Blog

  • Elever gør en forskel: Design for Change

    Elever gør en forskel: Design for Change

    DFC Skorpeskolen

    ”Design for Change” (DFC) er et verdensomspændende undervisningsprogram. Gennem en proces på fire simple trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.

    Skoleprojektet Design for Change startede i Indien i 2009 og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Med udgangspunkt i en fire-trins proces, hvor elever skal ”opdage”, ”drømme”, ”skabe” og ”dele”, vil DFC-programmet lære børn, at de kan gøre en forskel og ændre verden omkring dem.

       På Skorpeskolen i Hellebæk bruger de Design for Change som en metode til at arbejde med innovation og entreprenørskab i tråd med skolens profil og værdigrundlag, der kort formuleret lyder: At man skal have modet til at være innovativ med sin viden.

       Rune Schou, pædagogisk konsulent hos VIA CFU og ansvarlig for DFC Danmark, fremhæver, at undervisningsforløbet har en stor værdi ift. at ruste elever til fremtiden; empati og troen på at man selv kan skabe forandring, er efterspurgte egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig påviser forskning, at forløbet bl.a. styrker eleverne inden for kommunikation, samarbejde, kreativitet og videnskonstruktion[1].

    Mod, innovation og viden

    Udover at integrere de innovative og entreprenørskabende elementer fra DFC-tilgangen i den daglige undervisning, har skolen også hvert år et 3-ugers DFC-forløb med en projektorienteret tilgang til processen. Under forløbet bliver det almindelige skema opløst, og alle årgange fokuserer, sammen med deres lærere, på de fire trin. Efter de tre uger afholder skolen en messe, hvor alle elever har en stand, hvor de fortæller om deres projekt og deres refleksioner over forløbet.

    Skolen har netop afholdt dette års første uge i forløbet, hvor eleverne har været igennem ”opdage”- og ”drømme-fasen”. Som noget nyt i år har skolen valgt at opdele forløbet i to perioder, så eleverne først gennemfører de to sidste faser efter vinterferien – det får de to uger til. Det skal give rum til, at eleverne mellem de to perioder kan nå at reflektere over deres projekt og skabe kontakt til virksomheder/organisationer vedrørende viden og eventuelle sponsorater, som er en vigtig del af socialinnovation.

    Elevernes projekter bliver igen i år tilmeldt den nationale DFC-konkurrence, hvor vinderen går videre til den internationale ”Design for Change Festival”, som bliver afholdt forskellige steder verden over. Senest blev festivalen afholdt i Taiwan i december, hvor det var tre elever fra Skorpeskolens 7. klasse, der repræsenterede Danmark. Her fortalte de om deres projekt ”Børn hjælper børn”, som skulle være med til at ændre på, at nogle børn har mange ting, mens andre ikke har. 

    De fire trin:

    Opdage-fasen: Eleverne skal tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. Hertil skal eleverne undersøge, om deres tænkte udfordring er et reelt problem og for hvem.

    Drømme-fasen: Eleverne skal brainstorme på kreative løsninger til udfordringen og visualisere succesen.

    Skabe-fasen: Eleverne skal skabe handlinger bag deres idéer og reflektere over processen.

    Dele-fasen: Eleverne skal som afslutning dele deres erfaringer med omverdenen, så de kan inspirere andre.

    Børn hjælper børn

    De tre elever blev inspirerede til deres projekt, da de så dokumentarserien ”Barndom på bistand”. Det fik pigerne til at ”drømme” om at starte en organisation, hvor børn hjælper børn. Et af tiltagene skulle være, at børn kunne sende legetøj og andre ting ind til organisationen. Disse gaver skulle organisationen derefter sende videre til børn med behov. Børnene, der modtog gaverne, skulle kaldes for ”supervogtere”. De ville have gaven, til den ikke var til gavn for dem selv mere, hvorefter de skulle sende den tilbage til ”Børn hjælper børn”. På den måde kunne et nyt barn få glæde af gaven, og den samme gave ville blive genbrugt igen og igen til glæde for flere børn.

    Fra idé til handling

    For at være sikre på, at det var en reel udfordring, kontaktede de tre elever Mødrehjælpen, som bekræftede, at det er et problem, at en del danskere ikke har råd til dagligdagsting og legetøj. De kontaktede også steder med kendskab til mange udsatte børn. Derudover lavede de aftaler med forskellige institutioner om at blive indsamlingssteder, bl.a. biblioteker og kulturhuse. Pigerne udformede også medaljer og diplomer til de donerende børn; ”superheltene”. På den måde kunne ”superheltene” vise, at de havde hjulpet og inspirere andre til at gøre det samme.

