Forfatter: Tine

Debatindlægget som indsendt af foreningerne:

Frie grundskoler: PPR-adgang skal være lige uanset skoleform

Det er børnene, der kommer i klemme, når en kommune, som det er tilfældet i Køge, forsøger at regulere sin forpligtigelse overfor de børn, der har deres skolegang i kommunen, ned til et minimum, lyder det fra de frie grundskolers organisationer.

Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) handler helt grundlæggende om at hjælpe skoler, så de kan danne ramme for et godt skoleliv, en god undervisning, også for elever med særlige behov og forudsætninger.

Det er en fantastisk ordning, fordi den giver skolerne et afsæt for at indrette og tilrettelægge en undervisning, så børn, der på forskellig vis og af forskellige grunde kræver en ekstra pædagogisk opmærksomhed og støtte, kan få mulighed for at deltage og bidrage – og opleve at være en del af skolens fællesskab.

Dét er det helt centrale ved PPR, og derfor skelnes der heller ikke mellem, hvor børnene kommer fra, for det handler om dem, børnene.

Og det er netop børnene, der kommer i klemme, når man, som tilfældet aktuelt er i Køge Kommune, forsøger at regulere sin forpligtigelse overfor de børn, der har deres skolegang i kommunen, ned til et minimum. I al fald når det gælder den pædagogisk-psykologiske rådgivning af børn på kommunens frie grundskoler.

Lad det her blive slået fast med lige så store syvtommersøm, som det blev slået fast af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et svar til Køge Kommune tidligere på året:

Det er styrelsens vurdering, at kommunen er forpligtet til at yde den samme pædagogisk-psykologiske rådgivning til de frie grundskoler, som den rådgivning kommunen er forpligtet til at yde i folkeskolerne i medfør af folkeskoleloven.

Når man, som tilfældet er i Køge Kommune, vil sætte serviceniveauet ud fra skolekommunens minimumsforpligtelse, så skal det altså gælde for alle børn, uanset hvilken skole i kommunen de går på.

Frie grundskoler får ikke dobbeltkompensation

Men hvad er så minimumsforpligtelsen? Og får de frie grundskoler ikke allerede penge fra staten?

Lad os starte med det sidste, pengene.

Frie grundskoler får ikke midler til at løse de opgaver, som er placeret hos og varetages af den kommunale PPR.

Af det statslige tilskud, som de frie grundskoler modtager, afsnøres midler (i 2024 570 millioner kroner) til puljer målrettet særlige opgaver, blandt andet specialundervisning. Disse udgifter afholdes altså ikke af kommunen. Det sørger de frie grundskoler selv for.

Vi hører til tider, at de frie grundskoler dobbeltkompenseres af/i det kommunale system. Det er altså ingenlunde tilfældet.

Det er i den sammenhæng måske værd at nævne, at den gennemsnitlige kommunale udgift til en elev i folkeskolen er på 80.088 kroner årligt (2024).

Når en elev ikke går i folkeskolen, men i en fri grundskole, skal kommunen betale et bidrag til staten. Dette er på 45.949 kroner årligt per elev. Det betyder, at når en elev går i en fri grundskole, så har kommunen gennemsnitligt en mindsket udgift svarende til 34.139 kroner per elev årligt.

Fælles ansvar kræver lige vilkår

Hvad angår minimumsforpligtelsen, så er skolekommunen forpligtet til at yde frie grundskoler vederlagsfri rådgivning i tre situationer:

• i forbindelse med en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis det må antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (folkeskolelovens § 3, stk. 2, 3. pkt. og friskolelovens § 3, stk. 4). Rådgivningen har til formål at rådgive skolen om tilrettelæggelse og indholdet af en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.
• i forbindelse med at rådgive skolerne om tilrettelæggelse og indholdet af undervisningen, hvis konklusionen af en pædagogisk-psykologisk vurdering er, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand. Kommunen skal i sådanne tilfælde fremsende forslag om, hvordan rammerne for og indholdet i den almindelige undervisning kan ændres for at imødekomme elevens særlige behov.
• i forbindelse med at yde skolerne rådgivning ved en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis en elevs skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, selvom eleven har et behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt.

Børnene, forældrene og skolerne har brug for vished om rækkevidden af den pædagogisk-psykologiske rådgivning, og at der ikke er tvivl om, at alle kommunens elever får samme betjening.

De specialpædagogiske indsatser har alle skoler et ansvar for at løfte. Det er en fælles opgave, vi har på tværs af skoleformer, og vi bør derfor finde veje og vilje til at sikre, at PPR kan betjene alle skoler på lige, værdig og aftalt vis.

Det handler om børnene

Vi ved, at der med den frihed, de frie grundskoler er givet, følger et ansvar og en forpligtelse til også at løfte og støtte op om de børn, der kræver en ekstra pædagogisk indsats og opmærksomhed.

Men gode intentioner og god pædagogik gør det ikke alene. Vi har, ligesom de kommunale skoler, også brug for pædagogisk-psykologisk rådgivning for at løfte vores del af ansvaret og opgaven.

