Blog

  • Finanslovsforslag 2023

    Finanslovsforslag 2023

    Regeringen har d. 31. august fremlagt forslag til finanslov for 2023 (FFL 2023), herunder forslag til tilskudsforhold for de frie grundskoler og de private gymnasiale uddannelser.

    Det er regeringens sidste finanslovsforslag, inden der skal udskrives et folketingsvalg. I forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget, udtaler formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, bl.a.:

    ”Vi er glade for, at der ikke i finansforslaget lægges op til grundlæggende ændringer i tilskuddet til vores skoleform. Det kunne man ellers godt have forestillet sig som en form for valgoplæg fra regeringens side. Vi husker jo alle, hvordan tilskuddet til de frie grundskoler blev det helt store valgtema i 2019 på baggrund af Socialdemokratiets forslag om at nedsætte koblingsprocenten til 71 %.”

    Frie grundskoler

    For finansåret 2023 foreslås der ingen ændringer i tilskuddet til de frie grundskoler. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76 %. De gennemsnitlige takster stiger dog med knapt 5 %. Dette skyldes en høj pris- og lønregulering samt stigende udgifter i folkeskolen.

    Specialundervisning

    Der er afsnøret yderligere 40 millioner til specialundervisning. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling. Karsten Suhr forklarer, at antallet af specialundervisningselever over de seneste år er steget omkring 10 % (pr. år):

    ”Der er gennem mange år sket en stor forøgelse af antallet af elever med særlige behov på de frie og private grundskoler. Skoleforeningerne har derfor fundet det nødvendigt at hæve det afsnørede beløb for at efterkomme skolernes behov.”.

    Der må forventes ændringer i de udmeldte specialundervisningstakster. De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september.

    Fripladspuljen

    Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. Der kan identificeres en ganske svag øgning af puljen grundet almindelig regulering. Foreningen har gennem mange år været fortaler for, at fripladspuljen øges markant. Karsten Suhr ærgrer sig:

    ”De midler, der afsættes til fripladspuljen er helt utilstrækkelige. En forøgelse af fripladspuljen vil medføre et mere reelt frit skolevalg. Skolepengene skal ikke være en hindring for forældres valg af en fri og privat skole.”

    De private gymnasiale uddannelser

    Der er heller ikke sket ændringer i tilskudsmodellen for de private gymnasiale uddannelser. Også her er der sket en takststigning på baggrund af en pris- og lønregulering. Den reelle takst bliver dog mindre. Dette skyldes bl.a., at sektoren skal være med til at finansiere udgifterne i forbindelse med den elevfordelingsmodel, der træder i kraft pr. 2023. En del af denne finansiering sker via en nedsættelse af færdiggørelsestaxameteret. Om dette siger Karsten Suhr:

    ”Vi finder det naturligvis særligt ærgerligt, at vi skal hjælpe med at betale udgifter til en elevfordelingsmodel, som vi grundlæggende er imod.”

    Forhandling om ændret takstmodel i vente

    I forbindelse med aftalen om elevfordelingsmodellen på de gymnasiale uddannelser blev det besluttet, at der skulle forhandles om en ændret takstmodel for de offentlige gymnasiale uddannelser. Dette er ikke sket endnu. Da de private gymnasiers statstilskud er relateret til de offentlige gymnasiers udgifter, er foreningen fortsat yderst opmærksom på disse forhandlinger.

    Vikarkasse og fripladskasse

    Bevillingen til vikarkassen og fripladskassen på for de private gymnasiale uddannelser er uændret i finanslovsforslaget for 2023.

    Der er tale om et forslag til finanslov. Intet er vedtaget endnu

    Regeringen har nu præsenteret finanslovsforslaget. Oftest er finanslovsaftalen på plads i november og endeligt vedtaget i december. Der har dog forekommet undtagelser fra dette. Vedtagelsen af finansloven er bl.a. blev stærkt forsinket i år, hvor forhandlingsperioden falder sammen med et folketingsvalg. De fleste forventer, at Statsministeren snarligt vil udskrive valg.

    Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2023 og tilskudsberegnere

    Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for henholdsvis de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser kan findes under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.

  • Årsmøde 2022

    Danmarks Private Skolers ordinære årsmøde afholdes fredag d. 28. oktober og lørdag d. 29. oktober 2022

    Årsmødet foregår på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Mødet starter d. 28. oktober 2022, kl. 10.00

    Dagsorden for det vedtægtsbestemte årsmøde

    (Find foreningens vedtægter her)

    1. Valg af dirigent

    2. Bestyrelsens beretning

    3. Fremlæggelse af regnskab 2021 til godkendelse
    Regnskab for 2021 vil være at finde i den skriftlige årsberetning, der offentliggøres forud for årsmødet.

    4. Indkomne forslag*

    5. Fremlæggelse af budget 2023 til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent for 2023
    Forslag til budget og kontingent vil være at finde i den skriftlige årsberetning, der offentliggøres forud for årsmødet.

    6. Valg af**:

    a. Bestyrelsesmedlemmer

    På valg som repræsentanter for skolernes bestyrelser er:
    Bestyrelsesposten er vakant.

    På valg som repræsentanter for skolernes ledelser er:
    Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler (Er villig til genvalg)
                         

    b. Bestyrelsessuppleanter

    På valg som repræsentant for skolernes ledelser er:

    Henrik Christensen, Marie Mørks Skole, Hillerød (Er villig til genvalg)
    Tine A. Kristiansen, TH. Langs Skole, Silkeborg (Er villig til genvalg)

    På valg som repræsentant for skolernes bestyrelser er:

    Suppleanterne er indtrådt i bestyrelsen. Der er derfor to vakante poster som suppleanter for skolernes bestyrelser. 

    c. Statsautoriseret revisor

    På valg er: Deloitte A/S

    7. Eventuelt

    *I henhold til foreningens vedtægt § 6, stk. 2 gøres der opmærksom på, at frist for eventuelle forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være tilsendt foreningen inden d. 10. september 2022. Indkommer der forslag, vil disse blive fremsendt senest fire uger før årsmødet.

    **Foreningen opfordrer til, at personer, der er interesseret i deltagelse i foreningens bestyrelsesarbejde, retter henvendelse til foreningens formand, Karsten Suhr, for en orientering om arbejdet i bestyrelsen. Personer, der ønsker at meddele deres kandidatur, vil fremgå af den endelige dagsorden i årsmødematerialet. Det vil fortsat være muligt at opstille ved selve årsmødet.

    Program

    (Forbehold for ændringer)

    Fredag d. 28. oktober
    Kl. 09.30 Ankomst, registrering og kaffe
    Kl. 10.00 Velkomst
    Kl. 10.10 Underholdning v. Det Kristne Gymnasium
    Kl. 10.40 Oplæg ved v. Rasmus Meyer

    Rasmus Meyer er uddannet sociolog fra RUC og The New School for Social Research i New York. Han har været formand for Danske Gymnasiers Sammenslutning, kampagnechef og politisk rådgiver i SF og sekretariatschef og direktør i Dansk Socialrådgiverforening. Siden 2018 har Rasmus Meyer været forstander på Krogerup Højskole i Nordsjælland.

    Kl. 12.00 Frokost
    Kl. 13.00 Programmet genoptages
    Kl. 13.10 Gæsteindlæg ved ordfører Kenneth Mikkelsen (V)

    Kl. 13.50 Årsmødet åbnes officielt. Valg af dirigent. Valg af stemmetællere
    Kl. 14.00 Bestyrelsens beretning
    Kl. 15.00 Pause med eftermiddagsbuffet
    kl. 15.30 Årsmødet fortsætter i henhold til generalforsamlingens dagsorden

    Kl. 19.00 Festmiddag

    Lørdag d. 29. oktober
    Kl. 09.00 Godmorgen
    Kl. 09.10 Årsmødet genoptages i henhold til generalforsamlingens dagsorden
    Kl. 10.00 Pause med formiddagsforplejning.

    Kl. 10.15 Oplæg ved Lea Korsgaard

    Lea Korsgaard er journalist, forfatter og samfundsdebattør. Hun er medstifter af den digitale avis Zetland. Lea Korsgaard vil tale om ‘Opmærksomhedskrigen’. Hvad siger tidens herskende mediekultur om vores forhold til os selv og hinanden?

