Foreningen kommenterer, ved formand Karsten Suhr, AE-rådets analyse af elevandelen i fri- og privatskoler. Dette sker i et debatindlæg i Politiken Skolemonitor. Læs debatindlægget på skolemonitor.dk her
Kommentar: Den årlige, rituelle ”dem og os-fortælling”
Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Man ved sommerferien slutter, når AE udgiver deres “analyse” af elevandel i fri- og private skoler.
Det er nærmest rituelt. Som på bestilling. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er altid meget præcise i deres timing i offentliggørelsen af deres analyse af elevandele i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. Den udkommer hvert år umiddelbart før et nyt skoleår starter, i en ”agurketid” hvor der normalt ikke er meget andet nyhedsstof. Det er svært at sige, at der ikke er det i år, men som altid får analysen opmærksomhed og debatten ruller igen…
Hvad er årsagen?
Hvert år er analysen, som i øvrigt ikke er særligt overraskende, pakket ind i politisk-ideologiske konklusioner om, at det er skadeligt for samfundet, at forældre vælger de frie grundskoler fremfor folkeskolerne. Analysen medfører sjældent en dybere diskussion af årsagssammenhænge og forældrenes argumenter for at træffe deres valg: At der er tale om et bevidst, værdibåret, frit valg af den skole, der tilbyder den uddannelse og dannelse, man finder, er den rigtige for ens barn – eller alternativt, og beklageligvis, et valg, der ikke er et reelt valg, men en beslutning taget fordi der ikke er andre muligheder end den frie grundskole i det lokalsamfund, man lever i.
Smart træk
Der er godt 350 færre folkeskoler i Danmark i dag, end der var i det sammenligningsår, som AE hver gang benytter: År 2007, året hvor kommunalreformen gennemførtes. Det er et strategisk og kommunikativt smart træk for at fremhæve den ønskede pointe. Der bruges ikke mange kræfter på at fremhæve det faktum, at kommunalpolitikerne har lukket folkeskolerne, og at der i nogle kommuner i stedet er opstået frie grundskoler. Ligeledes fremhæves det (naturligvis) ikke, at elevandelen i de frie grundskoler faktisk er stagneret de seneste år.
Lokalt ligner skolerne hinanden
Ifølge rapporten ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder” (Epinion 2018) har de private skolers elever en socioøkonomisk stærkere profil end folkeskolernes, men samtidig har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole. Elevsammensætningen afspejler altså i høj grad det lokområde, hvor skolerne ligger, uanset om det er offentlige eller private.
Forældrebetaling som barriere?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hovedpointe er, at samfundet skævvrides i et A og et B-hold. B-holdet er dem, der må ”nøjes” med folkeskolen forstås. I analysen angiver AE desuden en urimelighed i, at ikke alle forældre kan vælge den frie grundskole, da der kræves forældrebetaling, hvilket i parentes bemærket er et lovbestemt tilskudskrav. Det er korrekt, at økonomi kan være en barriere. Det kan imidlertid imødegås. Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en bedre fripladsordning. Foreningen har endda peget på en finansieringsmulighed, der ikke vil koste staten yderligere midler. Den socialdemokratiske regering og Børne- og Undervisningsministeren har ikke været lydhør. Måske fordi forslaget netop kan medføre, at flere forældre vil gøre brug af et alternativt, frit skolevalg?
Friheden er ikke en prioritet
Forældre, børn og unges frihed til selv at vælge skole og uddannelsessted generer regeringen. Det ser man bl.a. i de politisk besluttede begrænsninger for ansøgere til de videregående uddannelser og ikke mindst i den fordelingsmodel, der er aftalt for de gymnasiale uddannelser.
Friheden skal begrænses, mener regeringen. Sidst udtrykt i Berlingskes interview med Kåre Dybvad. Frihed ses tilsyneladende som et nulsumsspil. Hvis naboen har mere frihed, er det ensbetydende med at du har mindre. Børn og unge skal ”vælge” de skoler, regeringen/staten (den socialdemokratiske udgave vel at mærke) mener er bedst for samfundet. Her skal ikke være tale om frit valg. Mon regeringen opnår det, den ønsker? Der er i hvert tilfælde intet videnskabeligt belæg for, at tvang fremmer motivation.
Danmark er et af verdens lykkeligste samfund. Måske er friheden for den enkelte borger en af de vigtigste årsager hertil? Friheden til at kunne vælge, hvor man vil bo, hvor børn og unge skal gå i skole, hvilken uddannelse, man vil tage og hvor. Kort sagt friheden til at besidde egne værdier og holdninger -og leve ud fra disse. Det er ikke en prioritet for den siddende regering og for et politisk flertal og naturligvis heller ikke for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det årlige rituelle forsøg på at skabe en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform.