       For at skabe opmærksomhed om projektet kontaktede pigerne journalist og foredragsholder Signe Wenneberg – en af de førende stemmer inden for bæredygtighed og genbrug. Hun delte pigernes projekt med sine 30.000 følgere på Facebook og Instagram. De tre elever kontaktede også virksomheder i søgen efter sponsorater og havde held med at få hjælp fra flere større virksomheder.

       Men de tre elever stødte også på udfordringer undervejs. F.eks. havde de svært ved at finde økonomi til og virksomheder, der kunne transportere gaverne ud til børn med behov rundt om i landet. De måtte derfor gå andre veje og valgte i stedet at give gaverne til krisecentre. At støde på udfordringer er en forventelig del i designprocesser. På scenen i Taiwan forholdte eleverne sig til problematikken: »We have learned, that even though you will face problems during the process, you need to believe, that you can find a solution« og »Things there might seem easy mostly takes a long time«, en udtalelse, der fik publikum til at reagere med anerkendende smålatter og klapsalver.

    Fagligheden i Design for Change

    Tilbage på Skorpeskolen sidder skoleleder Jesper Storm Nørskov. Han er ikke nervøs for, at eleverne ikke når de faglige mål gennem det projektorienterede arbejde, tværtimod.

    »Vejen hen til f.eks. at lave en velgørenhedskoncert, som jeg har haft nogle elever til at gøre i et tidligere projektforløb, den vej er jo fyldt med matematiske beregninger: Hvordan kan vi få det her til at løbe rundt? Hvor meget skal vi have solgt i boden? Og fra dansk var der hele formidlingsdelen”

    For Jesper Storm Nørskov handler det om, at bl.a. læreren – også under et projektorienteret forløb – skal være dygtig til at se, hvor pågældende kan få sine fag ind i forløbet og hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem fag og det praktiske arbejde:

    »I stedet for at tænke faglighed først og have en fhv. lineær proces derhen – du skal lære det her – som man ofte har i skolen, så skal der med DFC tages udgangspunkt i eleverne og deres idéer, og hvordan jeg som lærer kan tænke min faglighed ind i det«.

    Privatskolerne kan gå all-in

    Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører DFC-undervisningsforløb, er der ikke tal på, men den ansvarlige for DFC Danmark, Rune Schou, vurderer, at det er under 100. Og han pointerer, at en stor del af dem er frie- og private grundskoler. »Privatskolerne har mere frihed til at planlægge undervisningen og gå all-in på projektet,« siger Rune Schou.

       På Skorpeskolen vil man ikke være foruden DFC-forløbet, her fortæller skoleleder Jesper Storm Nørskov:

    »Udover at tankerne fra de fire trin kan bruges i den almindelige undervisning, så får vi med DFC-forløbet en fokuseret periode, hvor entreprenørtankerne får lov til at fylde ekstra meget. Det tilbagevendende forløb gør medborgerskab til en del af elevernes bevidsthed og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden«.

    [1] Kilde: Magasinet Skolebørn nr. 3, aug. 2018.

  • “Omvendt jul”: Glæden ved at give

    “Omvendt jul”: Glæden ved at give

    Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor i år. Flere organisationer melder om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.

    Flere danske organisationer fortæller, at de i år oplever flere bidrag fra private initiativtagere. Hos Blå Kors har de eksempelvis modtaget så mange ekstra bidrag, at de i år kan give julehjælp til 200 flere familier ift. sidste år. Samme melding lyder fra Dansk Folkehjælp, som har nået en indsamlingsrekord på 14,7 mio. Desværre fortæller organisationerne også, at selvom de ser positive tendenser ift. folk, der donerer, så er der stadig flere, som søger og har behov for julehjælp.

    Hos Frelsens Hær i Roskilde kan de også mærke folks øgede lyst til at hjælpe andre. De modtog i denne uge en kæmpe gavedonation fra Roskilde private Realskole, hvormed skolen slog egen rekord fra sidste år. På skolen kalder man projektet for ”Omvendt jul”. Skolen bruger projektet som en del af et forløb, hvor eleverne lærer om det at hjælpe andre, forstå og anerkende forskelligheder og at bidrage til fællesskabet. 

