Forfatter: Tine

  • Studierejse for skoleledelser 2024

    Studierejse for skoleledelser 2024

    Der er ikke flere ledige pladser til studierejsen.

    I foråret 2024 tilbyder Danmarks Private Skoler en studietur for skoleledelser til Boston, USA.
    Programmet er sammensat af to-tre skolebesøg, besøg på en læreruddannelse og oplæg fra lokale forskningsinstitutioner indenfor pædagogik, teknologi og skolepolitiske spørgsmål.

    Boston, Massachusetts er en central lokation for udvikling og forskning indenfor pædagogik, skole og uddannelse med verdenskendte uddannelsesinstitutioner som Harvard University, Boston University, Massachusetts Institute of Technology (M.I.T.) m.fl., og turens emner vil bl.a. være følgende:

    • Teknologi og digitale dagsordener i grundskolen
    • Perspektiver for anvendelse af kunstig intelligens (AI) i uddannelsesinstitutioner, navnlig grundskolen og de helt aktuelle udfordringer hermed
    • STEM-undervisning og udviklingsarbejde med fremtidens naturfaglige kompetencer, herunder the LEGO-Foundation, som har hovedkontor i Boston
    • Elevtrivsel og dropout-programmer for grundskole og ungdomsuddannelser
    • Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede lærere/uddannelsespersonale

    Ligesom i 2019 arrangeres programmet i et tæt samarbejde med Innovation Center Denmark (ICDK), der er Udenrigsministeriets kontor i Boston, og som drives i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

    Informationsmøde: Tilmeldte inviteres til forberedelsesmøde d. 5. marts 2024 kl. 12.30 – 16, hvor der informeres yderligere om rejsen. Mødet foregår på Vartov, Farvergade 27, 1463 København

    Praktisk information

    Tidspunkt: D. 6. – 13. april 2024

    Udrejse: Afgang: lørdag d. 6. april 2024.

    Hjemrejse: Afgang: Boston 12. april, ankomst DK lørdag d. 13. april 2024.

    Pris: 25.500 kr. (for ansatte på Danmarks Private Skolers medlemsskoler)
    Prisen dækker fly t/r og ophold inkl. morgenmad på hotel (enkeltværelse) samt fuldt ugeprogram og de fleste måltider på rejsen.
    Det er ikke muligt at tilkøbe tilslutningsfly.

    Tilmelding: Der åbnes for tilmelding d. 1. september 2023 kl. 10. Tilmeldingen foregår efter ’først til mølle-princippet’. Tilmeldingen er bindende.
    Ved tilmelding er det vigtigt at indtaste navn iht. pas. Der skal også indtastes pasnummer.

    Turledere: Lars Peter Nitschke, Skoleleder Aalborg og Bo Mehl, Skoleleder Frederikssund

    Spørgsmål: Spørgsmål vedr. turen kan rettes til Lars Peter Nitschke, ln@klosterpost.dk
    Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til Tine Brandsborg, tbb@privateskoler.dk, tlf. 33307928.

  • Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor

    Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor

    Formandens og lederens samarbejde og arbejde

    Danmarks Private Skoler afholder et døgnseminar for skolernes bestyrelsesformand og øverste leder.

    Skolens formand og skoleleder/rektor er et af de helt centrale omdrejningspunkter for skolens strategiske udvikling og overordnede drift. 

    I fællesskab koordinerer, tematisere og leder skolens leder og formand skolens samlede arbejde, hvorfor deres indbyrdes samarbejde er vigtigt og kræver særligt fokus.

    Vi vil på seminaret arbejde konkret med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil i samarbejdet mellem formand og leder, herunder i forhold til skolens øvrige virke – både i den daglige organisation og i bestyrelsen. 

    På seminaret vil der også være fokus på dialog og erfaringsudveksling blandt de deltagende formænd og skoleledere/rektorer.

    Seminaret foregår d. 10.-11. november 2023 og starter fredag kl. 14.30 og slutter lørdag kl. 12.30.

  • Budgetworkshop

    Budgetworkshop

    Til efteråret afholder foreningen i samarbejde med Beierholm en to-dages budgetworkshop, hvor skolerne blive guidet igennem en budgetmodel. Budgetmodellen tager udgangspunkt i skolernes seneste årsregnskab og løbende bogholderi – og indeholder både korttids- og langtidsbudget med likviditet og følsomhedsberegninger samt mulighed for at lave langtidsbudgettering på planlagt ejendomsvedligeholdelse og -investeringer.

    Budgetworkshoppen afholdes:

    • d. 27.-28. september 2023 på Hornstrup Kursuscenter. Læs mere om kurset og tilmeld dig.
    • d. 1.-2. november 2023 i Korsør. Læs mere om kurset og tilmeld dig.

  • Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Folketinget har vedtaget en lov, der fra 2024 afskaffer store bededag som en helligdag.