    Kl. 12.00 Tak for denne gang

    HVORNÅR:
    28. oktober 2022 kl.10:00-29. oktober 2022 kl.12:00

    HVOR:
    Hotel Nyborg Strand

    TILMELDINGSFRIST:
    30. september 2022

  • Temadag om arbejdsmiljø

    Temadag om arbejdsmiljø

    Nye strategier til bedre samarbejde og mindre stress

    Temadagen udbydes i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne.

    Der er mange måder at arbejde med arbejdsmiljøet, og det kan være svært at vide, hvilke veje man skal gå. Årets temadag har derfor fokus på solide strategier til arbejdet med to af de vigtigste emner; stress og samarbejde.

    Til at vise vej har vi inviteret besøgsteamet fra Branchefællesskabet om arbejdsmiljø. Besøgsteamet hjælper undervisningsinstitutioner i hele landet med at forebygge blandt andet stress og skabe rammer for det gode samarbejde i lærerteams. Temadagen er som altid for både ledelse og tillidsvalgte på skolen, og besøgsteamet får derfor stærke forudsætninger for at give skolen ny inspiration til forebyggende indsatser. Men I får også hjælp til, hvordan I kan identificere og afhjælpe allerede opståede problemer med arbejdsmiljøet. Det handler blandt andet om, hvordan I understøtter de tiltag, I sætter i gang, så det bliver lettere at holde fast i indsatserne på sigt.

    Dagen henvender sig til skolens ledelse, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten. Arbejdsmiljørepræsentanten kan bruge temadagen som en supplerende uddannelsesdag efter arbejdsmiljølovens regler.

    Tid og sted 23. november, kl. 9.30-15.30

    Hornstrup Kursuscenter Kirkebyvej 33, 7100 Vejle

    TILMELD

  • Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Danmarks Private Skoler | Inklusionskonference 2022

    Igen i år samles medlemmer af Danmarks Private Skoler til inklusionskonferencen, som denne gang vil handle om udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD), transkønnethed og ordblindhed.

    Hvert år sætter skolerne sammen fokus på, hvordan den enkelte skole kan hjælpe elever med særlige behov. Herunder, hvordan man skaber de bedste muligheder for, at alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt, trives i skolen, gennemgår en positiv udvikling og bliver så dygtige som muligt. På tidligere inklusionskonferencer har der bl.a. været fokus på temaer som spiseforstyrrelser, selvskade, sociale mediers negative konsekvenser, ensomhed blandt unge, skolevægring, stress og angst. Formålet med inklusionskonferencen er at inspirere skoler til, hvordan de kan støtte elever med forskellige særlige behov bedst muligt.

    Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD

    7% af befolkningen har sprogforståelsesvanskeligheder, hvilket betyder, at der i alle klasselokaler sidder elever med DLD. På inklusionskonferencen vil Rikke Vang Christensen, lektor i logopædi, fortælle om, hvad DLD er, og hvordan man som skole kan tilrettelægge undervisningen for at hjælpe elever med DLD bedst muligt.

    Transkønnethed

    Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel blandt elever, der er transkønnede. På konferencen vil Line Rørbæk, rådgiver i Foreningen for Støtte til Transkønnede børn, sætte fokus på, hvordan man kan snakke om transkønnethed i klassen, og hvordan man generelt kan inkorporere en mere bred forståelse af køn i undervisningen.

    Ordblindhed

    På inklusionskonferencen vil der være et inspirerende oplæg fra standupkomikeren Christian Fuhlendorff, hvor han vil fortælle om, hvordan hans liv som ordblind udfoldede sig, og hvordan det ikke altid har været nemt for ham at acceptere, at han ikke er helt som alle andre.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne, med overskriften ”Skolens rummelighed og resultater”, handler om, at skolerne skal have konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt. Med inklusionskonferencen er det formålet at inspirere skolerne til, hvordan de kan arbejde med forskellige særlige behov, som eleverne kan have.

    Tilmelding til inklusionskonferencen

    HVORNÅR:
    12. oktober 2022, kl.09:30

    HVOR:
    Ida Conference, Kalvebod Brygge 31-33, København

    Program

  • Viborg Private Realskole inviterer til reception

    Viborg Private Realskole inviterer til reception

    Invitation: ‘100 års fødselsdag’


    Lisbeth og Anders har begge nået en 50-års milepæl, og det skal fejres. 

    Derfor vil det glæde os at se personale, nuværende og tidligere forældre, samarbejdspartnere, venner af VpR samt familie til reception på: 

    Viborg private Realskole i Kreditforeningen 

    fredag den 30. september 2022 kl. 15.00 – 17.00 

    Vi ønsker os kun besøg, men hvis man alligevel gerne vil medbringe noget, så ønsker vi, at det er købt i Viborgs lokale butikker. 

    Tilmelding senest den 20. september via skolens Facebook-side, hvor receptionen er oprettet som en begivenhed, eller til ly@viborgrealskole.dk. 

    De bedste hilsener 

    Bestyrelsen på Viborg private Realskole 

  • DM i fagene | Den indledende runde er i gang!

    DM i fagene | Den indledende runde er i gang!

    Opgaverne til Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse er nu offentliggjort, og den indledende runde er i gang.

    Det muligt at deltage individuelt i ENGELSK, MATEMATIK, DANSK, FYSIK/KEMI samt to HOLDOPGAVER.

    Opgaverne handler om alt fra færgesejlads til bæredygtige festivaller. Eleverne skal nemlig løse rigtige virksomheders reelle udfordring. Det kræver ingen forberedelse eller tilmelding at være med. Der skal blot sættes 90 minutter af i perioden fra 29. august til 2. december.

    Man deltager ved at klikke her og logge ind med UNI-login.                 

    Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.

    Mere om DM i Fagene

    Se denne video og få mere at vide om DM i Fagene Se video

    I kan også få mere information på www.dmifagene.dk

    Sidste års caseopgaver

    Brug sidste års caseopgaver i jeres undervisning
    Læs mere

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

  • Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2021-24

    Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2021-24

    I samarbejde med de øvrige skoleforeninger og Frie Skolers Lærerforening har Danmarks Private Skoler sammenfattet en overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

    Håndbogen samskriver de cirkulærer, der ligger til grund for ansættelsesvilkårene for lærere og børnehaveklasseledere ved grundskolen, hvilket tilsammen udgør den gældende overenskomst. Håndbogen indeholder link til øvrige relevante bestemmelser.

    Overenskomsthåndbog for lærere og børnehaveklasseledere: OK 2021-2024 kan du finde her.

  • Sagen om Chromebooks | En række anbefalinger

    Sagen om Chromebooks | En række anbefalinger

    Datatilsynet traf d. 14. juli 2022 afgørelse om, at Helsingør Kommune midlertidigt skulle stoppe brugen af Google Chromebooks og Workspace for Education, indtil kommunen i tilstrækkelig grad kunne dokumentere, at persondatabehandlingen lever op til databeskyttelsesforordningen. Vi vil her give vores blik på sagen og på, hvordan den enkelte frie og private skole kan håndtere brugen af IT i undervisning.

    Afgørelsen fra Helsingør Kommune er en konkret afgørelse vedr. Helsingør Kommune og kan derfor ikke direkte overføres til øvrige brugere af Google Chromebooks eller Workspace for Education. Der er dog i afgørelsen en række elementer, der gør, at den enkelte skole bør gøre sig nogle overvejelser for ikke at risikere at komme i samme situation. De frie og private skoler er dataansvarlige på samme vis som kommunerne og har derfor ansvar for at leve op til databeskyttelsesforordningen. Vi har derfor følgende konkrete anbefalinger på nuværende tidspunkt:

    • Det anbefales, at den enkelte skole gennemgår egen opsætning af systemet med henblik på at sikre, at det alene er opsat til de elementer, som skolen aktivt bruger og har brug for. De betyder også, at elementer, der øger risiko for overførsel til tredjeland (udenfor EU/EØS, f.eks. til USA) bør deaktiveres.
    • Skolen bør sikre, at brugeroprettelse i videst muligt omfang sker uden brug af personlige oplysninger som f.eks. navn. Brugeroprettelse kan f.eks. ske med unilogin som brugernavn.
    • Skolen bør gennemlæse databehandleraftalen for at sikre sig, at det tydeligt fremgår, at data ikke overføres til tredjeland. Hvis der er mulighed for overførsel af data til tredjeland, skal dette forhindres med en supplerende instruks til databehandleren.

