Danmarks Private Skoler

Forfatter: Tine

  • Overenskomstændringer for børnehaveklasseledere, BUPL, 3F og HK pr. 1. april 2022

    Overenskomstændringer for børnehaveklasseledere, BUPL, 3F og HK pr. 1. april 2022

    I forbindelse med forhandlingerne af overenskomsterne for lærere og børnehaveklasseledere samt med BUPL, 3F og HK i 2021 blev der indgået aftaler om følgende ændringer, der træder i kraft pr. 1 april 2022. 

    Børnehaveklasseledere

    Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

    • Basisløntrinnene for børnehaveklasseledere forhøjes med 4.700 kr. årligt (2012-niveau).

    BUPL (Pædagogiske personale ved frie grundskoler og gymnasier)

    Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

    • Lønnen til afdelingsledere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere hæves med 2.000 kr. årligt (2012-niveau). Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ansat før 31. marts 2013 og aflønnet efter skalatrin 30 er ikke omfattet af lønstigningen.
    • Der etableres et nyt slutskalatrin 39 for pædagoger med 10 års anciennitet. Fremadrettet følger lønanciennitetsforløbet statens skalatrin 29, 31, 33, 35, 38, 39. Alle skalatrin er 2-årige. Pædagoger med mere end 10 års anciennitet skal derfor omplaceres til skalatrin 39.
    • Der etableres et nyt AMR-tillæg på kr. 540 pr. måned (2012-niveau).
      • For tillidsrepræsentanter, der også er valgt som AMR gives et samlet tillæg på kr. 810 for begge funktioner.
    • Pædagogstuderendes lønninger løftes med kr. 365 pr. måned (2012-niveau).
      • Lønnen for pædagogstuderende i 2. praktikperiode udgør herefter 10.704 kr. pr. måned og i 3. praktikperiode udgør lønnen herefter 11.039 kr. pr. måned (begge 2012-niveau).
    • Lønnen til timelønnede hæves med 2 kr. for pædagoger og 1,5 kr. for øvrige timelønnede (begge 2012-niveau).
      • Lønnen udgør herefter 185 kr. for pædagoger og for øvrige timelønnede udgør lønnen 138,50 kr. (begge 2012-niveau)

    Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her. 

    Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.

    3F (Rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere ved frie grundskoler og gymnasier)

    Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

    • Pensionsprocenten i overenskomsten hæves fra 14% til 14,5%. Alle medarbejdere, har derfor herefter krav på en minimumspensionsprocent på 14,5%.  
    • Karensperioden for pension til nyansatte sænkes fra 8 til 4 måneder. Medarbejdere, der pr. 1 april 2022 har mindst 4 måneders lønanciennitet og som også opfylder de to andre overenskomstsbetingelser for at opnå pension (fyldt 21 år og er beskæftiget gennemsnitlig mindst 8 timer pr. uge) vil herefter have krav på pension. 
    • Der etableres et nyt løntillæg til skalatrin 21 på kr. 2.000 årligt (2012-niveau). 
    • CFU-forligets seniorbonus på 0,8% fra det fyldte 62. år implementeres i overenskomsten.
      • Se særskilt nyhed vedr. seniorbonus her.

    Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her. 

    Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.

    HK (Administrativt personale på frie grundskoler og gymnasier)

    Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

    • Pensionsprocenten i overenskomsten hæves fra 15% til 16%. Alle medarbejdere, har derfor herefter krav på en minimumspensionsprocent på 16%.  
    • Lønnen for timelønnede hæves med 1,5 kr. pr. time (2012-niveau).
      Lønnen for timelønnede uden relevant kontorfaglig uddannelse udgør herefter 136,5 kr. og lønnen for timelønnede med relevant kontorfaglig uddannelse udgør herefter 186,5 kr. (begge 2012-niveau).
    • CFU-forligets seniorbonus på 0,8% fra det fyldte 62. år implementeres i overenskomsten. Samtidig nedjusteret antallet af selvbetalte seniordage fra 5 dage til 3 dage årligt.
      • Se særskilt nyhed vedr. seniorbonus her.

    Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her. 

    Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.

