Blog

I dag fortæller formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i et indlæg i Politikens Skolemonitor, hvorfor medlemsskolerne har vedtaget syv samfundsløfter:

»Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab. Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Vi vægter og udlever værdier og skaber anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi vil også gerne være med til at inspirere resten af skolen i Danmark og vise, hvordan skolers varetagelse af samfundsansvar kan se ud«.

Du kan læse debatindlægget her.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

På Danmarks Private Skolers årsmøde d. 24. oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et kodeks for samfundsansvar: De 7 samfundsløfter. Med kodekset forpligter skolerne sig på at have eller iværksætte indsatser inden for syv kernetemaer, der gavner samfundet. Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Kodekset er desuden et udtryk for skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar.

”Vi bliver af og til opfattet som en skoleform, der melder sig ud af fællesskabet. Det er derfor vigtigt for os, at det, vi faktisk står for, og de konkrete, samfundsansvarlige handlinger vi foretager os, ses og anerkendes af andre”, siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Samfundsløfterne forpligter

168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser er medlem af foreningen Danmarks Private Skoler. Skolerne er forskellige skoler med forskellige værdigrundlag. Samfundsansvar er en fællesværdi. Kodekset – de 7 samfundsløfter – er eller bliver omsat til indsatser eller aktiviteter, der harmonerer med værdigrundlaget på den enkelte skole. Karsten Suhr, forklarer, at samfundsløfterne er en ramme, skolerne forpligter sig til at udfylde:

”På en eller anden måde bliver begrebet samfundsansvar altid bragt på banen i debatten om de frie og private skoler – på godt og ondt. Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab.”

Samfundsansvar ses i et bredt perspektiv

De 7 samfundsløfter lægger op til, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed – lokalt og globalt. For det er vigtigt at se skolernes samfundsansvar i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Ifølge foreningens formand er det nødvendigt at insistere på, at mange samfundsmæssige udfordringer skal have en fremtrædende plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvaret:

”Vi mener først og fremmest, at det er vores ansvar at skabe optimale rammer for uddannelse og dannelse af eleverne. Vores opgave og ansvar rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.”

Et handlingsorienteret kodeks

Samfundsløftene skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Skolerne skal hver især afgøre, hvordan kodekset og de 7 kernetemaer omsættes til eksplicit fokus, konkrete strategier, adfærd, aktiviteter, initiativer og handling. Karsten Suhr understreger:

”Samfundsløfterne betyder, at man gør noget som skole – at man handler. Kodekset er et løfte, skolerne giver i forhold til dem selv som enkeltinstitution og samtidig et løfte til det fællesskab, de er en del af som skoleform. Skolerne kan helt indlysende ikke lade være med at sætte fokus på samfundsansvar, fordi de som værdibaserede skoler tager deres skrevne værdisæt alvorligt.”

Foreningen ser frem til at kunne fortælle om og vise de mange gode eksempler på, hvordan medlemsskolerne konkret arbejder med kodekset og de 7 samfundsløfter i løbet af de næste år.

De 7 samfundsløfter

Skolen og omverdenen

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.

Skolens rummelighed og resultater

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Skolen til fremtiden

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

Skolens mangfoldighed

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

Skolen som forebyggende instans

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.

Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.

Foreningen Danmarks Private Skoler har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891. Danmarks Private Skoler er organisation for 168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser over hele Danmark. Her har 70.000 elever deres daglige skolegang.

---

Læs mere om det fælles kodeks for samfundsansvar – de 7 samfundsløfter her

Ingen skal undskylde valget af en fri og privat skole. Tværtimod skal de roses for at tage aktiv stilling. Den frie og private skoles tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der vil tilslutte sig skolens tilbud, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Hverken fordomme eller økonomi skal være en hindring for at vælge på den frie og private skole, skriver formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i dag i et debatindlæg hos Politiken Skolemonitor.

Læs hele debatindlægget her.

Hvis man virkelig mener, at folkeskolerne skal have mere frihed, kan de starte med at kigge på det lag af politikere og forvaltninger, der ligger mellem Christiansborg og lærer Hansen ude i klasseværelset, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.

Styringen af folkeskolerne har taget overhånd, og den spændetrøje, der er påsat lederne og lærerne på de enkelte folkeskoler, må løsnes.

Den frie og private skolesektor kender – om nogen – betydningen af at være ’fri’. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. Spørgsmålet er, om der politisk er den samme erkendelse, og om der reelt er mod til at stå ved ønsket om frihed til folkeskolerne.

Når der tales om mere frihed til folkeskolerne, tales der ofte om, at disse folkeskoler skal have frihed til at fravælge og fravige; fravælge de nationale test, fravælge folkeskolens afgangseksamen; frihed til at fravige bestemmelsen om skoledagens længde.

Hos os i de frie- og private skoler ved vi dog, at det ikke er nok blot at have frihed fra noget. En fri skole skal også have frihed til noget.

Der tales om, at den enkelte folkeskole skal have frihed fra noget og fravige det almindelige. Jacob Mark (SF) foreslår senest, at ’folkefriskolen’ kan fravælge folkeskolelovens faglige detailmål og i stedet ’stå mål med’ de overordnede krav samt, mere vidtgående, at ’folkefriskolen’ kan have et alternativt holdningsgrundlag, ganske som de frie og private skoler kan.

Dermed bliver det frie skolevalg – både folke- og frie og private skoler – et centralt værdispørgsmål for den enkelte familie.

Ingen over eller ved siden af bestyrelsen

At have reel frihed handler om meget mere og andet end at kunne definere skoledagens længde. Skal en skole være fri, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.

Spørger man i dag, hvem der har ansvaret for den enkelte folkeskole, vil svarene være mangeartede og af og til modstridende: Er det Folketinget? Regeringen? Ministeren? Ministeriet? Kommunalbestyrelsen? Borgmesteren? Skoleudvalget? Kommunaldirektøren? Skoledirektøren? Skoleforvaltningen? Skolebestyrelsen? Skoleledelsen? Lærerne?

I den frie- og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen. Men styringskæden er langt mindre. Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger er klart defineret og afgrænset; Skolens bestyrelse.

