Danmarks Private Skoler

Forfatter: Tine

  • Nyt om folkeskolens prøver, februar/marts 2026

    Nyt om folkeskolens prøver, februar/marts 2026

    I nyhedsbrevet fra marts kan du læse om

    • prøvefagsudtræk i TOPAS
    • en virtuel spørgetime om folkeskolens prøver
    • styrelsens tjekliste til de skriftlige prøver
    • mundtlig og skriftlig censur i 2026
    • Vigtige datoer og deadlines klik her

    Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.

    I nyhedsbrevet fra februar kan du læse om

    • læse om prøvefagsudtræk
    • beskikket censur til sommerterminen 2026
    • booking af elever til de skriftlige prøver i testogprøver.dk
    • muligheden for at deltage i forcensuren 2026.

    Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, marts 2026

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, marts 2026

    Nyhedsbrev marts 2024

    Denne gang kan du bl.a. læse om

    • prøvefagsudtræk for sommerterminen 2026
    • behov for flere censorer til prøver og optagelsesprøver
    • en ny hjælpemiddeloversigt til gymnasiale prøver
    • deltag i kommende censorkurser og bliv klædt på til de skriftlige prøver

    Læs nyhedsbrevet Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.

  • Lokal skolefrihed er ikke et slogan – det er et valg

    Lokal skolefrihed er ikke et slogan – det er et valg

    I forbindelse med valgkampen sætter foreningen Danmarks Private Skoler fokus på, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken. Foreningen argumenterer for, at ambitionen om mere lokal frihed i skolen kun giver mening, hvis skolerne reelt får større råderum til selv at træffe beslutninger – frem for at blive styret af centrale krav og strukturforslag.
    Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor den 9. marts 2026.

    Læs debatindlægget her:

    Lokal skolefrihed er ikke et slogan – det er et valg

    I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.

    I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.

    Danmark går til Folketingsvalg efter en periode med mange aftaler og reformer på skole- og uddannelsesområdet.

    Meget er sket. Samtidig har én ambition lydt igen og igen: Mere lokal frihed, mindre detailstyring og større tillid til dem, der står tættest på skolen og eleverne.

    Det er en ambition, som mange deler. Spørgsmålet er, om man også tør føre den helt ud i livet.

    For parallelt med talen om frihed ser vi fortsat politiske strukturforslag, der fastlægger skolernes organisering fra centralt hold – blandt andet forslaget om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne. Intentionen er forståelig: bedre trivsel, stærkere relationer og mere ro. Men når løsningen bliver et landsdækkende krav, opstår et principielt spørgsmål: Er frihed noget, vi giver – eller noget, vi styrer?

    Lokal frihed betyder, at ansvar og beslutninger placeres tæt på skolen. At skoleledelser, lærere og forældre får reel mulighed for at prioritere inden for de fælles rammer. At kvalitet ikke defineres alene gennem struktur, men gennem kultur, faglighed og relationer.

    Det danske skolesystem bygger i forvejen på netop denne tanke om mangfoldighed inden for fællesskabets rammer. Vi har over 1.000 folkeskoler. Og vi har omkring 550 frie grundskoler, der er opstået på baggrund af forældreretten – altså forældres grundlovssikrede ret til selv at bestemme, hvordan deres børn skal undervises – og ønsket om at tænke skole på forskellige måder.

    Den frie skoleform er måske det tydeligste eksempel på, hvad lokal frihed kan betyde i praksis. Her er friheden ikke et politisk løfte, men et grundprincip. Skolerne fastlægger selv deres værdigrundlag og organisering – under klare krav om at “stå mål med” folkeskolens faglige slutniveau og efterlevelse af frihed og folkestyrekravet.

    Friheden er ikke uforpligtende. Den er forbundet med ansvar, dokumentation og demokratiske forpligtelser. Men den giver rum til variation, til pædagogisk udvikling og til, at forskellige løsninger kan eksistere side om side.

    Efter valget håber vi, at politikerne vil vælge retning med afsæt i tillid frem for struktur, i principper frem for enkelttiltag.

    Det danske skolesystem rummer både folkeskoler og frie grundskoler. Begge sektorer har brug for frihed, reelt råderum og stabile rammer – ikke skiftende detailregulering. Frihed under ansvar bør være mere end et slogan. Det bør være den bærende idé for hele skolepolitikken.

  • Ultimo-forhandling om OK24 afsluttet: Pensionsbidrag forhøjes fra 1. april 2026 

    Ultimo-forhandling om OK24 afsluttet: Pensionsbidrag forhøjes fra 1. april 2026 

    Ultimo-forhandlingen om OK24 er afsluttet. Det betyder, at pensionsbidraget for pædagogisk personale ved frie grundskoler forhøjes med virkning fra 1. april 2026.

    Overenskomstparterne – Aftaleenheden ved Frie Grundskoler og Aftalefællesskabet (BUPL og FOA for Frie Grundskoler) – har afsluttet ultimo-forhandlingen om overenskomsten for 2024–2026 for det pædagogiske personale ved frie grundskoler. 
    Ultimo-forhandlingen er en opfølgning på OK24, hvor parterne aftalte at gennemgå lønudviklingen i overenskomstperioden. Formålet var at afdække lønudmøntningen og vurdere, om der var grundlag for yderligere udmøntning på op til 0,24 % af lønsummen. 

    Enighed om forhøjelse af pensionsbidrag 

    På baggrund af opgørelsen af lønudviklingen for overenskomstperioden har parterne konstateret, at der var grundlag for en rammeudmøntning ved ultimo-forhandlingen. Parterne er derfor blevet enige om følgende ændringer: 

    Pensionsbidraget på 16,2 % for ansatte i stilling som afdelingsleder forhøjes til 16,5 % med virkning fra 1. april 2026. 

    Pensionsbidraget på 14,7 % for ansatte i stillinger som pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper samt anderledes uddannet pædagog (lukket gruppe) forhøjes til 15 % med virkning fra 1. april 2026. 

    Det skal skolerne gøre: 

    Fra 1. april 2026 skal skolerne være opmærksomme på følgende ændringer i pensionsbidraget: 

    • Afdelingsledere: Pensionsbidraget ændres fra 16,2 % til 16,5 % 
    • Pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper og anderledes uddannet pædagog (lukket gruppe): Pensionsbidraget ændres fra 14,7 % til 15 % 

    Skolerne skal derfor sikre, at pensionsprocenten opdateres i løn- og pensionsindbetalingerne fra 1. april 2026. 

    OK24-forløbet afsluttet 

    Med aftalen er ultimo-forhandlingen gennemført, og OK24-forløbet for det pædagogiske personale ved frie grundskoler er dermed afsluttet. 

    Se forhandlingsprotokollen her.

  • Fakta i en valgkamp: Et redskab til debat om frie og private grundskoler

    Fakta i en valgkamp: Et redskab til debat om frie og private grundskoler

    Når Danmark går i valgkamp, bliver skolepolitikken hurtigt genstand for stærke holdninger og hurtige konklusioner. Med publikationen “Vidste du, at …?” ønsker Danmarks Private Skoler at bidrage med dokumentation, overblik og et fælles faktagrundlag for debatten.