    Hertil kommer, at der ved brug af supportfunktion skal være et særligt fokus på, at der ikke overføres data til tredjeland. Hvis support kræver overførsel eller deling af data, f.eks. ved at supportmedarbejderen logger ind på skolens system, bør support alene foretages indenfor EU.

    Afgørelsen stadfæster samtidig, at hvis der er risiko for, at der er uhjemlet overførsel af data til tredjeland, skal skolen udarbejde en ’Transfer Impact Assesment (TIA)’, konsekvensanalyse samt iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre, at risikoen fjernes.

    Vi vil følge sagen og vender tilbage, hvis der er afgørende nyt.

    Læs mere om behandling af persondata på vores hjemmeside og hos Datatilsynet

    http://www.kladde.dk/vaerktoej/datahaandtering/datahaandtering/

    https://www.datatilsynet.dk/

  • Ny løntabel gældende fra 1. august 2022 til og med 30. september 2022

    Ny løntabel gældende fra 1. august 2022 til og med 30. september 2022

    En ny løntabel gældende fra 1. august til 30. september er offentliggjort. 

    Løntabellen er opdateret med:

    • Nyt tillæg til grundskolelærere og børnehaveklasseledere ved deltagelse i lejrskoler og andre elevarrangementer med overnatning
    • Nyt tillæg til eksaminator eller censor ved folkeskolens afgangsprøver

    Find løntabellen her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/loen/lntabeller-og-satser/

    http://www.kladde.dk/vaerktoej/loen/lntabeller-og-satser/
  • Solhverv Privatskole inviterer til indvielse af nyt sciencehus og kultursal

    Solhverv Privatskole inviterer til indvielse af nyt sciencehus og kultursal

    Se invitationen her.

    Foreningen har tidligere omtalt byggeriet i en artikel om, hvordan skoler kan gøre en positiv forskel for det omkringliggende samfund. Artiklen sætter bl.a. fokus på, hvordan Solhverv Privatskole er med til at styrke lokalsamfundet.

  • Forsøg med udstrakt varighed af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Forsøg med udstrakt varighed af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Fra den 1. august 2022 har udbydere af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser som led i et forsøg mulighed for at udstrække varigheden af ungdomsuddannelse for unge, som er anbragt uden for hjemmet. 

    Forsøget gennemføres som led i udmøntning af Aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge, som regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Frie Grønne og Kristen-demokraterne indgik den 16. marts 2022. 

    For mere information om forsøget, læs her:

    Børne- og Undervisningsministeriet har desuden lavet en vejledning til forsøget, hvor der redegøres for regler om rammerne for forsøget. Den kan læses her:

  • Nye vejledninger til de gymnasiale uddannelser

    Nye vejledninger til de gymnasiale uddannelser

    Vejledning til de tværgående kompetenceområder på de gymnasiale uddannelser

    Der har tidligere været en vejledning til hvert af de fem kompetenceområder, som blev indført med den seneste gymnasiereform. Disse fem vejledninger er blevet samlet i én vejledning, og de enkelte kompetenceområder er blevet opdateret og revideret på baggrund af erfaringerne fra de første år efter reformen. Det er hensigten, at den samlede vejledning skal give et mere samlet blik på kompetenceområderne og derved understøtte en samlet indsats på institutionen i forhold til at sikre udviklingen i elevernes tværgående kompetencer. 

    Se den nye vejledning her:

    Vejledning til undervisningsbeskrivelser på de gymnasiale uddannelser

    Der er udarbejdet en ny vejledning til undervisningsbeskrivelser. Styrelsen modtager ofte spørgsmål om kravene til undervisningsbeskrivelser, og det er hensigten, at vejledningen skal bidrage til klarhed over undervisningsbeskrivelsernes indhold. 

    Se den nye vejledning her:

  • Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

    Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

    Der træder nye barselsregler i kraft for forældre til børn, der er født den 2. august 2022 eller senere.

    Læs nyheden (16. juni 2022): ‘I august træder den nye barselslov i kraft

    Langt de fleste ændringer forventes at kunne håndteres indenfor rammerne af den barselsvejledning, som kan læses på siden ‘Barselsregler‘ i Værktøjskassen.

    Den 30. juni 2022 har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udsendt et cirkulære:

    ‘Administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage’

    Administrationsgrundlaget supplerer barselsvejledningen ved at give et overblik over de nye barselsregler. Desuden indeholder det de ændringer af barselsaftalen, som parterne er enige om som følge af den nye barselslov.

  • Inklusionskonferencen

    Inklusionskonferencen

    Kom til Inklusionskonference d. 12. oktober 2022.

    På inklusionskonference kan du høre om

    • transkønnethed
    • udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD
    • nyt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
    • foredrag om ordblindhed med komiker Christian Fuhlendorff

  • Konference for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier

    Konference for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier

    Konference samt til møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

    Velkommen til spændende kursusdage på Hotel Svendborg d. 13.-14. september 2022.

    Der vil være oplæg om

    • Verdenssituationen og skolen, v. international korrespondent Steffen Gram, Danmarks Radio
    • Forældresamarbejde i det private gymnasium – en særlig styrke eller en fremtidig udfordring, v. rådgiver Rikke Alice Bille, Skole og Forældre
    • Narrativ ledelse som håndtering af eksistentielle dilemmaer, v. Allan Holmgren, mag.art.psych., adjungeret professor CBS
    • Bæredygtig ledelse og uddannelse velfærdssamfund, v. professor emeritus Steen Hildebrandt, Phd., Aarhus Universitet
    • Orientering fra foreningen, v. formand Karsten Suhr

    Oure Kostgymnasium vil stå for de socialt arrangement, der foregår inden middagen tirsdag aften.

    Møde for gymnasiets pædagogiske ledere

    Mandag d. 12/9 afholdes der møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

    Illustration:.Karen Juul Hansen: Homage â Hundertwasser
  • Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Kodeks – de 7 samfundsløfter | Tre inspirations-workshops til skolerne

    Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan inspirere til arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.

    Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

    Print materialet ud til deltagerne og bliv guidet igennem inspirerende workshops for skolens ledelse, bestyrelse og andre aktører.

    Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Temaer:

    Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter

    Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet

    Projektstyring: Hvem, hvad og hvornår?

    Ejerskab og motivation for arbejdet

    Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?

    Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende – hvad gør vi ved det?

    Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Det konkrete arbejde med et af de 7 samfundsløfter.

    Temaer:

    Udvælgelse af ét samfundsløfte, som der skal gøres status på

    Idéer til indsatser og aktiviteter

    Afklaring af motiver og målgrupper

    Workshopmaterialet:

    Workshop-introduktion. Hvad er Kodeks – de 7 samfundsløfter? Hvad skal skolerne?

    Workshop 1. Hvorfor og hvordan på vores skole?

    Workshop 2. Kom i gang med arbejdet med de 7 samfundsløfter

    Workshop 3. Det konkrete arbejde med ét af de 7 samfundsløfter

  • Folkemødet | ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”

    Folkemødet | ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”

    På Folkemødets anden dag inviterer vi, Danmarks Private Skoler, sammen med Frie Skolers Lærerforening, til et debatarrangement om skolers sociale ansvar, elevfordeling og det frie skolevalg.

    Overskriften på folkemødedebatten er ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”.

    Nærmest til at svare på det spørgsmål er nok formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Danmarks Private Skolers egen formand, Karsten Suhr, der begge er en del af debatpanelet.

    Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også inviteret. De vil uden tvivl præsenterer deres analyser og forskellige holdninger til elevsammensætningen i frie og private skoler. Jens Joel, børne- og undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, vil, som en del af debatpanelet, sandsynligvis argumenterer for nødvendigheden af blandende skoler – både når det gælder folkeskoler og frie og private skoler.

    At tage socialt ansvar er en del af det at være en samfundsansvarlig skole

    Hvad er egentlig skolens opgave? Danmarks Private Skoler mener, at skolens kerneopgave er at tilbyde kvalitetsuddannelse. Kerneydelsen er dannelse og uddannelse af eleverne. Med udgangspunkt i det, der er skolen, yder skolen sine samfundsmæssige bidrag. Skolens samfundsansvar bør være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv. Det sociale ansvar er blot en del det samfundsansvar, som skolen skal tage.