I den nye skolepolitiske aftale er der gode og klare signaler om en styrkelse af samarbejdet mellem skole og PPR.

PPR skal blandt andet indgå aktivt i styrkelsen af den lokale praksisnære kompetenceudvikling og sparre direkte med lærere og pædagoger om undervisningen. Det er beskrivelsen af et involveret og involverende PPR, der kommer ud på skolerne.

Og vi har brug for en faglig og ressourcefuld pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ikke mindst i en tid med mange nye sårbarheder, diagnoser og udfordringer.

Mange, langt de fleste, kan rummes i det almene skoletilbud med enkeltintegreret specialundervisning, men det kræver lige adgang til og mulighed for rådgivning, videndeling og sparring fra PPR.

Vi håber, at de toner, der er slået an i den skolepolitiske aftale, og som flugter med aktuel forskning på området, vil lyde over det ganske land – også i Køge Kommune:

At dialogen, samarbejdet og den fælles interesse for at støtte op om elevers mulighed for et godt skoleliv ikke gøres til et spørgsmål om skoletilhørsforhold eller minimumsforpligtelse.

Det handler om børnene.

Peter Bendix Pedersen; Friskolerne

Mirjam Fibiger Olesen, Foreningen af Kristne Friskoler

Peter Leth Andresen, Lilleskolernes Sammenslutning

Karsten Suhr, Danmarks Private Skoler

”Respekterer man den frie skoletradition, er det afgørende at handle nu og sikre, at de frie grundskoler opnår mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne”, skriver foreningen i et debatindlæg, offentliggjort i Skolemonitor d. 11. juni 2024 (Læs debatindlægget på Skolemonitor her)

Debatindlæg som indsendt af foreningen:

Aftale om folkeskolen | Bliver folkeskolerne mere fri end de frie skoler?

Folkeskolerne kan, heldigvis, se frem til nogle konkrete nye frihedsgrader. Paradoksalt nok vil nogle af disse ikke samtidig, automatisk tilfalde de frie grundskoler, medmindre der tages specifikke initiativer. Uden disse initiativer bliver overskriften på dette indlæg ikke blot en “iøjnefaldende titel”, men en realitet.

Vi har sagt det så mange gange: ”Giv mere frihed til folkeskolerne!”, så vi er naturligvis optimistiske på folkeskolens vegne på baggrund af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – ’frihed og fordybelse’, der blev indgået mellem regeringen og flere partier d. 19. marts. Det er en aftale, der på mange måder vil kunne ændre de enkelte folkeskoler markant, da den sigter mod at øge folkeskolens frihed og fleksibilitet. Aftalen fokuserer bl.a. på at mindske centrale krav, forny læreplaner, styrke skolebestyrelsernes indflydelse m.v.

Er der opmærksomhed på betydningen for de frie grundskoler?

Mere frihed til folkeskolen må naturligvis medføre, at de frie grundskoler skal have endnu mere frihed. Sådan kunne man naturligt tænke, især hvis man, som f.eks. politiker, har veneration for de grundlæggende (og grundlovssikrede) principper bag de frie grundskoler, nemlig friheden til at drive skole på et ideologisk grundlag og muligheden for at tilbyde et pædagogisk unikt eller anderledes undervisningstilbud.

Hvis ikke ”mere frihed til de frie grundskoler” er på den politiske dagsorden, må man som minimum håbe på, at politikere og embedsværk er opmærksomme på de mange punkter og hensigter i den politiske aftale om folkeskolen, der har betydning for de frie grundskoler, især de punkter i aftalen, der relaterer sig til de frie grundskolers pædagogiske frihed samt det centrale ”stå mål med-krav” og forståelsen af dette.

Fra fængende overskrift til faktum

Frie grundskoler skal, i henhold til lovgivningen, give ”undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Det er det, der populært kaldes for ”stå mål med-kravet”: Den enkelte frie grundskole har frihed til selv at bestemme ”vejen ad hvilken”, altså hvordan dens elever skal opnå mål, der som minimum svarer til dem, elever i folkeskolerne skal nå.

Det lyder vel i og for sig både simpelt og fair? I de frie grundskolers lovgivning er der dog tillige fastsat en række strukturelle forpligtelser designet til at sikre sammenhængen til folkeskolens undervisningsmål og planer. Disse strukturelle forpligtelser er tæt forbundne med enkeltelementer i de nuværende Fælles mål for folkeskolen. Der er derfor, i hvert fald, tre elementer i folkeskoleaftalen, der bliver helt centrale for de frie grundskoler; overordnet de nye ’fagplaner’ og, helt konkret, lempelsen af de bindende færdigheds- og vidensområder samt afskaffelsen af et nationalt krav om læseplaner.

Der er lige nu udsigt til, at der tilfalder folkeskolerne nogle helt håndgribelige frihedsgrader, som ikke automatisk får afsmittende effekt på de frie grundskoler, og som faktisk risikerer at fastholde de frie grundskoler i ”de tidligere krav til folkeskolen”.