    Næsten hver femte grundskoleelev i Danmark går i dag på en fri grundskole. Alligevel bliver sektoren ofte reduceret til enkeltsager eller stereotype forestillinger i den offentlige debat, hvor nuancer og helhedsperspektiv let forsvinder. Det gælder ikke mindst i en valgkamp, hvor skolepolitikken hurtigt samler sig om nogle få gennemgående spørgsmål: Hvad koster frie grundskoler? Løfter de deres ansvar for elever med særlige behov? Og hvordan balanceres skolernes frihed med de demokratiske krav, der gælder i det danske samfund?

    Publikationen søger at give et samlet og dokumenteret svar på netop disse spørgsmål. Den samler fakta om sektorens omfang og udvikling, herunder antal skoler og elever, de økonomiske rammer og koblingsprocentens betydning samt de kommunale udgifter og besparelser. Den beskriver skolernes arbejde med specialundervisning og inklusion og belyser faglige resultater og løfteevne. Samtidig forklarer den de grundlæggende principper for den frie skoleform – herunder forældreretten og Grundlovens § 76, stå mål med-kravet og frihed og folkestyrekravet.

    Tilsammen giver publikationen et mere nuanceret og sammenhængende billede af en sektor, der både er fri og forpligtet, og som opererer inden for klare juridiske og økonomiske rammer. Dermed bidrager den med et faktuelt grundlag for den politiske debat – også når tempoet i valgkampen er højt.

    Et lokalt redskab i den politiske debat

    Relevansen af publikationen stopper ikke på Christiansborg. En valgkamp udspiller sig i høj grad lokalt – i debatindlæg, på borgermøder, på sociale medier og i den direkte dialog mellem kandidater og borgere. Her kan medlemsskolerne aktivt bruge publikationen som et konkret redskab. Den kan fungere som baggrundsmateriale ved henvendelser til lokale kandidater, som dokumentation hvis skolen omtales i den offentlige debat, som afsæt for debatindlæg i lokale medier og som faktastøtte ved politiske besøg på skolen. Når en lokal kandidat for eksempel rejser spørgsmål om økonomi, rummelighed eller elevsammensætning, giver publikationen mulighed for at henvise til dokumenterede tal frem for at gå ind i en polemisk diskussion. Det styrker både sagligheden og skolens troværdighed.

    Fra defensiv til proaktiv

    Samtidig giver publikationen mulighed for at flytte positionen fra defensiv forklaring til proaktiv formidling. I stedet for udelukkende at reagere på kritik kan medlemsskolerne bruge materialet til at invitere kandidater i dialog, sætte fakta på dagsordenen, synliggøre skolens konkrete samfundsbidrag og dokumentere arbejdet med trivsel, mangfoldighed og forebyggelse. Det gør skolerne bedre rustet i en politisk periode, hvor dagsordener hurtigt kan skifte.

    Et fælles faktagrundlag

    Valgkamp er naturligt præget af forskellige politiske visioner og prioriteringer. Men den offentlige debat bliver stærkere, når uenighed bygger på et fælles faktagrundlag. Med “Vidste du, at …?” er ambitionen netop at bidrage med et samlet, dokumenteret og tilgængeligt overblik over de frie og private grundskolers virkelighed for at kvalificere samtalen. Og i en valgkamp er den kvalificerede samtale måske vigtigere end nogensinde.

    Læs publikationen her:

    Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskolerDownload
  • Kendelse om deltidsansattes merarbejde – hvad betyder den for frie skoler?

    Kendelse om deltidsansattes merarbejde – hvad betyder den for frie skoler?

    En ny kendelse i en faglig voldgift fastslår, at hidtidig praksis for aflønning af deltidsansattes merarbejde kan være i strid med EU’s deltidsdirektiv. Kendelsen kan få betydning for frie skolers fremtidige lønhåndtering og kan samtidig åbne for krav om efterbetaling – men den enkelte skole skal ikke foretage sig yderligere endnu.

    I starten af februar 2026 blev der afgivet kendelse i en faglig voldgift vedrørende aflønning af deltidsansattes merarbejde. Den faglige voldgift opstod på baggrund af nyere afgørelser fra EU-Domstolen, hvor arbejdstagere fik medhold i, at forskellig aflønning af hhv. deltids- og fuldtidsansattes ekstra arbejde ud over den aftalte beskæftigelsesgrad (merarbejde/overarbejde) var i strid med deltidsdirektivet*.

    Hidtidig praksis i danske overenskomster

    I mange danske overenskomster er det praksis, at deltidsansatte aflønnes med den almindelige timeløn for merarbejde op til fuldtidsnormen. Timer ud over fuldtidsnormen honoreres derefter med en højere betaling for både deltids- og fuldtidsansatte. Arbejdsmarkedets parter i Danmark blev derfor enige om at nedsætte en faglig voldgift for at få afklaret, om den praksis også er i strid med deltidsdirektivet.

    Voldgiftens afgørelse

    Den faglige voldgift afgjorde, at de overenskomster, sagen vedrørte, er i strid med deltidsdirektivet, eftersom deltidsansatte blev stillet mindre gunstigt end fuldtidsansatte ved udførelse af merarbejde. For overenskomster på statens område blev det fastlagt, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet siden 2001, altså i 25 år.

    Hvad betyder kendelsen for frie skoler?

    For mange overenskomster på det frie skoleområde er der forskel på aflønningen af merarbejde op til fuldtidsnormen og merarbejde over fuldtidsnormen. Kendelsen må derfor forventes at have betydning for, hvordan skolerne fremover skal honorere deltidsansatte medarbejdere, der udfører merarbejde. Det er endnu ikke afklaret, hvordan aflønningen skal ske. Kendelsen fastslår desuden, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet i mange år. Det betyder, at der også kan komme krav om efterbetaling for merarbejde udført i tidligere normperioder.

    Hvad skal frie skoler gøre nu?

    Den enkelte skole skal være opmærksom på kendelsen, men skal ikke foretage sig yderligere endnu. Det er overenskomstparterne, der skal nå til enighed om, hvordan aflønningen skal ske fremover, og også om, hvordan et eventuelt krav om efterbetaling skal behandles. Det kan blandt andet være relevant for overenskomstparterne at vurdere, om det er alle situationer med merarbejde op til en fuldtidsnorm, der kan kræves efterbetaling for, eller om der kan være tilfælde, hvor der har været objektive begrundelser for aflønning med almindelig timeløn.

    Den enkelte skole skal derfor afvente at få yderligere oplysninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ligesom foreningen også vil orientere, når der er relevant nyt.

    *EU’s deltidsdirektiv – relevant i konteksten:

    • Forbyder mindre gunstig behandling af deltidsansatte ift. løn, vilkår og goder
    • Forskelle er kun tilladt ved objektiv begrundelse
    • Rettigheder kan gives pro rata temporis (forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgrad)
    • Skal fremme frivillig deltid og bedre kvalitet i deltidsarbejde
    • Gælder alle deltidsansatte. Medlemslandene har implementeret minimumskravene nationalt.

