Blog

  • Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    Rettighedsskole | Børnekonventionen på skoleskemaet

    I 2019 blev Vestegnens Privatskole en af Unicefs Rettighedsskoler. Skolen har sidenhen arbejdet med Børnekonventionen og etableret et rettighedsråd, som en del af deres fokus på rettigheder og konventioner. Arbejdet som Rettighedsskole er i dag blevet en del af skolens DNA.

    Som Rettighedsskole forpligter man sig, på forskellig vis, til at undervise i Børnekonventionen. Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Der dannes et rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved.

    Det er børnenes arbejde, der tæller

    På Vestegnens Privatskole er rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse, som bl.a. har udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler. Rettighedsrådet drives i samarbejde med to engagerede lærere, som hjælper eleverne med at føre idéerne ud i livet. Skoleleder Brian Heim er glad for den positive indflydelse, arbejdet som Rettighedsskole har haft på eleverne:

    “Det, der er specielt her, er, at det vi arbejder med som skole, er udarbejdet af rettighedsrådet. Det er ikke voksne, der har siddet og stykket et poleret didaktisk materiale sammen – det er børn fra 1. – 9. klasse, der under vejledning fra lærere har lavet et stort idékatalog, som de har sendt ud til alle på skolen til at arbejde med. Det gør det ‘ægte’ på en eller anden måde, fordi der er et element af ‘børn-til-børn’.”

    Brian Heim, skoleleder på Vestegnens Privatskole

    Eleverne i rettighedsrådet skal også præsentere undervisningsmaterialet for deres medstuderende til skolens morgensamlinger. Brian Heim tilføjer: “På den måde kommer der noget, jeg synes, er meget unikt, og der er det fedt at have denne her ramme, som Unicef Rettighedsskoler er.”

    Tilfører engagement

    Arbejdet som Rettighedsskole har de seneste år tilført et stort engagement fra både elever og lærere. Brian Heim er positivt overrasket over elevernes begejstring for arbejdet med Børnekonventionen og håber, at det kan bidrage til skolens kultur. Han uddyber:

    “Vi har skruet op for vores rettighedsrådsaktiviteter, og jeg kan mærke en forskel. Man skal lave baseline, og man skal markere årsdagen for Børnekonventionen, men vi gør mange flere ting, end man skal, fordi det tilfører et engagement til eleverne.”

    Skolen har bl.a. fjernet reglen om, at kun ét barn fra hver klasse må være med i rettighedsrådet, da det viste sig, at der sagtens kunne være flere ildsjæle fra én klasse. Der skal derfor være plads til alle, som brænder for det. Brian Heim tilføjer:

    “Vi har flere klasser, hvor to eller tre elever er med i rettighedsrådet, hvilket giver et fantastisk fællesskab på tværs af skolen. Der er pludselig 8. klasser, der tager ansvar for 3. klasser.”

    “Mindsker distancen mellem lærer og elev”

    For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole. Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Baseline-undersøgelsen har ikke blot til formål at undersøge, hvordan eleverne trives, men også hvordan lærerne tror eleverne har det. Brian Heim fortæller, hvordan undersøgelserne har været et spændende indblik, som forhåbentligt kan medvirke til at skabe en mindre distance mellem lærere og elever:

    “Vi vil som skole meget gerne skabe en skolekultur, hvor man kan drøfte ting, og hvor man kan henvende sig på kryds og tværs. Det er vigtigt for os, at voksne er ‘tillidspersoner’ – og det er også skoleledere og pedeller. At alle vi voksne omkring børnene er tillidspersoner og rollemodeller.”

    Skolens fokus på rettighedsrådet har ifølge Brian Heim også givet eleverne medindflydelse på, hvordan man så kan løse de aktuelle problemer, som opstår i hverdagen på skolen. rettighedsrådet har bl.a. i samarbejde med elevrådet lavet en postkasse, hvor elever kan komme med dilemmaer, problemer eller forslag. Initiativet har både til formål at fungere som sparring klassetrinnene imellem, men også som et talerør til lærerne. Brian Heim uddyber:

    “Måske er der nogle yngre elever, der ikke trives lige så godt. Så kan repræsentanter fra de klassetrin drøfte i rettighedsrådet, hvad man kan gøre. Så kommer de faktisk ud til vores morgensamling og fortæller om, hvordan man kan være en god ven, og hvad man kan gøre, hvis man mangler en kammerat.”

    Fokus på rettigheder og konventioner

    Brian Heim håber i fremtiden, at skolen kan udbygge sit arbejde som Rettighedsskole og gøre en aktiv forskel for omverdenen.

