Forfatter: Tine

  • Debat | Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger

    Debat | Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger

    “Det er tydeligt, at det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Fremskrives udviklingen, forudses helt uoverstigelige vanskeligheder i forhold til bl.a. finansiering, rekruttering og organisering. Der er hverken penge eller personale nok til at imødekomme de stigende krav. Velfærdssamfundets udfordringer kan kun løses på lang sigt, hvis stat, kommuner, frie, private og selvejende udbydere af ”velfærd” samarbejder, supplerer hinanden og bidrager”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 28. oktober under overskriften “Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

    Foreningens indsendte debatindlæg:

    Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger

    Det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at det offentlige og det private er hinandens modsætninger. Derimod skal der samarbejdes, hvis det skal sikres, at der også i fremtiden er mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, unge, udsatte, patienter og ældre.

    Det er tydeligt, at det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Fremskrives udviklingen, forudses helt uoverstigelige vanskeligheder i forhold til bl.a. finansiering, rekruttering og organisering. Der er hverken penge eller personale nok til at imødekomme de stigende krav. Velfærdssamfundets udfordringer kan kun løses på lang sigt, hvis stat, kommuner, frie, private og selvejende udbydere af ”velfærd” samarbejder, supplerer hinanden og bidrager.

    Tættere samarbejde og mere frihed

    Blå blok er i valgkampen tydelig om nødvendigheden af at gøre op med forestillingen om, at frie og private løsninger står i modsætning til statens og kommunernes velfærdstilbud. Også Mette Frederiksen (S) meddelte ved Folketingets åbning, at regeringen ønskede en helhedsplan for velfærdssamfundet. En helhedsplan, der, ifølge Mette Frederiksen, bl.a. vil indeholde: ”Et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører. Mere frihed til både medarbejderne og lederne. Og vigtigst. Mere frihed til borgerne.

    Modstanden er kontraproduktiv

    Det er positivt. For det må bare konstateres, at borgernes mulighed for selvbestemmelse er under pres, og at mange frie og private aktører inden for velfærdsområderne, inden for de seneste år, er blevet sat under en myndighedskontrol, der gør det vanskeligere at tilbyde alle borgere et reelt alternativ – en anderledes måde at få løst opgaverne på. Modstanden mod at lade private aktører fungere inden for velfærdsområderne er en bekymrende tendens, der er kontraproduktiv i forhold til de problemer, som samfundet står overfor.

    Vi er ”med”

    Når politikerne siger ”mere frihed til borgerne” er vi i den frie og private skolesektor naturligvis med. At kunne vælge frit, hvordan – og hvor – ens barn skal undervises og opdrages, er for os at se et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Vi tror på den personlige frihed og det personlige ansvar. Vi ved, at også andre institutioner end de offentlige kan løse væsentlige velfærdsopgaver. Det ved også forældrene til de 120.000 børn og unge, der går på en fri grundskole i Danmark.

    Vi har et medansvar

    Som frie og private skoler er vi både bidragsydere og modtagere i et samfundsperspektiv.

    Vi vil fortsat levere et betydende bidrag til det danske samfund ved at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på skole og uddannelse – og på andre forhold, som samfundet har brug for.

    Som arbejdspladser har vi medansvar for at skabe og udvikle kommende generationers lærere og pædagogiske ledere. Der kommer ikke engagerede studerende til læreruddannelsen, hvis de ikke har tiltro til, at de også kan opnå et spændende job på en attraktiv arbejdsplads. Det er bl.a. en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder i høj grad er frisat til at udfolde sin faglighed i et ansvarligt samarbejde med elever, kollegaer, ledelse og forældre. Som frie og private skoler vil vi gennem konkrete indsatser og aktiviteter vise, hvad vi står for gennem stort engagement i skolens indre liv og i det omkringliggende samfund. Vi har masser af erfaringer, vi gerne vil dele med omverdenen, f.eks. om anderledes måder at gribe undervisning og pædagogik an. Men også om så meget andet. Vi har selv glæde af tætte samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, både med andre frie og private skoler og med offentlige skoler – grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi vil gerne udveksle viden på tværs.

    Opfordring til pragmatisk dialog

    Velfærdssamfundets udfordringer løses kun, hvis stat, kommune og de frie og private udbydere af ’velfærd’ samarbejder til borgernes bedste.
    Det er vores håb, at samarbejdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører, også efter en valgkamp, kan udvikles i et tæt samarbejde, og hvor vi kan blive fri for de allermest dogmatiske og ideologiske markeringer. Hvis vi kan skabe en pragmatisk dialog, kan vi også skabe et godt samarbejde, der kan bidrage til løsning af mange af de problemstillinger vores samfund står overfor.

  • Mundtlig beretning 2022

    Mundtlig beretning 2022

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 28. oktober 2022.

    Læs den mundtlige beretning her:

  • Kick off på “10. klasse til fremtiden”

    Kick off på “10. klasse til fremtiden”

    Nyt netværk for ledere, der arbejder med 10. klasse. Vær med til kick off på ’10. klasse til fremtiden’ den 25. januar 2023

    Ca. 60 af foreningens skoler har 10. klasse, – og det har vi, fordi det giver noget helt særligt til vores skoler. Vi gør det naturligvis forskelligt, men det 10. skoleår har i mange år været en central brik i mange unges uddannelsesforløb. Det er det nu, og det skal det også være i fremtiden.

    Formålet for netværket:
    -Skabe fælles positive narrativer om det at gå i 10. klasse
    -Et helt centralt bidrag til ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”
    -Gensidig inspiration og sparring til dagligdagen og målgruppen
    -Højne vidensniveauet på skolerne
    -Fælles platform til markedsføring af 10. klasse; lokalt, regionalt og nationalt
    -Dokumentation, der underbygger de private skolers bidrag til samfundet

    Vi mødes første gang den 25. januar 2023 på Hotel Nyborg Strand, hvor der som nævnt vil være fokus på 10. klasse i fremtiden samt givende netværk.
    Anne Skare Nielsen slutter dagen af med et spændende oplæg om fremtidens 10. klasse.

    Sted: Nyborg Strand, Nyborg

    Pris: 795 kr.


