“Det er tydeligt, at det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Fremskrives udviklingen, forudses helt uoverstigelige vanskeligheder i forhold til bl.a. finansiering, rekruttering og organisering. Der er hverken penge eller personale nok til at imødekomme de stigende krav. Velfærdssamfundets udfordringer kan kun løses på lang sigt, hvis stat, kommuner, frie, private og selvejende udbydere af ”velfærd” samarbejder, supplerer hinanden og bidrager”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 28. oktober under overskriften “Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her
Foreningens indsendte debatindlæg:
Private og offentlige velfærdsudbydere er hinandens forudsætninger
Det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at det offentlige og det private er hinandens modsætninger. Derimod skal der samarbejdes, hvis det skal sikres, at der også i fremtiden er mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, unge, udsatte, patienter og ældre.
Det er tydeligt, at det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Fremskrives udviklingen, forudses helt uoverstigelige vanskeligheder i forhold til bl.a. finansiering, rekruttering og organisering. Der er hverken penge eller personale nok til at imødekomme de stigende krav. Velfærdssamfundets udfordringer kan kun løses på lang sigt, hvis stat, kommuner, frie, private og selvejende udbydere af ”velfærd” samarbejder, supplerer hinanden og bidrager.
Tættere samarbejde og mere frihed
Blå blok er i valgkampen tydelig om nødvendigheden af at gøre op med forestillingen om, at frie og private løsninger står i modsætning til statens og kommunernes velfærdstilbud. Også Mette Frederiksen (S) meddelte ved Folketingets åbning, at regeringen ønskede en helhedsplan for velfærdssamfundet. En helhedsplan, der, ifølge Mette Frederiksen, bl.a. vil indeholde: ”Et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører. Mere frihed til både medarbejderne og lederne. Og vigtigst. Mere frihed til borgerne.”
Modstanden er kontraproduktiv
Det er positivt. For det må bare konstateres, at borgernes mulighed for selvbestemmelse er under pres, og at mange frie og private aktører inden for velfærdsområderne, inden for de seneste år, er blevet sat under en myndighedskontrol, der gør det vanskeligere at tilbyde alle borgere et reelt alternativ – en anderledes måde at få løst opgaverne på. Modstanden mod at lade private aktører fungere inden for velfærdsområderne er en bekymrende tendens, der er kontraproduktiv i forhold til de problemer, som samfundet står overfor.
Vi er ”med”
Når politikerne siger ”mere frihed til borgerne” er vi i den frie og private skolesektor naturligvis med. At kunne vælge frit, hvordan – og hvor – ens barn skal undervises og opdrages, er for os at se et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Vi tror på den personlige frihed og det personlige ansvar. Vi ved, at også andre institutioner end de offentlige kan løse væsentlige velfærdsopgaver. Det ved også forældrene til de 120.000 børn og unge, der går på en fri grundskole i Danmark.
Vi har et medansvar
Som frie og private skoler er vi både bidragsydere og modtagere i et samfundsperspektiv.
Vi vil fortsat levere et betydende bidrag til det danske samfund ved at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på skole og uddannelse – og på andre forhold, som samfundet har brug for.
Som arbejdspladser har vi medansvar for at skabe og udvikle kommende generationers lærere og pædagogiske ledere. Der kommer ikke engagerede studerende til læreruddannelsen, hvis de ikke har tiltro til, at de også kan opnå et spændende job på en attraktiv arbejdsplads. Det er bl.a. en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder i høj grad er frisat til at udfolde sin faglighed i et ansvarligt samarbejde med elever, kollegaer, ledelse og forældre. Som frie og private skoler vil vi gennem konkrete indsatser og aktiviteter vise, hvad vi står for gennem stort engagement i skolens indre liv og i det omkringliggende samfund. Vi har masser af erfaringer, vi gerne vil dele med omverdenen, f.eks. om anderledes måder at gribe undervisning og pædagogik an. Men også om så meget andet. Vi har selv glæde af tætte samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, både med andre frie og private skoler og med offentlige skoler – grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi vil gerne udveksle viden på tværs.
Opfordring til pragmatisk dialog
Velfærdssamfundets udfordringer løses kun, hvis stat, kommune og de frie og private udbydere af ’velfærd’ samarbejder til borgernes bedste.
Det er vores håb, at samarbejdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører, også efter en valgkamp, kan udvikles i et tæt samarbejde, og hvor vi kan blive fri for de allermest dogmatiske og ideologiske markeringer. Hvis vi kan skabe en pragmatisk dialog, kan vi også skabe et godt samarbejde, der kan bidrage til løsning af mange af de problemstillinger vores samfund står overfor.