Bestyrelsen, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Forældre til elever ved skolen udgør skolens demokratiske grundlag og vælger den pågældende bestyrelse.

Bestyrelsen ved den frie- og private skole har fuld kompetence til at ansætte og afskedige skolens øverste leder. Skolens bestyrelse og ledelsen er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling. Der er ingen kommunal eller statslig indblanding. Skolen skal selvfølgelig virke indenfor lovgivningen og undervisningen skal »stå mål med folkeskolens«, men der er – i princippet – ingen højere ledelsesmyndighed.

Er skolen en succes, vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.

Det er en floskel at sige, at det handler om ledelse, men det ændrer ikke ved sandheden i udsagnet. Det endelige ledelses- og bestyrelsesansvar er afgørende at have placeret hos den lokale skole, hvis en grundskole skal være fri.

Lokal ledelsesret er afgørende, da skolens undervisningsprofil og værdimæssige skal kunne forklares og forsvares lokalt hos brugerne.

Kunsten at blande sig uden om

Hvis politikerne virkeligt mener, at de ønsker mere frihed til folkeskolerne, kan de i første omgang nøjes med at kigge på styringstrykket og beslutningskæden fra Folketinget og ud til den enkelte folkeskole. Der er mange lag af politikere og forvaltninger, inden lærer Hansen skal undervise i matematik i 8.b.

Understøt den lokale skoles bestemmelsesret. Giv ægte ansvar til skolebestyrelserne og den ansatte ledelse. Skab muligheder for, at den enkelte folkeskoles primære fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der er i skolen – og ikke på skiftende og diffuse politiske krav, afrapporteringer og detailmål etc.

Og så skal politikerne øve sig i det allersværeste; kunsten at blande sig uden om.

Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen. Lad forældrene præge skolens udvikling. Tillad, at skolerne i de enkelte kommuner udvikler sig forskelligt afhængig af deres beliggenhed og lokale særegenheder. Accepter, at der begås fejl og anerkend det som forsøg og lokal vilje til udvikling.

Der skal være frihed til at tage ansvar.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 20.08.2020

Billede | Klasse på Kirstine Seligmanns Skole – en privatskole i Vejle – efter genåbning

Frie og private skoler har, lige som de fleste andre af landets skoler, nu været genåbnede i nogle dage. Effektiv planlægning går forud, og særligt tryghed er omdrejningspunktet for opstarten.

Siden statsministeren fortalte, at dagtilbud og skoler igen kunne åbne fra d. 15. april, har ledelser og medarbejdere på institutioner, grundskoler og gymnasiale uddannelser rundt om i Danmark gjort deres til, at det er blevet muligt.

Der skal ikke herske tvivl om, at det har krævet en del for skolerne at åbne op igen.

Vigtigt med fleres perspektiv

Flere frie og private skoler har hen over påsken holdt ekstraordinære bestyrelsesmøder. På Riberhus Privatskole har ledelsen sammen med bestyrelsen holdt møder for at lave en plan for opstarten, der kunne sendes ud til forældrene i god tid inden genåbningen. Skolens lærere blev også inkluderet i processen, så de kunne byde ind med deres synspunkter. Skolens leder, Søren Ernst Lüdeking, fortæller til avisen JydskeVestkysten:

”Dette har været  medvirkende til at få andre perspektiver ind over skolestarten, som ledelsen ikke selv havde været opmærksom på”.

Afstandsmarkering og farvede elastikbånd

For at kunne overholde de Sundhedsstyrelsens retningslinjer og gøre det sundhedsfagligt forsvarligt at åbne op for eleverne, har flere af de frie og private skoler modtaget eleverne forskudt i løbet af de første dage og opdelt hver klasse i hold. På Kirstine Seligmanns Skole bød de onsdag d. 15. april velkommen til de første elever, i alt 4 klassetrin. Torsdag kom næste klassetrin og i fredags det sidste. Begrundelsen for den rullende opstart var at sikre en rolig, forsvarlig og god genåbning af skolen og indarbejde og opøve gode hygiejnevaner fra starten. Skolen har mange forskellige tiltag i forbindelse med genåbningen. Skolens leder Vibeke Juul Johansen nævner:

”Fortovet foran skolen har markerede linjer med to meters afstand. Det samme i porten ind til gården. Inden eleverne kommer inden for på skolen, skal de vaske hænder. Eleverne er desuden delt i grupper af 5, og hver gruppe har en farve. Da eleverne mødte i skole, lå der – ved deres navneskilt – et farvet elastikbånd til armen, som skal bæres hele skoledagen. I skolegården er legeaktiviteterne organiseret og opdelt i legestationer, som eleverne får anvist sammen med deres farvegruppe. Desuden har vi personale til at afspritte alle flader, dørhåndtag, gelændere , toiletter mv. Vi har sat kiler i alle døre, så berøring af dørhåndtag undgås”.

Tryghed er vigtig

På skolerne har det været vigtigt at skabe tryghed for elever, forældre og personale. Hos de frie og private skoler har det været muligt at gøre det på forskellig vis, da de er selvstændige enheder. Flere kan berette om, at det har været vigtigt at give forældrene god indsigt i skolens mange tiltag i forbindelse med genåbning:

“Selvfølgelig var der forældre, der blev bekymrede, da de hørte, at deres barn skulle i skole igen. Men vi forklarede dem om alt det, som vi gør for at passe på hinanden, og det gav tryghed”, siger Morten Asmussen til SønderborgNYT.

   Hos Helsinge Realskole har de valgt at sikre normalitet, og dermed tryghed, i forbindelse med genåbningen ved at sikre, at alle elever fra 0.-9. årgang har deres almindelige skemaer. 6.-9. årgang har naturligvis fortsat deres undervisning online, da disse klassetrin ikke er en del af den fysiske genåbning.

Det bliver godt igen!