    “Fremadrettet har vi planer om at overskuddet fra vores oktoberfest – fra salg af kaffe og kage, osv. – skal doneres til Unicef – og hvert andet år går det til noget tilsvarende, hvor vi også får mulighed for at støtte et mere specifikt formål. Så en af opgaverne er nu at gøre det at samle penge ind til et velgørende formål til en del af vores egen fortælling om at være Rettighedsskole.”

    De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.

  • Ny løntabel gældende fra 1. oktober

    Ny løntabel gældende fra 1. oktober

    Den nye løntabel gældende fra 1. oktober 2023 til 31. december 2023 er offentliggjort.

    I løntabellen er reguleringsprocenten opdateret. Reguleringsprocenten stiger fra 15,5339 til 15,9197.

    Find løntabellen her.

  • Vær opmærksom på falske mails fra Danmarks Private Skoler

    Vær opmærksom på falske mails fra Danmarks Private Skoler

    Vores mailsystem i foreningen var i går, torsdag d. 7. september 2023, udsat for et angreb, hvorved i hvert fald én af vores mailkonti er blevet overtaget for et kort øjeblik.

    Hvis I, indenfor de seneste 24 timer, på én af skolens / organisationens mailadresser har modtaget e-mail fra Anette Holmgreen (ah@privateskoler.dk), skal I ikke åbne mailen, men blot slette mailen. Vi er vidende om, at nogle af de udsendte mails indeholder en pdf-faktura, som dækker over skjulte link.

    Vi anbefaler, at I lader jeres IT-kyndige undersøge, om jeres system er blevet kompromitteret, i fald nogen har åbent mail/faktura.

  • Fuldt finansieret hjælp til skoleudvikling 

    Fuldt finansieret hjælp til skoleudvikling 


    Skoleudvikler.dk
     har kontaktet Danmarks Private Skoler for at gøre opmærksom på deres tilbud til skoleudvikling på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. 

    Skoleudvikler.dk udbydes af Kompetencesekretariatetog tilbyder workshops, oplæg, sparring og inspiration til skoleudvikling, som er fuldt finansieret og skræddersys til den individuelle skoles behov. Lyder det interessant, kan man gøre brug af Kompetencesekretariatets rådgivningsteam. Det kan eksempelvis være hjælp til at styrke sammenhængskraften i tværfagligt samarbejde, forbedre deling af viden om pædagogiske tiltag inden for undervisningsteams og på tværs af forskellige faglige grupper eller øge den fælles forståelse for valget af kompetencer, skolen skal have styrket. 

    Hjælp til skoleudvikling

    Med den statslige overenskomst er der afsat ressourcer, som man som skole kan trække på, når der er brug for hjælp til skoleudvikling. Kompetencesekretariatets rådgivning tager udgangspunkt i skolens lokale behov, og der kan gives hjælp til eksempelvis: 

    • Arbejdet med skoleudvikling i samarbejdsudvalget 
    • At formulere og systematisere kompetenceudvikling ud fra skolens strategi 
    • Bedre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 
    • At styrke gruppeudviklingssamtaler (GRUS) 
    • At dele og opsamle erfaringer 

    Skoleudvikler.dk 

    På temasiden skoleudvikler.dk findes en række værktøjer, der kan hentes og bruges til kompetence- og skoleudvikling. Flere af værktøjerne er afprøvet på frie og private grundskoler.

    Værktøjerne på skoleudvikler.dk er særligt målrettet skoleområdet. Ud over disse har Kompetencesekretariatet også en række generelle værktøjer, der er målrettet kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser. 

  • Tilskudsforhold | Finanslovsforslag 2024

    Tilskudsforhold | Finanslovsforslag 2024

    Regeringen har d.d. fremlagt forslag til Finanslov 2024, herunder forslag til tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser.

    (Redigeret d. 4. september)

    Der er tale om et forslag til finanslov, og intet er vedtaget endnu.

    Foreningen er tilfreds med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskudsprocenten for hverken grundskolerne eller gymnasierne.

    Der sker en relativ betydende stigning i tilskuddet pr. elev. Stigningen kommer på et godt tidspunkt, hvor flere skoler er økonomisk pressede pga. inflationen og det generelle forhøjede udgiftsniveau. Samtidig ser vi ind i overenskomstforhandlinger, hvor bl.a. aftaler om større lønstigninger må forventes at have effekt på skolernes økonomi indenfor det kommende finansår.

    Frie grundskoler

    For finansåret 2024 foreslås der ingen ændringer i koblingsprocenten, der fortsat vil være fastsat til 76%.

