Skoleåret 2024/2025
I denne udgave af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om kobling mellem karakterlister og elevbesvarelser, frigivelse af karakterer, indberetning af prøvekarakterer, skolernes frist for at ændre status som prøveafholdende/prøvefri, offentliggørelsen af vejledningen om juniormesterlære, invitation til workshop afholdt af ekspertgruppen for folkeskolens prøver og åbningstiderne i callcenteret under prøverne.
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, klik her
Den certificerede tilsynsførende afgiver den årlige tilsynserklæring via Tilsynsportalen. Den digitale tilsynserklæring skal være afgivet til ministeriet i perioden fra den 1. maj til den 30. juni. Skolen skal offentliggøre tilsynserklæringen i samme format på egen hjemmeside.
STUK er blevet opmærksom på, at Regnskabsportalen og Tilsynsportalen i øjeblikket ikke udveksler data korrekt. Oplysninger om donationer overføres pt. ikke til tilsynserklæringen. For at undgå fejl og merarbejde lukker STUK derfor midlertidigt for indsendelse af tilsynserklæringer.
STIL, STUK’s tekniske partner, arbejder på at løse problemet og forventer, at det er rettet senest den 7. maj. Herefter genåbner portalen for indsendelse.
Baggrunden for disse ændringer er en del af en bredere politisk målsætning om at reducere statslig administration og overlade mere ansvar til de enkelte institutioner.
Ved at afskaffe klageadgangen til ministeriet for private gymnasier er det intentionen at sidestille de private gymnasier med andre frie skoler (frie grundskoler og efterskoler), hvor elever heller ikke har mulighed for at klage til staten over skolens afgørelser. På denne måde skabes en ensartet praksis på tværs af de frie skoleformer.
Begrænsningen af klageadgangen for offentlige gymnasier til kun at omfatte retlige spørgsmål skyldes et ønske om at tydeliggøre roller og ansvar: Ministeriet skal sikre, at lovgivningen følges, men ikke tage stilling til pædagogiske eller skønsmæssige afgørelser, som hører til skolens område.
Med lov nr. 1664 af 30. december 2024 er der vedtaget en række ændringer, der berører klageadgangen på gymnasieområdet:
For private gymnasier betyder lovændringen, at al klageadgang til myndigheder bortfalder. Enhver uenighed mellem en elev og skolens ledelse om f.eks. bortvisninger, nægtet oprykning eller andre disciplinære afgørelser, skal håndteres internt på skolen.
Selvom klageadgangen til ministeriet er fjernet for private gymnasier, er det fortsat et krav, at studie- og ordensreglerne indeholder en klar beskrivelse af den interne klageproces. Dette fremgår af:
Det skal fremgå af studie- og ordensreglerne:
For private gymnasier er det vigtigt, at klagevejledningen tydeliggør, at klager ikke kan føres videre til ministeriet eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Dette skaber klarhed for både elever og forældre.
En anden væsentlig ændring i bekendtgørelse nr. 316 af 27. marts 2025 om studie- og ordensregler handler om anvendelsen af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler. Det er nu klart præciseret, at reglerne også gælder i sager om nægtelse af oprykning – uanset om gymnasiet er offentligt eller privat.
Hvad betyder det i praksis?:
Private gymnasier skal nu være særligt opmærksomme på at følge forvaltningslovens krav ved nægtelse af oprykning – herunder at:
Fra 1. april 2025 kan private gymnasieelever ikke længere klage til Børne- og Undervisningsministeriet. Deres eneste mulighed for at få prøvet afgørelser er gennem skolens interne klagegang. Offentlige gymnasieelever vil fortsat have mulighed for at klage til ministeriet, men kun om retlige spørgsmål.
Samtidig er det præciseret, at reglerne i forvaltningsloven også gælder ved oprykningssager – uanset om gymnasiet er offentligt eller privat. Det betyder, at elever har krav på partshøring og begrundet afgørelse i disse sager.
Det er derfor vigtigt, at private gymnasier:
Frie grundskoler er ikke omfattet af disse nye krav – og vil heller ikke blive det. Frie grundskoler er hverken nu eller fremover forpligtet til at udbyde valgfag. Derimod er det fortsat et krav, at frie grundskoler tilbyder undervisning i udskolingen, der står mål med mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab i 7.-8. klasse).
Vælger den frie skole at føre elever til folkeskolens afgangsprøver, gælder det også, at eleverne skal til obligatorisk prøve i det praktisk/musiske valgfag i 8. klasse – præcis som det allerede er gældende i dag.
Elever skal vælge:
Skoler skal også tilbyde et frivilligt valgfag på mindst 60 timer årligt i 7.-9. klasse.
I dag vælger den frie grundskole mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab i 7.-8. klasse) som grundlag for undervisningen i udskolingen.
Det er ikke et krav, at undervisningen udbydes som et valgfag – og det vil i praksis ofte heller ikke være muligt, når skolen kun vælger at tilbyde ét af fagene.
Fra skoleåret 2027/2028 får folkeskolen et nyt obligatorisk valgfag: Teknologiforståelse.
For de frie grundskoler vil ændringen betyde, at teknologiforståelse føjes til rækken af fag, som skolen kan vælge imellem for at opfylde kravet om at tilbyde undervisning, der står mål med ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag.
Som grundlag for den påkrævede praktisk/musiske undervisning i udskolingen, vil det altså fra 2027/2028 være muligt for en fri grundskole at vælge:
Ligesom i dag gælder det, at hvis skolen fører elever til folkeskolens afgangseksamen så skal skolen også føre eleverne til prøve i det praktisk/musiske valgfag i 8. klasse – uanset hvilket af de nævnte fag, skolen har valgt.
Selvom frie grundskoler fortsat frit kan vælge mellem de praktisk/musiske fag – og altså ikke automatisk skal indføre teknologiforståelse – vil digital teknologiforståelse få en større rolle i grundskolen fremover.
Derfor kan det være relevant for frie grundskoler allerede nu at overveje, hvordan de ønsker at placere teknologiforståelse i deres samlede undervisningstilbud og skoleprofil.
Du kan læse mere om, hvilken rolle digital teknologiforståelse forventes at få i grundskolen, i vores artikel: Fagfornyelsen: Digital teknologiforståelse som ny faglighed
(Læs om betydningen for frie grundskoler nederst i artiklen)
I januar 2024 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe, som i december 2024 afleverede sine anbefalinger om de nærmere rammer for fagfornyelsen. Ekspertgruppen har fremhævet betydningen af, at alle fag forholder sig til, hvordan digital teknologi påvirker deres genstandsfelt og undervisning. Alle fagudvalg skal i arbejdet med de nye fagplaner indarbejde overvejelser om digital teknologibrug og sikre, at eleverne lærer både at forstå og anvende digitale teknologier på fagets egne præmisser.