   Der er ikke tvivl om, at det er en anderledes hverdag, som elever og personale må forholde sig til. Men det har fra flere af skolerne lydt, at der også har været stor glæde forbundet med at åbne op igen og se hinanden. Fra Brenderup Realskole forlyder det, at det var en festdag, da skolen igen kunne tage imod elever onsdag d. 15. april:

”Efter mange ugers hjemmeskole, kunne vi endelig holde skole for en del af vores elever igen. Mini0-til 5.klasse mødte i går ind til en noget anderledes skoleform med afstandskrav, mange forbehold, megen håndvask, meget udeundervisning og mange ændrede ting i løbet af dagen. Men solen skinner, og det er skønt at være tilbage på skolen sammen med klassekammeraterne og skolens voksne. Vores elever har taget fantastisk godt imod den nye skolehverdag og hjælper med at få det hele til at fungere. Og så skal det nok gå. Det bliver godt igen”.

Danmark er som resten af verden ramt af en frygtelig pandemi. Dette har medført, at store dele af det danske samfund er gået i stå. Regeringen har sammen med alle andre partier i Folketinget været nødsaget til at vedtage særbestemmelser, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig for bare en måned siden.

Regeringen og de øvrige partier har handlet fornuftigt og beslutsomt. Denne krise skal vi klare i fællesskab – det handler om mennesker – det handler om hele den danske befolkning, det handler om samfundet.

Skolerne prøver at finde balancen

På børne – og ungdomsområdet er institutioner, skoler og ungdomsuddannelser lagt øde.

På de frie og private institutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser blev der reageret meget hurtigt på statsministerens opfordringer på pressemødet om aftenen onsdag d. 11. marts. Allerede torsdag og fredag var skolerne affolket, og der blev etableret fjernundervisning, nødpasning og nødberedskab. De, der har behov, kan få deres børn passet og undervist på skolerne – og de særligt udsatte børn og unge bliver der fortsat taget hånd om.

Naturligvis er kvaliteten af tilbuddet til børn og unge ikke på niveau med den daglige undervisning og kontakt mellem lærere og elever. Et faktum, der er anerkendt af Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Men heller ikke hun betvivler, at alle lærere og medarbejdere bestræber sig på at gøre deres bedste for eleverne, samtidig med at de har stor opmærksomhed på balancen mellem ambitionsniveauet og forældrenes mulighed for medvirken, når de skal passe deres arbejde hjemmefra. Oveni det er der stor opmærksomhed på de svageste elever, som skolerne har en ekstra forpligtelse overfor.

Skolerne gør en fantastisk indsats og skal have anerkendelse for det.

Ingen skal være nødt til at skifte skole

Der er vedtaget flere hjælpepakker med henblik på at spænde et sikkerhedsnet ud under de familier og de virksomheder, der i denne svære tid kan få økonomiske problemer. Det er godt og fornuftigt. Forældrebetalingen er også – ligesom på de offentlige institutioner – fastholdt på de frie og private skoler. Skolerne har stadig udgifter svarende til almindelige forhold. Der kan naturligvis opstå udfordringer for enkelte forældre, der enten er hjemsendt uden løn eller er blevet afskediget. De enkelte skoler vil tage vare på disse familier med fripladser finansieret af driftsmidlerne, men hvis udfordringerne generelt bliver for store, vil en ekstraordinær statslig kompensation være hensigtsmæssig. Ingen børn og unge bør på grundlag af Corona-krisen være nødt til at skifte skole.

Det kan godt være, at mange undersøgelser dokumenterer en manglende tillid til politikere generelt, – Denne krise viser imidlertid, at når der er brug for det, så kan vi alle have tillid til, at der bliver handlet.

Tillid til det midlertidige

De mange love, bekendtgørelser og særbestemmelser, der vedtages i disse dage, bliver problematiseret for at være i strid med grundloven, og der er bekymring for, at denne ekstraordinære situation vil kunne bruges til at gennemføre ordninger, der også efterfølgende begrænser den frihed, vi i Danmark er så stolte af. Det er en teoretisk mulighed. Men det er svært at forestille sig, at nogen tænker på at føre ideologisk værdipolitik på baggrund af denne samfundskrise.

Danmarks Private Skoler har tillid til, at de midlertidige ekstraordinære tiltag, der er nødvendige i den nuværende situation, netop er midlertidige. Foreningen har tillid til, at når hverdagen kommer igen og tingene normaliseres, så er der det samme udgangspunkt for drøftelserne om, hvordan Danmarks skole- og uddannelsestilbud skal se ud som før krisen. Der vil stadig være frie valg til gavn og glæde for børn, unge og familierne – og i sidste instans for det danske samfund.

Den grundlæggende politiske uenighed omkring de forskellige skoleformer i Danmark vil også efter krisen gøre sig gældende. Men lige nu er denne uenighed underordnet og ligegyldig, for nu handler det om, at alle kommer bedst muligt gennem krisen.

Bragt  d. 24,03.2020 i Politiken Skolemonitor

Kort efter Første Verdenskrig åbnede Skærbæk Realskole. Skolen blev oprettet af dansksindede i den nordvestlige del af Nordslesvig[1] for at styrke dansk kultur. I dag har skolen et globalt udsyn og ser grænseegnens tosprogethed og dialekterne som unikke kvaliteter.

Da Skærbæk Realskole blev oprettet 1919, prægede særlige forhold Danmark. I 1864 havde Danmark tabt 2. Slesvigske Krig og havde måttet afgive Sønderjylland. Området kom under tysk herredømme, og Tyskland forsøgte at gøre det sønderjyske folk tyske i sprog, kultur og sindelag. Det danske sprog blev gjort forbudt i skolerne i og uden for timerne; undervisningsbøgerne var tyske, og det var Tysklands historie og geografi, der blev undervist i. Sådan foregik det indtil 1918, hvor Tyskland tabte Første Verdenskrig. Sønderjylland blev dog først genforenet med Danmark efter folkeafstemningen i 1920.

   Da genforeningen fandt sted, eksisterede Skærbæk Realskole imidlertid allerede. Skolen var blevet oprettet året forinden og var den første danske eksamensskole i Nordslesvig. Skolen blev grundlagt af de dansksindede i området for at styrke det danske sprog og kultur. Skolens oprettelse inden genforeningen i 1920 kunne lade sig gøre, da der fandtes en artikel, i det som siden skulle blive til Versaillestraktaten, der handlede om, at befolkningerne i de grænseområder, der igennem årene var blevet indlemmet i det tyske rige, skulle spørges om deres fremtidige tilhørsforhold. Hertil kom, at det tyske embedsapparat, ligesom resten af Tyskland, var udmarvet efter de godt fire års krig, og således ikke i stand til altid at håndhæve alle aspekter af tysk lovgivning.