    Skolens mangfoldighed og rummelighed

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Det betyder, at skolerne har eller skaber konkrete indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Flere af disse samfundsløfter berører de temaer, der traditionelt trækkes frem, når man taler om skolers sociale ansvar, blandet andet samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed”, der omhandler initiativer, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund – og samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”, der omhandler initiativer, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

    Læs om foreningens kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter.

    Fakta om frie og private skolers sociale ansvar

    De frie og private skolers tilbud er for alle dem, der kan tilslutte sig den enkelte skoles formål og værdier. Værdierne er afgørende for skoleformen, og lovgivningen anerkender dette ved at markere, at skolerne selv beslutter, hvem der kan optages. Dette handler udelukkende om muligheden for at sige nej tak til samarbejde med elever og forældre, der er uenige i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdierne, har en reel mulighed for at blive optaget på skolen. Elevernes særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund bør aldrig være en hindring for at gå på en fri og privat skole.

    Fakta er, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Den frie og private skolesektor henstiller derfor selv til, at der afsnøres 404 millioner kr., svarende til 5,5 procentpoint, af skolernes driftstilskud til specialundervisning i 2023. (Læs mere om elever med særlige behov på frie og private skoler i boksen nederst i artiklen).

    Fakta er, at der er en blandet elevsammensætning på de frie og private skoler. De er ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de frie og private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser en række undersøgelser.

    Samme datagrundlag, forskellige konklusioner

    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Mie Dalskov Pihl repræsenterer, har lavet en undersøgelse om tilgangen til frie og private skoler og elevsammensætningen på disse. Mie Dalskov Pihl har tidligere fremlagt en kritik af de frie og private skoler med udgangspunkt i, at det er de ressourcestærke forældres børn, der går på de frie og private skoler. Hun argumenterer for, at det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag.

    Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som Karsten Bo Larsen repræsenterer, har, på baggrund af samme datagrundlag som AE anvender, undersøgt elevsammensætningen i landets frie og private skoler og i landets folkeskoler – og drager en anderledes konklusion. Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i frie og private skoler og folkeskolen, så er problemet relativt lille, mener CEPOS.

    CEPOS analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de frie og private skoler og i folkeskolerne. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de frie og private skoler og i folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem frie og private skoler og folkeskolerne.

    Karsten Bo Larsen (CEPOS) har i et debatindlæg om emnet spurgt: ”Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler? I forhold til elevernes faglige resultater er der f.eks. ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen.”

    Det reelle frie skolevalg

    Der er mange indfaldsvinkler og holdninger på spil, når samtalen går på elevsammensætningen på frie og private Skoler. Danmarks Private Skoler glæder sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole. Foreningen ønsker, at der fokuseres mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

    Elevfordeling og kraftige incitament-strukturer

    For nogle af dem, der mener, at elevsammensætningen på nogle folkeskoler og på de frie og private skoler er en udfordring, er løsningen ”elevfordeling” på folkeskolerne og kraftige incitament-strukturer på de frie og private skoler.

    Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel (S), har meddelt et ønske om en tilsvarende elevfordelingsmodel for folkeskolerne som den, der er blevet lavet for gymnasierne, hvor eleverne opdeles efter forældrenes indkomst. Børnene skal gå på bestemte folkeskoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

    Dette vil være enden på med det frie skolevalg i de offentlige skoler. Det vil altså være de forældre, der vælger det offentlige tilbud, der mister “det frie valg” i forbindelse med en elevfordeling. Det vækker bekymring hos en forening som Danmarks Private Skoler, der mener, at alle forældre – også dem, der ønsker folkeskolen – skal have mulighed for at vælge den skole, som de finder er bedst for deres barn.

    Det vækker også bekymring for de forældre, der ønsker en fri og privat skole. For hvilke greb vil politikerne bruge for at omgå den grundlovssikrede ret? Hvilke krav vil de lægge ned over de frie og private skoler for at hindre, at en elevfordelingsmodel i folkeskolen vil betyde en større tilgang til de frie og private skoler? I forbindelse med elevfordelingsaftalen for gymnasierne, er der netop sat et (tilskuds)loft over antal af elever, som de private gymnasier må optage.

    Mange emner, mange meninger Debatten på folkemødet rummer mange underemner – og et debatpanel med forskellige syn på folkeskolen og den frie og private skolesektor. Det er også et debatpanel, der repræsenterer forskellige holdninger og syn på samfundet. Hvor debatten ender, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at debattens moderator, Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen, får sin sag for.

    Folkemødet 2022

    ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?” v. Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler

    Fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00

    Debatten foregår i FTFa Teltet (G12)

    Deltagere:

    • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
    • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
    • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
    • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
    • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

    Elever med særlige behov på frie og private skoler

    Siden 2014 har der kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Der er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever i de frie og private grundskoler, end der er i folkeskolerne. Folkeskolerne har dog også rammer og vilkår til at lave specialklasser med fokus på bestemte behov. Den enkelte frie og private skole har sjældent en sådan elevvolumen, at det er muligt at samle en bestemt gruppe elever med samme udfordringer i en hel klasse.

    Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for særlige specialtilbud, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan f.eks. ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

    Det afgørende for, om en elev med særlige behov kan gå på en fri og privat skole, er skolens mulighed for at skabe positiv udvikling for den enkelte elev. Skoleskift opleves ofte som problematiske. Opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Der tales meget om ”skoleskiftere” fra de frie og private skoler med årsag i elevers særlige behov. Det er mere sjældent, at de mange skoleskift, der sker fra én folkeskole til en anden adresseres. Mange elever flyttes fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser.

  • I august træder den nye barselslov i kraft

    I august træder den nye barselslov i kraft

    De nye barselsregler vil gælde for børn født fra og med den 2. august 2022

    Fra august vil forældre skulle planlægge deres barsel efter den nye barselmodel, der fordeler ugerne mellem de to forældre mere ligeligt. Der mangler dog stadig at udkomme en revideret udgave af barselsaftalen, der fortæller noget om antallet af orlovsuger med løn. Indtil den reviderede udgave udkommer, vil de gamle regler om lønretsperioder forsat være gældende. Disse kan findes i barselsvejledningen her.

    Den nye barselslov

    Der er ingen ændringer i graviditetsorloven, og vi forventer, at den nye barselsaftale for statsansatte fastholder de 6 ugers graviditetsorlov (hvoraf 4 uger er med barselsdagpengerefusion). Den nye barselslov ændrer heller ikke på det samlede antal orlovsuger – forældre har fortsat ret til tilsammen 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Men som noget nyt bliver de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem de to forældre, så hver forælder som udgangspunkt har adgang til 24 ugers orlov. Af de 24 uger kan 13 uger overdrages til den anden forælder, så vedkommende maksimalt kan afholde 37 ugers barselsorlov.

    Varslingsfrister

    Mor skal varsle skolen senest 3 måneder før den forventede fødselsdato, og meddele om hun ønsker at afholde graviditetsorlov. Faren/medmoren skal 4 uger før forventet fødsel varsle skolen, om vedkommende ønsker at afholde de to ugers øremærket orlov i direkte forlængelse af fødslen. Senest 6 uger efter fødslen skal forældrene underrette skolen om datoen for genoptagelse af arbejdet i form af en barselsplan. Ønsker far/medmor at afholde overdraget barsel inden 10 uger efter fødsel, skal skolen varsles om dette seneste 4 uger inden forventet fødsel.

    Kilde: Beskæftigelsesministeriet

    Vi afventer den reviderede barselsaftale på statens område og vil opdatere, så snart den udkommer.

    Hvis skolen har yderligere spørgsmål, kan sekretariatet kontaktes.

  • Folkemødet 2022 | Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Folkemødet 2022 | Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Det er de folkevalgte politikere, der beslutter landets love, men det er embedsværket i ministerierne, der udmønter og fortolker disse i bl.a. bekendtgørelser og vejledninger. Er der levnet for meget rum til embedsværkets fortolkning af de beslutninger, der er truffet af politikerne i Folketinget? Hvilke konsekvenser har eller kan det have for borgere, organisationer eller virksomheder?