  • Debat | Mere frihed – og et klasseloft på 14? Et paradoks i skolepolitikken

    Debat | Mere frihed – og et klasseloft på 14? Et paradoks i skolepolitikken

    Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingen præsenteres som et løft af trivsel og læring. Ambitionen er sympatisk. Men hvad sker der med den lokale frihed og tillid til skolerne, når Christiansborg fastlægger klassernes størrelse?

    I en tid, hvor der tales om mindre detailstyring og større selvbestemmelse, rejser udspillet et grundlæggende spørgsmål: Skal bedre skole skabes gennem nationale strukturforslag – eller gennem tillid til dem, der kender eleverne bedst? Læs foreningens debatindlæg offentliggjort i Altinget Uddannelse d. 24. februar 2026.

    Læs debatindlægget her:

    Mere frihed – og et klasseloft på 14? Et paradoks i skolepolitikken

    Socialdemokratiets forslag om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen rejser et principielt spørgsmål om balancen mellem lokal selvbestemmelse og centrale krav til skolernes struktur.

    Det er positivt, at Socialdemokratiet og statsministeren viser interesse for grundskolen. Ambitionen om bedre trivsel, ro og læring – også for de yngste elever – deler vi. Alle børn har krav på en god start på skolelivet.

    Derfor er det vigtigt, at skoledebatten føres med blik for helheden. Der findes ingen enkle løsninger, og én model passer ikke nødvendigvis til alle landets skoler.

    Socialdemokratiets udspil kommer i en tid, hvor et folketingsvalg nærmer sig, og hvor grundskolen igen ser ud til at blive et centralt politisk tema. Forslaget om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen er markant og vil få stor betydning for skolernes organisering. I en valgkontekst er det naturligt, at partier søger tydelige løsninger, der kan trænge igennem den politiske støj og vise handlekraft.

    Men netop derfor opstår et vigtigt principielt spørgsmål: Hvad sker der med ambitionen om lokal frihed, mindre detailstyring og tillid til skolerne, hvis skolepolitikken formes af nationale strukturforslag? Der er en risiko for, at grundskolen bliver en politisk slagmark, hvor konkrete styringsgreb får større vægt end de principper om frihed og lokal ansvarlighed, som ellers fylder i den politiske retorik.

    Socialdemokratiets udspil rummer flere konkrete greb til, hvordan skolen skal indrettes – fra overgangene mellem dagtilbud og skole til skærmbrug og undervisningens tilrettelæggelse. Det er i sig selv en form for central styring. Klasseloftet på maksimalt 14 elever i indskolingen fremstår dog som det mest vidtgående, fordi det direkte fastlægger skolernes struktur. Og her opstår paradokset: Samtidig med at der politisk tales om frihed, mindre detailstyring og større lokal tillid, foreslås et nationalt krav, som i praksis indsnævrer skolernes lokale råderum.

    I de frie og private skoler er friheden ikke et slagord, men et bærende princip. Lokal selvbestemmelse er en forudsætning for, at den enkelte skole kan lykkes med sin opgave. Når ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever har ansvar for at prioritere og organisere skolens hverdag ud fra et fælles værdigrundlag, skabes der stærke lærings- og trivselsmiljøer. Det er denne frihed, der har bidraget til et mangfoldigt skolelandskab, hvor børn kan trives og lære på forskellige måder.

    Klassestørrelser spiller en rolle, men antallet af elever i en klasse er kun én blandt mange faktorer i arbejdet med at skabe en god skole. Relationer, faglighed, stabile voksne, skolens kultur, samarbejdet med forældrene og den pædagogiske organisering er mindst lige så afgørende.

    En god skole begynder ikke med et bestemt elevtal, men med klare værdier og bevidste pædagogiske valg. Den begynder med spørgsmål som: Hvilken skole er vi? Hvordan organiserer vi hverdagen, så den giver mening for vores elever?

    Det danske skolesystem er kendetegnet ved mangfoldighed. Folkeskoler og frie og private skoler bidrager hver især til, at børn og familier kan finde et skoletilbud, der passer til deres behov og værdier. Den mangfoldighed er en styrke, men den forudsætter tillid og råderum.

    Danmarks Private Skoler ønsker en skoledebat, der bygger på dialog, helhed og tillid frem for ensartede løsninger. Vi deler ambitionen om at styrke grundskolen – men vejen dertil går gennem respekt for skolernes forskellighed og for dem, der står tættest på eleverne i hverdagen. De er bedst i stand til at træffe de rigtige valg.

  • OK26 | CFU-forlig indgået på statens område

    OK26 | CFU-forlig indgået på statens område

    CFU og Finansministeriet har d. 11. februar indgået rammeforliget for OK26 på statens område. Aftalen fastlægger den økonomiske ramme og de generelle lønstigninger for de kommende tre år og danner grundlag for de videre overenskomstforhandlinger, som også omfatter ansatte ved frie og private skoler.

    De centrale forhandlingsparter for de statslige overenskomster er nu blevet enige om det overordnede rammeforlig for OK26, også kaldet CFU-forliget.

    Hvem er omfattet af CFU-forliget

    200.000 statsansatte er direkte omfattet af CFU-forliget, herunder ansatte rektorer, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. De øvrige personalegrupper og ansættelsesområder ved frie og private skoler er indirekte omfattet og følger som hovedregel den samme overordnede ramme.

    Den økonomiske ramme i OK26

    Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) aftale gælder for en 3-årig periode og med en samlet økonomisk ramme på i alt 8,7 %. Heraf er der afsat 6,37 % i lønløft til de generelle statslige lønreguleringer.

    Særligt lønløft til Forsvaret

    Som et særligt nybrud er aftaleparterne blevet enige om at afsnøre kr. 275 mio. af den samlede ramme til et ekstraordinært lønløft, der skal anvendes målrettet til udvalgte personalegrupper i Forsvaret. Dette betyder, alt andet lige, at den økonomiske ramme, der skal fordeles på de øvrige områder, er tilsvarende mindre.

    CFU-forligets samlede økonomiske ramme dækker over såvel de generelle lønstigninger som forventede udgifter til øvrige formål og aftaler.

    Rammen for de kommende organisationsaftaler

    Aftalen fastlægger den samlede økonomiske ramme samt de generelle lønstigninger for alle de overenskomster, som nu, i de kommende uger, bliver forhandlet og – forventeligt – indgået på de statslige områder. Det gælder således også organisationsaftaler (overenskomster) for lærere og ledere, pædagogiske medarbejdere, administrative ansatte samt servicepersonale ved frie og private grundskoler og gymnasier.

    Foreningens vurdering

    Formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Bo Mehl Jørgensen, udtaler:

    “Foreningen er tilfreds med, at der nu foreligger en rammeaftale på statens område, der giver frie grundskoler og gymnasier en forudsigelighed i forhold til de kommende års lønbudgetter. De aftalte lønstigninger vurderes som rimelige set fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Efter en historisk dyr overenskomst i 2024 har mange skoler fortsat en udfordret lønøkonomi, og det er derfor positivt, at lønstigningerne er fordelt forholdsmæssigt over den kommende treårige periode, hvilket giver bedre mulighed for budgetlægning.”