Skole i forandring

Grundlaget for Skærbæk Realskole var i sin tid ønsket om at styrke danskhed og dansk sindelag. Som årerne er gået, er danskhed og dansk sindelag som definerende værdier for skolen ændret til visheden om, at man i en grænseegn eksisterer side om side, nationale tilhørsforhold og forskelle til trods. Skolen har som årene er gået skiftet fokus fra ”det danske” til ”det globale”. I skolens 100-års fødselsdagsskrift beskriver den tidligere skoleleder på Skærbæk Realskole, Mogens Lorentzen, skolens udvikling som en nødvendighed. »Vi skal i skolen tage pejling efter, hvad vi mener, eleverne får brug for i fremtiden. Vi kunne se, at globaliseringen ville komme til at præge tilværelsen på godt og ondt. Det kræver naturligvis færdigheder i fremmedsprog. Men det er ikke nok. Endnu vigtigere bliver kendskab til kultur i bred forstand […] Det er baggrunden for Realskolens beslutning om et internationalt program med rejser, med skoleudveksling i forskellige europæiske lande og med sprogskolekurser for 10. klasse i England og i Østrig.«

   Den tidligere skoleleder beskriver også, hvordan flere udviklingstiltag blev igangsat for hele skolen: Tidlig læseindlæring, tidlig sprogstart, fællestimer på tværs af klassetrin, værkstedstimer, udvikling af støtteundervisningen for elever med særlige behov, bevægelse og motorik m.m.

Skole ud af huset

Udover tidlig sprog- og læseindlæring, oplever eleverne også overnatninger, rejser og lejrture hvert år fra 0. klasse. Dem beskriver lærer Ellen Birgitte Kjær bl.a. således: »Rejserne giver en god mulighed for at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, børnene bliver vænnet til at rejse og opleve; være nysgerrige og interesserede i deres samfund. De fælles erfaringer, som klasserne får på disse ture, trækker vi på i det daglige arbejde på skolen. Ikke sjældent lyder det: ”Kan I huske, dengang vi….” Og så bliver der relateret til og talt om de gode oplevelser, man indtil videre har haft sammen.«

Skole i samfundet

Skolen tror på, at eleverne skal klædes på til et liv i en globaliseret verden. Det, mener skolen, kræver vurderingsevne, sproglige færdigheder og færdigheder i at kunne udtrykke sig på mangfoldige måder. Derfor prioriterer skolen, at eleverne får viden om egne og andres kulturelle rødder; at eleverne lærer at søge og sortere viden, og at eleverne lærer at kommunikere med mennesker i andre dele af verden.

   Skærbæk Realskole er et billede på, hvordan privatskoler udvikler sig ud fra de grundlag, de er dannet på, og i takt med det omkringliggende samfund. Skærbæk Realskole blev oprettet, fordi de dansksindede havde behov for en skole med danskundervisning. Siden er der blevet behov for en skole, hvor eleverne klædes på til globaliseringen.

Fakta om Skærbæk Realskole: Grundlagt: 1919 Klassetrin: 0.-10. klassetrin Antal elever: 269

[1] Almindeligvis skelnes der mellem betegnelserne ‘Sønderjylland’ og ‘Nordslesvig’ i forhold til det nationale tilhørsforhold. For en dansksindet er det ‘Sønderjylland’, mens en tysksindet vil referere til området som ‘Nordslesvig’

Giersings Realskole ligger i Odense centrum. Hovedindgangene til skolens bygninger går nærmest i ét med fortovet foran matriklen. Foran skolen flagrer Dannebrog i vinden. Til højre derfra, møder blikket en hvidpudset facade. Bygningen ligner en klassisk patriciervilla, men i noget større skala. Den er enkel og geometrisk i sin arkitektur, og på facaden står ”1924”. Længere nede ses en dobbelt trædør hvorover der står GIERSINGS REALSKOLE. Til venstre for den hvide bygning er der et rødt murstenskompleks. Det har mange vinduer og flade tage. Også her står der GIERSINGS REALSKOLE. Det har der gjort siden 2017. De to skolebyggerier kan ses som et billede på skolens sammensathed: Der er tydelige værdier og traditioner, men samtidig afsøges der hele tiden nye udviklingsmuligheder.

   I flere materialer fra Giersings Realskole, står der ”Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre”.

En faglig skole

Skolen arbejder bl.a. med omfattende evaluering, hvor der følges op på den enkelt elevs læring. Et af de nyere tiltag på skolen er fagkonferencer. Her mødes lærerne, der underviser i samme fag. I fællesskab med ressourcelæreren gennemgås hver enkelt elevs faglige udvikling, og der kigges på udviklingsmulighederne for lærerens videre arbejde med eleven. Løbende gennem indskolingen er ressourcelærerne også ude i klasserne for at se, hvordan den enkelte lærer underviser. På baggrund af disse observationer forholder ressourcelæreren og underviseren sig efterfølgende til didaktik og pædagogik. På den måde kan læreren sætte de rette rammer for hver enkelt elev og formå at give den rette støtte til eleven. Om det fortæller skolens leder, Poul Haahr Pedersen: »Når vi vil have et fagligt fællesskab, hvor fagligheden er udgangspunktet for det, vi er fælles om, så må vi også sørge for at give de rette betingelser for, at eleverne kan deltage i fællesskabet. Faglighed skal her ikke kun forstås som boglighed, men man kan også være god til musical, musik eller skak, som vi også har en masse af på skolen«.

Dannelse gennem sang og musik

Fra skolens store sal kan man hver morgen høre morgensang. Det er ikke kun skolens medarbejdere og elever, der deltager. Flere forældre møder også ind og er med. Alle ønsker hinanden en god morgen. Morgensangen skal give en følelse af fællesskab, og det er en del af skolens arbejde med dannelse. Skolen anser sang og musik som en adgang til læring og værdsættelse af traditioner og kulturværdier. »Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig«, forklarer Poul Haahr Pedersen.

    Det er karakteristisk for de frie og private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.