    For spørgsmål vedr. overenskomstsændringerne kan foreningens sekretariat kontaktes:

  • Aftale om seniorbonus gældende fra 1. april 2022

    Aftale om seniorbonus gældende fra 1. april 2022

    Fra d. 1. april 2022 gælder en ny aftale om seniorbonus. Aftalen gælder fuldt ud for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og gymnasier. Den er desuden implementeret i overenskomsterne med HK og 3F. 

    Aftalen er gældende fra 1. april 2022, men optjening bliver i det første år beregnet på baggrund af lønnen fra 1. januar 2022. 

    Den nye aftale om seniorbonus medfører, at ansatte har ret til en årlig bonus på 0,8 % af den sædvanlige årsløn fra og med det kalenderår, hvor de fylder 62 år. 

    Den enkelte ansatte har, efter eget ønske, følgende muligheder med seniorbonussen:

    • Udbetaling som løn med førstkommende lønudbetaling efter optjeningsåret.
    • Konvertering til op til 2 seniordage, der kan afvikles året efter optjeningsåret. 
    • Ekstraordinært pensionsbidrag, som indbetales med først kommende lønkørsel efter optjeningsåret.

    Hvis den ansatte ønsker at konvertere bonussen til enten seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag, skal vedkommende meddele det til skolens ledelse senest d. 1. oktober i optjeningsåret. Valget om konvertering gælder kun for et år ad gangen. 

    Beregning af seniorbonus sker på baggrund af sædvanlige årsløn, hvori der indgår såvel basisløn/skalatrinsløn som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, undervisningstillæg, områdetillæg, pension og andre fast påregnelige løndele.


    Eksempel på beregning af sædvanlig årsløn for 2022
    Basisløn kr. 323.504,00
    Centralt aftalt tillægkr. 43.562,16
    Lokalt aftalt tillægkr. 24.000,00
    Pension (17,3% fuldt arbejdsgiverbetalt). kr. 65.093,49
    Samlet årslønkr. 456.159,65
    0,8% af den samlede årslønkr. 3.649,28

    Den ansatte ønsker udbetaling af seniorbonus optjent i 2022

    Der udbetales med lønnen for januar 2023 et beløb svarende til 0,8% af årslønnen for 2022. Med udgangspunkt i beregningseksemplet udbetales derfor 3.649,28 kr. til den ansattes lønkonto med lønkørsel ultimo januar 2023.

    Den ansatte ønsker konvertering af seniorbonus optjent i 2022 til ekstraordinært pensionsbidrag

    Der indbetales med lønkørslen for januar 2023 et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 0,8 % af årslønnen for 2022. I beregningseksemplet indbetales derfor 3.649,28 kr. til den ansattes pensionskonto ifm. lønkørsel ultimo januar 2023

    Den ansatte ønsker seniorbonus optjent i 2022 konverteret til 2 seniordage

    Skolens ledelse skal, efter dialog med medarbejderen, placerer seniordagene til afvikling i kalenderåret 2023. Den ansattes ønsker skal så vidt muligt imødekommes. Hvis skolen ikke placerer fridagene, vil de blive overført til næste kalenderår. Ledelsen og den ansatte kan også på forhånd aftale, at fridagene overføres til næste kalenderår. Dagene kan afvikles som hele eller halve dage. Dagene kan efter aftale afholdes som timer.

    Tiltræden eller fratræden i løbet af et kalenderår

    Ved såvel tiltræden som fratræden i løbet af et kalenderår, har den ansatte ret til en forholdsmæssig andel af seniorbonussen.
    Cirkulære om seniorbonus i staten

    Særligt for gymnasielærere, grundskolelærere og børnehaveklasseledere på grundskoler

    Lærere og børnehaveklasseledere har, udover reglerne om seniorbonus, også ret til nedsat arbejdstid fra det år den ansatte fylder 60 år. Se mere i arbejdstidsaftalen for grundskolelærere og børnehaveklasseledere §§ 13 og 13 a og i overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler §§ 20 og 21.

