Flere elever bliver undervist i trafiksikkerhed. Det viser helt nye tal fra Kommunernes Skoletrafiktest, som er en årlig undersøgelse, der sætter fokus på trafikundervisning i grundskolen.
Rådet for Sikker Trafik har bedt foreningen videreformidle informationer om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2024. Frie og private grundskoler skal ”stå mål med” det obligatoriske emne ”Færdselslære”.
Hele 81 % af alle folke-, fri- og privatskoler har i år besvaret Kommunernes Skoletrafiktest. Det er et imponerende højt tal, og Rådet For Sikker Trafik vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store opbakning. Skolerne har bidraget til et vigtigt overblik over, hvordan det går med trafikundervisningen i Danmark.
Resultaterne fra skoleåret 2023-2024 viser bl.a., at:
76 % af grundskolerne underviste i gåprøve i 0.-1. klasse. Det er en stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 69 %.
64 % af grundskolerne har undervist i cyklistprøve i 5.-6. klasse. I testens første år (2022) var tallet 59 %.
53 % af skolerne har undervist i risikofaktorer i 8.-9. klasse. Det er en markant stigning fra testens første år (2022), hvor tallet var 42 %.
Klik ind på Danmarkskortet og se, hvordan det går med trafikundervisningen i den kommune, jeres skole ligger i, samt hvordan det går på landsplan.
Som man kan se af resultaterne, er der sket en stigning i trafikundervisning på alle klassetrin. Det gælder både for folkeskoler og fri- og privatskoler. Det er rigtig positivt, da trafikundervisning i grundskolen bidrager til vigtig trafikal dannelse og til, at færre skoleelever bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken.
“Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder”. Læs debatindlægget, der er et forsvar for 10. klasse. Foreningens debatindlæg er bragt i Altinget d. 7. november 2024. Læs debatindlægget i Altinget her
Debatindlægget som indsendt af foreningen:
Skal en skolesucces ofres for at skabe plads til en ny, uprøvet ungdomsuddannelse?
10. klasse er populært blandt unge, der søger et ekstra skoleår for faglig og personlig udvikling. I forbindelse med regeringens forslag om en ny gymnasial uddannelse (epx) trues 10. klasse. Ved at fjerne 10. klasse og hæve karakterkravet til stx og hhx presses unge til at vælge epx, uden nødvendigvis at være afklarede. Succes i ungdomsuddannelser bør opnås gennem positive incitamenter, ikke ved at fjerne valgmuligheder.
Med omkring 40.000 unge, der hvert år aktivt vælger at tage et 10. skoleår, kan man vel med sindsro konstatere, at de mange forskellige 10. klassestilbud til netop denne aldersgruppe er en fantastisk succes.
10. klasse er ikke kun noget, der foregår på efterskoler. Det foregår også på en lange række folkeskoler og frie og private skoler. Selvom der politisk gøres meget ud af forsikre om, at efterskoleåret er fredet, er der desværre intet, der freder de øvrige 10. klassestilbud – eller i øvrigt forholder sig til det stærke faglige og udviklende indhold 10. klasserne rummer.
Selvom Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye gør en dyd ud af at fortælle, at det for ham er vigtigt at lytte til de unge, lader det umiddelbart ikke til, at der er ret mange, hverken nuværende eller tidligere 10. klasseelever, der har haft mulighed for at fortælle ministeren om, hvor stor en betydning netop dette skoleår har haft, både på det personlige og på det faglige plan, – hvis de har, så synes der ikke at være lyttet til dem.
Hvis en ny ungdomsuddannelse skal blive en succes, så er det afgørende, at de unge oplever den som attraktiv og selv ønsker at deltage. Det er derfor vigtigt, at der skabes en positiv motivation hos de unge i forhold til valget af en ny gymnasial uddannelse. En forudsætning for dette er, at de unge er afklarede og bevidste i forhold til det, de vælger og dermed også til det, de fravælger – eller det, de ikke får mulighed for. Det 10. skoleår har netop dette som et af de primære formål, – et fagligt, socialt og personligt løft til de mange unge, der i dag er usikre på fremtiden. Så usikkerhed kan afløses af afklarethed.
Med regeringens reformforslag synes den elevmæssige volumen i den nye gymnasiale ungdomsuddannelse at skulle skabes på to måder. Den ene ved at afskære de unge muligheden for at tage et 10. skoleår i grundskolen. Den anden ved at hæve karakterkravet for det almene stx samt hhx til 6, hvorved alle de unge med et gennemsnit mellem 5 og 6 fra folkeskolens afgangsprøver, der i dag har retskrav på optagelse til stx, frem-over afskæres muligheden. Og da man afskaffer de unges mulighed for at dygtiggøre sig og forbedre deres faglige niveau med et ekstra grundskoleår i 10. klasse, er resultatet af folkeskolens afgangsprøve nærmest mejslet i granit og determinerende for deres videre uddannelsesfærd. Dermed presses de unge yderligere, samtidig med, at valget skal foretages et år tidligere end nu. Resultatet bliver naturligvis, at der bliver en stor andel af unge, der udelukkende har ét sted de kan gå hen, nemlig den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx. Uanset om de har lyst eller ej.
Regeringen fortæller beroligende, at mange flere unge kommer til at gå i gymnasiet. Javel. Det er logisk, når alle ungdomsuddannelser i fremtiden benævnes gymnasier. Sandheden er dog, af færre kommer til at gå på stx eller hhx. Det treårige almene gymnasium vil komme til at rumme færre drenge, færre ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere samt færre elever fra mere uddannelsesfremmede hjem. Der vil sandsynligvis også være en endnu større forskel på de unges uddannelser imellem hovedstaden og provinsen, især i de mindre befolkede områder.
Det er vigtigt, at unges motivation, og ikke politiske prioriteringer, styrer deres uddannelsesvalg. Epx-linjerne bør gøres så attraktive som muligt for at skabe succes, men ikke ved at opsætte barrierer for at øge volumen. Selvom der er mange gode tanker i epx, afhænger succesen af, at eleverne træffer kvalificerede og afklarede valg. 10. klasse giver i dag denne afklaring. Lad det blive ved dette – #bevar10klasse
Regeringen ønsker en omfattende reform af ungdomsuddannelserne, hvor en central del af forslaget indebærer nedlæggelsen af 10. klasse. Dette forslag vækker bekymring.10. klasse er et uundværligt tilbud for mange unge.
I samarbejde med andre organisationer, arbejder foreningen aktivt for at bevare 10. klasse og sikre, at de unge fortsat får muligheden for at modnes og finde deres rette vej, før de træffer det vigtige valg om videre uddannelse.
Et afgørende år for personlig og faglig udvikling
Et af kendetegnene ved 10. klasse er fleksibiliteten. Elever kan vælge mellem offentlige skoler, frie og private grundskoler, efterskoler og andre institutioner, hvilket sikrer, at den enkelte elev kan finde et læringsmiljø, der matcher deres ønsker.
10. klasse spiller en vigtig rolle for unge, der har brug for ekstra tid til at afklare deres fremtidsvalg. Det brede udvalg af skoler og undervisningsformer, der tilbyder 10. klasse, henvender sig til en mangfoldig gruppe elever med vidt forskellige forudsætninger og behov.
Mange unge har brug for et ekstra år
I skoleåret 2022/23 deltog over 39.000 elever i 10. klasse på tværs af forskellige skoletyper. Disse tal viser klart, at der er stor efterspørgsel og behov for dette ekstra skoleår. For disse elever er 10. klasse ikke blot et “spildår”, men et afgørende skoleår, der giver dem mulighed for at blive fagligt og personligt klar til ungdomsuddannelserne.
Styrker fællesskabet og skaber tryghed
Det ekstra skoleår giver de unge mulighed for at styrke deres faglige kompetencer og personlige udvikling, inden de går videre i uddannelsessystemet. Et andet vigtigt aspekt ved 10. klasse er den stærke fællesskabsfølelse, der ofte kendetegner dette skoleår. Der bliver ofte lagt vægt på at skabe et trygt og nært miljø, hvor eleverne kan udvikle sig – både som individer og som en del af et større fællesskab. Mange unge oplever, at de gennem fællesskabet i 10. klasse får mulighed for at reflektere over både samfundsmæssige og personlige emner som demokrati, bæredygtighed, fremtidsvalg og motivation. Gennem de nære relationer i klassen kan de få støtte og opmuntring, som hjælper dem videre i deres udvikling.
Afskaffelse af 10. klasse risikerer at svigte en hel generation
Hvis 10. klasse bliver afskaffet i stort set alle skoleformer, som foreslået i regeringens reform, risikerer vi at svigte en hel generation af unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes og afklare deres fremtidsvalg. At kalde 10. klasse et overflødigt år overser, hvor afgørende det er for mange unge at få ekstra tid til at styrke deres faglige niveau og personlige udvikling og træffe velovervejede beslutninger om deres videre uddannelse.