Dette arbejde er særskilt fra de fag, der fremadrettet får et direkte ansvar for undervisning i digital teknologiforståelse som en del af fagets kerne.
Teknologiforståelse skal fremover være en del af undervisningen i følgende fag:
Integrationen skal sikre, at elever på tværs af hele skoleforløbet opnår en bred forståelse for digitale teknologiers anvendelser og konsekvenser – både i humanistiske og naturfaglige sammenhænge.
I folkeskolen indføres digital teknologiforståelse som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen (7.-8. klasse og 8.-9. klasse). Valgfaget vil fokusere på praktiske, kreative og skabende dimensioner af arbejdet med digitale teknologier. Det skal bygge på elevernes anvendelsesorienterede færdigheder og bidrage til deres digitale myndiggørelse.
Læs om betydningen af de nye valgfag for de frie grundskoler i artiklen: Valgfag i folkeskolen ændres – hvad gælder (og gælder ikke) for frie grundskoler?
Med indførelsen af digital teknologiforståelse er formålet ikke blot at lære eleverne at bruge teknologi, men at udvikle deres evne til kritisk refleksion, skaberkraft og myndighed i en digitaliseret verden.
Ekspertgruppen understreger, at udviklingen af digital teknologiforståelse som faglighed i de nye læreplaner kræver samarbejde mellem fagudvalgene og løbende justeringer på baggrund af praksiserfaringer og evalueringer.
* Der åbnes desuden mulighed for, at fagudvalg kan udfordre de anbefalede klassetrin for integrationen, så undervisningen bedst muligt tilpasses de enkelte fags udvikling og elevers behov.
Fagfornyelsen vil også få betydning for de frie grundskoler, da deres undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stå mål med-kravet indebærer, at:
Ændringer i folkeskolens undervisningsmål – herunder nye mål om digital teknologiforståelse – får derfor betydning for de frie grundskoler.
Det er væsentligt at understrege, at stå mål med-kravet ikke kræver en 1:1-kopi af folkeskolens undervisning. Friheden til at være forskellig i tilgang og pædagogik er fortsat et grundlæggende princip.
Foreningen deltager aktivt i en ministerielt nedsat arbejdsgruppe om Fagfornyelsen, som har til opgave at drøfte, hvordan de nye fagplaner får betydning for de frie grundskolers forpligtelser i forhold til stå mål med-kravet.
Siden en ændring af Lov om friskoler og private grundskoler i 2005, er stå mål med-kravet blevet sat i relation til en række forpligtende forudsætninger (§1a, §1b og §1c). Disse forudsætninger sikrer, at der er en klar relation mellem de frie grundskolers undervisning og folkeskolens slutmål, uden at fratage de frie skoler deres pædagogiske frihed. De frie grundskoler kan således selv bestemme bl.a. undervisningens indhold og metoder, men skal i deres undervisningsplaner og praksis sandsynliggøre, at deres elever opnår sammenlignelige faglige slutmål som i folkeskolen.
I Lov om friskoler og private grundskoler er fastsat, at ”skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning”. Heraf følger, at en fri grundskole har adgang til den kommunale PPR-betjening, og at det skal være omkostningsfrit, – men hvilke opgaver skal PPR faktisk udføre, og hvad skal den frie grundskole selv stå for?
Selvom lovgivningen er ens for alle frie grundskoler og kommuner, er der stor forskel på, hvordan samarbejdet med kommunens PPR fungerer – og på hvilke tilbud de frie grundskoler får, alt efter hvilken kommune de ligger i. Det skaber behov for at tydeliggøre skolernes rettigheder og kommunens pligter i dette samarbejde.
Med afsæt i lovgivningen, konkrete sager og dialoger med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kan man afgrænse, hvilke rettigheder og pligter, der gælder for både frie grundskoler og kommuner i PPR-samarbejdet.
Der er en række ydelser, kommunen skal tilbyde og tilvejebringe. Der er ligeledes en række områder, hvor en kommune ikke er forpligtet til at yde bistand til en fri grundskole. Nedenfor er opstillet de forskellige temaer og områder, hvor en kommune har forpligtelser overfor en fri grundskole, samt rådgivnings- og støtteområder, som en skole ikke kan gøre krav på.
Kommunens PPR-tilbud til frie grundskoler skal omfatte følgende:
Pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)
Kommunen skal gennemføre vurderinger, hvis der er indikatorer på, at en elev har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Dette indebærer:
Rådgivning vedrørende undervisningens tilrettelæggelse
Selv når PPV’en viser, at der ikke er behov for specialpædagogisk bistand, skal kommunen stadig rådgive skolen om, hvordan den almindelige undervisning kan tilpasses for at imødekomme elevens behov.
Indgriben ved alvorlige bekymringer
Kommunen skal yde rådgivning i tilfælde af alvorlig bekymring for en elevs trivsel, udvikling eller adfærd, også selvom elevens behov ikke overstiger ni timer ugentligt. Eksempler kan være alvorligt fravær eller adfærdsmæssige problemer.
Hvilke områder falder uden for kommunens forpligtelse?
Kommunens PPR omfatter ikke (nødvendigvis) følgende opgaver, som skolerne derfor selv skal finde ressourcer eller ekstern hjælp til:
Rådgivning om generel tilrettelæggelse af undervisningen
Kommunen er ikke forpligtet til at vejlede skolerne om generelle metoder til differentieret undervisning eller klasseledelse.
Deltagelse i skolens undervisning
Kommunens medarbejdere er ikke forpligtet til at deltage aktivt i undervisningen, f.eks. ved co-teaching.
Kompetenceudvikling af skolens personale
Kommunen har ikke ansvaret for kompetenceudvikling af personalet, f.eks. vedrørende klasseledelse, elevrelationer eller undervisningsmiljø.
Oprettelse af særlige undervisningstilbud
Kommunen skal ikke assistere skolerne med oprettelsen af særlige pædagogiske klasser, f.eks. NEST-klasser eller lignende.
Kommunen skal som udgangspunkt yde gratis rådgivning til frie grundskoler. På særligt specialiserede områder, som f.eks. talepædagogisk bistand (logopædi), kan kommunen dog opkræve betaling. Udgifterne til denne type bistand påhviler derfor skolen selv.
Samarbejdet mellem frie grundskoler og kommunale PPR varierer fra kommune til kommune, men lovgivningen fastsætter rammer for, hvilke ydelser skolerne har krav på.
Vi opfordrer skolerne til aktivt at bruge dette overblik i dialogen med kommunens PPR, hvis de oplever ikke at modtage den bistand, de har ret til.