    Startede i det små

    Skolen startede med ”Omvendt jul” sidste år. Her gav børnene fra SFO’en deres gamle legetøj til Frelsens Hær, som sørgede for at give gaverne videre. Det var sådan en succes, at skolen i år har valgt at engagere flere klassetrin og gøre endnu mere ud af det. De indsamlede gaver blev afhentet i hestevogn ved Roskilde private Realskole og kørt til Frelsens Hærs kontor i byen. Alle klassetrin – fra 0. til 9. – har desuden i forløbet haft strukturerede samtaler om det vigtige i at give til andre.

    ”Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode værdier”

    Men hvorfor gør skolen så meget ud af ”Omvendt jul”, og hvorfor er det Frelsens Hær, der modtager gaverne? En af initiativtagerne, SFO-leder Mette Knudsen, fortæller:

    ”At det blev til Frelsens Hær lå ikke nødvendigvis lige for. Vi er ikke en skole med et religiøst tilhørsforhold, men værdierne bag organisationens arbejde; at man skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab, er værdier, der fylder på vores skole i dagligdagen.”

    At frie og private skoler baserer og bygger deres aktiviteter på særlige værdier, er en del af skoleformens eksistensberettigelse. Ved at omsætte værdierne til konkrete initiativer, som på Roskilde private Realskole, gør de private skoler en forskel for ikke alene de elever, der går på skolerne, , men også for samfundet generelt.

    Mette Knudsen uddyber:

    ”Som skole har vi et socialt ansvar i vores lokalområde og på større skala. Det er vigtigt at lære vores elever, at de kan og bør bidrage – også uden for skolen. De værdier, som de lærer og bruger i dagligdagen på skolen, viser vi dem, at de kan bruge uden for skolen.”

  • Referat fra Årsmøde 2018

    Referat fra Årsmøde 2018

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier afholdte årsmøde d. 26.-27. oktober 2018 på Nyborg Strand.

    Referat fra årsmøde 2018 kan læses her.

  • “At blive anbragt på kostskolen er helt klart det bedste valg, jeg har truffet!”

    “At blive anbragt på kostskolen er helt klart det bedste valg, jeg har truffet!”

    Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.

    Flere kostskoler i Danmark er et tilbud for børn og unge med særlige behov. Skoleformen har det svært, selvom den skaber mønsterbrydere. Hvad vanskeliggør forholdene for kostskolerne? Og hvad er det, der gør, at skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der?

    De danske kostskoler er private skoler, og der er stor diversitet blandt dem. Et mindre udsnit af kostskolerne har elever, hvor forældrene betaler opholdet. For andre kostskoler er det kommunen, der anviser skoleformen til børn og unge med faglige, sociale og personlige udfordringer.

    Sidstnævnte kostskoler løser en særlig samfundsopgave for børn og unge i den skolepligtige alder, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller har behov for et miljøskift. Alligevel har denne kostskoleform været under pres i adskillige år. Manglende viden om kostskoler kan være årsag til, at kommuner i stedet tilbyder børn og unge at komme på et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Derudover bliver flere af disse børn og unge forsøgt inkluderet på almindelige skoler evt. med støttende indsatser såsom kontaktpersoner, familiebehandling og aflastning. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for kostskolerne ændret sig; skolerne rummer færre, men stadig mere belastede elever1.

    Kostskolerne under lup

    Forstander på Ringe Kostskole, Mariann Kordif, har arbejdet på skolen i 30 år og har på første hånd oplevet udviklingen for kostskolerne. Hun fortæller, at der i løbet af 00’erne opstod en stor samfundsinteresse for, hvordan børn og unge blev behandlet på anbringelsesstederne i Danmark. Det skyldtes, at man ønskede at vide, hvad skattekronerne gik til, og at der på daværende tidspunkt fandtes uregulerede privatejede opholdssteder. Her kunne ejeren have en subjektiv økonomisk interesse i at holde udgifterne nede. Der opstod den myte, at alle anbringelsesophold af profithensyn var ude på at skumme fløden. Forstander Mariann Kordif fortæller videre:

    »Dertil kom påstanden om, at det ’slet ikke nytter noget at anbringe børn og unge’. Det er svært at måle socialt arbejde, og i nullerne oplevede jeg en meget stærk New Public Management-tankegang, hvor ting kun havde legitimitet, hvis de kunne måles og vejes. Det gjorde det svært at komme igennem med vores budskaber, da det som bekendt er sådan, at man kan måle meget, der er vigtigt, men at det er ikke alt det vigtige, der kan måles

    Der har også været en tilbøjelighed til at se på trivsel og skolegang som to adskilte dele: I det sociale system blev skolegang anset for at være sekundært; først skulle børn og unge have det godt, herefter kunne de begynde at gå i skole. Siden har forskning påvist, at skolegang er en af de stærkeste enkeltfaktorer i mønsterbrydningsprocesser2.