    Folketinget har som bekendt vedtaget en lov, som afskaffer store bededag som en helligdag. Fra og med 2024 vil store bededag være at betragte som en almindelig arbejdsdag.

    Med afskaffelsen af store bededag vil der være én søgnehelligdag mindre i skoleåret 2023/2024 og frem.

    Nettoårsnormen vil fra skoleåret 2023/24 være forøget med 7,4 timer.

    Månedslønnede vil modtage en lønkompensation på 0,45% af årslønnen. Skolen kan vælge, om udbetalingen skal ske sammen med månedslønnen, eller om tillægget skal afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned.

    Forøgelsen af årsnormen betyder ikke, at der forventes et øget antal skoledage (elevdage). Disse forventes fortsat at være 200 dage årligt. Den enkelte skole skal derfor overveje, hvordan de ekstra timer kan forbruges. Det kan f.eks. være til pædagogiske udviklingsprojekter eller nye opgaver.

    For skolens personale i SFO, børnehave og vuggestue må der forventes en åbningsdag mere fra og med 2024.

    Vores forventninger til årsnorm 2023/24 er justeret efter denne normforøgelse.
    Læs mere her

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Maj 2023

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Maj 2023

    • Offentliggørelse af prøveplaner
    • Ændring i udlevering af det fysiske prøvemateriale til matematik
    • Mundtlig censur
    • Virtuelt censorudvekslingsmøde i forbindelse med mundtlig censur
    • Udsendte breve ang. gældende regler for tilsyn ved prøverne, håndtering af formodninger om snyd, brug af digitale hjælpemidler mv.
    • COVID-19 restriktioner
    • Ny vejledning om censorkompetencer
    • Modtag aktuel og vigtig information under prøverne. Tilmeld dig.
    • Tidlig offentliggørelse af bedømmerinformation på SOP/SRP
    • Information udsendt i april 2023
    • Frister i maj og juni 2023
    • Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?

    Læs nyhedsbrevet her

    “Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser”, der udgives af Børne- og Undervisningsministeriet.

  • Inklusionskonference 11.  oktober 2023

    Inklusionskonference 11. oktober 2023

    Vi glæder os til at byde velkommen til inklusionskonference.

    Igen i år vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortælle om de nyeste love og regler indenfor området.

    Derefter kan du høre et oplæg v. Trine Printz om DLD i undervisningspraksis – et oplæg om, hvordan man underviser elever med sprogforstyrrelsen DLD.
    DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.

    Efter frokost vil Per Hove Thomsen, på baggrund af det stigende antal børn og unge, der får stillet en diagnose, fortælle om de hyppigst optrædende diagnoser, samt tale om hvordan elever med diagnoser bedst kan hjælpes i skolen.

  • Forberedelsesskolen, afskedsreception

    Forberedelsesskolen, afskedsreception

    Kære alle venner og samarbejdspartnere.

    Berit stopper på Forberedelsesskolen efter 35 år.
    I den anledning vil vi gerne invitere til afskedsreception, for alle der har lyst og mulighed for at lægge vejen forbi.

    Tid og sted:
    Onsdag d. 29. marts
    Kl. 14.30-17.30

    Forberedelsesskolen Hobrovej 26a
    8900 Randers

  • Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    ”Vi kan på den enkelte skole tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet”, siger Karsten Suhr i i et debatindlæg i Skolemonitor d. 21. marts 2023 under overskriften “Måske kommer vi for sent i gang med at guide eleverne til de rigtige uddannelsesvalg”. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    Alt for mange unge er hverken i uddannelse eller job, og der er for få, der søger uddannelser inden for de arbejdsfelter, hvor vi mangler kompetencer og arbejdskraft. Disse udfordringer har stort politisk fokus. Vi kan afvente eventuelle beslutninger om store strukturelle ændringer på skole og uddannelsesområdet. Vi kan også, på den enkelte skole, tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet.

    Er vi for sent på den?

    Mange skolers fokus på uddannelses- og jobvalg er rettet mod udskolingen, selv om de fleste børn relativt tidligt danner et indtryk af, hvad der er interessante job og uddannelser. Der er også et sammenfald mellem det udskolingsrettede fokus på uddannelses- og jobvalg og det, at eleverne på dette tidspunkt er i en proces, hvor identitet dannes. De forholder sig til, hvilken ”identitet” de vil have qua bl.a. valg af uddannelse. Dette taler ind i overvejelser om, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent. Et mere udvidet fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet – smurt ud over hele skoleforløbet – kan overvejes.