    Generelle lønstigninger i perioden

    Som følge af CFU-forliget fordeler de aftalte stigninger sig således:

    1. april 2026: 1,73 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
    1. august 2026: 0,65 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
    1. april 2027: 1,83 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
    1. april 2028: 2,59 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026

    (Kilde: Finansministeriet)

    Øvrige elementer i CFU-forliget

    Af øvrige elementer i CFU-forliget skal følgende nævnes:

    Der gives ansatte mulighed for barns 3. sygedag. Der er fortsat tale om, at muligheden for barns sygedag skal aftales med arbejdspladsen. Der er altså ikke tale om en ubetinget rettighed, men der skal, som i dag, være tungtvejende grunde til, at arbejdsgiver afslår anmodningen. Desuden er det aftalt, at barnets hjemkaldelsesdag (hvor et sygt barn f.eks. “ringes hjem” fra institution) ikke længere tæller med som barns 1. sygedag.

    Der er aftalt forbedret lønret i forbindelse med barselsorlov mv.

    Parterne er enige om at etablere “Fritvalgs Lønkonto” for ansatte. Her gives den ansatte mulighed for at vælge mellem højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed med midler fra Fritvalgs Lønkontoen. Dertil gives der ret til yderligere 2 seniordage samt ret til en årlig “fritvalgsdag” til ansatte midt i livet med midler fra den ansattes Fritvalgs Lønkonto.

    Den konkrete udmøntning og præciseringer afventes, herunder hvordan de aftalte bestemmelser vil gælde for frie og private skoler. Foreningen vil orientere nærmere.

    Frem mod de endelige overenskomster

    Med CFU-forligets indgåelse kan alle de øvrige små og store overenskomstområder nu fortsætte forhandlingerne frem mod, forhåbentligvis, indgåede overenskomster og organisationsaftaler med virkning fra 1. april 2026.

    Vi vil i foreningen orientere, så snart der foreligger resultater på de ansættelsesområder, de frie og private skoler er omfattet af.

    De kommende forhandlinger på skoleområdet

    For ansatte lærere og ledere ved frie og private grundskoler og gymnasier forhandles aftalerne af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

    Aftaler for pædagogiske medarbejdere ved vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger forhandler Danmarks Private Skoler sammen med de øvrige skoleforeninger (BUPL-overenskomsten). Dette gælder ligeledes aftaler for kontorpersonale (HK-overenskomsten) samt for servicemedarbejdere (3F-overenskomsten).

    Den indgåede CFU-aftale kan læses her:
    https://medst.dk/viden-og-vaerktoejer/regler-og-rammer/overenskomstforhandlinger/ok26/forlig-ok26/

  • Tilskud til efteruddannelse og kurser: Ændret ansøgningsproces

    Tilskud til efteruddannelse og kurser: Ændret ansøgningsproces

    Danmarks Private Skoler yder tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for grundskoler. Processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser ændres nu.

    Danmarks Private Skoler yder hvert år tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for ledere og medarbejdere i grundskolen. Tilskuddene kan blandt andet søges til lederuddannelser, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse samt kurser og netværk på tværs af skoler.

    Ordningen har til formål at understøtte kompetenceudvikling i grundskolerne og finansieres via midler fra Børne- og Undervisningsministeriet.

    Ændret proces for ansøgning om tilskud

    Danmarks Private Skoler ændrer nu processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser.

    Fremover skal der ikke længere indsendes forhåndstilsagn. I stedet skal dokumentation først indsendes, når uddannelsen eller kurset er afsluttet, og fakturaen er modtaget.

    Ændringen betyder, at skolerne kan gennemføre uddannelsen eller kurset uden forudgående godkendelse og efterfølgende indsende dokumentation for udgifterne.

    Formålet med den ændrede proces er at forenkle og ensrette ansøgningsforløbet samt at sikre en mere effektiv sagsbehandling – både for skolerne og for Danmarks Private Skoler.

    De øvrige regler og betingelser for tilskud er uændrede og fremgår fortsat af ansøgningsskemaet.

    Find ansøgningsskemaet og læs mere om tilskud til kurser og efteruddannelse her.

  • SU-vejledning overgår til Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2027

    SU-vejledning overgår til Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2027

    Overflytningen af SU- og befordringsopgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark får direkte betydning for de private gymnasier. På sigt vil en væsentlig del af de administrative opgaver bortfalde lokalt, mens gymnasierne i en overgangsperiode fortsat skal varetage centrale SU-opgaver.

    Regeringens beslutning om, at opgaver vedr. administration, udbetaling og vejledning i relation til SU og befordringsstøtte flyttes fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark vil medføre et opgavebortfald i administrationen på bl.a. ungdomsuddannelserne herunder på de private gymnasier.

    Overgangsperiode fra 1. maj 2026

    Allerede fra 1. maj 2026 overdrages opgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Det får den betydning for de private gymnasier, at de fremover skal kontakte Udbetaling Danmark vedr. SU og befordringsrabat.

    De private gymnasier vil i denne fase fortsat skulle løse de samme opgaver som i dag i forbindelse med SU. Det vil sige opgaver i forbindelse med vejledning, sagsoplysning i form af studieaktivitet, indskrivning af nye uddannelsessøgende i relevante systemer og træffe afgørelser.

    Fra 1. maj 2027: Afgørelser og vejledning centraliseres

    Fra og med 1. maj 2027 vil de fleste af ovennævnte opgaver, der hidtil er varetaget lokalt på den enkelte uddannelsesinstitution overgå til Udbetaling Danmark. Det betyder, at Udbetaling Danmark herefter vil træffe afgørelser om SU og befordringsrabat, sikre sagsoplysning vedr. SU og personlige forhold og vejlede om SU samt befordringsrabat.

    Gymnasiernes opgaver fremover

    Herefter vil uddannelsesinstitutionerne fortsat skulle sagsoplyse om uddannelsesrelaterede forhold, der kan have betydning for retten til SU f.eks. om den studerende er indskrevet, sagsoplyse ifm. spørgsmål om fremdrift og evt. forsinkelse i uddannelsesforløbet, oplyse om den studerende består eksamener osv. Ligeledes vil uddannelsesinstitutionerne skulle sagsoplyse om forhold af betydning for den studerendes ret til befordringsrabat.

    Workshops og den videre proces

    For at kvalificere processen med overdragelsen af opgaver afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række workshops i foråret med deltagelse af et mindre antal udvalgte uddannelsesinstitutioner.

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier vil løbende følge processen.

  • Folkeskoleaftale om fravær og specialundervisning får betydning for frie grundskoler

    Folkeskoleaftale om fravær og specialundervisning får betydning for frie grundskoler

    Folkeskoleaftalen om fravær og specialundervisning sætter en ny retning for støtte og inklusion. Retningen får betydning for frie grundskoler. Foreningen indgår i et ministerielt arbejde om fremtidige rammer og tilskud.

    Den 15. januar 2026 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen.

    Aftalen gælder formelt folkeskolen, men den får også betydning for frie og private grundskoler. Regeringen forventes at indkalde til særskilte politiske forhandlinger om frie grundskolers rammer i foråret 2026.

    Foreningens rolle

    Danmarks Private Skoler deltager i en ministeriel arbejdsgruppe, der arbejder med forslag til forståelse, regler og modeller for frie grundskoler. Arbejdet omfatter bl.a., hvordan nye rammer kan afspejles i en justeret tilskudsmodel.

