Danmarks Private Skoler

Blog

  • Har I deltaget? | Medlemsundersøgelse “Kodeks – de 7 samfundsløfter”

    Har I deltaget? | Medlemsundersøgelse “Kodeks – de 7 samfundsløfter”

    Foreningen har bedt skolens øverste leder svare på spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse om skolens arbejde med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

    Der er desværre relativt mange, der ikke har besvaret spørgeskemaet endnu eller kun har besvaret det delvist.

    Det har stor betydning for foreningen, at så mange medlemsskoler som muligt deltager, for at vi for alvor kan bruge undersøgelsen til at skabe viden om det arbejde, I laver på skolerne, og for at vi kan bruge resultaterne, når vi varetager skolernes interesser.

    Link til undersøgelsen er genudsendt til skolens øverste leder mandag d. 13. december. Vi håber, at skolens leder vil tage sig tid til at besvare undersøgelsen eller videresende mailen med linket til en anden i skolens ledelse med indsigt til at besvare spørgsmålene. Linket offentliggøres ikke i denne artikel. Hvis skolens øverste leder ikke har modtaget en mail med link til undersøgelsen, bedes skolen skrive til sd@privateskoler.dk

    Spørgeskemaundersøgelsen er anonym. Det tager estimeret 9 minutter at svare på spørgeskemaet.

    Foreningen holder spørgeskemaundersøgelsen åben til og med den 4. januar 2022.

  • Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Debat | Bæredygtig udvikling: Det forventes, at skoler bidrager

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. december 2021 under overskriften:
    “Den første skole i landet har redegjort for skolens bæredygtige udvikling – flere er heldigvis på vej”

    Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.

    Bæredygtige tiltag

    Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.

    Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed

    Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.

    Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.

    Det forventes, at skoler bidrager

    Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne. 

    Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.

    [1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

    [2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • AFLYST- Reception på Søborg Privatskole & Skovbørnehave

    AFLYST- Reception på Søborg Privatskole & Skovbørnehave

    Afskedsreception

    Grundet de seneste anbefalinger fra regeringen aflyses receptionen d. 16. december 2021.

    Efter mere end 23 års ansættelse, hvoraf de sidste 20 år som skoleleder, har Lars Willer valgt at stoppe på Søborg Privatskole & Skovbørnehave.

    Receptionen vil blive afholdet, når det igen bliver muligt at mødes.
    Det bliver udsendt en ny invitation, når datoen er fastlagt.

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 4)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 4)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt #FPnyt nr. 4 om webinarer, øveprøver II, aflysning af prøve pga. covid-19, prøveresultater, formidling af karakterer og spørgeskema om FPnyt.

    FPnyt nr. 4Download

  • Finanslov 2022

    Finanslov 2022

    Regeringen og  Socialistisk Folkeparti, Radikale, Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne offentliggjorde d. 7. december deres aftale om Finanslov for 2022. Der er ikke meget nyt for vores skoler ift. det fremsatte finanslovforslag, men blot nogle mindre opmærksomhedspunkter.

    Grundskolerne

    For finansåret 2022 sker der som udgangspunkt ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. 

    Taksterne til specialundervisning falder med 7% grundet et stadig stigende antal elever hos de frie grundskoler, der har behov for specialundervisning eller pædagogisk støtte.

    En opdateret tilskudsberegner kan findes her

    Gymnasier

    For finansåret 2022 sker der, efter de meldinger vi har fået, heller ikke ændringer i gymnasiernes tilskud i forhold til de allerede udmeldte takster.

    I de allerede udmeldte takster er indregnet en besparelse vedrørende Statens Indkøbsprogram (15. år i træk). Der er endvidere varslet en besparelse fra 2023 på beståelsestaxametret til finansiering af det nye elevfordelingsprogram.

    En opdateret tilskudsberegner kan findes her

  • Referat af årsmøde 2021

    Referat af årsmøde 2021

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har afholdt årsmøde d. 29. – 30. oktober 2021 på Nyborg Strand.

    Referatet kan læses her:

    Referat årsmøde 2021Download

  • Whistleblowerordninger og ordninger ifm. uønsket adfærd

    Whistleblowerordninger og ordninger ifm. uønsket adfærd

    Foreningen ønsker med nærværende orientering at informere om de gældende krav og anbefalinger, der vedrører whistleblowerordninger samt redegøre for selve brugen og rækkevidden af begrebet whistleblowerordning, herunder hvordan brugen af begrebet kan føre til misforståelser.

    Begrebet whistleblowerordning fremkommer i mange sammenhænge, når der tales om forebyggelse af uønsket eller krænkende adfærd. Således er det også et begreb, der vinder indpas i lovgivningssammenhænge og i den politiske retorik.

    Lov om beskyttelse af whistleblowere. Interne whistleblowerordninger (medarbejdersporet)

    EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser. Direktivet indebærer bl.a., at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Folketinget har på den baggrund vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven giver bl.a. hjemmel til, at whistleblowerens identitet kan holdes fortrolig.

    Selve loven træder i kraft den 17. december 2021.

    Lovens kapitel 3, der omhandler interne whistleblowerordninger, har virkning for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte fra den 17. december 2023.

    Find loven her

    Foreningen arbejder i øjeblikket på at skaffe det bedst mulige grundlag for at vejlede medlemsskoler med mere end 50 medarbejdere i forhold til den interne whistleblowerordning. Foreningen anbefaler, indtil et klart grundlag foreligger, at medlemsskolerne kontakter foreningens sekretariat, såfremt der for nuværende ønskes at tage skridt til konkrete tiltag på gymnasiet.