    Elevens personlige udvikling

    Hvordan kan skolen medvirke til, at børn og unge får tidligere, bedre og mere nuancerede erfaringer med forskellige typer af job og uddannelser? Konkrete og praktiske erfaringer med forskellige fagområder gennem samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan være en del af svaret. En anden del af svaret kan handle om koblingen mellem de konkrete aktiviteter og den enkelte elevs bevidsthed om sig selv i relation til forskellige uddannelser og job. Dette spiller sammen med skolens opgave omkring elevens alsidige udvikling, herunder arbejdet med evnen til at identificere egne styrker og udviklingspotentialer og fastsætte personlige og meningsfulde mål gennem hele skoleforløbet.

    Nye perspektiver på skoleforløbet

    Skolens særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skoleforløbet kan skrues sammen. Her kan de frie og private skoler spille en særlig rolle. Flere skoler arbejder med ”spor”, ”linjer” eller særlige ”tilvalg”. Udskolingen ses som begyndelsen på noget, frem for afslutningen. Her indtænkes også overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i de forskellige fag i forhold til introduktion af stofområder og niveauer.

    En nyere undersøgelse viser, at mange unge tror, det kan være en god idé at indføre et bogligt og et praksisorienteret spor i udskolingen for så vidt, at valg af spor ikke lukker døre i forhold til det senere valg af ungdomsuddannelse.

    Mange unge vælger ungdomsuddannelse efter interesser og områder, hvor de opfattes som fagligt dygtige. Det taler for, at eleverne skal afprøve og undersøge flere områder og fag. Der er grænser for, hvor mange nye typer af fag, skolen kan rumme, derfor kan det være meningsfuldt at indtænke indsatser og aktiviteter i de allerede eksisterende. Samfundets øjeblikkelige behov kalder på initiativer, der integrerer praksisfaglighed og det anvendelsesorienterede i undervisningen.

    Opgør med fordomme og stereotyper

    Valget af en erhvervsuddannelse er vanskeligere at træffe, da de unge ved, at de vælger noget andet end flertallet. Valget kræver derfor både indsigt i egne forudsætninger for en erhvervsuddannelse, men også mod. De gymnasiale uddannelser opleves ofte som et lettere valg. De opleves også som attraktive med begrundelse i, at de giver flere muligheder efterfølgende i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Dette til trods for, at langt hovedparten af erhvervsuddannelserne er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Der er altså også behov for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører.

    Nyere undersøgelser viser, at det fortsat spiller en stor rolle for uddannelsesvalget, om uddannelsen har et ”maskulint eller feminint ry”. Det er nødvendigt at gøre op med kønsstereotyperne. Hvis ikke, er konsekvenserne spildt talentmasse og arbejdskraftmangel. Der peges på, at mødet med rollemodeller kan have stor betydning i nedbrydning af kønsstereotyper i relation til valg af uddannelse og job.

    Hvem skal have nuanceret synet på uddannelse?

    Uddannelsesvalget motiveres de facto via de nære relationer som familie og venner. Uddannelsesvalget påvirkes bl.a. gennem forældrene. Det kan være relevant, at skolen i højere grad indtænker forældrene i skolens aktiviteter omkring uddannelse og job i hele skoleforløbet, så forældre inddrages med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. 

    Skærpet opmærksomhed omkring udsatte elevgrupper

    De elever, der har de største udfordringer i forbindelse med uddannelse kan bl.a. karakteriseres ved, at de har haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder end andre unge og har oplevet at sidde mere alene med deres uddannelsesvalg. Frafald fra ungdomsuddannelser skyldes ofte psykiske problemer eller problemer uden for skolen. Skolens skærpede opmærksomhed på svagere eller udsatte elevgrupper er altså nødvendig, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse.

    Flere har brug for bred vejledning

    Det opleves af mange unge som utrygt, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De føler sig uforberedte. Samtidig opleves uddannelsesvalget som definitivt for deres fremtid. Eleverne har derfor både brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men også for at forstå sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet. Der er stærke indikationer på, at flere elever end de elever, der ikke er ”uddannelsesparate”, har behov for vejledning, men også på, at indholdet i vejledningen bør tænkes mere bredt.

    Uddannelse giver samfundet værdi

    Uddannelse giver samfundet og den enkelte værdi, men mange unge er ikke i uddannelse og job. Der er samtidig for lav søgning til bl.a. erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og til visse fag, som erhvervslivet efterspørger. Der arbejdes på politiske løsninger, men hvad kan den enkelte skole selv sætte i værk? Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter som en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne skal have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er netop ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

  • Dødsfald

    Dødsfald

    Tidligere sekretariatschef, formand for foreningen og æresmedlem, Hans Jørgen Jørgensen er død, 90 år gammel.

    Efter endt uddannelse på Emdrupborg Statsseminarium blev Hans Jørgen Jørgensen i 1962 lærer på Frederikssund Private Realskole. Allerede fra begyndelsen af sin lærergerning var Hans Jørgen Jørgensen engageret i organisationsarbejde, og fra 1970 – 73 var han formand for foreningen af lærere på de private realskoler. Realskolernes lærerforening blev få år efter omdannet til en faglig organisation for lærere på alle frie skoler, nemlig Frie Skolers Lærerforening.