    Nyt netværk for ledere, der arbejder med 10. klasse – på tværs af Danmark (se denne præsentationsvideo):

    Gruppen består af:
    Hanne Legaard, Skt. Josefs Skole, Carina Thamsen, Skt. Josefs Skole, Peter Bloch, Kochs Skole, Kirstine Andreassen, Giersings Realskole, Jesper Stensgaard, Giersings Realskole, Gitte Quitzau, Riberhus Privatskole, Rikke Taagely, Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, Klostermarksskolen, 
    Christian Møller, Randers Realskole, Hans Myhrmann, Randers Realskole.

  • Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Ungdomspolitikere i debat på N. Zahles Gymnasieskole; klima, elevfordeling og trivsel

    Folketingsvalgkampen er i gang, og på N. Zahles Gymnasieskole har man fokus på at motivere eleverne til at tage stilling til politik. Derfor havde gymnasieskolen i samarbejde med Danmarks Private Skoler inviteret en række ungdomspolitikere forbi til en paneldebat.

    Kantinen på N. Zahles Gymnasieskole var fyldt godt op med elever, der var mødt op for at høre paneldebatten. Eleverne havde på forhånd stemt om, hvilke politiske temaer, der skulle diskuteres. Det blev henholdsvis ’klima’ og ’uddannelse’. Debattens moderator, Lukas, der er tidligere elev på Zahles, lagde da også ud med at sige, at ”paneldebatten kan give jer, som førstegangsvælgere, mere indblik i nogle af de temaer, der er særligt vigtige for jer”.

    Uenighed om løsninger på klimakrisen

    Det første tema, der blev debatteret, var klima, og her var det tydeligt, at debatten ikke gik på, hvorvidt en klimakrise eksisterer, men på, hvordan den skal løses. Ungdomspartierne var overordnet enige om, at der skal gøres noget ved klimakrisen. De var derimod uenige om bl.a. landbrugets rolle i løsningen. Clara Halvorsen fra Radikal Ungdom sagde blandt andet: ”Vi skal omlægge landbruget til at være mere plantebaseret og generelt tænke nye måder at lave landbrug. Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget”. Som modsvar udtalte Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom: ”Folk stopper ikke med at spise kød, bare fordi vi omlægger produktionen. Kød vil i stedet blot i større grad blive importeret fra udlandet”.

    Det unge publikum lyttede nysgerrigt med, og det var tydeligt at klimadebatten var særligt vigtig for dem. Eleverne holdt sig heller ikke tilbage, da de fik mulighed for at stille paneldeltagerne spørgsmål. Der blev bl.a. stillet spørgsmål som: Hvor skal vi finde plads til en masse nye vindmøller? Hvorfor fylder biodiversitetskrisen så lidt i forhold til klimakrisen? Og – højaktuelt – hvorfor bruger partierne så mange ressourcer på valgplakater og flyers, når de samtidig prædiker om klima?

    ”Elever skal ikke være forsøgskaniner”

    Selvom tonen var meget respektfuld og rolig, var det tydeligt, at der var større forskelle i ungdomspartiernes holdning til debatemnet ’elevfordeling’.

    En politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet betyder, at elever fra og med 2023, i såkaldte fordelingszoner, primært i storbyerne, fordeles ud fra en model, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår.

    Maria Ladegaard fra Venstres Ungdom udtalte: ”Det er noget svineri. Det er forkert at fordele elever ud fra, hvor meget deres forældre tjener. Det ville klæde politikerne at have mere respekt for de unges valg og ønske om, hvor de vil gå på gymnasiet”. Christian Holst Vigilius fra Konservativ Ungdom tilføjede: ”Elever skal ikke bruges som forsøgskaniner til at løse integrationsproblemer”.

    De røde partier lagde modsat vægt på, hvordan elevfordeling holder hånden under gymnasier, der ellers vil lukke, og på vigtigheden i, at elever møder samfundsgrupper, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.
    Forskellen mellem rød og blå blok blev trukket tydeligt op.

    Da eleverne fra Zahles selv fik mulighed for at stille spørgsmål til temaet om elevfordeling, spurgte en elev kækt: ”Hvordan bidrager elevfordelingsaftalen til mistrivselskrisen blandt de unge?”. Det viste sig at være et af de sværere spørgsmål at svare på for paneldeltagerne.

    Vigtigt at styrke engagementet i demokratiet

    I en valgkamp er det oplagt at give ungdomspartierne en platform, hvorfra deres forskellige politiske holdninger når ud til andre unge, herunder en del førstegangsvælgere. Både N. Zahles Gymnasieskole og foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at styrke elevernes politiske nysgerrighed, interesse for samfundsanliggender og deres engagement i demokratiet.

    Forpligtende fællesskab, frihed og demokrati er grundlæggende værdier i vores samfund. Danmarks Private Skolers medlemsskoler iværksætter aktiviteter og indsatser med fokus på rettigheder og konventioner (#de7samfundsløfter), herunder aktiviteter med fokus på demokrati. Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Målet er bl.a. at give eleverne evnen til at kunne sætte sig i andres sted, evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger og medbestemmelse i udformningen af vores samfund.  

    Paneldeltagere:

    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – Katrine Evelyn Jensen. 
    Venstre Ungdom – Maria Ladegaard. 
    Konservativ Ungdom – Christian Holst Vigilius
    Alternativet Ungdom – Christina Olumeko
    Socialistisk Folkeparti Ungdom: Alexander Blavnsfeldt Radikal Ungdom – Clara Halvorsen

  • Whistleblowerfirma – uretmæssig brug af foreningens navn og logo

    Whistleblowerfirma – uretmæssig brug af foreningens navn og logo

    Foreningen er blevet orienteret om, at en virksomhed ved navn ”Whistlesystem” har kontaktet medlemsskoler med et tilbud om etablering af en whistleblowerordning. Ordlyd og præsentation af virksomhedens tilbud sker med gentagen omtale af ”Danmarks Private Skoler” i en sådan grad, at man kan forledes til at tro, at der er tale om en etableret aftaleordning mellem Danmarks Private Skoler og Whistlesystem. Der findes ligeledes en invitation til et webinar, der kan opfattes sådan, at Whistlesystem afholder webinaret i samarbejde med Danmarks Private Skoler. Onlinetilmeldingen gør bl.a. brug af foreningens navn med en skrifttype, som tilnærmelsesvis ligner foreningens navnelogo.

    Danmarks Private Skoler har intet samarbejde eller relation til ”Whistlesystem”. Vi har bedt virksomheden afstå fra at gøre brug af foreningens navn.

