Magnus Heunicke overtager et område præget af store reformer og omfattende implementering. Samtidig peger det nye regeringsgrundlag på flere temaer, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier.
Magnus Heunicke er ny undervisningsminister. Han kommer til ministeriet som en erfaren socialdemokratisk minister, men uden en længere skole- og uddannelsespolitisk baggrund. Til gengæld overtager han et område præget af omfattende reformer og store implementeringsopgaver.
Heunicke er kendt som en pragmatisk og loyal socialdemokrat. Han kommer fra en politisk tradition, hvor folkeskolen indtager en særlig position som samfundets fælles skole. Nu står han i spidsen for et område, hvor de kommende års politiske diskussioner også vil handle om de frie og private skolers rolle, frihed og rammevilkår.
Finansiering, socialt ansvar og de frie skolers rolle
På grundskoleområdet er det positivt, at regeringen anerkender de udfordringer, som mange skoler står overfor i forhold til bl.a. faglighed, trivsel, skolefravær og elever med særlige behov. Regeringen vil investere betydelige midler i folkeskolen og lægger op til en ny finansieringsmodel.
Normalt vil øgede investeringer i folkeskolen også komme frie grundskoler til gode, fordi statstilskuddet til de frie grundskoler er koblet til folkeskolens udgifter. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen skriver, at fri- og privatskoler (frie grundskoler) skal tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov som forudsætning for at få del i den økonomi, der følger af investeringerne i folkeskolen. Formuleringen kan læses som et signal om, at regeringen ønsker at diskutere tilskuddet, herunder om dele af det i højere grad skal kobles til bestemte krav eller opgaver.
Regeringen varsler også, at den vil undersøge mulighederne for i højere grad at differentiere mellem frie grundskoler i byområder og frie grundskoler i landområder med langt til nærmeste folkeskole. Regeringsgrundlaget åbner dermed for en diskussion af, om frie grundskoler fremover skal behandles forskelligt i tilskudssystemet.
Fra frit skolevalg til samfundsopgave?
Hvis regeringen vælger at knytte tilskud til frie grundskoler tættere til sociale opgaver eller særlige funktioner i lokalsamfundet, rækker perspektivet ud over spørgsmål om finansiering og tilskud. Frie grundskoler er historisk etableret med udgangspunkt i forældres ret til at oprette skoler på et selvstændigt værdimæssigt, pædagogisk og dannelsesmæssigt grundlag. Denne frihed er forankret i grundlovens § 76 og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler). Formuleringerne i regeringsgrundlaget kan derfor også rejse mere principielle spørgsmål om de frie skolers rolle. Traditionelt har statstilskuddet været begrundet i forældrenes frie skolevalg og skolernes ret til at være et alternativ til folkeskolen. Hvis tilskud i højere grad kobles til bestemte sociale opgaver eller en særlig lokal funktion, kan det ses som et skridt i retning af at betragte de frie skoler som en del af den samlede offentlige uddannelsesforsyning. Om regeringen ønsker en sådan udvikling, fremgår ikke af regeringsgrundlaget, men formuleringerne peger på en grundlæggende ny forståelse af de frie grundskoler.
Fri-folkeskoler i landdistrikter
Regeringen ønsker at styrke de små folkeskoler i landdistrikterne og lægger op til, at de skal have samme frihedsgrader som frie grundskoler kombineret med en bedre økonomisk understøttelse. Formålet er blandt andet at modvirke skolelukninger og understøtte lokale skoletilbud i områder, hvor skolen ofte spiller en central rolle i lokalsamfundet.
Regeringsgrundlaget beskriver ikke nærmere, hvilke frihedsgrader regeringen ønsker at overføre til disse folkeskoler. Formuleringen afspejler evt. en fortsættelse af den udvikling, der i de senere år har givet folkeskolerne større lokal frihed og færre centrale bindinger. Samtidig kan formuleringen ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke de små folkeskolers overlevelsesmuligheder. Historisk har nogle frie grundskoler fungeret som et alternativ, når lokale folkeskoler er blevet lukket eller centraliseret. Initiativet kan ses som et forsøg på at gøre de lokale folkeskoler mere robuste og attraktive, så de i højere grad kan fastholde deres position som lokalsamfundets skole. Dermed handler initiativet ikke kun om frihed til folkeskolerne, men også om at mindske behovet for, at forældre søger mod eller etablerer frie grundskoler som alternativ til den lokale folkeskole i landdistrikterne.
