasse tager eleverne på studietur til Rom. Her er eleverne også i socialpraktik. Skolen samarbejder med flere katolske fællesskaber, der har suppekøkkener for fattige og hjemløse. Her hjælper eleverne til i løbet af studieturen. ”Noget af det vigtigste, eleverne lærer, er at vise, at de finder udsatte mennesker lige så meget værd som dem selv og andre ”, understreger skolelederen, og han fortsætter ”Og det kan ganske enkelt ikke læres i et klasseværelse!”.
En stor succes
Socialpraktikken er, ifølge skoleleder Peter Franklin, en stor succes, og eleverne giver udtryk for, at tiltaget giver mange gode oplevelser:
”Eleverne kommer hjem og fortæller livligt om deres oplevelser. Man kan også i den grad mærke, at praktikken sætter gang i refleksionerne om menneskeværd, social ulighed osv. Det viser, at vores tiltag virker”.
Og han uddyber:
”Formålet med denne praktik ligger i forlængelse af vores dannelsesidealer, og det er skolens ønske og håb at åbne elevernes øjne for de værdier, der ligger i at være noget for andre mennesker, og at forløbet vil medvirke til at udvikle større social opmærksomhed og ansvarlighed hos den enkelte elev”, forklarer Peter Franklin.
Friheden til at gøre det anderledes
De frie skoler må i en vid udstrækning selv bestemme, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det er dette tiltag med socialpraktik et eksempel på. Mange frie og private skolers succes hviler netop på denne frihed til kunne gøre værdigrundlaget til en del af det konkrete levede liv i og omkring skolen.
Som skoleleder Peter Franklin afslutningsvis forklarer: ”Skal de katolske skolers menneskesyn og dannelsesideal virkeliggøres, er det afgørende vigtigt med frihed til at lave konkrete aktiviteter, som til stadighed understøtter elevernes lyst og evne til at arbejde for fred og medmenneskelighed – i en verden, der i den grad kalder på det”.
Hvordan kan skolen rettidigt, forebyggende, gribe ind, så et mindre problem – i samfundets målestok – ikke bliver til et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet?
Der er en nøje sammenhæng mellem den frie og private skoles varetagelse af samfundsansvaret og skolens rolle som forebyggende instans. Skolen bør agere som forebyggende instans set ud fra både et socialt perspektiv og et dannelsesperspektiv.
Skolens kultur, normer og værdier kan iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolens konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer. Ledelse, undervisere, pædagoger og andet personale har en central funktion som rollemodeller og kulturbærere.
Hvordan står det til med trivslen på skolen?
Man bør kunne fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører – eller som minimum kunne fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne holder sig opdateret på den enkelte elevs situation.
Har skolen et klart overblik over elevernes fravær? Der kommer ikke noget godt ud af stort fravær, og fravær er som regel et symptom på et problem. I første omgang ligger der en opgave for skolen med først at registrere og derefter identificere årsagen til problemet for på den baggrund at få iværksat en handleplan for den enkelte. Skolens konkrete tiltag i forhold til elevfravær er af overordentlig stor betydning og en vigtig opgave for skolen som forebyggende instans.
Gives den nødvendige hjælp og støtte?
Sikrer skolen, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte?
Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der skal videregive sine informationer til det foregribende niveau. Har skolen strategier og handleplaner, der benyttes ved bekymring for mistrivsel, og er man på skolen bevidst om, hvornår det er tid til at kontakte næste niveau; de kommunale myndigheder m.fl.?
Tager skolen hånd om forhold, der ikke er direkte relateret til skolen?
Manglende eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, men nogle skoler gør alligevel noget ved det. Det sker f.eks. i omsorgsgrupper, hvor der er lejlighed til at italesætte og drøfte problemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden.
Omsorgsgrupperne har både forbyggende, indgribende og genoprettende virkning i forhold til mistrivselsproblematikker, f.eks. i forbindelse med skelsættende begivenheder som skilsmisser og dødsfald, men også for grupper af elever med lavt selvværd, problemer i hjemmet eller andet.
Sundhed for alle
Sætter skolen fokus på sundhed for alle? Skolens fokus på sundhed kan ses i relation til skolens rolle som forebyggende instans. Skolen kan vælge at sætte et aftryk i bestræbelsen på at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Der kan f.eks. arbejdes med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, røgfrit liv, fokus på alkoholforbrug og alkoholdebut. Når det kommer til sundhed, kan man spore social ulighed. Det kan skolen med en bevidst sundhedsstrategi være med til at opveje.
Inspirationsspørgsmål:
Hvad gør vores skole ved bekymring for eller konstateret mistrivsel blandt eleverne?
Sætter vores skole fokus på det at skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer? Hvordan?
Kan vores skole fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører?
Kan vores skole fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne, holder sig opdateret på den enkelte elevs situation?
Har vores skole et klart overblik over elevernes fravær?
Har vores skole planer og redskaber for at registrere og derefter identificere årsager og tage aktion i forbindelse med fravær?
Sikrer vores skole, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte? Hvordan?
Er vores skole bevidst om rollen som forebyggende instans og pligten til at videregive informationer til det foregribende niveau; de kommunale myndigheder m.fl.
Tager vores skole hånd om trivselsforhold, der ikke er direkte relateret til skolen? Hvordan?
Sætter vores skole fokus på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed?
Hvordan hænger vores skoles varetagelse af rollen som forebyggende instans sammen med skolens formål og værdigrundlag?
Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?Hent hele publikationen her
På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.
Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:
»Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.
Trivselsprojekter med bevægelse
I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:
»Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.
Bevægelse som en del af skoledagen
Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.
Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.
Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:
»Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.
Skolen som forebyggende instans
Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet.
Flere skoler udformer talentstrategier, har uddannede talentvejledere og deltager i talentforløb samt talentkonkurrencer. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. Men hvad kan talentarbejdet egentlig bruges til?
På Sorø Privatskole har man i flere år haft fokus på at styrke skolens talentudvikling. Skolen er certificeret i ’Science og Talent’ fra det nationale naturfagscenter, ’Astra – Science Talenter’. Skolen har bl.a. valgt at uddanne lærere til talentvejledere. Uddannelsen løber over et skoleår med forskellige kursusdage, og certificeringen stiller krav til skolen om kompetenceudvikling af lærere, tydelig talentstrategi, talentaktiviteter på skolen, deltagelse i konkurrencer mv.
Talentarbejdet styrker alle elever
Skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard, har været med fra certificeringens begyndelse for fire år siden. For skolen har talentarbejdet handlet om at skabe systemer, kultur og fortællinger, der er med til at styrke skolens didaktiske grundlag og skolens profil som en udviklingsorienteret skole, hvor et af formålene er at give eleverne fornuftige arbejdsvaner og fremme deres lyst og nysgerrighed til at tilegne sig ny viden. Skolelederen mener, at det er vigtigt, at der i talentarbejdet er plads til de fagligt stærke, som har iveren til at blive bedre; til de fagligt stærke, som måske ikke har opbygget gode arbejdsvaner, fordi de har så nemt ved skole og at tilegne sig viden, at det er blevet en sovepude; og endeligt – og særligt vigtigt – så skal der være plads til dem, der ikke kommer så nemt til det, men som rigtig gerne vil.
”Det vigtigste er at skabe motivation, uanset om eleverne er fagligt dygtige eller fagligt udfordrede. Det er talentvejlederne uddannet til, og de er gode til at klæde andre lærere på til at være opmærksomme på, hvad der skal til. Eleverne ved altid, hvem der er de dygtige, og hvem, der er de udfordrede, men ikke nødvendigvis hvem der er de mest talentfulde, og som vil knokle for at nå deres mål. Det er her, lærerne er de professionelle og dem, der kan spotte de talentfulde elever,” påpeger skoleleder, Nanna Øhrgaard.
Talentarbejdet har forandret hverdagen
Talentvejledere er uddannet i naturfag, men lærer gennem deres uddannelse også at identificere talent generelt og udarbejde konkrete talentprojekter, som kan overføres til andre fag. På Sorø Privatskole har de f.eks. talenthold i dansk, engelsk, tysk, matematik og science, men lærerne er også opmærksomme på talentarbejdet i det almindelige klassearbejde – det er de blevet via talentvejlederne. Talentvejlederne har, ifølge Nanna Øhrgaard, været med til at give lærerne på skolen et fælles sprog om læring og et tættere samarbejdsgrundlag. Derfor ses det nu også ofte, at der bliver stillet åbne opgaver, som rækker ud over flere fag og uden et bestemt facit. De åbne opgaver giver eleverne mulighed for at være mere selvkørerende:
”De er ivrige efter at finde løsningerne, og så kan man bruge tiden på dem, der har brug for mere støtte i opgaveløsningen”, fortæller skolelederen, og hun konkluderer: “Talentarbejdet har givet os meget. Det har helt klart været med til at højne det faglige niveau hos alle elever – og været med til at højne den didaktiske og pædagogiske linje på skolen.”
En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder.
Det generelle billede af anbragte børns skolegang er ikke opløftende. 47 % af alle anbragte elever består ikke folkeskolens afgangseksamen. Og seks år efter grundskolen har kun 20 % af de anbragte børn gennemført en ungdomsuddannelse. Men unge, der har været anbragt på kostskoler, klarer sig bedre. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har undersøgt, hvordan det går elever, der har været anbragt på kostskoler. Her opnås bemærkelsesværdige resultater.
VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler, sammenlignet med unge, der har været anbragt i familiepleje eller på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.
Flere har gennemført en uddannelse som 25-årig
56 pct. af tidligere udsatte kostskoleelever er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 46 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 36 pct.
VIVE har også analyseret, hvor mange af de tidligere anbragte, der var selvforsørgende, når de rundede 25 år. 72 pct. af tidligere kostskoleelever er selvforsørgende som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 69 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 50 pct.
Kostskoler med fokus på udsatte børn
En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder. På en kostskole kan børn og unge få en frisk start. Her er et miljø, hvor det er den daglige skolegang, der er i fokus. Eleverne kommer i skole hver dag og får den undervisning, de har brug for. Derudover deltager de i et aktivt og socialt fritidsliv med andre børn og unge. Kostskolerne modtager elever fra hele landet, mange af dem via serviceloven – enten som anbringelser eller med kommunal støtte. De fleste kostskoler har samtidig dagelever fra lokalområdet, der benytter skolen som et almindeligt privatskoletilbud. Ofte bliver kosteleverne sluset over i de samme klasser som dageleverne, når de er parate til det.
Læs sammendraget af rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) her
Privatskolerne medvirker i højere grad til at øge den opadgående sociale mobilitet
Kostskolerne gør en helt særlig indsats for udsatte børn og unge. Resultaterne i VIVEs undersøgelse harmonerer med resultaterne af en undersøgelse udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA), der sætter fokus på privatskoleelevers overgang til uddannelse og arbejdsmarked efter endt grundskole.
Undersøgelsen beskæftiger sig bl.a. med, i hvilket omfang de private skoler medvirker til at sikre, at børn og unge fra alle samfundslag har gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelse og beskæftigelse efter endt grundskole. Rapporten viser bl.a., at privatskolerne i højere grad medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.