    Arbejdstidsaftalen for grundskolelærere

    Overenskomst for gymnasielærere


    Beskrivelse af nettotimeberegning for 2022/23:


    For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13 og gymnasieoverenskomsten § 20 (gammel ordning):
    Løntimer1924
    Minus ferie (25 dage x 7,4)185
    Minus søgnehelligdage (7 x 7,4)51
    Minus 175 timer175
    Nettoårsnorm1512

    For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13a og gymnasieoverenskomstens § 21 (ny ordning):
    Løntimer (1924 fraregnet 175 timer) 1749
    Minus ferie (25 dage x 7,4 X 1749/1924) 168
    Minus søgnehelligdage (7 x 7,4 X 1749/1924) 47
    Nettoårsnorm1534

    Særligt for ansatte omfattet af HK overenskomsten

    Seniordage under HK-overenskomsten ændres, således at den ansatte fremadrettet har ret til 3 seniorfridage uden løn pr. år de sidste fem år inden folkepensionsalderen. Den ansatte skal så tidligt som muligt varsle, hvornår dagene ønskes placeret. Ledelsen skal imødekomme ønskerne medmindre de, i særlige tilfælde, er uforenelige med arbejdet. 

    Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. Hvis den manglende afholdelse skyldes forhold, der er pålagt den ansatte af skolens ledelse, skal dagene overføres til næste kalenderår.

    Ovenstående aftale om seniorbonus er fuldt implementeret i HK-overenskomsten.

    Se mere i overenskomstens §§ 9 og 10 her.

    Særligt for ansatte omfattet af 3F overenskomsten

    Ovenstående aftale om seniorbonus er fuld implementeret i 3F overenskomsten.

    Hertil har medarbejdere under 3F overenskomsten, som hidtil, ret til 5 seniorfridage årligt fra det kalenderår, hvor vedkommende fylder 60 år. Den ansatte skal så tidligt som muligt varsle, hvornår dagene ønskes placeret. Ledelsen skal imødekomme ønskerne, medmindre de, i særlige tilfælde, er uforenelige med arbejdet. 

    Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. 

    Se mere i overenskomstens §§ 21-22 her.

    Særligt for ansatte omfattet af BUPL overenskomsten

    Den ansatte har ret til 5 seniorfridage med løn fra det kalenderår, de fylder 58 år. Den ansatte skal, så tidligt som muligt, meddele ledelsen, hvornår vedkommende ønsker at afholde sine seniorfridage. Ønsket skal imødekommes, medmindre der er særlige tilfælde, hvor seniorfridagenes placering er uforeneligt med tjenesten. 

    Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. Hvis den manglende afholdelse skyldes forhold, der er pålagt den ansatte af skolens ledelse, skal dagene overføres til næste kalenderår. Der kan ikke ske udbetaling af dagene. 

    Se mere i overenskomstens § 9 her.

  • Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    På foreningens årsmøde i oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et fælles kodeks for samfundsansvar. Kodekset består af en fælles forståelsesramme og 7 konkrete samfundsløfter.

    En fælles forståelsesramme

    Vi er forskellige skoler. Det ses bl.a. i de enkelte skolers formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi for os.

    Værdien ”samfundsansvar” udmønter vi hver især i henhold til vores skoles formål og værdisæt, og det sker på en måde, der sikrer, at fællesværdien om samfundsansvar er en levende værdi.

    Vi har i fællesskab vedtaget et kodeks, der skal ”aktivere” værdien. Det betyder, at vi har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

    Vi skal kunne fortælle om, vise og bevise, at vi tager værdien samfundsansvar alvorligt, og at ord er omsat til handling.

    De 7 samfundsløfter

    1) Skolen og omverdenen

    2) Skolens rummelighed og resultater

    3) Skolen til fremtiden

    4) Skolens mangfoldighed

    5) Skolen som forebyggende instans

    6) Fokus på rettigheder og konventioner

    7) Elevens videre vej i uddannelsessystemet

    Betydning for de enkelte skoler

    Fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Samfundsløfterne kan tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

    Det er med kodekset tydeligt, at medlemsskolerne både må tage stilling og sætte handling bag. Medlemsskolerne skal hver især afgøre, hvordan fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter omsættes til konkrete indsatser og aktiviteter.

    Medlemsskolerne har givet hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar. Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre.

    Hvad skal medlemsskolen?

    – Skabe overblik over de samfundsansvarlige aktiviteter eller
    indsatser, som skolen allerede har i relation til de 7
    samfundsløfter.

    – Iværksætte nye aktiviteter eller indsatser for at kunne indfri de 7
    samfundsløfter.