Få nye signaler på ungdomsuddannelsesområdet
Ungdomsuddannelsesområdet fylder overraskende lidt i regeringsgrundlaget sammenlignet med grundskoleområdet. Regeringen understreger, at fokus er på implementering af de reformer, der allerede er vedtaget. Der er ingen signaler om genåbning af EPX-aftalen eller ændringer af beslutningerne om lukning af 10. klasse, der er en følge deraf. Det kan ses som et udtryk for, at regeringen betragter de store strukturændringer på ungdomsuddannelsesområdet som politisk afgjorte. Den væsentligste opgave for både gymnasier og grundskoler bliver derfor at navigere i forhold til de ændringer, der allerede er besluttet.
Folkeskolens reformspor fortsætter
Regeringsgrundlaget fremhæver bestemte prioriteringer, så som to-voksenordninger, mindre klasser, accelererede læringsforløb, styrket teknologiforståelse og indsats mod mistrivsel og skolefravær.
Det må forstås, at regeringen bygger videre på det kvalitetsprogram og de reformspor, der allerede er vedtaget for folkeskolen. Det gælder implicit arbejdet med Fagfornyelsen, de nye regler for inklusion, specialundervisning og fraværsundervisning, arbejdet med at forenkle prøver og eksamener m.v. – alt sammen temaer, der også har betydning for de frie grundskoler.
For de frie grundskoler bliver det afgørende, at den nye regering og undervisningsminister vælger at videreføre det arbejde, der allerede er sat i gang for at sikre, at reformerne og de politiske aftaler også tager højde for de frie grundskolers vilkår. Det gælder blandt andet de ministerielle arbejdsgrupper om Fagfornyelsen og de frie grundskoler samt arbejdsgruppen om specialundervisning, inklusion og fraværsregulering på frie grundskoler. Det er vigtigt, at de frie grundskoler inddrages i arbejdet med både udvikling og implementering, så nye regler og initiativer understøtter sammenhængende og fagligt funderede løsninger og samtidig respekterer de frie grundskolers særlige lovgrundlag og frihedsgrader.
Social kontrol, religiøs dominans og værdifrihed
Regeringen lægger op til initiativer mod social kontrol og religiøs dominans på alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Det sker uden konkrete forslag, men formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den ligger i forlængelse af flere års politisk fokus på frihed- og folkestyrekravet, elevrettigheder og tilsyn med frie grundskoler og private gymnasier. Regeringsgrundlaget nævner ikke specifikt de frie skoler i denne sammenhæng, men fastslår, at alle elever skal kunne færdes i trygge læringsmiljøer uden socialt eller religiøst pres.
Formuleringerne kan tale ind i en mere principiel diskussion om balancen mellem statens regulering og skolernes værdifrihed. Frie grundskoler og private gymnasier har efter loven ret til at bygge deres virksomhed på et selvstændigt værdigrundlag, herunder et religiøst eller livsanskuelsesmæssigt grundlag. Regeringsgrundlaget siger ikke, om regeringen ønsker ændringer af sektorlovgivningen. Formuleringerne kan dog få betydning for den fortsatte udvikling af og tilsynet med frihed- og folkestyrekravet.
Hvad nu?
Regeringsgrundlaget rejser en række spørgsmål, som de kommende år kan få betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier. Derfor vil foreningen som altid følge den politiske proces tæt.
Foreningen vil fortsat arbejde for fair og stabile rammevilkår for de frie og private skoler samt værne om skolernes pædagogiske, værdimæssige og organisatoriske frihed.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at regeringsgrundlaget på mange områder er formuleret som politiske hensigtserklæringer og overordnede pejlemærker. Flere af de temaer, der er beskrevet ovenfor, er endnu ikke omsat til konkrete forslag, og det er derfor for tidligt at konkludere, hvilke konsekvenser de vil få for de frie og private grundskoler og gymnasier.
De temaer, der er fremhævet her, er heller ikke de eneste dele af regeringsgrundlaget, som kan få betydning for sektoren. Også initiativer på områder som digitalisering, kunstig intelligens og reguleringen af dagtilbudsområdet – f.eks. regler om minimumsnormeringer – kan få direkte eller indirekte betydning for de frie og private skolers vilkår. Foreningen vil løbende vurdere betydningen for sektoren, efterhånden som regeringen fremlægger konkrete udspil og lovforslag.