    Aftalerne for folkeskolen markerer et skifte i den overordnede forståelse af fravær, støtte og inklusion. Det rejser en række centrale spørgsmål, som indgår i det igangværende arbejde, herunder hvordan der kan sikres en politisk legitim model for frie grundskoler, og hvordan der skabes rimelige og bæredygtige tilskudsvilkår.

    Foreningen har desuden stærkt fokus på pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), der spiller en anderledes, men væsentlig rolle i den nye tilgang. De frie grundskolers adgang til kvalificeret rådgivning er afgørende for en tidlig og forebyggende indsats. Foreningen finder desuden, at muligheden for at anvende pædagoger i klasserummet er et væsentligt element i arbejdet med inklusion på frie grundskoler.

    Hovedlinjer i folkeskolens aftale

    Aftalen lægger op til et markant skifte i tilgangen til fravær, mistrivsel og støtte. Overordnet er den politiske ambition for folkeskolen at:

    • der skal handles tidligere ved fravær og mistrivsel
    • skolerne får klarere ansvar og større handlefrihed til at iværksætte støtte uden lange forudgående vurderinger
    • 9-timersgrænsen ophæves, så støtte ikke længere udløses af faste timetærskler
    • der arbejdes mere forebyggende og fællesskabsorienteret i almenundervisningen
    • støtte i højere grad tilrettelægges i og omkring elevens klasse og læringsmiljø
    • pædagogisk-psykologisk rådgivning anvendes tidligere og mere rådgivende frem for primært udredende
    • der sikres systematisk opfølgning på iværksatte indsatser
    • forældre og elever inddrages tydeligere og får styrkede rettigheder

    Disse hensigter udmøntes bl.a. gennem nye regler for fravær, styrket brug af støtteplaner, ændrede rammer for PPR og indførelsen af forstærket undervisning som en tydelig mellemform i almenområdet.

    Læs aftalen for folkeskolen her

    Aftalen forudsætter lovændringer. Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte de nødvendige lovforslag, og det forventes, at reglerne får virkning fra skoleåret 2027/2028.

    Forud for ikrafttrædelsen vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde og opdatere relevante bekendtgørelser og vejledninger, herunder om fraværsundervisning, forstærket undervisning og støtteplaner.

    Foreningen vil løbende orientere om udviklingen.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Februar 2026.

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Februar 2026.

    Nyhedsbrev d. 2. februar

    I dette nyhedsbrev kan du læse om

    • Ny almen prøvebekendtgørelse for gymnasiale prøver
    • Information om frister for indberetninger i februar.
    • Fysiske prøvebesvarelser skal scannes og distribueres digitalt
    • Ansøg nu: Bliv tilsynsførende for pædagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser
    • Censorkompetencer
    • Elever Til Prøve, senest den 5. februar 2026
    • Prøvefagsudtræk
    • Vi mangler flere censorer til optagelsesprøverne

    Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser her.

  • Frie grundskoler skal vælge mellem to vedtægtsstandarder

    Frie grundskoler skal vælge mellem to vedtægtsstandarder

    For langt de fleste frie grundskoler vil omlægningen til nye standardvedtægter inden udgangen af 2026 betyde et valg mellem en model med generalforsamling og en model uden generalforsamling. Her gives indsigt i, hvilke rettigheder og pligter, der tillægges forældrekredsen og en eventuel generalforsamling.

    Frie grundskoler og gymnasier skal senest ved udgangen af 2026 have gennemført vedtægtsændringer, så skolens vedtægter er omlagt til det nye standardformat. Ændringen indebærer som udgangspunkt ikke nye indholdsmæssige krav til vedtægterne, men betyder, at skolerne skal følge den fastlagte form, der er defineret i den nye vedtægtsbekendtgørelse.

    Læs mere her: Vejledning til standardvedtægter offentliggjort.

    Læs mere om standardvedtægter for gymnasierne her.

    Den enkelte skole skal indledningsvis fastlægge, hvilken vedtægtsstandard (skabelon), der er relevant. For langt de fleste frie grundskoler vil der være tale om et valg mellem standarden for fri grundskole uden generalforsamling og fri grundskole med generalforsamling. Nedenfor er de væsentligste forhold for de to standarder gennemgået.

    Frie grundskoler uden generalforsamling

    På en fri grundskole uden generalforsamling er forældrekredsen tillagt en række rettigheder og pligter.

    Hvem er forældrekredsen?

    Forældrekredsen består alene af personer med forældremyndighed over en eller flere elever på skolen i 0. til og med 9. klasse – og eventuelt 10. klasse. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud, der er en del af skolen.

    Bestyrelsens sammensætning

    Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer.

    Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. Det konkrete antal bestyrelsesmedlemmer skal fremgå af skolens vedtægt.

    (De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer, ifald vedtægten tillader dette og definerer de nærmere forhold)

    Forældrekredsens kompetencer

    Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det skal ske ved et forældrekredsmøde, hvor dette i så fald skal fremgå særskilt af dagsordenen.

    Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform. Hvis forældrekredsen vælger ”tilsynsførende” som tilsynsform, beslutter forældrekredsen, hvor mange tilsynsførende skolen skal have, og vælger den / de tilsynsførende.

    Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.

    Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.

    Frie grundskoler med generalforsamling

    For frie grundskoler med generalforsamling vil generalforsamlingen værre tillagt en række rettigheder og pligter. Skoler med generalforsamling har ligeledes en forældrekreds.

    Forældrekredsens rettigheder og pligter

    Forældrekredsens rettigheder og pligter er de samme som under afsnittet om skoler uden generalforsamling. Det vil sige, at:

    • Forældrekredsen består af personer med forældremyndighed over elever på skolen. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud der er en del af skolen.
    • Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer. Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. (De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer)
    • Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
    • Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform og vælger tilsynsførende.
    • Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte regnskaber og budgetter.

    Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.

    Generalforsamlingens pligter og rettigheder

    Dertil kommer generalforsamlingens pligter og rettigheder.

    Generalforsamlingen vil ofte bestå af forældrekredsen og en skolekreds. Skolekredsen består ofte af forældrekredsen og en yderligere defineret gruppe af personer. Generalforsamlingen kan dog også bestå af forældrekredsen alene.

    Generalforsamlingen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.

    Generalforsamlingen kan i skolens vedtægter tildeles yderligere rettigheder.

    Generalforsamlingen kan tildeles retten til at:

    • træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder efter bestyrelsens indstilling
    • vælge et eller flere bestyrelsesmedlemmer
    • fastsætte kontingent for en eventuel skolekreds
    • godkende skolens værdigrundlag
    • træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen

    Generalforsamlingen kan tildeles retten til, i fællesskab med bestyrelsen, at:

    • træffe beslutning om skolepengenes størrelse
    • fastsætte kontingent for skolekredsen
    • godkende skolens værdigrundlag
    • træffe beslutning om køb og salg af fast ejendom
    • træffe beslutning om pantsætning af fast ejendom
    • beslutte vedtægtsændringer
    • træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen

    Generalforsamlingen kan desuden tildeles retten til at blive hørt om konkrete spørgsmål inden bestyrelsen træffer beslutning om disse. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvilke spørgsmål det skal være. Det dog vigtigt at understrege, at bestyrelsen ikke er bundet af udfaldet af en sådan høring.