    Det statslige driftstilskud er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Øgede udgifter til folkeskolen slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør naturligvis færre udgifter eller besparelser, hvilket derfor bør være et naturligt opmærksomhedspunkt i skolernes fremtidige budgetteringer. Det samlede forventede tilskud stiger med omkring 3,5%. Bygningstilskuddet stiger bl.a. med 12,4% – eller hvad der svarer til 300 kr. pr. elev. Den forventede tilskudsstigning skyldes altså bl.a. øgede udgifter til folkeskolen tre år tilbage samt en høj pris- og lønregulering.

    Det stigende antal særligt støttekrævende elever har medført, at skoleforeningerne over de seneste år har indstillet, at puljen til specialområdet forøges. Der afsnøres 480 mio. kr. til specialundervisnings- og inklusionstilskud. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling. De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september. Normalt bliver taksterne lavere end dem, der fremgår af forslaget.

    Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. På regeringens forslag til finansloven er der desværre ikke fundet plads til en øgning af denne pulje, selv om den ikke dækker det faktiske behov. Det er foreningen ærgerlig over. Foreningen vil forsøge at understøtte, at en forøgelse af fripladspuljen bliver en del af finanslovsforhandlingerne.

    Private gymnasiale uddannelser

    Der lægges heller ikke med finanslovsforslaget op til ændringer i tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser. Taksterne stiger også her. Samlet set med 4,4% pr. elev.

    Bygningstilskuddet stiger også på det gymnasiale område med 12,4%.

    De private gymnasiale uddannelser må dog forvente en mindre dispositionsbegrænsning på 0,1% i forbindelse med den politiske beslutning om, at der skal ske en tilgang af midler til erhvervsskolerne. Denne begrænsning forventes at slå igennem senere på året.

    Hvad nu?

    Der er, som skrevet, tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.

    Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2024 er tilgængelige, offentliggøres de på foreningens hjemmeside.

    Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2024 og tilskudsberegnere

    Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.

  • Knud e. Schack Korsbjerg har været skoleleder på Stenhus Kostskole i 25 år.

    Knud e. Schack Korsbjerg har været skoleleder på Stenhus Kostskole i 25 år.

    Der afholdes reception for Knud fredag den 18. august 2023 fra kl. 14 til 16 på skolen, hvor alle venner, bekendte, nuværende og tidligere kontakter i skoleverdenen er hjerteligt velkomne.
    Adresse: Stenhusvej 20a, 4300 Holbæk

    Knud Schack Korsbjerg er født i Fredericia og boede det meste af sin barndom ved Vadehavet i det vestjyske.

    Han blev student fra Ribe Katedralskole og herefter uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium.

    Derefter fik Knud lærerjob på Grønland. Her bestred han job både som lærer, skoleleder og skolechef både på øst- og vestkysten.

    I 1998 kom Knud til Stenhus Kostskole som skoleleder efter i nogle år at have drevet Hoven Efterskole i Vestjylland med stor succes.

    Succesen fortsatte på Stenhus Kostskole, der gennem de 25 år har udviklet sig meget positivt både hvad angår antallet af elever, økonomi og pædagogik. Skolen er i dag langt fremme, hvad angår undervisning inden for ”Børn, trivsel og læring”, teknologiforståelse m.m., men vigtigst af alt, holdes der fast i begreber som; ”Det er kun den, der arbejder, der lærer noget” og den fælles spillebane, der indrammes af ordene ”Stærkt fællesskab, ordentlighed, faglighed og glæde.”

  • TrygFonden lancerer særpulje om trivsel i et ungeperspektiv i Syddanmark

    TrygFonden lancerer særpulje om trivsel i et ungeperspektiv i Syddanmark

    (Denne nyhed henvender sig primært til medlemsskoler i Region Syddanmark)

    TrygFonden lancerer d. 1. august 2023 en særpulje under navnet ”Tættere på trivsel i et ungeperspektiv”.

    Særpuljen oprettes på baggrund af TrygFonden og TryghedsGruppens regionale råd i Syddanmarks fokus på unges trivsel i Syddanmark.

    TrygFonden opfordrer alle, der har en god idé eller et projekt inden for puljens rammer, til at søge puljen og være med til at gøre en forskel for unges trivsel i Syddanmark.

    Særpuljen vægter især indsatser, der:

    • Giver forældre, børn, unge, frivillige og fagprofessionelle mulighed for at styrke børn og unges trivsel.
    • Tager udgangspunkt i viden om, hvad der virker bedst.
    • Skabes i et ligeværdigt samspil mellem ansøger og de unge, som indsatsen henvender sig til.

    Læs mere om særpuljen her, hvor ansøgningsskemaet også er tilgængeligt. 