Når I serverer mad som frokostordning på skoler, så driver I fødevarevirksomhed. Fødevarevirksomheder skal være registreret eller autoriseret hos Fødevarestyrelsen, før de starter fødevareaktiviteter.
Når der er tale om frokostordninger på skoler, så skal virksomheden registreres. Det har Fødevarestyrelsen vejledt om i Autorisationsvejledningens afsnit 15.2 Institutionskøkkener – registrering eller autorisation.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan I finde og udfylde blanketten til registrering af fødevarevirksomheder. I skal vælge blanketten ”Opstart af fødevarevirksomhed”, som I finder her Blanketter til registrering af fødevarevirksomhed.
På hjemmesiden Start og drift af fødevarevirksomhed – Fødevarestyrelsen kan I læse om hvilke regler, fødevarevirksomheder skal overholde. Her finder I f.eks. Guide til opstart af fødevarevirksomhed. Guiden er god til at danne et overblik over, hvad I skal være opmærksomme på ved opstart af fødevarevirksomhed, f.eks. indretning, registrering, hygiejne og egenkontrol.
Fødevarestyrelsen har vejledt om reglerne i Hygiejnevejledningen – Fødevarestyrelsen. I hygiejnevejledningen kan I læse mere om kravene for indretning, faciliteter, hygiejne, håndtering af fødevarer, uddannelse af personale mv.
Børne- og Undervisningsministeriet er ansvarlige for forsøgsordningen. Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvordan skolemadsordninger kan organiseres, og hvilken betydning skolemad har for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Hvem kan deltage?
Forpligtelser ved deltagelse
Skoler, der deltager i forsøget, skal:
Udvælgelse og lodtrækning
Hvis antallet af tilmeldinger overstiger puljens midler:
Klassetrin og organisering
Skolen skal desuden angive, om madordningen baseres på lokal produktion på skolen eller på en ekstern madleverandør.
Tilmelding og vigtige datoer
Puljevejledning og tilmeldingsmateriale kan findes her
Nyheder udsendt af Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om SPS – Specialpædagogisk Støtte.
Nyhedsbrev udsendt 28. april 2025, Læs her
På spsu.dk finder du information om funktionsnedsættelser og støtteformer samt vejledninger til, hvordan du søger om SPS. Hvis du er SPS-ansvarlig, er det også her, du finder information om alt det administrative omkring SPS-ordningen.
Tilmeld dig nyhedsbreve fra Børne- og Undervisningsministeriets nyhedsbrev
Aftalen, der kun er gældende for ledere, lærere og børnehaveklasseledere – ved både grundskoler og gymnasier-, giver ikke medarbejderne ny frihed, men derimod ret til at opspare allerede optjent frihed til senere afvikling.
Den ansattes opsparede frihed kan til enhver tid højst udgøre 15 dage og kan bestå af særlige feriedage og øvrig opsparet frihed i form af afspadsering optjent som godtgørelse for eksempelvis over- og merarbejde, konverteret ulempegodtgørelse, weekendarbejde m.v.
Det er værd at bemærke, at der ved opsparet frihed i form af afspadsering her menes timer, der stammer fra den afsluttede normperiode – og ikke timer fra den igangværende normperiode. Det vil sige, at skolen (som hidtidig) har muligheden for at varsle timer -, der ser ud til at blive til over- og merarbejde efter normperiodens afslutning, – til afholdelse som almindelige timer inden normperiodens afslutning.
Skolen kan også (som hidtidig) lokalt beslutte, at ulempegodtgørelse samt weekendgodtgørelse ikke kan konverteres til arbejdstid, men i stedet udbetales. Hvis det udbetales, kan arbejdstiden ikke opspares i henhold til aftalen om opsparing af frihed.
Cirkulæret, se link nederst på siden, indeholder en udtømmende liste over de typer af frihed, den ansatte kan opspare.
Den del af medarbejderens opsparede frihed, der er består af afspadsering kan til enhver tid dog højst udgøre otte dage, hvorimod særlige feriedage kan udgøre op til 15 dage.
Ønsker medarbejderen at opspare særlige feriedage, skal medarbejderen meddele dette til arbejdsgiveren inden 1. september i afholdelsesperioden for særlige feriedage. Særlige feriedage optjent i optjeningsåret 2024 og frem kan opspares. For så vidt angår frihed i form af afspadsering skal den ansatte give meddelelse om opsparing inden afspadseringsfristens udløb.
Eksempler:
Lærer A, har optjent 5 særlige feriedage til afholdelse fra d. 1. maj 2025 til d. 30. april 2026. Læreren meddeler skolens ledelse inden d.1. september 2025, at læreren ikke ønsker at afholde dem inden d. 30. april 2026, men i stedet ønsker, at opspare de 5 særlige feriedage ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde dagene på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe dagene kan stå opsparet.
Lærer B, får ved udgangen af normperiodens afslutning (d. 31. juli 2025) konstateret 50 overarbejdstimer. Skolens ledelse beslutter, at timerne skal afvikles som afspadsering. Læreren kan herefter meddele skolens ledelse – og senest ved udgangen af skoleåret 2025/2026, at timerne skal opspares ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde timerne på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe timerne kan stå opsparet.
Lærer C, har aftalt med ledelsen, at ulempegodtgørelse (f.eks. 17-06 tillægget) fra skoleåret 2024/2025 konverteres til arbejdstid. Læreren kan herefter, og senest ved udgangen af skoleåret 2025/2026, meddele skolens ledelse, at læreren ønsker, at den konverterede arbejdstid opspares ifølge aftalen om opsparing af frihed. Dermed har læreren muligheden for at afholde timerne på et senere tidspunkt. Cirkulæret indeholder ikke en begrænsning på, hvor længe timerne kan stå opsparet.
Medarbejderen får med aftalen ret til at afvikle op til otte dage pr. kalenderår og med op til to dage i sammenhæng. Afviklingen af den opsparede frihed fastlægges ved aftale og i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal så tidligt så muligt give varsel om afviklingen, der kan ske som timer eller dage.
Afvikling af øvrig opsparet frihed fastlægges ved aftale.
I det omfang andet ikke fremgår af aftalen, ændrer aftalen ikke ved de regler, der er gældende for den pågældende frihedstype.
