Danmarks Private Skoler har sammen med en række andre foreninger indsendt dette debatindlæg. Debatindlægget er bragt i Altinget Uddannelse fredag d. 7. juni 2024. Læs debatindlægget her
Læs debatindlægget som indsendt her:
Fælles opråb: Rygterne om at nedlægge 10. klasse er bekymrende
At fjerne 10. klasse vil være som at skære i rødderne af vores uddannelsessystem. Vi risikerer at underminere en generation af unges muligheder for at træffe reflekterede valg om deres fremtid, skriver en række skoleforeninger.
I en tid hvor samfundet efterspørger faglært arbejdskraft, er det mere nødvendigt end nogensinde at klæde vores unge ordentlig på til at træffe et kvalificeret valg om deres fremtid.
Derfor undrer det os, at der går rygter om, at 10. klasse, som en del af grundskolen, skal nedlægges for at finansiere et nyt setup af ungdomsuddannelser.
Der kan være gode grunde til at reformere ungdomsuddannelserne. Men ikke på bekostning af 10. klasse.
For hvad er det egentlig, vi mister, hvis 10. klasse forsvinder? Hvilken rolle spiller 10. klasse for en lang række af unge?
En ny chance
Hvert år tager over 30.000 unge 10. klasse. Det gør de af mange forskellige årsager.
For nogen er en det en chance for at reparere eller udvikle deres faglighed. Andre har brug for at genfinde sig selv efter grundskolefravær. Og en del har brug for at blive et år ældre, inden de starter på en ungdomsuddannelse.
I 10 klasse er der tid, rum og professionelle voksne til at facilitere den store forandring, unge står overfor i overgangen til en ungdomsuddannelse og til at blive støttet i at kvalificere deres selvbestemmelse for at tage et reflekteret valg om uddannelse.
Og så er der dem, der dropper ud af første år på ungdomsuddannelser eller fra det påtænkte ungdomsår på en efterskole, hvor 10. klasse er et legitimt sikkerhedsnet, der på værdig vis griber og hjælper de unge med nyt mod og nye muligheder.
Ved at fjerne 10. klasse i kommunalt regi, på de frie fagskoler og frie grundskoler fratages mange af disse unge muligheder for at tænke sig om, forbedre sig, afprøve og forstå.
Stik imod intentionerne kommer man til at skubbe på den acceleration og det præstationspres, der er et velkendt samfundsproblem.
10. klasse bør styrkes
Vi kan heller ikke lukke øjnene for, at vi øger kløften mellem dem, der har økonomisk formåen og dem, der ikke har, hvis det kun bliver de unge med forældre, der har råd til at betale for et efterskoleophold, som kan tage 10. klasse.
Det er altså ikke kun en uddannelsesmæssig udfordring, men også en social og økonomisk udfordring at nedlægge 10. klasse.
Der er ikke noget i vejen med at give vores uddannelsessystem et eftersyn. Men eftersynet skal være grundigt og med øje for forbedringer.
Vi bør omfavne og styrke 10. klasse, ikke afskaffe den, for den har sin berettigelse i uddannelseskæden, og den kan mere, end vi bruger den til nu.
Vi er sikre på, at hvis midlerne fra 10. klasse bliver brugt til etablering af en ny ungdomsuddannelse, så vil ændringen blive indhentet af en nødvendighed af at investere nye midler i sporskifter mellem ungdomsuddannelser.
I dag spiller 10. klasse – i et stærkt samarbejde med KUI (Kommunal Unge Indsats), uddannelser, erhverv, civilsamfund og foreninger – en central rolle i unges muligheder for at træffe valg på oplyst grundlag. Her ligger et meget stort fremtidigt udviklingspotentiale.
Lad os arbejde sammen om at forbedre og styrke dette afgørende trin i vores uddannelsessystem og gribe muligheden for fortsat at udvikle innovative læringsmiljøer, der både danner og uddanner unge i overgangen mellem ung til voksen.
Lad os i stedet for at haste unge igennem et system give dem tid til at vokse, modne og gøre sig klar til at tage velinformerede valg om deres fremtid. For det er i denne refleksion og modning, at fremtidens arbejdsmarked får de kompetencer, det har brug for.
Lad os bevare 10. klasse og lad den tælle i egen ret.
Afsendere på indlægget: Skolelederforeningen Landsforeningen af 10. klasseskoler Efterskoleforeningen Frie Skolers Lærerforening Danmarks Lærerforening Danmarks Private Skoler De Frie Fagskoler Friskolerne – Dansk Friskoleforening Ungdomsskoleforeningen
Aftaleenheden ved frie grundskoler og 3F er nået til enighed om ny overenskomstaftale for teknisk servicepersonale ved frie grundskoler. Overenskomstresultatet er nu endelig godkendt hos den kompetente forsamling.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her)
Den indgåede overenskomst for teknisk servicepersonale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsatte tillæg mm. Der kan læses nærmere herom nedenfor.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.
Reststigning
Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.
Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne
Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for teknisk servicepersonale ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:
Pr. 1. april 2025 gælder følgende:
Overenskomstens pensionsprocent hæves fra 14,5% til 15%
Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 21 med 1.560 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.560 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres pensionsgivende pr. 1. april 2025.
Nyt tillæg til skalatrin 17 på 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres pensionsgivende pr. 1. april 2025.
Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 14 med 1.993 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.950 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres pensionsgivende pr. 1. april 2025.
Øvrige resultater:
Som følge af overenskomstforhandlingerne er der ligeledes aftalt følgende ændringer:
Tillidsrepræsentanter: Der gives adgang til, at tillidsrepræsentanter kan mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden.
Ansættelsesbrevet udgår af overenskomsten: Fra den 1. april 2024 står skoleforeningerne hver især selv for udarbejdelsen af en skabelon til ansættelsesbrevet.
Familiemæssigt fravær/barsel: Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.
Overenskomstens § 21 Seniorfridage: Fra den 1. april 2024 ændres teksten i § 21 om seniorfridage til nedenstående:
Stk. 1 Ansatte i henhold til denne overenskomst har fem seniorfridage pr. år fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 60 år. Den ansatte skal så tidligt som muligt varsle, hvornår vedkommende ønsker at afholde sine seniordage, og arbejdsgiveren skal imødekomme tidspunktet, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med arbejdet. Seniordagene placeres på en sådan måde, at de 5 dage tilsammen udgør en gennemsnitlig arbejdsuge.
Stk. 2 Ikke afholdte seniorfridage kan ikke overføres til kommende år, medmindre den ansatte har været forhindret i afholdelse af seniorfridage som følge af forhold pålagt den ansatte af skolen.
Stk. 3 Ansatte kan fra det kalenderår, hvor de fylder 60 år, tilbydes en seniorsamtale med skolens ledelse. Initiativet til samtalen kan tages af skolen såvel som af den ansatte.
Parterne er ydermere enige om at præcisere, at ovenstående seniorfridagene afholdes med løn.
Aftale om dialog: Parterne er enige om at der i overenskomstperioden gennemføres en dialog om følgende punkter:
Medarbejders og arbejdsgivers forpligtelser i forbindelse med medarbejders fravær
Aftaleenheden ved frie grundskoler og Aftalefællesskabet for frie grundskoler AFG (BUPL/FOA) er nået til enighed om en ny overenskomstaftale for det pædagogiske personale ved frie grundskoler. Overenskomstresultatet er den 30. april 2024 blevet stemt igennem af medlemmerne hos BUPL og FOA.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar 2024 (læs mere her).
Den indgåede overenskomst for pædagogiske personale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsatte tillæg m.m. Der kan læses nærmere herom nedenfor. Desuden tager overenskomsten stilling til ”Trepartsforliget” og dets parallelle indarbejdelse i overenskomsten.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.
Reststigning
Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.
Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne
Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for pædagogiske personale ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:
Pr. 1. april 2025 gælder følgende:
Nyt lønforløb til afdelingsledere ved afdelinger med op til 150 børn:
For afdelingsledere med 0-30 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42 til 43-44
For afdelingsledere med 31-150 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42-44 til 43-44-46
Nyt skalatrin for pædagoger med 0-1 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 29 til 30
Nyt skalatrin for pædagoger med 15 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 39 til 40
Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske assistenter med 3.500 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 5.500 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget er pensionsgivende.
Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske medhjælpere med 2.000 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 4.000 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget er pensionsgivende.
Pædagogstuderendes løn forhøjes med 345 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Nyt tillæg til pædagogiske assistenter, der varetager funktionen som oplæringsvejleder for pædagogiske assistentelever (jf. § 16, stk. 6), på 8.000 kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Der oprettes en ny aflønning for timelønnede med pædagogisk assistentuddannelse på 164 kr. pr. time (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Øvrige resultater:
Som følge af overenskomstforhandlingerne er der ligeledes aftalt følgende ændringer:
Tillidsrepræsentanter: Der gives adgang til, at tillidsrepræsentanter kan mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden.
Ansættelsesbrevet udgår af overenskomsten: Fra den 1. april 2024 står skoleforeningerne hver især selv for udarbejdelsen af en skabelon til ansættelsesbrevet.
Tillæg til lønnen aftales som årligt grundbeløb: Fra den 1. april 2024 er det aftalt, at såvel lokale som centrale løntillæg aftales som årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Familiemæssigt fravær/barsel: Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.
Indbetaling af pensionsbidrag til Pensam for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere: Fra den 1. august 2024 er det aftalt, at pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere får indbetalt pensionsbidrag til Pensam. Allerede ansatte pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere kan vælge at få indbetalt deres pensionsbidrag til Pensam. Pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere ansat fra 1. august 2024 får automatisk indbetalt deres pensionsbidrag til Pensam.
Ophævelse af pensionskarens for pædagogiske assistenter: Fra den 1. april 2025 ophæves overenskomstens pensionskarens (jf. § 15, stk. 1, nr. 2) for pædagogiske assistenter. Pædagogiske assistenter opnår i stedet pension jf. overenskomstens § 15, stk. 1, nr. 1.
Ændring af årsnormen: Fra den 1. august 2025 ændres årsnormen til en fast brutto årsnorm. Den årlige faste bruttoarbejdstid for en fuldtidsansat udgør 1924 timer (inkl. ferie og søgnehelligdage).
Overenskomstens § 9 Seniorordning (kun for pædagoger): Den 1. januar 2026 ændres tidspunktet for pædagogers ret til seniordage, så de fremadrettet følger udviklingen i folkepensionsalderen. Pædagoger har herefter ret til 5 seniordage pr. kalenderår, 10 år før det år de opnår folkepensionsalderen.
Parterne har aftalt to periodeprojekter, der gennemføres i overenskomstperioden:
Periodeprojekt – Høj faglighed: Udviklingen af det pædagogiske arbejde i frie grundskolers dag- og fritidstilbud er afgørende for at give alle børn en god start på livet med nærværende pædagogisk personale, høj pædagogisk faglighed og trygge børnefællesskaber. Som en del af arbejdet med at rekruttere og fastholde dygtigt og engageret pædagogisk personale, indgår øget faglighed dermed som et naturligt og vigtigt element. Parterne har aftalt at nedsætte en projektgruppe, der skal komme med forslag til initiativer til at øge fagligheden i frie grundskolers dag- og fritidstilbud.
Periodeprojekt – Arbejdstid: Udover den aftalte ændring om årsnorm er parterne enige om, at der er behov for en modernisering af overenskomstens §§ 18-22. Dette arbejde er parterne enige om at forankre i et projekt, hvor fokus vil være, at reglerne bliver tydelige og lette at anvende for de lokale parter. Projektet skal gennemføres i overenskomstperioden.
Forhandling den 1. februar 2026: Parterne er enige om at gennemgå OK-statistik til OK26 med henblik på at afdække OK24-periodens lønudmøntning og indgå aftaler om eventuelle resterende midler op til 0,24% af lønsummen. Bemærkning – Tillæg mærket ”Trepart” medregnes ikke i opgørelsen.
Trepartsmidlerne i overenskomstsammenhæng:
Regeringen indkaldte i efteråret 2023 fagbevægelsen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger med den begrundelse, at der mangler hænder på ”flere vigtige velfærdsområder” – blandt andet i ældreplejen, dagtilbuddene og på sygehusene. Regeringen ønskede at give et ekstraordinært lønløft til nogle af de grupper, der arbejder tæt på borgerne, og hvor det er særligt svært at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Regeringen og parterne på det offentlige område (FH, AC, KL og Danske Regioner) indgik i december 2023 en aftale, der blandt andet betød, at pædagoger kan se frem til et ekstra varigt lønløft på ca. 1.800 kroner om måneden fra 2026. Beløbet indføres på det offentlige arbejdsmarked trinvist, således at de første ca. 600 kroner pr. måned kommer i 2024, stigende til ca. 900 kroner i 2025 og ca. 1.800 kroner i 2026.
Der var dog den, for de frie og private skoler, store udfordring, at aftalen udelukkende omhandlede kommunalt ansatte pædagoger og pædagoger i institutioner, der fik kommunalt tilskud (de frie grundskolers daginstitutioner). Altså havde fagforeningen ikke taget højde for de pædagoger, der har deres ansættelse i de frie grundskolers SFO.
BUPL/FOA ønskede ved forhandlingerne, at pædagoger i de frie grundskolers SFO fik samme lønstigninger, som pædagoger ved skolernes daginstitutioner og de kommunalt ansatte pædagoger. Et ønske, der for Aftaleenheden var særdeles forståeligt, men var vanskeligt at imødekomme i forhold til den ramme (CFU – forliget), forhandlingerne blev ført under.
I betragtning af, at det vil være urimeligt, at pædagoger på samme skole skal aflønnes forskelligt, afhængig af, om arbejdet bliver udført i daginstitutioner eller i SFO, har Aftaleenheden imødekommet ønsket om at indarbejde trepartsmidlerne i OK24, også selvom den økonomiske ramme derved bliver overskredet, og at udgiften efterfølgende bliver pålagt skolerne.
Trepartsaftalen får dog kun indflydelse for pædagogerne og afdelingslederne.
Lønstigninger jf. trepartsmidlerne:
Pædagogerne:
Nyt løntillæg til pædagogerne på 5.345 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned og skal for første gang udbetales den 1. september 2024 og kun til de pædagoger, der er ansat den 1. september 2024. Tillægget udbetales dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024. Hvis en pædagog er blevet ansat efter den 1. januar 2024, skal tillægget alene udbetales med udgangspunkt i ansættelsesdatoen (f.eks. den 1. maj 2024). Tillægget er pensionsgivende og er afhængigt af beskæftigelsesgraden. Tillægget navngives ”Trepart” på lønsedlen
Det (ovenstående) årlige løntillæg til pædagogerne forhøjes pr. 1. januar 2025 til 8.018 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget er pensionsgivende. Tillægget er afhængigt af beskæftigelsesgraden. Tillægget navngives ”Trepart” på lønsedlen.
Det (ovenstående) årlige løntillæg til pædagogerne forhøjes igen pr. 1. januar 2026 til 16.036 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Tillægget er pensionsgivende. Tillægget er afhængigt af beskæftigelsesgraden. Tillægget navngives ”Trepart” på lønsedlen.
Afdelingslederne:
Nyt løntillæg til afdelingsledere på 4.398 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau). Udbetalingen sker på samme vilkår som for pædagogerne. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned og skal for første gang udbetales den 1. september 2024 og kun til de afdelingsledere, der er ansat den 1. september 2024. Tillægget udbetales dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024. Hvis en afdelingsleder er blevet ansat efter den 1. januar 2024, skal tillægget alene udbetales med udgangspunkt i ansættelsesdatoen (f.eks. den 1. maj 2024). Tillægget er pensionsgivende og er afhængigt af beskæftigelsesgraden. Tillægget navngives ”Trepart” på lønsedlen. For afdelingslederne er der ikke aftalt senere forhøjelse af tillægget.
Stenhus Kostskole får ny ledelse i det nye skoleår. Skolen har i nogle år set frem imod et generationsskifte, og nu er tiden rigtig. Skolen har derfor ansat viceskoleleder Susanne Meyerhoff, der skal indgå i det nye ledelsesteam på Stenhus, og bestyrelsen har sat en rekrutteringsproces i gang for at gøre det nye hold komplet.