#bevar10klasse
Fakta om reformudspillet
Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på alle skoleformer på nær nogle få undtagelser.
Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.
Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.
Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.
FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.
Regeringen har fremlagt et forslag til en markant ændring ungdomsuddannelserne med en omfattende reform. Reformen vil få store konsekvenser for 10. klasse.
Regeringen har præsenteret en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Regeringen foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0. Htx-uddannelsen skal evt. omlægges eller helt eller delvist være en del af den fremtidige stx. Regeringen foreslår også betydelige ændringer for 10. klasse.
Konsekvenserne for 10. klasse
Foreningen har gennem de seneste år arbejdet intensivt for at imødegå konsekvenserne af de vedvarende rygter om en mulig nedlæggelse af 10. klasse, der nu rykker et skridt nærmere med regeringens reformforslag.
Ifølge reformudspillet afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud på nær nogle få undtagelser.
10. klasse på frie grundskoler, herunder10. klassetrin på internationale skoler eller afdelinger, er ikke nævnt eksplicit i reformudspillet, hvilket desværre må fortolkes sådan, at der med reformen ikke er lagt op til, at det fremadrettet skal være en mulighed at tage 10. klasse / 10. klassetrin på frie og private skoler.
Fremover er det hensigten, at 10. klasse skal integreres i det nye, sammenhængende epx-forløb, som skal være et tilbud til blandt andet de unge, der i dag vælger 10. klasse efter 9. klasse og har bestået folkeskolens afgangseksamen.
Efterskolerne vil ifølge reformudkastet fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold skal minde om indholdet af og kravene til 10. klasse i dag. Eleverne vil ikke vil kunne aflægge folkeskolens prøver. I stedet kan 10. skoleår på efterskolerne afsluttes med interne prøver. Eleverne kan ikke anvende de interne prøver til at forbedre deres karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamen fra 9. klasse. Et 10. skoleår på efterskolerne kan bruges til kvalificering som forberedelse til en optagelsesprøve til en gymnasieuddannelse. Samtidig skal elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, og derfor ikke har retskrav til epx, kunne tage en afsluttende prøve på efterskolen, der giver adgang til epx. Regeringen vil, som en del af udspillet, afsætte et tocifret millionbeløb, der skal understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele af egenbetaling for et efterskoleophold.
Frie fagskoler får også mulighed for at tilbyde et tilsvarende fagligt skoleår efter 9. klasse.
FGU er et forberedende tilbud til unge under 25 år, som har behov for faglig eller social udvikling efter grundskolen. Regeringen vil indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU for unge, som ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse, fordi de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Der gives desuden en ret til FGU til unge, der i løbet af det første skoleår efter 9. klasse afbryder et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse.
Foreningen arbejder for at bevare 10. klasse
De ændringer, der er fremlagt i reformudspillet om ungdomsuddannelserne, skal ifølge regeringen træde i kraft gradvist med fuld indfasning i 2030. Regeringen forventer, at de første elever skal starte på den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx) i august 2030.
Det er væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om et politisk udspil til en reform, der skal forhandles. Det er efter foreningens opfattelse for tidligt at give op.
Foreningen arbejder fortsat for, at 10. klasse bevares som en del af en bred vifte af undervisningstilbud, herunder naturligvis på de frie grundskoler.
Det er afgørende for foreningen, at de frie grundskoler fortsat får mulighed for at tilbyde 10. klasse. Foreningen håber på medlemsskolernes opbakning i den fortsatte kamp for 10. klasse, bl.a. i forbindelse med #bevar10klasse-kampagnerne. Medlemsskolerne kan bl.a. bakke op ved at arrangere og synliggøre happenings på skolerne d. 10.10, kl. 10.00.
Foreningen vil iværksætte flere tiltag – både alene og i samarbejde med andre aktører- for at kæmpe for, at 10. klasse bevares og fortsat kan være en mulighed på frie og private skoler, trods de foreslåede ændringer i reformen.
Regeringen har præsenteret et forslag til en betydelig ændring af ungdomsuddannelserne gennem en omfattende reform. I forbindelse med den nye reform af gymnasieuddannelserne, som introduceres i “Forberedt på fremtiden V”, er der flere elementer, som foreningen og de private gymnasier skal være opmærksomme på.
Private gymnasier nævnes ikke eksplicit i reformudspillet.
I reformforslaget er der flere indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx (almen studentereksamen). Disse uddybes nedenfor.
Ifølge reformen vil den toårige hf blive afskaffet som selvstændig uddannelse og i stedet blive integreret i den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse (epx).
Reformen omtaler hf-enkeltfag i det fremtidige uddannelsessystem. Her nævnes det, at hf-enkeltfag som selvstændig uddannelse vil blive erstattet af gymnasiale enkeltfag. Kursister vil stadig kunne tage enkeltfag på gymnasialt niveau, tilpasset deres behov. Gymnasiale enkeltfag vil fortsat kunne bruges til supplering, f.eks. for faglærte, der ønsker at starte på en akademisk bacheloruddannelse.
Der nævnes intet i reformudspillet om den 2-årige stx i det fremtidige uddannelsesbillede. Dette kan evt. tolkes sådan, at der ikke er taget stilling til den endnu.
Fremtidens stx
Her uddybes nogle af reformudspillets hensigter med stx fremadrettet. Der gives også bud på, hvad foreningen og de private gymnasier i den forbindelse bør have opmærksomhed på.
Visionerne for fremtidens stx er, ifølge reformudspillet, en ungdomsuddannelse, der skal have fokus på at opretholde et højt fagligt niveau og sikre, at uddannelsen forbereder eleverne på videregående uddannelser, særligt universitetsuddannelser. Stx skal fortsat være en treårig uddannelse med vægt på humaniora, samfundsfag og naturvidenskab. Regeringen lægger også vægt på, at stx skal tilbyde flere A-fag og justere sammensætningen af studieretninger, så flere elever vælger naturvidenskabelige fag og fremmedsprog som f.eks. tysk.
Adgangen til stx skærpes, og karakterkravet hæves til et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens afgangsprøver. Elever med et gennemsnit på 7,0 i afgangsprøverne kan dog stadig blive optaget, uanset deres standpunktskarakterer. Optagelse via optagelsesprøve vil fortsat være en mulighed, men resultatet skal svare til det skærpede karakterkrav på 6,0.
Regeringen har fokus på at skabe en balanceret elevsammensætning på stx, hhx og epx. Den konkrete elevfordelingsmodel vil primært påvirke offentlige gymnasier, men der kan også opstå forventninger om en vis elevfordeling baseret på socioøkonomiske faktorer på de private gymnasier. En ny elevfordelingsmodel kan også få konsekvenser for de økonomiske tilskudsforhold på private gymnasier.
Den nye erhvervs- og professionsrettede eksamen (epx) er en central del af reformen, og det antydes, at det er hensigten at placere epx og stx på samme institution. Det vil kræve, at institutionerne har de nødvendige faciliteter og undervisningsformer til at understøtte epx’s praksisorienterede tilgang. Selvom det sandsynligvis ikke bliver et krav for private gymnasier at tilbyde epx, bør der være opmærksomhed på, at det kan påvirke konkurrenceevnen. Offentlige gymnasier, der tilbyder både epx og stx, kan evt. tiltrække en bredere gruppe elever. Måske vil det blive muligt at tilbyde visse retninger af epx på de private gymnasier. Det vil tiden vise.
Regeringen har som nævnt som mål, at gymnasieuddannelser skal være geografisk tilgængelige for alle unge. Institutioner uden for større byer kan blive påvirket af sammenslutninger eller lukninger for at skabe stærkere og mere bæredygtige uddannelsesmiljøer. Private gymnasier, særligt dem uden for de store byer, bør være opmærksomme på denne udvikling og overveje, hvordan de kan tilpasse sig og forblive relevante.
Reformen indebærer investeringer i ungdomsuddannelserne for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Dette kan medføre øgede krav til lærerkvalifikationer, undervisningsfaciliteter og eksamensformer. Private gymnasier bør fortsat have opmærksomhed på at foretage nødvendige investeringer for at leve op til de nye standarder.
Reformen lægger vægt på vigtigheden af attraktive ungemiljøer med sociale aktiviteter og stærke fællesskaber. For at forblive konkurrencedygtige bør de private gymnasier fortsat have fokus på at skabe miljøer, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt.
Reformudspillet og de private gymnasier
Reformudspillet nævner ikke private gymnasier direkte. Det foreslår at afskaffe den toårige hf og integrere den i den nye erhvervsrettede uddannelse (epx), mens hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag. Den toårige stx nævnes ikke, hvilket kan indikere en vis usikkerhed om dens fremtid.
Der er en række indholdsmæssige og strukturelle ændringer for stx, som vil have både direkte og indirekte effekter på private gymnasier.
Foreningen vil naturligvis have stærk opmærksomhed på de kommende politiske drøftelser og forhandlinger af reformen og implementeringen af den med henblik på at beskytte de private gymnasier og deres rammevilkår, så de fortsat bliver i stand til at drive fri og privat undervisning til gavn for de mange, der ønsker et alternativ til de offentlige gymnasier.