Aftalens bestemmelser kan i øvrigt fraviges eller suppleres ved lokalaftale. Se Cirkulære om aftale om opsparing af frihed her
Nyhedsbrev april nr. 2,
I denne udgave af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om tjeklisten for skolerne inden folkeskolens skriftlige prøver, anbefalinger til opbevaring af kopi af elevbesvarelser, information om den nye automatisk gem-funktion i tekstfeltet, S!RENEN d. 07. maj kl. 12, åbningstiderne i callcenteret under prøverne samt vejledningen om juniormesterlære
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsens for Undervisning og Kvalitet her
Nyhedsbrev, april nr. 1
Nyt om folkeskolens prøver nr. 9, 2025 – Tjekliste til folkeskolens skriftlige prøver, opdateret Vejledning til prøver på særlige vilkår og fritagelse, prøveplaner og øveprøver i skoleåret 2025/2026 og bekendtgørelsesudkast i høring.
Tjekliste for skolerne inden folkeskolens skriftlige prøverLæs nyhedsbrevet her
Velkommen til Inklusionskonferencen, hvor vi skal dykke ned i
Konference afholdes onsdag d. 8. oktober 2025.
Frist for tilmelding er d. 8. august 2025.
Denne gang kan du bl.a. læse om den nye prøve i fremmedsprog samt finde information om mundtlig censorallokering samt manglende skriftlige censorer i engelsk (hf/stx), afsætning (hhx), dansk (stx), engelsk (eux/hhx/htx) og musik (stx).
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her
Erik har været en del af arbejdet for den frie og private skolesektor i mere end tre årtier. Siden 1992 har han sat sit præg – først som sekretariatsleder i Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser, og siden 2017, efter sammenslutningen, som seniorkonsulent i vores forening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Gennem årene har Erik sat markante aftryk – både i den tid, hvor de private gymnasier var organiseret i egen forening, og senere i det samlede fællesskab. Hans store viden, indsigtsfulde perspektiver og dedikation har været til gavn for mange.
Erik har i mange tilfælde været den, man gik til, når det handlede om særlige gymnasiale spørgsmål. Hans evne til at dele ud af sin store erfaring har gjort ham til en central rådgiver.
Kollegialt har det altid været en fornøjelse at samarbejde med Erik – hans ro, humor og erfaring har gjort ham til en værdsat kollega i hverdagen.
Erik har sidste arbejdsdag den 31. marts 2025, hvor vi siger behørigt farvel og tak ved et internt arrangement.
Vi ønsker Erik alt det bedste i det nye kapitel.
Folketinget har vedtaget en lovændring, der træder i kraft den 1. juli 2025, og som medfører, at udgifter til Copydan-aftaler, Koda/Gramex-aftaler og lignende ikke længere vil være momsfritaget. Fra denne dato vil der blive pålagt 25 % moms på disse aftaler, hvilket gælder for både grundskoler og gymnasier.
For de frie og private skoler betyder dette en markant stigning i udgifterne på disse områder, hvilket kan få økonomiske konsekvenser for skolernes budgetter og undervisningsaktiviteter.
Foreningen har tidligere påpeget de uhensigtsmæssige konsekvenser af denne lovændring over for de politiske beslutningstagere, men ændringen er trods dette blevet vedtaget. Vi vil fortsat arbejde for at synliggøre de økonomiske udfordringer, som lovændringen medfører.
Læs foreningens tidligere artikel om forsøgsordningen her
Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvordan skolemadsordninger kan organiseres, og hvilken betydning skolemad har for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Folkeskoler, herunder specialskoler, samt frie grundskoler har mulighed for at blive demonstrationsskoler og afprøve skolemadsordninger. Skoler med eksisterende madordninger kan også deltage. Dog er bl.a. frie grundskoler med kostafdeling udelukket fra forsøget.
Skoler, der deltager i forsøget, forpligter sig til følgende:
Såfremt der er flere tilmeldinger, end der er midler til rådighed, udvælges skolerne ved lodtrækning. Skolerne udvælges desuden ved lodtrækning til at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 kr. eller 25 kr. per måltid.
Skolerne modtager tilskud til at afprøve skolemadsordningen i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Ved tilmelding skal skoler angive, hvilke af de tre klassetrinsgrupper de ønsker at deltage med. Jo flere klassetrinsgrupper en skole vælger, desto større er sandsynligheden for udtrækning, men skolen kan kun deltage med én af de valgte grupper. Skoler med under 50 elever på tværs af alle klassetrin kan deltage som en samlet skole.
Ved tilmelding skal skolen også angive, om madordningen skal tilrettelægges med lokal produktion på skolen eller via en ekstern madleverandør.
Kommuner og frie grundskoler kan tilmelde sig forsøget frem til fredag den 2. maj 2025, kl. 13.00.
Børne- og Undervisningsministeriet afholder et webinar for frie grundskoler om forsøgsordningen:
På webinaret vil der gives gode råd til, hvordan man kommer i gang med skolemad, og det vil være muligt at stille spørgsmål til rammerne for deltagelse i forsøgsordningen.
STUK fører en række planlagte tilsyn hvert år i form af risikobaserede tilsyn, tematiske tilsyn samt øvrige tilsyn på både grundskoler og gymnasier.
De risikobaserede tilsyn indebærer en screening af skolernes resultater og andre tilgængelige oplysninger om skolerne gennem dataanalyser. Skoler og institutioner, der viser tegn på vedvarende dårlige resultater eller udfordringer, udvælges til nærmere undersøgelse. Tematiske tilsyn retter sig mod specifikke problemstillinger, hvor der vurderes at være risiko for manglende regeloverholdelse eller faglige og økonomiske udfordringer. Det kan også omfatte skoler, der simpelthen har en fællesnævner, såsom at de er prøvefri. Øvrige tilsyn dækker faste, tilbagevendende aktiviteter, der falder uden for de øvrige planlagte typer af tilsyn.
Enkeltsagstilsyn adskiller sig fra de planlagte tilsyn ved at rette sig mod specifikke skoler eller uddannelsesinstitutioner, hvor der opstår mistanke om alvorlige lovbrud eller væsentlige problemer, herunder økonomiske vanskeligheder. Disse tilsyn iværksættes ofte på baggrund af henvendelser fra kommuner, elever, forældre eller observationer fra andre tilsyn.
De tilsyn, der omtales nedenfor, omfatter tilsyn med frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.
For de frie grundskoler i 2025 er der hvert år tilsynsfokus på frihed og folkestyrekravet. Tilsynet skal sikre, at skolerne understøtter demokratiske værdier og frihedsrettigheder i hele deres virke. Skolerne skal sikre en undervisnings- og skolekultur, præget af bl.a. demokrati og ligestilling. Skolerne må ikke hav en praksis, der strider mod disse værdier. Der foretages typisk en screening baseret på en række faktorer, herunder skolernes indberettede planlagte timetal i dansk, resultater fra FP9 i dansk, modtagne donationer, andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, andelen af elever bosat i udsatte boligområder samt data fra den certificerede tilsynsførendes tilsynserklæring. Der udtages, på baggrund af den risikobaserede screening, nye skoler til tilsyn i 2025. Desuden fortsættes tilsynet fra 2024 med skoler med konstaterede udfordringer i forhold til frihed og folkestyrekravet.