    Anbefaling om ordninger for at forebygge uønsket adfærd på uddannelsesinstitutioner (elevsporet)

    I juni 2021 modtog gymnasierne en henvendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af et regeringsinitiativ. Overskriften var: ”Whistleblowerordning om seksuel chikane på uddannelsesinstitutioner”. Heri kunne man læse, at Regeringen opfordrer ungdoms- og voksenuddannelser til at etablere whistleblowerordninger for eleverne.

    Siden henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet har foreningen arbejdet på at få en afklaring på betydningen af denne opfordring for gymnasieskolerne. Følgende står foreløbigt klart:

    Selv om henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet, og den underliggende regeringsopfordring, taler om ”whistleblowerordning” og ”muligheden for anonyme henvendelser”, så er der for nuværende ikke lovgivningsmæssig hjemmel til, at det enkelte gymnasium kan sikre ”anmelderen” fuld anonymitet.

    Det er foreningens opfattelse, at muligheden for anonymitet ligger underforstået, når man bruger begrebet ”whistleblowerordning”. Foreningen vil derfor opfordre skolerne til at undgå at benytte begrebet ”whistleblowerordning” i sammenhæng med ordninger, som skolen evt. etablerer med henblik på, at elever kan henvende sig, hvis de har oplevet krænkende adfærd, herunder seksuelle krænkelser.

    Dette forhindrer ikke skolerne i at etablere procedurer og processer for at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” som en del af arbejdet med at sikre dannelse, god trivsel og et godt undervisningsmiljø.

    Arbejdet med at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” kan indbefatte skolens kultur, skolens processer og skolens strukturer. Skolen kan nå frem til, at det er til gavn for alle at have særlige procedurer for indberetning af uønsket krænkende adfærd, der indebærer en grad af fortrolighed, men det vil være uhensigtsmæssigt at love og signalere ”anonymitet”, da der som nævnt ikke er lovhjemmel hertil.

    Foreningen arbejder på at skriftliggøre en række gode råd til skolerne i relation til ovenstående. Kontakt i øvrigt foreningens rådgivere for spørgsmål relateret til undervisningsmiljø.

    —

    Det er af flere grunde en god idé at adskille de to spor ”medarbejdersporet” og ”elevsporet” som beskrevet ovenfor:

    • Medarbejdersporet er lovfæstet. Det er noget, skoler med et vist antal ansatte skal følge. Der er hjemmel til anonymitet og anden beskyttelse af den, der anmelder (whistlebloweren).
    • Elevsporet er ”en opfordring”. Der er ikke noget i loven, der tilsiger, at skolen SKAL have en ordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd. Til gengæld siger loven, at skolen SKAL sikre et godt og trygt undervisningsmiljø. Der er ikke hjemmel til at sikre anonymitet i en elevordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd.
  • Vinterprøverne | Mulighed for lokal håndtering af COVID-19-fravær

    Vinterprøverne | Mulighed for lokal håndtering af COVID-19-fravær

    Et flertal i den politiske følgegruppe for COVID-19 er blevet enige om, at der for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse gives mulighed for lokalt at aflyse prøver for elever, der pga. COVID-19 er forhindret i at aflægge prøven i vinterterminen 2021/22. I stedet vil eleverne få ophøjet standpunktskarakter til prøvekarakter. 

    Der gives lokal mulighed for, at skoler og institutioner kan aflyse en elevs prøve i følgende tilfælde: 

    Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod COVID-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.

    For en enkelt og kursist elev på grund af elevens sygdom. Det gælder, uanset om eleven er syg med COVID-19 eller anden sygdom. Det er altså uafhængigt af årsagen til sygdommen.

    Hvis eleven eller kursisten på grund af COVID-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

    For mundtlige prøver skal institutionens leder vurdere, om det er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, før en prøve aflyses. Kan den mundtlige prøven afholdes senere i prøveterminen, udsættes prøven hertil.

    Eleven eller kursisten vil ved en aflyst prøve i stedet få ophøjet sin afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter.

    Reglerne gælder for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke. 

  • Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Samfundsansvar | Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

    Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

    Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

    Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

    Vi må tage vores egen medicin

    På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

    ”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

    Vil gerne inspirere

    Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

    På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

    ”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

    Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

    På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

    Kodeks for samfundsansvar

    I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

    ”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

    Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

    Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

    Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her

    [1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

  • Overenskomst HK | OK21-24

    Overenskomst HK | OK21-24

    ”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf. I den kan man læse om løn- og ansættelsesvilkår for kontorpersonale, der helt eller overvejende er beskæftiget med administrativt arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier.

    ”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf.

    Find overenskomsten her

    Skolerne vil snarest modtage overenskomsten i fysisk kopi. Den sendes direkte til skolens kontor.

    Skolerne og kontorpersonalet vil opleve, at der i overenskomsten er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst.

    Vi opfordrer skolerne til at kigge overenskomsten igennem, da der er sket større og mindre ændringer. De større ændringer, og informationer om hvornår de træder i kraft, fremgår også af forhandlingsprotokollatet, som kan findes her (link).

    Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat har den samme opfattelse; at samarbejde på alle niveauer er det bedste udgangspunkt. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Vi mener, at den aftale, der er indgået, og som nu foreligger fysisk og som pdf, også på skolerne bedst vil kunne udvikles i et samarbejde mellem de lokale parter.

    Spørgsmål og kommentarer er – som altid – velkomne. Kontakt en af nedenstående rådgivere.

