Danmarks Private Skoler

Blog

  • Debat | Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte

    Debat | Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte

    “Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. De frie og private skoler presses ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. marts under overskriften ”Privatskoler: Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte”.

    Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

    Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

    Mere frihed, men ikke til de frie!

    ‘Frihed’ er blevet et politisk projekt, men ikke når det kommer til de frie skoler. Paradoksalt nok tales der meget om frihed til blandt andet folkeskolerne, mens der politisk og forvaltningsmæssigt besluttes og laves indskrænkninger for den frie og private skole- og uddannelsessektor.

    Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. Vi er jo dem, der er frie, men vores skoletradition er under voldsomt pres. Vi oplever i disse år bølger af ændringer, små og store, der indsnævrer friheden og vanskeliggør forældres muligheder for at oprette og drive frie og private skoler.

    Langsomt vendes vores skoleform på hovedet, ved at man gør frie og private skoler til offentlige selvejende leverandører af undervisning.

    En løbende indskrænkning af frihedsrettighederne

    At der blandt nogle politiske partier hersker ideologisk modstand mod frie og private skoler, er tydeligt for enhver. Da der ikke er politisk flertal for at begrænse de frie og private skolers økonomiske eksistensgrundlag og tilskud, søges sektorens muligheder begrænset gennem krav og rammer, som på flere områder er mere restriktive end for de offentlige skoler.

    Den ideologiske modstand synes vi naturligvis er uforståelig og urimelig, men den er i det mindste formuleret og ytret politisk. Den kan vi drøfte og debattere i det offentlige rum.

    Men vi oplever også en anden tendens, som er lige så voldsom i dens konsekvenser som politiske indgreb, men langt vanskeligere at debattere, nemlig en løbende indskrænkning af frihedsrettighederne gennem den statslige forvaltning.

    Den statslige forvaltning er central for de frie og private skolers virke. Al økonomi, implementering af lovgivning, udvikling af politik, tilsyn af skoler flyder gennem de statslige kontorer i Børne- og Undervisningsministeriet og dens Styrelse for Undervisning og Kvalitet.

    Diversitet og forskellighed

    God statslig forvaltning giver retssikkerhed, grundighed, omtanke og dialog. Traditionelt har vi oplevet en statsforvaltning, der har beskyttet og draget omsorg for den frie skolesektor, herunder for de principper i grundloven, som sektoren har rod i.

    Nu oplever vi et negativt skred, heriblandt i forbindelse med Styrelsens tilsynspraksis og i forbindelse med godkendelse af nye frie og private skoleinitiativer.

    Vi oplever at blive betragtet som simple eksterne leverandører af et undervisningsprodukt bestilt og betalt af staten. Vi reduceres derved til statslige forvaltningsenheder, men dog enheder, der er besværlige at håndtere i en statslig forståelse.

    For den frie skolesektor repræsenterer trods alt fortsat en diversitet og forskellighed. Derfor presses de frie og private skoler ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark og strategipapirer.

    De frie og private skoler må indordne sig og assimileres, så de ligner de andre kendte undervisningsområder.

    Ligegyldige principper?

    Eksemplerne på denne ensretning er mange. Nogle eksempler kan synes små og bagatelagtige, hvis man ikke har nærmere kendskab til den frie skolesektor, men vi oplever, at staten lige så stille overtager det definerende ejerskab over de frie og private skoler.

    Staten beslutter, hvad der er god skole og fratager dermed forældrene og skolerne retten til at foretage denne vurdering – hvilket faktisk er forældrenes og skolernes lovfæstede ret.

    Politikkerne ønsker mange områder “frisat”, herunder folkeskolen. Men samtidig arbejdes der politisk og i statsforvaltningen på det modsatte for de frie og private skoler.

    Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden; den idémæssige og den pædagogiske frihed som demokratiske principper og som en del af dansk skoletradition, synes at være uden betydning. Gennem politikdannelse og forvaltning gøres disse til ligegyldige principper. Og det er måske, i sidste ende, målet for nogen?

  • Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    Samfundsansvar | Hvad betyder kodekset og de 7 samfundsløfter for den enkelte skole?

    På foreningens årsmøde i oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et fælles kodeks for samfundsansvar. Kodekset består af en fælles forståelsesramme og 7 konkrete samfundsløfter.

    En fælles forståelsesramme

    Vi er forskellige skoler. Det ses bl.a. i de enkelte skolers formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi for os.

    Værdien ”samfundsansvar” udmønter vi hver især i henhold til vores skoles formål og værdisæt, og det sker på en måde, der sikrer, at fællesværdien om samfundsansvar er en levende værdi.

    Vi har i fællesskab vedtaget et kodeks, der skal ”aktivere” værdien. Det betyder, at vi har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

    Vi skal kunne fortælle om, vise og bevise, at vi tager værdien samfundsansvar alvorligt, og at ord er omsat til handling.

    De 7 samfundsløfter

    1) Skolen og omverdenen

    2) Skolens rummelighed og resultater

    3) Skolen til fremtiden

    4) Skolens mangfoldighed

    5) Skolen som forebyggende instans

    6) Fokus på rettigheder og konventioner

    7) Elevens videre vej i uddannelsessystemet

    Betydning for de enkelte skoler

    Fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Samfundsløfterne kan tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

    Det er med kodekset tydeligt, at medlemsskolerne både må tage stilling og sætte handling bag. Medlemsskolerne skal hver især afgøre, hvordan fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter omsættes til konkrete indsatser og aktiviteter.

    Medlemsskolerne har givet hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar. Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre.

    Hvad skal medlemsskolen?

    – Skabe overblik over de samfundsansvarlige aktiviteter eller
    indsatser, som skolen allerede har i relation til de 7
    samfundsløfter.

    – Iværksætte nye aktiviteter eller indsatser for at kunne indfri de 7
    samfundsløfter.

    – Kommunikere til omverdenen om de aktiviteter og indsatser
    skolen allerede har iværksat eller vil iværksætte.