Foreningen arbejder strategisk for at sikre retfærdige vilkår for de frie og private skoler og for en anerkendelse af skolernes samfundsansvar i et skiftende politisk landskab.
I 2020 vedtog medlemsskolerne “Kodeks – de 7 samfundsløfter”. Hvordan er det blevet implementeret på skolerne? En ny undersøgelse viser inspirerende resultater og peger på udviklingsmuligheder.
Uddannelsespolitikken præges af forskellige politiske dagsordener. Nye reformer er på vej. En mulig lukning af 10. klasse er på dagsordenen. Overser man, hvad der er bedst for de unge?
Foråret 2024 har bragt fornyelser af en række overenskomster for medarbejdere ved frie og private grundskoler og gymnasier. Med overenskomsterne følger bl.a. betydelige lønstigninger.
De frie grundskoler og private gymnasier er underlagt en række tilsyn. Hver af disse tilsynsformer spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af skolernes legitimitet og eksistens.
Digital teknologi og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i uddannelsessystemet. Hvordan kan uddannelsessystemet navigere og forberede både elever og lærere på en digital fremtid?
Frie og private grundskoler og gymnasier skoler skal opfylde “Frihed og folkestyrekravet”, der bl.a. omhandler rettigheder. Fokus på rettigheder – herunder børn og unges – er ikke blot en pligt, men også en mulighed.
Medlemsskolerne har siden 2020 iværksat en række initiativer, der afspejler viljen til at sætte et positivt aftryk på samfundet. Under hvert af de 7 samfundsløfter udfolder skolernes initiativer sig i en vifte af indsatser og aktiviteter.
”Altid det samme, intet nyt. Aldrig det samme. Alt nyt”. Opsamling på den skriftlige beretning, der har været fokuseret på de fællesprincipper, foreningen arbejder for og værner om hver eneste dag: Friheden, traditionen, ambitionen, ansvaret og værdierne.
Den skriftlige årsberetning udgives altid online på foreningens hjemmeside. Den skriftlige årsberetning består af en række selvstændige artikler. Her er artiklerne samlet. Tilsammen udgør de årsberetningen 2024.
Læs debatindlægget, der stiller spørgsmål ved de hyppige politiske reformer i det danske uddannelsessystem og ved disse reformeres faktiske hensyn til de unges behov.
Ideen om at lukke 10. klasse og indføre en ny 2-årig uddannelse, der kombinerer erhvervsskoler og gymnasieelementer, vurderes skeptisk, da det kan medføre en opsplitning af skolesystemet og fjerne den fleksibilitet, som 10. klasse i dag tilbyder.
”Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.”
Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 13. september 2024 (Læs debatindlægget på Skolemonitor her)
Debatindlæg som indsendt af foreningen:
Debat | Når politiske uddannelsesvisioner møder den komplekse virkelighed
I de seneste årtier har det danske skole- og uddannelsessystem været præget af en konstant strøm af politiske reformer og skiftende prioriteter. Hver ny regering synes at bringe egne visioner for skoler og uddannelse, ofte med store ambitioner om at forme fremtidens samfund. I øjeblikket ser vi ind i reformer af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor også en mulig lukning af 10. klasse er på dagsordenen.
Komplekse udfordringer kan opstå, når uddannelsespolitikken bliver præget af forskellige politiske dagsordener. Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.
Skiftende uddannelsespolitiske mål
For 13 år siden satte regeringen under statsminister Helle Thorning-Schmidt ambitiøse uddannelsesmål, der afspejlede den daværende socialdemokratiske vision om uddannelse: Uddannelsespolitikken var bl.a. karakteriseret ved et mål om, at flest mulige unge skulle opnå en studentereksamen. Tingene forandrer sig, og disse politiske mål forsøges nu annulleret, selv om de stadigt ligger højt i bevidstheden hos forældre og unge.
Den gamle ”velfærdsstatslige” drøm om en gymnasial studentereksamen, som adgangsvejen til et friere liv, er for længst forladt politisk. Regering og de øvrige folketingspartier ser meget gerne, at elever i højere grad vælger andre ungdomsuddannelser, selvom mange unge og deres forældre stadig ser gymnasiet som det foretrukne ift. fremtidige muligheder. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser har svært ved at tiltrække og fastholde eleverne, trods politisk fokus og virksomheder og branchers synlige efterspørgsel efter erhvervsfagligt uddannede.
Så hvad gør man, når der nu i regeringen, Folketinget og en lang række brancher og erhvervsorganisationer er enighed om, at udviklingen må vendes, så flere unge vælger de erhvervsfaglige uddannelser? Et nærliggende svar kunne jo være at kigge på, hvad unge mennesker forventer af en ungdomsuddannelse, og hvilke rammer, vilkår, ungemiljø, pædagogik m.m., der med fordel kan udvikles på erhvervsuddannelserne, for at de kan tiltrække og fastholde eleverne, men det er tilsyneladende ikke den vej, man vælger at gå.
Flere unge til de erhvervsfaglige uddannelser – hvordan?
I maj 2023 præsenterede en reformkommission forslaget “Nye Reformveje 2”, der bl.a. introducerede ideen om en ny ungdomsuddannelse; hpx. En toårig uddannelse, som kombinerer 10. klasse, hf og erhvervsskolernes grundforløb, rettet mod elever med interesse for erhvervsfag. Forslaget indebar også en nedlæggelse af 10. klasse.
Regeringen og Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har kastet kærligheden på en model, kaldet en ”2-årig gymnasial uddannelse”, der lægger sig tæt op ad reformkommissionens forslag. Selvom modellen rummer mange interessante tiltag, rummer den også flere problematiske elementer.
Slut på udskolingen, som vi kender den?
Modellen er tankevækkende i et skolehistorisk perspektiv, da den lægger op til, at elever i 7. og 8. klasse i højere grad skal tage stilling til en enten “boglig” eller “håndværksfaglig” retning. Hvis gymnasiet vælges efter 9. klasse, sigter det mod en lang videregående akademisk uddannelse, mens en ny 2-årig gymnasial uddannelse skal føre mod en erhvervsfaglig vej. Dette kan hævdes at være et sporskifte ift. til idealet om enhedsskolen, som bygger på forestillingen om et ensartet, homogent skoleforløb for alle elever, hele vejen igennem grundskolen.
Inkluderer man konkrete elementer fra den politiske aftale om folkeskolen fra marts 2024, herunder forslaget om juniormesterlære, ser man en tendens til, at enhedsskolen langsomt brydes op, med paralleller til tiden før 1970’erne, hvor elever måtte vælge mellem en ”boglig” eller ”praktisk” retning allerede efter 6-7 års skolegang.
På vej mod afskaffelse af 10. klasse
Er det nødvendigt at oprette en ny 2-årig ungdomsuddannelse, og kan den virkelig løse udfordringerne med de unges uddannelsesvalg? Bør 10. klasse afskaffes? Hvorfor fikse det, der virker?!
10. klasse spiller en afgørende rolle i det danske uddannelsessystem ved at tilbyde en fleksibel og tilpasset overgang for unge med forskellige baggrunde og behov. Den brede vifte af tilbud gør det muligt for elever at finde netop det miljø og den støtte, de har brug for, inden de træffer vigtige valg om deres fremtidige uddannelsesretning. For at kanalisere elever ind i en ny ungdomsuddannelse er planen at afvikle10. klasse, hvilket vil eliminere den mangfoldighed og de skræddersyede tilbud, som 10. klasse i dag repræsenterer. Det er vigtigt at anerkende og bevare 10. klasses unikke værdi i uddannelsessystemet, frem for blot at presse elever ind i nye strukturer for at opnå politiske mål.
Fra politisk ambition til praktisk realitet
De politiske budskaber, der over tid udstikkes om uddannelsesvalg, har uden tvivl en stor indflydelse på både forældre og unges beslutninger. Når politikere ønsker at ændre retning og fremme nye veje, som f.eks. at styrke erhvervsuddannelserne på bekostning af gymnasiet, bliver det hurtigt en del af den offentlige debat og påvirker holdningerne i samfundet. Men i praksis går det ofte langsomt med at få disse politiske visioner til at slå igennem.
Der bør i højere grad være opmærksomhed på, at forandring ikke kun skabes via ændringer af strukturer, men også af en dybtgående ændring af den kultur, der omgiver uddannelsesvalgene. Gamle vaner og forventninger sidder dybt, og det tager tid for bl.a. elever og forældre at tilpasse sig nye realiteter. Det betyder, at selvom intentionerne om at skifte retning er tydelige, kan der gå mange år, før der ses en reel ændring i både kultur og de uddannelsesvalg, der træffes.
Tid til refleksion: Er det til gavn for de unge?