    Danmarks Private Skoler har derimod etableret et samarbejde med Deloitte Legal. Danmarks Private Skoler og Deloitte Legal afholder i fællesskab en række online-møder om ’whistleblowerordning for medarbejdere’. Se mere her

  • Online-møder om ‘whistleblowerordning for medarbejdere’

    Online-møder om ‘whistleblowerordning for medarbejdere’

    Danmarks Private Skoler og Deloitte Legal afholder i fællesskab en række online-møder om whistleblowerordning for medarbejdere.

    Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft den 17. december 2021 for virksomheder med 250 eller flere medarbejdere. Fra denne dato skulle disse virksomheder altså skal have etableret en intern whistleblowerordning for ansatte. Lovens bestemmelser om etablering af en intern whistleblowerordning vil først træde i kraft den 17. december 2023 for så vidt angår virksomheder i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere. Der gælder ikke regler for virksomheder med færre end 50 medarbejdere. Læs om whistleblowerordninger her.

    Det er skolens ansvar at sørge for, at ordningen oprettes og fungerer efter lovgivningen. Dette kan skolen løse ved enten at afsætte interne ressourcer til formålet eller ved at købe sig til assistance.

    Danmarks Private Skoler har i den sammenhæng været i dialog med Deloitte Legal vedrørende et tilbud til skolerne om etablering af en whistleblowerordning. Danmarks Private Skoler er ikke økonomisk part i tilbuddet vedrørende whistleblowerordningen, og det står medlemsskolerne frit for, om de ønsker at tilslutte sig den. Det er dog vigtigt for foreningen, at medlemsskolerne har adgang til en tilstrækkelig ordning, hvorfor foreningen har indgået samarbejdet.

    Danmarks Private Skoler og Deloitte Legal afholder i fællesskab en række online møder via Teams, hvor foreningen vil fortælle, hvorfor den har taget dette initiativ. Mødet vil dog først og fremmest indeholde Deloitte Legals præsentation af ordningen. Yderligere vil der på møderne blive givet en overordnet præsentation af reglerne om whistleblowerordninger.

    I har mulighed for at tilmelde jer et online-møde den 2. november eller den 7. november 2022.
    Begge dage fra kl. 10-11.

    Tilmelding

    Tilmeld dig under kurser og arrangementer her

    Frist for tilmelding: 31. oktober 2022

    Spørgsmål

    I velkomne til at kontakte Martin Frost Sjøgreen fra Deloitte Legal på mailadressen: msjoegreen@deloitte.dk eller på tlf. 30936325 med henblik på at få udleveret præsentationsmateriale.

    Har I spørgsmål vedr. tilmeldingen til mødet, så kontakt Tine Brandsborg på tbb@privateskoler.dk eller på tlf. 3330 7928.


  • Konference om dysleksi/ordblindhed

    Konference om dysleksi/ordblindhed

    Foreningen inviterer skolerne til konference om dysleksi/ordblindhed.
    Det er anden gang foreningen afholder denne konference, og vi ser frem til en spændende dag og starten på en ny tradition.

    Program

    Rød, gul eller grøn score på Ordblindetesten og indsatser og støtte på basis heraf v. Trine Nobelius og Lisa Folmer Wessman fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
    Trine og Lisa vil i deres oplæg komme rundt om mange af de spørgsmål, som de møder i deres arbejde med Ordblindetesten og SPS. Spørgsmål om testtidspunkt, antal ordblindetests, “den gule gruppe”, supplerende testning mm. Læs mere om deres oplæg i nedenstående program.

    Carina Vallentin Degn – Emotionelle følger af ordblindhed. Der er belæg for, at et liv med læse- og skrivevanskeligheder kan præge selvopfattelsen og troen på egen evne til at lære. Carina vil i oplægget komme med konkrete bud på, hvordan man som undervisere kan støtte og øge selvforståelsen hos de ordblinde elever. Læs mere om hendes oplæg i nedenstående program.

    Dagen afsluttes med workshops, hvor I har mulighed for at deltage i to forskellige:

    • Workshop 1: Rikke Bundgaard – klar til eksamen, skriftlig dansk
    • Workshop 2: AppWriter – værktøjer til læse- og skrivestøtte
    • Workshop 3: CD-ORD – program til læse- og skrivestøtte
    • Workshop 4: SubReader – hjælpemiddel til oplæsning af undertekster

    Konferencen afholdes d. 2. februar 2023

    Tilmelding

    Tilmelding dig via foreningens hjemmeside

    Frist for tilmelding er d. 20. december 2022

    Download programmet for konference her:

  • Anvendelse af software til monitorering af eksaminer

    Anvendelse af software til monitorering af eksaminer

    Styrelsen for It og Læring (STIL) har henover sommeren modtaget flere henvendelser vedr. anvendelsen af ExamCookie som lokalt monitoreringsværktøj. På den baggrund har STIL været i dialog med ExamCookie med henblik på at minimere usikkerheden hos institutionerne omkring anvendelsen af software til monitorering af eksaminer. 

    Læs eller download hele STILs brev her:

    Ved spørgsmål angående ovenstående, tag kontakt til følgende kontaktperson hos STIL:

    Jonas Makram Benzarti
    Tlf.: +45 35 87 88 89

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 2)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 2)

    FPnyt nr. 2 om booking af syge og semesterprøver, it-hjælpemidler, øveprøver, elevfolder og Folkeskolens Nationale Overgangstest:

  • Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    Trivselsinitiativ | Privatskole lader de ældste elever møde senere

    På Th. Langs Skole har de ændret skoledagen for de ældste elever i forventning om, at det bliver en gevinst for undervisningen og de unges trivsel.  

    Th. Langs skole i Silkeborg har i et 3 -årigt forsøg valgt at lade deres ældste elever møde klokken 9 om morgenen i stedet for klokken 8. Unge mellem 13-21 år oplever nemlig et såkaldt faseskifte, som gør det svært for dem at falde i søvn før midnat og dermed få den søvn, de har brug for. Erfaringer fra andre skoler har vist, at en senere mødetid har en gavnlig effekt både for elevernes trivsel og deres læring.