  • FP | Regler for optagelse ved manglende praktisk/musisk prøve

    FP | Regler for optagelse ved manglende praktisk/musisk prøve

    Orientering om regler for optagelse på gymnasiale uddannelser ved manglende aflæggelse af 8. klasseprøven i de praktiske/musiske (valg)fag.

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet orienterer i brev til skolerne følgende om reglerne for optagelse på gymnasiale uddannelser for elever, som mangler at aflægge den obligatoriske prøve i 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag:

    ”Baggrunden for styrelsens orientering er, at styrelsen har modtaget spørgsmål til, hvordan elever, der ikke har kunnet aflægge prøven, fx fordi eleven har gået på en prøvefri skole i 8. klasse, fordi eleven har været i udlandet i 8. klasse, eller fordi eleven ikke har gået i 8. klasse, er stillet i forbindelse med ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse.

    Problemstillingen omfatter ikke elever, som i skoleåret 2020/2021 fik ophøjet deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer efter bestemmelserne i grundskole-nødprøvebekendtgørelsen. Der kan dog fortsat være elever, som gik i 8. klasse i 2020/2021, som ikke har en standpunktskarakter eller en prøvekarakterer i valgfaget af de årsager, som er nævnt ovenfor.

    Styrelsen orienterer med dette brev ligeledes om beregningen af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen gældende fra indeværende skoleår 2021/22.

    Regler for gennemførelse af den praktiske/musiske valgfagsprøve

    (Folkeskolen red.**) Skolen skal på 7. og 8. klassetrin tilbyde valgfaget håndværk og design og kan tilbyde valgfagene billedkunst, musik og madkundskab. Eleven skal vælge et af de udbudte valgfag.

    Eleven skal ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, som eleven har valgt. I skoleåret 2020/21 blev prøven i de praktiske/musiske valgfag aflyst, og eleverne har i stedet fået deres afsluttende standpunktskarakter ophøjet til prøve-karakter. 2

    Retskrav på optagelse på gymnasial ungdomsuddannelse

    For at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse skal en ansøger opfylde en række betingelser fastlagt i lov om de gymnasiale uddannelser. En af betingelserne for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse eller hf efter 9. klasse er blandt andet, at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Det er en forudsætning for at bestå folkeskolens afgangseksamen, at eleven opnår mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og den praktiske/musiske valgfagsprøve på 8. klassetrin.

    Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå retskrav på optagelse, indkaldes til en optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale. Det gælder dog ikke for ansøgere til hf efter 9. klasse, der alene kan optages via reglen om retskrav.

    Elever fra prøvefrie skoler og hjemmeunderviste elever

    Elever, som ikke har mulighed for at aflægge prøve på en skole, enten fordi skolen er prøvefri, eller fordi eleven bliver hjemmeundervist, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister.

    En elev, der ønsker at aflægge prøve som privatist, skal henvende sig til kommunalbestyrelsen, som skal imødekomme denne anmodning senest 1. oktober forud for prøvetermin december/januar og 1. februar forud for prøvetermin maj/juni.

    Elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse

    Det er ikke muligt at aflægge den praktiske/musiske valgfagsprøve i 9. klasse. Derfor vil elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse, ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse. Det betyder, at disse elever ikke vil kunne opnå retskrav på optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse efter 9.- og 10. klasse. Disse elever skal til en optagelsesprøve.

    Beregning af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen

    Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt en for hver af de øvrige obligatoriske prøver på 8. og 9. klassetrin. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.”

    **Den frie grundskole skal stå mål med undervisningen, der gives i mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag.

    Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde valgfag.

    Den frie grundskole beslutter selv hvilke eller hvilket af folkeskolens praktisk/musiske fag i udskolingen, den vil stå mål med (håndværk og design, madkundskab, billedkunst, musik).

    Den frie grundskole fører til prøve i mindst ét praktisk/musisk fag, med mindre skolen har meddelt, at den er helt prøvefri.

    De frie grundskoler, der afholder prøver, skal udbyde prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag, ligesom folkeskolerne.

    Aflæggelsen af prøven på 8. klassetrin er en forudsætning for, at eleven har aflagt folkeskolens afgangseksamen ved afslutning af 9. klasse.

    Uanset om skolen er prøvefri eller ej, skal skolens undervisning fortsat ”stå mål med” undervisningen i et praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

  • FP | Opfølgning på udfordringer med hjælpeprogrammer og tjenester

    FP | Opfølgning på udfordringer med hjælpeprogrammer og tjenester

    Børne- og Undervisningsministeriet ved STUK, Kontor for Prøver, Eksamen og Test har udsendt denne meddelelse vedr. opfølgning på udfordringer med hjælpeprogrammer og tjenester i prøvetermin maj/juni 2021:

    “Ved prøverne i dansk FP9 og FP10 i sommerterminen i maj 2021 oplevede nogle skoler at have problemer med adgangen til hjælpeprogrammer og tjenester, herunder oplæsningsprogrammet AppWriter og flere online ordbøger.

    Styrelsen er meget opmærksom på, at disse udfordringer ikke skal gentage sig. Vi har derfor været i dialog med de fleste udbydere af de hjælpeprogrammer og tjenester, der anvendes af eleverne i forbindelse med prøverne. De er alle meget opmærksomme på problematikken og har iværksat tiltag, der gør, at de ikke forventer lignende situationer fremover.