Et andet tilbagevendende tilsynsfokus er de frie grundskolers undervisning og “stå mål med-kravet”. Tilsynet skal sikre, at undervisningen i frie grundskoler står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Her foretages også et risikobaseret tilsyn med skoler med potentielle udfordringer. I udvælgelsesprocessen for tilsyn screener styrelsen skolerne baseret på deres resultater ved FP9, elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser samt skolernes løfteevne, også kendt som den socioøkonomiske reference.
I år vil der blive ført et tematisk tilsyn med frie grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil. Tilsynet skal sikre, at skolerne lever op til certificeringskravene og har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at tilbyde undervisning for elever med særlige behov.
For de gymnasiale uddannelser er der hvert år fokus på kvalitetstilsynet, hvor STUK gennem et risikobaseret tilsyn identificerer gymnasier med vedvarende kvalitetsudfordringer. Her vurderes gymnasiernes evne til at sikre gode faglige resultater, fastholde eleverne i uddannelsen og støtte dem i overgangen til videregående uddannelser. Fem indikatorer anvendes i denne vurdering: Gennemsnitligt eksamensresultat, frafald efter ét år, overgang til videregående uddannelser efter 15 og 27 måneder, socioøkonomisk reference samt elevtrivsel.
Derudover føres der tilsyn med overholdelsen af det fleksible klasseloft. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at der i gennemsnit er en maksimal klassekvotient på 28 elever beregnet per uddannelse og klassetrin (det fleksible klasseloft). Institutionerne kan dog i visse tilfælde fravige det fleksible klasseloft. Tilsynet gennemføres som et tematisk, tilbagevendende kontroltilsyn.
Gymnasiernes efterlevelse af elevrådsbekendtgørelsen vil få særligt tilsynsfokus i år. Det tematiske tilsyn skal sikre, at elever og kursister har medbestemmelse i skolerne via deres elevråd. Tilsynet undersøger to hovedområder: Skoleledelsens støtte til elevrådsarbejdet og elevrådenes mulighed for at få indflydelse på relevante skoleforhold. Formålet er at forbedre undervisningsmiljøet og styrke elevernes demokratiske dannelse.
Tilsynet med forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer, der blev opstartet i 4. kvartal 2024, afsluttes i 2025. Formålet er at afdække uregelmæssigheder i karaktergivning eller kvalitetsmæssige udfordringer i undervisningen.
Derudover afsluttes også tilsynet med studenters overgang til videregående uddannelser, hvor forskelle i overgangsrater mellem geografi, uddannelsesretninger og elevsammensætning analyseres.
STUKs økonomiske-administrative tilsyn vil også i 2025 screene skoler for at identificere økonomiske eller administrative udfordringer. Fokus vil være på skolernes likviditet, soliditet, elevtal og gældsfaktor. Skoler med høj gældsætning eller faldende elevtal kan blive udvalgt til nærmere undersøgelse. Dette tilsyn foretages som et indikatorbaseret risikobaseret tilsyn.
Der arbejdes med en ekstra indikator i tilsynet med frie skolers økonomi; belåningsgrad af ejendomme (andel af skolens ejendomme, der er belånt).
Tilsynet med fri grundskolers inddrivelse af skolepenge, der blev påbegyndt i 2024, afsluttes i 2025. STUK undersøger, om skoler opkræver og modtager skolepenge korrekt. Nogle skoler har store afskrivninger på tilgodehavende beløb, hvilket kan påvirke deres økonomiske bæredygtighed.
Der vil der være tilsyn med administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) for at sikre, at institutionerne overholder ansøgningsfrister, administrerer støttetimer korrekt og refunderer midler korrekt. Dette vil være et tematisk tilsyn.
STUK fører tilsyn med skolers og institutioners vedtægter for at sikre, at de lever op til gældende lovgivning. Styrelsen godkender vedtægter for nyoprettede skoler og institutioner og skal ligeledes godkende ændringer i vedtægterne i tilfælde af sammenlægning eller opsplitning af skoler samt ved skift i institutionsstatus. Derudover gennemfører STUK årligt et stikprøvebaseret tilsyn for at kontrollere, om vedtægterne overholder lovkrav og er offentligt tilgængelige på skolernes hjemmesider. Formålet med tilsynet er at sikre, at skoler og institutioner har gyldige og lovlige vedtægter samt at skabe gennemsigtighed for elever, forældre og andre interessenter.
STUK fører tilsyn med cheflønninger på grundskoler og gymnasier for at sikre, at aflønningen af ledere er i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Tilsynet fokuserer på om cheflønnen overstiger de fastsatte rammer, om der udbetales ikke-godkendte bonusser eller tillæg, samt om bestyrelserne har dokumenteret og godkendt lønaftalerne korrekt. Formålet med tilsynet er at sikre transparens og en ansvarlig lønforvaltning samt at forebygge ulovlig eller uforholdsmæssigt høj aflønning af chefer på uddannelsesinstitutioner.
Det ministerielle tilsyn og tilsynsplanen for 2025 er vigtige opmærksomhedspunkter for medlemsskolerne. Uanset tilsynsfokus er det naturligvis afgørende, at skolerne løbende vurderer overholdelsen af reglerne inden for undervisning, økonomi m.v.
Medlemsskoler, der har behov for vejledning eller rådgivning om tilsyn, er velkomne til at kontakte foreningen.
Den nye håndbog er sammensat af diverse overenskomsttekster og cirkulærer, så man får et samlet overblik uden at skulle slå op i både fællesoverenskomsten og organisationsaftalen. For hver paragraf er det angivet, hvilke cirkulærer teksten stammer fra, og der er visse steder tilføjet redaktionelle bemærkninger for at sikre en tydelig forståelse af reglerne. Håndbogen er lavet i fællesskab mellem skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening.
Håndbogen er opdelt i tre hoveddele:
Overenskomsthåndbogen sikrer en tilgængelig og overskuelig gennemgang af de gældende regler for perioden 2024-2026.
Find Overenskomsthåndbogen her
De skoler, der udvælges som demonstrationsskoler, forpligter sig til at implementere en skolemadsordning inden udgangen af 2025. Skolerne skal forpligte sig på en model, så der kan indsamles erfaringer med forskellige måder at organisere skolemaden på, og deltage i løbende evalueringer. Eleverne skal spise sammen med en voksen, og skolerne skal sikre, at maden lever op til De Officielle Kostråd.