    Om forsøget siger skolens leder, Tine Kristiansen, bl.a.: ”Der er så meget forskning, der viser, at unge mennesker har et anderledes søvnmønster. Så hvorfor lave undervisning kl. 8 om morgenen, når deres hjerner ikke er klar til det der? Vi arbejder altid på at udvikle skolen og gøre det, der er behov for. Vi tror ikke på, at man skal lave skole for vanens skyld, men for vores børn og unges skyld. Det er vores generelle tankegang ”.

    Th. Langs Skole iværksatte forsøget lige efter sommerferien, og både elever og lærere er allerede meget positive omkring resultaterne. ”Vores lærere siger, at børnene er mere vakse, mere klar, gladere, og de har en bedre tone. De er også mere opmærksomme på hinanden. Faktisk er det ikke kun om formiddagen, de er mere klar og med i undervisningen, men også sidst på eftermiddagen. Det virker til at have en effekt over hele dagen”, siger Tine Kristiansen.

    Friheden til at gøre noget anderledes

    De frie grundskolers skoleform har stærk tradition for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden. Frie og private skoler skal leve op til en række krav til beskrivelsen af skolens mål og planer for undervisningen, men de har samtidig frihed til at sammensætte undervisningstilbuddet på en anderledes måde. Det kan man blive inspireret af. På Th. Langs har man valgt at skære 5 minutter af lektionerne, så de i stedet for at vare 65 minutter nu varer 60 minutter. Eleverne får altså ikke en time senere fri for at kompensere for den time, de møder senere. Den tid som underviserne får i overskud, bliver i stedet brugt på såkaldte ”booster timer” til eleverne. F.eks. kan underviserne indlægge en ekstra time med læsetræning eller andre faglige aktiviteter, som de vurderer, at en eller flere elever har brug for.

    Kodeks for samfundsansvar

    God trivsel blandt skoleelever er alfa og omega i forhold til at udvikle sig positivt i skolen og undgå problemer. Derfor er det vigtigt, at man, ligesom Th. Langs Skole, har fokus på, hvordan man kan forbedre trivslen blandt eleverne.
    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen som forebyggende instans”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser med det formål at mindske mistrivsel blandt eleverne. Mistrivsel kan føre til alvorlige problemer med betydning for det enkelte individ – og dermed også for samfundet.
    Et andet af skolernes samfundsløfter går under overskriften ”Skolen til fremtiden”. Det handler om at udvikle og nytænke skolen. Th. Langs skole har med deres initiativ formået at lave en indsats, der har fokus på elevers trivsel. Samtidig udviser skolen initiativ ved at gøre noget anderledes for at skabe de bedste forudsætninger for deres elever her og nu – i fremtiden.

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 1)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 1)

    FPnyt nr. 1 om tilmelding til syge- og semesterprøver, skolens login, øveprøver og registrering af skoleleder og prøveansvarlig:

  • Nye regler vedrørende omsorgsorlov

    Nye regler vedrørende omsorgsorlov

    Fra august 2022 indføres nye regler vedrørende en omsorgsorlov.

    Konsekvensen er, at alle medarbejdere har ret til omsorgsorlov i 5 dage i hvert kalenderår. Ikke afholdte omsorgsdage ved kalenderårets udgang bortfalder.

    Som en overgangsordning har medarbejderne ret til 2 dages omsorgsorlov i 2022.

    Omsorgsorloven er ulønnet.

    Omsorgsorloven kan afvikles som enkeltdage eller som en samlet periode.

    Betingelsen for at kunne afholde omsorgsorlov er, at dagene bruges til at støtte og drage omsorg for sine egne børn, ægtefælle/partner, forældre eller en person, der bor i din husstand.

    Ved støtte og omsorg forstås eksempelvis, at medarbejderen følger en pårørende til udredning eller andre undersøgelser på hospital.

    Arbejdsgiveren kan kræve lægelig dokumentation for, at det omtalte familiemedlem har behov for den beskrevne støtte og omsorg.

    Grundlag:

    Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/879

    Vær i øvrigt opmærksom på forskellen på omsorgsorlov (se ovenfor) og omsorgsdage (en del af barselslovgivningen).

  • Ny løntabel gældende fra 1. oktober 2022

    Ny løntabel gældende fra 1. oktober 2022

    En ny løntabel gældende fra 1. oktober til 31. december er offentliggjort.


    I løntabellen er reguleringsprocenten opdateret til 13,7411.

    Find løntabellen her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/loen/lntabeller-og-satser/

  • Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Flere grønne privatskoler: ’At passe på miljøet er en vigtig værdi’

    Fokus på klima, miljø og bæredygtighed har længe været en del af samfundsagendaen. Nu ses det også, at flere frie og private skoler tager den grønne dagsorden til sig med indsatser og aktiviteter, der rækker ud over undervisningen, og som bidrager til fællesskabet i mere bred forstand, herunder ved at gøre en indsats for klima, miljø og bæredygtighed.

    Nogle skoler tager skridtet og bliver certificeret som Grøn Skole. Grøn Skole er et program, der guider til en bæredygtig udvikling af skoler, hvor formålet bl.a. er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om naturen og miljøet.
    For at blive Grøn Skole, skal skolen leve op til en række kriterier, og det har bl.a. Rygaards skole formået, hvor Skipper Clement Skole fortsat er i processen.

    Rygaards skole har hejst det grønne flag

    På Rygaards skole i Gentofte er det lykkedes at blive certificeret Grøn Skole, men arbejdet med at styrke den grønne profil fortsættes.

    Et af kravene for at være Grøn Skole er, at man som skole laver konkrete tiltag, som har betydning for skolens grønne fodaftryk. På Rygaards skole har man bl.a. iværksat et samarbejde med Elis, der både er CSR- og verdensmålcertificeret. Elis forsyner skolen med miljøvenlige rengøringsartikler, og skolens klude mm. bliver vasket på Elis miljøoptimerede vaskerier. Lige nu har skolen også stort fokus på at reducere forbruget af emballage, og de har derfor eksempelvis en ”waste-free day”, hvor skolens elever medbringer madpakker, hvor der ikke er noget emballage, der skal smides ud.

    På Rygaards skole er deres mission, ”at alle på skolen skal lære noget og tage det med sig videre og gøre verden til et bedre sted. Det handler om at give eleverne nogle gode værdier med på vejen”, udtaler skolens skoleleder, Elsebeth Trap. Og netop det at passe på miljøet, mener hun, er en vigtig værdi at give eleverne med videre.