    Fra 1973 til 1984 var Hans Jørgen Jørgensen skoleleder på Klostermarksskolen i Aalborg. Interessen for organisationsarbejde var usvækket, og efter en årrække i bestyrelsen for Danmarks Realskoleforening blev Hans Jørgen Jørgensen formand i 1979 og fortsatte i et fuldtidsjob som sekretariatschef fra 1984, indtil han gik på pension i 1994. Danmarks Realskoleforening videreføres i dag som interesseorganisationen Danmarks Private Skoler, og her var Hans Jørgen Jørgensen naturligvis æresmedlem, og har bl.a. deltaget i de fleste af foreningens årsmøder, siden han var aktiv.

    Hans Jørgen Jørgensen boede i Faaborg og blev 90 år gammel.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

    Skoleåret 2022/2023

    • beskikket censur
    • manglende censorer
    • tilbagemeldingsordning
    • tilmelding til nye forsøg
    • karakterindberetning

    Læs Nyt om Folkeskolen nr. 8 her

  • Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

    Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

    Løntabellen er gældende fra 1. april 2023. Den er opdateret med ny reguleringsfaktor på 1,155339.

    Næste løntabel udgives i september og er gældende fra 1. oktober 2023. Her vil reguleringsfaktoren blive ændret til 1,159197

    Find løntabellen her.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

    Skoleåret 2022/2023 – Februar 2023

    • Booking af prøver
    • prøveudtræk, beskikket censur
    • prøveplan
    • lodtrækning
    • manglende censorer

    Læs Nyt om Folkeskolen nr. 7 her

  • Ny løntabel gældende fra 1. januar til 31. marts 2023

    Ny løntabel gældende fra 1. januar til 31. marts 2023

    I løntabellen er satser for time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge og g-dage opdateret.

    Find ny løntabel her.

    Reguleringsprocenten ændres d. 1. april 2023, og en ny løntabel bliver derfor udgivet i marts måned. Læs mere om reguleringsprocenten for hhv. 1. april 2023 og 1. oktober 2023 her.

  • Lønreguleringsprocent pr. 1. april 2023 og 1. oktober 2023

    Lønreguleringsprocent pr. 1. april 2023 og 1. oktober 2023

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har nu udmeldt lønreguleringsprocenten pr. 1. april og 1. oktober 2023.

    Pr. 1. april 2023 er reguleringsprocenten 1,155339 svarende til en lønstigning på 1,58%.

    Pr. 1. oktober 2023 sker den sidste aftalte lønstigning i overenskomstperioden. Stigningen er på 0,35%, således at reguleringsprocenten bliver 1,159197.

    Løntabellen er opdateret og kan ses her.

  • Ny tjekliste fra Datatilsynet om skolers brug af billeder

    Ny tjekliste fra Datatilsynet om skolers brug af billeder

    Datatilsynet har udgivet en tjekliste om skolers brug af billeder. Formålet med tjeklisten er at give ansatte og ledere vejledning i, hvordan man sikrer sig, at skolens brug af billeder er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Der gives i tjeklisten eksempler på, hvilke lovlige behandlingsgrundlag, der kan være relevante for frie og private skoler. Der er taget udgangspunkt i grundskoler, men en stor del af indholdet er også relevant for gymnasieskoler.  

    Læs mere i Datatilsynets tjekliste her

    Her gives eksempler på Tjeklistens indhold: 

    Tag stilling til formål og brugen af billederne
    Tag på forhånd stilling til, hvad billederne skal bruges til, og om det er er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem internt brug (f.eks. ophængning af billeder på skolen, billeder til brug i undervisningen, billeder til brug på intranet o.l.) og eksternt brug (f.eks. til brug på sociale medier, hjemmeside, i markedsføringsmateriale o.l.). Der kan være forskel på krav til samtykke. Det vil som udgangspunkt være lettere at finde en anden hjemmel end samtykke til det interne brug end til det eksterne brug.

    Jf. ovenstående er det vigtigt, at brugen af billederne begrænses til det oprindelige formål.

    Hav styr på sikkerheden
    Sørg for, at der er koder på de enheder, der benyttes til at tage billeder og på de enheder, billederne opbevares på. Lav en oversigt over, hvor billeder opbevares og overvej, hvem der skal have adgang til billederne.

    Slet billeder, der ikke længere er begrundet behov for at behandle
    Datatilsynet anbefaler, at såkaldte ”indbliksbilleder” slettes efter 2-4 uger, medmindre der er en konkret grund til at opbevare dem i længere tid. Det kan f.eks. være nødvendigt med længere opbevaring for at dokumentere undervisningen og det pædagogiske arbejde over for forældrekredsen.