    Inden længe afvikles der igen skriftlige prøver i december/januar terminen. Hvis skolen, mod forventning, skulle opleve udfordringer med hjælpeprogrammer eller tjenester ved disse prøver, skal skolen kontakte den pågældende udbyder for at få udbedret fejlen. I den tid, der går inden programmerne virker igen, kan eleven holde pause fra prøven, og prøvetiden kan forlænges med den tid, udfordringerne har stået på. Eleverne skal holdes under opsyn i hele pausen, og de må ikke kommunikere med andre. Hvis skolen har brug for hjælp til at håndtere situationen, herunder hvis der går lang tid med at udbedre fejlen, kan skolen kontakte supporten i STUK på 3392 6100 eller på fp@stukuvm.dk for vejledning.

    Styrelsen er også meget opmærksom på, at de elever, der har oplevet udfordringer ved prøverne i maj, tilbydes en omprøve, hvis skolens leder vurderer, at udfordringerne har haft betydning for karakterfastsættelsen. Se den vejledning om mulighed for omprøve**, som blev sendt til alle skoler den 7. maj 2021. Hvis Skolens leder vurderer, at der er sådanne elever, der endnu ikke er tilbudt en omprøve, bedes skolen hurtigst muligt kontakte de pågældende elever. Hvis de takker ja til tilbuddet om omprøve, skal skolen hurtigst muligt kontakte styrelsen for tilmelding af disse elever til de skriftlige prøver i december/januar prøveterminen på fp@stukuvm.dk.”

    **Vejledning-om-mulighed-for-omproeveDownload




  • Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Debat | Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik

    Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

    Debatindlæg:

    Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

    Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

    Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

    Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

    Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

    Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

    Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

    De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

    På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

    Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

    Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

  • Mulighed for lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver til sommer

    Mulighed for lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver til sommer

    Nogle af de fag, der løber over flere år, som skal afsluttes med prøve til sommer, har været påvirket af nødundervisning uden fysisk fremmøde, mener flere partier.

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en pressemeddelelse (11.11.21):

    “Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Frie Grønne og Alternativet, er enige om, at der skal gives lokal fleksibilitet til at udforme de mundtlige prøvespørgsmål til de kommende prøver til sommer. Det gælder både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.

    For de mundtlige prøver i grundskolens 8.- og 9. klasse betyder det konkret følgende: Der etableres lokal mulighed for at justere prøvegrundlaget, så der ikke formuleres prøvespørgsmål til de dele af faget, der alene er gennemgået som nødundervisning uden fysisk fremmøde. Denne mulighed etableres også for mundtlige gymnasiale prøver (dvs. mundtlige prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt stx og eux).

    Det skal understreges, at nødundervisningen har fungeret godt mange steder, og at der kan være forløb, der er gennemgået som nødundervisning, som det giver mening at eksaminere i.

    For prøver i 10. klasse indføres der ingen ændringer, da prøvegrundlaget i 10. klasse i udgangspunktet baserer sig på den undervisning, som eleven modtager i 10. klasse.

    Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke.”

    Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her

  • Forsøgsordning | Refusion af udgifter til scenekunst til private grundskoler og ungdomsuddannelser m.fl.

    Forsøgsordning | Refusion af udgifter til scenekunst til private grundskoler og ungdomsuddannelser m.fl.

    Ikke-kommunale institutioner får, i en forsøgsordning frem til 2026, mulighed for at få dækket udgifter til køb af forestillinger af børneteater og scenekunst for unge. Dette sker med ikrafttrædelsen af ”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge” d. 27. oktober 2021.

    Staten refunderer op til 50 pct. af udgiften ved ungdomsuddannelsers, private skolers og private daginstitutioners køb af hele professionelle forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst. Definitionerne på børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst kan læses i bekendtgørelsen.

    Refusionsberettigede udgifter er udgifter ved køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, når disse købes af ungdomsuddannelser, private skoler eller private daginstitutioner. Der er en række udgifter, der ikke ydes refusion til. Læs mere om dette samt om refusionsprocent, frister, forhåndsbooking af køb af forestillinger, ansøgning om straksrefusion og om udbetaling og regulering af straksrefusion i bekendtgørelsen.

    Der findes ikke pt. en vejledning til bekendtgørelsen. Foreningen har fået oplyst, at Slots- og Kulturstyrelsen er i gang med at udarbejde en sådan.

    Læs hele bekendtgørelsen her:

    ”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge”

  • Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Holbæk Private Realskole | Virkelighedsnært indblik i kommunalpolitik

    Der er mange måder at arbejde med demokratisk dannelse på i skolen. Holbæk Private Realskole har brugt kommunalvalget som anledning til at give eleverne indblik i de demokratiske processer i en kommunalpolitisk kontekst. I den forbindelse har de haft besøg af bl.a. borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

    Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.

    Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet

    På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.

    Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:

    ”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”

    Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel

    Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:

    ”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”

    Demokratisk dannelse er også samfundsansvar

    Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:

    ”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:

    ”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”

    —

    ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

    Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: http://www.kladde.dk/samfundsansvar

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 3)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 3)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt #FPnyt nr. 3 om midlertidige regler for visse prøver i vinterterminen, prøveklar til vintertermin, tilmelding til sommerterminen, øveprøver II og sprogfagsprøver.

    FPnyt-nr.-3-om-midlertidige-regler-proeveklar-til-vintertermin-tilmelding-til-sommertermin-oeveproever-II-sprogfagsproeverDownload
  • Forskelsbehandling i adgangen til PPR

    Forskelsbehandling i adgangen til PPR

    Det er en stor udfordring, når der er mindre adgang til hjælp fra kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for elever på frie grundskoler.

    Den problematik tager skolemonitor.dk fat på i en artikel af Anna Bølling-Ladegaard.