Skoleleder, Knud E. Schack Korsbjerg fratræder sin stilling med udgangen af skoleåret 2024. Stenhus Kostskole siger også farvel til viceskoleleder Vinni Mouritsen, som har sidste arbejdsdag på Stenhus Kostskole den 31. maj 2024.
Helle Martensen, skoleleder på Holbæk Private Realskole gennem 32 år, går på pension til sommer. Skolen afholder reception for Helle den 20. juni 2024, kl. 15-18.
Et stigende antal unge har psykiske diagnoser og hermed særlige behov. Mange har svært ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Men den udfordring har Aalborg City Gymnasium fundet en løsning på med deres nye uddannelse, STX Flow, – en 2-årig STX, der strækkes over 3 år. Uddannelsen er tilrettelagt, så der tages særlige hensyn til unge med psykiske diagnoser.
På Aalborg City Gymnasium er man det første gymnasie i Danmark, der strækker en 2-årig STX ud over tre år, særligt tilpasset unge med særlige behov. Helt konkret henvender tilbuddet sig til unge, som f.eks. har dokumenteret angst, ADHD/ADD, stress, depression eller skolevægring. Anders Bach, konstitueret rektor på Aalborg City Gymnasium, forklarer, hvordan de oplever, at rigtig mange unge gerne vil have en STX-uddannelse, men at mange unge med særlige behov har svært ved at gennemføre uddannelsen.
”Vi har i noget tid kunnet se et behov for at oprette en gymnasial uddannelse til unge med psykiske diagnoser, der har brug for ekstra støtte, ro og rum til udvikling for at kunne gennemføre en STX. Så nu handler vi”, fortæller Anders Bach.
Færre fag med fokus på trivsel og ro
Aalborg City Gymnasium er særligt kendt for deres 2-årige STX, hvor elever altså har mulighed for at gennemføre den klassiske 3-årige STX på blot to år. Gymnasiets nye indsats, STX Flow, er i stedet et tilbud om en STX på tre år, men hvor idræt, oldtidskundskab og alle de kreative fag er pillet fra. Formålet er at give eleverne mere rum, tid og ro til at fokusere på deres udvikling, trivsel og ikke mindst de fag, der er afgørende for deres fremtidsdrømme. Anders Bach forklarer, hvordan skolen bl.a. har været i kontakt med mange uddannelsesvejledere, der har hjulpet med, hvordan uddannelsen skal udformes.
”De unge får f.eks. en fast støtteperson, faste undervisere, et pauserum med bløde møbler, og et første år, der er lektiefrit. Derudover vil lærerne, der tilknyttes klassen gennemgå en efteruddannelse, der skal ruste dem til at kunne hjælpe og håndtere de unge”.
Overvældende mange ansøgere
Den første klasse på STX Flow starter efter sommerferien og vil bestå af en klasse på 24 elever, men ifølge Anders Bach har gymnasiet modtaget overvældende mange ansøgere, faktisk så mange, at de kunne have oprettet to klasser.
”Det er tydeligt, at vi har ramt ind i et stort behov med STX Flow, for vi oplever en stor efterspørgsel ud fra de mange ansøgninger, vi har fået. Men i første omgang starter vi med at åbne én klasse. Det er vigtigt for os at danne os nogle erfaringer, og på den måde sørge for at kunne lave det bedste tilbud til de unge på STX Flow, før vi udvider med flere klasser”.
For at kunne blive optaget på STX Flow skal man søge om optagelse, hvor man bl.a. skal til en optagelsessamtale med skolens studievejledere. Ansøgere skal have gennemført 9. klasse for mindst et år siden, og de skal vise dokumentation for deres psykiske diagnose.
Initiativer der gavner elever med psykiske udfordringer og særlige behov
Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.
Aalborg City Gymnasiums initiativ med STX Flow er et godt eksempel på en indsats, der har til formål at gavne elever med psykiske udfordringer og særlige behov.
Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.
For alle overenskomster Reguleringsprocenten er pr. 1. april 2024 ændret fra 15,9197 til 22,8067.
Særligt for gymnasielærer Pensionsprocenten hæves til 17,1.
Det centralt aftalte funktionstillæg for tilsyn med samling i fysik/kemi og biologi/geografi bortfalder d. 1. april 2024. Ansatte, der pr. 31. marts 2024 varetog funktionen og oppebar tillægget, fastholder tillægget som en individuel ordning, så længe de varetager funktionen.
Den indgåede overenskomst for gymnasielærere tager udgangspunkt i CFU-forliget. Der er i overenskomsten desuden en række aftaler specifikt for gymnasielærerne.
Overenskomstperioden
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Pension
Der er aftalt en stigning i pensionsprocenten for gymnasielærere. Fra og med d. 1. april 2024 er pensionsprocenten 17,1% og fra og med d. 1. april 2025 er den 18,07%. Gymnasielærere har hidtil haft en lavere pensionsprocent end andre akademikere på tilsvarende områder.
Bortfald af honorar for samlingspasning
Honorar for samlingspasning (fysik-kemi, biologi og geografi) bortfalder fra og med d. 1. april 2024. Ansatte medarbejdere, som allerede oppebærer tillægget, fastholder det som individuel ordning, så længe funktionen varetages.
Særligt om rektorer
Rektorerne ved private gymnasier er ansat efter ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område”. Denne aftale er af tekniske årsager ikke forhandlet i denne omgang, hvorfor der ikke foreligger en ny aftale. Omtalte aftale er dog en del af CFU-forliget, hvorfor det også gælder for denne medarbejdergruppe. Som en konsekvens heraf forhøjes den nuværende pensionsprocent fra 18,0 til 18,07 pr. d. 1. april 2025.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Lærernes Centralorganisation (LC) er nået til enighed om ny overenskomstaftale for ledere ved frie grundskoler.
Aftalen er indgået i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her). Aftalen træder i kraft fra og med april 2024.
Den indgåede overenskomst for ledere ved frie grundskoler disponerer over den pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder, og som ligger udover de generelle lønstigninger.
De afsatte midler afsættes til mindre forhøjelser af intervallerne for løn til øverste leder. Bemærk, som nedenfor beskrevet, at de nævnte forhøjelser af lønintervaller først træder i kraft pr. 1. april 2025.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Forhøjelse af intervalløn for øverste leder på frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger
Pr. 1. april 2025 forhøjes intervallønsniveauerne for øverste leder på frie grundskoler samt for øverste leder ved private gymnasiers grundskoleafdelinger.
For øverste leder ved grundskoler med under 100 elever stiger intervallet med kr. 12.160 (31. marts 2012-niveau).
For øverste leder i de øvrige tre intervalniveauer er stigningen kr. 6.080 (31. marts 2012-niveau).
Intervallerne, der er gældende fra og med 1. april 2025, vil derfor se således ud (31. marts 2012-niveau):
Skoler med
Intervalløn grundbeløb
Under 100 elever
Kr. 382.714 – 452.573
100 – 349 elever
Kr. 412.239 – 492.583
350 – 699 elever
Kr. 447.845 – 537.363
700 elever og derover
Kr. 447.845 – 592.411
Efterskoler og kombinerede frie grundskoler og efterskoler
Der er ligeledes aftalt intervalforhøjelser for øverste leder ved efterskoler, som ligeledes har effekt pr. 1- april 2025.
Skoler med
Intervalløn grundbeløb
Under 100 årselever
Kr. 435.463 – 507.942
100 – 249 årselever
Kr. 464.988 – 537.467
250 årselever og derover
Kr. 500.593 – 573.072
Parterne er ligeledes enedes om, at ved lønfastsættelse for øverste leder ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler lægges det samlede elevtal til grund for lønindplacering.