    Gymnasium med grundskoleafdeling

    Bemærk, at et gymnasium med grundskoleafdeling kun kan benytte skabelonen med generalforsamling, og at der er andre muligheder for sammensætning af den forældrevalgte del af bestyrelsen.

    Gymnasier skal anvende standardvedtægt for private institutioner for gymnasiale uddannelser.

  • Nyt initiativ: Invitation til fællesmøde om nyt ledelsesnetværk

    Nyt initiativ: Invitation til fællesmøde om nyt ledelsesnetværk

    I Danmarks Private Skoler ønsker vi at styrke samarbejdet og videndelingen mellem skolernes ledelser. Derfor inviterer vi alle interesserede medlemsskolers ledelser til et fællesmøde med henblik på at etablere et nyt ledelsesnetværk.

    Fællesmødet afholdes i forbindelse med Ledelseskonferencen i Svendborg. Selve mødet finder sted onsdag den 18. marts, kl. 10.00–12.00.

    Der er gratis at deltage. Det er ikke en forudsætning, at man deltager i Ledelseskonferencen for at være med i mødet.

    Baggrunden for initiativet er, at vi modtager mange henvendelser fra skoler og deres ledelser, som ønsker at blive en del af et større ledelsesnetværk. I øjeblikket har vi tre landsdækkende ledelsesnetværk, som alle er fyldte, og der er skoler på venteliste. Denne situation vil vi gerne forbedre.

    Det indledende fællesmøde skal danne rammen om dialog, forventningsafstemning og erfaringsudveksling og forhåbentlig blive starten på et nyt ledelsesnetværk.

    Mødet faciliteres af Hans Myhrmann, Lisbeth Rose-Hansen og Bo Mehl Jørgensen, som alle er medlemmer af bestyrelsen i Danmarks Private Skoler.

    Skynd dig at tilmelde dig, hvis du og din skole er interesseret i at deltage i opstarten af et nyt ledelsesnetværk.

    Tilmeld dig her.

    Frist for tilmelding er d. 23. februar 2026.

  • Ledelseskonferencen 2026

    Ledelseskonferencen 2026

    To dage med indsigt, dialog og ledelsesudvikling venter, når Danmarks Private Skoler inviterer til Ledelseskonferencen 2026 i Svendborg.

    Tilmeld dig nu.

    Onsdag og torsdag – den 18.–19. marts 2026 – samler Danmarks Private Skoler igen skoleledelser fra medlemsskoler til årets ledelseskonferencen på Hotel Svendborg. To dage med faglig inspiration, praksisnære perspektiver og rum til refleksion og netværk.

    Årets program byder bl.a. på:

    • Oplæg ved Laura Vilsbæk om samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse – når det fungerer, og når det udfordres
    • En erfaringsudveksling med repræsentanter bestyrelser og ledelser på medlemsskoler, efterfulgt af fælles dialog i salen
    • Fokus på samarbejdet i ledergruppen med lederkonsulent Nicolaj Skjøtt fra Macmann Berg
    • Nyt fra foreningen ved formand Bo Mehl Jørgensen
    • Festmiddag med underholdning onsdag

    Tilmelding: Klik her

    Tilmeldingsfrist er den 28. januar 2025

    Se programmet her:

    program-Ledelseskonference2026Download

  • Konference: Skab flere deltagelsesmuligheder i undervisningen – for elever med særlige behov

    Konference: Skab flere deltagelsesmuligheder i undervisningen – for elever med særlige behov

    På denne konference sætter Danmarks Private Skoler fokus på differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik – med konkrete metoder, der styrker skolernes rummelighed og giver alle elever mulighed for at deltage og lykkes, uanset udgangspunkt.

    Denne todages konference sætter fokus på, hvordan differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik kan være med til at løfte både fællesskabet og den enkelte elevs udbytte. Konferencen henvender sig til lærere og fagprofessionelle, der arbejder med elever med særlige behov i grundskolen.

    Konferencen byder på tre praksisnære oplæg, der tilsammen giver et nuanceret og anvendeligt blik på, hvordan undervisningen kan organiseres, så flere elever kan deltage aktivt og meningsfuldt.

    Stationsundervisning

    Du får indsigt i stationsundervisning som en fællesskabende og differentieret ramme, hvor variation i arbejdsformer, materialer og opgavetyper skaber flere veje ind i læringen. Der arbejdes med organisering, bæredygtige materialer, feedbackprocesser og forløb med øvebaner, som understøtter den store spredning i elevers forudsætninger.

    Det tænkende klasserum

    Derudover introduceres Det tænkende klasserum i dansk, hvor elevernes tænkning, deltagelse og samarbejde sættes i centrum gennem undersøgende og eksperimenterende aktiviteter. Du får indblik i de didaktiske principper bag metoden samt konkrete idéer til opgavetyper og rammesætning, der gør det muligt at differentiere undervisningen inden for alle danskfagets kompetenceområder – og på tværs af fag.

    Matematikvanskeligheder

    Endelig rettes fokus mod matematikvanskeligheder på mellemtrin og i udskolingen. Her sættes der særligt spot på det matematiske sprog, begreber og operationer, og på hvordan vi bedst støtter matematiksvage elever i de ældste klasser. Oplægget giver perspektiver på, hvilken matematik eleverne har brug for, for at kunne deltage, forstå og anvende faget i praksis.


    To dage med faglig fordybelse og fællesskab

    Konferencen strækker sig over to dage og er tilrettelagt som et sammenhængende fagligt og socialt forløb. Ud over oplæg og faglig fordybelse er der god tid til dialog, refleksion og uformel vidensdeling med kolleger fra andre skoler. Måltider, walk and talk og fælles aftensprogram skaber rum for relationer, erfaringsudveksling og nye netværk – så du ikke kun tager ny viden med hjem, men også inspiration, fællesskab og nye perspektiver på din praksis.

    Praktisk information

    Du kan vælge at deltage én eller begge dage af konferencen – alt efter behov og mulighed.
    Tilmeldingsfrist er forlænget. Tilmelding dig inden den 27. februar.

    Læs programmet og tilmeld dig her

  • Ny løntabel gældende fra 1. januar 2026 til 31. marts 2026

    Ny løntabel gældende fra 1. januar 2026 til 31. marts 2026

    Der er offentliggjort en ny løntabel for perioden 1. januar 2026 til 31. marts 2026 med opdaterede satser og reguleringer på udvalgte områder.

    I den nye løntabel er følgende opdateret:

    • Generelle satser for time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge samt g-dage
    • Gruppelivspræmien til Forenede Gruppeliv, aftale nr. 98704, stiger pr. 1. januar 2026 fra 176,50 kr. til 250,00 kr.
    • Trepartstillægget til pædagoger stiger pr. 1. januar 2026 fra 8.018 kr. til 16.036 kr. (niveau 31. marts 2012)

    Find løntabellen her.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Januar 2026.

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Januar 2026.

    Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.

    I dette nyhedsbrev kan du læse om


    Læs nyhedsbrevet her.