  • Invitation | Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference

    Invitation | Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference

    Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference onsdag den 30. marts i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen byder på et spændende program med interessante oplægsholdere, der vil tale om undervisning, dannelse, ledelse og læreruddannelsen. 

    Alle er velkomne til at deltage i konferencen. Det fulde program for dagen og information om tilmelding kan findes her:

    DPS_JubilaeumskonferenceDownload
  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 6)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 6)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 6 om prøveterminsbekendtgørelse 2022/2023, prøveudtræk, booking af skriftlige prøver, webinar om prøveafholdelse, mangel på censorer og call-centeret.

    Download FPnyt nr. 6Download

  • Grundskoler og gymnasier | Ny aftale om prøver og eksamener 2022

    Grundskoler og gymnasier | Ny aftale om prøver og eksamener 2022

    Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at alle Folketingets partier er blevet enige om, hvordan prøver og eksamener skal håndteres resten af dette skoleår på bagkant af skolernes udfordringer med Covid-19. 

    Børne- og Undervisningsministeriet skriver:

    “Landets afgangselever i grundskolen og på gymnasiale uddannelser afslutter til sommer flerårige uddannelsesforløb, hvor store dele af uddannelsesforløbet har været underlagt forskellige restriktioner og forstyrrelser som følge af COVID-19. Forstyrrelser, som trods en ekstraordinær indsats af både elever og undervisere har kunnet mærkes. Derfor er man på linje med sidste år enedes om en model med færre prøver for elever i 3. g og grundskolens afgangsklasser.

    Parterne bag aftalen er bl.a. enige om, at:

    • Der afholdes færre prøver i grundskolen end normalt, så der alene afholdes fire prøver i 9. klasse mod normalt syv prøver og fire prøver i 10. klasse mod normalt op til 11 prøver. Den praktiske/musiske valgfags-prøve i 8. klasse aflyses. Elever i grundskolen får standpunktskarakteren på beviset, hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren.
    • Der afholdes færre prøver for elever i 3.g på de gymnasiale uddannelser end normalt, så elever i 3.g alene skal til fire prøver. Alle prøver afholdes som normalt i 1.g og 2.g samt på hf, hf-enkeltfag, GSK, SOF og GIF. Det bliver dog muligt for elever på hf at bede uddannelsesinstitutionen om kun at komme til fire prøver til sommer.
    • Der ændres ikke i antallet af prøver på erhvervsuddannelserne. Det skyldes, at der allerede er indført en høj grad af fleksibilitet i prøveafviklingen på erhvervsuddannelserne.
    • Der ændres ikke i antallet af prøver på bl.a. FVU, AMU og avu.

    Ved aflyste prøver vil elever få ophøjet den afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter. De konkrete elementer i aftalen, som dækker hele Børne- og Undervisningsministeriets område, fremgår af aftaleteksten.

    Læs aftaleteksten (pdf)

    Spørgsmål/svar om sommerens prøver på uvm.dk vil løbende blive opdateret.” 

  • Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Fakta | Frie og private skoler er ikke privatejede

    Foreningen har i den seneste tid set eksempler i pressen på, at frie og private skoler i Danmark benævnes som ”privatejede”. Dette er både forkert og problematisk.

    Det er en ikke ubetydelig fejl at kalde frie og private skoler i Danmark for ”privatejede skoler”.

    Der findes ikke privatejede skoler (på grundskole og gymnasieniveau) i Danmark, uanset om de betegner sig som privatskoler, friskoler eller andet.

    Det ”frie” og ”private” henviser til, at det er civilsamfundet, og ikke staten, der har oprettet disse skoletilbud. Det ”frie” og ”private” henviser også til skolernes mulighed for at tilrettelægge deres undervisningstilbud på en anderledes måde end på de offentlige skoler.

    De frie og private skoler i Danmark er ikke privatejede, men – tværtimod – frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit.

    De frie og private skolers økonomi baserer sig på henholdsvis statstilskud og skolepengebetaling (egenbetaling). De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.

    Kontakt foreningen, hvis du vil vide mere om de frie og private skolers økonomi og rammevilkår.

  • Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Fælleskronik | Stop mistænkeliggørelsen af private aktører

    Foreningen har i samarbejde med en række andre organisationer udarbejdet en kronik til Berlingskes debatsektion, Opinion. Organisationerne har bl.a. et fælles ærinde om at stoppe den mistænkeliggørelse af private aktører, der eksisterer i samfundet.

    Vi mener, at private aktører er løsningen på mange af de udfordringer vores velfærdssamfund står overfor og i stigende grad kommer til i fremtiden. Vi mangler eksempelvis medarbejdere på næsten alle områder, og kvaliteten på plejehjem, skoler og andre velfærdsinstitutioner halter. Ofte ses ”det offentlige” som den eneste legitime udbyder. De private aktører bliver ikke set som en værdifuld ressource. I kronikken foreslår vi, at der laves en national samarbejdsaftale, der bygger bro mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende for at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor.

    Hvem er vi?
    “Det frie initiativ” består af en række aktører, der ønsker at sætte fokus på værdien af de frie og private initiativer på velfærdsområdet og deres betydning for samfundet:

    Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Dansk Sundhed og Velfærd, Dansk Industri, KA Pleje, Daginstitutionernes Lands-Organisation, Foreningen af Kristne Friskoler, Selveje Danmark, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Erhverv, Kristelig Handicapforening, Sundhed Danmark, Handicapbranchen Danmark.

    Kronikken er bragt i Berlingske den 14. februar 2022 under overskriften:  ”Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses” og kan findes her.

    Kronikken kan også læses direkte her:

    Stop mistænkeliggørelsen af private aktører, hvis nutidens velfærdsproblemer skal løses

    Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Vi mangler medarbejdere på næsten alle områder, vi mangler sengepladser på sygehusene og tidssvarende plejehjem. Samtidig stiger efterspørgslen efter velfærdsydelser.