Foreningens modtagelse af aftalen
Danmarks Private Skoler er overordnet tilfreds med, at der nu foreligger et aftaleresultat, samt at de midler, der var til rådighed til forhandling, er anvendt til forhøjelse af lønintervallerne. Vi er dog særdeles ærgerlige over, at der i lønaftalen for øverste leder ikke er sket de nødvendige ændringer ift. at skabe større fleksibilitet og lokalt rum for at aftale en højere varig aflønning af øverste leder. Dette på trods af vores meget tydelige tilkendegivelser overfor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det har længe været en udfordring for bestyrelser ved frie grundskoler at sammensætte og tilbyde en fast påregnelig løn til skolens øverste leder, som er nogenlunde sammenlignelig med den faste løn, der kan tilbydes skoleledere i f.eks. folkeskolen. Foreningen har igennem den senere tid, og særligt op til overenskomstforhandlingerne, meddelt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen foreningens holdninger samt forslag til løsninger. En nem løsning vil være, at rammerne for tildeling af engangsvederlag gøres til en del af organisationsaftalen, der skaber mulighed for at indgå varige aftaler imellem bestyrelse og øverste leder indenfor de økonomiske rammer af den eksisterende aftale. Dette er desværre ikke medtaget i aftalen.
Foreningen havde desuden foreslået et ekstra løninterval for øverste leder ved skoler med mere end 950 elever. Dette er desværre heller ikke imødekommet.
Den politiske aftale om folkeskolen har til hensigt at udvikle folkeskolen med fokus på ’frihed og fordybelse’. Visse ændringer vil direkte og indirekte have betydning for de frie grundskoler. Foreningen er optaget af de punkter i aftalen, der bl.a. relaterer sig til ”stå mål med-kravet”.
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – ’frihed og fordybelse’ er indgået mellem regeringen og flere partier d. 19. marts. Den sigter mod at øge folkeskolens frihed og fleksibilitet. Aftalen fokuserer bl.a. på at mindske centrale krav, forny læreplaner, styrke skolebestyrelsernes indflydelse, integrere praktisk undervisning og teknologiforståelse, reducere administrative byrder og styrke lærerkompetencer. Initiativerne i aftalen skal indfases fra i år og frem til 2028.
Det er endnu uvist, hvilken konkret betydning aftalens forskellige elementer vil have for de frie grundskoler. Foreningen er særlig opmærksom på de punkter i aftalen, der relaterer sig til de frie grundskolers pædagogiske frihed, desuden til det centrale ”Stå mål med-krav” og forståelsen af dette (hvad kræver det af den frie grundskole at stå mål med). Øvrige særlige opmærksomhedspunkter relaterer sig til ”lige rettigheder” for skoler og elever samt ressourcer (økonomi). Foreningen har haft møder med repræsentanter fra departementet og har haft kontakt til politikere.
Nye fagplaner og lempelser
Forligskredsen bag folkeskolen har besluttet, at de nuværende “Fælles Mål” i folkeskolen skal erstattes med “Folkeskolens Fagplaner,” der skal være mere fokuserede og enklere. De nye fagplaner skal centrere undervisningen omkring folkeskolens formål og fagenes indhold. En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, skal lede udviklingen af disse fagplaner efter de politiske pejlemærker, der inkluderer klare målsætninger, kernestof for hvert fag, letforståeligt sprog og en proces for løbende evaluering af eleverne. De nye fagplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. En fri grundskole skal som bekendt stå mål med de til enhver tid gældende mål for folkeskolens obligatoriske fag og emner. De nye fagplaner vil derfor få indflydelse på, hvad der skal til for, at en fri grundskole står mål med.
Forligskredsen har også vedtaget at lempe de bindende færdigheds- og vidensområder, så de kun skal være vejledende. Dette skal allerede ske fra i år. Frie grundskoler er bundet til folkeskolens færdigheds- og vidensområder, da folkeskolens færdigheds- og vidensområder skal kunne genkendes i den frie grundskoles formulerede undervisningsplaner. Det må forventes, at færdigheds- og vidensområderne også gøres vejledende for de frie grundskoler, men det kræver ændringer i lovgivningen.
Derudover er forligskredsen enig om at afskaffe det nationale krav om læseplaner, hvilket betyder, at det vil blive op til den enkelte folkeskole at vurdere behovet for at udarbejde læseplaner, som bl.a. beskriver indholdet og progressionen i undervisningen. De frie grundskoler kan i dag enten vælge at følge de vejledende ministerielle læseplaner eller have egne undervisningsplaner, der skal leve op til en bestemt relation til Fælles mål. Det er derfor yderst interessant og afgørende, hvad afskaffelsen af læseplanerne i folkeskolen får af betydning for kravene til de frie grundskoler.
Teknologiforståelse og valgfag
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram introducerer teknologiforståelse som en integreret del af undervisningen fra 1. til 9. klasse og som et nyt obligatorisk toårigt valgfag, som afsluttes med en prøve. Det nye fokus på teknologiforståelse sigter mod at forberede eleverne på en digitalt drevet verden ved at udruste dem med evnen til at forstå og kritisk anvende teknologi. Teknologiforståelse forventes integreret i fagene via de nye fagplaner og har derfor betydning for de frie grundskoler i henhold til stå mål med-kravet.
Det forventes fortsat, at de frie grundskoler skal stå mål med mindst ét af de obligatoriske valgfag, altså enten håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab – og fremadrettet teknologiforståelse (dog først forventet fra 2027/28).
Der er i øvrigt ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde deciderede ”valgfag”. Med den nye aftale udvides mulighederne for valgfag betragteligt i folkeskolen, bl.a. ved at indføre et ”lokalt valgfag”.
Erhvervspraktik og ”Uddannelse og job”
Erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever i folkeskolen og skal gennemføres i enten 7., 8., eller 9. klasse. Det er planen, at initiativet skal integreres som er en del af det obligatoriske emne “Uddannelse og job”. Det overvejes i øvrigt at integrere indholdet fra “Uddannelse og job” direkte i danskfaget.
Frie grundskoler er i dag ikke forpligtede til at tilbyde erhvervspraktik i 1. – 9. klasse, men skal give en undervisning, der står mål med det obligatoriske emne ”Uddannelse og job”.
Prøvetrykket lettes
Frie grundskoler, der fører til Folkeskolens Afgangsprøver er bundet til de samme regler for prøvernes afvikling som folkeskolerne. Aftalen indebærer en reduktion af det obligatoriske antal prøver fra otte til seks. Ændringerne inkluderer omdannelse af mundtlig engelsk til en udtræksprøve og en reduktion af antallet af udtræksprøver til én. Desuden fjernes prøven i idræt helt, hvilket gør faget prøveløst. Den nye udtræksblok vil kun omfatte mundtlige prøver i fagene engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik. Den nye aftale om prøverne forventes at gælde fra 2025/2026.
En ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal undersøge og anbefale, hvordan prøverne kan forbedres og prøvetrykket yderligere lettes på lang sigt. Gruppens arbejde vil også inkludere en vurdering af den fællesfaglige naturfagsprøve.
Timetalskrav og tidsrammer for fag
Frie grundskoler er ikke underlagt timetalskrav eller specifikke krav om, hvornår undervisning i et fag skal begynde. Den frie grundskole skal dog kunne sandsynliggøre, at undervisningsmålene kan nås. Aftalen for folkeskolen indeholder en ny timetalsfordeling og justeringer i starttidspunkter for visse fag i folkeskolen. Engelskundervisning og billedkunst vil nu først begynde fra 2. klasse, mens undervisning i tysk og fransk udskydes til start i 6. klasse.
Der tilføres en del timer til valgfag i udskolingen. For at undgå en forlængelse af skoledagen i udskolingen, reduceres antallet af fagtimer i idræt med 90 timer. I indskolingen og på mellemtrinnet sker en samlet reduktion af fagtimer med 150 timer for at forkorte skoledagen. Dette inkluderer en reduktion på 30 timer for både engelsk og billedkunst i 1. klasse, 30 timer for håndværk og design i 4. klasse samt 30 timer for natur/teknologi i henholdsvis 2. og 4. klasse.
Elever med særlige behov og specialundervisning
Et særligt fokus i aftalen er på elever med særlige behov og præcisering af reglerne for støtte. For at styrke inklusionen og lade flere elever forblive i almenundervisningen nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af lovgivningen om specialundervisning og bistand. Dette omfatter bl.a. regler for pædagogisk-psykologiske vurderinger og henvisningsprocedurer. Derudover skal der udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som skal hjælpe med at fremme elevernes faglige og sociale trivsel, samtidig med at den skal reducere behovet for pædagogisk-psykologiske vurderinger. Denne skabelon vil blive udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med relevante parter. Det er givet at ændringer vedr. elever med særlige behov og specialundervisning vil få betydning for frie grundskoler.