    ”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?” FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler stiller dette spørgsmål ved et fælles event på Folkemødet 2022. Et stærkt panel af personer med erfaringer fra det politiske liv, embedsværket og arbejdet i organisationer debatterer, om forvaltningen af de politiske beslutninger af og til går for vidt – og hvad det indebærer.

    Hvem beslutter egentlig de frie skolers rammer?

    Hvorfor er skoleforeninger for fri- og privatskoler optaget af dette spørgsmål? Fri- og privatskolerne har de seneste år oplevet en stærkt øget regulering i regler og rammevilkår. Denne regulering er ikke altid sket som følge af egentlige politisk besluttede ændringer i lovgrundlaget. Den statslige forvaltning har iværksat og implementeret væsentlige stramninger af de forhold som fri- og privatskolerne virker under. De politiske partier og ordførerne på Børne- og Undervisningsområdet har ikke været involveret i drøftelser og beslutninger om disse stramninger. Det er vel et demokratisk problem?

    Andre forklaringsmodeller

    Er magtbalancen mellem politikerne på Christiansborg og embedsværket blevet skæv? Eller er der andre forklaringsmodeller, når man som organisationer for fri- og privatskoler har en oplevelse af, at beslutninger på embedsmandsniveau har betydning for noget så fundamentalt som forældres mulighed for at etablere og drive et undervisningstilbud, som alternativ til det offentliges?

    Er udfordringen, at embedsværket i ministerier ikke kan – eller ligefrem tør – sige politikerne imod, når der presses på for at få omsat ideologi og politik til love, bekendtgørelser og vejledninger? Er problemet, at politikerne er mere optaget af at vise handlekraft end af den betydning, det i sidste ende kan få for borgere, organisationer eller virksomheder?

    Eller går det hele bare alt for stærkt, når politiske aftaler skal implementeres?

    Har embedsværket i virkeligheden selv interesse i, at regler og rammevilkår for forskellige områder bliver fastlagt på en bestemt måde, fordi disse områder derved bliver lettere og enklere forvalte for – ja – embedsværket(!). Sker det, der sker i virkeligheden for embedsværkets egen skyld – ikke for folket eller de folkevalgte politikeres?

    Fordør og bagdør skal bindes bedre sammen

    Det er Sigge Winther Nielsen, der igangsætter paneldebatten om embedsværkets magt på skoleforeningernes event på Folkemødet. I sin bog ’Entreprenørstaten’, beskriver Sigge Winther Nielsen dansk politik som et hus med en fordør og en bagdør. Fordøren er der, hvor ”det politiske show” rulles ud via medierne. Inde i huset forhandler politikerne med hinanden og laver aftaler. Bagdøren er der, hvor politik møder virkeligheden og skal realiseres. Sigge Winter Nielsen oplever tilgangen til ’bagdøren’ som lemfældig. Han argumenterer for, at demokratiets fordør og bagdør skal bindes bedre sammen.

    Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

    Peter Bendix, formand for FRISKOLERNE og Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, præsenterer ’problemformuleringen’ i forbindelse med paneldebatten på Folkemødet. Men er der overhovedet et problem? Hvis der er et problem, hvad skyldes det så? Og kan der evt. anvises til løsninger på problemet? Kenneth Mikkelsen medlem af Folketinget for Venstre tager politikerens synsvinkel i paneldebatten. Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementchef i bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet samt Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og forhåndværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil se på problemstillingen fra både et embedsmandsperspektiv og et organisationsperspektiv. Sigge Winther Nielsen giver alle et fælles afsæt for debatten og fungerer som moderator.

    Folkemødet 2022
    Er embedsværkets magt et demokratisk problem?’ v. FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler
    Torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15
    Debatten foregår i Danchells debattelt (A38).

  • Folkemødet: Fremtidens 10. klasse – alment dannende eller erhvervsrettet?

    Folkemødet: Fremtidens 10. klasse – alment dannende eller erhvervsrettet?

    Er der i en tid med mangel på faglærte fortsat råd og plads til en almendannende 10. klasse? Det diskuteres der på Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet i dag, hvor Danmarks Private Skoler er inviteret til at deltage.

    Den almene 10. klasse er igen til debat. Det sker fra tid til anden, at ’10. klasse’ sættes på dagsordenen. Hvad skal vi med den, og hvad er dens formål? For en måned siden foreslog KL, at gøre 10. klasse til en mulig begyndelse af ungdomsuddannelserne frem for en mulig afslutning på grundskolen. Et forslag, der ikke umiddelbart fik vind i sejlene.
    For få unge ønsker en erhvervsuddannelse. Flere peger på en erhvervsretning af 10. klasse som en del af løsningen.

    Regeringen og andre kritikere af 10. klasse, i sin nuværende form, stiller spørgsmålstegn ved, om 10. klasse blot er et fjumreår for ressourcestærke unge mennesker og foreslår, at 10. klasse skal reduceres til alene at være indgangen til erhvervsuddannelserne.

    Når 50% af eleverne i 9. klasse søger 10. klasse, er det af vidt forskellige årsager – og eleverne fordeler sig efterfølgende på hele paletten af ungdomsuddannelser.
    Derfor kan man med rette spørge, om vi som samfund har råd til at undvære den brede, alment dannende 10. klasse?

    Hver anden elev vælger at tage 10. klasse

    En undersøgelse foretaget af Børne- og undervisningsministeriet i 2021 viser, at tallet for unge, der søger 10. klasse fortsat er stigende. Faktisk viser undersøgelsen, at hver anden elev fra 9. klasse vælger at tage 10. klasse (1).

    Undersøgelser peger på, at én forklaring er, at de unge har et stadigt større oplevet pres i udskolingen (2). Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav, præstationskultur, uddannelsesparathedsvurderinger, forældres forventninger og en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål – og det synes vi, de skal have lov til!

    Flere undersøgelser viser også, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse forbedres for elever, som har 10. klasse (3). Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Der er derfor et stort fokus på netop overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i 10. klasse og afklaring af uddannelsesvalg, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken – og det gør de unge, der har taget en 10. klasse.

    Bevar 10. klasse

    Danmarks Private Skolers holdning i 10. klasses-debatten er, at man skal bevare 10. klasse med dens nuværende formål. Vi mener, at 10. klasse kan mange forskellige ting – herunder at bidrage til social, personlig og faglig udvikling af elever. Den kan være med til at hjælpe elever med at blive afklaret om deres videre uddannelsesvej.

    Vi mener derfor ikke, at 10. klasse skal laves om til udelukkende at være en indgang til erhvervsuddannelserne, da det vil svigte alle de elever, som ikke ønsker en erhvervsuddannelse. Med andre ord skal 10. klasse gøre alle elever, der har brug for det, parate til det næste led i deres uddannelse, og den skal lede videre til alle slags uddannelser.

    * Karsten Suhr deltog desværre ikke i debatpanelet grundet trafikale forsinkelser.

    (1) https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/mar/210325-unge-soeger-ungdomsuddannelser-ligesom-sidste-aar
    (2) https://eva.dk/debat/2018/sep/de-unge-oplever-10-klasse-som-en-vigtig-pause
    (3) Rapport af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet (2017)

    Deltagere i debatten ved Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet:

    • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
    • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
    • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
    • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
    • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
    • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
    • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 11)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 11)

    Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 11 –  om sygeprøver, klager, øveprøver, beviser, indberetning af karakterer og årsplan.

  • Har jeres skole besvaret Kommunernes Skoletrafiktest?

    Har jeres skole besvaret Kommunernes Skoletrafiktest?

    Rådet for sikker trafik har sendt denne information:

    Kommunernes Skoletrafiktest undersøger årligt, om grundskolerne underviser i den obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen og dermed sikre, at alle elever – når de forlader 9. klasse – har fået undervisning i, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel og i samspil med andre. Hermed giver skolerne et vigtigt bidrag til, at ingen elever skal komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken.

    Testen indeholder et kort spørgeskema på 7 spørgsmål, der omhandler, hvad jeres skole har gjort i skoleåret 2021/2022. Der bliver spurgt ind til trafikundervisning, og om jeres skole har en færdselskontaktlærer og en trafikpolitik.