    En kostskole er en skole

    Gennem mange år har der været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. Det kom f.eks. til udtryk med lovændringerne omkring Barnets Reform i 2010, hvor formålsparagraffen i servicelovens § 46 bl.a. tilsagde, at den støtte, der ydes til udsatte børn og unge, også skal have til formål at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse3.

    Netop skolegang står og har altid stået som det primære fokus i kostskolernes arbejde med de udsatte unge. Lovgivningsmæssigt placerer kostskolerne sig også under Undervisningsministeriet, hvor andre socialpædagogiske opholdssteder hører under Socialministeriet. På kostskolerne foregår skolegang og øvrigt pædagogisk arbejde – i modsætning til på opholdsstederne – på et og samme sted. Det giver de unge færre voksne at skulle forholde sig til. Således kan kostskolerne tilbyde en samlet indsats for den unge, hvor skolegang og det socialpædagogiske arbejde går hånd i hånd. Om vigtigheden af skolegang fortæller forstander Mariann Kordif:

    »Min erfaring er, at skolegang direkte og indirekte kan flytte børn og unges fortælling om dem selv fra at være ’unormal’ til at blive ’skoleelev’. Skolegang bliver dermed redskabet til at skabe trivsel – en meget uvant følelse og tanke for vores unge og socialsystemet.«

    Flere SFI-rapporter4 peger på, at skolegang for mange anbragte børn og unge er en vej til trivsel, og hvor det faglige kan bidrage til en positiv selvforståelse.

    Kostskolernes gør en forskel

    Ud over at give de unge en styrket faglighed, oplever Mariann Kordif også, at kostskolernes fokus på skolegang giver de unge en øget følelse af at være ”normal”:

    »Kostskolerne skaber en stærk historie om, at den unge skal gøre noget så almindeligt, som at gå i skole, selvom det kan være kedeligt. Vi taler ind i en normalitet og fastholder normaliteten. Jeg har aldrig mødt en ung, der ikke drømmer om at være ’normal’ – hvad det så end betyder – og det er denne ’drøm’, vi gør tykkere.«

    På Ringe Kostskole er det ca. 95% af eleverne, som får en fuld afgangsprøve. Rambøll har lavet en undersøgelse af lignende kostskoler, der viser, at 80% af eleverne fem år senere er selvforsørgende, enten i job eller under uddannelse (2010).

    To unge, der har gået på Ringe Kostskole, kan skrive under på, at kostskolen har gjort en stor forskel. Den ene tidligere kostelev fortæller:

    »Da jeg kom til kostskolen, var jeg en meget stille og genert pige, som havde svært ved skolen, fordi jeg ikke stolede på mine egne evner. Kostskolens personale fik mig – med deres støtte og omsorg – til at tro på mig selv, og jeg blev derfor bedre fagligt og socialt. Kostskolen gav mig sikkerhed og mulighed for at genskabe tilliden til andre mennesker. Jeg blev mere moden og klædt godt på til verden udenfor. Jeg går nu på hf, hvilket ikke havde muligt uden kostskolens hjælp.«

    Samme kvaliteter fremhæver en anden tidligere elev:

    »Jeg gik på Ringe Kost- og Realskole fra 8. til 10. klasse, hvilket har hjulpet mig utroligt meget. At blive anbragt på kostskolen var mit helt eget valg og helt klart det bedste valg, jeg har truffet. Kostskolen har både givet mig støtte, omsorg og en hjælpende hånd med både skole og det sociale liv. Lige nu går jeg på Svendborg Gymnasium og HF, hvilket jeg slet ikke ville have været klar til, hvis ikke jeg havde valgt kostskolen

    Hvis man skal tro på statistikkerne, så er vi i Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv5. Alligevel tyder det på, at kostskolerne med deres fokus på skolegang og omsorg gør en forskel. Med kostskolens hjælp kommer de unge videre: De finder ud af, at de duer til noget, og de unge begynder at tro på, at de også kan tillade sig at drømme store drømme for fremtiden, selvom de ellers bliver karakteriseret som udsatte. Kostskoler for børn og unge med særlige behov er et tilbud og en anbringelsesform, som har sin berettigelse.