Juniormesterlære
Aftalen forpligter kommunerne til at oprette en ”juniormesterlære” for elever i 8. og 9. klasse, hvor eleverne kan tilknyttes en virksomhed eller deltage i praktiske forløb på erhvervsuddannelser, FGU-institutioner eller ungdomsskoler 1-2 dage om ugen. Ordningen er frivillig og kræver forældrenes samtykke, og alle elever skal kunne tilbydes muligheden. I juniormesterlæren modtager eleverne undervisning i en reduceret fagrække, der minimum omfatter dansk og matematik. Der planlægges en specifik afgangseksamen for juniormesterlæren, som vil kvalificere elever til adgang til erhvervsuddannelser. Det er helt uvist om denne ordning får betydning for elever på frie grundskoler og i givet fald hvordan.
Andre interessante elementer i aftalen
Aftalen omfatter betydelige ændringer og investeringer i folkeskolen. Blandt de mest markante er en investering på 2,6 milliarder kroner i forbedring af faglokaler samt anlæggelse af miljøer, der fremmer leg og bevægelse. Yderligere 540 millioner kroner er øremærket til køb af skolebøger, som administreres af Center for Undervisningsmidler.
Understøttende undervisning afskaffes i aftalen, men ressourcerne bibeholdes inden for folkeskolens rammer til lokale prioriteringer og overføres til skolens timebank. Desuden fjernes det centrale krav om daglig fysisk aktivitet. Bevægelse skal integreres i undervisningen.
Aftalen giver også folkeskolerne frihed til at beslutte, om der skal gives karakterer i 6. og 7. klasse, hvor karaktergivning skal ledsages af anden form for feedback. Derudover fjernes kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse samt den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.
Initiativerne i aftalen om “frihed og fordybelse” for folkeskolen er planlagt udrullet fra i år frem til 2028. Konsekvenserne for de frie grundskoler er stadig uklare, men det er af særlig interesse, hvordan aftalen bl.a. påvirker de frie skolers pædagogiske frihed og opfyldelsen af “stå mål med-kravet”. Foreningen har fået lovning på deltagelse og indflydelse på udvalgte områder. Foreningen orienterer naturligvis, så snart der er nyt.
Denne gang kan du bl.a. læse om status på skriftlige censorer til sommerterminen samt en afklaring ift. den orientering om ophavsret, som blev sendt ud i marts.
Du finder også en oversigt over frister for denne og næste måned.
PPR | Lige muligheder for alle børn – uanset skoleform
Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Antallet af børn og unge, der har særlige behov vokser. Behovet for specialundervisning er stigende på både frie og private skoler og på folkeskoler, hvorfor skolers og kommuners udgifter hertil stiger voldsomt. Elever, der har behov for støtte eller et differentieret undervisningstilbud, men som ikke har brug for støtte i et omfang, så det går ind under betegnelsen ”specialundervisning”, har også ret til at få hjælp. En voksende gruppe af børn og unge har udfordringer, der truer deres trivsel og regelmæssige skolegang. Dem skal skolerne også forholde sig til.
Med stigningen af elever med særlige behov følger skolernes behov for hjælp og vejledning fra den kommunale Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning (PPR). Vi ser et system, der er strakt til det yderste. Mangel på tid hos PPR-medarbejdere, utilstrækkelige ressourcer ift. omfanget af opgaver og hyppig udskiftning af medarbejdere. Det er et stort problem, at den hjælp, skolerne har brug for, mange steder er mangelfuld, uden stabilitet og med meget lange ventetider. Det efterlader skolerne – og ikke mindst de børn og unge, der er omdrejningspunktet – i uholdbare situationer, hvor de måske ikke rettidigt modtager den hjælp, de har behov for.
Disse udfordringer hos PPR mærkes i høj grad på de frie og private skoler. De frie og private skoler er ikke blot afhængige af ekspertisen fra PPR, men er i henhold til lovgivningen bundet til PPR i forhold til tilskud. Skolerne er dybt afhængige af PPR.
På de frie og private grundskoler oplever vi desværre en øget skævhed i tilgængeligheden og kvaliteten af PPR. Det er kritisk. I nogle kommuner oplever de frie og private skoler, at de bliver nedprioriteret i forhold til de offentlige skoler, hvilket direkte strider mod lovgivningen. De frie og private skoler har ret til samme PPR-betjening som de offentlige. Forskelsbehandling truer med at underminere grundlaget for vores skole- og uddannelsessystem, hvor alle børn, uanset skolevalg, skal have lige adgang til støtte og bistand, så de sikres så godt og trygt et skoleforløb som overhovedet muligt.
Lad os dog slå fast, at der selvfølgelig er kommuner, hvor der er et tæt og stærkt samarbejde imellem PPR og frie og private skoler, men det er desværre tendensen, at PPR-betjeningen af frie og private skoler aktivt søges begrænset og nedprioriteret. Det kan opleves på mange måder. Der er for eksempel kommuner, der sætter et maksimalt antal på, hvor mange PPR-udredninger en fri og privat grundskole kan få, uanset skolens elevtal eller de specifikke elevbehov, der måtte være. Andre kommuner indfører ’kunstige’ administrative begrænsninger og krav for frie og private grundskolers adgang til PPR-betjening. I nogle kommuner har man indført betaling for visse PPR-ydelser, der altid, tidligere har været tilbudt elever på frie og private skoler.
Senest kompliceres tingene af, at visse kommuner nu uddelegerer visitationskompetencen til den enkelte kommunale folkeskoleledere. Det kan muligvis give god mening i forhold til folkeskolerne, men det kan skabe usikkerhed for de frie og private grundskoler om, hvordan samarbejdet med kommunerne skal foregå fremover.
Lige nu foregår der politiske forhandlinger om folkeskolen, hvor også specialundervisning og PPR er på dagsordenen. I den forbindelse er det afgørende, at der er et helhedssyn på barnet, uafhængigt af om barnet går i en folkeskole eller på en fri og privat grundskole. Vi håber på en tilgang, der sikrer stærk kommunal servicering af alle børn og unge, som har støttebehov.
I dag er der, pga. en strukturel barriere i systemet, i høj grad opmærksomhed på de børn og unge, der har et støttebehov, der overstiger 9 klokketimer ugentligt (dem, der går ind under definitionen ”specialundervisningselever”), uagtet at der er mange elever, der har brug for hjælp, men i mindre grad. En fornyet tilgang bør også fokusere på tidlige og forebyggende indsatser, der kan imødekomme børnenes behov, før de udvikler sig til mere omfattende udfordringer, der kræver endnu mere indgribende og ressourcekrævende indsatser. Det kræver bl.a. et tæt og konstruktivt samarbejde mellem PPR og de enkelte skoler, der har eleverne og deres familier tæt inde på livet.
Kommuners restriktive tilgang til PPR-betjeningen har direkte, negative konsekvenser for børn og unges trivsel og læring. Vi står over for en problemstilling, der ikke blot er administrativ eller organisatorisk, men som rører ved kernen af, hvad det vil sige at sikre alle børn og unge ret til et skoleliv, hvor der tages de fornødne hensyn til støttebehov.
Forestil dig at et barn møder op på kommunebiblioteket og beder om hjælp til at finde en bog om et bestemt emne. Barnet afvises med henvisning til, at det ikke går på en folkeskole, men i en fri og privat grundskole! Synes dét retfærdigt? Nu handler dette indlæg, som bekendt, ikke om kommunal biblioteksbetjening, men om elever med særlige behov og PPR-betjening.
De frie og private skoler ønsker at kunne varetage undervisningen af alle børn, også elever med særlige behov. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis den specialviden og de kompetencer, der er til stede i kommunernes PPR også stilles til rådighed for de frie og private skoler. Vi ønsker, at alle børn med særlige behov bliver behandlet ligeværdigt. Vi ønsker, at alle børn og unge, uanset skoleform, får den hjælp, de har behov for.