Det er nødvendigt at træde et skridt tilbage og reflektere. Med den ene politiske dagsorden efter den anden er der en risiko for at miste overblikket over, hvad der egentlig er bedst for de unge. Der er fare for, at den bredde og sammenhængskraft, som enhedsskolen har repræsenteret, går tabt til fordel for en opdelt fremtid, der ikke nødvendigvis gavner alle elever. Afskaffelsen af 10. klasse og indførelsen af en ny 2-årig ungdomsuddannelse kan fremstå som en god løsning, men de langsigtede konsekvenser må ikke overses. Der bør i højere grad lægges vægt på at forstå de unges behov og sættes fokus på at give de eksisterende strukturer støtte til at udvikle sig.
Hvorfor vil regeringen straffe de gymnasier, der tilbyder elever særlige muligheder for faglig fordybelse?
I regeringens forslag til Finanslov 2025 fjernes tillægstaxameteret for særlige A- fag, hvilket vil betyde, at gymnasierne fremover ikke vil få finansiering til at udbyde særlige A-fag.
Det er beklageligt, da de særlige A-fag har givet gymnasieelever en værdifuld mulighed for at fordybe sig i naturvidenskabelige fag – et område, som hidtil har haft høj politisk prioritet, men nu tilsyneladende ikke længere anses som vigtigt.
Hos ’Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier’ forstår vi ikke denne prioritering. Bortfald af tilskuddet til særlige A-fag rammer hårdt på mange private gymnasier. Regeringen og Børne- og Undervisningsministeren argumenterer med, at det især er store gymnasier, der udbyder de særlige A-fag, og derfor – underforstået – har råd til selv at finansiere dem. Men de private gymnasier er typisk væsentligt mindre institutioner, og tilskuddet er afgørende for, at de fortsat kan udbyde disse fag.
Finanslovsforslaget afspejler regeringens økonomiske prioritering af bl.a. gymnasiale uddannelser i mindre befolkede områder, hvilket bl.a. resulterer i øgede ”udkantstilskud” til mange offentlige gymnasier, ligesom der sker en stigning i det sociale taxametertilskud. Private selvejende gymnasier får ikke del i disse tilskud. Den øgede omfordeling mellem de forskellige gymnasier og skoleformer betyder, at det samlede tilskud til private gymnasier i stigende grad udhules, hvilket er en bekymrende udvikling, som foreningen vil drøfte med de politiske samarbejdspartnere.
Regeringens planer om at nedlægge 10. klasse som en del af en ny ungdomsuddannelsesreform vækker bekymring blandt både skolefolk og forældre. Kom til høring i Aalborg og hør eksperter og politikere dele deres perspektiver på en kritisk beslutning, der kan ændre fremtiden for tusindvis af unge.
Regeringen overvejer at nedlægge 10. klasse som en del af en større reform af ungdomsuddannelserne. Dette forslag har skabt bekymring blandt mange, især fordi det overser de unges perspektiv. I dag tilbydes 10. klasse i en bred vifte af skoler og undervisningsformer, der henvender sig til en mangfoldig gruppe af unge med forskellige forudsætninger og behov. 10. klasse er en unik mulighed for at imødekomme individuelle behov og skabe en solid overgang til ungdomsuddannelserne.
10. klasse findes i mange forskellige skoletyper og kan tilpasses til at imødekomme både sociale, personlige og faglige udviklingsbehov. Det er et år, der ikke blot forbereder eleverne til en bestemt ungdomsuddannelse, men giver dem den tid og plads, de har brug for til at afklare deres fremtidige valg.
Hvis 10. klasse afskaffes, risikerer vi at svigte en hel generation af unge, der har brug for dette ekstra år til at finde deres vej.
Påstanden om, at 10. klasse er et spildår, er ikke baseret på virkeligheden. For mange unge er det et afgørende skoleår, der giver dem mulighed for at modnes og træffe velovervejede beslutninger om deres fremtid.
Tallene taler for sig selv: I skoleåret 2022/23 deltog 39.364 elever i 10. klasse fordelt på offentlige skoler, frie og private grundskoler, efterskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Dette vidner om en stærk efterspørgsel og behov for dette ekstra skoleår.
For at drøfte perspektiverne på den kritiske beslutning om at nedlægge 10. klasse har man på Klostermarksskolen i Aalborg taget initiativ til en offentlig høring.
Deltag i den offentlige høring
Dato og tid: Tirsdag d. 13. august kl. 15.30-18.00 Sted: Strandvejen 25, 9000 Aalborg, Klostermarksskolens 10. klasse lokaler på Aalborg Handelsskole
Denne høring er en unik mulighed for at engagere sig i debatten om fremtiden for 10. klasse. Skoleleder på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, understreger vigtigheden af bred deltagelse: “Det er ikke en klog beslutning at skrinlægge 10. klasse. Vi samler derfor en række erfarne skolefolk, politikere, skoleforskere og tidligere elever til en åben debat om dette kritiske emne. Alle interesserede er velkomne til at deltage og bidrage til diskussionen.”
Program for høringen
Velkomst ved Lars Peter Nitschke, Skoleleder
Indledning ved Annette Juhler Kjær, Kommunikationsrådgiver og Public Affairs Advisor
Oplæg og paneldebat med skiftende deltagere og aktiv publikumsinvolvering
Journalister og medier inviteres til at dække høringen, hvor der vil være særlige muligheder for dybdegående interviews med elever, forældre og skoleledere. Disse personlige fortællinger kan give unikke og værdifulde indsigter i debatten om 10. klasse, som kan berige offentligheden med en dybere forståelse af de unges behov.
Alle er velkomne – ingen tilmelding nødvendig
Danmarks Private Skoler opfordrer alle, der har en interesse i unges uddannelse og fremtid, til at deltage i høringen og bakke op om initiativet.
For yderligere information om høringsarrangementet, kontakt skoleleder Lars Peter Nitschke på tlf. 23 48 94 63.
Aftaleenheden ved frie grundskoler og HK privat er nået til enighed om en ny overenskomstaftale for det administrative personale ved frie grundskoler. Overenskomstresultatet er den 16. maj 2024 blevet stemt igennem af medlemmerne hos HK Privat.
Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her)
Den indgåede overenskomst for det administrative personale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsatte tillæg mm. Der kan læses nærmere herom nedenfor.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Rammen
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.
CFU-forligets rammer (Finansministeriet):
Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.
Reststigning
Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.
Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne
Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for det administrative personale ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:
Pr. 1. april 2025 hæves overenskomstens minimums pensionsprocent fra 16 % til 17,3 %.
Øvrige resultater:
Som følge af overenskomstforhandlingerne er der ligeledes aftalt følgende ændringer:
Ansættelsesbrevet udgår af overenskomsten:
Fra den 1. april 2024 står skoleforeningerne hver især selv for udarbejdelsen af en skabelon til ansættelsesbrevet.
Familiemæssigt fravær/barsel:
Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.
Danmarks Private Skoler har indgået en ny rammeaftale med Copydan AVU-medier: “Copydan Musik til læring”.
Med den nye rammeaftale kan medlemsskolerne vælge at indgå en aftale, der sikrer rettigheder til at foretage en lang række kopihandlinger af musikværker, som ikke er dækket af eksisterende aftaler. Der er i forvejen, mellem foreningen og Copydan, lavet tilslutningsaftaler, som medlemsskolerne kan tilslutte sig; “Copydan Tekst og Node” og “Copydan VISDA”. Læs mere her
For at indtræde i den nye rammeaftale, skal den enkelte skole selv kontakte Copydan AVU-medier. Læs mere nedenfor.
Eksemplarfremstilling af musik kræver rettighedsdækning
Mange skoler har i dag “TVIS-aftalen” og “Spillefilmsaftalen” med Copydan AVU-medier, der dækker rettighederne til brug af bl.a. tv-klip og spillefilm.
Disse aftaler dækker imidlertid ikke digital kopiering af musikværker i forbindelse med undervisning, hvilket bl.a. finder sted, når man f.eks. bruger musik i optagelser eller i præsentationer eller uploader videoer online, hvori indspillet musik indgår.
Aftalen “Copydan Musik til læring” kan være nødvendig, hvis man som skole ønsker at anvende musik på denne måde i undervisningen.
Prisen for aftalen er 15,72 kr. pr. elev pr. år (2023-pris, der p.t. er momsfritaget, men som ved evt. momspligt vil blive tillagt moms).
Læs meget mere om, hvad den nye aftale dækker her.
Som foreningen tidligere har orienteret om (her), har Folketinget behandlet en lovændring, som medfører krav om registrering af de ansattes arbejdstid. Loven blev endeligt vedtaget i slutningen af januar 2024 og gælder fra juli måned 2024.
Der er ikke sket ændringer i forbindelse med den endeligt vedtagne lov. Dermed er indholdet af foreningens tidligere orienteringer om tidsregistrering forsat gældende. Ledelser og bestyrelser på den enkelte skole skal derfor til at forberede sig på implementeringen og gøre sig overvejelser om, hvordan registrering af arbejdstid kan indføres på en så enkel og håndterbar en måde som muligt.