    Det sker, fordi vi lever længere, fordi flere børn end tidligere diagnosticeres, og fordi et fleksibelt arbejdsmarked stiller nye krav til institutioners åbningstider.

    Samtidig bliver vi færre til at udføre arbejdet og betale for opgaven. Vi bliver med andre ord nødt til at gøre noget nu, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, udsatte, patienter og ældre.

    Men i dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd. En ideologi der, hvis den ikke udfordres, vil betyde, at de løsninger og tilbud, vi som mennesker i fremtiden vil møde, vil blive ringere, færre og dyrere.

    Historisk er velfærden i Danmark blevet leveret af en mangfoldighed af aktører.

    Velfærdssamfundet er i høj grad blevet bygget op af et stærkt civilsamfund, der har set samfundets store udfordringer og taget ansvar. Siden er det sammen med en stærk offentlig sektor blevet udviklet til det, vi kender i dag: Et velfærdssamfund, der tjener danskernes fælles behov og mål, mens løsningen af opgaverne varetages i et samspil mellem offentlige og ikkeoffentlige aktører. Historisk har hverken staten, civilsamfundet eller markedet således patent på at levere velfærd og uddannelse til danskerne.

    Samspillet mellem de forskellige aktører har betydet, at nye ideer er opstået. Det har styrket innovationen og sikret, at vi i dag har velfærdstilbud af meget høj kvalitet, og at vi som danskere i et vist omfang kan vælge de løsninger, der passer os bedst.

    Det samarbejde er i dag presset af en politisk diskussion, der igen og igen sår tvivl om, og mistænkeliggør, særligt de private aktører. Der sættes spørgsmålstegn ved motivet for at være privat og på baggrund af den mistænkeliggørelse arbejdes der i vores øjne politisk for at udelukke private aktører fra velfærdsområdet.

    Som repræsentanter for de selvejende, frie-og private aktører på velfærdsområdet ser vi med stor alvor på den udvikling. Den truer en lang række ikkeoffentlige institutioner, der i dag drives med høj kvalitet og i tæt dialog med både stat, regioner, kommuner og enkeltindivider. Men også den nødvendige udvikling trues. Vi løser ikke vores fælles problemstillinger ved at udskamme og forbyde en lang række eksisterende tilbud. Vi løser dem ved at vise mod og gå nye veje. Sammen.

    Vi er klar til at gå nye veje. Men forudsætningen er, at også det politiske system og den offentlige sektor går med. Ingen kan gøre det alene, for det er netop i samspillet mellem det offentlige, det selvejende og det private, at de nye løsninger skal findes.

    National samarbejdsaftale

    Vi foreslår en national samarbejdsaftale. En aftale mellem regeringen, kommunerne, regionerne, de private og de selvejende om de fælles spilleregler på velfærdsområdet.

    Målet er at få sat ord på betydningen af kvalitet, og hvordan vi taler om den og på betydningen af gennemsigtighed i økonomien, så vi undgår mistillid. Det handler om dialog, og hvordan den fastholdes og om vigtigheden af at have mennesket i centrum, og hvordan det sker. Det handler naturligvis også om den fælles forpligtigelse til at indgå i udviklingen af de nye metoder og tilbud, som er forudsætninger for, at vi kan løse morgendagens velfærdsudfordringer. Får vi det samarbejde til at fungere, så vil en række at de udfordringer, vi ser i dag, i takt med den stigende gensidige tillid og dialog, finde nye og innovative løsninger.

    Men vil politikerne og den offentlige sektor være med? Findes det politiske mod til at stoppe op og trække vejret? Vil derække hånden frem til samarbejde og udvikling fremfor modstand og afvikling? Vi vil samarbejdet og en fremtid, hvor vi sætter mennesket og dets selvbestemmelse i centrum. Og med denne invitation til samarbejde tilbyder vi vores fællesskab og en forpligtelse på udvikling af vores velfærdssamfund. Vi tilbyder kvalitet og mangfoldighed. Vi ønsker en sund balance mellem de tre afgørende aktører i det danske velfærdssystem – det offentlige, de selvejende og det private.

    Kronikken er underskrevet af: 

    Palle Woss, direktør i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,

    Stine Louise Eising von Christierson, formand i Dansk Sundhed og Velfærd,

    Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri,

    Karsten Høgild, direktør i KA Pleje,

    Tanja Krabbe, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation,

    Jakob Carl Christensen, sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler,

    Jon Thorlacius Krog, branchedirektør i Selveje Danmark,

    Karsten Suhr, formand i Danmarks Private Skoler,

    Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv,

    Thomas Bjerg Mikkelsen, formand i Kristelig Handicapforening,

    Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark,

    Christian Keller Hansen, sekretariatschef i Handicapbranchen Danmark

  • Covid-19 | Opfordring til screeningtest ophører den 21. februar

    Covid-19 | Opfordring til screeningtest ophører den 21. februar

    Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at der fra og med mandag den 21. februar 2022 ikke længere vil være en opfordring til at blive screeningstestet to gange om ugen i dagtilbud, på grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser. Det vil dog fortsat være muligt at få udleveret selvtest til brug for test som øvrig kontakt.

    Fra og med mandag den 21. februar 2022:

    • Opfordringen til to ugentlige screeningstest bortfalder for elever fra og med 1. klasse i grundskolen og elever, kursister og deltagere på ungdoms- og voksenuddannelserne samt for medarbejdere i dagtilbud, i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne.
    • Der kan fortsat udleveres selvtest til brug for test som øvrig kontakt til medarbejdere i dagtilbud og medarbejdere og elever, kursister og deltagere på grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser. Muligheden for udlevering af selvtest gælder så længe, der er en opfordring til test af øvrige kontakter i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og senest den 31. marts 2022.  
    • Test ved assisteret podning og selvpodning under supervision på grundskoler, herunder på efterskoler og frie fagskoler udfases hurtigst muligt
  • Nyt materiale | Bedre trivsel og tryghed for LGBT+ elever

    Nyt materiale | Bedre trivsel og tryghed for LGBT+ elever

    Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet nyt materiale, der skal være med til at skabe bedre trivsel og tryghed for de LGBT+ elever, der møder udfordringer i skolen.