Vi inviterer bestyrelse og ledelse til online inspirationswebinar, hvor vi dykker ned i de centrale opgaver og ansvarsområder, som bestyrelse og ledelse varetager i et samarbejde. Et tæt samarbejde i og imellem bestyrelse og ledelse ved skolen, er altafgørende for skolens udvikling og drift. Og der er masser af opgaver og indsatsområder at tage fat på som bestyrelse. Med udgangspunkt i bl.a. bestyrelsens ”årshjul” gennemgår vi de primære områder, hvor bestyrelser og ledelser samarbejder. Vi kommer ligeledes ind på de forskellige hensigtsmæssige måder, hvorpå samarbejdet kan organiseres, snitflader og kompetencer.
Mødet afholdes via Teams.
Vi foreslår, at den samlede bestyrelse og ledelse melder skolen til webinaret og tilslutter sig mødet i fællesskab fra f.eks. skolens mødelokale. Så har I mulighed for, også efter webinaret er afsluttet, at drøfte videre og eventuelt holde et ordinært bestyrelsesmøde. Der er selvfølgelig også mulighed for, at I tilmelder Jer individuelt.
Dato: Webinaret afholdes to gangen: Tirsdag d. 28. maj 2024 samt tirsdag d. 24. september 2024, kl. 18.00-19.30.
Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser. Vi opfordrer derfor til, at ledelse og bestyrelsen for den enkelte skole tilmelder sig samlet som én enkelt deltager og sidder sammen. Tilmelding via foreningens hjemmesiden.
Pris: Det er gratis at deltager.
Målgruppe: Bestyrelser og ledelser ved Danmarks Private Skolers medlemsskolers.
Lov om registrering af arbejdstid blev vedtaget i slutningen af januar måned. Her informeres om foreningens webinar om emnet, om formålet med loven, konsekvenser af loven, undtagelsesreglen og mulige løsninger på tidsregistrering.
Foreningen har tidligere orienteret om det kommende krav om registrering af arbejdstid (tidsregistrering) den 10. oktober 2023 (se nyhed), 15. december 2023 (se nyhed) og den 23. februar 2024 (se nyhed).
Regler om arbejdstid i Danmark bygger i høj grad på EU’s arbejdstidsdirektiv og EU-Domstolens praksis. Baggrunden for den nye lov om registrering af arbejdstid er således en implementering af EU-Domstolens praksis.
Webinarer om tidsregistrering
Ledelser og bestyrelser på den enkelte skole skal på baggrund af det kommende krav forholde sig til, hvordan registrering af arbejdstid kan indføres på en så enkel og håndterbar måde som muligt.
Foreningen afholder i den forbindelse, den 15. og 16. april 2024, webinarer om de nye regler for arbejdstidsregistrering samt eventuelle overenskomstændringer, der har relevans for arbejdstidens planlægning eller opgørelser.
Formål med loven
Formålet med den nye lovgivning er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler. Læs om reglerne i nedenstående boks.
Lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler:
11-timers reglen Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (Arbejdsmiljøloven § 50, stk. 1 og hviletidsbekendtgørelsens § 3).
Ugentligt fridøgn Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode (dvs. 35 timer). Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt for alle, der er ansat i virksomheden (Arbejdsmiljølovens § 51, stk. 1 og hviletidsbekendtgørelsens § 4).
48-timers reglen Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet (Arbejdstidsloven § 4).
Hvad medfører loven?
Loven medfører, at:
Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Der er metodefrihed i forhold til, hvordan arbejdstiden måles og registreres. Der er således ikke krav om, at det skal registreres, hvornår på dagen eller hvor arbejdet fysisk er foregået. Det er udelukkende den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres.
Kravet om tidsregistrering gælder for alle medarbejdergrupper. Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Undtagelsesregel
Loven indeholder en undtagelsesregel for ansatte betegnet som “selvtilrettelæggere”. Læs om selvtilrettelæggere i nedenstående boks.
Hvad er selvtilrettelæggere?
Selvtilrettelæggere er personer i job, hvor arbejdstiden ikke kan forudbestemmes eller måles pga. arbejdets natur, eller fordi den ansatte i væsentlig grad selv kan beslutte opgaver og tidspunktet for udførelsen af disse. Disse er ansatte i positioner, hvor arbejdstidens længde enten ikke kan forudbestemmes eller måles på grund af arbejdets natur, eller fordi den ansatte selv har beføjelsen til at fastsætte sin arbejdstid og samtidigt udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art. Som selvtilrettelægger er man ikke automatisk undtaget for kravet om registrering af den daglige arbejdstid. For at kunne undtages fra kravet skal den pågældende selvtilrettelægger være:
– undtaget fra arbejdstidslovens bestemmelser om daglig pause, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde, jf. Arbejdstidslovens § 1, stk. 6. – undtaget fra 11-timers hvilereglen og reglen om ugentligt fridøgn, jf. Hviletidsbekendtgørelsens § 6, 1).
Undtagelserne skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det vil i praksis være ganske få lønmodtagere i overordnede stillinger, der kan fritages fra kravet om registrering af arbejdstid.
Mulige løsninger på tidsregistrering
Det er muligt at forestille sig forskellige løsninger i forbindelse med indførelsen af et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid:
Det kan være, at et af skolens administrative IT-systemer allerede kan eller vil kunne tilbyde en løsning, der opfylder lovens krav.
En anden mulighed er, at skolen stiller et dokument til rådighed (digitalt/analogt), som medarbejderen kan tilgå og registrere daglig arbejdstid i.
Skolen kan vælge en løsning, hvor medarbejderen kun skal registrere arbejdstiden på dage, hvor den afviger fra den på forhånd aftalte og/eller skemalagte tid.
Det er den enkelte medarbejders pligt at registrere sin daglige arbejdstid, hvilket også indebærer en indirekte pligt for arbejdsgiveren til at kontrollere/eller på anden vis sikre, at registreringerne bliver foretaget.
På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er man ikke bange for at udfordre det klassiske skoleforløb. Her har man nemlig udviklet en ny 5-årig LifeScience gymnasielinje, som starter allerede i 8. klasse. Den har fået en meget positiv modtagelse.
Et samfund i konstant udvikling, og en ungdom, der starter tidligere, stiller krav til udviklingen af fremtidens skole. Det kræver, at man tør at være skole til tiden. For de elever, der ønsker at få en studentereksamen, er forløbet normalt 10 år i grundskolen efterfulgt af 3 år på f.eks. STX. På NGG har man nytænkt denne konstellation for at imødekomme en efterspørgsel hos de unge og for at udnytte, at man både er en grundskole og et gymnasium. Sidste år åbnede skolen en ny LifeScience gymnasielinje, som starter i 8. klasse, og derfor er en 5-årig gymnasieuddannelse. På linjen går der elever med særlig interesse for naturvidenskabelige fag.
”Vi ser elever, der allerede i udskolingsalderen har en særlig interesse for fag som fysik, kemi, og biologi, og hvor de gerne vil arbejde med fagene i et hurtigere tempo og mere i dybden, end vi kan tilbyde i en udskoling, som skal favne alle elever og favne bredt. Med den nye gymnasielinje, kan vi imødekomme de elever, der har interessen”, udtaler Thomas Thrane, rektor på NGG.
Det handler om at inspirere de unge så tidligt som muligt
Nutidens børn vokser sig unge hurtigere end tidligere, og det oplever man på NGG ved, at mange unge i udskolingen er meget videbegærlige og rigtig gerne vil udvikle sig fagligt.
Her oplever man, at mange af eleverne er klar til at gå i gang med gymnasieorienteret undervisning, der har et længere fremtidsperspektiv, allerede når de går i 8. klasse. Ifølge Thomas Thrane, er det vigtigt, at man griber elevernes faglige gejst, så tidligt som muligt, for at fastholde interessen.
”Når man samler elever med samme interesse i en tidlig alder og tilbyder dem nogle rammer, som interessen og nysgerrigheden kan udvikle sig under, så kan man lettere fastholde dem i interessen og få den til at udvikle sig endnu mere. Unge mennesker bliver let påvirket af hinanden, og ved at samle dem med nogen med fælles interesse, håber vi, at det fællesskab kan bære interessen op igennem gymnasiet.”