Loven medfører, at:
Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
Formålet med den nye lovgivning er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler, herunder overholdelse af 48 timers reglen[1]. Det har ingen forbindelse til overenskomster eller særlige ansættelsesområder. Kravet gælder altså for alle medarbejdergrupper.
Loven indeholder en undtagelsesregel for ansatte betegnet som “selvtilrettelæggere”, hvilket dækker over personer i job, hvor arbejdstiden ikke kan forudbestemmes eller måles pga. arbejdets natur, eller fordi den ansatte i væsentlig grad selv kan beslutte opgaver og tidspunktet for udførelsen af disse. Modsat selvtilrettelæggere har de fleste skoleansatte klart definerede arbejdstider, som er nemme at følge (Se uddybning i boks).
Undtagelse for selvtilrettelæggere
I loven findes der en undtagelsesregel for ansatte, der kan betegnes som “selvtilrettelæggere”. Disse er ansatte i positioner, hvor arbejdstidens længde enten ikke kan forudbestemmes eller måles på grund af arbejdets natur, eller fordi den ansatte selv har beføjelsen til at fastsætte sin arbejdstid.
Typiske eksempler på selvtilrettelæggere inkluderer ansatte i højere ledelsesniveauer eller personer med stor grad af frihed i jobudførelsen. For at afgøre om en ansat falder ind under denne kategori, kræves en individuel vurdering. Det er ikke nok, at en ansat selvstændigt kan bestemme tidspunktet for visse arbejdsopgaver, som f.eks. forberedelse og efterbehandling. I modsætning til selvtilrettelæggere har de fleste skoleansatte foruddefinerede arbejdstider (en årlig eller månedlig arbejdstid/norm), som er relativt lette at måle og følge.
Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Hvad skal skolerne begynde på allerede nu?
Den enkelte skole skal undersøge om et af skolens IT-systemer i forvejen kan benyttes til registrering af arbejdstid, om et nyt system skal etableres/indkøbes, eller om der kan laves en lokal løsning.
Hvad skal systemet kunne?
Der er ikke krav om, at det registreres, hvad den ansatte arbejder med i sin arbejdstid, men alene den samlede mængde tid, der arbejdes. Der er altså ikke tale om at systemet skal kunne opgøre undervisningstid, tid til møder, forberedelsestid, elevpauser osv. Det er derfor ikke nødvendigt med et system, der kan opdele arbejdstiden i de forskelle opgaver. Den enkelte ansatte skal kunne tilgå sine egne oplysninger for at kunne se om arbejds- og hviletidsbestemmelserne overholdes.
Politik for arbejdstidsregistrering
Skolen har pligt til at sikre, at den enkelte ansatte registrerer sin arbejdstid løbende. Det anbefales derfor, at skolens ledelse, i samarbejdet med f.eks. skolens samarbejdsudvalg, udarbejder en tydelig politik om arbejdstidsregistrering gældende for alle ansatte.
Politiken bør indeholde:
Definition af, hvad der betragtes som arbejdstid
Instruktion i, hvordan arbejdstid registreres
Krav om, hvornår arbejdstid senest skal være registreret
Orientering om, at det er en pligt, alle ansatte har
Orientering om ledelsens løbende kontrol/stikprøver med det formål at sikre, at både politik samt hvile- og arbejdstidsbestemmelser overholdes
Opbevaring af oplysninger
Skolen skal opbevare registrering for den enkelte ansatte i 5 år.
Ved registrering og opbevaring af oplysninger om den ansattes arbejdstid, behandler skolen personoplysninger, som den måske ikke tidligere har gjort. Den enkelte ansatte skal derfor oplyses om, at skolen fra juli 2024 behandler oplysninger om den ansattes arbejdstid i 5 år. Behandlingen sker, for at skolen kan overholde en retslig forpligtelse, og grundlaget er derfor databeskyttelsesforordningens artikel, 6 stk. 1, litra c.
Webinarer om tidsregistrering
Foreningen afholder d. 15. og 16. april 2024 webinarer om nye regler for arbejdstidsregistrering samt eventuelle overenskomstændringer, der har relevans for arbejdstidens planlægning eller opgørelser.
[1] En ansat må maksimalt have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
De centrale forhandlingsparter for de statslige overenskomster er nu blevet enige om det overordnede rammeforlig for OK24. Som forventet indeholder aftalen væsentlige lønstigninger over en 2-årig overenskomstperiode.
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg samt Akademikerne har d. 11. februar 2024 indgået en aftale om en 2-årig statslig aftale. Denne aftale fastlægger den samlede økonomiske ramme samt de generelle lønstigninger for alle de overenskomster, som nu, i de kommende uger, bliver forhandlet og indgået på de statslige områder. Det gælder således også lærere og ledere, pædagogiske medarbejdere, administrative ansatte samt servicepersonale ved frie og private grundskoler og gymnasier.
”Som udgangspunkt er det godt, at der nu er indgået en rammeaftale på det statslige område. Foreningens forudsigelser om større lønstigninger er blevet en realitet. En lønstigning på 5,9% allerede fra 1. april 2024 vil dog formodentlig give skolerne en betydelig større lønudgift end budgetteret”, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Økonomisk ramme og lønstigninger
CFU-forligets samlede økonomiske ramme er på i alt 8,8% Dette dækker over såvel de generelle lønstigninger som forventede udgifter til øvrige formål og aftaler.
De generelle lønstigninger tegner sig for i alt 6,3% over den 2-årige overenskomstperiode. Tillægges de forventede, men endnu ikke fastsatte, lønstigninger for ”reguleringsordningen” og ”reststigningen”, er den samlede lønstigning de kommende 2 år på i alt 7,8%
Det skal særskilt bemærkes, at den største generelle lønstigning allerede kommer pr. 1. april 2024. Her er den aftalte generelle stigning på forventet godt 5,8%
Dertil kommer generelle lønstigninger pr. 1. april og 1. november 2025.
De aftalte rammer og stigninger (artiklen fortsætter nedenfor):
Kilde: Finansministeriets hjemmeside
Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse
I CFU-forliget er der desuden indgået aftale om forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse. Den særlige feriegodtgørelse udgør i dag 1,5% af medarbejderens ferieberettigede løn. Den øges med 0,52% point til i alt 2,02%. Forhøjelsen træder i kraft pr. 1. april 2024.
Øvrige aftaler og ordninger
Der er aftalt en række nye ordninger og tilføjelser til de gældende overenskomstbestemmelser.
Der er indgået aftale om ”Opsparing af frihed”. Denne aftale betyder, at ansatte kan opspare mer- og overarbejde, weekendarbejde, konverteret ulempegodtgørelse mm. som ’frihed til senere afvikling’. Der er knyttet nærmere regler til såvel opsparing som afvikling.
Derudover er der indgået aftale om ”øget fleksibilitet ved valgfrihed mellem løn og pensionsbidrag”. Denne aftale gælder som udgangspunkt alene ansatte akademikere i staten. Ifølge denne nye aftale kan en del af medarbejderens pensionsbidrag, der overstiger 15%, efter den ansattes eget valg udmøntes helt eller delvist som løn eller indbetales til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordning.
Der er ligeledes indgået aftale om forbedringer på udvalgte områder af Statens aftale om barsel, adoption og omsorgsdage.
Der er desuden indgået aftale om forhøjelse af pension for udvalgte personalegrupper i staten.
For lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler hæves det samlede pensionsbidrag til 18,07%.
Frem mod de endelige overenskomster
Med CFU-forligets indgåelse kan alle de øvrige små og store overenskomstområder, fortsætte forhandlingerne frem mod, forhåbentligvis, indgåede overenskomster og organisationsaftaler med virkning fra 1. april 2024.
Vi vil i foreningen orientere, så snart der foreligger resultater på de ansættelsesområder, de frie og private skoler er omfattet af.
For ansatte lærere og ledere ved frie og private grundskoler og gymnasier forhandles aftalerne af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Aftaler for pædagogiske medarbejdere ved vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger forhandler Danmarks Private Skoler sammen med de øvrige skoleforeninger (BUPL-overenskomsten). Dette gælder ligeledes aftaler for kontorpersonale (HK-overenskomsten) samt for servicemedarbejdere (3F-overenskomsten).
Det forventes, som foreningen tidligere har orienteret om her, at Folketinget vedtager en lovændring, som medfører krav om registrering af de ansattes arbejdstid. Loven er endnu ikke vedtaget, men forventes at træde i kraft i sommeren 2024.
Formålet er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler, herunder overholdelse af 48 timers reglen[1]. Kravet gælder altså for alle medarbejdergrupper. Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Det forventes, at loven vil medføre, at:
Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Det vil være muligt at undtage enkelte ansatte, hvis de kan kategoriseres som ”selvtilrettelæggere”. Der er tale om stillinger, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den. Som eksempler nævnes blandt andet ansatte i højere ledelseslag, eller andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet. Der skal foretages en individuel vurdering af hver ansat for at afgøre om vedkommende kan kategoriseres som selvtilrettelægger. Det vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt, at en ansat selv kan bestemme, hvor og hvornår f.eks. forberedelse og efterbehandling af undervisning sker.