    Det kan være svært at vide, hvordan man som fagprofessionel bedst kan støtte LGBT+ elever, og derfor er formålet med DCUMs materiale at tilbyde konkret viden, råd og værktøjer, der skal klæde ledere, lærere og pædagogisk personale bedre på til at kunne understøtte eleverne og lave indsatser, der skaber et inkluderende undervisningsmiljø for alle elever.

    Læs mere om projektet og find materiale her

    Materialet er udviklet på foranledning af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Børne- og Undervisningsministeriet og på baggrund af ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+-personer” fra 2018.  I foråret 2021 blev inspirations- og vejledningsmateriale om fremme af tryghed og trivsel hos LGBT+-elever offentliggjort på emu.dk, hvilket dette materiale bygger videre på og supplerer. Se inspirations- og vejledningsmaterialet fra emu. 


  • DM i Fagene | Stor tilslutning fra medlemsskolerne

    DM i Fagene | Stor tilslutning fra medlemsskolerne

    I sidste uge blev Danmarksmestrene i skolens fag kåret. 600 finalister, heriblandt elever fra 24 medlemsskoler, dystede landsmesterskaberne i dansk, engelsk, tysk, matematik, historie, biologi, fysik/kemi samt i den tværfaglige og den naturvidenskabelige holdkonkurrence.

    Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har været en del af konsortiet bag DM i Fagene siden 2015/16, hvor idéen om konkurrencen blev født. Konsortiet består af centrale aktører på skoleområdet, der bl.a. bidrager med viden og markedsføring af konkurrencen.

    Det er ok at dygtiggøre sig
    Danmarks Private Skoler har ønsket at påtage sig rollen som medlem af konsortiet af flere årsager, først og fremmest pga. formålet med DM i Fagene, der har stort sammenfald med det foreningen og foreningens medlemsskoler står for: En faglig profil med fokus på at løfte alle elever og et undervisningsmiljø, der er præget af, at det er i orden at arbejde for at dygtiggøre sig.

    Ikke bare noget vi leger
    Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med virksomheder. Bl.a. er de to holdkonkurrencer i år udviklet i samarbejde med henholdsvis Novozymes og Salling Group som casevirksomhed. Konkurrencen har til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Med andre ord, er det ikke ”bare noget vi leger”, det er alvor, og der er brug for at eleverne kommer med anvendelige løsninger på virkelige problemstillinger.

    Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene er frit tilgængelige. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev eller klasse deltager i DM i Fagene.

    Eleverne har klaret sig godt
    Foreningens medlemsskoler har vist stor interesse for at deltage i DM i fagene fra begyndelsen. Ikke mindre end 24 medlemsskoler var repræsenteret ved årets finaler, og eleverne har klaret sig flot i alle fag og konkurrencer, hvilket man får et indblik i, når man kaster et blik på listen over vindere.

    DM i Fagene 2023 skydes forventeligt i gang med den indledende runde i august 2022 via DM i fagenes online-platform. Følg med på www.dmifagene.dk

  • Løn | Nye reguleringsprocenter offentliggjort

    Løn | Nye reguleringsprocenter offentliggjort

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har offentliggjort reguleringsprocenterne, der er gældende fra henholdsvis 1. april 2022 og 1. oktober 2022. 

    Gældende fra 1. april 2022: 13,4104

    Gældende fra 1. oktober 2022: 13,7411

    Der vil i starten af marts blive offentliggjort en ny løntabel med ny reguleringsprocent samt overenskomstændringer gældende fra 1. april 2022.

    For spørgsmål kontakt sekretariatet.

  • Grundskoler | Trivselsmålinger og trivselsværktøjer

    Grundskoler | Trivselsmålinger og trivselsværktøjer

    De frie grundskoler har hidtil haft mulighed for at anvende Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj, som er udarbejdet til folkeskolernes obligatoriske trivselsmålinger. Dette er desværre ikke længere muligt.

    Folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Frie grundskoler holder naturligvis også løbende øje med elevernes trivsel, men har ikke pligt til at gennemføre bestemte trivselsmålinger eller benytte bestemte trivselsværktøjer.

    De frie grundskoler har hidtil haft mulighed for at anvende Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj. Det er ikke en mulighed længere. Baggrunden for dette er, at der i april 2019 blev vedtaget en ændring af folkeskoleloven, hvor det blev gjort obligatorisk for kommunerne at anvende STILs (Styrelsen for IT og Lærings) værktøj til nationale trivselsmålinger. Ændringen indebar også implementering af GDPR-regler i forhold til administrationen af trivselsmålingen, herunder placering af dataansvar, principper for opbevaring samt oplysningspligt i forhold til forældre og elever. Lovændringerne omfattede alene den nationale trivselsmåling i folkeskolen, og der blev ikke givet hjemmel til at gennemføre eller administrere trivselsmålinger i frie grundskoler.

    Der er stadig adgang til den spørgeramme, som folkeskolernes trivselsmålinger er bygget op omkring via Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her


    På de private gymnasiale uddannelser skal obligatorisk gennemføres en årlig måling af elevernes trivsel. Læs mere om dette her

  • Covid-19 | Forlængelse af ordning vedr. tilskud til ekstraordinær fjernundervisning

    Covid-19 | Forlængelse af ordning vedr. tilskud til ekstraordinær fjernundervisning

    Børne- og undervisningsministeren har udsendt et brev til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner vedr. ændringsbekendtgørelse om tilskud til ekstraordinær fjernundervisning. Ministeren har besluttet at forlænge ordningen, så den gælder for hele februar måned 2022.