Faglig og social succes
Meget tyder på at NGG har fat i noget, for eleverne, der har gået på linjen siden august, stortrives:
”På LifeScience oplever jeg et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi som elever deler en fælles glæde for naturvidenskab. Dette fremmer ikke kun vores evne til at arbejde i grupper og løse problemer i samarbejde, men får os også til at stræbe efter at blive bedre. Vi får glæden af at have gymnasielærere, som også er med til at skabe en begejstring for det faglige. Det sociale miljø på LifeScience er også en afgørende del af klassens trivsel. Det tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi kan udtrykke os selv og udforske vores interesser sammen.”, udtaler Jacob, elev på LifeScience-linjen.
Også underviserne kan mærke, at det at have samlet elever med en fælles faglige interesse har medført noget meget positivt og unikt, fortæller Thomas Thrane.
”Den fælles faglige interesse samler dem på en måde, som de ikke har oplevet før i deres skoletid. Der er blevet skabt et rum, hvor det er okay at interessere sig for sine fag, og det kan mærkes.”
Udvider konceptet med en Social Science linje
På NGG har initiativet med Life Science-linjen været så stor en succes, at man fra august åbner endnu en Life Science-klasse, men man åbner også en helt ny linje, nemlig en SocialScience-linje, der i stedet tilbyder en 5-årig gymnasielinje for elever med særlig interesse for den internationale verden og med et særligt fokus på fag som kultur, økonomi og samfund.
Skolen kan tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på de snart to nye gymnasielinjer gennem et stærkt samarbejde mellem skolens gymnasie- og grundskolelærere, som sammen former fagene i retning af hhv. Life Science og Social Science.
Alle har mulighed for at være med
For at kunne blive en del af hhv. SocialScience og LifeScience-linjerne, skal eleverne lave en motiveret ansøgning for at blive optaget. De elever, der allerede går på NGG kan søge om optagelse, men også elever, der kommer fra andre skoler, har muligheden. Den første 5-årige LifeScience-klasse, der startede i august, har allerede en venteliste med elever, der gerne vil gå i klassen. Ifølge Thomas Thrane er linjerne ikke bare for de dygtigste elever:
”Det er for alle de elever, der har interessen og viljen til at ville projektet og at indgå i klassen. Den nuværende LifeScience-klasse består af elever med forskellige udgangspunkter, men fælles for alle eleverne i klassen er deres vilje og interesse i Life Science – og det er grunden til klassens succes.”
Skole til tiden og skole til fremtiden
Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der bl.a. op til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle undervisningstilbuddet på skolen – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark.
NGGs initiativ med en 5-årig gymnasielinje viser, hvordan skolen fornyer og udvikler sig med henblik på at være skole til tiden og skole til fremtiden.
Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Lærernes Centralorganisation (LC) er fredag d. 8. marts nået til enighed om ny overenskomstaftale for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her).
Den indgåede overenskomst for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler, disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsat tillæg mm. Der kan læses nærmere herom nedenfor.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.
Reststigning
Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.
Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne
Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:
Pr. 1. april 2025 forhøjes det nuværende ”OK 2018-tillæg” med 3.200 kr., således at tillægget i alt udgør kr. 4.100 årlig. Tillægget er (fortsat) pensionsgivende.
Pr. 1. april 2025 forhøjes ”Kostskoletillægget” med kr. 2.200 til efterskolelærerne og udgør således kr. 21.000 årligt.
Pr. 1. april 2025 forhøjes basisløntrinnene for børnehaveklasselederne med kr. 900 årligt.
Pr. 1. april 2025 ændres organisationsaftalens lønanciennitetsbestemmelse, så der ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes halv lønanciennitet. I dag beregnes lønancienniteten under 15 timer forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.
Øvrige resultater:
Som følge af overenskomsten er der ligeledes ændringer og nyheder på en række mindre områder. Disse vil der senere blive informeret nærmere om, når de præcise vilkår og aftaler er kendte. Af områder hvor der sker ændringer er bl.a. følgende (overordnet):
Praktikaftalen:
Det er mellem parterne aftalt at drøfte den nuværende praktikaftale, herunder funktionstillæg.
Lokal løndannelse: Det er i protokollatet præciseret, at det i overenskomstgrundlaget er forudsat, at der både sker en central og lokal løndannelse.
Opsparing af frihed: I CFU-forliget er der aftalt øgede og fleksible muligheder for frihedsopsparing med virkning fra maj 2025. Disse gælder også for børnehaveklasseledere og lærere.
Familiemæssigt fravær/barsel: Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.
Pension: Der gives børnehaveklasseledere og lærere mulighed for ekstra indbetaling til pension.
Tillidsrepræsentanter: Det præciseres bl.a., at tillidsrepræsentanter har ret til møde med nye kollegaer som en del af arbejdstiden. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, siger om overenskomstaftalen: ”Det er meget store lønstigninger, der ifølge den centrale aftale allerede skal effektueret fra 1. april 2024. Det er derfor godt, at de øvrige lønmæssige ændringer først indføres fra 1. april 2025. Det bliver samtidig spændende, om skønnet for reguleringer, altså forholdet mellem ændringer i de private lønforhold og de offentlige pr. 1. april 2025 kan holdes på 0.04. Alt i alt et overenskomstresultat, hvor langt de største lønændringer ligger allerede fra dag ét i overenskomstperioden og helt sikkert vil udfordre mange skolers økonomi.”
Trivselskommissionen har netop lanceret en folkehøring, og vi opfordrer alle til at deltage ved at besvare fire spørgsmål om børn og unges trivsel.
Udfordringer med børn og unges trivsel løses ikke alene på Christiansborg eller i en kommissions mødelokale. Derfor er det en helt central del af Trivselskommissionens arbejde at lytte til børn og unge samt andre, som er tæt på børn og unge i deres hverdag – forældre, lærere, pædagoger, sundhedsplejen, foreningsfrivillige, lokale beslutningstagere eller en engageret borger.
På vegne af Trivselskommissionen vil vi derfor gerne invitere jer til at deltage i folkehøringen og sprede budskabet om høringen til jeres medlemmer, frivillige eller andre relevante personer. Kommissionen er interesseret i at høre jeres perspektiver på børn og unges trivsel med udgangspunkt i jeres faglighed og erfaringer.
Folkehøringen kan tilgås på trivselskommissionen.dk hvor I ligeledes kan læse Trivselskommissionens kommissorium og finde en liste over medlemmer. Folkehøringen løber fra nu og frem til den 30. april 2024.
Baggrund:
Regeringen nedsatte d. 11. august 2023 Trivselskommissionen. Kommissionen har fået til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Kommissionens målgruppe er den almene børne- og ungegruppe fra 0-25 år, og den skal afslutte arbejdet ved udgangen af 2024.
Undersøgelser viser, at elevers læsefærdigheder på landets skoler er blevet dårligere, men på Privatskolen i Frederikshavn har man fundet en metode, der er med til at afhjælpe problematikken. Skolen har nemlig ”ansat” en helt særlig medarbejder – læsehunden Molly på 4 år – som sidder og lytter til elever, der læser op for den.
Det er Hanne Klarskov, lærer på Privatskolen i Frederikshavn og Mollys ejer, der har bragt initiativet til skolen. To elever ad gangen er gennem et seks ugers forløb med Molly. Skolen har et såkaldt ”samtalerum”, som er indrettet med en sofa, hvor eleverne kan sidde og læse højt for Molly i fred og ro. Hanne har efterhånden mange gange været vidne til den helt fantastiske effekt, læsehunden har på elever:
”En læsehund giver elever en positiv læseoplevelse. Molly retter ikke på dem, når de læser forkert, hun lytter bare. Det er helt fantastisk at se, hvad sådan et forløb gør for dem”.
Øget læselyst, selvtillid og status
Hanne forklarer, hvordan forløbet med Molly både er for elever med læsevanskeligheder, men også for elever, der har det svært af andre grunde. Hun oplever, at et forløb med Molly giver eleverne mere ro, selvtillid – og en generel øget læselyst:
”Molly tilbyder eleverne tryghed, ro og tid. Eleverne vil gerne læse, fordi det er Molly, de skal læse for.”