Kravene til registrering af arbejdstid vil for de fleste skoler medføre, at der skal indføres et system, hvor de ansatte skal indtaste den daglige arbejdstid. Der er ikke krav om, at det registreres, hvad den ansatte arbejder med i sin arbejdstid, men alene den samlede mængde tid, der arbejdes. Der er altså ikke tale om, at systemet skal kunne opgøre undervisningstid, mødetid, forberedelsestid, elevpauser osv.
Skolen har pligt til at sikre, at den enkelte ansatte registrerer sin arbejdstid løbende. Det anbefales derfor, at skolens ledelse, i samarbejdet med f.eks. skolens samarbejdsudvalg, udarbejder en tydelig politik om arbejdstidsregistrering gældende for alle ansatte. Politiken bør indeholde en definition af, hvad der betragtes som arbejdstid, hvordan arbejdstid registreres, hvornår arbejdstid senest skal være registreret samt tydelig besked om, at det er en pligt, alle ansatte har. Det er desuden vigtigt, at den enkelte ansatte orienteres om, at ledelsen løbende kontrollerer arbejdstidsregistreringen for at sikre, at både politik samt hvile- og arbejdstidsbestemmelser overholdes.
Foreningen oplyser yderligere, når loven er endeligt vedtaget.
[1] En ansat må maksimalt have en gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
Husk de nye regler for optjening og udbetaling af seniorbonus gældende fra 1. januar 2024.
Nye regler for seniorbonus medfører, at ansatte med ret til seniorbonus optjener og får udbetalt 0,8 % af deres fast påregnelige løn månedligt.
Ansatte som i kalenderåret 2023 har optjent seniorbonus efter reglerne gældende frem til 31. december 2023, får bonussen udbetalt med lønnen for januar 2024. Bonus optjent i 2023 kan således ikke konverteres til betalte seniordage i 2024 eller til ekstra pensionsindbetaling.
Foreningen har tidligere orienteret om de nye regler for seniorbonus gældende fra 1. januar 2024. Find nyheden her.
Beskrivelserne om de enkelte overenskomstområders seniorvilkår er desuden opdateret med de nye regler om seniorbonus her.
Det forventes, at et lovforslag vil medføre ændringer af reglerne om registrering af arbejdstid. Dette kan få betydning for skolerne.
Et lovforslag indeholdende krav om registrering af arbejdstid er sendt i høring blandt arbejdsmarkedets parter. Forslaget er en implementering af EU-Domstolens praksis i afgørelser om registrering af ansattes daglige arbejdstid. Mange skoler har indgået lokale aftaler om fravigelser af overenskomsternes regler om registrering og opgørelse af arbejdstiden. Denne type lokalaftaler vil formentlig ikke længere være mulig, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form. Bemærk, at det ikke er tiden til den ansattes opgaver, der skal registreres, men derimod den ansattes samlede daglige arbejdstid.
Det forventes, at lovforslaget om registrering af ansattes arbejdstid behandles i løbet af efteråret, og at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024. Det er næppe realistisk, at alle dele af forslaget forventes fuldt ud implementeret allerede fra 1. januar 2024, men der er ikke findes ikke oplysninger om, hvor lang en eventuel overgangsperiode bliver.
Foreningen udsender yderligere orientering, når forslaget er behandlet, og vi har mere konkret viden om dets indvirken på skolens overenskomster og nuværende praksis.
Uddrag af forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgifter
§ 4b. Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opbevare de i henhold til stk. 1 registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Denne artikel vedrører trivselsdagsordenen. Her sigtes særligt til fællesskabets betydning og til skolens værdier i dens rolle som forebyggende instans.
Denne artikel udfolder de værdimæssige og lovgivningsmæssige argumenter for, at skolen skal beskæftige sig med rettigheder, herunder ‘frihed og folkestyrekravet’.
Beretningens afslutning omhandler foreningens formål og ’det fælles’, der binder medlemsskoler sammen. ’Det fælles’ rummes i fem kernebegreber – også kaldet ”den røde tråd”. Disse udfoldes.
Vores mailsystem i foreningen var i går, torsdag d. 7. september 2023, udsat for et angreb, hvorved i hvert fald én af vores mailkonti er blevet overtaget for et kort øjeblik.
Hvis I, indenfor de seneste 24 timer, på én af skolens / organisationens mailadresser har modtaget e-mail fra Anette Holmgreen (ah@privateskoler.dk), skal I ikke åbne mailen, men blot slette mailen. Vi er vidende om, at nogle af de udsendte mails indeholder en pdf-faktura, som dækker over skjulte link.
Vi anbefaler, at I lader jeres IT-kyndige undersøge, om jeres system er blevet kompromitteret, i fald nogen har åbent mail/faktura.
Regeringen har d.d. fremlagt forslag til Finanslov 2024, herunder forslag til tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser.
(Redigeret d. 4. september)
Der er tale om et forslag til finanslov, og intet er vedtaget endnu.
Foreningen er tilfreds med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskudsprocenten for hverken grundskolerne eller gymnasierne.
Der sker en relativ betydende stigning i tilskuddet pr. elev. Stigningen kommer på et godt tidspunkt, hvor flere skoler er økonomisk pressede pga. inflationen og det generelle forhøjede udgiftsniveau. Samtidig ser vi ind i overenskomstforhandlinger, hvor bl.a. aftaler om større lønstigninger må forventes at have effekt på skolernes økonomi indenfor det kommende finansår.
Frie grundskoler
For finansåret 2024 foreslås der ingen ændringer i koblingsprocenten, der fortsat vil være fastsat til 76%.
Det statslige driftstilskud er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Øgede udgifter til folkeskolen slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør naturligvis færre udgifter eller besparelser, hvilket derfor bør være et naturligt opmærksomhedspunkt i skolernes fremtidige budgetteringer. Det samlede forventede tilskud stiger med omkring 3,5%. Bygningstilskuddet stiger bl.a. med 12,4% – eller hvad der svarer til 300 kr. pr. elev. Den forventede tilskudsstigning skyldes altså bl.a. øgede udgifter til folkeskolen tre år tilbage samt en høj pris- og lønregulering.
Det stigende antal særligt støttekrævende elever har medført, at skoleforeningerne over de seneste år har indstillet, at puljen til specialområdet forøges. Der afsnøres 480 mio. kr. til specialundervisnings- og inklusionstilskud. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling. De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september. Normalt bliver taksterne lavere end dem, der fremgår af forslaget.
Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. På regeringens forslag til finansloven er der desværre ikke fundet plads til en øgning af denne pulje, selv om den ikke dækker det faktiske behov. Det er foreningen ærgerlig over. Foreningen vil forsøge at understøtte, at en forøgelse af fripladspuljen bliver en del af finanslovsforhandlingerne.
Private gymnasiale uddannelser
Der lægges heller ikke med finanslovsforslaget op til ændringer i tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser. Taksterne stiger også her. Samlet set med 4,4% pr. elev.
Bygningstilskuddet stiger også på det gymnasiale område med 12,4%.
De private gymnasiale uddannelser må dog forvente en mindre dispositionsbegrænsning på 0,1% i forbindelse med den politiske beslutning om, at der skal ske en tilgang af midler til erhvervsskolerne. Denne begrænsning forventes at slå igennem senere på året.
Hvad nu?
Der er, som skrevet, tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.
Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2024 er tilgængelige, offentliggøres de på foreningens hjemmeside.
Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2024 og tilskudsberegnere
Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.
”Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 7. juni 2023.
Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges
10. klasse har i årevis levet en tilværelse på kanten. Gang på gang stilles der spørgsmål ved dens indhold og eksistensberettigelse. Senest i form af anbefalinger fra Reformkommissionen, hvis forslag i høj grad har et samfundsmæssigt fokus. Ofte bliver 10. klasse – og de mange unge, der har stor glæde af netop dette skoleår – ”stedmoderligt” behandlet af de parter, der skulle understøtte den.
I den brede offentlighed, også politisk, er der ingen særlig veneration for 10. klasse. 10. klasse er mange ting, og muligvis derfor ”ingenting” i offentlighedens øjne. 10. klasse kommer i så mangfoldige former og tilbud, at der ikke er nogen entydig ”forkæmper” til at gå i brechen for skoleåret. Det er én af 10. klasses styrker, at det ”ekstra” skoleår kan rigtigt mange ting. Samtidig er det måske også dens akilleshæl?