    – Kommunikere til omverdenen om de aktiviteter og indsatser
    skolen allerede har iværksat eller vil iværksætte.

  • Invitation | Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference

    Invitation | Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference

    Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference onsdag den 30. marts i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen byder på et spændende program med interessante oplægsholdere, der vil tale om undervisning, dannelse, ledelse og læreruddannelsen. 

    Alle er velkomne til at deltage i konferencen. Det fulde program for dagen og information om tilmelding kan findes her:

    DPS_JubilaeumskonferenceDownload
  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 6)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 6)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 6 om prøveterminsbekendtgørelse 2022/2023, prøveudtræk, booking af skriftlige prøver, webinar om prøveafholdelse, mangel på censorer og call-centeret.

    Download FPnyt nr. 6Download

  • Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Foreningen har i samarbejde med en række andre organisationer udarbejdet en kronik til Berlingskes debatsektion, Opinion. Organisationerne har bl.a. et fælles ærinde om at stoppe den mistænkeliggørelse af private aktører, der eksisterer i samfundet.

    Vi mener, at private aktører er løsningen på mange af de udfordringer vores velfærdssamfund står overfor og i stigende grad kommer til i fremtiden. Vi mangler eksempelvis medarbejdere på næsten alle områder, og kvaliteten på plejehjem, skoler og andre velfærdsinstitutioner halter. Ofte ses ”det offentlige” som den eneste legitime udbyder. De private aktører bliver ikke set som en værdifuld ressource. I kronikken foreslår vi, at der laves en national samarbejdsaftale, der bygger bro mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende for at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor.

    Hvem er vi?
    “Det frie initiativ” består af en række aktører, der ønsker at sætte fokus på værdien af de frie og private initiativer på velfærdsområdet og deres betydning for samfundet:

    Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Dansk Sundhed og Velfærd, Dansk Industri, KA Pleje, Daginstitutionernes Lands-Organisation, Foreningen af Kristne Friskoler, Selveje Danmark, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Erhverv, Kristelig Handicapforening, Sundhed Danmark, Handicapbranchen Danmark.

    Kronikken er bragt i Berlingske den 14. februar 2022 under overskriften:  ”Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses” og kan findes her.

    Kronikken kan også læses direkte her:

    Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses

    Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Vi mangler medarbejdere på næsten alle områder, vi mangler sengepladser på sygehusene og tidssvarende plejehjem. Samtidig stiger efterspørgslen efter velfærdsydelser.

    Det sker, fordi vi lever længere, fordi flere børn end tidligere diagnosticeres, og fordi et fleksibelt arbejdsmarked stiller nye krav til institutioners åbningstider.

    Samtidig bliver vi færre til at udføre arbejdet og betale for opgaven. Vi bliver med andre ord nødt til at gøre noget nu, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, udsatte, patienter og ældre.

    Men i dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd. En ideologi der, hvis den ikke udfordres, vil betyde, at de løsninger og tilbud, vi som mennesker i fremtiden vil møde, vil blive ringere, færre og dyrere.

    Historisk er velfærden i Danmark blevet leveret af en mangfoldighed af aktører.

    Velfærdssamfundet er i høj grad blevet bygget op af et stærkt civilsamfund, der har set samfundets store udfordringer og taget ansvar. Siden er det sammen med en stærk offentlig sektor blevet udviklet til det, vi kender i dag: Et velfærdssamfund, der tjener danskernes fælles behov og mål, mens løsningen af opgaverne varetages i et samspil mellem offentlige og ikkeoffentlige aktører. Historisk har hverken staten, civilsamfundet eller markedet således patent på at levere velfærd og uddannelse til danskerne.

    Samspillet mellem de forskellige aktører har betydet, at nye ideer er opstået. Det har styrket innovationen og sikret, at vi i dag har velfærdstilbud af meget høj kvalitet, og at vi som danskere i et vist omfang kan vælge de løsninger, der passer os bedst.

    Det samarbejde er i dag presset af en politisk diskussion, der igen og igen sår tvivl om, og mistænkeliggør, særligt de private aktører. Der sættes spørgsmålstegn ved motivet for at være privat og på baggrund af den mistænkeliggørelse arbejdes der i vores øjne politisk for at udelukke private aktører fra velfærdsområdet.