Læs hele rapporten fra Center for Sociologisk Analyse (CSA) her
Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.
Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.
”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.
”Det handler om socialt ansvar”
’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.
”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.
Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.
”Forhåbentlig bliver andre inspireret”
På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.
”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.
Kort efter Første Verdenskrig åbnede Skærbæk Realskole. Skolen blev oprettet af dansksindede i den nordvestlige del af Nordslesvig[1] for at styrke dansk kultur. I dag har skolen et globalt udsyn og ser grænseegnens tosprogethed og dialekterne som unikke kvaliteter.
Da Skærbæk Realskole blev oprettet 1919, prægede særlige forhold Danmark. I 1864 havde Danmark tabt 2. Slesvigske Krig og havde måttet afgive Sønderjylland. Området kom under tysk herredømme, og Tyskland forsøgte at gøre det sønderjyske folk tyske i sprog, kultur og sindelag. Det danske sprog blev gjort forbudt i skolerne i og uden for timerne; undervisningsbøgerne var tyske, og det var Tysklands historie og geografi, der blev undervist i. Sådan foregik det indtil 1918, hvor Tyskland tabte Første Verdenskrig. Sønderjylland blev dog først genforenet med Danmark efter folkeafstemningen i 1920.
Da genforeningen fandt sted, eksisterede Skærbæk Realskole imidlertid allerede. Skolen var blevet oprettet året forinden og var den første danske eksamensskole i Nordslesvig. Skolen blev grundlagt af de dansksindede i området for at styrke det danske sprog og kultur. Skolens oprettelse inden genforeningen i 1920 kunne lade sig gøre, da der fandtes en artikel, i det som siden skulle blive til Versaillestraktaten, der handlede om, at befolkningerne i de grænseområder, der igennem årene var blevet indlemmet i det tyske rige, skulle spørges om deres fremtidige tilhørsforhold. Hertil kom, at det tyske embedsapparat, ligesom resten af Tyskland, var udmarvet efter de godt fire års krig, og således ikke i stand til altid at håndhæve alle aspekter af tysk lovgivning.
Skole i forandring
Grundlaget for Skærbæk Realskole var i sin tid ønsket om at styrke danskhed og dansk sindelag. Som årerne er gået, er danskhed og dansk sindelag som definerende værdier for skolen ændret til visheden om, at man i en grænseegn eksisterer side om side, nationale tilhørsforhold og forskelle til trods. Skolen har som årene er gået skiftet fokus fra ”det danske” til ”det globale”. I skolens 100-års fødselsdagsskrift beskriver den tidligere skoleleder på Skærbæk Realskole, Mogens Lorentzen, skolens udvikling som en nødvendighed. »Vi skal i skolen tage pejling efter, hvad vi mener, eleverne får brug for i fremtiden. Vi kunne se, at globaliseringen ville komme til at præge tilværelsen på godt og ondt. Det kræver naturligvis færdigheder i fremmedsprog. Men det er ikke nok. Endnu vigtigere bliver kendskab til kultur i bred forstand […] Det er baggrunden for Realskolens beslutning om et internationalt program med rejser, med skoleudveksling i forskellige europæiske lande og med sprogskolekurser for 10. klasse i England og i Østrig.«
Den tidligere skoleleder beskriver også, hvordan flere udviklingstiltag blev igangsat for hele skolen: Tidlig læseindlæring, tidlig sprogstart, fællestimer på tværs af klassetrin, værkstedstimer, udvikling af støtteundervisningen for elever med særlige behov, bevægelse og motorik m.m.
Skole ud af huset
Udover tidlig sprog- og læseindlæring, oplever eleverne også overnatninger, rejser og lejrture hvert år fra 0. klasse. Dem beskriver lærer Ellen Birgitte Kjær bl.a. således: »Rejserne giver en god mulighed for at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, børnene bliver vænnet til at rejse og opleve; være nysgerrige og interesserede i deres samfund. De fælles erfaringer, som klasserne får på disse ture, trækker vi på i det daglige arbejde på skolen. Ikke sjældent lyder det: ”Kan I huske, dengang vi….” Og så bliver der relateret til og talt om de gode oplevelser, man indtil videre har haft sammen.«
Skole i samfundet
Skolen tror på, at eleverne skal klædes på til et liv i en globaliseret verden. Det, mener skolen, kræver vurderingsevne, sproglige færdigheder og færdigheder i at kunne udtrykke sig på mangfoldige måder. Derfor prioriterer skolen, at eleverne får viden om egne og andres kulturelle rødder; at eleverne lærer at søge og sortere viden, og at eleverne lærer at kommunikere med mennesker i andre dele af verden.
Skærbæk Realskole er et billede på, hvordan privatskoler udvikler sig ud fra de grundlag, de er dannet på, og i takt med det omkringliggende samfund. Skærbæk Realskole blev oprettet, fordi de dansksindede havde behov for en skole med danskundervisning. Siden er der blevet behov for en skole, hvor eleverne klædes på til globaliseringen.
Fakta om Skærbæk Realskole:
Grundlagt: 1919
Klassetrin: 0.-10. klassetrin
Antal elever: 269
[1] Almindeligvis skelnes der mellem betegnelserne ‘Sønderjylland’ og ‘Nordslesvig’ i forhold til det nationale tilhørsforhold. For en dansksindet er det ‘Sønderjylland’, mens en tysksindet vil referere til området som ‘Nordslesvig’
”Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det!”: Giersings Realskole er en fri og privat skole i Odense. Skolen blev oprettet i 1866. Dengang som nu har skolen fokus på høj faglighed, demokratisk dannelse og fællesskab.
Danmarks Private Skoler er en forening for frie grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen ønsker at vise denne diversitet med en artikelserie af ”skoleportrætter”. Du kan læse alle skoleportrætterne i foreningens presserum.
Giersings Realskole ligger i Odense centrum. Hovedindgangene til skolens bygninger går nærmest i ét med fortovet foran matriklen. Foran skolen flagrer Dannebrog i vinden. Til højre derfra, møder blikket en hvidpudset facade. Bygningen ligner en klassisk patriciervilla, men i noget større skala. Den er enkel og geometrisk i sin arkitektur, og på facaden står ”1924”. Længere nede ses en dobbelt trædør hvorover der står GIERSINGS REALSKOLE. Til venstre for den hvide bygning er der et rødt murstenskompleks. Det har mange vinduer og flade tage. Også her står der GIERSINGS REALSKOLE. Det har der gjort siden 2017. De to skolebyggerier kan ses som et billede på skolens sammensathed: Der er tydelige værdier og traditioner, men samtidig afsøges der hele tiden nye udviklingsmuligheder.
I flere materialer fra Giersings Realskole, står der ”Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre”.
En faglig skole
Skolen arbejder bl.a. med omfattende evaluering, hvor der følges op på den enkelt elevs læring. Et af de nyere tiltag på skolen er fagkonferencer. Her mødes lærerne, der underviser i samme fag. I fællesskab med ressourcelæreren gennemgås hver enkelt elevs faglige udvikling, og der kigges på udviklingsmulighederne for lærerens videre arbejde med eleven. Løbende gennem indskolingen er ressourcelærerne også ude i klasserne for at se, hvordan den enkelte lærer underviser. På baggrund af disse observationer forholder ressourcelæreren og underviseren sig efterfølgende til didaktik og pædagogik. På den måde kan læreren sætte de rette rammer for hver enkelt elev og formå at give den rette støtte til eleven. Om det fortæller skolens leder, Poul Haahr Pedersen: »Når vi vil have et fagligt fællesskab, hvor fagligheden er udgangspunktet for det, vi er fælles om, så må vi også sørge for at give de rette betingelser for, at eleverne kan deltage i fællesskabet. Faglighed skal her ikke kun forstås som boglighed, men man kan også være god til musical, musik eller skak, som vi også har en masse af på skolen«.
Dannelse gennem sang og musik
Fra skolens store sal kan man hver morgen høre morgensang. Det er ikke kun skolens medarbejdere og elever, der deltager. Flere forældre møder også ind og er med. Alle ønsker hinanden en god morgen. Morgensangen skal give en følelse af fællesskab, og det er en del af skolens arbejde med dannelse. Skolen anser sang og musik som en adgang til læring og værdsættelse af traditioner og kulturværdier. »Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig«, forklarer Poul Haahr Pedersen.
Det er karakteristisk for de frie og private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.
Selvevaluering og skoleudvikling
Der er krav til, at frie og private skoler løbende skal have evalueret sit virke ved tilsyn. Der er et statsligt tilsyn og et forældrevalgt tilsyn, som skolerne er underlagt. På Giersings Realskole har forældrene valgt selvevaluering som tilsynsform. Ud fra en statslig godkendt evalueringsmodel gennemgår skolen alt fra specialundervisning til skolens overholdelse af frihed og folkestyre-paragraffen. Skoleleder, Poul Haahr Pedersen, fremhæver det, som et godt udviklingsværktøj, der skaber et overblik over alle skolens tiltag. Samtidig finder han, at selvevalueringen giver en fordybelse i skolens virke, som er foranderlig og ændrer sig i takt med samfundets udvikling og skiftende krav. »Det, der er med til at tegne vores skole, er de forældre, elever, medarbejdere mv., der er her. Og det skifter. Derudover er vi i en foranderlig virkelighed. Med selvevalueringen forholder vi os hele tiden til det, vi gør, og vi inddrager dem, der er del af skolen«, fortæller skolelederen.
Demokrati og ligeværdighed
Går man først ind i det ene klasselokale og bagefter ind i det næste ved siden af, vil man bemærke, at de er forskelligt indrettet. Det er fordi, hver klasse sammen med lærerne har besluttet indretningen. På samme vis har eleverne i samarbejde med hver enkelt lærer besluttet et regelsæt, som tydeligt er italesat. Hos nogle af lærerne må eleverne f.eks. ligge ned og læse, når der er fordybelsestid. Nogle lærere tillader, at eleverne har kasketter på i undervisningen, andre gør ikke. Allerede fra 1. klasse foregår der demokratiske debatter om, hvordan klassen kan indrettes, og hvordan regelsættene skal være.
Skolen udøver desuden nærdemokrati ved at have to elevråd. Et for udskolingen og et for de resterende årgange. Elevrådene stiller selv forslag til ændringer, men de bliver også inddraget, når skolen ønsker elevernes holdninger til nogle tiltag. F.eks. i forbindelse med renovering af toiletterne blev elevrådene inddraget. Her viste det sig, at skolen måtte ændre dens planer om unisextoiletter hos udskolingen. Som skolelederen beskriver det, så handler det om ligeværdighed: »Jeg fik det godt formuleret af en pige fra 4. klasse. Hun sagde, at når hun bl.a. taler med mig, så er det, som om hun er lige så meget værd, og hun må sige, hvordan hun har det. Det er så vigtigt!«.