10. klasse opfylder mange forskellige behov
’10. klasse’ giver, for nuværende, fleksible muligheder for at skabe tilbud til en bred vifte af elever. Diversiteten i de forskellige tilbud peger de unge i mange mulige uddannelsesretninger efter den obligatoriske skolegang. Det er samtidig uomgængeligt, at 10. klasse i dag opfylder mange forskellige behov. 10. klasse er bl.a. en integreret del af de grundskoler i Danmark, der tilbyder en international uddannelse (Cambridge og IB). Derudover bruger de sociale kostskoler 10. klasse som et vigtigt ekstra skoleår til sårbare unge. Også De Frie Fagskoler har et unikt skoletilbud til unge i 10. klasse. 10. klasse findes som tilbud i folkeskolen, som kommunale 10. klassecentre, som 10. klassestilbud på erhvervsuddannelser og som 10. klasse på de frie og private grundskoler.
10. klasse findes også på efterskoler. Det har i den forbindelse været bemærkelsesværdigt at opleve det tydelige politiske forsvar på Christiansborg for 10. klasse på efterskolerne og det samtidige ”nåh ja” og et skuldertræk, når det kommer til de øvrige 10. klasseformer. Et efterskoleår ér en fantastisk og betydende oplevelse for rigtig mange unge, men det er et 10. skoleår på de øvrige tilbud også.
Er det nødvendigt at omkalfatre hele skole- og uddannelsessystemet?
Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Skal der en større strukturel omkalfatring af hele skole og uddannelsessystemet til? Kan der i stedet sættes fokus på, hvordan grundskolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet? Kan vi bl.a. overveje, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent? Kan vi tale om behovet for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører og behovet for, at eleverne møder rollemodeller i relation til valg af uddannelse og job? Kan vi tale om, at uddannelsesvalget de facto påvirkes gennem forældrene, hvorfor det kan være relevant, at skolen inddrager forældrene med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. Kan vi tale om, at uddannelsesvalget af mange unge opleves som utrygt. At det opleves som definitivt for deres fremtid? Kan vi tale om, at de unge har brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men samtidig kan skabe forståelse for sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet?
Erhvervsuddannelserne skal være attraktive i sig selv
Hvis der skal ske strukturelle ændringer, fristes man til at spørge, om vi kan at tale om indretning og rammer for erhvervsuddannelserne? Måske er det også der, at en del af problemet ligger?
Ingen 15 – 16-årige ønsker at blive ”skubbet” i en bestemt retning af velmenende voksne. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for de unge i sig selv. Det kræver, at de kan tilbyde en skoleform med tydelige rammer; en skole med et defineret undervisningsmiljø og ikke mindst et ungemiljø. Det handler ikke om ”fredagsfester”. Det handler om, at de unge skal kunne se sig selv som en del af et socialt, attraktivt miljø blandt jævnaldrende. Heri er erhvervsuddannelserne udfordret af selve naturen i strukturen i uddannelsesforløbene med praktikforløb og vekslende tilknytning til skolen.
Målet er at gøre eleverne klar til næst skridt
Med den eventuelle indførelse af reformkommissionens model og en helt ny uddannelse (hpx) vil de unge skulle vælge uddannelsesvej tidligere. Flere måneder før de afslutter 9. klasse, skal de beslutte sig for, om de vil en erhvervsfaglig retning (hpx) eller en almen akademisk retning (gymnasial uddannelse). Mange unge oplever et pres i udskolingen. Et pres, der bl.a. bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform og type – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.
Ledelsen af Danmarks Private Skolers sekretariat består af sekretariatschef, Søren Lodahl, samt, fremadrettet, en souschef med formel ledelseskompetence. Fra og med denne måned er Simone Dalsgaard ansat i stillingen som sekretariatets souschef.
Sekretariatschefen og souschefen arbejder i dagligdagen som et ledelsesteam om bl.a. personaleledelse, arbejdsforhold, intern udvikling og driftsopgaver.
Sekretariatet har forandret sig fra at være en arbejdsplads med få medarbejdere til at være en organisation med relativt mange og erfarne medarbejdere med forskellige opgaveområder og kompetencer. Sekretariatets opgaveområder afspejler foreningens behov og virke ved bl.a. at indeholde en stor rådgivningsvirksomhed, målrettet medlemsskolernes bestyrelser, ledelser og administrationer, en stor vidensorganisation, der arrangerer oplæg, kurser, arrangementer og understøtter tilknyttede netværk og foreninger samt en stor kommunikations- og politisk interessevaretagelsesvirksomhed. Udvidelsen af den daglige ledelse skal være med til at understøtte sekretariatets fortsatte udvikling.
Simone Dalsgaard varetager fortsat, sideløbende med souschefrollen, rådgivningsopgaver og opgaver relateret til foreningens strategiske kommunikation.
Danmarks Private Skolers sekretariat, placeret midt i København, rådgiver og arrangerer kurser og oplæg målrettet medlemsskolernes bestyrelser, ledelser og administrationer. Foreningen varetager skolernes interesser. Interessevaretagelsen understøttes af sekretariatets kommunikationsvirksomhed, projekt- og analysearbejde.
Hvis du har lyst til at rådgive vores medlemsskoler i en bred vifte af skolerelaterede spørgsmål, og trives du med analyseopgaver og ”regneark”, så er du måske den nye medarbejder, vi leder efter?
Vi søger en medarbejder til rådgivning af medlemsskoler om bl.a. statslige aftaler, overenskomstregler, datahåndtering m.v.
Vores nye medarbejder skal også rådgive i sektor- og skoleøkonomi.
Derudover søger vi en medarbejder, der kan lave økonomiske analyseopgaver, nøgletal m.v.
Det er vigtigt for os, at vores medlemsskoler får kompetent og professionel rådgivning. Vi arbejder i et sekretariat, der lægger stor vægt på, at medarbejderne selvstændigt løser opgaverne i de enkelte områdeteams. Uanset om du har konkret erfaring med opgaveområderne eller ej, er vi klar til at hjælpe dig på vej.
Vores nye medarbejder:
har akademisk uddannelsesbaggrund eller lignende
er vant til at fordybe sig, orientere sig i og formidle komplekst materiale
har stærke talanalytiske evner og trives med at finde sammenhænge i data og talmateriale
er nysgerrig, jordbunden og i besiddelse af en god portion situationsfornemmelse
har gode kommunikative evner i skrift og tale
har lyst at bruge sine relationelle evner i rådgivningsopgaver
har lyst til at arbejde i en samarbejdende og værdiorienteret organisation
Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden tilrettelægges, så ferier og fridage primært afvikles i skolernes ferieperioder. Løn og ansættelse sker på vilkår svarende til statslig overenskomst. Rejseaktivitet i forbindelse med møder og arrangementer indenrigs vil forekomme.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale. Arbejdsstedet er: Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Søren Lodahl på tlf. 29 61 75 20.
Nicolas No Richter er stoppet i sekretariatet. Han har fået nyt job i KL.
Nicolas No Richter, som mange af jer kender, er stoppet i foreningens sekretariat. Nicolas har fået nyt job i KL, hvor han skal arbejde med forhandling af overenskomster mm.
Nicolas har været ansat i foreningen i 14 år. Vi kommer i høj grad til at savne Nicolas. Vi ønsker ham god vind fremover med nye spændende opgaver.
Reformkommissionen anbefaler i en rapport, der blev offentliggjort i onsdags, at 10. klasse afskaffes og erstattes af toårigt uddannelsesforløb af mere praktisk karakter. Konsekvenserne for især efterskolerne har fået megen omtale, men 10. klasse udbydes af flere skoleformer. Der er i dag mange forskellige udbud af 10. klasse til gavn for forskellige elevtyper. Det er eleverne, der er taberne, hvis disse 10. klasser nedlægges.
Forskellige skoleformer udbyder 10. klasse. Der er mange forskelligartede måder at skrue forløbet sammen på. 10. klasse kan omfavne forskellige elevers behov for social, personlig og faglig udvikling i tilbud, der er målrettet overgangen til ungdomsuddannelserne – men ikke bestemte ungdomsuddannelser.
Et nødvendigt skoleår for mange
Det er eleverne, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. 10. klasse er et nødvendigt skoleår for mange, som kan betale sig i det lange løb.
Der er stor diversitet i udbuddet af 10. klasse. De frie og private skoler har fokus på, hvad der skal til socialt, personligt og fagligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken slags det er. Et væsentligt element i 10. klassestilbuddene er at bygge videre på elevens faglige udgangspunkt. Der er en anerkendelse af, at eleverne kan føle en usikkerhed over egen faglighed. Mange unge, der vælger 10. klasse, har ofte et ønske om at forbedre sig fagligt, da de anser ungdomsuddannelserne for at foregå på et særligt svært fagligt niveau, som de gerne vil være rustet til.
10. klasse er et år, der fagligt stiller større krav til eleverne end i 9. klasse. På de frie og private skoler er det et mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt, og uanset hvor de vil hen med deres liv. Der er stort fokus på faglighed, men også på at sørge for, at eleverne får andet og mere med sig. De unge vil gerne, men de er usikre på sig selv og alt det med fremtiden. Mange skoler oplever, at de, der søger 10. klasse, er engagerede, men ofte usikre på sig selv og deres formåen.