    TrygFonden planlægger at afholde et webinar i september, hvor der bliver mulighed for at høre mere om puljen og stille spørgsmål til ansøgningsprocessen.

    Ansøgningsfrist er d. 1. oktober 2023.

  • Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole sætter kost og bevægelse på skoleskemaet

    Taastrup Realskole er blevet en del af det landsdækkende projekt “Generation Sunde Børn”, hvor 24 skoler gennem de næste to år skal implementere bevægelses-, madlavnings- og skærmtids-mindskende initiativer i indskolingen. Formålet er at danne trygge fællesskaber, skabe bedre trivsel og et fundament for en sund og aktiv livsstil hos eleverne. 

    Skoleleder Kennet Hallgren glæder sig over projektet, som kan supplere skolens fokus på at implementere mere bevægelse i skoledagen: 

    “Vi håber, at projektet kan vise en vej til, hvordan kost og bevægelse kan indgå i hverdagen på skolen.” 

    Projektet har start i august 2023 og omfatter 1. og 2. klasses-eleverne på skolen. Generation Sunde Børn er iværksat i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Center for Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Formålet med projektet er at fremme sundheden blandt børn og unge og dermed imødegå de fysiske og psykiske konsekvenser, som følger af overvægt og usund livsstil. 

    Smag for sunde madvaner 

    Som en del af projektet sætter skolen fokus på kost og madlavning for at give eleverne nye sunde smagsoplevelser. Kennet Hallgren fortæller, hvordan spisepauserne bliver forlænget, så eleverne får det fulde udbytte af den læring og samtale, der opnås ved at eksperimentere med råvarer, teksturer og smage. Han uddyber: 

    “Eleverne taler om smagen, udseende og teksturer, og de bliver præsenteret for maden flere gange i forløbet, så de kan vænne sig til at kunne lide noget af det, de måske ikke var glade for i starten. Vi håber også, at eleverne får nogle sunde vaner ved at lære om måltidet og tale om, hvad man kan lide.” 

    Spisepauserne bliver en pædagogisk del af projektet, hvor børnene skiftes til at være “bordformænd” og præsentere den mad, der serveres.  

    Sundhed og trivsel i fokus 

    Projektet indebærer blandt andet en gentænkning af den klassiske idrætstime. Eleverne på Taastrup Realskole vil gennem projektets forløb have bevægelse på skoleskemaet tre gange om ugen, med udgangspunkt i højintense og involverende leg og bevægelse, som er målrettet til indskolingsbørn, også kaldet Fit First. To af de 45 minutter bliver lagt i skoletiden, den sidste lige efter skole i SFO-tiden. Forældrene vil også blive involveret i projektet, hvor der vil være mulighed for inspiration og workshops.  

    “Der kommer til at være fokus på bevægelse og kost, hvor også forældrene vil blive inviteret ind til workshops omkring kost og opfordring til bevægelse i hjemmet. Der vil også være information om søvnvaner, så forældrene er klædt på til at give deres børn de bedst mulige forudsætninger“, siger Kennet Hallgren 

    Også lærerne vil modtage kurser og informationer om kost og motion, samt om søvn og skærmvaner. Skolen håber, at både projektet og skolens egne initiativer kan give eleverne bedre indlæringsmuligheder og trivsel. Kennet Hallgren tilføjer: 

    “Jeg håber, at trivslen bliver bedre. Eleverne lærer at lege sammen og bruge sig selv og kroppen. Trivsel og fællesskab er det, der er vigtigst for os som skole.” 

    ”Søvn” er i forvejen et fokus på Taastrup Realskole, hvor også de ældste elever er  en del af et nyt initiativ i det kommende skoleår. Udskolingseleverne kan nemlig se frem til senere mødetider med henblik på at øge læringsparatheden og trivslen. Skolen har også engageret sig som cykelambassadørskole og opfordrer eleverne til at tage cyklen i skole for at være friske i hovederne, når de møder ind.  

    Skolen som forebyggende instans 

    Taastrup Realskoles inddragelse af sund kost, motion og bevægelse i skoletiden kan give elever – og andre af skolens aktører – bedre forudsætninger for sundhed og trivsel.  Mange vaner etableres allerede i barndommen. Derfor kan det give mening for skoler at se på, hvilke indsatser, der kan medvirke til at fremme bl.a. sunde madvaner blandt børn og unge – og voksne. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har givet 7 samfundsløfter. De 7 samfundsløfter fordrer, at medlemsskolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolen som forebyggende instans” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder på at fremme psykisk og fysisk trivsel hos skolens aktører, og at skolerne etablerer initiativer, der forebygger mistrivsel.  