    Skipper Clement Skole på vej til at blive Grøn Skole

    På Skipper Clement Skole i Aalborg er man midt i processen til at blive certificeret Grøn Skole, og lige nuer skolen ved at samle et team, bestående af bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og elever, der skal være primus motor på projektet. Dog er skolen allerede godt på vej til at blive Grøn Skole, bl.a. producerer skolen selv strøm, og der er kommet et grønt beplantet tag på skolens nyeste bygning.

    Der er flere grunde til, at skolen godt kunne tænke sig at blive Grøn Skole. En af grundene er bl.a., at skolen oplever, at eleverne selv har været med til at skabe motivationen: Vi har faktisk oplevet, at elever selv har spurgt, hvorfor vi bruger engangsservice og smider plastik ud, og det sætter altså tankerne i gang, når det ligefrem er nogle af eleverne selv, der er first movers”, siger Peter Würtz, skoleleder på Skipper Clement Skole.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolen og omverdenen”, handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis ske ved, at skolerne prioriterer systematiske indsatser for at fremme miljømæssig bæredygtig udvikling.

  • Invitation til jubilæum fra Køge Bugt Privatskole

    Invitation til jubilæum fra Køge Bugt Privatskole

    René Thorups kan fejre 25 års jubilæum for skoleleder på Køge Bugt Privatskole.

    I den anledning inviteres til reception fredag d. 23. september 2022 fra kl. 14.30.

    Tilmelding inden d. 15.september 2022 til kontor@privatskole.dk

  • Mariagerfjord Idrætsskole fejrer 10 års jubilæum

    Mariagerfjord Idrætsskole fejrer 10 års jubilæum


    For 10 år siden viste en gruppe borgere fra Onsild og omegn umådeligt stort mod og handlekraft, da man på ganske kort tid fik stablet en ny privatskole på benene. Siden er skolen støt og roligt vokset samtidig med, at MFI hele tiden skærper konceptet på baggrund af de fire kerneværdier:
    Fællesskab, Energi, Tydelighed og Faglighed.

    Mariagerfjord Idrætsskole er i dag et stærkt samlingspunkt både for byen og et stort opland, hvor engagerede elever, forældre, medarbejdere og borgere fortsat udvikler og understøtter skolens store ambitioner for et skoleliv i absolut topklasse

    Kom og vær med til at fejre Mariagerfjord Idrætsskoles første 10 år, fredag d. 23. september fra klokken 13.00-17.00

  • Viborg Private Realskole inviterer til reception

    Viborg Private Realskole inviterer til reception

    Invitation: ‘100 års fødselsdag’


    Lisbeth og Anders har begge nået en 50-års milepæl, og det skal fejres. 

    Derfor vil det glæde os at se personale, nuværende og tidligere forældre, samarbejdspartnere, venner af VpR samt familie til reception på: 

    Viborg private Realskole i Kreditforeningen 

    fredag den 30. september 2022 kl. 15.00 – 17.00 

    Vi ønsker os kun besøg, men hvis man alligevel gerne vil medbringe noget, så ønsker vi, at det er købt i Viborgs lokale butikker. 

    Tilmelding senest den 20. september via skolens Facebook-side, hvor receptionen er oprettet som en begivenhed, eller til ly@viborgrealskole.dk. 

    De bedste hilsener 

    Bestyrelsen på Viborg private Realskole 

  • DM i fagene | Den indledende runde er i gang!

    DM i fagene | Den indledende runde er i gang!

    Opgaverne til Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse er nu offentliggjort, og den indledende runde er i gang.

    Det muligt at deltage individuelt i ENGELSK, MATEMATIK, DANSK, FYSIK/KEMI samt to HOLDOPGAVER.

    Opgaverne handler om alt fra færgesejlads til bæredygtige festivaller. Eleverne skal nemlig løse rigtige virksomheders reelle udfordring. Det kræver ingen forberedelse eller tilmelding at være med. Der skal blot sættes 90 minutter af i perioden fra 29. august til 2. december.

    Man deltager ved at klikke her og logge ind med UNI-login.                 

    Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.

    Mere om DM i Fagene

    Se denne video og få mere at vide om DM i Fagene Se video

    I kan også få mere information på www.dmifagene.dk

    Sidste års caseopgaver

    Brug sidste års caseopgaver i jeres undervisning
    Læs mere

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

  • Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2021-24

    Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2021-24

    I samarbejde med de øvrige skoleforeninger og Frie Skolers Lærerforening har Danmarks Private Skoler sammenfattet en overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

    Håndbogen samskriver de cirkulærer, der ligger til grund for ansættelsesvilkårene for lærere og børnehaveklasseledere ved grundskolen, hvilket tilsammen udgør den gældende overenskomst. Håndbogen indeholder link til øvrige relevante bestemmelser.

    Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere: OK 2021-2024 kan du finde her.

  • Sagen om Chromebooks | En række anbefalinger

    Sagen om Chromebooks | En række anbefalinger

    Datatilsynet traf d. 14. juli 2022 afgørelse om, at Helsingør Kommune midlertidigt skulle stoppe brugen af Google Chromebooks og Workspace for Education, indtil kommunen i tilstrækkelig grad kunne dokumentere, at persondatabehandlingen lever op til databeskyttelsesforordningen. Vi vil her give vores blik på sagen og på, hvordan den enkelte frie og private skole kan håndtere brugen af IT i undervisning.

    Afgørelsen fra Helsingør Kommune er en konkret afgørelse vedr. Helsingør Kommune og kan derfor ikke direkte overføres til øvrige brugere af Google Chromebooks eller Workspace for Education. Der er dog i afgørelsen en række elementer, der gør, at den enkelte skole bør gøre sig nogle overvejelser for ikke at risikere at komme i samme situation. De frie og private skoler er dataansvarlige på samme vis som kommunerne og har derfor ansvar for at leve op til databeskyttelsesforordningen. Vi har derfor følgende konkrete anbefalinger på nuværende tidspunkt:

    • Det anbefales, at den enkelte skole gennemgår egen opsætning af systemet med henblik på at sikre, at det alene er opsat til de elementer, som skolen aktivt bruger og har brug for. De betyder også, at elementer, der øger risiko for overførsel til tredjeland (udenfor EU/EØS, f.eks. til USA) bør deaktiveres.
    • Skolen bør sikre, at brugeroprettelse i videst muligt omfang sker uden brug af personlige oplysninger som f.eks. navn. Brugeroprettelse kan f.eks. ske med unilogin som brugernavn.
    • Skolen bør gennemlæse databehandleraftalen for at sikre sig, at det tydeligt fremgår, at data ikke overføres til tredjeland. Hvis der er mulighed for overførsel af data til tredjeland, skal dette forhindres med en supplerende instruks til databehandleren.