Forsøgsordningen har til formål at:
Forsøgsordningen omfatter både folkeskoler og frie grundskoler. To separate tilskudsordninger etableres for henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler.
Finansiering:
Demonstrationsskolerne skal teste forskellige måder at organisere skolemaden på. Fire modeller indgår i forsøget:
En ekstern evaluator vil indsamle data og gennemføre effektmålinger af forsøget, herunder:
Børne- og Undervisningsministeriet forventes snart at offentliggøre detaljer om puljen og ansøgningsprocessen. Skolerne vil modtage direkte besked fra ministeriet, så det anbefales at holde øje med indbakken.
Foreningen opfordrer medlemsskolerne til:
Foreningen rådgiver løbende medlemsskolerne i processen.
Læs mere om aftalen her
Der er nu udgivet ny løntabel gældende fra 1. april 2025 til og med 31. oktober 2025. Løntabellen kan findes her.
For alle overenskomstområder er der en stigning i reguleringsprocenten således, at den fra 1. april 2025 er 23,3095. Ændringer på de enkelte overenskomstområder er:
Pensionen forhøjes fra 18 % til 18,07 %
Pr. 1. april 2025 forhøjes lønintervallerne for øverste leder ved grundskoler og gymnasiers grundskoleafdelinger med:
Kr. 12.160 (marts 2012 niveau) for øverste leder ved skoler med under 100 elever
Kr. 6.080 (marts 2012 niveau) for øverste leder på øvrige intervaller
Den enkelte leder får automatisk forhøjelserne, og der skal derfor ikke være genforhandling af lederens lønaftale. Det anbefales dog, at der laves en ny intervallønsaftale med det nye beløb. En skabelon til intervallønsaftale gældende fra 1. april 2025 kan findes her.
Pensionen forhøjes fra 17,1 % til 18,07 %
Bemærk i øvrigt, at den enkelte ansatte, fra 1. april 2025, kan kræve pension over 15 % udbetalt som løn, i stedet for indbetalt til pensionsordning.
Pr. 1. april 2025 forhøjes det nuværende ”OK 2018-tillæg” med kr. 3.200, således at tillægget i alt udgør kr. 4.100 årligt. Tillægget er (fortsat) pensionsgivende.
Pr. 1. april 2025 forhøjes basisløntrinnene for børnehaveklasselederne med kr. 900 årligt.
Bemærk i øvrigt ændringerne i reglerne om beregning af lønanciennitet ved deltidsansættelser: Pr. 1. april 2025 ændres organisationsaftalens lønanciennitetsbestemmelse, så der ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes halv lønanciennitet. Frem til 1. april 2025 beregnes lønancienniteten under 15 timer forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.
Nyt lønforløb til afdelingsledere ved afdelinger med op til 150 børn:
For afdelingsledere med 0-30 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42 til 43-44
For afdelingsledere med 31-150 børn ændres lønforløbet fra skalatrin 40-42-44 til 43-44-46
Nyt skalatrin for pædagoger med 0-1 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 29 til 30
Nyt skalatrin for pædagoger med 15 års lønanciennitet. De hæves med 1 skalatrin fra 39 til 40
Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske assistenter med 3.500 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 5.500 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget er pensionsgivende.
Der oprettes en ny aflønning for timelønnede med pædagogisk assistentuddannelse på 164 kr. pr. time (grundbeløb pr. 31. marts 2012 niveau).
Pensionskarens ophæves for pædagogiske assistenter. I stedet opnår pædagogiske assistenter pension efter de samme regler, som for pædagogerne.
Forhøjelse af overenskomsttillægget til pædagogiske medhjælpere med 2.000 kr. årligt, således tillægget i alt udgør 4.000 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget er pensionsgivende.
Pædagogstuderendes løn forhøjes med 345 kr. pr. måned (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau).
Pensionen forhøjes fra 16 % til 17,3 %
Pensionen forhøjes fra 14,5 % til 15 %
Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 21 med 1.560 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.560 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres desuden pensionsgivende.
Nyt tillæg til skalatrin 17 på 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget er pensionsgivende.
Forhøjelse af overenskomsttillægget på skalatrin 14 med 1.993 kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012-niveau). Samlet tillæg udgør herefter 3.950 kr. årligt. Tillægget udbetales med 1/12 pr. måned. Tillægget gøres desuden pensionsgivende.
Medlemsskoler, der har spørgsmål til de nye løn- og pensionsændringer, kan søge rådgivning hos os. Vi tilbyder vejledning i forhold til ændringerne for de specifikke faggrupper.
Skoleår 2024/2025
Nyt om folkeskolens prøver nr. 8 – Prøvefagsudtræk, justering af hjemmeside, beskikket mundtlig censur, skriftlig censur og booking i testogprøver.dk.
Læs nyhedsbrevet her
Denne gang kan du bl.a. finde information om prøvefagsudtræk for sommerterminen samt efterspørgsel på skriftlige censorer i nogle fag.
Læs nyhedsbrevet her
Nedenfor kan du få indsigt i de centrale ændringer, som reformen medfører, herunder:
Læs videre for en detaljeret gennemgang af de væsentligste punkter i reformen.
Epx oprettes fra 2030 som en ny selvstændig gymnasial ungdomsuddannelse.
Epx opbygges med faglinjer, der målrettes, så elever efter gennemført epx på henholdsvis 2 eller 3 år kan fortsætte på henholdsvis erhvervs- og professionsuddannelser.
Adgang til erhvervsuddannelser kan ske efter afslutningen af det 2-årige epx-forløb, mens adgang til professionsuddannelser kan ske efter det 3-årige epx-forløb. Adgang til lange videregående akademiske uddannelser vil kræve yderligere supplering eller en udvidet fagpakke.
Optagelse til epx kræver en bestået afgangsprøve fra folkeskolen eller en aflagt prøve på den forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, kan tage en afsluttende prøve på en efterskole eller en fri fagskole, som, hvis den bestås, giver adgang til epx.
Ifølge aftalen skal private gymnasiale uddannelser have mulighed for at udbyde epx. Aftaleteksten fastslår, at et sådant “udbud skal følge gældende rammer for de private gymnasiers uddannelsesudbud, herunder krav om egendækning og under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse.”
De nærmere forhold og eventuelle krav er endnu ikke fastlagt, men det fremgår af aftalen, at antallet af faglinjer og konceptet for disse vil blive planlagt under hensyntagen til mindre epx-udbud.
Fremtiden for htx er endnu ikke afgjort. Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for at integrere htx i det almene stx som en særskilt studieretning.
Hf nedlægges. Det, der i dag kendes som hf-enkeltfag, videreføres i en ny form under navnet “gymnasiale enkeltfag.”