    Slet billederne korrekt
    Sørg for, at billeder slettes. Det skal både ske på det sted, hvor billederne er offentliggjort og på enheden, hvor billederne er taget. Desuden skal billederne slettes på eventuelle andre enheder, som billederne gemmes på.

    Hav styr på apps, it-systemer og sociale medier
    Skolen er ansvarlig for, at de apps, it-systemer og sociale medier, skolen benytter, har vilkår og opsætninger, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det gælder både i relation til undervisningen og skolens øvrige virke.

    Sørg derfor for at have gennemlæst vilkårene for brug af apps, it-systemer og sociale medier, før de tages i brug. Det er f.eks. relevant at undersøge, om der benyttes servere udenfor EU, og om udbyderne af appen, it-systemet eller det sociale medie anvender billederne til egne formål. Skolen skal have hjemmel til at kunne videregive billederne til udbyderne, for at appen, it-systemet eller det sociale medie kan anvendes lovligt.   


    Vi anbefaler skolerne at få uddybet ovenstående ved at orientere sig i Datatilsynets tjekliste her.

    Læs mere om lovlig behandling af persondata her.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 6)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 6)

    Skoleåret 2022/2023 – Januar 2023

    • tjek af tilmelding
    • manglende censorer
    • øveprøver
    • prøveudtræk
    • prøveforberedende materiale
    • registrering af skoleleders kontaktoplysninger

    Læs Nyt om Folkeskolen nr. 6 her

  • Webinar | Forældrekredsmøder og generalforsamlinger

    Webinar | Forældrekredsmøder og generalforsamlinger

    Invitation til webinar om forældrekredsmøder og generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler

    Danmarks Private Skoler inviterer til webinar om generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler.

    Foråret er højsæson for afvikling af forældrekredsmøder og generalforsamlinger på foreningens medlemsskoler. Det medfører hvert år en række spørgsmål fra skolerne om relaterede love og regler og om den praktiske afvikling af møderne. Som supplement til vores rådgivning har vi igen i år valgt at tilbyde et webinar af en times varighed om emnet. Ved webinaret vil vi blandt andet give svarene på de mest stillede spørgsmål, og gennemgå emner som vi vurderer, har godt af lidt fornyet opmærksomhed.

    Webinarerne afholdes:

    D. 7. februar 2023, kl. 15.00 til 16.00
    D. 9. februar 2023, Aflyst

    Det praktiske:

    Webinaret er relevant for bestyrelsesmedlemmer (særligt formandskabet), ansatte i skolernes ledelser samt administrative medarbejdere, som arbejder med indkaldelse, tilrettelæggelse og praktisk afvikling af forsamlingerne.

    Webinaret bliver holdt via Teams. Link til webinaret vil blive sendt ud dagen før webinarets afvikling.

    Der er et begrænset antal pladser, og vi opfordrer derfor til, at skoler med flere deltagere melder sig til som skole og sidder sammen.

    Forud for mødet opfordres deltagerne til at have læst skolens vedtægt med fokus på de dele, der omhandler sammensætning af bestyrelsen, valg til bestyrelsen samt forældrekredsmøde/generalforsamling.

    Spørgsmål vedr. program og indhold kan ske til Thomas Sørensen, ts@privateskoler.dk, tlf. 33307932.
    Spørgsmål vedr. tilmelding eller ændring i tilmelding kan ske til Tine B. Brandsborg, tbb@privateskoler.dk, tlf. 33307928.

  • Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

    Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

    Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

    Danmarks Private Skoler afholder et døgnseminar for skolernes bestyrelsesformand og leder.

    Skolens formand og skoleleder/rektor er et af de helt centrale omdrejningspunkter for skolens strategiske udvikling og overordnede drift. 

    I fællesskab koordinerer, tematisere og leder skolens leder og formand skolens samlede arbejde, hvorfor deres indbyrdes samarbejde er vigtigt og kræver særligt fokus.

    Vi vil på seminaret arbejde konkret med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil i samarbejdet mellem formand og leder, herunder i forhold til skolens øvrige virke – både i den daglige organisation og i bestyrelsen. 

    På seminaret vil der også være fokus på dialog og erfaringsudveksling blandt de deltagende formænd og skoleledere/rektorer. 

    Tid: Fredag d. 14. april (kl.14:30) til lørdag d. 15. april (afslutning kl. 12:30).

    Sted: Sinatur Storebælt, Nyborg

    Målgruppe: Formand og eventuel næstformand, skoleleder/rektor (øverste leder).

  • Kursus for specialkoordinatorer

    Kursus for specialkoordinatorer

    Velkommen til seminar om vensomhed, børns sanseudvikling og læsesucces for ordblinde børn, når Danmarks Private Skoler inviterer til seminar og netværk for specialkoordinatorer ved frie skole.