  • Vejledninger til standardvedtægter offentliggjort

    Vejledninger til standardvedtægter offentliggjort

    Vejledningerne til de nye standardvedtægter for frie grundskoler og private gymnasier er nu offentliggjort. Vejledningerne skal understøtte skolernes arbejde med at tilpasse deres vedtægter til de nye bekendtgørelser, som alle skoler skal leve op til senest 1. januar 2027.

    I slutningen af juni 2025 blev der vedtaget nye bekendtgørelser om standardvedtægter for både frie grundskoler og gymnasier. De nye bekendtgørelser medfører, at alle skoler, senest d. 1. januar 2027, skal sikre, at skolens gældende vedtægter lever op til de nye bekendtgørelser.

    Ved vedtagelsen af de nye bekendtgørelser blev det oplyst, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ville udsende vejledninger, som kan bruges i forbindelse med tilpasning af skolens vedtægter. Vejledningerne er nu offentliggjort og kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

    Private institutioner for gymnasiale uddannelser

    Friskoler og private grundskoler mv.

    Se foreningens nyhed om bekendtgørelse om standardvedtægter her

    Se mere om foreningens kommende webinar om standardvedtægter her

  • Webinar om standardvedtægt: Bliv klogere på de nye krav og hvordan I kommer igennem ændringerne

    Webinar om standardvedtægt: Bliv klogere på de nye krav og hvordan I kommer igennem ændringerne

    Webinaret afholdes den 20. jan 2026 kl. 15-16.

    TILMELD DIG. Klik her.

    Frie og private grundskoler og gymnasier skal inden udgangen af 2026 ajourføre deres vedtægter, så de er i overensstemmelse med den nye vedtægtsbekendtgørelse og tilhørende standardvedtægt.

    Den nye bekendtgørelse og standardvedtægt vil som udgangspunkt ikke medføre indholdsmæssige ændringer af vedtægternes indhold og bestemmelser men betyde, at vedtægterne fremover skal opfylde et formkrav, altså en standard. 

    Derfor skal alle frie og private skoler igennem et arbejde, hvor den eksisterende vedtægt “løftes over” og tilpasses den nye standardvedtægt. Dette vil for de fleste skolers vedkommende ligeledes betyde, at de nye vedtægter formelt skal godkendes ved skolernes forældrekredsmøder og generalforsamlinger i løbet af 2026. 

    På webinaret vil vi gennemgå de forskellige ændringer og krav samt orientere om, hvordan skolerne mest hensigtsmæssigt kan få ændringerne gennemført. 

    Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort wordskabelon samt yderligere information. 
    Det kan være hensigtsmæssigt at have orienteret sig i dette forud for webinaret. Det kan findes her:

    Vedtægter for friskoler og private grundskoler

    Vedtægter for private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser

    Frist for tilmelding er mandag d. 19. januar, kl. 12.

  • Læs1.dk-screening er frivillig for frie grundskoler

    Læs1.dk-screening er frivillig for frie grundskoler

    En henvendelse om Læs1.dk-screening har skabt usikkerhed på frie grundskoler, da den bliver omtalt som obligatorisk. STIL har nu præciseret, at screeningen ikke er obligatorisk for frie grundskoler, og at brugen af Læs1.dk er helt frivillig.

    Styrelsen for It og Læring (STIL) har den 1. december udsendt en spørgeskemaundersøgelse om brugen af Læs1.dk til screening for læsevanskeligheder i 1. klasse.

    Henvendelsen har skabt usikkerhed på medlemsskolerne, da mailen angiver, at anvendelsen af Læs1.dk-screening “blev obligatorisk fra skoleåret 2025/26”.

    Vi har efterfølgende været i kontakt med STIL og har nu modtaget en skriftlig præcisering.

    Frie grundskoler er ikke omfattet af de obligatoriske screeninger

    STIL bekræfter, at:

    • frie grundskoler ikke er omfattet af folkeskolelovens § 3 b,
    • der ikke findes krav i Lov om friskoler og private grundskoler, der pålægger disse skoler at anvende Læs1.dk,
    • brugen af Læs1.dk for frie grundskoler derfor er helt frivillig.

    Spørgeskemaundersøgelsen er primært rettet mod folkeskoler og kommunale forvaltninger.

    Frivillig deltagelse – kun relevant for skoler, der har brugt testen

    STIL oplyser samtidig, at frie grundskoler, som frivilligt har valgt at benytte Læs1.dk-screeningen, fortsat er velkomne til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dette kan bidrage til bredere feedback om systemet.

    For frie grundskoler, der ikke anvender Læs1.dk, er der ingen forventning om deltagelse.

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. December 2025

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. December 2025

    Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.

    I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan man kontakter Kontor for Prøver, Eksamen og Test under vinterterminen og fremadrettet, om censormødet i 2026, revidering af den generiske oversigt over prøvemateriale samt en opfordring til undervisere om at melde sig som skriftlig censor. 

    Læs nyhedsbrevet her.

    Kontakt til Kontor for Prøver, Eksamen og Test fremadrettet

    STUK har koncentreret deres mailindgange vedrørende prøver og eksamen. Mailadresserne gympet@stukuvm.dk og up@stukuvm.dk er blevet nedlagt.

    Fremadrettet kan prøvekontoret kontaktes på mailadressen stuk@stukuvm.dk.

  • Nyt om folkeskolens prøver, december-januar 2025

    Nyt om folkeskolens prøver, december-januar 2025

    Særnummer december- januar 2025/2026
    I nyhedsbrevet kan du læse om

    • ny procedure for kontakt med styrelsen under vinterterminen 2025/2026
    • brug af digitale hjælpemidler ved folkeskolens skriftlige prøver
    • håndtering af AI-genererede forslag ved søgning i browser
    • modtagelse af tilbagemeldinger fra censorer i forbindelse med vinterterminen december/januar 2025/2026
    • booking til øveprøver i januar 2026
    • afprøv tekstfeltet i sprogfagene inden de skriftlige sprogfagsprøver

    Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.

    Nyhedsbrev d. 14. december
    I nyhedsbrevet kan du læse om

    • læse om muligheden for at foretage ændringer i elevtilmeldingen til sommerterminen 2026
    • formidling af karakterer ved selvrettende prøver
    • indberetning af prøvekarakterer. 

    Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.

  • Referat fra Danmarks Private Skolers årsmøde 2025

    Referat fra Danmarks Private Skolers årsmøde 2025

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har afholdt årsmøde d. 24.-25. oktober 2025 på Nyborg Strand.

    Referatet fra generalforsamlingen kan læses her:

    Referat af Årsmøde Danmarks Private Skoler 2025_underskrevetDownload
  • Reception på Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave

    Reception på Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave

    I anledning af Lars Bendix’ 60-års fødselsdag og kommende pension inviterer bestyrelsen ved Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave til reception den 12. december 2025 kl. 14.00–16.00.

  • Ændringsforslag til finanslov 2026

    Ændringsforslag til finanslov 2026

    Regeringen har offentliggjort ændringsforslag til finansloven for 2026, som blandt andet sænker inklusions- og specialundervisningstilskuddene til frie grundskoler og hæver fællesudgiftstaxametret for private gymnasier. Forslaget forventes endeligt behandlet 10. december 2025.