”Vi er her for at lære og være fælles”
På Giersings Realskole vil de tilpasse deres skoletilbud, så det forbliver stærkt. Skolen skal opleves som en moderne og handlekraftig skole, der er værdibaseret i alt, hvad den gør. Faglighed og trivsel anses for at gå hånd i hånd. På Giersings Realskole vil de have, at det er fedt at være nørd. Det kan være i sprog, skak, novelleskrivning, matematik, musik eller noget helt andet. De vil en kultur, hvor det er velset at lære, dygtiggøre og udvikle sig. »Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det«, understreger Poul Haahr Pedersen afslutningsvis.
I Skanderborg er en række aktører gået sammen i et projekt under overskriften ”Digital Tryg Skanderborg”. Projektet vil skabe digital dannelse og tryghed hos byens børn og unge og høster nu stor anerkendelse. Skanderborg Realskole har været med fra forløbets start.
I 2017 blev et længere projektforløb med titlen ”Digital Tryg Skanderborg” sat i gang. Siden har mange tiltag været med til at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge i Skanderborg. En af initiativtagerne bag projektet var Skanderborg Realskole. Det fortæller skolens leder, Christian Kronow:
»Vi har som skole været aktive i projektet fra start, og projektet har haft og har fremdeles betydning for skolens tiltag til digital dannelse og sikkerhed for børn og unge som digitale forbrugere«.
Og skolelederen uddyber:
»Projektet har været med til at sætte digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som deres forældre, men også løftet indsatsen og prioriteringen heraf på skolerne på tværs af kommunen. Der er skabt et fokus, der har bidraget til en øget bevidsthed omkring børn og unges sårbarhed i det digitale univers – en sårbarhed der desværre kan bidrage til meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte«.
Projekt nomineret til kriminalpræventiv pris
Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at de i Skanderborg gør en ekstra indsats for at styrke digital dannelse og sikkerhed blandt byens børn og unge. Projektet er blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2019 med ordene:
»Digital Tryg Skanderborg har tacklet et højaktuelt og alvorligt emne, som berører mange børn og unge – nemlig digital kriminalitet og det store behov for digital dannelse. Digital Tryg Skanderborg har gjort en stor indsats for at oplyse om digital kriminalitet som f.eks. digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort. De har sat sig for at arbejde for digital dannelse og for at minimere digital risikoadfærd. Det er et vigtigt stykke oplysningsarbejde, som vi mener skal nomineres til Den Kriminalpræventive Pris«, siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.
I overværelse af justitsminister Nick Hækkerup blev vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2019 overrakt. Det blev dog ikke Digital Tryg Skanderborg, der fik prisen. Alligevel ser skoleleder Christian Kronow positivt på det:
»Jeg ser nomineringen som værdifuld anerkendelse af Digital Tryg Skanderborg«.
Tænketanken CEPOS har offentliggjort deres årlige undersøgelse af de danske grundskolers løfteevne. Analysen viser, at der er stor forskel på undervisningseffekten på de godt 1.400 grundskoler. Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne. Den tendens har i en årrække gjort sig gældende.
CEPOS har undersøgt, hvordan undervisningseffekten er på grundskolerne i Danmark. Tænketanken har med andre ord set på, hvor gode skolerne er til at øge elevers karaktergennemsnit ift. elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund bliver bl.a. beregnet ud fra elevernes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst m.v.
CEPOS’ undersøgelse konkluderer, at de frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne. Derudover fremhæver CEPOS, at der er en betydelig grad af uforanderlighed i resultaterne.
Andre undersøgelser støtter op
Undersøgelser, som Danmarks Private Skoler har fået foretaget, støtter op om, at de frie og private skoler klarer sig bedst, når det kommer til at løfte eleverne. En Epinion-undersøgelse fra 2016 viser, at uanset socialøkonomisk baggrund opnår elever fra frie og private skoler et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskoler. Eleverne har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. De frie og private skoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.
En senere Epinion-undersøgelse fra 2018, bekræfter, at de frie og private skolers faglige løft af eleverne er størst for dem med en mere udsat socioøkonomisk baggrund, også når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning. Analysen viser desuden en klar tendens til, at de frie og private skoler lokalt løfter eleverne mere i en positiv retning end folkeskolerne. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de frie og private skoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men de frie og private skoler har en større løfteevne.
En tredje rapport udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA) 2019 viser, at frie og private skoler i højere grad end folkeskoler medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra frie og private skoler sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskoler. Dette gælder, når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en fri og privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de frie og private skoler også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne.
Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har lavet en undersøgelse fra 2015 omhandlende frie og private skoler, der kontinuerligt leverer en højere undervisningseffekt end forventet på baggrund af deres elevgrundlag. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence – kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne – personligt og fagligt – flytter og løfter sig mere.
Skoler kan lære af hinanden
Ifølge CEPOS tyder uforanderligheden i skolernes indbydes placeringer, at skolerne kan blive bedre til at lære af hinanden. CEPOS hæfter sig bl.a. ved, at der i analysens resultater er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået hos elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.
Man kan lade sig inspirere af de frie og private skoler, der har friheden til at drive skole ud fra tydelige værdier og i vid udstrækning kan vælge undervisningens indhold og metode med hensyn til elevernes behov og indlæringsmåder. Et pejlemærke for alle samfundsansvarlige frie skoler er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres faglige eller sociale udgangspunkt.
Privatskolen Nakskov er en gammel realskole, oprettet i 1850, som hele tiden søger at forny sig og tilpasse sig samfundets udvikling. Værdierne fungerer som pejlemærke: Privatskolen vil sikre tryghed og en rød tråd i børnelivet.
Fakta om Privatskolen Nakskov
Grundlagt: 1850
Klassetrin: 0.-9. klasse
Andre tilbud: Vuggestue, børnehave og SFO
Elevantal: 318 elever og 90 vuggestue- og børnehavebørn
Antal ansatte: 53
Man er ikke i tvivl, når man går på Nørrevold – en gade, der strækker sig fra Nakskovs Toldbodskaj og til byens togstation – dérinde ligger Privatskolen Nakskov. Skolens navn står både på en rød murstensbygning fra 1800-tallet og med store blå bogstaver på en hvidmalet gavl ikke langt derfra. På gavlen kan man desuden se, at der tilbydes vuggestue, børnehave og SFO på matriklen. Foran og ved siden af gavlen går en stor flisebelagt skolegård med legepladser, klatrestativer og boldbaner.
På den modsatte side af vejen har skolen cykelstativer og en parkeringsplads. Stativerne fyldes med cykler, uanset om det er sommer eller vinter. Parkeringspladsen bliver også benyttet flittigt til af- og pålæsning. Særligt nu, hvor flere, der bor et stykke væk fra Nakskov, har valgt skolen. Et fodgængerfelt foran skolen forbinder de to sider af Nørrevold med hinanden. På den måde kan alle komme trygt over vejen og ind på Privatskolen Nakskov.
Fokus på overgange
Det er ikke kun fodgængerfeltet foran skolen, der skal sikre en tryg overgang. På Privatskolen Nakskov har de prioriteret både at tilbyde vuggestue, børnehave, SFO og skole, så der kan bidrages til et sammenhængende børneliv med trygge rammer og overgange fra vuggestue til udskoling. Skolens vuggestue og børnehave kaldes Børnehuset og er en integreret institution. Her har vuggestuebørnene allerede kendskab til Børnehusets øvrige voksne og børn, når de starter i børnehave. Når børnene har et år tilbage i børnehave, bliver de samlet i en storbørnsgruppe. Gruppen får egne lokaler på skolen, men er stadig en børnehavegruppe og har deres børnehavepædagoger tilknyttet. I april inden skolestart begynder storbørnsgruppen i førskole og modtager undervisning af børnehaveklasselæreren. Børnehavepædagogerne er dog stadig med i førskole for at skabe en mere nænsom overgang. Efter sommerferien er overgangen fra børnehave og førskole til at gå i 0. klasse ikke så stor, da eleverne kender lærere og faciliteter.
Fokus på fællesskab
I skolegården løber børn og unge rundt i alle aldre. Da en elev vælter og slår knæet i jorden, er der med det samme nogle af de andre elever, der kommer til undsætning. Med fælles hjælp bliver den grædende elev hjulpet hen til gårdvagten. Det virker til, at eleverne kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det er også noget, som skolen arbejder for. F.eks. er der hvert år emneuger, hvor skolen bliver lavet om til en by med egen møntfod. Byen har bl.a. bager, skattekontor, bank café og biograf. Eleverne arbejder på de forskellige værksteder, modtager løn og betaler skat. Udover læringen, der er i det, bruger skolen også emneugerne til at ryste alle sammen fra vuggestue til udskoling. Eleverne bliver delt ud på de forskellige værksteder og lærer derfor hinanden at kende på tværs af årgange.
Fokus på trivsel
Skolens leder Henrik Christensen fortæller om skolen: »Som institution går vi naturligvis op i trivsel og faglighed, men hvad betyder det hos os? Det er jo her, at vi som privatskole har friheden til at omsætte det til vores hverdag. Vi har valgt at arbejde aktivt med ”Fri for Mobberi” og MOT-konceptet«.
”Fri for Mobberi” er pædagogiske materialer, som bidrager til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Dette arbejde starter allerede i vuggestuen. De yngste børn har f.eks. alle en bamseven, synger venskabssange og giver hinanden massage. Med eleverne tales der om fællesskab, venskab, drillerier og der arbejdes med bevidstheden om og evne til at sige fra på egne og andres vegne. Også skolens personale arbejder med fagmaterialer og aktiviteter, der styrker det interne arbejde med at håndtere mobning.
For de ældste elever er der MOT-undervisning, som er forebyggende undervisning baseret på fortællinger, dialog, rollespil og øvelser, som skal give eleverne mod – mod til at leve, mod til at træffe egne valg, mod til at drage omsorg for hinanden og mod til at sige fra. Skolen ønsker derudover, at eleverne mærker medbestemmelse og deltager aktivt i skolens udvikling. Derfor støtter skolen i særlig grad elevrådet og deres arbejde. Rådet har bl.a. et særskilt budget, som de er med til at råde over og administrere.
Fokus på faglighed
Som gammel realskole ligger det i Privatskolen Nakskovs DNA at have et særligt fokus på faglighed. Skolen arbejder med Synlig Læring, og alle lærerne anvender evaluering som arbejdsredskab. Det betyder, at eleverne kender de overordnede mål for undervisningen, så de kan sætte indholdet i hver enkelt time ind i den store sammenhæng. Derudover sættes der individuelle mål for hver elev. Det varierer fra elev til elev, hvad succeskriteriet er. For hele tiden at kunne følge den enkelte elev, er feedback mellem elever og underviserne et centralt værktøj i synlig læring.
En skole med tydelige værdier
På skolen er det vigtigt, at værdierne kan mærkes i hverdagen: »Vi skal være tydelige i, hvad vi vil, og hvordan vi griber tingene an, ellers har forældrene ingen grund til at vælge os til. Men det mener jeg også, vi lykkes med«, understreger skolelederen, Henrik Christensen. Det er på baggrund af værdierne, at de forskellige konkrete tiltag er sat i værk. På den måde kan skolen skabe en rød tråd gennem børnelivet.