    Oplæg om

    • Fra ensomhed til vensomhed v. Anne Søgaard, pædagog, familievejleder og støttepædagog
    • ”Når børns sanseudvikling påvirker skoledagen”v. Gitte Frost, fysioterapeut, psykoterapeut, traumeterapeut og narrativ konsulent
    • Projekt ’Læsesucces for ordblinde børn’ v. Signe Elmstrøm, Lektor på UC SYD,Institut for pædagogik.

    Seminaret afholdes d. 27.-28. april 2023 på Hornstrup Kursuscenter.

  • Bevillingslov | Midlertidigt driftstilskud i det nye år

    Bevillingslov | Midlertidigt driftstilskud i det nye år

    I august måned fremsatte den daværende regering forslag til finanslov for 2023. I forbindelse med folketingsvalget gik den almindelige proces i stå, hvorfor der endnu ikke er en af Folketinget vedtaget finanslov for det kommende år. Derfor fremsættes der en midlertidig bevillingslov for 2023, der skal hastebehandles i Folketinget inden jul. Ved dens vedtagelse kan staten yde tilskud mm. til bl.a. frie og private skoler i 2023, indtil den nye regering fremsætter nyt forslag til finanslov, og denne vedtages i Folketinget.

    I store træk vil den enkelte skole ikke mærke de store forskelle. Når den midlertidige bevillingslov går igennem, kan skolerne modtage driftstilskud også fra januar måned. Udbetalingen af tilskud tager udgangspunkt i de af skolerne indberettede elevtal pr. 5. september 2022, men de takster, der anvendes, er dem vi kender fra indeværende års finanslov 2022. 

    Skolerne skal ligeledes være opmærksomme på, at de tilskud, der udbetales i 2023 under den midlertidige bevillingslov, er aconto udbetalinger, og altså derfor er at betragte som forskud. Når den endelige finanslov for 2023 er fremsat og vedtaget i Folketinget, vil der ske en efterregulering.

    Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at de inden jul udsender orienteringsbrev til skolerne om ovenstående.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 5)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 5)

    Skoleåret 2022/2023 – December 2022

    • Indberetning af prøvekarakterer
    • karakterer fra testogprøver.dk
    • øveprøver
    • registrering af skoleleder
    • sygdom ved de praktisk/musiske prøver

    Læs Nyt fra folkeskolens prøver nr. 5 her

  • Skolelederkonference 2023 | Mennesket er motiveret

    Skolelederkonference 2023 | Mennesket er motiveret

    Tilmeldingen til Skolelederkonferencen er åben.

    Velkommen til konference for medlemsskolernes ledelser.

    Hvad er din gulerod? Hvad motiverer dig, og hvordan motiverer du andre?

    Tilmeld dig konferencen, som afholdes d. 9.-10. marts 2023, og hør spændende oplæg af bl.a.

    • Ledelsesforsker Karsten Mellon, som vi tale om “Psykologisk tryghed og god ledelse”
    • Tidligere direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan, der fortæller om “Fremtidens forældre, fremtidens skole, fremtidens ledelse”
    • Coach og foredragsholder Chris MacDonald, der holder oplæg om “Motivation og drivkraft”.

    Tilmelding via hjemmeside.

    Frist for tilmelding er d. 27. januar 2023.
    Der er plads til 160 deltagere. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

  • Praksisændring | Forhåndsorientering til Udbetaling Danmark om ansattes brug af seniorordning

    Praksisændring | Forhåndsorientering til Udbetaling Danmark om ansattes brug af seniorordning

    Foreningen er blevet bekendt med, at flere skoler oplever problemer med at få anerkendt pensionsindbetalinger ved Udbetaling Danmark for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning*, som benytter sig af retten til nedsættelse af arbejdstiden med op til 175 timer.

    Det skyldes, at Udbetaling Danmark med en ny praksis, på forhånd vil orienteres om, at ansatte ønsker at benytte sig af retten til nedsat arbejdstid efter §§ 13 og 13a i Arbejdsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og efterskoler. Vi skal derfor opfordre skolerne til lave et notat om den ansattes ønske om nedsættelse af arbejdstiden.

    Notatet bør indeholde:

    • Dato for den ansattes besked om, at vedkommende vil benytte retten til nedsættelse af arbejdstiden
    • Hvilken dato nedsættelsen af arbejdstiden træder i kraft
    • Hvor mange timer arbejdstiden nedsættes (Maksimalt 175 timer for fuldtidsansatte)

    Notatet sendes til Udbetaling Danmark før nedsættelsen træder i kraft. Kontaktoplysninger kan findes her.