    Der er nu blevet offentliggjort ændringsforslag til finanslovsforslag for 2026. Ændringsforslaget indeholder få ændringer i de takster, der blev udsendt i det oprindelige forslag til finanslov. Foreningens nyhed om det oprindelige finanslovsforslag kan findes her

    Frie grundskoler

    For frie grundskoler er der forslag om, at taksterne for hhv. inklusionstilskud og specialundervisningstilskud bliver lavere end i det oprindelige finanslovsforslag.

    Private gymnasier

    For private gymnasier lægges der op til en forhøjelse af fællesudgiftstaxametret på 10 kr. pr. elev. Stigningen skyldes, at trivselspakkens initiativ om indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider i ændringsforslaget er indarbejdet i netop denne takst.

    Hvad nu?

    Der er fortsat tale om et forslag til finansloven for 2026, og den endelige vedtagelse mangler endnu. Forslaget forventes 3. behandlet den 10. december 2025. Foreningen orienterer, når ændringsforslaget er endeligt vedtaget.

    Tilskudsberegnerne for hhv. frie grundskoler og private gymnasier er opdaterede med taksterne i ændringsforslaget. De kan findes her.

  • Konference om ordblindhed og læse-skrivevanskeligheder på Herlufsholm

    Konference om ordblindhed og læse-skrivevanskeligheder på Herlufsholm

    Herlufsholm inviterer fagfolk fra grundskoler og ungdomsuddannelser til en inspirerende konference med fokus på ordblindhed, læse- og skrivevanskeligheder samt de nyeste teknologiske muligheder på området.

    Dagen byder på faglige oplæg, praksisnære workshops og mulighed for erfaringsudveksling på tværs af skoler.

    Få
    • Indblik i ny viden, aktuelle udfordringer og konkrete løsninger
    • Oplæg fra eksperter inden for ordblindhed, AI og læring
    • Introduktion til nye værktøjer og teknologier
    • Workshops med fokus på praksis og implementering
    • Elevernes egne perspektiver på brugen af LST
    • Mulighed for at netværke med fagfolk fra hele landet
    Workshops (vælg 3 i prioriteret rækkefølge – du tildeles 2)
    • Ordblindhed og andre læse-skrivevanskeligheder – Marie Wolter Bertelsen
    • AI i undervisningen – praksistilgang – Mikkel Aslak
    • LST i praksis: Lethed, tilgængelighed og implementering – ORDLAB v. Allan Madsen
    • ”Mennesket bag ordblindheden” – hvorfor man ikke bare bruger LST – Jesper Sehested
    • AI-assistenter i undervisningen – Morten Wincent
    • Matematik for alle – Everway v. Ricky Hansen
    • LST og ordblindevenlig undervisning – Mikael Stensgaard Nielsen
    • Panel: Elevernes stemmer – fem ordblinde elever fra grundskole, gymnasie og IB
    • Rundvisning på Herlufsholm

    Tilmelding til workshops åbner en måned før konferencen. Deltagerne fordeles, så flest mulige får deres ønsker opfyldt.

    Læs mere her:
    Program & Workshops – Konference om ordblindhed og andre læse- og skrivevanskelighederDownload
    Folder – Konference om ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder (005)Download

    Tilmelding:

    Tilmelding til konference om ordblindhed og andre læse- og skrive vanskeligheder, klik her

    Praktisk information

    Dato: 16. marts 2026

    Sted: Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved

    Spørgsmål: Kontakt Carsten Milan Nielsen CMN@herlufsholm.dk hvis du har spørgsmål til konferencen

  • Husk at indsende ansøgninger om tilskud til uddannelse og kurser i 2025

    Husk at indsende ansøgninger om tilskud til uddannelse og kurser i 2025

    Mangler I at søge tilskud for 2025? Ansøg nu og få del i de midler, der er afsat til skolernes kompetenceudvikling.

    Foreningen modtager hvert år et beløb fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er afsat til efteruddannelse af grundskolernes ledelse og medarbejdere. Danmarks Private Skolers bestyrelse har besluttet, at midlerne anvendes til lederuddannelse, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse, kurser samt netværksvirksomhed på tværs af skolerne.

    Tilskud kan søges af ledere og lærere med direkte tilknytning til medlemsskolen (grundskolen).

    Der er fortsat mange medlemsskoler, som endnu ikke har indsendt ansøgninger om tilskud til uddannelse og kurser for 2025. Vi vil derfor gerne minde jer om, at det nu er tid til at indsende ansøgninger for det kommende år.

    Vi opfordrer til at sende ansøgninger hurtigst muligt og senest den 20. januar 2026.

    Det er vigtigt, at skolerne søger, så de øremærkede midler til kompetenceudvikling kommer ud at arbejde.

    Ansøgningsskema og vejledning finder I via følgende link:
    Tilskud til uddannelse og kurser – Danmarks Private Skoler

    I er altid meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål – vi hjælper gerne.

  • STUK udsender påmindelse om lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger

    STUK udsender påmindelse om lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt en fælles påmindelse til alle uddannelsesinstitutioner. Brevet understreger uddannelsesstedernes lovpligtige ansvar for at udarbejde og vedligeholde en undervisningsmiljøvurdering (UMV).

    Baggrunden: Kritisk rapport fra Rigsrevisionen

    STUK henviser i brevet til Rigsrevisionens nye beretning, som viser markante mangler i uddannelsesstedernes efterlevelse af lovens krav:

    • 21 % af de undersøgte uddannelsessteder har slet ingen undervisningsmiljøvurdering.
    • 55 % har en mangelfuld vurdering, der ikke lever op til alle lovkravene.

    Selvom grundskoleområdet ikke indgik i undersøgelsen, er det også omfattet af undervisningsmiljøloven – og brevet er derfor sendt bredt ud.

    Hvad kræver loven?

    Alle uddannelsessteder skal have en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der dækker:

    • Det fysiske miljø
    • Det psykiske miljø
    • Det æstetiske miljø

    En lovpligtig UMV skal indeholde:

    1. Kortlægning af undervisningsmiljøet
    2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle problemer
    3. Handlingsplan med tidsplan for løsninger
    4. Retningslinjer for opfølgning

    UMV’en skal:

    • Opdateres mindst hvert tredje år
    • Revideres, når ændringer påvirker miljøet
    • Udarbejdes af ledelsen i samarbejde med eventuelle undervisningsmiljørepræsentanter

    STUK oplyser desuden, at der i starten af 2026 kommer nyt materiale til arbejdet med undervisningsmiljørepræsentanter i grundskolen.

    Læs informationsbrevet her:

    Informationsbrev, påmindelse om forpligtelser efter undervisningsmiljøloven (grundskole)Download
  • Nyt om folkeskolens prøver, november 2025

    Nyt om folkeskolens prøver, november 2025

    I nyhedsbrevet kan du læs de første foreløbige råudkast til folkeskolens fagplaner. Du kan finde information om EVA’s udviklingsprogram for udvikling af folkeskolens fagplaner samt læse om, hvordan du kan bidrage til udviklingen fagplanerne.

    Læs nyhedsbrevet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.