    De seneste år har været særlige år præget af COVID19. Det har eventuelt påvirket jeres trafikundervisning. Ved at besvare testen, får I et overblik over, hvor I står nu, og hvad I kan tage fat på i det nye skoleår.

    Blandt alle privat- og friskoler, som besvarer testen, trækkes der lod om gratis deltagelse i det årlige færdselskontaktlærer-kursus (afholdes i september måned). Herudover vil Rådet for Sikker Trafik ekstraordinært gennemføre gratis gæstelærer-undervisning i udskolingen på udvalgte privat- og friskoler. Alle skoler, som besvarer testen, vil primo november modtage mail med anbefalinger og inspiration til trafikundervisning.

    Spørgeskemaet udsendes af analysebureauet Epinion den 14. juni 2022 til skolens skoleleder (inden da har Epinion kontaktet skolens skolesekretær for at få kontaktoplysninger).

    Frist for svar er den 15. august 2022.

    Frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med der obligatoriske emne færdselslære. Kommunernes Skoletrafiktest indgår ikke som en del af ministeriets tilsyn, men ministeriet fremsendes resultaterne til orientering.

    Har du spørgsmål til indholdet i Kommunernes Skoletrafiktest kontakt venligst Rådet for Sikker Trafik: trafiktest@sikkertrafik.dk

  • Bliv klar til DM i fagene!

    Bliv klar til DM i fagene!

    Fra d. 29. august er det igen muligt at deltage i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse.

    Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

    Webinar

    Check ind på DM i Fagenes webinar og hør, hvordan I deltager i DM i Fagene med jeres udskolingsklasser.

    DM i Fagene er fuldstændig gratis og nemt at arbejde ned

    Tilmeld jer HER

    Mere om DM i Fagene

    I kan også få mere information på www.dmifagene.dk

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

  • Nyt cirkulære | Ændrede regler ifm. ansættelse af pensionerede lærere

    Nyt cirkulære | Ændrede regler ifm. ansættelse af pensionerede lærere

    Pr. 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Dette har både betydning for ’pensionerede lærere’, der er ansat på skolen og for ´pensionerede lærere’, der skal ansættes på skolen.

    Den 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Cirkulæret omfatter grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, der modtager pension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, herunder P1925. Gruppen, der er omfattet af cirkulæret betegnes i denne information som ’pensionerede lærere’.

    Pensionerede lærere skal fremadrettet ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

    Her gennemgås relevante regler og rammer for henholdsvis de pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, henholdsvis de pensionerede lærere, som skolen ønsker at ansætte.

    Allerede ansatte pensionerede lærere (ansat før den 1. juni 2022)

    Pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, skal overgå til den nye ordning (nye ansættelsesvilkår) senest den 1. januar 2023.

    Pensionerede lærere, der allerede er ansat på vilkår som pensionerede lærere skal overgå til ansættelse efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. senest den 1. januar 2023. Det er skolen, der efter forudgående dialog med læreren, skal finde en passende overgang til de nye ansættelsesvilkår. Ansættelsesvilkår som f.eks. løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel vil være fastsat af overenskomsten.

    For pensionerede lærere, der er ansat på en tidsbegrænset kontrakt, og hvor kontrakten skal forlænges, kan et passende tidspunkt for overgangen være, når kontrakten forlænges.

    For lærere, der endnu ikke er blevet ansat på vilkår som pensionerede, men hvor skolen har givet tilsagn om ansættelse efter de tidligere reglerne før 1. juni 2022, skal ansættelsen ske efter de nye regler og dermed i henhold til overenskomsten.

    Ansættelse af pensionerede lærere (efter d. 1. juni 2022)

    Lærere, der er fratrådt og gået på pension, og som skolen ønsker at ansætte (eller genansætte), skal efter den 1. juni 2022 ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Dette gælder uanset om læreren tidligere har været ansat på skolen (inden pension) eller ansættes på skolen for første gang. Dette gælder også selv om skolen på forhånd har givet tilsagn om ansættelse efter reglerne før 1. juni 2022.

    For lærere, der har været ansat på skolen, inden pension, er det en forudsætning for ansættelsen som pensioneret lærer, at der er sket en ”faktisk og reel” fratræden. Det vil sige, at læreren ikke blot kan fortsætte i sin ansættelse som lærer efter overenskomsten samtidig med at denne modtager pension. ”Faktisk og reel” fratræden betyder, at der skal være gået en periode mellem lærerens fratræden fra skolen (overgang til pension) og den nye ansættelses start. ”Faktisk og reel fratræden” fortolkes sådan, at der i perioden mellem fratræden (overgang til pension) og ansættelsesstart (som pensioneret lærer) skal have foregået undervisning på skolen. Hvis læreren fratræder ved skoleårets afslutning (op til sommerferien) og ansættes igen pr. 1. august (ved det nye skoleårs opstart) vil det ikke blive anset som en faktisk og reel fratrædelse.

    Når skolen har sikret sig, at der er sket en faktisk og reel fratræden, skal ansættelsen ske på ny efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Det betyder også, at lærerens opsigelsesvarsel nulstilles og evt. personlige løntillæg bortfalder. Ved ansættelse som pensioneret lærer, uanset om det er en pensioneret lærer, der tidligere har haft ansættelse på skolen, eller om det er en pensioneret lærer, der ansættes på skolen for første gang, skal læreren ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. I ansættelsen vil den pensionerede lærer have krav på de ansættelsesvilkår, som overenskomsten foreskriver. Det indebærer løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel mv. efter overenskomstens regler. Den pensionerede lærer vil også være omfattet af eventuelle lokale aftaler ved skolen. Den pensionerede lærers ansættelse som timelønnet vil fremadrettet også kun være mulig, hvis bestemmelserne om timeløn i overenskomsten tillader det.

    Find yderligere information her på hjemmesiden fx. Ansættelseskontrakter og Cirkulærer.

    For spørgsmål om pensionerede lærere kan foreningens sekretariat kontaktes.

  • Marker ’Den Europæiske Sprogdag’ d. 26. september 2022

    Marker ’Den Europæiske Sprogdag’ d. 26. september 2022

    Marker Den Europæiske Sprogdag 2022, så vi sammen kan skabe mere interesse for fremmedsprog. 

    Den Europæiske Sprogdag finder sted d. 26. september 2022. Nationalt Center for Fremmedsprog præsenter her nogle af de aktiviteter, som skolen kan vælge at koble sig på. Der er aktiviteter for både undervisere og elever:

    Sprog bygger broer – online event mandag d. 26. september 2022

    Mandag d. 26. september 2022 markeres  Den Europæiske Sprogdag i Danmark med en online event i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Institut Français, Goethe-Instituttet og Studieskolen.

    Overskriften for 2022 er ”Sprog bygger broer”. Dagen vil byde på forskellige sprogintroduktioner/sprogcaféer på ca. 10 sprog og et oplæg ved Elisa Polese om metoder til og fordelene ved at lære flere sprog på samme tid (oplæg på engelsk). Elisa er uddannet sproglærer, sprogcoach og forfatter. Hun har studeret mere end 25 sprog og underviser i 13 af dem. Hun har skrevet bogen “How to become fluent in multiple languages” og specialiserer sig i flersproget undervisning (op til ti sprog på ét kursus), ligesom hun har udarbejdet adskillige sprogkurser. 

    Der er også planlagt sprogintroduktioner/sprogcaféer i løbet af hele uge 39 målrettet både deltagere fra grundskoler og ungdomsuddannelser i skoletimerne og voksne om eftermiddagen/aftenen.

    Program og mere information følger meget snart her.

    Online sprogquiz

    I samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark inviterer ECML Kontaktpunkt Danmark elever til at teste deres egne sprogfærdigheder i en online sprogquiz. Quizzen udfordrer elevernes sprogøre ved at afspille lydbidder fra forskellige europæiske sprog.

    Find quizzen på https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag fra d. 1. september 2022.

    Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og ECML i Danmark udtrækker 10 vindere blandt alle deltagere, og de heldige kan vinde boggavekort, t-shirts, armbånd, kuglepenne, blyanter, farveblyanter og andet godt.