    [1] SFI: Anbragte børns skolegang på intern skole, 2016

    [2] SFI: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 & VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

    [3] VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

    [4] Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013, 2015; Ottosen m.fl., 2015

    [5] AE: Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark, 2016

  • Nørre Aaby Realskole: Alle skal have råd

    Nørre Aaby Realskole: Alle skal have råd

    Skolens historie foto Ella   Kopi

    Nørre Aaby Realskole har en støtteforening: Frk. Ellas Portemonnæ. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr.

    Frk. Ellas Portemonnæ er navnet på støtteforeningen for Nørre Aaby Realskole. En forening der har eksisteret i sin nuværende form siden 2014. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr til brug i undervisningen.

    Fra Frk. Ella til i dag

    I 1896 startede den dengang 27-årige Frk. Ella skolen for 20 elever og med sig selv som eneste underviser.

    Frk. Ella var kendt for sit store hjerte og sin evne til at omfavne alle skolens elever. Hendes interesse for elevernes trivsel rakte ud over skolen og ind i elevernes hjem. Hun bekymrede sig oprigtigt, hvis der var udfordringer i hjemmene.  

    På kort tid formåede Frk. Ella med sit rummelige sind at tiltrække så mange nye elever, at skolen måtte udvide. I dag går der over 400 elever på Nørre Aaby Realskole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen har desuden en vuggestue og børnehave tilknyttet.

    Frk. Ellas grundholdning om at hjælpe, hvor der er behov, har sat sine spor på Nørre Aaby Realskole – hele vejen op til i dag. Skoleleder Carsten Krag fortæller:

    ”Alle forældre synes, at det er en god idé med støtteforeningen. I forvejen gør vi meget for, at alle, der vil skolen, kan gå her. Jeg oplever, at forældre aktivt vælger os, selvom hverdagsbudgettet måske ikke rækker til det. Dem kan vi nu med opbakning fra den store forældregruppe i højere grad gå ind og hjælpe, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur.”

    Carsten Krag udtrykker desuden, at han oplever, at de fleste forældre, der vælger private skoler har et ønske om at tage ansvar for fællesskabet i og omkring skolen.

    Ansvar for fællesskabet

    Det er nemlig ikke kun på Nørre Aaby Realskole, at skoleleder Carsten Krag har noteret sig, at der en særlig følelse og proaktivitet i relation til det sociale ansvar for fællesskabet:

    ”Jeg oplever, at det som noget generelt for de private skoler. Vi vil hjælpe og give plads til alle, så længe man vil skolen. Der er et fælles sigte: Vi vil have, at alle børn skal have den bedste skolegang, og at vi skal værne om hinanden.”

    Hos foreningen Danmarks Private Skoler glædes man over de mange sociale tiltag, som gør det muligt for nogle børn at gå på en fri privat skole og deltage i skolernes aktiviteter – uanset deres økonomiske baggrund. Det skaber ikke kun tryghed for de familier, som står med udfordringerne. Det skaber tryghed i alle elevers hverdag.

    For at have et så bredt socioøkonomisk elevgrundlag som muligt, mener foreningen dog, at det er nødvendigt, at politikerne ser på fripladsordningen, som er en særskilt post på Finansloven og uafhængig af koblingsprocenten. Et reelt frit skolevalg – for alle – opnås først, når staten forhøjer fripladspuljen, så den svarer til det behov, der er.

    Foreningen er opkaldt efter grundlæggeren af Nørre Aaby Realskole, Frk. Ella Jørgensen og hendes portemonnæ (pengepung).

  • Bestyrelsens mundtlige beretning 2018

    Bestyrelsens mundtlige beretning 2018

    Formand Karsten Suhr har afgivet den mundtlige beretning. Beretningen kan hentes her.

    Formand Karsten Suhr har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på Årsmøde 2018 for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.  