    Hertil kommer, at der ved brug af supportfunktion skal være et særligt fokus på, at der ikke overføres data til tredjeland. Hvis support kræver overførsel eller deling af data, f.eks. ved at supportmedarbejderen logger ind på skolens system, bør support alene foretages indenfor EU.

    Afgørelsen stadfæster samtidig, at hvis der er risiko for, at der er uhjemlet overførsel af data til tredjeland, skal skolen udarbejde en ’Transfer Impact Assesment (TIA)’, konsekvensanalyse samt iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre, at risikoen fjernes.

    Vi vil følge sagen og vender tilbage, hvis der er afgørende nyt.

    Læs mere om behandling af persondata på vores hjemmeside og hos Datatilsynet

    http://www.kladde.dk/vaerktoej/datahaandtering/datahaandtering/

    https://www.datatilsynet.dk/

  • Solhverv Privatskole inviterer til indvielse af nyt sciencehus og kultursal

    Solhverv Privatskole inviterer til indvielse af nyt sciencehus og kultursal

    Se invitationen her.

    Foreningen har tidligere omtalt byggeriet i en artikel om, hvordan skoler kan gøre en positiv forskel for det omkringliggende samfund. Artiklen sætter bl.a. fokus på, hvordan Solhverv Privatskole er med til at styrke lokalsamfundet.

  • Forsøg med udstrakt varighed af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Forsøg med udstrakt varighed af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Fra den 1. august 2022 har udbydere af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser som led i et forsøg mulighed for at udstrække varigheden af ungdomsuddannelse for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Forsøget gennemføres som led i udmøntning af Aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge, som regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Frie Grønne og Kristen-demokraterne indgik den 16. marts 2022. 

    For mere information om forsøget, læs her:

    Børne- og Undervisningsministeriet har desuden lavet en vejledning til forsøget, hvor der redegøres for regler om rammerne for forsøget. Den kan læses her:

  • Nye vejledninger til de gymnasiale uddannelser

    Nye vejledninger til de gymnasiale uddannelser

    Vejledning til de tværgående kompetenceområder på de gymnasiale uddannelser

    Der har tidligere været en vejledning til hvert af de fem kompetenceområder, som blev indført med den seneste gymnasiereform. Disse fem vejledninger er blevet samlet i én vejledning, og de enkelte kompetenceområder er blevet opdateret og revideret på baggrund af erfaringerne fra de første år efter reformen. Det er hensigten, at den samlede vejledning skal give et mere samlet blik på kompetenceområderne og derved understøtte en samlet indsats på institutionen i forhold til at sikre udviklingen i elevernes tværgående kompetencer. 

    Se den nye vejledning her:

    Vejledning til undervisningsbeskrivelser på de gymnasiale uddannelser

    Der er udarbejdet en ny vejledning til undervisningsbeskrivelser. Styrelsen modtager ofte spørgsmål om kravene til undervisningsbeskrivelser, og det er hensigten, at vejledningen skal bidrage til klarhed over undervisningsbeskrivelsernes indhold. 

    Se den nye vejledning her:

  • Inklusionskonferencen

    Inklusionskonferencen

    Kom til Inklusionskonference d. 12. oktober 2022.

    På inklusionskonference kan du høre om

    • transkønnethed
    • udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD
    • nyt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
    • foredrag om ordblindhed med komiker Christian Fuhlendorff

  • Konference for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier

    Konference for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier

    Konference samt til møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

    Velkommen til spændende kursusdage på Hotel Svendborg d. 13.-14. september 2022.

    Der vil være oplæg om

    • Verdenssituationen og skolen, v. international korrespondent Steffen Gram, Danmarks Radio
    • Forældresamarbejde i det private gymnasium – en særlig styrke eller en fremtidig udfordring, v. rådgiver Rikke Alice Bille, Skole og Forældre
    • Narrativ ledelse som håndtering af eksistentielle dilemmaer, v. Allan Holmgren, mag.art.psych., adjungeret professor CBS
    • Bæredygtig ledelse og uddannelse velfærdssamfund, v. professor emeritus Steen Hildebrandt, Phd., Aarhus Universitet
    • Orientering fra foreningen, v. formand Karsten Suhr

    Oure Kostgymnasium vil stå for de socialt arrangement, der foregår inden middagen tirsdag aften.

    Møde for gymnasiets pædagogiske ledere

    Mandag d. 12/9 afholdes der møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

    Illustration:.Karen Juul Hansen: Homage â Hundertwasser
  • Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan inspirere til arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.

    Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

    Print materialet ud til deltagerne og bliv guidet igennem inspirerende workshops for skolens ledelse, bestyrelse og andre aktører.

    Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Temaer:

    Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter

    Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet

    Projektstyring: Hvem, hvad og hvornår?

    Ejerskab og motivation for arbejdet

    Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?

    Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende – hvad gør vi ved det?

    Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Det konkrete arbejde med et af de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Udvælgelse af ét samfundsløfte, som der skal gøres status på

    Idéer til indsatser og aktiviteter

    Afklaring af motiver og målgrupper

    Workshopmaterialet:

    Workshop-introduktion. Hvad er Kodeks – de 7 samfundsløfter? Hvad skal skolerne?

    Workshop 1. Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Workshop 2. Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter

    Workshop 3. Det konkrete arbejde med ét af de 7 samfundsløfter

  • Folkemødet | ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”

    Folkemødet | ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”

    På Folkemødets anden dag inviterer vi, Danmarks Private Skoler, sammen med Frie Skolers Lærerforening, til et debatarrangement om skolers sociale ansvar, elevfordeling og det frie skolevalg.

    Overskriften på folkemødedebatten er ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”.

    Nærmest til at svare på det spørgsmål er nok formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Danmarks Private Skolers egen formand, Karsten Suhr, der begge er en del af debatpanelet.

    Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også inviteret. De vil uden tvivl præsenterer deres analyser og forskellige holdninger til elevsammensætningen i frie og private skoler. Jens Joel, børne- og undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, vil, som en del af debatpanelet, sandsynligvis argumenterer for nødvendigheden af blandende skoler – både når det gælder folkeskoler og frie og private skoler.

    At tage socialt ansvar er en del af det at være en samfundsansvarlig skole

    Hvad er egentlig skolens opgave? Danmarks Private Skoler mener, at skolens kerneopgave er at tilbyde kvalitetsuddannelse. Kerneydelsen er dannelse og uddannelse af eleverne. Med udgangspunkt i det, der er skolen, yder skolen sine samfundsmæssige bidrag. Skolens samfundsansvar bør være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv. Det sociale ansvar er blot en del det samfundsansvar, som skolen skal tage.

    Skolens mangfoldighed og rummelighed

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Det betyder, at skolerne har eller skaber konkrete indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Flere af disse samfundsløfter berører de temaer, der traditionelt trækkes frem, når man taler om skolers sociale ansvar, blandet andet samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed”, der omhandler initiativer, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund – og samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”, der omhandler initiativer, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

    Læs om foreningens kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter.

    Fakta om frie og private skolers sociale ansvar

    De frie og private skolers tilbud er for alle dem, der kan tilslutte sig den enkelte skoles formål og værdier. Værdierne er afgørende for skoleformen, og lovgivningen anerkender dette ved at markere, at skolerne selv beslutter, hvem der kan optages. Dette handler udelukkende om muligheden for at sige nej tak til samarbejde med elever og forældre, der er uenige i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdierne, har en reel mulighed for at blive optaget på skolen. Elevernes særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund bør aldrig være en hindring for at gå på en fri og privat skole.

    Fakta er, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Den frie og private skolesektor henstiller derfor selv til, at der afsnøres 404 millioner kr., svarende til 5,5 procentpoint, af skolernes driftstilskud til specialundervisning i 2023. (Læs mere om elever med særlige behov på frie og private skoler i boksen nederst i artiklen).

    Fakta er, at der er en blandet elevsammensætning på de frie og private skoler. De er ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de frie og private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser en række undersøgelser.

    Samme datagrundlag, forskellige konklusioner

    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Mie Dalskov Pihl repræsenterer, har lavet en undersøgelse om tilgangen til frie og private skoler og elevsammensætningen på disse. Mie Dalskov Pihl har tidligere fremlagt en kritik af de frie og private skoler med udgangspunkt i, at det er de ressourcestærke forældres børn, der går på de frie og private skoler. Hun argumenterer for, at det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag.

    Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som Karsten Bo Larsen repræsenterer, har, på baggrund af samme datagrundlag som AE anvender, undersøgt elevsammensætningen i landets frie og private skoler og i landets folkeskoler – og drager en anderledes konklusion. Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i frie og private skoler og folkeskolen, så er problemet relativt lille, mener CEPOS.

    CEPOS analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de frie og private skoler og i folkeskolerne. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de frie og private skoler og i folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem frie og private skoler og folkeskolerne.

    Karsten Bo Larsen (CEPOS) har i et debatindlæg om emnet spurgt: ”Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler? I forhold til elevernes faglige resultater er der f.eks. ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen.”

    Det reelle frie skolevalg

    Der er mange indfaldsvinkler og holdninger på spil, når samtalen går på elevsammensætningen på frie og private Skoler. Danmarks Private Skoler glæder sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole. Foreningen ønsker, at der fokuseres mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

    Elevfordeling og kraftige incitament-strukturer

    For nogle af dem, der mener, at elevsammensætningen på nogle folkeskoler og på de frie og private skoler er en udfordring, er løsningen ”elevfordeling” på folkeskolerne og kraftige incitament-strukturer på de frie og private skoler.

    Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel (S), har meddelt et ønske om en tilsvarende elevfordelingsmodel for folkeskolerne som den, der er blevet lavet for gymnasierne, hvor eleverne opdeles efter forældrenes indkomst. Børnene skal gå på bestemte folkeskoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

    Dette vil være enden på med det frie skolevalg i de offentlige skoler. Det vil altså være de forældre, der vælger det offentlige tilbud, der mister “det frie valg” i forbindelse med en elevfordeling. Det vækker bekymring hos en forening som Danmarks Private Skoler, der mener, at alle forældre – også dem, der ønsker folkeskolen – skal have mulighed for at vælge den skole, som de finder er bedst for deres barn.

    Det vækker også bekymring for de forældre, der ønsker en fri og privat skole. For hvilke greb vil politikerne bruge for at omgå den grundlovssikrede ret? Hvilke krav vil de lægge ned over de frie og private skoler for at hindre, at en elevfordelingsmodel i folkeskolen vil betyde en større tilgang til de frie og private skoler? I forbindelse med elevfordelingsaftalen for gymnasierne, er der netop sat et (tilskuds)loft over antal af elever, som de private gymnasier må optage.

    Mange emner, mange meninger Debatten på folkemødet rummer mange underemner – og et debatpanel med forskellige syn på folkeskolen og den frie og private skolesektor. Det er også et debatpanel, der repræsenterer forskellige holdninger og syn på samfundet. Hvor debatten ender, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at debattens moderator, Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen, får sin sag for.

    Folkemødet 2022

    ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?” v. Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler

    Fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00

    Debatten foregår i FTFa Teltet (G12)

    Deltagere:

    • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
    • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
    • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
    • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
    • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

    Elever med særlige behov på frie og private skoler

    Siden 2014 har der kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Der er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever i de frie og private grundskoler, end der er i folkeskolerne. Folkeskolerne har dog også rammer og vilkår til at lave specialklasser med fokus på bestemte behov. Den enkelte frie og private skole har sjældent en sådan elevvolumen, at det er muligt at samle en bestemt gruppe elever med samme udfordringer i en hel klasse.

    Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for særlige specialtilbud, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan f.eks. ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

    Det afgørende for, om en elev med særlige behov kan gå på en fri og privat skole, er skolens mulighed for at skabe positiv udvikling for den enkelte elev. Skoleskift opleves ofte som problematiske. Opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Der tales meget om ”skoleskiftere” fra de frie og private skoler med årsag i elevers særlige behov. Det er mere sjældent, at de mange skoleskift, der sker fra én folkeskole til en anden adresseres. Mange elever flyttes fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser.