    Som repræsentanter for de selvejende, frie-og private aktører på velfærdsområdet ser vi med stor alvor på den udvikling. Den truer en lang række ikkeoffentlige institutioner, der i dag drives med høj kvalitet og i tæt dialog med både stat, regioner, kommuner og enkeltindivider. Men også den nødvendige udvikling trues. Vi løser ikke vores fælles problemstillinger ved at udskamme og forbyde en lang række eksisterende tilbud. Vi løser dem ved at vise mod og gå nye veje. Sammen.

    Vi er klar til at gå nye veje. Men forudsætningen er, at også det politiske system og den offentlige sektor går med. Ingen kan gøre det alene, for det er netop i samspillet mellem det offentlige, det selvejende og det private, at de nye løsninger skal findes.

    National samarbejdsaftale

    Vi foreslår en national samarbejdsaftale. En aftale mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende om de fælles spilleregler på velfærdsområdet.

    Målet er at få sat ord på betydningen af kvalitet, og hvordan vi taler om den og på betydningen af gennemsigtighed i økonomien, så vi undgår mistillid. Det handler om dialog, og hvordan den fastholdes og om vigtigheden af at have mennesket i centrum, og hvordan det sker. Det handler naturligvis også om den fælles forpligtigelse til at indgå i udviklingen af de nye metoder og tilbud, som er forudsætninger for, at vi kan løse morgendagens velfærdsudfordringer. Får vi det samarbejde til at fungere, så vil en række at de udfordringer, vi ser i dag, i takt med den stigende gensidige tillid og dialog, finde nye og innovative løsninger.

    Men vil politikerne og den offentlige sektor være med? Findes det politiske mod til at stoppe op og trække vejret? Vil derække hånden frem til samarbejde og udvikling fremfor modstand og afvikling? Vi vil samarbejdet og en fremtid, hvor vi sætter mennesket og dets selvbestemmelse i centrum. Og med denne invitation til samarbejde tilbyder vi vores fællesskab og en forpligtelse på udvikling af vores velfærdssamfund. Vi tilbyder kvalitet og mangfoldighed. Vi ønsker en sund balance mellem de tre afgørende aktører i det danske velfærdssystem – det offentlige, de selvejende og det private.

    Kronikken er underskrevet af: 

    Palle Woss, direktør i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,

    Stine Louise Eising von Christierson, formand i Dansk Sundhed og Velfærd,

    Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri,

    Karsten Høgild, direktør i KA Pleje,

    Tanja Krabbe, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation,

    Jakob Carl Christensen, sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler,

    Jon Thorlacius Krog, branchedirektør i Selveje Danmark,

    Karsten Suhr, formand i Danmarks Private Skoler,

    Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv,

    Thomas Bjerg Mikkelsen, formand i Kristelig Handicapforening,

    Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark,

    Christian Keller Hansen, sekretariatschef i Handicapbranchen Danmark

  • Nyt materiale | Bedre trivsel og tryghed for LGBT+ elever

    Nyt materiale | Bedre trivsel og tryghed for LGBT+ elever

    Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet nyt materiale, der skal være med til at skabe bedre trivsel og tryghed for de LGBT+ elever, der møder udfordringer i skolen.

    Det kan være svært at vide, hvordan man som fagprofessionel bedst kan støtte LGBT+ elever, og derfor er formålet med DCUMs materiale at tilbyde konkret viden, råd og værktøjer, der skal klæde ledere, lærere og pædagogisk personale bedre på til at kunne understøtte eleverne og lave indsatser, der skaber et inkluderende undervisningsmiljø for alle elever.

    Læs mere om projektet og find materiale her

    Materialet er udviklet på foranledning af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Børne- og Undervisningsministeriet og på baggrund af ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+-personer” fra 2018.  I foråret 2021 blev inspirations- og vejledningsmateriale om fremme af tryghed og trivsel hos LGBT+-elever offentliggjort på emu.dk, hvilket dette materiale bygger videre på og supplerer. Se inspirations- og vejledningsmaterialet fra emu. 