D. 11. november 2019 var uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, ansvarlig for Politikens leder: “POLITIKEN MENER: Fordel pengene. Gør privatskolers tilskud afhængigt af eleverne” (teksten er ophavsretlig beskyttet).
Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier reagerede ved at indsende et debatindlæg til Politiken, der skulle fungere som et svar. Desværre ønskede Politiken ikke at bringe foreningens debatindlæg.
Debatindlægget kan i stedet læses her.
På forsiden af Politiken d. 11. november fremfører uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang sine og altså Politikens holdninger til, hvordan der skal drives politik på det frie skoleområde. Han ønsker landets fri- og privatskoler tillykke med, at tanken om at forældre skal have mulighed for et alternativt skoletilbud står stærkt, fordi der er bred politisk enighed om tilskud og koblingsprocent. Jacob Fuglsang burde rette sit tillykke mod samfundet i bred forstand: Vi har et politisk flertal, der bakker op om forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Et udtryk for at der, heldigvis, er opbakning til de rettigheder, der er formuleret i grundloven. Man kan kalde det ”et demokratisk overskud” eller blot ”en demokratisk selvfølge”.
Jacob Fuglsang klandrer Socialdemokraterne for at have stillet et forslag, der ”rammer alle privatskolerne” – med andre ord; at have stillet et forslag, hvor koblingsprocenten er den samme for alle frie og private grundskoler i Danmark. Han antyder hermed, at et forslag om en differentieret koblingsprocent, hvor de såkaldte ”veletablerede privatskoler i de store byer” skal have mindre, mens ”landsbyfriskolerne” skal have mere, ville have fået større politisk opbakning.
Det er netop sådanne udmeldinger, der får den frie skoleverden til at reagere med det, som Jacob Fuglsang beskriver som ”en paranoid reaktion” i forsvar for den frie skoletradition. Det er netop sektorens pligt at reagere, når nogen (uanset ideologisk observans) begynder at udpege særlige frie og private grundskoler som bedre eller mere betydningsfulde end andre, uanset hvor store eller små de er, uanset deres demografi og geografiske placering.
Kald det bare en ”paranoid reaktion”, men det er og bliver sektorens pligt at kæmpe for friheden til at drive skole med værdier og holdninger, der ikke er mainstream; at kæmpe for forældres og elevers ret til det frie skolevalg, det reelle frie skolevalg; at kæmpe for, at der er et økonomisk grundlag for skolerne, så det både er muligt at drive små og store skoler, skoler i byerne og skoler på landet.
Jakob Fuglsang og Politiken går ind for en tilskudsfordeling for de frie og private grundskoler efter Robin Hood-princippet: Tag fra de rige og giv til de fattige. Lad det være understreget: Der står ingen tilbage i den frie skolesektor, der nægter at tage del i diskussionen om en tilskudsfordeling, der afspejler det samfundsansvar, skolerne tager. Men vi vil have diskussionen på baggrund af en bred definition af samfundsansvaret, der ikke kun forholder sig til kvantitet, men også til kvalitet, og vi vil have diskussionen på baggrund af fakta. Ikke på baggrund af letkøbte påstande og myter om særlige ”elite” eller ”udsatte” grupper af frie og private grundskoler.
Fakta er, at frie og private grundskoler beliggende i de større byer har elever, hvis forældre har lidt bedre økonomi og er lidt bedre uddannede. Det afspejler den generelle befolkningssammensætning i byerne, hvor leveomkostningerne i øvrigt også er højere. Og vice versa, når det kommer til det såkaldte ”Udkantsdanmark”. Fakta er også, at koblingsprocenten IKKE er den samme for alle frie og private grundskoler med det system, der er i dag. Det skyldes den måde tilskuddet omfordeles mellem skolerne. Mange tror fejlagtigt, at alle frie og private grundskoler modtager 76 % i tilskud. Deloitte har undersøgt det, der kan kaldes for ”den reelle koblingsprocent” for hver enkelt fri og privat grundskole i landet. Der er skoler, der reelt modtager statstilskud svarende til en koblingsprocent på over 100%, mens andre skoler skal klare sig med en koblingsprocent på 67%. De mindste skoler, der oftest ligger i de tyndt befolkede områder- eller er nystartede skoler, modtager det højeste tilskud, mens det er skoler med et elevtal på 600-700 elever, der oftest ligger i de større byer, der modtager det mindste tilskud.
Derudover viser Deloitte-analysen, at det er de skoler, der modtager de mindste tilskud, der har den højeste forældrebetaling.
Den nuværende tilskudsmodel tager allerede højde for et differentieret tilskud til skolerne. At der er forskel, er helt i orden. Der er stordriftsfordele, og naturligvis skal det være muligt at drive frie og private skoler overalt i landet – også de steder, hvor man ikke kan etablere store skoler, fordi befolkningsgrundlaget er vigende.
Men! Tilbage til det ideologiske: Frie skoler er ikke – og skal ikke være – oprettet for at løse statslige eller kommunale behov. Frie skoler skal netop være frie. Private. Civile. Funderet i den ide og det værdigrundlag, at lokalt forankrede skoler, med stærkt ejerskab fra elever, forældre og ansatte, kan noget helt særligt. Frie og private skoler eksisterer, fordi der er nogen, der VIL dem. Ellers er de der ikke.
Hvem skal have forsyningspligten på skoler i Danmark? Er det staten, via offentlige skoler, eller er det staten, via private udbydere? Nej til det sidste! Den udliciterede folkeskole er et angreb på tanken om, at frie og private skoler skal være et alternativ til den offentlige skole. Frie og private skoler skal ikke være en erstatning for den offentlige skole.
Fri- og privatskolerne skal reguleres, skrev DSU-formand Frederik Vad Nielsen for nylig i et debatindlæg og kom med syv bud på hvordan. Formand for Danmarks Private Skoler forholder sig her til alle forslagene.
Den får ikke for lidt på retorikken, når Frederik Vad Nielsen går til kamp mod den påståede »skæve skoleudvikling« og de frie og private skoler. »Hvis vi ikke kan få jer på økonomien, så har vi andre metoder,« synes tankegangen at være, når Frederik Vad Nielsen fremlægger 7 konkrete bud på, hvordan de frie grundskoler kan reguleres.
For os, hvis hjerter banker for de frihedsrettigheder, der fremgår af grundlovens paragraf 76; skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten, er det svært at holde et suk tilbage. Trods det, vil vi rigtig gerne tale om Frederiks Vad Nielsens »7 bud«.
Angående tilsynet
Frederik Vad Nielsen vil sikre troværdigheden om tilsynet. Tilsynet er dog mere end troværdigt. Og ganske effektivt. Det er Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie og private skoler. De seneste år er tilsynet udvidet og skærpet på alle leder og kanter, og det har betydet, at frie og private skoler har drejet nøglen om, fordi de ikke har levet op til kravene. Tilsynet virker. Og det er godt.
Det er forældrekredsen på den frie og private skole, der vælger en tilsynsførende. Ikke skolen. Det er forældrenes tilsynsførende, der i øvrigt er kvalificeret, habil – og uafhængig af bl.a. skolens ledelse og bestyrelse – uddannet og godkendt og certificeret af Undervisningsministeriet. Vi taler her om det skolenære og lokale tilsyn. Vi er tilbage ved grundlovens paragraf 76. Det omhandler nemlig balancen mellem forældreretten og skolefriheden på den ene side – og politikernes behov for kontrol på den anden.
Angående elevdemokratiet
Frederik Vad Nielsens andet og sjette bud handler i bund og grund om elevernes ret til at varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Og lad os lige slå fast: Det er en ret, de allerede har lovfæstet i Lov om friskoler og private grundskoler.
De har ret til at danne et elevråd, hvis det er det, de vil. Men eleverne er frie og behøver ikke at varetage deres interesser på en bestemt måde, som eleverne i folkeskolen skal. Elever på frie og private skoler kan vælge andre strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres interesser.
Undervurder ikke styrken i anderledes måder at lave demokratiske fællesskaber på. Ægte indflydelse og demokratisk dannelse vokser, hvor dannelse og medborgerskab er ægte, levende værdier og ikke en del af en forudbestemt struktur, der kan tangere en skueproces.
Trivsel er vigtigt – også på de frie og private skoler. Men grisen bliver ikke tungere af at blive vejet på en helt bestemt måde. Der laves allerede undersøgelser, der evalueres og laves handleplaner, og det er godt. Ikke fordi det er pålagt, men fordi det giver mening.
Den nationale trivselsmåling er forsat frivillig for de frie og private grundskoler, og det ønsker vi fastholdt. Frie og private skoler har pædagogisk og metodisk frihed til at nå skolens mål. Også på dette punkt. I øvrigt er de frie og private skoler pålagt samme krav til sikre et godt undervisningsmiljø – herunder et godt psykisk undervisningsmiljø – jf. Undervisningsmiljøloven – som andre undervisningsinstitutioner i Danmark.
Hvis de frie og private skoler ikke lever op til dette, stemmes der med fødderne. Skolen mister elever, og den lukker (til forskel fra folkeskolerne).
Angående censorringe
De frie og private skoler skal deltage i de kommunale censorringe, skriver Frederik Vad Nielsen. Ja, tusind tak, siger vi. Samarbejdet foregår upåklageligt de fleste steder, men der er desværre flere eksempler på kommuners manglende vilje andre steder. De frie og private skoler er underlagt samme prøvebekendtgørelse som folkeskolerne, hvor krav for gentagen og gensidig censur er præciseret. Også her er tilsynet ved ministeriet stærkt opmærksomt.
Både de frie og de offentlige skoler handler dog som udgangspunkt korrekt, fornuftigt og ansvarligt i forhold til censur, men det må også anerkendes, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen i praksis. Mange skoler – folke- og frie – må sidde i censornetværk, der dækker store geografiske områder, for at finde kvalificerede og kompetente censorer til deres prøveafvikling.
Angående kommunal anvisningsret
Vi er helt åbne over for muligheden for samarbejde med kommunerne vedrørende henvisning af elever. Det er en mulighed, der allerede er i lovgivningen. Men viljen skal komme fra alle parter.
Da flygtningestrømmene var på deres højeste i 2015, markerede den frie skolesektor tydeligt, at den ønskede at tage ansvar for de børn, der fulgte med. Det nødvendige lovarbejde blev udført, og mange frie og private skoler henvendte sig til kommunerne for at tilbyde deres hjælp, men uden at kommunerne valgte at benytte sig af tilbuddene.
Vi vil gerne indgå i dialog om optag af elever, herunder optag af bestemte svagere grupper af elever, men det, vi aldrig vil kunne omgå, er grundlovens paragraf 76 og forældrenes rettigheder. Børnene er forældrenes, ikke statens – eller kommunens. Ingen tredje part skal beslutte, om en bestemt elev kan optages på en fri og privat skole, undtagen den pågældende skole, den pågældende elev og forældrene.