    Brev-fra-boerne-og-undervisningsministeren-til-ungdoms-og-voksenuddannelsesinstitutionerDownload
  • Debat | Tør vi friheden?

    Debat | Tør vi friheden?

    Ordet ’frihed’ synes at være på alles tunger i disse dage, især de politiske. Hvad er det for en forståelse af frihed, der tales om? Hvad er det for en forståelse, når man taler om frihed til folkeskolen? Hvad er det frihed til eller fra? Disse spørgsmål stiller Karsten Suhr i et debatindlæg, der har fået overskriften “Frihed betyder også masser af besvær, og det må man acceptere”, offentliggjort i Skolemonitor d. 1. februar. Læs det her

    Tør vi friheden

    I de kommuner, hvor der er frihedsforsøg med folkeskolerne, har der været stor politisk debat om, hvor langt man kan og tør lade de enkelte folkeskoler gå. Debatten illustrerer tydeligt det politiske paradoks, der udspiller sig, når der tales om frihed til folkeskolerne. Frihed og tillid til de lokale folkeskoler synes altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som politikerne finder bedst og rigtigst.

    Ordet ”frihed” synes at være på alles tunger i disse dage, især de politiske. Men hvad er det for en forståelse af friheden, der tales om? Henry Ford er krediteret for at have sagt: ”Du kan få din Ford i alle de farver du vil, blot den er sort!”.

    Hvor langt rækker den frihed, der tales om, og hvad er det frihed til eller fra?

    Alle synes at ønske mere frihed til folkeskolen. Politisk har mange travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. ”Vi har selvfølgelig tillid til ledelser og lærere”, ytres der fra alle kroge af det politiske spektrum.

    Regeringen har lavet frikommuneforsøg for at sætte folkeskolen fri. Det er foreløbigt sket i to kommuner. Naturligvis med en tidsklausul. I de fleste tilfælde anvendes friheden til at fravige (enkelte) centrale bestemmelser.

    Hvis vi fortsætter med at bilde os selv ind, at folkeskolen gives fri, hvis dette kun indebærer frihed ”fra noget” og ikke ”til noget”, så udvander vi i den grad forståelsen af, hvad skolefrihed er.

    Ægte frihed handler i høj grad også om ”frihed til noget”. Frihed til lokalt at organisere sig anderledes. Frihed til lokalt at træffe beslutninger, som kan være anderledes og give anderledes vilkår for skolens forældre og elever, end der nødvendigvis er for forældre og elever på skolen ved siden af. Frihed er således også retten til at beslutte lokale normer for f.eks. beklædning (herunder crop tops) samt at lave pædagogiske forsøg med opdeling af klasser ud fra forskellige kriterier. Med frihed følger nemlig ansvar, og dermed også, at man skal stå på mål for og kunne forklare de beslutninger, man træffer.

    At være folkeskoleleder må være et til tider opslidende job. Hvem laves der skole for? Det er i hvert fald ikke kun for elever, forældre og medarbejdere. Det er i mindst lige så høj grad en opgave, der skal tilfredsstille de lokale kommunalpolitikere og embedsfolk i forvaltningerne.

    De selvsamme politikere (nationalt såvel som lokalt), der i retorikken hylder friheden og erklærer deres tillid til de lokale skolefolk, er ofte de samme, der hurtigt er ude at kommentere konkrete skolesager, når noget er gået galt eller er på kanten af, hvad der i tidsånden er ”comme il faut”.  Tænk, hvis de samme politikere, når de blev ringet op af journalister meddelte, at ”den sag vil jeg egentlig ikke kommentere på. Skolen har lokal handlefrihed, og den vil jeg respektere, uanset hvad jeg selv måtte mene!”. Men det er svært at forestille sig. 

    Det er med en vis nysgerrighed, at vi i de frie og private skoler i disse måneder følger med i debatten om folkeskolens tilsyneladende genvundne frihed eller i hvert fald intentionerne herom. Specielt fordi vi selv oplever, at friheden for de frie og private skoler fra centralt hold søges indskrænket. Vi oplever i stigende grad den politiske og forvaltningsmæssige styringstrang. Friheden kan nemlig være enormt besværlig at håndtere for dem, som skal være med til at finansiere skolerne, men ikke har fuld råderet over indholdet og den daglige drift.

    Friheden er besværlig at forvalte i stat og kommune, når skoler anvender friheden til at holde skole på alle tænkelige måder og med alle tænkelige udtryk og indhold. Det passer sjældent ind i en politisk styringskæde og tankegang.

    Heller ikke når det kommer til de frie og private skoler (eller måske især når det kommer til dem?) kan politikere ”tåle” at undlade en offentlig markering med afstandtagen, hvis sager dukker op, på trods af at de frie skoler efter landets love har udstrakt frihed. Tværtimod følger der ofte en bemærkning om, at man bør ”stramme op” (læs: indsnævre friheden).

    Alle vil frihed! Hvem kan være imod!? Vi er i de frie og private skoler er dog imod ”pseudofrihed”, især når det kommer til vores frie skoletradition.

    Hvis man virkelig vil friheden, må det medfølgende besvær samtidig erkendes. Man må acceptere, at der lokalt træffes beslutninger eller laves skole, som man ikke nødvendigvis selv synes om eller vil ønske for egne børn. Men det er jo selve kernen i skolefriheden! At man sætter andre fri til at skabe noget, som man selv kan være uenig i.

    Politisk må man gøre op med sig selv, om man tør friheden. Tør man overdrage reel frihed og ansvar til den lokale folkeskole? Tør man acceptere, at der bliver lavet forsøg, og at kommunale tilbud kan afvige fra hinanden? Tør man politisk acceptere de fejl og vildskud, der vil opstå, samtidig med, at der udvises fortsat tillid til, at skolerne selv kan løse det?

    Eller kan folkeskolerne kun være fri, når bare de gør, som politikerne vil?

  • Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Indskrænkning af skolernes frihedsrettigheder – Danmarks Private Skoler siger klart nej!