Faktisk oplever hun også, at det kan give børnene mere status. Alle elever vil nemlig gerne igennem et forløb med Molly, så dem, der får lov, får ofte lidt ekstra opmærksomhed af deres klassekammerater, der nysgerrigt spørg ind til oplevelsen.
Lærere og forældre mærker tydelig forskel
Det er ikke kun Hanne, der oplever den effekt et forløb med Molly har på eleverne. Elevernes undervisere og forældre bemærker det også. Der evalueres altid på de børn, der har været til ”Læsehund”, og Hanne modtager positiv respons fra elevernes dansklærere. En lærer til en elev i 2. klasse fortæller bl.a., at en elev, der har været i et forløb med Molly, tydeligt er blevet mindre nervøs for at lave fejl, nu retter eleven bare sig selv og læser videre.
Hanne er også blevet mødt af en jævn strøm af forældre, som er rigtig glade for initiativet:
“De kan mærke, at deres børn har mere lyst til at læse, og de siger, at det ikke længere er en kamp derhjemme at få dem til at læse.”
Om elev i 2. klasse
“Eleven har meget svært ved at holde fokus og finde interesse i at læse. I læsestunden sammen med Molly, har eleven fundet glæden i at læse og udviser en stor stolthed, når eleven har læst. Den ro, som Læsehunden skaber omkring læsning, er virkelig godt for eleven.”
Certificeret til opgaven
Det er Fonden for Social ansvar, der står bag indsatsen med Læsehunde. De står for, at læseteamet (hund og ejer), helt gratis, godkendes og certificeres til opgaven. Læseteamet arbejder frivilligt på skoler og biblioteker. Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse.
En udfordrende, men tryg skolegang
Skoleleder, Anne-Mette Møller Reeckman, beskriver, hvordan eleverne gør sig ekstra umage når, de læser højt for Molly, og hvordan alle har lyst til at være ordentlige overfor en sød hund, der kommer glad i skole. Konceptet passer godt med skolens værdier: ”Vi gør os umage og er ordentlige ved hinanden”. Anne-Mette Møller Reeckman understreger:
”Det er skolens mål, at eleverne skal opleve skolegangen som både tryg og udfordrende. En kombination, der helt naturligt opstår hos Molly og Hanne”.
En positiv udvikling af alle elever
Flere medlemsskoler har, ligesom Privatskolen i Frederikshavn, fået en læsehund tilknyttet deres skole. Et initiativ og en metode, der helt tydeligt fremmer en positiv udvikling af de elever, som er fagligt udfordrede med at læse.
Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal lave aktiviteter og indsatser, der understøtter en positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Du kan læse mere om Kodeks og de 7 samfundsløfter her.
Du kan læse mere om læsehunde her, og du finder deres Facebookside her.
På vores nye site kan medlemsskolerne og andre interesserede finde alt information om Kodeks og de 7 samfundsløfter.
På sitet kan man også finde værktøjer til at arbejde videre med kodeks og finde inspiration ud fra, hvordan andre skoler har arbejdet med at indfri de 7 samfundsløfter.
Datatilsynet har den 30. januar 2024 truffet afgørelse i sagen om brugen af Google Workspace i skoler – den meget omtalte ”Chromebook-sag”. Folkeskolernes brug af Google Workspace-programmer og Chromebook-computere i undervisningen er ifølge Datatilsynet ulovlig.
Det er endnu usikkert, hvilke konsekvenser afgørelsen vil have for frie og private skoler, men foreningen opfordrer medlemsskolerne til at tage bestik af afgørelsen, der i sin essens omhandler videregivelse af oplysninger om elever.
Hvad siger afgørelsen?
Ifølge afgørelsen er der begrænsninger på, til hvilke formål der må leveres oplysninger om eleverne til udbydere af digitale løsninger, i denne konkrete sag Google.
Der ér hjemmel til at videregive elevernes oplysninger med henblik på levering af tjenesterne, forbedring af sikkerheden og pålideligheden af tjenesterne, kommunikation med bl.a. kommunerne og overholdelse af retlige forpligtelser.
Det er dog vurderingen, at (i den konkrete sag) folkeskoleloven ikke tilstrækkeligt klart giver hjemmel til, at kommunerne videregiver elevernes oplysninger til andre formål, f.eks. vedligeholdelse og forbedring af Google Workspace for Education-tjenesten, ChromeOS og Chrome-browseren, eller til måling af ydeevnen og udvikling af nye funktioner og tjenester i ChromeOS og Chrome-browseren.
Påbud
Datatilsynet har givet påbud til kommunerne om at bringe behandlingen af oplysninger i overensstemmelse med reglerne ved at sikre, at der er hjemmel. Kommunerne skal efterleve påbuddet fra 1. august 2024, men skal senest den 1. marts 2024 tilkendegive, hvordan de har til hensigt at efterleve det.
Kommunernes muligheder er begrænsede og er afhængige af andre – medmindre skolerne (kommunerne) helt stopper med at benytte tjenesterne.
Hvis skolerne ikke længere skal videregive personoplysninger til Google til ovennævnte formål, vil det sandsynligvis kræve, at Google udvikler en teknisk mulighed for, at de pågældende datastrømme afskæres, eller at Google afstår fra at behandle oplysningerne.
Alternativt skal lovgiverne – Folketinget – sikre, at der er hjemmel til at videregive oplysningerne inden for loven.
Konsekvensen for frie og private skoler?
Frie og private skoler er ifm. brugen af Google Workspace ikke omfattet af de forhold, der udspringer af folkeskoleloven. Det må dog må forventes, at den lovgivning, der omfatter frie og private skoler ikke kan tolkes mere vidtgående end folkeskoleloven, hvorfor det må påregnes, at frie og private skoler vil have tilsvarende begrænsninger ift. videregivelse af elevoplysninger og data.
Danmarks Private Skoler følger sagen nøje. Det er endnu for tidligt at sige noget konkret om rækkevidden af Datatilsynets afgørelse. Datatilsynets afgørelse er tilgængelig på deres hjemmeside her.
Årsnormen for skoleåret 2024/2025 for grundskolelærere, gymnasielærere, pædagogisk personale under BUPL/FOA-overenskomsten og administrativt personale under HK-overenskomst er foreløbigt ukendt. Informationen om årsnormen for 2024/2025 er afhængig af overenskomstforhandlingerne, der forløber de kommende måneder. Lige så snart årsnormen er fastlagt, lægger vi årsnormen op på hjemmesiden her.
Nyt | Løntillægget i forbindelse med afskaffelsen af store bededag skal udbetales to gange årligt med lønnen for maj og august for lærere, børnehaveklasseledere og ledere i grundskoler og gymnasier. Det er ikke muligt at udbetale tillægget løbende. Øvrige medarbejdergrupper kan fortsat få udbetalt løntillægget løbende.
I foreningens påmindelse om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag som helligdag, af 30. november 2023, fremgik det, som det også er blevet oplyst i brev til skolerne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (af 26. juni 2023), at løntillægget i forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag på 0,45 % af årslønnen, svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag, skulle udbetales enten to gange årligt med lønnen for maj og august eller løbende med udbetalingen af lønnen hver måned.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i brev af 14. december 2023 præciseret, at udbetalingen af løntillægget i forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag på 0,45 % af årslønnen skal følge vejledningen i cirkulære af 13. december 2023 om udbetaling af løntillæg (efter lov nr. 214 af 6. marts 2023), i det omfang den ansatte er omfattet af en overenskomst, der er indgået af eller efter bemyndigelse fra finansministeren. Det betyder, at løntillægget skal udbetales to gange årligt med lønnen for maj og august for lærere, børnehaveklasseledere og ledere i grundskoler og gymnasier. Det er således ikke muligt at udbetale tillægget løbende for de omfattede medarbejdergrupper.
For øvrige medarbejdergrupper er det fortsat muligt at udbetale løntillægget løbende.
Brevet fra styrelsen, indeholdende link til cirkulæret, med nærmere information om beregning og udbetaling af løntillægget er kan findes her.