Angående bedre fripladsmuligheder
Det er en helt oplagt knap at skrue på. De frie og private skoler bliver ofte kritiseret for ikke at rumme en differentieret forældregruppe. Kritikken baserer sig altid i forhold til et landsgennemsnit og tager bl.a. ikke højde for skolernes geografiske placering. At vælge en fri og privat skole til sit barn betyder, at der hver måned skal betales skolepenge. For de mindre bemidlede vil det betyde væsentlige prioriteringer i familiens økonomi.
Danmarks Private Skoler har for at imødekomme denne udfordring adskillige gange foreslået at arbejde med fripladserne. Vi er fortsat parate. I foråret foretog foreningen en intern undersøgelse af, hvordan medlemsskolerne benytter fripladsordninger, og om skolerne lægger driftsmidler til puljen. Undersøgelsen viste, at et flertal af skolerne benytter egne driftsmidler til at forhøje det statslige fripladstilskud.
En styrket fripladsordning vil medføre, at flere forældre får et reelt frit skolevalg. Midlerne er netop øremærket til forældre med lav indkomst.
Uden friheden er de frie skoler ikke mere
Flere af Frederik Vad Nielsens konkrete forslag går direkte imod grundlæggende frihedsrettigheder i den frie skoleverdens eksistensgrundlag. Uden friheden er de frie skoler ikke mere. Måske er det i virkeligheden målet? Danmarks Private Skoler vil også en bedre folkeskole. Men ikke på bekostning af det frie skolevalg. Giv folkeskolerne bedre ressourcer og mere frihed. Brug energien på at forbedre forholdene i folkeskolen, Frederik Vad Nielsen.
Debatindlæg bragt d. 18.11.2019 på Politiken Skoleliv (skolemonitor.dk)
DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer:
– 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne
– Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden.
– Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.
På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.
På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.
Eleverne inddrages
Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.
For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.
Og eleverne kan mærke en forskel:
”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.
En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.
Ved en ceremoni underskrev repræsentant fra UNICEF, Christian Bindslev, et certifikat, der dokumenterer, at Vestegnens Privatskole i Taastrup har gjort sig fortjent til at kalde sig ”Rettighedsskole”.
”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”
Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.
Mere end bare ord
FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.
UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.
Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.
Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.
Viden, elevinddragelse, læring og lederskab
Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.
For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.
Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.
På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.
“Alle børn har ret”
I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.
Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.
Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”
Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.
På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.
UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.
Kilde: ”Skoler står sammen for at hjælpe” af journalist Palle Nevad Frandsen bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 12. september 2019.
Landets katolske privatskoler har siden 2012 arbejdet sammen med den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas. Skolerne har støttet med over 1 million kroner og er nu i gang med en toårig indsamlingsperiode for at hjælpe i Uganda.
I Uganda lever en stor del af befolkningen af landbrug, men klimaforandringerne giver voldsom regn og lang tørke, som gør livet svært for dem. Derfor er Danmarks katolske privatskoler i gang med at indsamle penge til at hjælpe befolkningen i Uganda. Indsamlingen begyndte sidste år og slutter i 2020. Målet er at nå 350.000 kroner.
De katolske privatskoler har siden 2012 haft et målrettet samarbejde med Caritas, der er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i hjælp til nomadebørn i Niger og skolebørn i Zimbabwe og i Myanmar.
– Siden 2012 er der i alt indsamlet 1,1 million kroner til de tre projekter, fortæller Jens Peter Mølgaard, der både sidder i bestyrelsen i Foreningen af katolske skoler (FAKS) og er viceskoleleder på den katolske privatskole, Sankt Birgitta Skole, i Maribo.
At hjælpe andre er del af skolernes DNA
På skolen i Maribo, og på de øvrige katolske skoler, er alle elever og al personale involveret i indsamlingerne. Udover deltagelse i selve indsamlingen, lærer eleverne også om landet, der samles ind til, i undervisningen.
– For bestyrelsen i FAKS er det vigtigt, at elever får en forståelse for en verden, der er anderledes end den velfærdsverden, som de kender fra Skandinavien, forklarer Jens Peter Mølgaard.
De katolske skoler i Danmark deler et fælles ønske om at kvalificere elevernes lyst og evner til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden. Skolerne har desuden et grundlag, der indeholder en sociallære, som understreger, at alle mennesker har ret til et værdigt liv, uddannelse, en rimelig indkomst og gode arbejdsforhold.
Frie og private skoler
”De katolske skoler i Danmark” er private skoler, der bygger på et kristent katolsk grundlag. Det er kendetegnede for frie og private skoler, at de har friheden til at drive skole ud fra bestemte værdier. Det er bl.a. denne frihed, der kommer til udtryk, når landets katolske skoler kan vælge at prioritere velgørenhedsarbejde som del af skolernes (ud)dannelse af elever. Den enkelte frie og private skole kan selv vælge undervisningens indhold og metoder med udgangspunkt i sit værdigrundlag.
Undersøgelser viser, at børns trivsel stiger jo mere de ved om deres rettigheder. På den baggrund har UNICEF udformet konceptet rettighedsskoler. En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på FN’s Børnekonvention. Flere skoler – kommunale som private – har sat sig som mål at blive Rettighedsskoler. Det gælder bl.a. Vestegnens Privatskole i Taastrup.
”Rettighedsskole” er ikke en titel, man ved enkle midler får tildelt. Men overbevisende resultater fra England og Canada viser, at det er umagen værd; rettighedsskoler opnår øget trivsel og tryghed hos eleverne. Herhjemme viser en ny rapport, at kun 42 % af 4. klasseeleverne fra folkeskolen svarer, at de i skolen har lært om børns rettigheder, mens det gælder for 64 % på de frie grundskoler. Rapporten viser også, at blot 23 % af 9. klasseeleverne på folkeskoler svarer, at de i skolen ”har hørt om FN’s Børnekonvention”, mens det gælder for 57 % på de frie grundskoler[1].
En af de skoler, der vil sørge for, at børn forstår deres rettigheder, er Vestegnens Privatskole. De er netop i gang med at blive certificeret som UNICEF Rettighedsskole.
Rettigheder ind i skolens hverdag
Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Ideen kom fra lærergruppen, der ønskede at gøre rettighedsarbejde til en naturlig del af skolens hverdag. Skolen er i gang med at gennemføre de trin, der skal til for at blive certificeret. Skolen har måttet sande, at det ikke er en enkel og hurtig proces, men det slår på ingen måde skoleleder Thomas Frandsen ud:
»Vi vil gøre det her ordentligt. Det er ikke et spørgsmål om bare at få et stempel og en certificering, men et inderligt ønske om at klæde eleverne på til livet. Alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed. Og det er værd at efterstræbe.«
Skolen har indtil videre dannet et Rettighedsråd, som er tovholder på skolens rettighedsarbejde. Rådet har bl.a. foretaget baselineundersøgelser om elever og ansattes viden om Børnekonventionen. Lærer Ulla Andersen er rettighedskoordinator og står i spidsen for Rettighedsrådet. Hun siger om baselineundersøgelsernes resultater:
»Man kan altid blive bedre. Og vi kan skærpe opmærksomheden på, hvordan børnerettigheder bliver en del af hverdagen. Mange af vores elever kender til Børnekonventionen, men ved ikke, hvad det betyder i deres liv og skoleliv, så der kan vi godt blive bedre.«
Og skolen er godt i gang.
Vejen mod at blive rettighedsskole
Alle skolens klasser har lavet et klassecharter, som på en enkel måde skal koble situationer fra elevernes skoleliv sammen med rettighederne i Børnekonventionen. Et klassecharter udgør klassens egne mål for trivsel. Klassens elever udvælger artikler fra Børnekonventionen, som de finder relevante for deres liv i klassen. De valgte artikler omskrives af eleverne til et sprog, de forstår. Derudover skal eleverne skrive, hvad artiklen indebærer i det daglige. Læreren skal derefter bruge chartret som redskab ved eventuelle konflikter eller i klassesamtaler. I dialog med eleverne kobler læreren situationer fra skolelivet sammen med rettighederne i Børnekonventionen.
For at blive Rettighedsskole skal der desuden foretages tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser med skolens elever. På en tryghedsvandring undersøges, hvordan eleverne oplever at bevæge sig rundt på skolen, og især hvor de helst ikke kommer, fordi de oplever det som utrygt. Tilgængelighedsundersøgelserne undersøger hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at bruge skolens tilbud og faciliteter – også hvis man eksempelvis har et handicap.
Alle elever skal høres
Fra UNICEF’s side er det et krav, at Rettighedsrådet består af både elever og ansatte. På Vestegnens Privatskole har de endvidere valgt, at der skal være repræsentanter fra alle skolens klasser for at opnå en bred repræsentation i rådet. Om det valg fortæller rettighedskoordinator Ulla Andersen:
»Det er måske ikke helt almindeligt at have så mange børn i rådet, men vi har prioriteret det, så alle klassetrin bliver hørt. Derudover får vi praktiseret, at rettighedsrådet arbejder i en demokratisk proces med flere forskellige. Rettighedsskoler skal basere sig på værdier som lighed, respekt, tolerance og deltagelse, så derfor giver det god mening, at eleverne, der går forrest, forstår at opdyrke og praktisere værdierne internt i rådet.«
I januar var flere medlemmer fra Rettighedsrådet på et kursus i kommunikation. Rådets elever var så begejstrede for de redskaber, som de blev præsenteret for på kurset, at de selv valgte at undervise resten af skolens elever. Om baggrunden for tiltaget fortæller den ene af initiativtagerne, Frederikke fra 8.B:
»Hvis vi skal finde ud af om rettighederne bliver overholdt, så må vi og alle eleverne have evnen og sproget til at kunne tale om det. Vi skal kunne snakke med hinanden og forstå hinanden, samt mærke hvordan andre har det.«
Frederikke suppleres af Olga fra 8.A., som også er med i Rettighedsrådet:
»En del af kurset gik ud på at lære, hvordan man får sit budskab ud. Det kan andre børn også have gavn af. Vi vil gerne, at alle tør at sige deres mening foran andre, men samtidig formår at gøre det på en respektfuld måde, så andre også lytter.«
Skolens mål er at blive certificeret i løbet af næste skoleår.
[1] Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), 2019
Faktaboks: Hvordan bliver man UNICEF Rettighedsskole?:
For at blive en rettighedsskole skal man først tage kontakt til UNICEF og derefter gennemfører følgende trin.
Trin 1:
Her laves der baseline-undersøgelser blandt elever og personale i forhold til deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed. Det efterfølges af workshops for hele skolens personale og elevråd. Forældre informeres om initiativet og får viden om Børnekonventionen.
Trin 2:
Rettighedsrådet dannes, og lærere og pædagoger inddrager konventionens artikler, hvor det falder naturligt i den daglige undervisning.
Trin 3:
Rettighedsrådet er tovholder på tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser, som sammen med baselines danner grundlag for den handlingsplan, som skolen skal lave.
Trin 4:
Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Handlingsplanen sættes i gang med Rettighedsrådet som tovholdere. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse fx krise-/sorgplan, mobbepolitik, ligeværdigheds-erklæring og rutiner for konflikthåndtering, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt.