    Danmarks Private Skoler har, sammen med de øvrige skoleforeninger, Frie Skolers Ledere samt FSL, afgivet et fælles høringssvar samt bilag til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), med en klar afvisning af det, som foreningerne opfatter som styrelsens ønske om at stramme og indskrænke de frihedsrettigheder, som de frie grundskoler bygger på. Reaktionen fra skoleforeningerne kommer på baggrund af STUK’s forslag til en revideret vejledning vedr. frie grundskolers opfyldelse af ”stå mål med-kravet”.

    Med STUK’s forslag til vejledning er der lagt op til en lang række indskrænkende fortolkninger og praksis ift. styrelsens tilsynsindsats. Det er foreningernes klare opfattelse, at styrelsen med forslaget til vejledning bevæger sig væk fra det lovgrundlag, der danner fundamentet for de frie grundskolers rettigheder, som bl.a. er fastlagt i Grundlovens §76.

    Med høringssvaret, som der henvist til i denne nyhed, er det foreningernes håb, at STUK tilbagetrækker den foreslåede vejledning med henblik på at udarbejde en vejledning, der favner de frie skolers lovmæssige frihedsrettigheder. Foreningen følger naturligvis processen nøje og vil, sammen med de øvrige foreninger, reagere i forhold til udfaldet.

    Høringssvar | Foreningen afgiver mange høringssvar. Høringssvar hvori foreningen giver særlige bemærkninger offentliggøres altid på foreningens hjemmeside. Find høringssvarene her

    Stå mål med-kravet finder vi i grundlovens §76, 2. pkt. samt i Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    Grundlovens §76:

    “Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

    Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2:

    “Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.”

  • Beredskabsplan

    Beredskabsplan

    Kriseberedskab | For nylig kunne vi i medierne læse om en anholdelse af en ung mand i Nordjylland, der angiveligt forberedte et eller flere ”skoleskyderier”. Dette giver anledning til, at skolerne (igen) forholder sig til kriseberedskabsplaner.

    Det er altid en svær balancegang på den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang skolen skal udarbejde beredskabsplaner, og herunder særligt i hvilket omfang elever skal inddrages.

    Læs mere om kriseberedskab og hent Børne- og Undervisningsministeriet vejledning her:

    http://www.kladde.dk/vaerktoej/undervisningsmiljoe/vejledning-sikkerhed-og-kriseberedskab/

    Sikkerhed og kriseberedskab -råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner
    Forside af vejledning om Sikkerhed og kriseberedskab

  • Vejledning om lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver i maj-juni 2022

    Vejledning om lokal fleksibilitet ved mundtlige prøver i maj-juni 2022

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentliggjort en vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i 8. og 9. klasse i prøveterminen maj-juni 2022.

    Vejledningen uddyber reglerne om udeladelse af prøvespørgsmål ved folkeskolens mundtlige prøver i 8. og 9. klasse jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 2030 af 10. november 2021 om visse regler for folkeskolens prøver og prøver på de gymnasiale uddannelser og i gymnasiale fag i eux-forløb i sommeren 2022 (retsinformation.dk).

    Download vejledningen her:

    Vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i 8. og 9.-klasse i prøveterminen maj-juni 2022Download


  • Bestyrelsesuddannelse

    Bestyrelsesuddannelse

    Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse, der stiller skarpt på dine bestyrelseskompetencer målrettet bestyrelsesarbejdet i private skolers bestyrelse.
    Foreningen samarbejder med Kim Tange og Erhvervsakademi Dania om afholdelsen.

    At være bestyrelsesmedlem er et særdeles vigtigt hverv med et meget stort ansvar. Det gælder også på frie- og private skoler, hvor lovgivning og skolernes kompleksitet stiller særlige forventninger til bestyrelsesmedlemmets engagement og indsigt.

    Bestyrelsens opgaver og ansvar er øget de senere år, og derfor er det vigtigt at bestyrelsesarbejdet udvikles professionelt og med solid forståelse for de frie- og private skolers tradition og virke.

    Uddannelsen er baseret på faget ”Grundlæggende bestyrelsesansvar – 5 ECTS”, som er et valgfag fra Akademiuddannelsen i Ledelse.

    Målgruppe: Uddannelsen er for dig, der gerne vil forbedre og udvikle dig i bestyrelsesarbejdet.
    Du er allerede bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for en privatskole eller på vej til at blive det, eller du er skoleleder med et ønske om større indsigt i vigtigheden af en effektiv bestyrelse.

    Pris: 3500 kr.

    Uddannelsesforløbet starter d. 15. marts 2022 og afsluttes med aflevering af en to-siders miniprojekt-case d. 23. maj 2022. Dertil kommer en online-eksamen d. 31. maj 2022.

    Tilmeldingsfrist er d. 10. februar 2022.
    Tilmelding er bindende.

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 5)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 5)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 5 om tilmeldingstal, indberetning af prøvekarakterer, undervisning i de praktisk/musiske fag, prøveudtræk, manglende censorer.

    Download FPnyt nr. 5 Download
  • Covid-19 | Nye retningslinjer fra 16. januar (grundskoler og kostafdelinger)

    Covid-19 | Nye retningslinjer fra 16. januar (grundskoler og kostafdelinger)

    Der er offentliggjort nye retningslinjer for henholdsvis grundskoler samt efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler.

    Ændringerne omhandler primært:

    • Nye regler om personales ret til at bære mundbind, der træder i kraft den 16. januar 2021
    • Nyt afsnit om muligheder for at håndtere højt fravær blandt ansatte som følge af COVID-19
    • Tilpasning ift. at Sundhedsstyrelsen har opdateret deres ‘Vejledning for håndtering af smitte hos børn i grundskoler og i dagtilbud mv.’ ift. de nye anbefalinger om nære og øvrige kontakter
    • Generel tilpasning af retningslinjerne ift. den udmelding Styrelsen for Patientsikkerhed er kommet med om påbud om lukning af skoler

    De nye retningslinjer, der træder i kraft den 16. januar 2022, kan som vanligt findes på ministeriets hjemmeside. En række spørgsmål/svar på hjemmesiden er desuden blevet opdateret som følge af de nye regler og anbefalinger.