  • DM i Fagene | Stor tilslutning fra medlemsskolerne

    DM i Fagene | Stor tilslutning fra medlemsskolerne

    I sidste uge blev Danmarksmestrene i skolens fag kåret. 600 finalister, heriblandt elever fra 24 medlemsskoler, dystede landsmesterskaberne i dansk, engelsk, tysk, matematik, historie, biologi, fysik/kemi samt i den tværfaglige og den naturvidenskabelige holdkonkurrence.

    Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har været en del af konsortiet bag DM i Fagene siden 2015/16, hvor idéen om konkurrencen blev født. Konsortiet består af centrale aktører på skoleområdet, der bl.a. bidrager med viden og markedsføring af konkurrencen.

    Det er ok at dygtiggøre sig
    Danmarks Private Skoler har ønsket at påtage sig rollen som medlem af konsortiet af flere årsager, først og fremmest pga. formålet med DM i Fagene, der har stort sammenfald med det foreningen og foreningens medlemsskoler står for: En faglig profil med fokus på at løfte alle elever og et undervisningsmiljø, der er præget af, at det er i orden at arbejde for at dygtiggøre sig.

    Ikke bare noget vi leger
    Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med virksomheder. Bl.a. er de to holdkonkurrencer i år udviklet i samarbejde med henholdsvis Novozymes og Salling Group som casevirksomhed. Konkurrencen har til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Med andre ord, er det ikke ”bare noget vi leger”, det er alvor, og der er brug for at eleverne kommer med anvendelige løsninger på virkelige problemstillinger.

    Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene er frit tilgængelige. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev eller klasse deltager i DM i Fagene.

    Eleverne har klaret sig godt
    Foreningens medlemsskoler har vist stor interesse for at deltage i DM i fagene fra begyndelsen. Ikke mindre end 24 medlemsskoler var repræsenteret ved årets finaler, og eleverne har klaret sig flot i alle fag og konkurrencer, hvilket man får et indblik i, når man kaster et blik på listen over vindere.

    DM i Fagene 2023 skydes forventeligt i gang med den indledende runde i august 2022 via DM i fagenes online-platform. Følg med på www.dmifagene.dk

  • Løn | Nye reguleringsprocenter offentliggjort

    Løn | Nye reguleringsprocenter offentliggjort

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har offentliggjort reguleringsprocenterne, der er gældende fra henholdsvis 1. april 2022 og 1. oktober 2022. 

    Gældende fra 1. april 2022: 13,4104

    Gældende fra 1. oktober 2022: 13,7411

    Der vil i starten af marts blive offentliggjort en ny løntabel med ny reguleringsprocent samt overenskomstændringer gældende fra 1. april 2022.

    For spørgsmål kontakt sekretariatet.

  • Grundskoler | Trivselsmålinger og trivselsværktøjer

    Grundskoler | Trivselsmålinger og trivselsværktøjer

    De frie grundskoler har hidtil haft mulighed for at anvende Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj, som er udarbejdet til folkeskolernes obligatoriske trivselsmålinger. Dette er desværre ikke længere muligt.

    Folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Frie grundskoler holder naturligvis også løbende øje med elevernes trivsel, men har ikke pligt til at gennemføre bestemte trivselsmålinger eller benytte bestemte trivselsværktøjer.

    De frie grundskoler har hidtil haft mulighed for at anvende Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj. Det er ikke en mulighed længere. Baggrunden for dette er, at der i april 2019 blev vedtaget en ændring af folkeskoleloven, hvor det blev gjort obligatorisk for kommunerne at anvende STILs (Styrelsen for IT og Lærings) værktøj til nationale trivselsmålinger. Ændringen indebar også implementering af GDPR-regler i forhold til administrationen af trivselsmålingen, herunder placering af dataansvar, principper for opbevaring samt oplysningspligt i forhold til forældre og elever. Lovændringerne omfattede alene den nationale trivselsmåling i folkeskolen, og der blev ikke givet hjemmel til at gennemføre eller administrere trivselsmålinger i frie grundskoler.