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet 

    Vores aktiviteter og indsatser kan være til gavn for individet i skolen, fællesskabet i skolen – eller til gavn for nogen eller noget i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der fremmer fysisk og psykisk sundhed i dagligdagen blandt børn, unge og voksne i og omkring skolen. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der er direkte relateret til skolen, f.eks. højt fravær, mobning eller marginalisering af grupper eller individer. 
    • der hindrer eller tager hånd om mistrivsel hos elever, der ikke er direkte relateret til skolen, f.eks. omsorgsgrupper i forbindelse med forældres skilsmisse eller sorgsituationer. 
    • der sætter digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som de voksne omkring dem. 
  • Nye regler for ansættelseskontrakter pr. 1. juli 2023

    Nye regler for ansættelseskontrakter pr. 1. juli 2023

    Den 1. juli 2023 træder nye regler for ansættelseskontrakter i kraft. Det er vigtigt hurtigt at forholde sig til, om dette kræver handling fra skolens side. 

    Nye regler for ansættelseskontakter træder kraft 1. juli 2023.  

    Foreningen anbefaler, at alle medarbejdere, der ansættes efter d. 1. juli 2023, får udleveret en ansættelseskontrakt efter de nye regler, selv om den kommende medarbejder allerede har fået udleveret en ansættelseskontrakt. 

    Medarbejdere, der er ansat før d. 1. juli 2023, har ikke krav på en ny ansættelseskontrakt. Hvis en medarbejder konkret anmoder om udlevering af supplerende eller manglende oplysninger iht. de nye regler, skal dette ske senest 8 uger efter anmodningen. I forbindelse med en sådan anmodning anbefaler vi, at medarbejderen får udleveret en ny ansættelseskontrakt iht. de nye regler. 

    Du kan finde de nye skabeloner på foreningens hjemmeside her

    De væsentligste ændringer i reglerne for ansættelseskontrakter er: 
    • Der skal oplyses flere ting i ansættelseskontrakten 
    • Flere medarbejdere får krav på en ansættelseskontrakt 
    • Fristen for udlevering af ansættelseskontrakten er forkortet 

    Du kan læse mere om nogle af de væsentligste ændringer her: 

    Der skal oplyses flere ting i ansættelseskontrakten 

    Som noget nyt, skal der bl.a. oplyses om:  

    • Varigheden af det fravær med løn, som medarbejderen har ret til. Det er f.eks. særlige feriedage, omsorgsdage eller seniorfridage.  
    • Information om arbejdstid, om eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor samt (hvor det er relevant) ordninger for vagtændringer.   
    • Identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager sociale bidrag knyttet til ansættelsesforholdet, f.eks. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Arbejdsmarkedets Erhvervs Sikring (AES).
    Flere medarbejdere får krav på en ansættelseskontrakt 

    Medarbejdere, hvor arbejdstiden udgør mere end 3 timer i gennemsnit pr. uge i en periode på fire på hinanden følgende uger får nu krav på en ansættelseskontrakt.  

    Fristen for udlevering af ansættelseskontrakten er forkortet 

    Som noget nyt skal visse oplysninger gives tidligere end før. Oplysninger, så som medarbejderens titel og ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt skal gives senest syv kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Andre oplysninger, så som opsigelsesvarsler og angivelse af kollektive overenskomster, skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.  

    Vi anbefaler, at skolerne udleverer alle oplysningerne samlet i en ansættelseskontrakt senest syv kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. 

    Du kan finde den nye lov om ansættelsesbeviser her  

    Spørgsmål vedr. ansættelseskontrakter kan rettes til  

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 12)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 12)

    Skoleåret 2022/2023

    • Indberetning af prøvekarakterer
    • Årsplan og frister for skoleåret 2023/2024
    • Vigtige datoer og deadlines (juni)

    Læs hele nyhedsbrevet her.

  • Ledelseskursus for gymnasier og tilhørende grundskoler

    Ledelseskursus for gymnasier og tilhørende grundskoler

    Ledelseskursus samt mandagsmøde for gymnasier og tilhørende grundskoler.

    Mandagsmøde

    D. 4 september 2023

    Som noget nyt inviteres der også til Mandagsmøde.

    Det betyder kort og godt, at vi mandag den 4. september kl. 14.00 afholder separate møder for henholdsvis:

    • rektorer (under ledelse af Otto Strange Møller)
    • pædagogiske (under ledelse af Rasmus Stobbe)
    • grundskoleledere (under ledelse af Bettina Hasselby-Andersen

    Program for mandagsmøderne udsendes i august.