Dannelse i det nære fællesskab
For flere unge skaber det noget positivt i sig selv at starte i 10. klasse. De frie og private skoler har ofte stærke traditioner, som kan omslutte et ellers flagrende ungdomsliv. Der er så mange valg, som de unge bliver stillet over for, hvor de er overladt til sig selv og egne ”synsninger”. Skolen kan være et trygt og nært fællesskab, hvori man kan udvikle sig og samtidig dannes til de større fællesskaber.
10. klassestilbuddet kan være med til at give eleverne faglige og personlige forudsætninger for at agere kritisk og konstruktivt i fællesskaber. Det handler om det store samfundsfællesskab, men også om de små fællesskaber, der vedrører familie og venner – og ikke mindst det forpligtende fællesskab, der er i 10. klasse på skolen. Eleverne kan diskutere og forholde sig til emner som demokrati, bæredygtighed, sundhed, krig og fred. Eleverne kan også få mulighed for at forholde sig til emner som motivation, fremtidsvalg, familie og forældre og meget mere – personlige emner, hvor eleverne skal sætte ord på sig selv og hinanden.
De frie og private skoler fremhæver den personlige udvikling, som en vej til at skabe positive resultater for det sociale og faglige i klassen. De har dog forskellige måder at arbejde med personlig udvikling i skolehverdagen.
”10. klasse” kan være mange ting. Elevernes valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges, herunder muligheden for at tage en 10. klasse på en fri og privat skole.
Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Der er andre veje til at få unge til at interessere sig for erhverv.
Elevernes muligheder og valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges
Mange unge oplever et pres i udskolingen. Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav og en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål. Det har 10. klasserne rundt om i Danmark øje for. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. På de frie og private skoler er der fokus på elevernes faglighed og dannelse, men det er forskelligt, hvordan dette fokus konkretiseres på den enkelte skole.
”10. klasse” kan være mange ting. Elevernes valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges, herunder muligheden for at tage en 10. klasse på en fri og privat skole.
SVM-regeringens forslag til en ny finanslov for 2023.
Regeringen har den 23. marts fremlagt forslag til finanslov for 2023 (FFL 2023), herunder forslag til tilskudsforhold for de frie grundskoler og de private gymnasiale uddannelser.
Frie grundskoler
For finansåret 2023 foreslås der ingen ændringer i tilskuddet til de frie grundskoler. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76 %. De gennemsnitlige takster stiger dog med knapt 5 %. Dette skyldes en høj pris- og lønregulering samt stigende udgifter i folkeskolen.
Specialundervisning
Der er afsnøret 40 millioner til specialundervisning. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling.
Der sker en stigning i taksterne på godt 10 % i forhold til finanslov 2022. Bemærk dog, at stigningen i taksterne er lidt mindre end den, der var forventet i den tidligere regerings finanslovsforslag for 2023 (fremsat august 2022), hvilket skyldes aktivitetsjusteringer grundet flere specialundervisningskrævende elever.
Fripladspuljen
Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. Der kan identificeres en svag øgning af puljen grundet almindelig regulering.
De private gymnasiale uddannelser
Der er heller ikke sket ændringer i tilskudsmodellen for de private gymnasiale uddannelser. Dog er der også her sket en takststigning på baggrund af en pris- og lønregulering.
Nogle af de besparelser, der var planlagt på området i forbindelse med det finanslovsforslag for 2023, der blev fremlagt af den tidligere regering i august 2022, er trukket tilbage med dette finanslovsforslag.
Vikarkasse og fripladskasse
Bevillingen til vikarkassen og fripladskassen for de private gymnasiale uddannelser er uændret i finanslovsforslaget for 2023.
Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2023 og tilskudsberegnere
Regeringen har nu præsenteret finanslovsforslaget. Der er tale om et forslag til finanslov. Intet er vedtaget endnu.
Ministeriet forventes at udsende orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget.
De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for henholdsvis de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser vil blive offentliggjort på foreningen hjemmeside, forventeligt mandag d. 27. marts 2023 under emnet Statstilskud.
Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bygger sit virke på et formål, et idégrundlag, en vision og mission. Bestyrelsen gennemgår og godkender hvert år foreningens idégrundlag, vision og mission.
Foreningen har rødder tilbage til 1891, hvor den første forening for private skoler blev stiftet under navnet Danmarks Realskoleforening. De private realskoler regner deres historiske begyndelse til 1787.
Vil du vide mere om den private skoletradition? Læs her
I dag rummer foreningen en mangfoldig skare af medlemsskoler med vidt forskellige historier og traditioner. Fælles for disse skoler er tydelige værdigrundlag, en faglig profil samt en ambition om at give de enkelte børn og unge så stærke ståsteder og muligheder for videre uddannelse som muligt.
Medlemsskolerne har i dag virksomhed indenfor områderne; vuggestue, børnehave, fritidsordning, grundskole, kostskole, international skole (eller afdeling), stx, 2-årig stx eller hf.
Formål – Idégrundlag – Vision – Mission (Uddrag)
Foreningens formål
Med basis i foreningens tradition og mangeårige virke er formålet i dag, som tidligere, forankret i en tydelig kernemålsætning, som bl.a. fremgår af formålsparagraffen i foreningens vedtægt som lyder:
”Foreningen er en skoleorganisation, hvis formål er at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældre og elevers ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.”
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er således en arbejdsgiver- og interesseorganisation med brede politiske, rådgivningsmæssige og kommunikative opgaver.
Foreningens øverste ledelse er en bestyrelse valgt af og blandt medlemsskolerne. Den daglige virksomhed udgår fra foreningens sekretariat, beliggende i København.
Foreningens vision
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er den toneangivende skoleforening, der samler de frie private grundskoler og ungdomsuddannelser, der indenfor de til enhver tid gældende love og tilknyttede bestemmelser ønsker at drive en fri og privat skole på et demokratisk grundlag. Foreningen vil:
sikre frihed til at drive frie og uafhængige private skoler
gøre sektorens stemme gældende i den uddannelsespolitiske debat
sikre, at elever og forældre i Danmark har ret til og mulighed for et reelt frit undervisnings- og uddannelsestilbud
Foreningens virke medfører, at de frie private skoler betragtes som en uundværlig del af den danske uddannelsessektor, og at den private skoletraditions betydende bidrag til det danske samfund bevares og udvikles.
Gennem kontinuerlig dialog er foreningen en troværdig og eftertragtet samarbejdspartner for Folketingets partier og ordførere, Børne- og Undervisningsministeriet samt øvrige samarbejdspartnere. Foreningens ageren opleves som ordentlig og respektfuld.
Foreningen sikrer information, vejledning og rådgivning overfor medlemsskolerne. Bestyrelsen/formanden varetager den politiske kommunikation og interessevaretagelse på et højt professionelt niveau.
Foreningens mission
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er en forening af og for private skoler. Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er en skoleforening, en interesseorganisation og en arbejdsgiverforening, der rådgiver skolernes ledelser og bestyrelser på alle skolerelaterede områder og varetager medlemmernes politiske interesser.
Foreningen ønsker at sikre forældres og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler, således at de private skoler afspejler befolkningens mangfoldighed i anskuelser og holdninger og i respekt for en værdifrihed, der rummes inden for rammerne af det danske demokrati og folkestyre.
Foreningen arbejder for at sikre private skoler et afbalanceret statstilskud, der værner om skolernes frihed og samtidig medfører reelle muligheder for alle.
Foreningens funktion som arbejdsgiverpart varetages bl.a. gennem overenskomstforhandlinger og samarbejde med relevante fagforeninger og samarbejdspartnere.
Foreningen varetager sektorens politiske interesser gennem hyppig kontakt til og konstruktive dialoger med politikere og embedsværk.
Bestyrelsen gennemgår og godkender hvert år foreningens idégrundlag, vision og mission.
De fleste lande i verden har private skoler som en del af deres skoletilbud. Det faktum, at vi i Danmark har et relativt stort frit og privat skoletilbud, er altså ikke særegent på nogen måde. Mange steder – især historisk – har disse skoletilbud været rygraden i landenes undervisning. Dette gælder også i Danmark. Det vi i dag kender som ’folkeskolen’ opstod først i sin spæde begyndelse i 1814. Den grundforståelse vi har af, hvad der er folkeskolens opgave, og hvilke fag, der skal undervises i, stammer fra den frie og private skoletradition.
Det er ikke tilfældigt, at fri- og privatskoler i Danmark har betegnelsen ’frie grundskoler’. Det er nemlig bag dette ord, at det unikke ved den danske ’frie og private skole’ gemmer sig. Her kan du få mere viden om den private skoletradition: Fakta/Vil du vide mere
Med ”Fakta – Danmarks Private Skoler” giver vi, i overskuelig form, skoler og andre interesserede adgang til fakta om bl.a.:
Foreningen og skoleformen, antal skoler og elever, tilskud og koblingsprocent, fripladser, resultater, undervisningseffekt og løfteevne, mønsterbrydere, elever med særlige behov og meget mere.