Hvis der ikke tages initiativ til at ændre i lovgivningen, så bliver overskriften på dette indlæg ikke blot en ”fængende overskrift”, men et faktum.

Nye fagplaner

Forligskredsen bag folkeskolen har besluttet, at de nuværende “Fælles Mål” i folkeskolen skal erstattes med “Folkeskolens Fagplaner”. Sammenhængen mellem kravene til de frie grundskolers undervisningsmål og planer må nødvendigvis skulle drøftes – forhåbentligt ikke som en del af en sidste-øjebliks ”hovsaløsning”. I drøftelserne må der tages hensyn til de frie grundskolers pædagogiske frihed, så forståelsen af sammenhængen mellem de nye fagplaner for folkeskolen og undervisningen på frie grundskoler er den, at eleverne, ved afslutningen af undervisningsforløbet, skal opnå samme faglige niveau.

En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, skal lede udviklingen af Folkeskolens Fagplaner. De nye fagplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. Der er derfor elementer i aftalen, der er endnu mere presserende for de frie grundskoler.

Det mest presserende

Yderst presserende er betydningen af lempelserne af de bindende færdigheds- og vidensområder samt aftalen om afskaffelse af nationale krav om læseplaner. Det kræver lidt baggrundsforståelse:

Hvis frie grundskolers undervisning ikke er i fuldstændig overensstemmelse med folkeskolens Fælles mål, så skal frie grundskoler fastsætte, formulere og offentliggøre egne undervisningsmål og undervisningsplaner. Med andre ord: Hvis en fri grundskole vil udnytte friheden; muligheden for at tilrettelægge undervisningen på anderledes måder end i folkeskolen, så er der krav om, at skolen skal have undervisningsmål og planer, der skal have en bestemt relation til centrale elementer i Fælles mål. I det udarbejdede lovforslag, der pt. er i høring, har man kun delvist taget hensyn til disse strukturelle, men helt enormt betydende bindinger og forpligtelser.

Lempelser af bindende færdigheds- og vidensområder

Aftalekredsen har vedtaget at lempe de bindende færdigheds- og vidensområder i Fælles mål, så de kun skal være vejledende for folkeskolerne. Dette skal allerede ske fra i år. I det udarbejdede lovforslag er der også lagt op til, at færdigheds- og vidensområderne gøres vejledende for de frie grundskoler, men umiddelbart med den forståelse, at det gælder de frie grundskoler, der har fastlagt, at deres undervisning er i fuldstændig overensstemmelse med folkeskolens Fælles mål m.m. – uden afvigelser. Hvad med alle de frie grundskoler, der udnytter deres frihed til at tilbyde en anderledes undervisning?

Afskaffelse af nationale krav om læseplaner

Aftalekredsen er enig om at afskaffe det nationale krav om læseplaner, hvilket betyder, at folkeskolernes behov for læseplaner, der bl.a. beskriver indholdet og progressionen i undervisningen, fremover skal vurderes lokalt.

Folkeskolernes læseplaner svarer til den frie grundskoles undervisningsplaner. Hvis frie grundskoler, som nævnt ovenfor, udnytter friheden ved at afvige fra Fælles mål m.v., så er den frie grundskole forpligtet til at formulere og offentliggøre egne undervisningsplaner, der ikke bare skal beskrive indholdet og progressionen i undervisningen, men hvor man også skal kunne genkende de ovennævnte færdigheds- og vidensområder. Dette er et meget omfattende arbejde for den enkelte frie grundskole.

Afskaffelsen af krav om læseplaner i folkeskolen forventes at træde i kraft i 2025/26. Hvis det bliver op til en lokal vurdering, om folkeskolerne skal have læseplaner, så må det være mere end rimeligt, at det også bliver op til den enkelte frie grundskole selv at vurdere behovet for de tilsvarende undervisningsplaner. Dette er der ikke lagt op til i lovudkastet. Der er forsat krav til frie grundskoler om (læse)undervisningsplaner.

Mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne

Folkeskolerne får nye frihedsgrader. Det er rigtig godt, men disse vil ikke automatisk overføres til de frie grundskoler uden specifikke initiativer, og de frie grundskoler risikerer at blive ladt tilbage med nogle lovmæssige krav som relaterer sig til den folkeskole, der er ”lige nu” og som allerede fra kommende skoleår vil være historisk på visse områder.

Sammenhængen mellem de nye fagplaner og kravene til de frie grundskoler bør drøftes rettidigt og med stærkt fokus på de frie grundskolers frihed til at organisere undervisningen på anderledes måder. Færdigheds- og vidensområderne bliver vejledende for folkeskolerne. Denne ændring bør også få betydning for alle frie grundskoler. Kravet om nationale læseplaner afskaffes for folkeskolerne, mens de frie grundskoler stadig er bundet af nuværende lovkrav relateret til disse. Dette bør der selvfølgelig ændres på.

Respekterer man den frie skoletradition, er det afgørende at handle nu og sikre, at de frie grundskoler opnår mindst samme frihedsgrader som folkeskolerne.