    Beretningen har den røde tråd som overordnet tema:

    »Den røde tråd symboliserer, at noget hænger sammen eller har en sammenhæng. Den røde tråd er den historiske sammenhæng fra de første private skoler til dem, der findes nu. Den røde tråd er skolefriheden og det frie skolevalg; de private skolers ret til at være – og til at være dem, de er. Den røde tråd er pejlemærket for de private skoler; at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt. Den røde tråd er værdierne, de private skolers ”vi er”; det, der differentierer os fra andre skoler; det, der differentierer os fra den offentlige skole. Det, der er eksistensberettigelsen.  Den røde tråd er sammenhængen, mellem det vi (foreningen og skolerne) siger, vi gør, – og det vi faktisk gør. Den røde tråd er det, der binder de private skoler sammen – med hinanden og med foreningen.«

    Læs hele beretningen her

  • Bent Gangelhof: Der skal være plads til alle på skolen

    Bent Gangelhof: Der skal være plads til alle på skolen

    Bent Gangelhof flankeret af elever fra Nyborg Friskole

    Danmarks Private Skoler har talt samfundsansvar med tidligere skoleleder for medlemsskolen Nyborg Friskole, Bent Gangelhof.

    Skoleleder Bent Gangelhof har været frontfigur for Nyborg Friskole, siden han startede skolen i 1996. For ham har det altid handlet om at skabe en skole, der tilgodeser elevernes forskellige behov. Det har ifølge ham kun været muligt, da skolen som frie grundskole har haft frihed til at forme sig efter eleverne.

    Skole for eleverne

    I stedet for at eleverne skal passe til skolen, har det været et mål for Bent Gangelhof at lave en skole, der tilgodeser elevernes behov.

    – ”På min skole bliver børnene ofte skrevet op kort efter, at de bliver født. Det betyder, at ingen ved, hvordan det barn vil være, når det skal starte i skole. Vi optager altid efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at hverken adfærd eller faglighed ligger til grund for, om barnet kommer ind, men opskrivningstidspunktet. Til indskrivningssamtalen taler vi kun om, hvad vi prioriterer som skole, og om forældrene kan se sig selv støtte op om det”, udtaler Bent Gangelhof.

    Og den tidligere skoleleder uddyber;

    – ”Det har derfor altid været vigtigt for mig at sætte et hold af lærere, som er i stand til at identificere børns udfordringer og sætte ind – lærerne skal kunne rumme børnenes forskellige behov. Oplever en lærer eksempelvis, at den samme dreng kravler på væggene i hver time, skal læreren kunne se på, hvorfor drengen gør det, og ikke mindst hvad gør vi for, at han kan trives i timen og på skolen. Måske opdager læreren, at drengen ikke er opmærksomhedsforstyrret, men snarere keder sig i undervisningen pga. sin høje begavelse. For mig er det også at tage socialt ansvar at sikre talentudvikling for de højt begavede, ligesom det er at give specialundervisning til de elever, der oplever faglige udfordringer.” 

    Nyborg Friskole er i øvrigt certificeret som profilskole for specialundervisning.

    Civil ulydig humanist

    For Bent Gangelhof har det været vigtigt, at der var plads til alle på skolen.

    Selvom der ikke var lovhjemmel til det på daværende tidspunkt, tøvede Bent Gangelhof ikke med at lave modtagerklasser for asylbørn, da flygtningestrømmen til Danmark var på sit højeste. Hans insisteren på at fuldføre projektet gjorde siden, at der blev givet godkendelse til to asylklasser på Nyborg Friskole. På spørgsmålet om, hvorfor han valgte at gøre det, svarer han;

    – ”Jeg gjorde det selvfølgelig først og fremmest af humanitære grunde, men jeg gjorde det også, for at ryste ved den virkelighed, som eleverne på skolen har. De har godt af at se, at der er andre, som ikke har det som dem. Jeg så det som en mulighed for at styrke dannelsesprocessen hos skolens børn og unge. Det gav virkelig meget værdi til skolen. Eleverne fik nogle fede oplevelser og relationer på tværs af kulturer.

    At skabe fleksible rammer for at imødekomme forskellige elevers behov har været højt prioriteret i Bent Gangelhofs virke som skoleleder. Det samme har netop ideen om, at man kan tage ved lære af andre kulturer.

    Vi kan lære af hinanden

    Bent Gangelhof er af den holdning, at man let bliver fanget i de samme mønstre og ensidig tænkning, hvis man ikke er åben for omverdenen omkring en.

    – ”Jeg sendt mange udskolingselever til udlandet, f.eks. sydøstasiatiske lande, af den simple grund, at de vokser mere på den ene uge, end de normalt gør på mange måneder. De ser børn, der ser anderledes ud og tænker anderledes – de bliver nødt til at forholde sig til sig selv og den verden, de lever i. Det er rigtig sundt.