    Skolemonitor (betalingsmur): Fri grundskole i Ringsted: Det kan ikke passe, at vores elever skal opleve forskelsbehandling fra PPR

    Artiklen tager udgangspunkt i et konkret eksempel fra Ringsted kommune, hvor alle frie grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Sct. Joseph Skole i Ringsted har på baggrund af brevet henvendt sig til kommunen. Sagen, der er også dækket af Dagbladet Ringsted, har medført en del polemik. Den har foreløbigt ført til, at Ringsted Kommune har indkaldt de frie grundskoler til et møde om kommunens generelle betjening af de frie skoler og til et særskilt møde om PPR.

    Formændene for henholdsvis Danmarks Private Skoler og Friskolerne – Karsten Suhr og Peter Bendix – ser historien fra Ringsted Kommune som en del af et mere generelt problem. Til Skolemonitor siger Karsten Suhr bl.a.:

    ”Jeg hører et stigende antal skoler fortælle, at de får en ringere og ringere ydelse fra PPR. Det er svært at sammenligne med den betjening, folkeskolerne får, men vi oplever, at der på vores skoler er kommet en dårligere service, end der har været tidligere”.

    De to formænd opfordrer i artiklen de frie grundskoler i kommunerne til at gå sammen og insistere på at møde politikerne og forvaltningen. De peger bl.a. på, at materialet, som de frie grundskolers foreninger sammen med KL og Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet, kan være med til åbne dørene. Materialet giver inspiration til, hvordan man lokalt skaber det gode samarbejde mellem kommuner og fri- og privatskoler.

    Karsten Suhr er desuden i artiklen citeret for sige, at der er behov for at få skabt mere klarhed omkring, hvilken service de frie grundskoler kan forvente fra PPR, da lovgivningen er meget bredt formuleret.

    Samarbejde mellem kommune og frie grundskoler

    Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Den eksisterende lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser og ansvar i samarbejdet. Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form, indhold og kvalitet.

    Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.

    Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning.

    Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.

  • Debat | Benspænd for nye frie grundskoleinitiativer

    Debat | Benspænd for nye frie grundskoleinitiativer

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE bragt i skolemonitor.dk d. 3. november 2021.

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledning om ansøgningsprocessen for de initiativgrupper, der ønsker at oprette en fri grundskole. Formålet med vejledningen er at guide skoleinitiativer gennem hele den statslige godkendelsesprocedure, men undervejs snubler de gode hensigter i styringsiver, som indebærer risiko for unødvendige benspænd.

    Der er tale om en vejledning i ministeriel praksis, som annoncerer nye krav, der er ganske alvorlige for friheden til at oprette frie grundskoler. Derfor er det i sig selv urimeligt, at STUK gav de frie skoleforeninger få dage til at kommentere på vejledningen. Her pegede vi på problemstillingerne, og efterfølgende har STUK meddelt, at man ikke agter at ændre så meget som et komma i vejledningen.

    Vejledningen taler ind i et paradigmeskifte i forhold til muligheden for at oprette frie grundskoler, som nok bør ses i et bredere perspektiv i forhold til den politiske styringsagenda for denne sektor.

    Historisk set har det været sådan, at en fri grundskole var ”en skole”, hvis forældre og andre ildsjæle tog initiativ til at etablere denne – og selvfølgelig overholdt deadline for at anmelde skolen jf. loven. Nu er det sådan, at en fri grundskole først er ”en skole”, når initiativet er godkendt af staten. Denne tænkemåde afslører, at der i dette tilfælde er vendt op og ned på, hvad det i grunden er, embedsfolket i Børne- og Undervisningsministeriet er sat til at forvalte.

    Lad os lave det tankeeksperiment, at embedsværkets fornemmeste opgave var at sikre borgerne så meget frihed som muligt – selvfølgelig indenfor lovens rammer. Hvis dette var tilfældet, var ministeriets embedsfolk i STUK nok ikke kommet i tanke om at indsætte endnu et nyt krav i den omtalte vejledning, der de facto vil spænde ben for forældrenes muligheder for at benytte deres grundlovssikrede ret til at etablere frie grundskoler.

    I vejledningen fremgår det bl.a., som noget nyt, at skoleinitiativer senest 1. marts forud for skolestart skal kunne dokumentere den nye skoles adresse. For nogle skoleinitiativer kan dette indebære, at man bliver nødt til at betale husleje måneder før skolestart eller ikke får tilstrækkelig tid til at finde de bedste lokaliteter. STUK pakker kravet ind i ønsket om at beskytte kommende børn og forældre mod usikre skoleprojekter.

    Selv om det i sig selv kan lyde både fornuftigt og sympatisk, så dækker tankesættet over en vildfarelse. Det er ikke op til staten at skabe værn mod usikre skoleprojekter. Det er ene og alene forældrene, der suverænt beslutter, hvilket undervisningstilbud deres børn skal modtage, og om de mener, skoleinitiativet er tilstrækkeligt levedygtigt i forhold til både værdier, pædagogik, økonomi, lokaler m.v.

    STUK går for vidt i forhold til dens beføjelser, som ene og alene bør være rettet mod at vurdere, hvorvidt frie grundskoleinitiativer kan og vil opfylde kravet om at være uafhængige og danne og uddanne til frihed og folkestyre.

    De krav, som kommende frie grundskoler skal opfylde, er allerede fastsat og beskrevet ganske nøje i Lov om friskoler og private grundskoler og bekendtgørelsen om tilskud til frie grundskoler. Her fremgår bl.a. krav til elevtal, bygninger m.m.

    Lovgivningen på dette område fastslår meget tydeligt, hvilke tilsyns- og sanktionsmuligheder staten har overfor frie grundskoler, der er i drift, i fald de ikke lever op til lovens krav. Frie grundskoler skal ikke dokumentere deres berettigelse på forhånd i bred forstand. De skal efter opstart sandsynliggøre og i praksis vise, at de lever op til lovens krav.