    Nye materialer, aktiviteter og konkurrencer på europæisk plan i 2022

    Der er en række planlagte aktiviteter/initiativer på hjemmesiden for at fejre Sprogdagen i 2022. Disse vil blive gjort tilgængelige i løbet af sommeren:

    Flersproget haiku og flersprogede jokes. (F.eks. Where do cats go when they die? To purrrgatory / Où vont les chats quand ils meurent? Au purrrchatoire)

    Spørgsmål om sprog. (’Questions you never dared to ask about languages’). ECML er i øjeblikket i gang med at samle en liste med spørgsmål, som elever kunne stille, såsom: ‘Har jeg virkelig brug for grammatik for at lære et sprog?’ eller ‘Har alle sprog en skriftlig form?’. Spørgsmålene videregives til eksperter, som vil besvare dem enten på skrift eller i videoformat (kommer til september).

    Berømte citater, som alle i et land kender. (F.eks. ‘Je pense donc je suis’ – Descartes)

    Hvor er jeg? – nyt spil. Kan du finde ud af, hvor et billede er taget? Vil du være i stand til at genkende sproget på billedet? Find tippet i billedet og kom på topscorelisten! Og: Tilføj dine egne billeder til spillet!

    En follow-up EDL-infografik til download med 21 mindre kendte fakta om Europas sprog.

    ECML vil også fortsætte med at udvikle afsnittet ‘fakta og sjov’ på hjemmesiden, især language trivia, place names  og celebrities speaking languages.

    Europæiske konkurrencer

    Sprogdags-t-shirt designkonkurrence: Der var en enorm interesse for konkurrencen sidste år og mange flotte design, og det vindende design kommer fra Dominika Maj fra Polen. T-shirten kan nu købes online. Forslag til design til 2023-udgaven af Sprog​​dags-t-shirten kan allerede indsendes nu (konkurrencen afsluttes d. 31. december 2022).

    Den mest innovative Europæiske Sprogdag 2022: Deltag i konkurrencen med din event og vind en lille præmie (fra d. 1. september til d. 20. oktober 2022).

    Andre ressourcer – resultater fra 2021

    EDL’s 20th Anniversary Great Bake-Off. Mere end 570 opskrifter på kager blev sendt til 20-årsdagen, og de bedste er samlet i en flersproget opskriftsbog.

    En rejse gennem Europas sprog. Denne pjece, der kan downloades på https://edl.ecml.at/languagejourney, følger Lara på hendes rejse for at opdage de forskellige sprog, der tales over hele kontinentet, og giver et glimt af de mange og varierede sprog, skikke og kulturer, der findes i Europa. Pjecen er rettet mod yngre elever og skal tilskynde børn til at blive opmærksomme på og udvikle en interesse for Europas mange sprog og kulturer fra en tidlig alder. Til pjecen er der knyttet både klistermærker og lydfiler. ECML producerer et begrænset antal trykte klistermærker, som kan bestilles sammen med ‘Talk to me’-klistermærkerne. Pjecen er nu også tilgængelig på dansk.

    Bestilling af materialer

    I kan bestille armbånd, klistermærker og blyanter til eleverne ifm. markeringen af Sprogdagen på jeres skole. Se materialerne her, og send en mail på contactpoint@ecml.dk med kort beskrivelse af jeres event samt jeres adresse.

    Deadline for bestilling er mandag d. 27. juni 2022.

    Skolen til fremtiden #de7samfundsløfter

    Samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel er en afgørende evne. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.

    Læs mere om foreningens 7 samfundsløfter her

  • Danmarks Private Skoler deltager i Folkemødet 2022

    Danmarks Private Skoler deltager i Folkemødet 2022

    Fra den 16.-18. juni deltager Danmarks Private Skoler i Folkemødet på Bornholm, som er et traditionsrigt politisk arrangement. Deltagelsen giver bl.a. foreningen mulighed for at øge kendskabet til de frie og private skoler blandt aktører med indflydelse på skolernes rammevilkår.

    På Folkemødet kommer foreningen til at mødes med samarbejdspartnere, deltage som aktive tilskuere og være med i debatten og dialogen på events, vi er inviteret som deltagere i, eller som vi selv er arrangører af. Vores deltagelse på Folkemødet giver os derfor rig mulighed for at blande os i skoledebatten, sætte fokus på bestemte temaer og ytre vores holdninger. 

    Events

    Her er en oversigt over de events, vi enten er inviteret til eller har været med til at arrangere:

    Vi er inviteret til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings event:

    ”Fremtidens 10. klasse – alment dannende eller erhvervsrettet?”
    Tidspunkt: torsdag den 16. juni kl. 12.00 – 13.00, Placering: G12- FTFa’s telt.

    Deltagere:

    • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
    • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
    • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
    • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
    • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
    • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
    • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

    Vi har arrangeret et event i samarbejde med Friskolerne:

    ”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?”
    Tidspunkt: torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15, Placering: A38 – Danchells debattelt
    Deltagere

    • Sigge Winther Nielsen, direktør for Djøf, politisk analytiker, journalist og forfatter, tidl. embedsmand i Finansministeriet
    • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
    • Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidl. departementchef i henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet
    • Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening, fhv. direktør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fhv. departementsråd, Statsministeriet.
    • Peter Bendix, formand for Friskolerne
    • Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

    Vi har arrangeret et event i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL):

    ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”
    Tidspunkt: fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00, Placering: G12 – FTFa Teltet
    Deltagere

    • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
    • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
    • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
    • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
    • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

    FØLG MED

    På vores Facebookside, Twitter og LinkedIn vil vi løbende fortælle om de enkelte events, vi deltager i, og vi vil uddybe, hvad vores holdning er til de enkelte temaer. Så hold øje på vores sociale medier den 16. – 18. juni, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.

  • Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Gymnasium samarbejder med besøgstjeneste: Det er vigtigt at møde verden uden for klasselokalet!

    Det er ikke længere nok blot at drive skole og undervise elever i basale færdigheder som dansk og matematik. Vores samfund forventer i stigende grad, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på den omverden, man er en del af. På Det Kristne Gymnasium bliver der gjort en stor indsats for at lære elever om samfundsansvar og medborgerskab ved blandt andet at opfordre eleverne til at blive besøgsven.

    På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing har man i 7 år været med i en besøgstjeneste, hvor elever frivilligt kan melde sig til at blive besøgsven for bl.a. ældre, handicappede eller sårbare unge. Arbejdet er ulønnet og foregår i en time en gang om ugen. For skolen er det vigtigt at tage ansvar og møde verden uden for klasselokalet.

    ”Der er så meget at lære i mødet med andre mennesker, såsom empati og en generel forståelse for verden. Vi er både ressourcestærke og meget udsatte som mennesker, og den dobbelthed er en vigtig lektie. Besøgstjenesten forener mange mål og giver os en utrolig god mulighed for at gøre en stor samfundsmæssig forskel,” udtaler Jacob Leinum, rektor på Det Kristne Gymnasium.

    At give uden at få

    Ifølge Meta Christensen, som er leder af den besøgstjeneste, Det Kristne Gymnasium har et samarbejde med, er eleverne med til at udfylde et stort tomrum hos mange mennesker, som er dybt taknemmelige for at have en besøgsven. Meta oplever også, at flere og flere elever gerne vil hjælpe. I år er der 32 elever tilmeldt. Jeppe Bro Skuldbøl og Elina Odisho er blandt disse elever.

    Jeppe Bro Skuldbøl har været med i alle tre år af sin gymnasietid, hvor han har været besøgsven for en mand, der som konsekvens af en ulykke blev multihandicappet.

    “Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan han kan være så glad, selvom noget så tragisk er sket for ham. Jeg har virkelig lært, hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad, og hvad empati egentlig betyder,” siger Jeppe Bro Skuldbøl.

    Elina Odisho kunne godt lide idéen om at give noget til et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Hun har nu været besøgsven for en ældre dame i snart to år. De fleste gange går de ud og får noget frisk luft og taler om blomsterne i haven.

    ”Hun fortæller mig altid, hvor glad hun er for mit besøg, og hvor meget det betyder for hende, og jeg går altid selv lidt gladere derfra, end da jeg kom. Aldersforskellen gør, at vi har meget forskellige syn på livet, men det har gjort stort indtryk på mig, at hun ofte har sagt ting til mig, der har fået mig til at reflektere over livet på en anden måde, ”siger Elina Odisho.