Selvevaluering og skoleudvikling

Der er krav til, at frie og private skoler løbende skal have evalueret sit virke ved tilsyn. Der er et statsligt tilsyn og et forældrevalgt tilsyn, som skolerne er underlagt. På Giersings Realskole har forældrene valgt selvevaluering som tilsynsform. Ud fra en statslig godkendt evalueringsmodel gennemgår skolen alt fra specialundervisning til skolens overholdelse af frihed og folkestyre-paragraffen. Skoleleder, Poul Haahr Pedersen, fremhæver det, som et godt udviklingsværktøj, der skaber et overblik over alle skolens tiltag. Samtidig finder han, at selvevalueringen giver en fordybelse i skolens virke, som er foranderlig og ændrer sig i takt med samfundets udvikling og skiftende krav. »Det, der er med til at tegne vores skole, er de forældre, elever, medarbejdere mv., der er her. Og det skifter. Derudover er vi i en foranderlig virkelighed. Med selvevalueringen forholder vi os hele tiden til det, vi gør, og vi inddrager dem, der er del af skolen«, fortæller skolelederen.

Demokrati og ligeværdighed

Går man først ind i det ene klasselokale og bagefter ind i det næste ved siden af, vil man bemærke, at de er forskelligt indrettet. Det er fordi, hver klasse sammen med lærerne har besluttet indretningen. På samme vis har eleverne i samarbejde med hver enkelt lærer besluttet et regelsæt, som tydeligt er italesat. Hos nogle af lærerne må eleverne f.eks. ligge ned og læse, når der er fordybelsestid. Nogle lærere tillader, at eleverne har kasketter på i undervisningen, andre gør ikke. Allerede fra 1. klasse foregår der demokratiske debatter om, hvordan klassen kan indrettes, og hvordan regelsættene skal være.

   Skolen udøver desuden nærdemokrati ved at have to elevråd. Et for udskolingen og et for de resterende årgange. Elevrådene stiller selv forslag til ændringer, men de bliver også inddraget, når skolen ønsker elevernes holdninger til nogle tiltag. F.eks. i forbindelse med renovering af toiletterne blev elevrådene inddraget. Her viste det sig, at skolen måtte ændre dens planer om unisextoiletter hos udskolingen. Som skolelederen beskriver det, så handler det om ligeværdighed: »Jeg fik det godt formuleret af en pige fra 4. klasse. Hun sagde, at når hun bl.a. taler med mig, så er det, som om hun er lige så meget værd, og hun må sige, hvordan hun har det. Det er så vigtigt!«.

”Vi er her for at lære og være fælles”

På Giersings Realskole vil de tilpasse deres skoletilbud, så det forbliver stærkt. Skolen skal opleves som en moderne og handlekraftig skole, der er værdibaseret i alt, hvad den gør. Faglighed og trivsel anses for at gå hånd i hånd. På Giersings Realskole vil de have, at det er fedt at være nørd. Det kan være i sprog, skak, novelleskrivning, matematik, musik eller noget helt andet. De vil en kultur, hvor det er velset at lære, dygtiggøre og udvikle sig. »Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det«, understreger Poul Haahr Pedersen afslutningsvis.

FAKTABOKS Grundlagt: 1866 Klassetrin: 0.-10. klasse Andre tilbud: SFO Antal elever: 753  Antal ansatte: 87

Tænketanken CEPOS har offentliggjort deres årlige undersøgelse af de danske grundskolers løfteevne. Analysen viser, at der er stor forskel på undervisningseffekten på de godt 1.400 grundskoler. Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne. Den tendens har i en årrække gjort sig gældende.

CEPOS har undersøgt, hvordan undervisningseffekten er på grundskolerne i Danmark. Tænketanken har med andre ord set på, hvor gode skolerne er til at øge elevers karaktergennemsnit ift. elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund bliver bl.a. beregnet ud fra elevernes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst m.v.

 CEPOS’ undersøgelse konkluderer, at de frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne. Derudover fremhæver CEPOS, at der er en betydelig grad af uforanderlighed i resultaterne.

Andre undersøgelser støtter op

Undersøgelser, som Danmarks Private Skoler har fået foretaget, støtter op om, at de frie og private skoler klarer sig bedst, når det kommer til at løfte eleverne. En Epinion-undersøgelse fra 2016 viser, at uanset socialøkonomisk baggrund opnår elever fra frie og private skoler et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskoler. Eleverne har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. De frie og private skoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.

En senere Epinion-undersøgelse fra 2018, bekræfter, at de frie og private skolers faglige løft af eleverne er størst for dem med en mere udsat socioøkonomisk baggrund, også når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning. Analysen viser desuden en klar tendens til, at de frie og private skoler lokalt løfter eleverne mere i en positiv retning end folkeskolerne. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de frie og private skoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men de frie og private skoler har en større løfteevne.

En tredje rapport udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA) 2019 viser, at frie og private skoler i højere grad end folkeskoler medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra frie og private skoler sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskoler. Dette gælder, når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en fri og privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de frie og private skoler også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne.

Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har lavet en undersøgelse fra 2015 omhandlende frie og private skoler, der kontinuerligt leverer en højere undervisningseffekt end forventet på baggrund af deres elevgrundlag. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence – kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne – personligt og fagligt – flytter og løfter sig mere.

Skoler kan lære af hinanden

Ifølge CEPOS tyder uforanderligheden i skolernes indbydes placeringer, at skolerne kan blive bedre til at lære af hinanden. CEPOS hæfter sig bl.a. ved, at der i analysens resultater er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået hos elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.

   Man kan lade sig inspirere af de frie og private skoler, der har friheden til at drive skole ud fra tydelige værdier og i vid udstrækning kan vælge undervisningens indhold og metode med hensyn til elevernes behov og indlæringsmåder. Et pejlemærke for alle samfundsansvarlige frie skoler er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres faglige eller sociale udgangspunkt.

Privatskolen Nakskov er en gammel realskole, oprettet i 1850, som hele tiden søger at forny sig og tilpasse sig samfundets udvikling. Værdierne fungerer som pejlemærke: Privatskolen vil sikre tryghed og en rød tråd i børnelivet.