    Ledelseskurset

    D. 5.- 6. september 2023

    På Ledelseskurset er der oplæg af:

    • journalist Mikael Kamber om Navigation i ukendt farvand,
    • direktør Morten Novrup Henriksen om Det frygtløse lederteam,
    • rektor Svende Claus Svendsen vil tale om Fra kvalitetspraksisser til et kvalitetssystem
    • direktør Claus Nygaard taler om Kvalitetsledelse i skolesektoren,
    • samt en orientering fra foreningens formand Karsten Suhr

    Copyright. Karen Juul Hansen: Valmuer
  • Kursus og generalforsamling i VIIS – Foreningen for Mellemlederne

    Kursus og generalforsamling i VIIS – Foreningen for Mellemlederne

    Den bedst mulige leder – også når det bliver svært…

    Kom til kursus med oplæg fra Rikke Yde Tordrup om “De markante forældre – handler i kærlighed”, oplæg fra PsykInfo region Syd, “Psykisk og mental trivsel hos børn og unge i skolen”, oplæg og information fra Danmarks Private Skoler, generalforsamling, skolebesøg på Henriette Hørlück Skole samt tid til netværk.


    Spørgsmål: Kontakt Charlotte Brønnum, CB@Realskolen.dk

    Tilmelding

    Pris for 3 spændende og interessante dage og ikke mindst vidunderligt selskab er kun kr. 5.095 pr. deltager
    Tilmelding senest mandag d. 26 . juni 2023
    Tilmelding sker ved at indsætte beløbet på reg. nr. 8010, konto 0001505073 (Anfør navn og skole)
    Tilmelding er bindende.

  • Jobindblik | Virksomheder adopterer skoleklasser

    Jobindblik | Virksomheder adopterer skoleklasser

    Kirstine Seligmanns Skole i Vejle sætter fokus på at give eleverne indblik i de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der findes på danske arbejdspladser. Det gør de i samarbejde med Relationsnetværket og deres projekt “Virksomheder adopterer skoleklasser”.

    Projektet påbegyndes i 1. klasse, hvorefter eleverne besøger en virksomhed to gange årligt gennem hele grundskoleforløbet. Virksomhedsbesøgene indebærer konkrete opgaver til eleverne, hvor niveauet og kompleksiteten højnes i takt med elevernes faglige udvikling. Om initiativet og samarbejdet forklarer skoleleder Vibeke Juul Johansen:

    “Vi håber, at børnene får tilegnet sig en viden om de mange uddannelsesmuligheder – herunder bl.a. professions- og erhvervsfaglige uddannelser.” 


    Skolen samarbejder blandt andet med Plejecentret Bakkegården, hvor en 1. klasse har fulgt plejecentrets medarbejdere for en dag. Vibeke Juul Johansen uddyber:

    1.A på besøg hos Plejecentret Bakkegården

    “På et plejehjem er der både SOSU-assistenter, sekretærer, sygeplejersker, portnere og folk, der står i køkkenet. Det åbner jo børnenes øjne for de mange jobmuligheder, der er.”

    De deltagende klasser lærer om arbejdspladsen, og hvordan de ting, der undervises i skolen, kan bruges ude i den virkelige verden. Samtidigt får eleverne et unikt indblik i den danske arbejdsmarkedskultur og får nye bekendtskaber og rollemodeller. 

    Samfundsløfte i praksis 

    Kirstine Seligmanns Skole har haft fokus på at inkorporere “De 7 samfundsløfter” i skolens dagligdag. Samarbejdet mellem Relationsnetværket, de lokale arbejdspladser og lærerstaben er søsat med henblik på at understøtte elevens videre vej i udannelsessystemet, herunder at kvalificere elevernes valg af uddannelse og job. Vibeke Juul Johansen forklarer, hvordan skolen har afsat midler for bedst muligt at integrere læringsbesøgene hos virksomhederne, som en del af undervisningen: 

    “Vi har afsat forberedelses- og mødetid til lærerne for at kunne implementere det i undervisningen og har forskellige faglærere involveret. Nogle gange er der behov for en matematiklærer, andre gange er der behov for en naturfagslærer.”

    Der blev afholdt forårskoncert for beboerne på Plejecentret Bakkegården.

    Lærernes engagement og virksomhedernes planlægning har allerede givet lærerige besøg for eleverne, der efterfølgende har arbejdet med opgaverne aktivt i undervisningen.