Adgangskravene (retskrav) til stx og hhx vil fra 2030 kræve et gennemsnit på mindst 6 fra folkeskolen. Dette krav gælder både standpunktskarakterer og prøvekarakterer.
Elever, der ikke opnår et gennemsnit på mindst 6 i deres standpunktskarakterer, vil dog have retskrav på optagelse til stx og hhx, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 7 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen og samtidig opfylder øvrige adgangsforudsætninger.
Elever kan ved afslutningen af 1. år på epx opnå adgang til hhx, htx og stx ved at bestå en prøve på et niveau svarende til den normale optagelsesprøve til disse uddannelser.
De skærpede adgangskrav træder i kraft samtidig med epx og gælder dermed for optaget til skoleåret 2030/2031.
Aftalen giver mulighed for, at stx og hhx kan vælge at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i de ikke-afsluttende fag. I så fald skal der dog være en systematisk feedback.
Derudover nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til eventuelle ændringer af indhold og struktur på stx og hhx med henblik på at styrke det faglige niveau. Ekspertgruppen skal blandt andet vurdere antallet af og indholdet i studieretninger. Der kan desuden blive tale om at afskaffe grundforløbet og erstatte det med en stamklasse.
Som følge af aftalen nedlægges 10. klasse både i folkeskolen og på frie grundskoler.
Med aftalen om epx er det hensigten, at erfaringerne fra 10. klasse integreres i epx-uddannelsen, herunder i forhold til trivselsfremmende indsatser i forbindelse med skolestart.
Efterskoler og frie fagskoler kan fortsat tilbyde undervisning i skoleåret efter 9. klasse, dog uden mulighed for, at eleverne kan afslutte forløbet med en centralt stillet prøve eller eksamen. Dermed kan et efterskoleophold efter 9. klasse ikke længere anvendes til at forbedre prøvekarakterer eller karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangseksamen med henblik på optagelse på en ungdomsuddannelse.
Efterskolerne får dog mulighed for at afholde optagelsesprøven til stx og hhx for elever, der ikke har retskrav på disse uddannelser efter 9. klasse.
Elever, der ikke består folkeskolens afgangsprøve, får retskrav på optagelse til FGU i skoleåret efter 9. klasse. Elever, der frafalder et andet uddannelsestilbud i løbet af skoleåret efter 9. klasse, får ligeledes ret til at starte på FGU.
Elever, der i grundskolen går i et kommunalt specialundervisningstilbud, skal have mulighed for at tage 9. klasse over to år, herunder også folkeskolens prøver, i en specialklasse eller på en specialskole.
Aftalen nævner, at det senere skal vurderes, om denne mulighed også skal gælde for elever på frie grundskoler, herunder frie grundskoler med kostafdeling.
Aftalen ændrer ikke den nuværende karakterskala, men aftalepartierne er enige om, at der ønskes justeringer i den gældende skala. Regeringen vil derfor indkalde til en første drøftelse af mulige ændringer senest i 2. halvår af 2025.
Læs hele aftaleteksten her:
250218—Aftale-om-en-ny-erhvervs–og-professionsrettet-gymnasieuddannelse–epx-reform-Download
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har offentliggjort reguleringsprocent, gældende fra 1. april 2025, på 23,3095.
En ny løntabel, gældende fra 1. april 2025, er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i starten af marts måned.
Hjørring Private Realskole inviterer til reception og fernisering af kunstværk torsdag d. 1. maj 2025 fra kl. 15.30 – 17.30
Receptionen foregår Hjørring Private Realskole, Vendiavej 7, 9800 Hjørring.
Se invitation og program for dagen
Skoleåret 2024/2025
Nyt om Folkeskolens prøver hvor du bl.a. kan læse om prøveudtræk, skolens kontaktoplysninger, beskikket censur, booking af prøver og udfasning af efterbestillinger.
Læs hele nyhedsbrevet her
Denne gang kan du bl.a. læse om optagelsesprøverne i 2025, forsøgsopgaver med lukket tekstfelt, indberetning af Elever Til Prøve.
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her
Skole- og institutionsleder Joachim Grundtvig fylder 50 år.
I den anledning afholder Sct. Knuds Skole & Børnehave reception fredag den 7. marts 2025, kl. 14.00 – 17.00.
Tilmelding til receptionen modtages gerne inden onsdag den 5. marts 2025. Tilmelding foregår via linket her 50 års fødselsdagsreception | Sct. Knuds Skole & Børnehave
Man bør levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dag-efterskole’, skriver formændene for Friskolerne og Danmarks Private Skoler.
Regeringen vil oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, med en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Intentionen er, at langt størstedelen af unge i fremtiden skal gå i gymnasiet – enten stx, hhx eller den nye epx.
Epx skal give unge mulighed for ’at smage på forskellige erhvervs- og professionsretninger’. Børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye forklarer, at unge skal tilbydes en bredere motorvej.
Det er altid en god idé at åbne uddannelsesmulighederne op for unge mennesker.
Men desværre kommer epx’en med en pris. For motorveje har det med at være ret strømlinede og nogle gange endda ekspropriere noget, der er velfungerende.
Finansieringen af epx – svarende til 2,3 milliarder kroner årligt – findes blandt andet ved at lukke alle 10. klasser – på nær på efterskolerne.
Argumentet siges at være, at kvaliteten i de almindelige 10. klasser er for dårlig, og at store dele af undervisningen indeholdes i den nye epx.
Det politiske ønske er tindrende klart: Unge skal gå videre i de gymnasiale uddannelser i en fart. Hvis ikke de er klar til det, kan de vælge efterskole eller alternativt blive visiteret til Forberedende Grunduddannelse (FGU).
FGU skal også optage unge, der eventuelt falder fra stx, epx eller efterskolen. Alle véd, at FGU i dag er blevet et opsamlingssted for de unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve, og som ofte tillige har svært ved at finde vej i livet.
Men hvad nu, hvis man er fagligt og socialt velfungerende, men ikke er klar til et kostskoleophold på efterskole og ikke er moden nok til en ungdomsuddannelse i regi af en stor institution?
Der er en gruppe af unge, som har brug for et modningsår i trygge rammer, der kan gøre dem klar til den videre færd gennem ungdomsuddannelse. Det handler kort sagt om skoleparathed.
Altså; det at være nysgerrig på fag, motiveret for undervisning og blive dannet i et fællesskab.
De frie grundskoler er, og skal være, et alternativ til folkeskolerne. Og vi er i øvrigt i familie med efterskolerne qua vores fælles værdimæssige, kulturelle og historiske ophav.
Det er oplagt at levne mulighed for, at de frie grundskoler kan tilbyde et år efter 9. klasse, som kan være et eksperimentarium for undervisning på dette alderstrin – en slags lokal ’dagefterskole’.