Trin 5:
Undersøgelserne fra trin 1 og 3 gentages, og Rettighedsrådet evaluerer årets arbejde. Skolen certificeres herefter som UNICEF Rettighedsskole. Evalueringen danner udgangspunkt for, at Rettighedsrådet gentager processen med nye indsatsområder.
Samfundet er i konstant forandring. Det formes af dem, der lever i det. Men hvad hvis de ikke er klædt ordentlig på til det? På flere privatskoler har man indført et selvstændigt ”medborgerskabsfag” for at styrke den demokratiske dannelse. En af dem er Sct. Ibs Skole i Horsens.
I New York Times kan man læse, at en amerikansk stat sagsøges af elever for manglende undervisning i medborgerskab. Herhjemme viser undersøgelser en stigende tendens til, at unge føler sig udenfor samfundet, og det er selvom de danske unge indtager førstepladsen i viden om demokrati og samfundsforhold. Det tyder altså på, at børn og unge ikke formår at omsætte viden til aktiv samfundsdeltagelse. Den tendens har flere privatskoler valgt at gøre op med. I forvejen har privatskolerne et stort fokus på demokratisk dannelse og medborgerskab, men stadig flere gør det til et selvstændigt fag, eksempelvis Sct. Ibs Skole.
Demokrati og ligeværd på skoleskemaet
I sommer valgte Sct. Ibs Skole i Horsens at gøre medborgerskab til et fag på skoleskemaet for 5. klasserne. Ideen kom fra nogle af skolens lærere, som ønskede at skabe en faglig ramme, der allerede fra mellemtrinnet beskæftigede sig med det at være en del af et samfund. En af initiativtagerne, lærer Anne Katrine Sand, fremhæver, at fokus i faget overordnet er på den måde, man taler med hinanden og forholder sig til hinanden. »Det er vigtigt, at alle kan komme til orde og blive hørt, så vi taler meget om den demokratiske samtale og øver os i den,« fortæller læreren.
I takt med at samfundet forandrer sig, udvikler demokratiet sig selv sagt også. De sociale medier har eksempelvis gjort det muligt at indgå i demokratiske samtaler med andre på nye måder, og børn og unge stifter tidligere og tidligere bekendtskab med de digitale platforme. En af de største drivkræfter for initiativtagerne, var derfor at sætte digital dannelse på skemaet endnu tidligere end før. Og den mulighed blev styrket med indførelsen af medborgersskabsfaget.
Indtil videre har 5. årgang fået udvidet skemaet med en ekstra lektion, og der er afsat yderligere tid til, at klasserne kan komme på ture ud af huset. I det kommende skoleår kommer både 5. og 6. klasserne til at have medborgerskabsfaget.
Medborgerskab er digital dannelse, menneskerettigheder og førstehjælp
Som nævnt består medborgerskabsfaget bl.a. af et forløb om digital dannelse. Skolen har i den forbindelse haft besøg af en advokat, der har fortalt om de love, der gælder for deling af billeder, og hvad børn og unge skal være opmærksomme på, når de færdes på de sociale medier.
Derudover handler en stor del af medborgerskabsfaget om, at eleverne skal opleve medbestemmelse og opnå demokratisk selvtillid, så de bliver aktive medborgere i de fællesskaber, de er en del af. Faget har derfor et forløb med fokus på menneskerettigheder, de forskellige styreformer, og hvordan man kan gøre sin mening gældende. Eleverne har lært om kommunikation med rollespil og dilemmakort. Dertil har eleverne udarbejdet deres bud på, hvordan Sct. Ibs Skole og klasselokaler med fordel kan se ud i fremtiden.
Men medborgerskab handler om mere endnu. Det handler også om at hjælpe andre. 5. klasserne er derfor bl.a. blevet undervist af en Falckredder i førstehjælp. Udover at blive klogere på kroppen, kan eleverne nu give livreddende førstehjælp, og ved hvordan og hvornår en hjertestarter bruges.
Medborgerskab kommer altså til udtryk på mange måder, som skolen prøver at rumme.
Private skoler er et spejl af samfundet
Medborgerskab kan ses som en grundsten i vores samfund. Og for at kunne udøve medborgerskab, må man have viden om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, man har som borger i samfundet. Man må også have kompetencerne til at gøre brug af rettighederne. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, demokratisk dannelse og rettigheder på. På Sct. Ibs Skole har det udmøntet sig i et selvstændigt fag, som lærer eleverne, hvad vil det sige at være borger i et samfund, og hvilke muligheder og hvilket ansvar, der følger med.
At Sct. Ibs Skole kan skabe et nyt fag, skyldes den frihed, som de frie grundskoler har til at bestemme ”vejen ad hvilken”, de vil opfylde de mål og krav, der er sat for skolerne. Det giver de frie grundskoler mulighed for at agere mere agilt og tilpasse sig det fællesskab, som de både er en del af og til for. Det kan man lade sig inspirere af.
”Design for Change” (DFC) er et verdensomspændende undervisningsprogram. Gennem en proces på fire simple trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.
Skoleprojektet Design for Change startede i Indien i 2009 og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Med udgangspunkt i en fire-trins proces, hvor elever skal ”opdage”, ”drømme”, ”skabe” og ”dele”, vil DFC-programmet lære børn, at de kan gøre en forskel og ændre verden omkring dem.
På Skorpeskolen i Hellebæk bruger de Design for Change som en metode til at arbejde med innovation og entreprenørskab i tråd med skolens profil og værdigrundlag, der kort formuleret lyder: At man skal have modet til at være innovativ med sin viden.
Rune Schou, pædagogisk konsulent hos VIA CFU og ansvarlig for DFC Danmark, fremhæver, at undervisningsforløbet har en stor værdi ift. at ruste elever til fremtiden; empati og troen på at man selv kan skabe forandring, er efterspurgte egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig påviser forskning, at forløbet bl.a. styrker eleverne inden for kommunikation, samarbejde, kreativitet og videnskonstruktion[1].
Mod, innovation og viden
Udover at integrere de innovative og entreprenørskabende elementer fra DFC-tilgangen i den daglige undervisning, har skolen også hvert år et 3-ugers DFC-forløb med en projektorienteret tilgang til processen. Under forløbet bliver det almindelige skema opløst, og alle årgange fokuserer, sammen med deres lærere, på de fire trin. Efter de tre uger afholder skolen en messe, hvor alle elever har en stand, hvor de fortæller om deres projekt og deres refleksioner over forløbet.
Skolen har netop afholdt dette års første uge i forløbet, hvor eleverne har været igennem ”opdage”- og ”drømme-fasen”. Som noget nyt i år har skolen valgt at opdele forløbet i to perioder, så eleverne først gennemfører de to sidste faser efter vinterferien – det får de to uger til. Det skal give rum til, at eleverne mellem de to perioder kan nå at reflektere over deres projekt og skabe kontakt til virksomheder/organisationer vedrørende viden og eventuelle sponsorater, som er en vigtig del af socialinnovation.
Elevernes projekter bliver igen i år tilmeldt den nationale DFC-konkurrence, hvor vinderen går videre til den internationale ”Design for Change Festival”, som bliver afholdt forskellige steder verden over. Senest blev festivalen afholdt i Taiwan i december, hvor det var tre elever fra Skorpeskolens 7. klasse, der repræsenterede Danmark. Her fortalte de om deres projekt ”Børn hjælper børn”, som skulle være med til at ændre på, at nogle børn har mange ting, mens andre ikke har.
De fire trin:
Opdage-fasen: Eleverne skal tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. Hertil skal eleverne undersøge, om deres tænkte udfordring er et reelt problem og for hvem.
Drømme-fasen: Eleverne skal brainstorme på kreative løsninger til udfordringen og visualisere succesen.
Skabe-fasen: Eleverne skal skabe handlinger bag deres idéer og reflektere over processen.
Dele-fasen: Eleverne skal som afslutning dele deres erfaringer med omverdenen, så de kan inspirere andre.
Børn hjælper børn
De tre elever blev inspirerede til deres projekt, da de så dokumentarserien ”Barndom på bistand”. Det fik pigerne til at ”drømme” om at starte en organisation, hvor børn hjælper børn. Et af tiltagene skulle være, at børn kunne sende legetøj og andre ting ind til organisationen. Disse gaver skulle organisationen derefter sende videre til børn med behov. Børnene, der modtog gaverne, skulle kaldes for ”supervogtere”. De ville have gaven, til den ikke var til gavn for dem selv mere, hvorefter de skulle sende den tilbage til ”Børn hjælper børn”. På den måde kunne et nyt barn få glæde af gaven, og den samme gave ville blive genbrugt igen og igen til glæde for flere børn.
Fra idé til handling
For at være sikre på, at det var en reel udfordring, kontaktede de tre elever Mødrehjælpen, som bekræftede, at det er et problem, at en del danskere ikke har råd til dagligdagsting og legetøj. De kontaktede også steder med kendskab til mange udsatte børn. Derudover lavede de aftaler med forskellige institutioner om at blive indsamlingssteder, bl.a. biblioteker og kulturhuse. Pigerne udformede også medaljer og diplomer til de donerende børn; ”superheltene”. På den måde kunne ”superheltene” vise, at de havde hjulpet og inspirere andre til at gøre det samme.
For at skabe opmærksomhed om projektet kontaktede pigerne journalist og foredragsholder Signe Wenneberg – en af de førende stemmer inden for bæredygtighed og genbrug. Hun delte pigernes projekt med sine 30.000 følgere på Facebook og Instagram. De tre elever kontaktede også virksomheder i søgen efter sponsorater og havde held med at få hjælp fra flere større virksomheder.
Men de tre elever stødte også på udfordringer undervejs. F.eks. havde de svært ved at finde økonomi til og virksomheder, der kunne transportere gaverne ud til børn med behov rundt om i landet. De måtte derfor gå andre veje og valgte i stedet at give gaverne til krisecentre. At støde på udfordringer er en forventelig del i designprocesser. På scenen i Taiwan forholdte eleverne sig til problematikken: »We have learned, that even though you will face problems during the process, you need to believe, that you can find a solution« og »Things there might seem easy mostly takes a long time«, en udtalelse, der fik publikum til at reagere med anerkendende smålatter og klapsalver.
Fagligheden i Design for Change
Tilbage på Skorpeskolen sidder skoleleder Jesper Storm Nørskov. Han er ikke nervøs for, at eleverne ikke når de faglige mål gennem det projektorienterede arbejde, tværtimod.
»Vejen hen til f.eks. at lave en velgørenhedskoncert, som jeg har haft nogle elever til at gøre i et tidligere projektforløb, den vej er jo fyldt med matematiske beregninger: Hvordan kan vi få det her til at løbe rundt? Hvor meget skal vi have solgt i boden? Og fra dansk var der hele formidlingsdelen”
For Jesper Storm Nørskov handler det om, at bl.a. læreren – også under et projektorienteret forløb – skal være dygtig til at se, hvor pågældende kan få sine fag ind i forløbet og hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem fag og det praktiske arbejde:
»I stedet for at tænke faglighed først og have en fhv. lineær proces derhen – du skal lære det her – som man ofte har i skolen, så skal der med DFC tages udgangspunkt i eleverne og deres idéer, og hvordan jeg som lærer kan tænke min faglighed ind i det«.