    Kodeks for samfundsansvar

    Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne går under titlen ”Skolen og omverdenen” og handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på initiativer til gavn for dem, der har det svært, som det ovennævnte samarbejde med besøgstjenesten er et godt eksempel på. Læs mere om samfundsløftet “Skolen og omverdenen” her.

    Jeppe Bro Skuldbøl på arbejde som besøgsven
    Elina Odisho på arbejde som besøgsven

  • Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    Debat | Skal det frie skolevalg ofres?

    “Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”, skriver Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler) og Mai Mercado (MF, Det Konservative Folkeparti) i et fælles debatindlæg i Avisen Danmark (Lokalaviserne). Læs debatindlægget her

    Her er det indsendte indlæg i dets fulde længde:

    Skal det frie skolevalg ofres?

    Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Mai Mercado, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti 

    Regeringen og andre politiske partier gør skoler og uddannelser, forældre og børn til instrumenter i det, der for dem ses som løsningen på større samfundsproblemer.

    En algoritmisk ’elevfordeling’ i henhold til bestemte kvoter er et af de nye redskaber i ’skabelsen af samfundet’. Dette er allerede effektueret for det gymnasiale område, og nu luftes der for alvor tanker om at gøre det samme på folkeskoleområdet.

    I juni 2021 indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti en politisk aftale, der har dannet grundlag for en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det hidtil 90 procent af eleverne i fordelingszonerne, der har fået opfyldt deres første prioritet ved valg af gymnasie (STX). Fremadrettet bliver det 85 procent (efter tillægsaftalen)**. I Storkøbenhavn forventes endnu færre at komme ind på drømmegymnasiet. De unge mennesker oplever, at de ikke har indflydelse på egen situation og bliver tvunget til at forholde sig til egne forældres – og kammeraternes forældres – økonomi. Langt de fleste unge vil gerne gå i gymnasiet i deres lokalområde, hvor de kan mødes med hinanden efter skole. Det er her, de har deres netværk. At skulle lægge megen transporttid ind i dagligdagen er også en stor mundfuld for mange unge, der ofte også bruger tid på sport, fritidsinteresser og fritidsjob. Flere vil være tvunget til at prioritere.

    Vi tror, at det kan medføre mistrivsel blandt både de ’ressourcestærke’ og ’ressourcesvage’, når eleverne fratages deres valgmuligheder. Vi er bekymrede for et frafald blandt især de ressourcesvage, når de tvinges væk fra skoler og sociale relationer i nærmiljøet.

    Både Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har meddelt, at de ønsker sig en elevfordelingsmodel for folkeskolerne tilsvarende den model, der er besluttet for gymnasierne. Børn skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Konsekvensen kan indlysende blive, at forældrenes skolevalg sættes ud af kraft, og at børn skal transporteres over længere strækninger, måske forbi den skole, de hidtil ville have hørt til (og hvor deres ældre søskende måske går). Nabobørn kan blive placeret på forskellige skoler. Det nære og lokale børnefællesskab sættes på spil.

    Lige nu har vi frit skolevalg i Danmark. Forældre bestemmer som udgangspunkt selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole eller en anden folkeskole. Flertallet af danske forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, og mange benytter sig af den. En elevfordelingsmodel på folkeskoleområdet – a la den på gymnasierne – vil de facto sætte en stopper for det frie skolevalg.

    Idealet for de socialdemokratiske politikere er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen. Argumentet for at skabe en blandet elevsammensætning er ofte ”sammenhængskraften”. Den ”kraft”, der skaber ”sammenhæng”, kommer efter sigende af, at forskellige socioøkonomiske grupper møder hinanden i skolen. Den ”kraft” er udokumenteret. Det samme er i øvrigt ”kammeratskabseffekten”, der i skolesammenhæng ofte nævnes i tråd med ”sammenhængskraften”.

    Skolen har en åbenlys funktion i at danne eleverne i relation til de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på og ansvar for at give eleverne forståelse for individer og grupper i samfundet med forskellige livsvilkår, værdier, politisk observans, religiøst tilhørsforhold, seksuel observans osv. Skolen er et lille fællesskab, der er en del af et større fællesskab. Elevernes dannelse og sociale opdragelse sker ikke alene gennem dem, som eleverne er sammen med i skolen, men også i kraft af de værdier, der udleves og udtrykkes i skolens praksis.

    ”Sammenhængskraften”! Bemærk, at begrebet altid siges og skrives i ’bestemt ental’, som om det danske samfund er bundet sammen af én enkelt kraft!? Der tegner sig et billede af et meget skrøbeligt samfund, hvis der kun er én kraft, der får det hele til at hænge sammen. Og det er der selvfølgelig heller ikke. Der er vel blandt andet også en ’demokratisk sammenhængskraft’?

    At kunne vælge frit – herunder at kunne vælge, hvor ens barn skal undervises – er et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Det hænger tæt sammen med nogle af de frihedsrettigheder, vi hylder med grundloven: Foreningsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, personlig frihed. Danskerne kan efter eget valg deltage i aktiviteter og fællesskaber, som giver dem værdi, herunder i øvrigt de fællesskaber, der ikke har deres rod i staten, men i civilsamfundet, f.eks. i foreninger eller i frie og private skoler. Civilsamfundet i alle dets forgreninger løser også samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Et stærkt civilsamfund skaber også sammenhængskraft. Den ’kraft’ udfordres dog i disse tider.

    Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”.

    **Andelen af ansøgere, der får opfyldt 1. prioriteten

    Procenttal er rettet i ovenstående debatindlæg. Følgende procenttal fremgår af bilag 3 i “Tillægsaftale til aftale om Den koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser” (23. maj 2022):

    Fordelingszoner (STX)

    Tilgang 1.g’ere 202090 %
    Aftale af 10. juni 202184 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202285 %

    Landsplan (På tværs af gymnasiale uddannelser)

    Tilgang 1.g’ere 202092 %
    Aftale af 10. juni 202193 %
    Tillægsaftale af 23. maj 202294 %
  • Dispensationsmeddelelse vedrørende ansøgning om refusion af udgifter til køb af børneteater og scenekunst for unge i 2022 

    Dispensationsmeddelelse vedrørende ansøgning om refusion af udgifter til køb af børneteater og scenekunst for unge i 2022 

    Søgningen til refusionsordningen for ikke-kommunale institutioners køb af refusionsberettigede forestillinger af børneteater og scenekunst for unge er lavere end forventet. 

    Med det mål at gøre det lettere at søge ordningen og at understøtte, at flere børn og unge fra ungdomsuddannelserne, private skoler og private daginstitutioner får mulighed for at opleve professionel scenekunst meddeles hermed generel dispensation fra dele af refusionsordningen for ikke-kommunale institutioner. Dette gøres med henblik på at opnå en bedre overensstemmelse mellem refusionsordningen og institutionernes plan-lægningshorisont. 

    Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

     I 2022 udmeldes refusionsprocenten for refusionsberettigede udgifter i perioden fra 1. juli til og med 31. december 2022 senest to dage efter udstedelsen af nærværende dispensationsmeddelelse. 

    Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 3, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

     I 2022 fastsættes refusionsprocenten, jf. stk. 1, andet punktum, til 50 procent. 

    Der dispenseres fra bestemmelsen i § 9, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

    For perioden fra den 1. juli 2022 til og med 31. december 2022 kan ikke-kommunale indkøbere indberette forhåndsbooking af forestillinger løbende. 


    Læs bekendtgørelsen her:


    Læs evt. følgende nyhed fra november, der relaterer sig til ovenstående her.

  • Nye satser for transportgodtgørelse gældende fra 1. maj 2022

    Nye satser for transportgodtgørelse gældende fra 1. maj 2022

    Der er d. 12. maj 2022 offentliggjort nye satser for transportgodtgørelse. Ændringen gælder fra 1. maj 2022. 

    Satserne er steget:

    Almindelig godkendt kørsel med bil (den lave takst)l: 2,17 kr.

    Kørsel i bil i henhold til bemyndigelse (den høje takst): 3,70 kr. 

    Opdateret løntabel kan findes her

    For spørgsmål kontakt:

    Erik Juul Hansen, ejh@privateskoler.dk

    Heidi Andersen, ha@privateskoler.dk

    Thomas Sørensen, ts@privateskoler.dk