  • Udfoldelse af de 7 samfundsløfter

    Udfoldelse af de 7 samfundsløfter

    Foreningens medlemsskoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar:

    Kodeks – de 7 samfundsløfter
    Foreningen har løbende kommunikationsindsatser, der sætter fokus på forståelsen af kodeks og på skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter.

    Foreningen har bl.a. offentliggjort denne artikelserie, hvor hvert af de 7 samfundsløfter udfoldes med konkrete eksempler fra medlemsskolerne.

    Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Skolen til fremtiden | Hvad skal skolen være katalysator for?

    Skolen som forebyggende instans | Indsatser, der fremmer trivsel

    Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Skolens rummelighed og resultater | Alle skal blive så dygtige som muligt

    Skolens mangfoldighed | Fokus på socialt udsatte elever

    Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

  • Ny løntabel gældende fra 1. januar – 31. marts 2022

    Ny løntabel gældende fra 1. januar – 31. marts 2022

    Der er kommet en ny løntabel gældende for perioden 1. januar til 22. marts 2022. I den forbindelse er der sket ændringer i forhold til nye satser på time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge samt g-dage. Find den nye løntabel her

  • Webinar om lærerarbejdstidsaftale

    Webinar om lærerarbejdstidsaftale

    Webinar om arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger.

    Danmarks Private Skoler inviterer medlemsskolerne til webinar om arbejdstidsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger.

    Der har tidligere været afholdt dialogmøder, hvor reglerne for planlægning af og samarbejde om arbejdstiden var i fokus. Ved webinarerne vil der i stedet være fokus på arbejdstidsaftalens regler om blandt andet opgørelse af arbejdstiden, ulempegodtgørelse, lejrskoler, seniorordninger og ændringer i løbet af en normperiode.

    Webinarerne afholdes:

    D. 11. januar 2022 kl. 9.00 til 10.45. FULDBOOKET

    D. 12. januar 2022 kl. 14.00 til 15.30. FULDBOOKET

    D 18. januar 2022 kl. 14.00 til 15.30.

    Det praktiske:

    Webinaret er relevant for ansatte i skolernes ledelser samt administrative medarbejdere, som arbejder med arbejdstid og løn for lærere og børnehaveklasseledere.

    Webinaret bliver holdt via Teams. Link til webinaret vil blive sendt ud dagen før webinarets afvikling.

    Der er et begrænset antal pladser, og vi opfordrer derfor til, at skoler med flere deltagere melder sig til som skole og sidder sammen.

    Bemærk, at der ved webinaret d. 11. januar vil være fokus på regler for døgnarbejdere i den sidste del af webinaret. Dette webinar er derfor særligt egnet for kostskoler.

    Det er gratis at deltage.

    www.privateskoler/kurser_og_arrangementer

  • Covid-19 | Tilskud til rengøring

    Covid-19 | Tilskud til rengøring

    Der er blevet offentliggjort et FAQ på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om tilskud til rengøring i 1. kvartal 2022. Se under kategorien ’rengøring’:

    Der udbetales et ekstraordinært tilskud på 45,8 millioner kroner i 1. kvartal 2022 til selvejende og private uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, som ikke er kommunalt finansierede (gymnasier (inklusiv private gymnasier og kostafdelinger), erhvervsskoler (inklusiv andre institutioner og virksomheder godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser samt kostafdelinger), voksenuddannelsescentre (VUC), TAMU, FGU-institutioner, fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler). 

    Midlerne tildeles efter samme vilkår, som gjorde sig gældende for de rengøringstilskud, som uddannelsesinstitutionerne modtog i 2020 og 2021. 

    Midlerne skal dække institutionernes øgede udgifter til rengøring som følge af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og eventuelt uforbrugte midler skal tilbagebetales inden årets udgang.

  • Afskedsreception på Helsinge Realskole

    Afskedsreception på Helsinge Realskole

    ”Nu er timen til ende, og fra skole vi går … ”

    Efter et langt og rigt skoleliv på Helsinge Realskole har Alice valgt at gå på pension.

    Helsinge Realskole indbyder derfor til afskedsreception d. 28. januar 2022 kl. 14.00 – 17.00.

    Læs invitation her


    Tilmelding til nat@helsinge-realskole.dk senest d 14. januar 2022.

  • Ændring af gruppelivsaftale 26001

    Ændring af gruppelivsaftale 26001

    D. 1. januar 2022 vil gruppelivsaftale 26001 hos Forenede Gruppeliv ændre aftalenummer til 98704-1. Ændringen sker udelukkende af tekniske årsager. Ændringen har derfor ingen betydning for hverken pris eller vilkår for skolen og de ansatte, der er omfattet af aftalen.

    Skolen skal sikre, at aftalenummeret ændres i lønsystemet pr. 1. januar 2022 og samtidig sikre, at indbetalingen er på 176,50 kr.

    For eventuelle spørgsmål kontakt Thomas Sørensen via ts@privateskoler.dk

    Skriv direkte til Forenede Gruppeliv via indberetning@fg.dk. Ved direkte kontakt til Forenede Gruppeliv skal aftalenummer 98704-1 samt skolens cvr.nr. oplyses.

  • Covid-19 | Anbefalinger i forbindelse med genåbningen i januar

    Covid-19 | Anbefalinger i forbindelse med genåbningen i januar

    Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en nyhed, hvor anbefalingerne ifm. genåbningen af grundskolerne i januar fremgår.