Privatskolerne kan gå all-in
Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører DFC-undervisningsforløb, er der ikke tal på, men den ansvarlige for DFC Danmark, Rune Schou, vurderer, at det er under 100. Og han pointerer, at en stor del af dem er frie- og private grundskoler. »Privatskolerne har mere frihed til at planlægge undervisningen og gå all-in på projektet,« siger Rune Schou.
På Skorpeskolen vil man ikke være foruden DFC-forløbet, her fortæller skoleleder Jesper Storm Nørskov:
»Udover at tankerne fra de fire trin kan bruges i den almindelige undervisning, så får vi med DFC-forløbet en fokuseret periode, hvor entreprenørtankerne får lov til at fylde ekstra meget. Det tilbagevendende forløb gør medborgerskab til en del af elevernes bevidsthed og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden«.
Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor i år. Flere organisationer melder om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.
Flere danske organisationer fortæller, at de i år oplever flere bidrag fra private initiativtagere. Hos Blå Kors har de eksempelvis modtaget så mange ekstra bidrag, at de i år kan give julehjælp til 200 flere familier ift. sidste år. Samme melding lyder fra Dansk Folkehjælp, som har nået en indsamlingsrekord på 14,7 mio. Desværre fortæller organisationerne også, at selvom de ser positive tendenser ift. folk, der donerer, så er der stadig flere, som søger og har behov for julehjælp.
Hos Frelsens Hær i Roskilde kan de også mærke folks øgede lyst til at hjælpe andre. De modtog i denne uge en kæmpe gavedonation fra Roskilde private Realskole, hvormed skolen slog egen rekord fra sidste år. På skolen kalder man projektet for ”Omvendt jul”. Skolen bruger projektet som en del af et forløb, hvor eleverne lærer om det at hjælpe andre, forstå og anerkende forskelligheder og at bidrage til fællesskabet.
Startede i det små
Skolen startede med ”Omvendt jul” sidste år. Her gav børnene fra SFO’en deres gamle legetøj til Frelsens Hær, som sørgede for at give gaverne videre. Det var sådan en succes, at skolen i år har valgt at engagere flere klassetrin og gøre endnu mere ud af det. De indsamlede gaver blev afhentet i hestevogn ved Roskilde private Realskole og kørt til Frelsens Hærs kontor i byen. Alle klassetrin – fra 0. til 9. – har desuden i forløbet haft strukturerede samtaler om det vigtige i at give til andre.
”Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode værdier”
Men hvorfor gør skolen så meget ud af ”Omvendt jul”, og hvorfor er det Frelsens Hær, der modtager gaverne? En af initiativtagerne, SFO-leder Mette Knudsen, fortæller:
”At det blev til Frelsens Hær lå ikke nødvendigvis lige for. Vi er ikke en skole med et religiøst tilhørsforhold, men værdierne bag organisationens arbejde; at man skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab, er værdier, der fylder på vores skole i dagligdagen.”
At frie og private skoler baserer og bygger deres aktiviteter på særlige værdier, er en del af skoleformens eksistensberettigelse. Ved at omsætte værdierne til konkrete initiativer, som på Roskilde private Realskole, gør de private skoler en forskel for ikke alene de elever, der går på skolerne, , men også for samfundet generelt.
Mette Knudsen uddyber:
”Som skole har vi et socialt ansvar i vores lokalområde og på større skala. Det er vigtigt at lære vores elever, at de kan og bør bidrage – også uden for skolen. De værdier, som de lærer og bruger i dagligdagen på skolen, viser vi dem, at de kan bruge uden for skolen.”
Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.
Flere kostskoler i Danmark er et tilbud for børn og unge med særlige behov. Skoleformen har det svært, selvom den skaber mønsterbrydere. Hvad vanskeliggør forholdene for kostskolerne? Og hvad er det, der gør, at skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der?
De danske kostskoler er private skoler, og der er stor diversitet blandt dem. Et mindre udsnit af kostskolerne har elever, hvor forældrene betaler opholdet. For andre kostskoler er det kommunen, der anviser skoleformen til børn og unge med faglige, sociale og personlige udfordringer.
Sidstnævnte kostskoler løser en særlig samfundsopgave for børn og unge i den skolepligtige alder, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller har behov for et miljøskift. Alligevel har denne kostskoleform været under pres i adskillige år. Manglende viden om kostskoler kan være årsag til, at kommuner i stedet tilbyder børn og unge at komme på et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Derudover bliver flere af disse børn og unge forsøgt inkluderet på almindelige skoler evt. med støttende indsatser såsom kontaktpersoner, familiebehandling og aflastning. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for kostskolerne ændret sig; skolerne rummer færre, men stadig mere belastede elever1.
Kostskolerne under lup
Forstander på Ringe Kostskole, Mariann Kordif, har arbejdet på skolen i 30 år og har på første hånd oplevet udviklingen for kostskolerne. Hun fortæller, at der i løbet af 00’erne opstod en stor samfundsinteresse for, hvordan børn og unge blev behandlet på anbringelsesstederne i Danmark. Det skyldtes, at man ønskede at vide, hvad skattekronerne gik til, og at der på daværende tidspunkt fandtes uregulerede privatejede opholdssteder. Her kunne ejeren have en subjektiv økonomisk interesse i at holde udgifterne nede. Der opstod den myte, at alle anbringelsesophold af profithensyn var ude på at skumme fløden. Forstander Mariann Kordif fortæller videre:
»Dertil kom påstanden om, at det ’slet ikke nytter noget at anbringe børn og unge’. Det er svært at måle socialt arbejde, og i nullerne oplevede jeg en meget stærk New Public Management-tankegang, hvor ting kun havde legitimitet, hvis de kunne måles og vejes. Det gjorde det svært at komme igennem med vores budskaber, da det som bekendt er sådan, at man kan måle meget, der er vigtigt, men at det er ikke alt det vigtige, der kan måles.«
Der har også været en tilbøjelighed til at se på trivsel og skolegang som to adskilte dele: I det sociale system blev skolegang anset for at være sekundært; først skulle børn og unge have det godt, herefter kunne de begynde at gå i skole. Siden har forskning påvist, at skolegang er en af de stærkeste enkeltfaktorer i mønsterbrydningsprocesser2.
En kostskole er en skole
Gennem mange år har der været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. Det kom f.eks. til udtryk med lovændringerne omkring Barnets Reform i 2010, hvor formålsparagraffen i servicelovens § 46 bl.a. tilsagde, at den støtte, der ydes til udsatte børn og unge, også skal have til formål at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse3.
Netop skolegang står og har altid stået som det primære fokus i kostskolernes arbejde med de udsatte unge. Lovgivningsmæssigt placerer kostskolerne sig også under Undervisningsministeriet, hvor andre socialpædagogiske opholdssteder hører under Socialministeriet. På kostskolerne foregår skolegang og øvrigt pædagogisk arbejde – i modsætning til på opholdsstederne – på et og samme sted. Det giver de unge færre voksne at skulle forholde sig til. Således kan kostskolerne tilbyde en samlet indsats for den unge, hvor skolegang og det socialpædagogiske arbejde går hånd i hånd. Om vigtigheden af skolegang fortæller forstander Mariann Kordif:
»Min erfaring er, at skolegang direkte og indirekte kan flytte børn og unges fortælling om dem selv fra at være ’unormal’ til at blive ’skoleelev’. Skolegang bliver dermed redskabet til at skabe trivsel – en meget uvant følelse og tanke for vores unge og socialsystemet.«
Flere SFI-rapporter4 peger på, at skolegang for mange anbragte børn og unge er en vej til trivsel, og hvor det faglige kan bidrage til en positiv selvforståelse.
Kostskolernes gør en forskel
Ud over at give de unge en styrket faglighed, oplever Mariann Kordif også, at kostskolernes fokus på skolegang giver de unge en øget følelse af at være ”normal”:
»Kostskolerne skaber en stærk historie om, at den unge skal gøre noget så almindeligt, som at gå i skole, selvom det kan være kedeligt. Vi taler ind i en normalitet og fastholder normaliteten. Jeg har aldrig mødt en ung, der ikke drømmer om at være ’normal’ – hvad det så end betyder – og det er denne ’drøm’, vi gør tykkere.«
På Ringe Kostskole er det ca. 95% af eleverne, som får en fuld afgangsprøve. Rambøll har lavet en undersøgelse af lignende kostskoler, der viser, at 80% af eleverne fem år senere er selvforsørgende, enten i job eller under uddannelse (2010).
To unge, der har gået på Ringe Kostskole, kan skrive under på, at kostskolen har gjort en stor forskel. Den ene tidligere kostelev fortæller:
»Da jeg kom til kostskolen, var jeg en meget stille og genert pige, som havde svært ved skolen, fordi jeg ikke stolede på mine egne evner. Kostskolens personale fik mig – med deres støtte og omsorg – til at tro på mig selv, og jeg blev derfor bedre fagligt og socialt. Kostskolen gav mig sikkerhed og mulighed for at genskabe tilliden til andre mennesker. Jeg blev mere moden og klædt godt på til verden udenfor. Jeg går nu på hf, hvilket ikke havde muligt uden kostskolens hjælp.«
Samme kvaliteter fremhæver en anden tidligere elev:
»Jeg gik på Ringe Kost- og Realskole fra 8. til 10. klasse, hvilket har hjulpet mig utroligt meget. At blive anbragt på kostskolen var mit helt eget valg og helt klart det bedste valg, jeg har truffet. Kostskolen har både givet mig støtte, omsorg og en hjælpende hånd med både skole og det sociale liv. Lige nu går jeg på Svendborg Gymnasium og HF, hvilket jeg slet ikke ville have været klar til, hvis ikke jeg havde valgt kostskolen.«
Hvis man skal tro på statistikkerne, så er vi i Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv5. Alligevel tyder det på, at kostskolerne med deres fokus på skolegang og omsorg gør en forskel. Med kostskolens hjælp kommer de unge videre: De finder ud af, at de duer til noget, og de unge begynder at tro på, at de også kan tillade sig at drømme store drømme for fremtiden, selvom de ellers bliver karakteriseret som udsatte. Kostskoler for børn og unge med særlige behov er et tilbud og en anbringelsesform, som har sin berettigelse.
[1] SFI: Anbragte børns skolegang på intern skole, 2016
[2] SFI: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 & VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017
[3] VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017
Nørre Aaby Realskole har en støtteforening: Frk. Ellas Portemonnæ. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr.
Frk. Ellas Portemonnæ er navnet på støtteforeningen for Nørre Aaby Realskole. En forening der har eksisteret i sin nuværende form siden 2014. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr til brug i undervisningen.
Fra Frk. Ella til i dag
I 1896 startede den dengang 27-årige Frk. Ella skolen for 20 elever og med sig selv som eneste underviser.
Frk. Ella var kendt for sit store hjerte og sin evne til at omfavne alle skolens elever. Hendes interesse for elevernes trivsel rakte ud over skolen og ind i elevernes hjem. Hun bekymrede sig oprigtigt, hvis der var udfordringer i hjemmene.