Fakta om Privatskolen Nakskov Grundlagt: 1850 Klassetrin: 0.-9. klasse Andre tilbud: Vuggestue, børnehave og SFO Elevantal: 318 elever og 90 vuggestue- og børnehavebørn Antal ansatte: 53

Man er ikke i tvivl, når man går på Nørrevold – en gade, der strækker sig fra Nakskovs Toldbodskaj og til byens togstation – dérinde ligger Privatskolen Nakskov. Skolens navn står både på en rød murstensbygning fra 1800-tallet og med store blå bogstaver på en hvidmalet gavl ikke langt derfra. På gavlen kan man desuden se, at der tilbydes vuggestue, børnehave og SFO på matriklen. Foran og ved siden af gavlen går en stor flisebelagt skolegård med legepladser, klatrestativer og boldbaner.

   På den modsatte side af vejen har skolen cykelstativer og en parkeringsplads. Stativerne fyldes med cykler, uanset om det er sommer eller vinter. Parkeringspladsen bliver også benyttet flittigt til af- og pålæsning. Særligt nu, hvor flere, der bor et stykke væk fra Nakskov, har valgt skolen. Et fodgængerfelt foran skolen forbinder de to sider af Nørrevold med hinanden. På den måde kan alle komme trygt over vejen og ind på Privatskolen Nakskov.

 

Fokus på overgange

Det er ikke kun fodgængerfeltet foran skolen, der skal sikre en tryg overgang. På Privatskolen Nakskov har de prioriteret både at tilbyde vuggestue, børnehave, SFO og skole, så der kan bidrages til et sammenhængende børneliv med trygge rammer og overgange fra vuggestue til udskoling. Skolens vuggestue og børnehave kaldes Børnehuset og er en integreret institution. Her har vuggestuebørnene allerede kendskab til Børnehusets øvrige voksne og børn, når de starter i børnehave. Når børnene har et år tilbage i børnehave, bliver de samlet i en storbørnsgruppe. Gruppen får egne lokaler på skolen, men er stadig en børnehavegruppe og har deres børnehavepædagoger tilknyttet. I april inden skolestart begynder storbørnsgruppen i førskole og modtager undervisning af børnehaveklasselæreren. Børnehavepædagogerne er dog stadig med i førskole for at skabe en mere nænsom overgang. Efter sommerferien er overgangen fra børnehave og førskole til at gå i 0. klasse ikke så stor, da eleverne kender lærere og faciliteter.

 

Fokus på fællesskab

I skolegården løber børn og unge rundt i alle aldre. Da en elev vælter og slår knæet i jorden, er der med det samme nogle af de andre elever, der kommer til undsætning. Med fælles hjælp bliver den grædende elev hjulpet hen til gårdvagten. Det virker til, at eleverne kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det er også noget, som skolen arbejder for. F.eks. er der hvert år emneuger, hvor skolen bliver lavet om til en by med egen møntfod. Byen har bl.a. bager, skattekontor, bank café og biograf. Eleverne arbejder på de forskellige værksteder, modtager løn og betaler skat. Udover læringen, der er i det, bruger skolen også emneugerne til at ryste alle sammen fra vuggestue til udskoling. Eleverne bliver delt ud på de forskellige værksteder og lærer derfor hinanden at kende på tværs af årgange.

 

Fokus på trivsel

Skolens leder Henrik Christensen fortæller om skolen: »Som institution går vi naturligvis op i trivsel og faglighed, men hvad betyder det hos os? Det er jo her, at vi som privatskole har friheden til at omsætte det til vores hverdag. Vi har valgt at arbejde aktivt med ”Fri for Mobberi” og MOT-konceptet«.

   ”Fri for Mobberi” er pædagogiske materialer, som bidrager til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Dette arbejde starter allerede i vuggestuen. De yngste børn har f.eks. alle en bamseven, synger venskabssange og giver hinanden massage. Med eleverne tales der om fællesskab, venskab, drillerier og der arbejdes med bevidstheden om og evne til at sige fra på egne og andres vegne. Også skolens personale arbejder med fagmaterialer og aktiviteter, der styrker det interne arbejde med at håndtere mobning.

   For de ældste elever er der MOT-undervisning, som er forebyggende undervisning baseret på fortællinger, dialog, rollespil og øvelser, som skal give eleverne mod – mod til at leve, mod til at træffe egne valg, mod til at drage omsorg for hinanden og mod til at sige fra. Skolen ønsker derudover, at eleverne mærker medbestemmelse og deltager aktivt i skolens udvikling. Derfor støtter skolen i særlig grad elevrådet og deres arbejde. Rådet har bl.a. et særskilt budget, som de er med til at råde over og administrere.

 

Fokus på faglighed

Som gammel realskole ligger det i Privatskolen Nakskovs DNA at have et særligt fokus på faglighed. Skolen arbejder med Synlig Læring, og alle lærerne anvender evaluering som arbejdsredskab. Det betyder, at eleverne kender de overordnede mål for undervisningen, så de kan sætte indholdet i hver enkelt time ind i den store sammenhæng. Derudover sættes der individuelle mål for hver elev. Det varierer fra elev til elev, hvad succeskriteriet er. For hele tiden at kunne følge den enkelte elev, er feedback mellem elever og underviserne et centralt værktøj i synlig læring.

 

En skole med tydelige værdier

På skolen er det vigtigt, at værdierne kan mærkes i hverdagen: »Vi skal være tydelige i, hvad vi vil, og hvordan vi griber tingene an, ellers har forældrene ingen grund til at vælge os til. Men det mener jeg også, vi lykkes med«, understreger skolelederen, Henrik Christensen. Det er på baggrund af værdierne, at de forskellige konkrete tiltag er sat i værk. På den måde kan skolen skabe en rød tråd gennem børnelivet.

D. 11. november 2019 var uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, ansvarlig for Politikens leder: “POLITIKEN MENER: Fordel pengene. Gør privatskolers tilskud afhængigt af eleverne” (teksten er ophavsretlig beskyttet).  Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier reagerede ved at indsende et debatindlæg til Politiken, der skulle fungere som et svar. Desværre ønskede Politiken ikke at bringe foreningens debatindlæg. Debatindlægget kan i stedet læses her.