    Beregningseksempel for skoleåret 2022/2023
    For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13 (gammel ordning):
    Løntimer  1924
    Minus ferie (25 dage x 7,4)185
    Minus søgnehelligdage (7 x 7,4)   51
    Minus 175 timer 175
    Nettoårsnorm1512 
    For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13a (ny ordning):
    Løntimer (1924 fraregnet 175 timer)1749
    Minus ferie (25 dage x 7,4 X 1749/1924)168 
    Minus søgnehelligdage (7 x 7,4 X 1749/1924)47
    Nettoårsnorm1534

    *Pensionskassen af 1925 og Efterlønskassen

  • Ekstern løsning på whistleblowerordning for medarbejdere

    Ekstern løsning på whistleblowerordning for medarbejdere

    Som følge af Lov om beskyttelse af whistleblowere er det fra d. 17. december 2023 lovpligtigt for alle private virksomheder, herunder frie grundskoler og private gymnasier, med 50 eller flere ansatte at have en whistleblowerordning. Ved opgørelsen af antallet af ansatte beregnes et gennemsnit af antallet af ansatte i de fire seneste forudgående kvartaler. I opgørelsen tælles både fuldtidsansatte og deltidsansatte, uanset deres beskæftigelsesgrad. Tidsbegrænsede ansatte og vikarer tælles også med i opgørelsen. Det betyder, at en stor del af foreningens medlemsskoler vil være omfattet af pligten til at etablere en whistleblowerordning d. 17. december 2023.

    Læs mere om kravene her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/whistleblowing-ansatte/lovpligtige-whistleblowerordninger-ansatte/

    Skolen kan vælge selv at afsætte de nødvendige ressourcer til at opbygge og udvikle deres whistleblowerordning. Andre skoler ønsker måske at købe ydelsen af en ekstern partner. Foreningen har i den sammenhæng afsøgt markedet for at kunne være skolerne behjælpelige med at finde rundt blandt de mange udbydere. Vi har i den sammenhæng indgået en aftale med Deloitte Legal.

    Foreningen har ingen andel i den løsning Deloitte Legal tilbyder skolerne. En eventuel aftale indgås direkte mellem skolen og Deloitte Legal og betaling er også et anliggende mellem skolen og Deloitte. Foreningen vurderer imidlertid, at vi kan stå inde for den bemeldte aftale, så vi kan anbefale den til interesserede skoler.

  • Dispensering for frist for indberetning af UPV i optagelse.dk

    Dispensering for frist for indberetning af UPV i optagelse.dk

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt denne meddelelse til grundskoler og kommuner d. 29. november 2022:

    Grundet tekniske udfordringer i forbindelse med ibrugtagelsen af ny funktionalitet i det nye Optagelse.dk, dispenseres der hermed for fristen for indberetning af forudsætninger til brug for uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Optagelse.dk den 1. december. Hvis I allerede har indberettet korrekt, kan I se bort fra dette brev.

    Den nye frist for indberetning af uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Optagelse.dk er: onsdag den 14. december 2022.

    Det bemærkes, at fristen for indberetning af standpunktskarakterer til Karakterdatabasen uændret er den 1. december. Vi henstiller derfor til, at der IKKE indberettes yderligere standpunktskarakterer i Karakterdatabasen mellem den 1. og den 15. december, da UPV fortsat skal være baseret på standpunktskarakterer givet senest den 1. december.

    Frister for kommunalbestyrelsens helhedsvurdering jf. §§ 9 og 11 i Bekendtgørelse om Uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen) rykkes således også til fredag den 13. januar 2023. Øvrige frister i 2023 er uændrede.

    Har I brug for hjælp

    Har I spørgsmål af teknisk karakter, kan I skrive til Optagelse.dk-supporten. Det er også muligt at ringe til Optagelse.dk-supporten på 7021 2151.

    Har I spørgsmål til regelgrundlaget m.v. kan I rette henvendelse til Center for Folkeskole på stuk.cf@stukuvm.dk. Det er også muligt at ringe til Center for Folkeskole på 3392 5188 mandag-torsdag 9 – 12.

  • Nyt om ministeriets it-løsning til sprogvurderinger

    Nyt om ministeriets it-løsning til sprogvurderinger

    Fra august 2021 har kommuner, dagtilbud og skoler kunnet anvende ministeriets gratis it-løsning, Sprogvurdering.dk, til registrering af sprogvurderinger af børn på dagtilbuds- og børnehaveklasseområdet med ministeriets sprogvurderingsværktøjer “Sprogvurdering 2 år” og “Sprogvurdering 3-6”.

    I november 2022 er systemet blevet opgraderet med nye funktioner – bl.a. en række nye overbliksvisninger af resultater af sprogvurderinger på kommune-, dagtilbuds- og skoleniveau.

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt et informationsbrev. Her kan man også læse mere om et webinar, ministeriet afholder den 5. december 2022.

    Læs informationsbrevet her

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (særudgave)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (særudgave)

    November 2022

    Prøveklar til syge- og semesterprøver i december/januar 2022/23. Nr. 4

  • Afskedsreception på Sankt Ansgars Skole

    Afskedsreception på Sankt Ansgars Skole

    Efter 17 år som leder på Sankt Ansgars Skole går Kirsten Poulsen på pension.