    Der er stadig adgang til den spørgeramme, som folkeskolernes trivselsmålinger er bygget op omkring via Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her


    På de private gymnasiale uddannelser skal obligatorisk gennemføres en årlig måling af elevernes trivsel. Læs mere om dette her

  • Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Danmarks Private Skoler har, sammen med de øvrige skoleforeninger, Frie Skolers Ledere samt FSL, afgivet et fælles høringssvar samt bilag til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), med en klar afvisning af det, som foreningerne opfatter som styrelsens ønske om at stramme og indskrænke de frihedsrettigheder, som de frie grundskoler bygger på. Reaktionen fra skoleforeningerne kommer på baggrund af STUK’s forslag til en revideret vejledning vedr. frie grundskolers opfyldelse af ”stå mål med-kravet”.

    Med STUK’s forslag til vejledning er der lagt op til en lang række indskrænkende fortolkninger og praksis ift. styrelsens tilsynsindsats. Det er foreningernes klare opfattelse, at styrelsen med forslaget til vejledning bevæger sig væk fra det lovgrundlag, der danner fundamentet for de frie grundskolers rettigheder, som bl.a. er fastlagt i Grundlovens §76.

    Med høringssvaret, som der henvist til i denne nyhed, er det foreningernes håb, at STUK tilbagetrækker den foreslåede vejledning med henblik på at udarbejde en vejledning, der favner de frie skolers lovmæssige frihedsrettigheder. Foreningen følger naturligvis processen nøje og vil, sammen med de øvrige foreninger, reagere i forhold til udfaldet.

    Høringssvar | Foreningen afgiver mange høringssvar. Høringssvar hvori foreningen giver særlige bemærkninger offentliggøres altid på foreningens hjemmeside. Find høringssvarene her

    Stå mål med-kravet finder vi i grundlovens §76, 2. pkt. samt i Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    Grundlovens §76:

    “Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

    Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    “Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

  • Beredskabsplan

    Beredskabsplan

    Kriseberedskab | For nylig kunne vi i medierne læse om en anholdelse af en ung mand i Nordjylland, der angiveligt forberedte et eller flere ”skoleskyderier”. Dette giver anledning til, at skolerne (igen) forholder sig til kriseberedskabsplaner.

    Det er altid en svær balancegang på den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang skolen skal udarbejde beredskabsplaner, og herunder særligt i hvilket omfang elever skal inddrages.

    Læs mere om kriseberedskab og hent Børne- og Undervisningsministeriet vejledning her:

    http://www.kladde.dk/vaerktoej/undervisningsmiljoe/vejledning-sikkerhed-og-kriseberedskab/

    Sikkerhed og kriseberedskab -råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner
    Forside af vejledning om Sikkerhed og kriseberedskab

  • Bestyrelsesuddannelse

    Bestyrelsesuddannelse

    Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse, der stiller skarpt på dine bestyrelseskompetencer målrettet bestyrelsesarbejdet i private skolers bestyrelse.
    Foreningen samarbejder med Kim Tange og Erhvervsakademi Dania om afholdelsen.

    At være bestyrelsesmedlem er et særdeles vigtigt hverv med et meget stort ansvar. Det gælder også på frie- og private skoler, hvor lovgivning og skolernes kompleksitet stiller særlige forventninger til bestyrelsesmedlemmets engagement og indsigt.

    Bestyrelsens opgaver og ansvar er øget de senere år, og derfor er det vigtigt at bestyrelsesarbejdet udvikles professionelt og med solid forståelse for de frie- og private skolers tradition og virke.

    Uddannelsen er baseret på faget ”Grundlæggende bestyrelsesansvar – 5 ECTS”, som er et valgfag fra Akademiuddannelsen i Ledelse.

    Målgruppe: Uddannelsen er for dig, der gerne vil forbedre og udvikle dig i bestyrelsesarbejdet.
    Du er allerede bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for en privatskole eller på vej til at blive det, eller du er skoleleder med et ønske om større indsigt i vigtigheden af en effektiv bestyrelse.

    Pris: 3500 kr.

    Uddannelsesforløbet starter d. 15. marts 2022 og afsluttes med aflevering af en to-siders miniprojekt-case d. 23. maj 2022. Dertil kommer en online-eksamen d. 31. maj 2022.

    Tilmeldingsfrist er d. 10. februar 2022.
    Tilmelding er bindende.

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 5)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 5)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 5 om tilmeldingstal, indberetning af prøvekarakterer, undervisning i de praktisk/musiske fag, prøveudtræk, manglende censorer.