På forsiden af Politiken d. 11. november fremfører uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang sine og altså Politikens holdninger til, hvordan der skal drives politik på det frie skoleområde. Han ønsker landets fri- og privatskoler tillykke med, at tanken om at forældre skal have mulighed for et alternativt skoletilbud står stærkt, fordi der er bred politisk enighed om tilskud og koblingsprocent. Jacob Fuglsang burde rette sit tillykke mod samfundet i bred forstand: Vi har et politisk flertal, der bakker op om forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Et udtryk for at der, heldigvis, er opbakning til de rettigheder, der er formuleret i grundloven. Man kan kalde det ”et demokratisk overskud” eller blot ”en demokratisk selvfølge”.

Jacob Fuglsang klandrer Socialdemokraterne for at have stillet et forslag, der ”rammer alle privatskolerne” – med andre ord; at have stillet et forslag, hvor koblingsprocenten er den samme for alle frie og private grundskoler i Danmark. Han antyder hermed, at et forslag om en differentieret koblingsprocent, hvor de såkaldte ”veletablerede privatskoler i de store byer” skal have mindre, mens ”landsbyfriskolerne” skal have mere, ville have fået større politisk opbakning.

Det er netop sådanne udmeldinger, der får den frie skoleverden til at reagere med det, som Jacob Fuglsang beskriver som ”en paranoid reaktion” i forsvar for den frie skoletradition. Det er netop sektorens pligt at reagere, når nogen (uanset ideologisk observans) begynder at udpege særlige frie og private grundskoler som bedre eller mere betydningsfulde end andre, uanset hvor store eller små de er, uanset deres demografi og geografiske placering.

Kald det bare en ”paranoid reaktion”, men det er og bliver sektorens pligt at kæmpe for friheden til at drive skole med værdier og holdninger, der ikke er mainstream; at kæmpe for forældres og elevers ret til det frie skolevalg, det reelle frie skolevalg; at kæmpe for, at der er et økonomisk grundlag for skolerne, så det både er muligt at drive små og store skoler, skoler i byerne og skoler på landet.

Jakob Fuglsang og Politiken går ind for en tilskudsfordeling for de frie og private grundskoler efter Robin Hood-princippet: Tag fra de rige og giv til de fattige. Lad det være understreget: Der står ingen tilbage i den frie skolesektor, der nægter at tage del i diskussionen om en tilskudsfordeling, der afspejler det samfundsansvar, skolerne tager. Men vi vil have diskussionen på baggrund af en bred definition af samfundsansvaret, der ikke kun forholder sig til kvantitet, men også til kvalitet, og vi vil have diskussionen på baggrund af fakta. Ikke på baggrund af letkøbte påstande og myter om særlige ”elite” eller ”udsatte” grupper af frie og private grundskoler.

Fakta er, at frie og private grundskoler beliggende i de større byer har elever, hvis forældre har lidt bedre økonomi og er lidt bedre uddannede. Det afspejler den generelle befolkningssammensætning i byerne, hvor leveomkostningerne i øvrigt også er højere. Og vice versa, når det kommer til det såkaldte ”Udkantsdanmark”. Fakta er også, at koblingsprocenten IKKE er den samme for alle frie og private grundskoler med det system, der er i dag. Det skyldes den måde tilskuddet omfordeles mellem skolerne. Mange tror fejlagtigt, at alle frie og private grundskoler modtager 76 % i tilskud. Deloitte har undersøgt det, der kan kaldes for ”den reelle koblingsprocent” for hver enkelt fri og privat grundskole i landet. Der er skoler, der reelt modtager statstilskud svarende til en koblingsprocent på over 100%, mens andre skoler skal klare sig med en koblingsprocent på 67%. De mindste skoler, der oftest ligger i de tyndt befolkede områder- eller er nystartede skoler, modtager det højeste tilskud, mens det er skoler med et elevtal på 600-700 elever, der oftest ligger i de større byer, der modtager det mindste tilskud.

Derudover viser Deloitte-analysen, at det er de skoler, der modtager de mindste tilskud, der har den højeste forældrebetaling.

Den nuværende tilskudsmodel tager allerede højde for et differentieret tilskud til skolerne. At der er forskel, er helt i orden. Der er stordriftsfordele, og naturligvis skal det være muligt at drive frie og private skoler overalt i landet – også de steder, hvor man ikke kan etablere store skoler, fordi befolkningsgrundlaget er vigende.

Men! Tilbage til det ideologiske: Frie skoler er ikke – og skal ikke være – oprettet for at løse statslige eller kommunale behov. Frie skoler skal netop være frie. Private. Civile. Funderet i den ide og det værdigrundlag, at lokalt forankrede skoler, med stærkt ejerskab fra elever, forældre og ansatte, kan noget helt særligt. Frie og private skoler eksisterer, fordi der er nogen, der VIL dem. Ellers er de der ikke.

Hvem skal have forsyningspligten på skoler i Danmark? Er det staten, via offentlige skoler, eller er det staten, via private udbydere? Nej til det sidste! Den udliciterede folkeskole er et angreb på tanken om, at frie og private skoler skal være et alternativ til den offentlige skole. Frie og private skoler skal ikke være en erstatning for den offentlige skole.

DP/12. november 2019

Fri- og privatskolerne skal reguleres, skrev DSU-formand Frederik Vad Nielsen for nylig i et debatindlæg og kom med syv bud på hvordan. Formand for Danmarks Private Skoler forholder sig her til alle forslagene.

Den får ikke for lidt på retorikken, når Frederik Vad Nielsen går til kamp mod den påståede »skæve skoleudvikling« og de frie og private skoler. »Hvis vi ikke kan få jer på økonomien, så har vi andre metoder,« synes tankegangen at være, når Frederik Vad Nielsen fremlægger 7 konkrete bud på, hvordan de frie grundskoler kan reguleres.

For os, hvis hjerter banker for de frihedsrettigheder, der fremgår af grundlovens paragraf 76; skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten, er det svært at holde et suk tilbage. Trods det, vil vi rigtig gerne tale om Frederiks Vad Nielsens »7 bud«.

