OK26 | Enighed om organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler

Der er opnået enighed om organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler, herunder ledere ved private gymnasiers grundskoleafdelinger. Sammen med CFU-forliget danner aftalen grundlag for den kommende afstemning.

Der er d. 10. april opnået enighed om organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler. Da både CFU-forliget og organisationsaftalen nu er aftalt, kan der stemmes om resultatet. Først herefter kan det med sikkerhed fastslås, hvilke ændringer der sker i perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Foreningen har tidligere skrevet om indholdet i CFU-forliget. Nyheden kan findes her. Hertil kommer følgende ændringer i organisationsaftalen:

Jubilæumsgratiale til ledere i grundskolen

Ledere i frie grundskoler omfattes fra d. 1. april 2026 af cirkulære om jubilæumsgratiale til ansatte i staten.

Forhøjelse af intervalløn for øverste leder

Lønintervallerne for øverste leder forhøjes d. 1. april 2027 med kr. 10.001 i grundbeløb (niveau 31. marts 2012) pr. år. Forhøjelse har fuld gennemslagskraft, hvilket betyder, at den enkelte leder automatisk får en forhøjelse af sin intervalløn.

Intervallerne forhøjes til:

Skolens elevtal / Årlig intervalløn i grundbeløb

Under 100 elever: kr. 392.715 – 462.574

100-349 elever: kr. 422.240 – 502.584

350-699 elever: kr. 457.846 – 547.364

700 elever og derover: kr. 457.846 – 602.412

Foreningen orienterer yderligere, når alle afstemningerne er afsluttede, ligesom der vil blive afholdt informationsmøder, når alle overenskomster er færdigforhandlede og stemt igennem.