    Et indblik i EL-branchen 

    Læringsbesøgene har bl.a. givet børnene i 2.a en mulighed for at opleve, hvordan en helt almindelig hverdag ser ud i EL-branchen hos Jansson Gruppen i Vejle. I en artikel fra Jansson Gruppen fortæller Benny Gylling, serviceleder for Jansson EL Vejle, om sin begejstring for projektet:  

    ”Første læringsbesøg gik rigtig godt. Der er allerede skabt relationer mellem skoleeleverne og flere af de ansatte her i Vejle. Rundviserne var meget engagerede og formåede at møde skoleeleverne i øjenhøjde og gøre det spændende og lærerigt for dem.”  

    Eleverne skal ved hvert besøg løse en opgave, som bl.a. giver indblik i de forskellige roller og typiske arbejdssituationer på arbejdspladsen. Besøget hos Jansson Gruppen har givet 2.A kendskab til arbejdet inden for EL-branchen og har, ifølge Benny Gylling, også været et frisk pust på kontoret: 

    ”Det skaber en rigtig god stemning på kontoret at have adoptivklassen på besøg. Børnene gør noget godt for atmosfæren.”  

    Skoleleder Vibeke Juul Johansen glæder sig over at se det gensidige udbytte af samarbejdet og har også, gennem projektet, oplevet en styrket relation til lokalsamfundet.  

    Elevens videre vej i uddannelsessystemet og arbejdslivet 

    Kirstine Seligmanns Skolens engagement i projektet fra Relationsnetværket understøtter skolens aktive indsats for at motivere eleverne til uddannelse og sikre, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. 

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør, og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der – ligesom Kristine Seligmanns Skole – bl.a. understøtter elevernes videre vej i uddannelsessystemet. 

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse. 

    Samfundsløftet kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser: 

    • der motiverer eleverne til uddannelse og sikrer, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. 
    • der sikrer oplysning og vejledning til alle elever om uddannelse, uanset deres udgangspunkt. 
    • der indeholder nye måder at tænke skole- og uddannelsesforløb, så der skabes bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet. 
    • der indtænker overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser i de forskellige fag og fagområder. 
    • der understøtter, at elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kommer videre i uddannelse. 
    • der understøtter, at socioøkonomisk svage elevgrupper kommer videre i uddannelse. 
  • Tidlig Sprogstart | “Fransk er sjovt!”

    Tidlig Sprogstart | “Fransk er sjovt!”

    Tidlig Sprogstart har kontaktet Danmarks Private Skoler for at gøre opmærksom på deres projekt ”Tidlig sprogstart – fransk i 3. og 4. klasse”. 

    Hvordan kan man motivere elevers læring af fremmedsprog?  

    På forsøgsbasis er der på otte grundskoler blevet undervist i fransk i indskolingen for at undersøge, hvordan man kan fremme eleverne i deres læring af nye sprog. Gennem et samspil af sanser og bevægelse i sprogundervisningen har de deltagende elever været motiverede og glade for at lære et nyt sprog.  

    Forsmag på fremmedsprog 

    Projektleder Anette Søndergaard Gregersen håber, at medlemsskolerne kan lade sig inspirere af udviklingsprojektet i fransk i 3. og 4. klasse. Om projektet skriver Tidlig Sprogstart:  

    “I Danmark omgives franskfaget ofte af en forældrefortælling om, at det er et svært sprog at lære. Projektet har til hensigt at vise fransk som et sjovt, nemt og motiverende sprog at lære via en legende og musisk tilgang.” 

    Flere medlemsskoler har været med i projektet, herunder Allerød Privatskole, Kochs Skole og Kornmod Realskole. Tidlig Sprogstart er finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog, Københavns Professionshøjskole og Det Franske Institut i København. 

    Undervisningsmateriale til inspiration 

    Projektet har løbende haft workshops for deltagende lærere med henblik på at give dem relevant information og inspiration, samt mulighed for at udveksle erfaringer. Forløbet er centreret om en legende tilgang til læring, hvor eleverne oplever sproglæring gennem bl.a. sansemotorik og bevægelse.  

    På Tidlig Sprogstarts hjemmeside kan du finde undervisningsmateriale fra de deltagende skoler, samt artikler og videoer, til inspiration.  

    Flere af de deltagende skoler kan, ifølge Tidlig Sprogstart, allerede mærke en forskel i elevernes faglige udgangspunkt og selvtillid, når de påbegynder franskundervisningen. 

    Samarbejde med andre over sproglige skel 

    ’Danmarks Private Skoler’ har givet 7 samfundsløfter. Derfor har vi bl.a. fokus på konkrete aktiviteter eller indsatser, der giver eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Samarbejdet med andre – over kulturelle og sproglige skel – er en afgørende evne. Derfor bør denne evne fremmes – i et fremtidsperspektiv. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning. 

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. 