    At være åben for anderledes måder at gøre tingene, har også været en rettesnor i arbejdet som skoleleder. Bent Gangelhof har selv været glad for rejse rundt i verden og blive inspireret af andre skolekulturer. En af turene gav ham for 21 år siden anledning til at sætte engelsk på skemaet allerede fra 0. klasse. Det var ellers et initiativ, man var tilbageholdende med i Danmark på daværende tidspunkt, da flere eksperter mente, at det kunne forvirre danskindlæringen. Det gav så gode resultater, at flere skoler adopterede systemet siden hen.

    Bent Gangelhofs mange besøg i udlandet, og de netværk han her har etableret, er også kommet andre skoleledere til gode. Bent Gangelhof har været primus motor på mange af de studierejser for de private skolers ledelser, der har været afholdt over de seneste år.

    Har sat aftryk

    Bent Gangelhof er en ildsjæl, der med sit værdisæt og syn på skole har sat sit aftryk på ikke bare på Nyborg Friskole, men på de private skoler i det hele taget.

    Torsdag d. 16. august blev der holdt afskedsreception på Nyborg Friskole. Et kapitel er afsluttet. Bent Gangelhof glæder sig til at få god tid til nogle af sine hobbyer: Fiskeri, cykling, løb, rejser og læsning. Desuden slipper han ikke den frie skoleverden helt, da han fungerer som certificeret tilsynsførende.

  • Gymnasier: Dataansvar ift. Friplads- og Vikarkassen

    Gymnasier: Dataansvar ift. Friplads- og Vikarkassen

    Orientering om dataansvar i forholdet mellem Friplads- og Vikarkassen for private gymnasier og tilskudssøgende gymnasier

    Fra d. 25. maj 2018 er EU’s databeskyttelsesforordning trådt i kraft. Det betyder bl.a., at det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt der skal indgås databehandleraftaler med virksomheder som skolen udveksler persondata med, eller om der ved udvekslingen af persondata sker en videregivelse, som gør den modtagne virksomhed til dataansvarlig. Denne vurdering skal også finde sted i relation til dataudveksling med foreningen Danmarks Private Skoler.

    I forbindelse med ansøgningen om og udbetalingen af tilskud til vikardækning og fripladstilskud, bliver der udvekslet en del data, herunder persondata.

    Friplads- og Vikarkassen beslutter selv hvordan, med hvilke midler og med hvilken hjemmel, der arbejdes i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Det er derfor Danmarks Private Skolers vurdering, at Friplads- og Vikarkassen bliver dataansvarlig for de persondata, der videregives til brug for behandlingen af ansøgningerne. Det betyder, at der ikke skal indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

    Den data, der videregives til Danmarks Private Skoler behandles og opbevares i henhold til persondataforordning og videregives ikke til eksterne dataansvarlige uden skolens samtykke.

    Hvornår er der ikke behov for en databehandleraftale?

    Der skal altså ikke indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler. Der skal nemlig ikke laves databehandleraftaler i de tilfælde, hvor skolen ikke har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen (det specifikke formål) for brugen af den persondata, den videregiver, eller om hvordan og med hvilke midler persondata behandles. Der vil være tale om videregivelse af data til en anden dataansvarlig.  

    Hvornår er der generelt behov for en databehandleraftale?

    Hvis der er tale om en udveksling af persondata, hvor skolen har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen for brugen af persondata, altså hvilket specifikt formål, samt hvordan og med hvilke midler persondata må behandles, vil det som udgangspunkt være nødvendigt med en databehandleraftale. Et kendetegn ved den situation er også, at skolen har mulighed for at tilbagekalde/få slettet personoplysningerne igen.

    Et godt eksempel på dette er videregivelse af persondata til lønsystemer. Her videregiver skolen persondata med en klar instruks om grænsesætningen (det specifikke formål); at kunne udbetale løn. Persondata bruges ikke til andet. Der vil kræves en databehandleraftale.

    Sker der ingen udveksling af persondata, men alene anden data, vil der ikke være behov for en databehandleraftale.

    Det er fortsat skolens ansvar, at skolens behandling, og dermed videregivelse af, personoplysninger er lovlig.

    Læs mere om personoplysninger, databehandler/dataansvarlig, hjemmel og persondata generelt, klik her.

    Læs Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers politik for behandling af data, klik her.