På kort tid formåede Frk. Ella med sit rummelige sind at tiltrække så mange nye elever, at skolen måtte udvide. I dag går der over 400 elever på Nørre Aaby Realskole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen har desuden en vuggestue og børnehave tilknyttet.
Frk. Ellas grundholdning om at hjælpe, hvor der er behov, har sat sine spor på Nørre Aaby Realskole – hele vejen op til i dag. Skoleleder Carsten Krag fortæller:
”Alle forældre synes, at det er en god idé med støtteforeningen. I forvejen gør vi meget for, at alle, der vil skolen, kan gå her. Jeg oplever, at forældre aktivt vælger os, selvom hverdagsbudgettet måske ikke rækker til det. Dem kan vi nu med opbakning fra den store forældregruppe i højere grad gå ind og hjælpe, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur.”
Carsten Krag udtrykker desuden, at han oplever, at de fleste forældre, der vælger private skoler har et ønske om at tage ansvar for fællesskabet i og omkring skolen.
Ansvar for fællesskabet
Det er nemlig ikke kun på Nørre Aaby Realskole, at skoleleder Carsten Krag har noteret sig, at der en særlig følelse og proaktivitet i relation til det sociale ansvar for fællesskabet:
”Jeg oplever, at det som noget generelt for de private skoler. Vi vil hjælpe og give plads til alle, så længe man vil skolen. Der er et fælles sigte: Vi vil have, at alle børn skal have den bedste skolegang, og at vi skal værne om hinanden.”
Hos foreningen Danmarks Private Skoler glædes man over de mange sociale tiltag, som gør det muligt for nogle børn at gå på en fri privat skole og deltage i skolernes aktiviteter – uanset deres økonomiske baggrund. Det skaber ikke kun tryghed for de familier, som står med udfordringerne. Det skaber tryghed i alle elevers hverdag.
For at have et så bredt socioøkonomisk elevgrundlag som muligt, mener foreningen dog, at det er nødvendigt, at politikerne ser på fripladsordningen, som er en særskilt post på Finansloven og uafhængig af koblingsprocenten. Et reelt frit skolevalg – for alle – opnås først, når staten forhøjer fripladspuljen, så den svarer til det behov, der er.
Foreningen er opkaldt efter grundlæggeren af Nørre Aaby Realskole, Frk. Ella Jørgensen og hendes portemonnæ (pengepung).
Formand Karsten Suhr har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på Årsmøde 2018 for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Beretningen har den røde tråd som overordnet tema:
»Den røde tråd symboliserer, at noget hænger sammen eller har en sammenhæng. Den røde tråd er den historiske sammenhæng fra de første private skoler til dem, der findes nu. Den røde tråd er skolefriheden og det frie skolevalg; de private skolers ret til at være – og til at være dem, de er. Den røde tråd er pejlemærket for de private skoler; at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt. Den røde tråd er værdierne, de private skolers ”vi er”; det, der differentierer os fra andre skoler; det, der differentierer os fra den offentlige skole. Det, der er eksistensberettigelsen. Den røde tråd er sammenhængen, mellem det vi (foreningen og skolerne) siger, vi gør, – og det vi faktisk gør. Den røde tråd er det, der binder de private skoler sammen – med hinanden og med foreningen.«
Bent Gangelhof flankeret af elever fra Nyborg Friskole
Danmarks Private Skoler har talt samfundsansvar med tidligere skoleleder for medlemsskolen Nyborg Friskole, Bent Gangelhof.
Skoleleder Bent Gangelhof har været frontfigur for Nyborg Friskole, siden han startede skolen i 1996. For ham har det altid handlet om at skabe en skole, der tilgodeser elevernes forskellige behov. Det har ifølge ham kun været muligt, da skolen som frie grundskole har haft frihed til at forme sig efter eleverne.
Skole for eleverne
I stedet for at eleverne skal passe til skolen, har det været et mål for Bent Gangelhof at lave en skole, der tilgodeser elevernes behov.
– ”På min skole bliver børnene ofte skrevet op kort efter, at de bliver født. Det betyder, at ingen ved, hvordan det barn vil være, når det skal starte i skole. Vi optager altid efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at hverken adfærd eller faglighed ligger til grund for, om barnet kommer ind, men opskrivningstidspunktet. Til indskrivningssamtalen taler vi kun om, hvad vi prioriterer som skole, og om forældrene kan se sig selv støtte op om det”, udtaler Bent Gangelhof.
Og den tidligere skoleleder uddyber;
– ”Det har derfor altid været vigtigt for mig at sætte et hold af lærere, som er i stand til at identificere børns udfordringer og sætte ind – lærerne skal kunne rumme børnenes forskellige behov. Oplever en lærer eksempelvis, at den samme dreng kravler på væggene i hver time, skal læreren kunne se på, hvorfor drengen gør det, og ikke mindst hvad gør vi for, at han kan trives i timen og på skolen. Måske opdager læreren, at drengen ikke er opmærksomhedsforstyrret, men snarere keder sig i undervisningen pga. sin høje begavelse. For mig er det også at tage socialt ansvar at sikre talentudvikling for de højt begavede, ligesom det er at give specialundervisning til de elever, der oplever faglige udfordringer.”
Nyborg Friskole er i øvrigt certificeret som profilskole for specialundervisning.
Civil ulydig humanist
For Bent Gangelhof har det været vigtigt, at der var plads til alle på skolen.
Selvom der ikke var lovhjemmel til det på daværende tidspunkt, tøvede Bent Gangelhof ikke med at lave modtagerklasser for asylbørn, da flygtningestrømmen til Danmark var på sit højeste. Hans insisteren på at fuldføre projektet gjorde siden, at der blev givet godkendelse til to asylklasser på Nyborg Friskole. På spørgsmålet om, hvorfor han valgte at gøre det, svarer han;
– ”Jeg gjorde det selvfølgelig først og fremmest af humanitære grunde, men jeg gjorde det også, for at ryste ved den virkelighed, som eleverne på skolen har. De har godt af at se, at der er andre, som ikke har det som dem. Jeg så det som en mulighed for at styrke dannelsesprocessen hos skolens børn og unge. Det gav virkelig meget værdi til skolen. Eleverne fik nogle fede oplevelser og relationer på tværs af kulturer.”
At skabe fleksible rammer for at imødekomme forskellige elevers behov har været højt prioriteret i Bent Gangelhofs virke som skoleleder. Det samme har netop ideen om, at man kan tage ved lære af andre kulturer.
Vi kan lære af hinanden
Bent Gangelhof er af den holdning, at man let bliver fanget i de samme mønstre og ensidig tænkning, hvis man ikke er åben for omverdenen omkring en.
– ”Jeg sendt mange udskolingselever til udlandet, f.eks. sydøstasiatiske lande, af den simple grund, at de vokser mere på den ene uge, end de normalt gør på mange måneder. De ser børn, der ser anderledes ud og tænker anderledes – de bliver nødt til at forholde sig til sig selv og den verden, de lever i. Det er rigtig sundt.”
At være åben for anderledes måder at gøre tingene, har også været en rettesnor i arbejdet som skoleleder. Bent Gangelhof har selv været glad for rejse rundt i verden og blive inspireret af andre skolekulturer. En af turene gav ham for 21 år siden anledning til at sætte engelsk på skemaet allerede fra 0. klasse. Det var ellers et initiativ, man var tilbageholdende med i Danmark på daværende tidspunkt, da flere eksperter mente, at det kunne forvirre danskindlæringen. Det gav så gode resultater, at flere skoler adopterede systemet siden hen.
Bent Gangelhofs mange besøg i udlandet, og de netværk han her har etableret, er også kommet andre skoleledere til gode. Bent Gangelhof har været primus motor på mange af de studierejser for de private skolers ledelser, der har været afholdt over de seneste år.
Har sat aftryk
Bent Gangelhof er en ildsjæl, der med sit værdisæt og syn på skole har sat sit aftryk på ikke bare på Nyborg Friskole, men på de private skoler i det hele taget.
Torsdag d. 16. august blev der holdt afskedsreception på Nyborg Friskole. Et kapitel er afsluttet. Bent Gangelhof glæder sig til at få god tid til nogle af sine hobbyer: Fiskeri, cykling, løb, rejser og læsning. Desuden slipper han ikke den frie skoleverden helt, da han fungerer som certificeret tilsynsførende.
Orientering om dataansvar i forholdet mellem Friplads- og Vikarkassen for private gymnasier og tilskudssøgende gymnasier
Fra d. 25. maj 2018 er EU’s databeskyttelsesforordning trådt i kraft. Det betyder bl.a., at det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt der skal indgås databehandleraftaler med virksomheder som skolen udveksler persondata med, eller om der ved udvekslingen af persondata sker en videregivelse, som gør den modtagne virksomhed til dataansvarlig. Denne vurdering skal også finde sted i relation til dataudveksling med foreningen Danmarks Private Skoler.
I forbindelse med ansøgningen om og udbetalingen af tilskud til vikardækning og fripladstilskud, bliver der udvekslet en del data, herunder persondata.
Friplads- og Vikarkassen beslutter selv hvordan, med hvilke midler og med hvilken hjemmel, der arbejdes i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Det er derfor Danmarks Private Skolers vurdering, at Friplads- og Vikarkassen bliver dataansvarlig for de persondata, der videregives til brug for behandlingen af ansøgningerne. Det betyder, at der ikke skal indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Den data, der videregives til Danmarks Private Skoler behandles og opbevares i henhold til persondataforordning og videregives ikke til eksterne dataansvarlige uden skolens samtykke.
Hvornår er der ikke behov for en databehandleraftale?
Der skal altså ikke indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler. Der skal nemlig ikke laves databehandleraftaler i de tilfælde, hvor skolen ikke har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen (det specifikke formål) for brugen af den persondata, den videregiver, eller om hvordan og med hvilke midler persondata behandles. Der vil være tale om videregivelse af data til en anden dataansvarlig.
Hvornår er der generelt behov for en databehandleraftale?
Hvis der er tale om en udveksling af persondata, hvor skolen har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen for brugen af persondata, altså hvilket specifikt formål, samt hvordan og med hvilke midler persondata må behandles, vil det som udgangspunkt være nødvendigt med en databehandleraftale. Et kendetegn ved den situation er også, at skolen har mulighed for at tilbagekalde/få slettet personoplysningerne igen.
Et godt eksempel på dette er videregivelse af persondata til lønsystemer. Her videregiver skolen persondata med en klar instruks om grænsesætningen (det specifikke formål); at kunne udbetale løn. Persondata bruges ikke til andet. Der vil kræves en databehandleraftale.
Sker der ingen udveksling af persondata, men alene anden data, vil der ikke være behov for en databehandleraftale.
Det er fortsat skolens ansvar, at skolens behandling, og dermed videregivelse af, personoplysninger er lovlig.
Læs mere om personoplysninger, databehandler/dataansvarlig, hjemmel og persondata generelt, klik her.
Læs Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers politik for behandling af data, klik her.