    Derfor inviterer skolen til afskedsreception onsdag d. 14. december 2022.

    SU. seneste 18. november.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 3)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 3)

    November 2022

    FPnyt nr. 3 om booking af elever til syge- og semesterprøver, spansk på EMU-respons, prøvevejledninger og tilmelding til maj/juni 2023.

  • Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Fokus på STEM | “Det vigtigste er, hvis man kan tilføje eleverne en dosis begejstring”

    Skolen og undervisningen skal udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det er bl.a. meningsfuldt at sætte fokus på at fremme STEM-kompetencerne.

    Science, Technology, Engineering og Math – de såkaldte STEM-kompetencer er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, da for få uddanner sig inden for fagene. STEM-kompetencer bliver endnu mere eftertragtede i fremtiden. Skoler kan spille en afgørende rolle ved at gøre det mere attraktivt at dygtiggøre sig inden for fagene og ved at iværksætte aktiviteter og indsatser, der har særligt fokus på STEM-områderne.

    LIFE Fonden tilbyder alle landets skoler mulighed for at gennemgå deres særligt tilrettelagte undervisningsforløb med STEM-fag i fokus – og det gør flere af vores medlemsskoler brug af. Helt konkret betyder det, at skoler kan booke et såkaldt LIFE Forløb, som de først arbejder med i klassen, og så kan de ved udvalgte forløb afslutte med undervisning i laboratorierne på LIFE Campus eller i et mobilt laboratorium, der kører ud på skolerne.

    Eleverne får flere ”aha-oplevelser”

    Torben Venning, naturfagsunderviser på Hillerød Privatskole, har i to år brugt LIFE-forløbene. Han beskriver forløbene som konkrete og nemme at gå til. Han får tilsendt kasser fra LIFE Fonden med stort set alt, hvad der skal bruges for at gennemføre undervisningen. Om materialet siger han bl.a.: ”Eleverne er glade for, at der er noget materiale ud over bøger. De får flere ”aha-oplevelser” over ting, de måske ikke havde fået ved blot at læse om emnerne”.

    Torben Venning udtrykker generelt, at materialer og udstyr fra LIFE Fonden er med til at motivere eleverne yderligere i naturfagsundervisningen: ”Det vigtigste er jo, hvis man kan tilføje sine elever en dosis begejstring for det naturfaglige, for den begejstring kan sætte sig i dem, og måske være med til at gøre, at de senere i livet vælger at gå den vej uddannelsesmæssigt.”

    Ud af klasselokalet og ind på ”LIFE”

    Eleverne synes også, det er sjovt at komme ud af klasselokalet og på besøg på LIFEs campus. Her har 5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole netop gennemført forløbet ”Enzymjagten”. LIFE Fonden stod for undervisningen, der foregik i et af deres imponerende laboratorier.

    En af eleverne, der deltog, Jonathan Jensen, synes selv, at han har fået meget ud af forløbet: ”Det er dejligt at se det, man har læst i bøgerne i den rigtige verden, så de billeder man får i hovedet, når man læser, bliver mere virkelige. Det gør det nemmere at forstå, hvad der står i bøgerne. I det her forløb med LIFE, kan man virkelig få lov til at se sit potentiale indenfor det her område.”

    Behov for flere med STEM-kompetencer

    LIFE Fonden ønsker at bidrage til, at flere får åbnet øjnene for de muligheder, det giver at uddanne sig inden for STEM-området. Christine Antorini, direktør for LIFE Fonden, udtrykker vigtigheden i og behovet for, at flere i det danske samfund både kan og ved noget indenfor STEM-paletten, bl.a. hvis vi skal kunne bidrage til at løse nogle af de globale problemer som eksempelvis klimakrisen. Det handler dog ikke kun om at få flere til at uddanne sig inden for STEM-fagene, understreger Christine Antorini: ”Vi kunne godt tænke os, at alle børn får en naturvidenskabelig almendannelse med sig, som gør dem i stand til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, der følger med, når vi bruger teknologi og videnskab i verdenen. Når man gennemgår et LIFE-forløb hos os, vil der derfor altid være et element af en samfundsudfordring, man drøfter. Og vi oplever også, at det er noget, der særligt fanger elevernes interesse og motivation.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, ”Skolen til fremtiden”, handler om, at skolerne skal iværksætte aktiviteter og indsatser, der gør, at skolernes udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Aktiviteter og indsatser med fokus på STEM-fagene er et godt eksempel på dette, da der i fremtiden vil være endnu større efterspørgsmål på kompetencer indenfor disse fag.

    LIFE Fondens campus i Lyngby


    5. og 6. klasse fra Hillerød Privatskole til undervisningsforløbet “enzymjagten” på LIFE Fondens campus