    Mens der er iøjnefaldende lang politisk kø for at tildele folkeskolerne mere – og fortjent – frihed, er der desværre en modsatrettet styringstrang på de frie grundskolers område. Ud over at dette i sig selv er et paradoks, er det også et værdiskred i forhold til grundlovens intentioner. Den skal netop sikre forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises, og sikre forældre og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler. Der er brug for politisk opmærksomhed på, at der ikke administreres en praksis, der udvander grundlovens § 76.

    Bragt på Skolemonitor d. 03.11.2021

  • Mundtlig beretning 2021

    Mundtlig beretning 2021

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 29. oktober 2021.

    Læs den mundtlige beretning her:

    Mundtlig beretning 2021Download
  • FP | Webinarer om vejledninger til folkeskolens prøver

    FP | Webinarer om vejledninger til folkeskolens prøver

    Den 1. oktober trådte en ny prøvebekendtgørelse i kraft. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) afholder webinarer, hvor de reviderede prøvevejledninger præsenteres.

    En ny prøvebekendtgørelse er trådt i kraft. Den indeholder bl.a. justerede vurderingskriterier i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk samt andre mindre præciseringer.

    D. 26. oktober 2021 offentliggør Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) nye prøvevejledninger. Prøvevejledningerne til engelsk, tysk og fransk offentliggøres dog først i starten af november. Prøvevejledningerne er revideret med det formål, at de skal være mere kortfattede, overskuelige og præcise samt mere ens på tværs af fagene.

    Webinarer om prøvevejledninger og justerede vurderingskriterier

    I november 2021 afholder STUK en række webinarer, hvor de reviderede prøvevejledninger bliver præsenteret.

  • Overenskomst 3F OK21-24

    Overenskomst 3F OK21-24

    Hermed foreligger ”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og 3F 2021-2024” – eller i daglig tale: OK-2021 for teknisk personale.

    Skolerne og det tekniske personale – forstået som rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere – vil opleve, at der er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst. Det vil være en god idé at kigge nærmere på flere af paragrafferne.

    Overenskomsten er tilgængelig som PDF til download.

    Fokus på samarbejde mellem lokale parter

    Parterne er af den opfattelse, at det bedste udgangspunkt for arbejdet på skolerne er samarbejde på alle niveauer. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Og parterne tror på, at denne aftale også udvikler sig bedst i et samarbejde mellem de lokale parter.

    Skolerne vil snarest modtage en fysisk kopi, der sendes direkte til skolens kontor.

    Læs overenskomsten her

  • Skriftlig årsberetning 2021

    Skriftlig årsberetning 2021

    Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har offentliggjort den skriftlige årsberetning 2021:

    Årsberetning 2021

    Den skriftlige årsberetning indeholder bl.a. artikler om konkrete og aktuelle politiske problemstillinger for de frie og private skoler og artikler om de frie og private skolers rammevilkår, f.eks. lovgivning og økonomi. Den skriftlige årsberetning indeholder også tal og statistik om medlemsskolerne.

    For første gang udkommer den skriftlige årsberetning ikke som en trykt publikation. I forbindelse med årsberetningen 2020 lavede foreningen en medlemsundersøgelse. Her angav lidt over halvdelen af de medlemmer, der svarede på undersøgelsen, at de foretrak at læse den skriftlige beretning digitalt, og godt 70% svarede, at de ville se det som et positivt initiativ, hvis årsberetningen ikke udkom i trykt form, bl.a. af hensyn til bæredygtighed. På den baggrund har foreningen valgt at tage springet og alene udgive en digital version af beretningen. Beretningen findes dog også i en printvenlig version. Find den her.

  • Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg

    Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg

    Jes Lunde (RV) og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, blev vist rundt på skolen og deltog i undervisning.

    Spidskandidat for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Aalborg, Jes Lunde, har besøgt Klostermarksskolen. Under besøget var der bl.a. fokus på, hvad en privatskole er og kan bidrage med til lokalsamfundet. 

    Fredag d. 8. oktober besøgte Jes Lunde (RV) Klostermarksskolen. Her overværede han bl.a. morgensang og hørte om skolens hverdag som privatskole. Med besøget ønskede Jes Lunde at blive klogere på, hvad en privatskole kan og er, og hvordan samarbejdsfladerne er mellem kommune og frie skoler.

    For spidskandidaten handler det om at skabe et samlet stærkt undervisningstilbud for alle børn og unge i kommunen, uanset om det er på en fri og privat skole eller på en folkeskole.

    »Aalborg Kommune skal fortsat være en attraktiv kommune. En del af det er bl.a. at have et sundt og mangfoldigt skoletilbud. Her tror jeg på, at folkeskolerne skal sættes mere fri. Skolerne kan lokalt finde løsninger og skabe god skole«, understreger Jes Lunde.

    For det fælles bedste

    Skoleleder på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, oplever, at privatskolen og kommunen har et godt samarbejde.

    »Jeg tror begge parter forstår, at vi arbejder for et fælles bedste og både modtager og giver begge veje. F.eks. ønsker Klostermarksskolen at være et aktiv for lokalsamfundet, og derfor byder vi os til, hvor vi kan«.

    Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, deltog også ved besøget. Han glæder sig over, at der skabes større forståelse for den frie skoleform, og der er velvilje til at styrke relationer på tværs af kommuner, folkeskoler og frie og private skoler:

    »Det er vigtigt, at frie og private skoler deltager aktivt i det lokalsamfund, de er en del af. De skal bidrage, og det vil de heldigvis også. Kommuner, folkeskoler samt frie og private skoler har et fælles mål: At løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for alle børn og unge«.