  • I august træder den nye barselslov i kraft

    I august træder den nye barselslov i kraft

    De nye barselsregler vil gælde for børn født fra og med den 2. august 2022

    Fra august vil forældre skulle planlægge deres barsel efter den nye barselmodel, der fordeler ugerne mellem de to forældre mere ligeligt. Der mangler dog stadig at udkomme en revideret udgave af barselsaftalen, der fortæller noget om antallet af orlovsuger med løn. Indtil den reviderede udgave udkommer, vil de gamle regler om lønretsperioder forsat være gældende. Disse kan findes i barselsvejledningen her.

    Den nye barselslov

    Der er ingen ændringer i graviditetsorloven, og vi forventer, at den nye barselsaftale for statsansatte fastholder de 6 ugers graviditetsorlov (hvoraf 4 uger er med barselsdagpengerefusion). Den nye barselslov ændrer heller ikke på det samlede antal orlovsuger – forældre har fortsat ret til tilsammen 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Men som noget nyt bliver de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem de to forældre, så hver forælder som udgangspunkt har adgang til 24 ugers orlov. Af de 24 uger kan 13 uger overdrages til den anden forælder, så vedkommende maksimalt kan afholde 37 ugers barselsorlov.

    Varslingsfrister

    Mor skal varsle skolen senest 3 måneder før den forventede fødselsdato, og meddele om hun ønsker at afholde graviditetsorlov. Faren/medmoren skal 4 uger før forventet fødsel varsle skolen, om vedkommende ønsker at afholde de to ugers øremærket orlov i direkte forlængelse af fødslen. Senest 6 uger efter fødslen skal forældrene underrette skolen om datoen for genoptagelse af arbejdet i form af en barselsplan. Ønsker far/medmor at afholde overdraget barsel inden 10 uger efter fødsel, skal skolen varsles om dette seneste 4 uger inden forventet fødsel.

    Kilde: Beskæftigelsesministeriet

    Vi afventer den reviderede barselsaftale på statens område og vil opdatere, så snart den udkommer.

    Hvis skolen har yderligere spørgsmål, kan sekretariatet kontaktes.

  • Folkemødet 2022 | Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Folkemødet 2022 | Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Det er de folkevalgte politikere, der beslutter landets love, men det er embedsværket i ministerierne, der udmønter og fortolker disse i bl.a. bekendtgørelser og vejledninger. Er der levnet for meget rum til embedsværkets fortolkning af de beslutninger, der er truffet af politikerne i Folketinget? Hvilke konsekvenser har eller kan det have for borgere, organisationer eller virksomheder?

    ”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?” FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler stiller dette spørgsmål ved et fælles event på Folkemødet 2022. Et stærkt panel af personer med erfaringer fra det politiske liv, embedsværket og arbejdet i organisationer debatterer, om forvaltningen af de politiske beslutninger af og til går for vidt – og hvad det indebærer.

    Hvem beslutter egentlig de frie skolers rammer?

    Hvorfor er skoleforeninger for fri- og privatskoler optaget af dette spørgsmål? Fri- og privatskolerne har de seneste år oplevet en stærkt øget regulering i regler og rammevilkår. Denne regulering er ikke altid sket som følge af egentlige politisk besluttede ændringer i lovgrundlaget. Den statslige forvaltning har iværksat og implementeret væsentlige stramninger af de forhold som fri- og privatskolerne virker under. De politiske partier og ordførerne på Børne- og Undervisningsområdet har ikke været involveret i drøftelser og beslutninger om disse stramninger. Det er vel et demokratisk problem?

    Andre forklaringsmodeller

    Er magtbalancen mellem politikerne på Christiansborg og embedsværket blevet skæv? Eller er der andre forklaringsmodeller, når man som organisationer for fri- og privatskoler har en oplevelse af, at beslutninger på embedsmandsniveau har betydning for noget så fundamentalt som forældres mulighed for at etablere og drive et undervisningstilbud, som alternativ til det offentliges?

    Er udfordringen, at embedsværket i ministerier ikke kan – eller ligefrem tør – sige politikerne imod, når der presses på for at få omsat ideologi og politik til love, bekendtgørelser og vejledninger? Er problemet, at politikerne er mere optaget af at vise handlekraft end af den betydning, det i sidste ende kan få for borgere, organisationer eller virksomheder?

    Eller går det hele bare alt for stærkt, når politiske aftaler skal implementeres?

    Har embedsværket i virkeligheden selv interesse i, at regler og rammevilkår for forskellige områder bliver fastlagt på en bestemt måde, fordi disse områder derved bliver lettere og enklere forvalte for – ja – embedsværket(!). Sker det, der sker i virkeligheden for embedsværkets egen skyld – ikke for folket eller de folkevalgte politikeres?

    Fordør og bagdør skal bindes bedre sammen

    Det er Sigge Winther Nielsen, der igangsætter paneldebatten om embedsværkets magt på skoleforeningernes event på Folkemødet. I sin bog ’Entreprenørstaten’, beskriver Sigge Winther Nielsen dansk politik som et hus med en fordør og en bagdør. Fordøren er der, hvor ”det politiske show” rulles ud via medierne. Inde i huset forhandler politikerne med hinanden og laver aftaler. Bagdøren er der, hvor politik møder virkeligheden og skal realiseres. Sigge Winter Nielsen oplever tilgangen til ’bagdøren’ som lemfældig. Han argumenterer for, at demokratiets fordør og bagdør skal bindes bedre sammen.

    Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Peter Bendix, formand for FRISKOLERNE og Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, præsenterer ’problemformuleringen’ i forbindelse med paneldebatten på Folkemødet. Men er der overhovedet et problem? Hvis der er et problem, hvad skyldes det så? Og kan der evt. anvises til løsninger på problemet? Kenneth Mikkelsen medlem af Folketinget for Venstre tager politikerens synsvinkel i paneldebatten. Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementchef i bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet samt Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og forhåndværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil se på problemstillingen fra både et embedsmandsperspektiv og et organisationsperspektiv. Sigge Winther Nielsen giver alle et fælles afsæt for debatten og fungerer som moderator.

    Folkemødet 2022
    Er embedsværkets magt et demokratisk problem?’ v. FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler
    Torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15
    Debatten foregår i Danchells debattelt (A38).