Med faglig fordybelse i både kernefag og kreative-musiske fag, praksisfaglighed, tværfaglige og tematiske projektfag, vejledningsindsats og skolefællesskab med vægt på dannelse.
Og med mulighed for både at aflægge prøver eller at tilbyde karakter- og prøvefrie skoleforløb.
I dag går cirka 40.000 unge i 10. klasse. Heraf går 25.000 unge på efterskole, og de resterende 15.000 tager 10. klasse i folkeskolen, på en fri grundskole, en kommunal ungdomsskole eller 10. klasse center.
En del af de 15.000, der i dag tager 10. klasse, vil sikkert gå videre til epx, men hvad med resten?
For disse unge er der fra 2030 kun efterskole eller FGU. De risikerer at blive en ny restgruppe.
Vi foreslår, at motorvejen anlægges med så mange spor som muligt, en bred rabat og med mulighed for stikveje. Det er selvfølgeligt lidt dyrere med flere spor.
Man kan få den tanke, at epx’en dybest set er født ud af et statsligt ønske om at øge arbejdsudbuddet blandt håndværksfag og erhvervsrettede brancher. I så fald er undervisningsministeriet mestendels fadder til et projekt, der er rundet af finansministeriets logikker.
Unge er forskellige, og derfor har vi brug for et mangfoldigt uddannelsestilbud. Epx’en er en god nyskabelse, men prisen for de unge, der har behov for et modningsår efter 9. klasse – inden de begiver sig ud på den motorvej, ministeren anviser, er for høj.
Øvelsen må nødvendigvis inkludere en ambition om at gøre ’restgruppen’ så lille som muligt. Derfor: Gør plads til, at de frie grundskoler vedvarende kan være et alternativ – også for elever efter 9. klasse. Vi kunne kalde det ’dag-efterskole’.
Peter Bendix, FRISKOLERNE
Karsten Suhr, Danmarks Private Skoler
Hver fredag bliver eleverne i 10.x på Rønde Privatskole udfordret til at springe ud i det ukendte. FredagsFlex er konceptet, der – på sit andet leveår – har til formål at udfordre eleverne, styrke deres selvstændighed og gøre dem klar til fremtiden. Derfor har privatskolen allieret sig med de omkringliggende ungdomsuddannelser for at føre opgaven til dørs. Et øget kendskab til ungdomsuddannelserne er nemlig en vigtig del af et forløb i 10. klasse, hvor en stor del af eleverne, endnu ikke er helt sikre på deres valg af ungdomsuddannelse.
I 10.x besøger de jævnligt omkringliggende ungdomsuddannelser, mens ungdomsuddannelserne også kommer ud til dem med tilrettelagt undervisning. Fra STX til den jyske håndværkerskole skal elevernes forudindtagede idéer nedbrydes, mens virkeligheden ude på ungdomsuddannelserne fremtones.
Dansklærer og FredagsFlex-underviser Rene Dyrmose ser programmet som en unik mulighed for eleverne. Han fortæller, at eleverne får et særligt indblik i ungdomsuddannelserne gennem FredagsFlex’ fokus på elevernes fremtid. Forløbet adskiller sig fra den konventionelle brobygning, som, ifølge dansklæreren, ikke nødvendigvis giver det mest retvisende billede af, hvordan hverdagen på en ungdomsuddannelse ser ud.
“Eleverne kommer ud et sted, hvor det rent faktisk er ‘hverdag’, de ser omkring sig. Når jeg har snakket med elever efterfølgende, er de blevet noget overraskede over, hvad de enkelte ungdomsuddannelser egentlig går ud på”.
At give eleverne tid til at overveje den brede palet af ungdomsuddannelser er en vigtig del af opgaven for 10. klasser i Danmark, og på Rønde Privatskole har eleverne, ifølge skoleleder Esben Jacobi Broni Jensen, muligheden for at bruge tiden på at blive mere sikre, end de måske hidtil har været.
“Der er ingen tvivl om, at eleverne modnes i 10. klasse. Det er rigtig godt for mange af dem, som er i tvivl. Og det kan godt være, de ikke bliver 100 % sikre på deres valg alligevel, men de får i hvert fald muligheden for at blive mere sikre, end de var førhen,” siger skolelederen. “Vi prøver at give dem så godt et grundlag for at træffe et ordentligt valg af ungdomsuddannelse, og det er det, der er meningen med det”.
Indsigten, som eleverne opnår gennem ordninger som FredagsFlex, kan også bestå i det faglige, hvor eleverne kan finde ud af, hvor deres styrker ligger. Her mener skolelederen, at FredagsFlex’ fokus på uddannelse kan noget bestemt.
“Jeg tror, de får et bedre og mere realistisk blik på egen formåen, og hvad det er, der kræves på de enkelte uddannelser”.
Samtidig med at FredagsFlex giver eleverne på Rønde Privatskoles 10. klasse en unik indsigt i ungdomsuddannelserne, har UU-vejledningen i 10.x fået en særlig høj prioritet. UU-vejlederen sidder med til alle elevernes skole-hjem-samtaler og har individuelle samtaler med alle elever i 10. klasse. Men det er også en indsats, som skolen særligt har prioriteret. Den ekstra indsats er ifølge Rene Dyrmose helt berettiget.
“Jeg synes, der er flere og flere, der kommer og ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på,” fortæller han, og understreger at det dog ikke nødvendigvis er en dårlig ting ikke at vide, hvad man gerne vil uddanne sig som i 10. klasse.
Elevernes usikkerhed omkring valg af uddannelse kombineret med pres udefra giver dog ikke de bedste forudsætninger for elevernes videre valg af ungdomsuddannelser.
“Der er samtidig også et pres fra samfundet, om at man skal vælge det rigtige – der er kommet langt mere præstationskultur. Det er et utroligt svært valg for dem,” fortæller Rene og fortsætter. “Derfor synes jeg netop, det er vigtigt at vi med 10. klasse kan tage hånd om det”.
Alle vores medlemsskoler har forpligtet sig på ‘Kodeks – de 7 samfundsløfter’. Ét af de samfundsløfter går på, at skolen har aktiviteter og indsatser, der understøtter elevens videre vej i uddannelsessystemet. Med FredagsFlex har Rønde Privatskole nytænkt uddannelsesforløb ved at bringe ungdomsuddannelserne tættere på skolen og fokusere på elevernes fremtid – en central opgave for 10. klasser i Danmark.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her
Skoleår 2024/2025
Nyt om folkeskolens prøver hvor du bl.a. kan læse om tilmelding til sommerterminen, øveprøver og prøveudtræk.
Læs hele nyhedsbrevet her