    Det er vigtigt, at de frie og private skoler viser interesse for de lokale forhold. Det netop forestående kommunalvalg er en glimrende anledning til at få lokale politikere i tale og til at vise vilje til at etablere det gode samarbejde. Det er samtidig en god anledning til at fortælle om de frie og private skolers mange indsatser og aktiviteter.

  • Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 2)

    Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 2)

    FPnyt om booking til semesterprøver, ny prøvebekendtgørelse, prøvevejledninger, øveprøver og elevernes it-hjælpemidler

    Husk at booke elever til semesterprøver

    Testogprøver.dk vil blive anvendt til afvikling af skriftlige semesterprøver i december 2021. Eleverne skal bookes til alle prøver, der afvikles via testogprøver.dk. Eleverne kan bookes frem til prøvens start.

    Ny prøvebekendtgørelse trådt i kraft den 1. oktober 2021

    Med den nye prøvebekendtgørelse indføres justerede vurderingskriterier i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk (bilag 1 og 2), mulighed for at skolens leder kan henvende sig til censor, hvis skolens leder vurderer, at bedømmelsen af en eller flere besvarelser er åbenlyst fejlbehæftet (§ 58), samt andre mindre præciseringer.

    De nye regler gælder fra prøveterminen december-januar, dog med undtagelse af de elever, som skulle have aflagt prøve i prøveterminen maj/juni 2021, men som af forskellige årsager skal aflægge ny prøve. Disse elever skal aflægge prøve efter de regler, som var gældende i maj/juni 2021. Vurderingskriterierne i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk er ændret med det formål at sikre mere ensartede bedømmelser af folkeskolens skriftlige prøver. De nye vurderingskriterier er udviklet af arbejdsgrupper bestående af forskere, medarbejdere ved professionshøjskoler og censorer og efterfølgende afprøvet blandt lærere og censorer.

    Nye prøvevejledninger offentliggøres medio oktober 2021

    Vejledningerne til folkeskolens prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk er revideret i forhold til de førnævnte nye regler i prøvebekendtgørelsen. Reglerne for de resterende prøver er uændrede. Desuden er vejledningerne til samtlige prøver revideret med det formål, at de skal være mere kortfattede, overskuelige og præcise samt mere ens på tværs af fagene.

    Prøvevejledningerne forventes offentliggjort medio oktober på uvm.dk/fp. Offentliggørelsen er således udskudt med to uger. Prøvevejledningerne til prøverne i engelsk offentliggøres start november.

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder en række webinarer for lærere i fagene, hvor vejledningerne præsenteres, og hvor der kan stilles spørgsmål. Mail med datoer for webinarerne vil blive sendt direkte til alle skoler og vil fremgå snarest muligt på uvm.dk/fp

    Øveprøver i skoleåret 2021/2022

    I dette skoleår afvikles der øveprøver to gange. Øveprøver I uge 45 og 46 2021 og øveprøver II i uge 2 og 3 i 2022. Ved begge øveprøver anvendes opgavesæt fra maj 2021. Booking til øveprøver I åbnede den 6. september 2021. Booking til øveprøver II åbner den 20. november 2021.

    Afprøv elevernes it-hjælpemidler

    Hvis skolen har elever, der skal aflægge prøve på særlige vilkår, er det skolens ansvar at sikre, at elevernes ithjælpemidler fungerer under prøven. Det anbefales, at elevernes it-hjælpemidler afprøves i god tid inden prøven. Læs mere og se

    Du kan læse mere om muligheder og vilkår i forbindelse med tilrettelæggelse af prøve på særlige vilkår i Vejledning om prøve på særlig vilkår og fritagelse. Du finder

    FPnyt-nr.-2-om-booking-af-semesterproever-ny-proevebekendtgoerelse-proevevejledninger-oeveproever-og-elevernes-it-hjaelpemidlerDownload
  • Privatskole indgår partnerskabsaftale med kommune

    Privatskole indgår partnerskabsaftale med kommune

    Marie Kruses Skole og Furesø Kommune har indgået en aftale med fokus på fire indsatser. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen.

    Bestyrelsen for Marie Kruses Skole og Furesø Kommunes byråd har indgået en partnerskabsaftale for 2021-2024. Aftalen indebærer blandt andet etableringen af et læsevejledernetværk på tværs af folkeskolerne og Marie Kruses Skole. Derudover skal skolerne erfaringsudveksle og dele viden i forhold til elever med udfordringer: Kommunens folkeskoler har haft særligt fokus på inklusion af elever med diagnoser, mens privatskolen gennem længere tid har udviklet kompetencer i forhold til elever med ordblindhed.

    Privatskolen vil vise samfundsansvar

    Med samarbejdsaftalen vil Marie Kruses Skole bl.a. cementerer deres aktive del i lokalsamfundet. Derudover håber skolen, at samarbejdet kan skabe mindre polarisering i debatten om skoleområdet:  

    »Vi oplever, at der ofte kører negative historier om, at privatskoler ikke tager socialt ansvar. Det er ikke vores oplevelse. Vi vil gerne synliggøre, at vores skoleform også tager sig af børn, der har særlige udfordringer. Omvendt står folkeskolen for skud nærmest hver gang, der er åbningstale i Folketinget«, siger rektor på Marie Kruses Skole, Carsten Gade, til en artikel i fagbladet Folkeskolen og tilføjer:

    »Det handler om at få bevidstgjort både folkeskoler og os selv om, at selvom vi er to forskellige slags skoler, har vi dybest set det samme ansvar og den samme opgave. Vi er fælles om at løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for børn i Furesø Kommune«. (Folkeskolen.dk)

    Og netop det, at skolerne er forskellige, men kan spille hinanden gode for et fælles bedste, er parterne enige om:

    »Kan Marie Kruses Skole noget, vores skoler ikke kan – og omvendt – så er det dumt ikke at indgå i et samarbejde«, siger formanden for udvalg for skole og ungdomsuddannelse, Henrik Poulsen (A), i artiklen på folkeskolen.dk.