    Download FPnyt nr. 5 Download
  • Afskedsreception på Helsinge Realskole

    Afskedsreception på Helsinge Realskole

    ”Nu er timen til ende, og fra skole vi går … ”

    Efter et langt og rigt skoleliv på Helsinge Realskole har Alice valgt at gå på pension.

    Helsinge Realskole indbyder derfor til afskedsreception d. 28. januar 2022 kl. 14.00 – 17.00.

    Læs invitation her


    Tilmelding til nat@helsinge-realskole.dk senest d 14. januar 2022.

  • AFLYST- Reception på Søborg Privatskole & Skovbørnehave

    AFLYST- Reception på Søborg Privatskole & Skovbørnehave

    Afskedsreception

    Grundet de seneste anbefalinger fra regeringen aflyses receptionen d. 16. december 2021.

    Efter mere end 23 års ansættelse, hvoraf de sidste 20 år som skoleleder, har Lars Willer valgt at stoppe på Søborg Privatskole & Skovbørnehave.

    Receptionen vil blive afholdet, når det igen bliver muligt at mødes.
    Det bliver udsendt en ny invitation, når datoen er fastlagt.

  • Finanslov 2022

    Finanslov 2022

    Regeringen og  Socialistisk Folkeparti, Radikale, Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne offentliggjorde d. 7. december deres aftale om Finanslov for 2022. Der er ikke meget nyt for vores skoler ift. det fremsatte finanslovforslag, men blot nogle mindre opmærksomhedspunkter.

    Grundskolerne

    For finansåret 2022 sker der som udgangspunkt ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. 

    Taksterne til specialundervisning falder med 7% grundet et stadig stigende antal elever hos de frie grundskoler, der har behov for specialundervisning eller pædagogisk støtte.

    En opdateret tilskudsberegner kan findes her

    Gymnasier

    For finansåret 2022 sker der, efter de meldinger vi har fået, heller ikke ændringer i gymnasiernes tilskud i forhold til de allerede udmeldte takster.

    I de allerede udmeldte takster er indregnet en besparelse vedrørende Statens Indkøbsprogram (15. år i træk). Der er endvidere varslet en besparelse fra 2023 på beståelsestaxametret til finansiering af det nye elevfordelingsprogram.

    En opdateret tilskudsberegner kan findes her

  • Indvielse af ny skolebygning på Kirstine Seligmanns Skole

    Indvielse af ny skolebygning på Kirstine Seligmanns Skole

    Skolen inviterer torsdag d. 14. oktober til indvielse af deres nye bygning på hjørnet af Ørstedsgade/Nørrebrogade.

    Bygningen rummer en ny multihal med omklædningsfaciliteter, nye klasseværelser med tilhørende grupperum, nyt billedkunstlokale, naturfags- og teknologilokale samt en hel overetage til faget håndværk/design samt en byhave/skolehave.

    Tilmelding kan ske til Helle Agger Nøddelund på HE@kssvejle.dk senest d. 4. oktober 2021.

    Se invitation Klik her


  • Giersings Realskole skal have ny skoleleder

    Giersings Realskole skal have ny skoleleder

    Giersings Realskoles mangeårige vellidte skoleleder, Poul Haahr Pedersen, har valgt at stoppe som leder af skolen i foråret 2022 for at gå på pension.

    Giersings Realskole har i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse.

    Læs pressemeddelelsen. Klik her.

  • Løntabel gældende fra 1. oktober 2021

    Løntabel gældende fra 1. oktober 2021

    Ny løntabel gældende fra 1. oktober 2021 til 31. december 2021 er offentliggjort.

    Løntabellen er ændret med ny reguleringsprocent på 11,4336.
    Den nye reguleringsprocent er gældende fra 1. oktober 2021.

    Næste regulering sker 1. april 2022.

    Se de nye løntabeller klik her

  • Reception på Vestegnens Privatskole

    Reception på Vestegnens Privatskole

    Vestegnens Privatskoler afholder reception for Thomas Frandsen.

    Thomas har været skoleleder på Vestegnens Privatskole siden 2011 og fratræder sin stilling med udgangen af september. Thomas går på pension. Skolens bestyrelse afholder reception for Thomas.

    MANDAG den 27. SEPTEMBER FRA kl. 14 – 16.

    Læs invitationen her