Angående tilsynet

Frederik Vad Nielsen vil sikre troværdigheden om tilsynet. Tilsynet er dog mere end troværdigt. Og ganske effektivt. Det er Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie og private skoler. De seneste år er tilsynet udvidet og skærpet på alle leder og kanter, og det har betydet, at frie og private skoler har drejet nøglen om, fordi de ikke har levet op til kravene. Tilsynet virker. Og det er godt.

Det er forældrekredsen på den frie og private skole, der vælger en tilsynsførende. Ikke skolen. Det er forældrenes tilsynsførende, der i øvrigt er kvalificeret, habil – og uafhængig af bl.a. skolens ledelse og bestyrelse – uddannet og godkendt og certificeret af Undervisningsministeriet. Vi taler her om det skolenære og lokale tilsyn. Vi er tilbage ved grundlovens paragraf 76. Det omhandler nemlig balancen mellem forældreretten og skolefriheden på den ene side – og politikernes behov for kontrol på den anden.

Angående elevdemokratiet

Frederik Vad Nielsens andet og sjette bud handler i bund og grund om elevernes ret til at varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Og lad os lige slå fast: Det er en ret, de allerede har lovfæstet i Lov om friskoler og private grundskoler.

De har ret til at danne et elevråd, hvis det er det, de vil. Men eleverne er frie og behøver ikke at varetage deres interesser på en bestemt måde, som eleverne i folkeskolen skal. Elever på frie og private skoler kan vælge andre strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres interesser.

Undervurder ikke styrken i anderledes måder at lave demokratiske fællesskaber på. Ægte indflydelse og demokratisk dannelse vokser, hvor dannelse og medborgerskab er ægte, levende værdier og ikke en del af en forudbestemt struktur, der kan tangere en skueproces.

Du kan læse Karsten Suhrs debatindlæg på Skolemonitor

Trivsel – fordi det giver mening

Trivsel er vigtigt – også på de frie og private skoler. Men grisen bliver ikke tungere af at blive vejet på en helt bestemt måde. Der laves allerede undersøgelser, der evalueres og laves handleplaner, og det er godt. Ikke fordi det er pålagt, men fordi det giver mening.

Den nationale trivselsmåling er forsat frivillig for de frie og private grundskoler, og det ønsker vi fastholdt. Frie og private skoler har pædagogisk og metodisk frihed til at nå skolens mål. Også på dette punkt. I øvrigt er de frie og private skoler pålagt samme krav til sikre et godt undervisningsmiljø – herunder et godt psykisk undervisningsmiljø – jf. Undervisningsmiljøloven – som andre undervisningsinstitutioner i Danmark.

Hvis de frie og private skoler ikke lever op til dette, stemmes der med fødderne. Skolen mister elever, og den lukker (til forskel fra folkeskolerne).

Angående censorringe

De frie og private skoler skal deltage i de kommunale censorringe, skriver Frederik Vad Nielsen. Ja, tusind tak, siger vi. Samarbejdet foregår upåklageligt de fleste steder, men der er desværre flere eksempler på kommuners manglende vilje andre steder. De frie og private skoler er underlagt samme prøvebekendtgørelse som folkeskolerne, hvor krav for gentagen og gensidig censur er præciseret. Også her er tilsynet ved ministeriet stærkt opmærksomt.

Både de frie og de offentlige skoler handler dog som udgangspunkt korrekt, fornuftigt og ansvarligt i forhold til censur, men det må også anerkendes, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen i praksis. Mange skoler – folke- og frie – må sidde i censornetværk, der dækker store geografiske områder, for at finde kvalificerede og kompetente censorer til deres prøveafvikling.

Angående kommunal anvisningsret

Vi er helt åbne over for muligheden for samarbejde med kommunerne vedrørende henvisning af elever. Det er en mulighed, der allerede er i lovgivningen. Men viljen skal komme fra alle parter.

Da flygtningestrømmene var på deres højeste i 2015, markerede den frie skolesektor tydeligt, at den ønskede at tage ansvar for de børn, der fulgte med. Det nødvendige lovarbejde blev udført, og mange frie og private skoler henvendte sig til kommunerne for at tilbyde deres hjælp, men uden at kommunerne valgte at benytte sig af tilbuddene.

Vi vil gerne indgå i dialog om optag af elever, herunder optag af bestemte svagere grupper af elever, men det, vi aldrig vil kunne omgå, er grundlovens paragraf 76 og forældrenes rettigheder. Børnene er forældrenes, ikke statens – eller kommunens. Ingen tredje part skal beslutte, om en bestemt elev kan optages på en fri og privat skole, undtagen den pågældende skole, den pågældende elev og forældrene.

Angående bedre fripladsmuligheder

Det er en helt oplagt knap at skrue på. De frie og private skoler bliver ofte kritiseret for ikke at rumme en differentieret forældregruppe. Kritikken baserer sig altid i forhold til et landsgennemsnit og tager bl.a. ikke højde for skolernes geografiske placering. At vælge en fri og privat skole til sit barn betyder, at der hver måned skal betales skolepenge. For de mindre bemidlede vil det betyde væsentlige prioriteringer i familiens økonomi.

Danmarks Private Skoler har for at imødekomme denne udfordring adskillige gange foreslået at arbejde med fripladserne. Vi er fortsat parate. I foråret foretog foreningen en intern undersøgelse af, hvordan medlemsskolerne benytter fripladsordninger, og om skolerne lægger driftsmidler til puljen. Undersøgelsen viste, at et flertal af skolerne benytter egne driftsmidler til at forhøje det statslige fripladstilskud.

En styrket fripladsordning vil medføre, at flere forældre får et reelt frit skolevalg. Midlerne er netop øremærket til forældre med lav indkomst.

Uden friheden er de frie skoler ikke mere

Flere af Frederik Vad Nielsens konkrete forslag går direkte imod grundlæggende frihedsrettigheder i den frie skoleverdens eksistensgrundlag. Uden friheden er de frie skoler ikke mere. Måske er det i virkeligheden målet? Danmarks Private Skoler vil også en bedre folkeskole. Men ikke på bekostning af det frie skolevalg. Giv folkeskolerne bedre ressourcer og mere frihed. Brug energien på at forbedre forholdene i folkeskolen, Frederik Vad Nielsen.

Debatindlæg bragt d. 18.11.2019 på Politiken Skoleliv (skolemonitor.dk)