    Børne- og Undervisningsministeriet skriver bl.a.:

    “Når eleverne vender tilbage i skole efter nytår, indføres der en række tiltag, som skal sikre en tryg hverdag. Blandt andet skrues der op for testindsatsen, ligesom det anbefales, at undervisningen ikke foregår på tværs af stamklasser. Test af alle børn og medarbejdere to gange om ugen. Opfordring til vaccination. Og undervisning i stamklasser. Det er nogle af de knapper, der kan skrues på for at sikre, at elever og ansatte trygt kan vende tilbage i skole, selvom der stadig er høj smitte i samfundet.”

    Elementer i genåbningen af grundskolerne – alle fra og med den 5. januar 2022 – er:

    Vaccination

    Det er afgørende for at holde skolerne fysisk åbne, at flest muligt er vaccinerede. Derfor opfordrer myndighederne på det kraftigste alle forældre til at lade deres børn fra 5 år vaccinere. 

    Test

    De nuværende anbefalinger om screeningstest og test ved smitte i skoler udvides i forbindelse med genåbningen:

    • Alle elever fra og med 1. klasse og medarbejdere opfordres til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt, dvs. også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.
    • Alle medarbejdere i dagtilbud m.v. – herunder også vaccinerede og tidligere smittede – omfattes fra den 5. januar 2022 også af opfordringen til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt.
    • Anbefalingen om test ved smitte i skolen udvides, så alle elever – både vaccinerede og ikke-vaccinerede – testes hurtigst muligt og på 4. og 6. dagen, hvis de har været i kontakt med en smittet. Elever kan fortsat være i skole, imens de testes, men ved positivt testsvar bør eleven straks gå i isolation.

    Gratis selvtest for alle elever og medarbejdere

    Den nuværende testkapacitet på skoler og i dagtilbud m.v. udvides:

    • Mulighed for gratis selvtest til alle elever og medarbejdere i grundskolen samt medarbejdere i dagtilbud m.v. til brug for de ugentlige screeningstests og 0. dagstest.

    Organiseringen af undervisningen og andre aktiviteter

    Folkeskoler og fri- og privatskoler – eksklusiv efterskoler og frie fagskoler – anbefales at iværksætte en række tiltag:

    • Opfordring til at undervisning foregår i stamklasser.
    • Opfordring til at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
    • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.
    • Opfordring til at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser.
    • Sociale arrangementer med primært socialt formål, såsom klassefester, fødselsdage og fælles morgenmad, bør holdes inden for stamklassen.
    • Opfordring til at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.
    • Anbefalinger om lokalt at overveje brug af værnemidler for ansatte og forældre, for eksempel ved at forældre/besøgende bør bære mundbind indendørs, at aflevering/afhentning sker udendørs, og at ansatte gives ret til at bære visir.

    Derudover anbefales alle grundskoler fortsat at følge Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende anbefalinger om hyppig udluftning, god hygiejne og rengøring.

    Det bemærkes, at der fortsat gælder særlige anbefalinger for dagtilbud i forbindelse med høj smitte. Ved høj lokal smitte i et sogn eller kommune anbefales det således, at kommunen iværksætter følgende tiltag:

    • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.
    • Opfordring om, at dagtilbud indendørs tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling.
    • Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

  • Ledelseskonference 2022 | ”Luk de frie skoler! – Bliver verden så bedre af det?”

    Ledelseskonference 2022 | ”Luk de frie skoler! – Bliver verden så bedre af det?”

    Danmarks Private Skoler afholder ledelseskonference på Helnan Marselis Hotel i Aarhus d. 10.-11. marts 2022. 

    ”Luk de frie skoler! – Bliver verden så bedre af det?” er konferencens overskrift. De frie skolers eksistensberettigelse vil være det gennemgående tema.

    www.privateskoler/kurser_og_arrangementer

  • Seminar for bestyrelsesformænd og -næstformænd

    Seminar for bestyrelsesformænd og -næstformænd

    Den 21. og 22. januar afholder Danmarks Private Skoler seminar for medlemsskolernes formænd og næstformænd. Seminaret afholdes på Hotel Storebælt i Nyborg fra fredag eftermiddag til lørdag middag.

    Kære bestyrelsesformænd-  og næstformænd

    Det er et stykke tid siden vi sidst er mødtes fysisk til vores “Seminar for bestyrelsesformænd- og næstformænd”. Vi har afholdt webinar, som fungerede fint, men savner at mødes fysisk til et døgnseminar hvor vi kan tale og netværke sammen om de udfordringer vi stå overfor i vores virke som bestyrelsesformænd- og næstformænd.

    Vi inviterer derfor til seminar og håber I har tid og lyst til at deltage.

    Vi glæder os og ser jer den 21. Januar i Nyborg. HUSK tilmeldingsfristen er den 7. januar 2021

    På seminaret vil bl.a. temaer som samarbejdet med skolens ledelse, bestyrelsens interne samarbejde, mødeledelse og lønforhandlinger blive behandlet via oplæg og dialog med og blandt deltagerne.

    www.privateskoler/kurser_og_arrangementer

  • DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    DM i Fagene | Medlemsskoler repræsenteret i alle fag ved finalen

    Elever fra 24 medlemsskoler er finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

    Finalisterne til landsmesterskaberne i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse – er fundet. I år er der i de indledende runder dystet i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, biologi og historie i de individuelle konkurrencer. Desuden er der dystet i en tværfaglig holdkonkurrence og en naturfaglig holdkonkurrence. Der er medlemsskoler repræsenteret i finalerne i alle fag og i begge holdkonkurrencer.

    Medlemsskoler ser konkurrencens værdi

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

    Casebaserede opgaver

    Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med rigtige virksomheder. Konkurrencen har bl.a. til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene ligger frit tilgængelige her. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev deltager i DM i Fagene.

    Følg live-dækning fra Landsmesterskaberne

    DM i Fagene sender LIVE fra Landsmesterskaberne den 1. og 2. februar. Der sendes ligeledes live fra præmieoverrækkelsen den 4. februar. Følg livedækningen på www.dmifagene.dk