    Også Carsten Gade understreger, at det er vigtigt at fastholde, at de to skoleformer er forskellige.

    »Jeg synes, at det her peger ind i en mangfoldighedskultur, hvor der er mange forskellige slags børn og forældre, og derfor er der også mange forskellige slags skoler. Det synes jeg, vi skal værne om. Men der er også et ansvar, vi er fælles om«, siger han.

    De 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, og denne indsats af Marie Kruses Skole kan ses som eksempel på det.

    Læs mere om temaet her og de 7 samfundsløfter her.

    FAKTA: PARTNERSKABSAFTALEN

    Partnerskabsaftalen beskriver målsætninger, aktiviteter og samarbejdet mellem Marie Kruses Skole og Furesø Kommune.

    I de næste 4 år vil der være fokus på især 4 indsatser:

    • Samarbejde omkring sprog- og læsestrategi
    • Samarbejde om talentforløb, herunder idrætstalenttilbuddet og andre talentforløb (f.eks. Masterclasses)
    • Samarbejde omkring ungdomsuddannelser
    • Samarbejdet om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole

    Læs hele partnerskabsaftalen her.

    Yderligere information

    • Torben Flagsø, bestyrelsesformand for Marie Kruses Skole, tlf. 20409372
    • Carsten Gade, rektor for Marie Kruses Skole, cg@mks.dk, 2515 3610
    • Henrik Poulsen, formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, hpo@furesoe.dk, 7216 5008
    • Tine Gram, velfærdsdirektør, tgr@furesoe.dk, 7216 4800

  • Overenskomsthåndbogen ledere OK21-24

    Overenskomsthåndbogen ledere OK21-24

    I samarbejde med de øvrige skoleforeninger og Frie Skolers Ledere har Danmarks Private Skoler sammenfattet en overenskomsthåndbog for ledere ved frie grundskoler.

    Håndbogen samskriver organisationsaftalen og fællesoverenskomsten, som ligger til grund for ansættelsesvilkårene for ledere ved grundskolen, hvilket tilsammen udgør den gældende overenskomst. Håndbogen indeholder link til øvrige relevante cirkulærer og bestemmelser.

    Håndbog for ledere 2021-2024
  • Overenskomsthåndbogen BUPL OK21-24

    Overenskomsthåndbogen BUPL OK21-24

    Hermed foreligger ”Aftale mellem BUPL, FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler om løn- og ansættelsesvilkår for det pædagogiske personale for 2021-24”

    Skolerne og det pædagogiske personale vil opleve, at der er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst, og det vil være en god idé at kigge nærmere på flere af paragrafferne. Hvis der er spørgsmål til overenskomsten, er I som altid velkommen til at kontakte os.

    Fokus på samarbejde mellem lokale parter

    Parterne er af den opfattelse, at det bedste udgangspunkt for arbejdet på skolerne er samarbejde på alle niveauer. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Og parterne tror på, at denne aftale også udvikler sig bedst i et samarbejde mellem de lokale parter.

    Foreningen og Aftaleenheden håber, at ”værktøjet” – OK-2021 – vil være en god ramme, der kan bidrage til, at det pædagogiske arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier kan tilrettelægges, så det fortsat udvikler sig kvalitativt i forhold til børnene!

    Skolerne skulle gerne have modtaget en fysisk kopi direkte til skolens kontor.

    Håndbogen er tilgængelig som læsevenlig webudgave her og som PDF til download.

  • Vedr. mails til skoler om ”ansvarspådragelse ved vaccination af børn og medarbejdere”.

    Vedr. mails til skoler om ”ansvarspådragelse ved vaccination af børn og medarbejdere”.

    Foreningen er blevet gjort opmærksom på, at mange medlemsskoler for tiden modtager en række mails vedrørende ”ansvarspådragelse ved vaccination og testning af børn og unge”. Disse mails har ofte den samme ordlyd og beder skolerne om at videreformidle indholdet til skolens forældre og ansatte. Foreningen opfordrer skolerne til ikke at videresende disse mails til forældre og ansatte.

    Skolen har ikke nogen forpligtigelser til at videreformidle information, der ikke er udsendt af myndigheder, ej heller kan skolen pålægges et ansvar.

    Skolen er velkommen til at kontakte sekretariatet såfremt der er spørgsmål.

  • Indvielse af ny skolebygning på Kirstine Seligmanns Skole

    Indvielse af ny skolebygning på Kirstine Seligmanns Skole

    Skolen inviterer torsdag d. 14. oktober til indvielse af deres nye bygning på hjørnet af Ørstedsgade/Nørrebrogade.

    Bygningen rummer en ny multihal med omklædningsfaciliteter, nye klasseværelser med tilhørende grupperum, nyt billedkunstlokale, naturfags- og teknologilokale samt en hel overetage til faget håndværk/design samt en byhave/skolehave.

    Tilmelding kan ske til Helle Agger Nøddelund på HE@kssvejle.dk senest d. 4. oktober 2021.

    Se invitation Klik her