  • Studierejse for skoleledelser 2024

    Studierejse for skoleledelser 2024

    Der er ikke flere ledige pladser til studierejsen.

    I foråret 2024 tilbyder Danmarks Private Skoler en studietur for skoleledelser til Boston, USA.
    Programmet er sammensat af to-tre skolebesøg, besøg på en læreruddannelse og oplæg fra lokale forskningsinstitutioner indenfor pædagogik, teknologi og skolepolitiske spørgsmål.

    Boston, Massachusetts er en central lokation for udvikling og forskning indenfor pædagogik, skole og uddannelse med verdenskendte uddannelsesinstitutioner som Harvard University, Boston University, Massachusetts Institute of Technology (M.I.T.) m.fl., og turens emner vil bl.a. være følgende:

    • Teknologi og digitale dagsordener i grundskolen
    • Perspektiver for anvendelse af kunstig intelligens (AI) i uddannelsesinstitutioner, navnlig grundskolen og de helt aktuelle udfordringer hermed
    • STEM-undervisning og udviklingsarbejde med fremtidens naturfaglige kompetencer, herunder the LEGO-Foundation, som har hovedkontor i Boston
    • Elevtrivsel og dropout-programmer for grundskole og ungdomsuddannelser
    • Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede lærere/uddannelsespersonale

    Ligesom i 2019 arrangeres programmet i et tæt samarbejde med Innovation Center Denmark (ICDK), der er Udenrigsministeriets kontor i Boston, og som drives i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

    Informationsmøde: Tilmeldte inviteres til forberedelsesmøde d. 5. marts 2024 kl. 12.30 – 16, hvor der informeres yderligere om rejsen. Mødet foregår på Vartov, Farvergade 27, 1463 København

    Praktisk information

    Tidspunkt: D. 6. – 13. april 2024

    Udrejse: Afgang: lørdag d. 6. april 2024.

    Hjemrejse: Afgang: Boston 12. april, ankomst DK lørdag d. 13. april 2024.

    Pris: 25.500 kr. (for ansatte på Danmarks Private Skolers medlemsskoler)
    Prisen dækker fly t/r og ophold inkl. morgenmad på hotel (enkeltværelse) samt fuldt ugeprogram og de fleste måltider på rejsen.
    Det er ikke muligt at tilkøbe tilslutningsfly.

    Tilmelding: Der åbnes for tilmelding d. 1. september 2023 kl. 10. Tilmeldingen foregår efter ’først til mølle-princippet’. Tilmeldingen er bindende.
    Ved tilmelding er det vigtigt at indtaste navn iht. pas. Der skal også indtastes pasnummer.

    Turledere: Lars Peter Nitschke, Skoleleder Aalborg og Bo Mehl, Skoleleder Frederikssund

    Spørgsmål: Spørgsmål vedr. turen kan rettes til Lars Peter Nitschke, ln@klosterpost.dk
    Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til Tine Brandsborg, tbb@privateskoler.dk, tlf. 33307928.

  • Debat | Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges

    Debat | Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges

    ”Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 7. juni 2023.

    Læs debatindlægget i Skolemonitor her

    Debatindlægget som indsendt af foreningen:

    Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges

    10. klasse har i årevis levet en tilværelse på kanten. Gang på gang stilles der spørgsmål ved dens indhold og eksistensberettigelse. Senest i form af anbefalinger fra Reformkommissionen, hvis forslag i høj grad har et samfundsmæssigt fokus. Ofte bliver 10. klasse – og de mange unge, der har stor glæde af netop dette skoleår – ”stedmoderligt” behandlet af de parter, der skulle understøtte den.

    I den brede offentlighed, også politisk, er der ingen særlig veneration for 10. klasse. 10. klasse er mange ting, og muligvis derfor ”ingenting” i offentlighedens øjne. 10. klasse kommer i så mangfoldige former og tilbud, at der ikke er nogen entydig ”forkæmper” til at gå i brechen for skoleåret. Det er én af 10. klasses styrker, at det ”ekstra” skoleår kan rigtigt mange ting. Samtidig er det måske også dens akilleshæl?

    10. klasse opfylder mange forskellige behov

    ’10. klasse’ giver, for nuværende, fleksible muligheder for at skabe tilbud til en bred vifte af elever. Diversiteten i de forskellige tilbud peger de unge i mange mulige uddannelsesretninger efter den obligatoriske skolegang. Det er samtidig uomgængeligt, at 10. klasse i dag opfylder mange forskellige behov. 10. klasse er bl.a. en integreret del af de grundskoler i Danmark, der tilbyder en international uddannelse (Cambridge og IB). Derudover bruger de sociale kostskoler 10. klasse som et vigtigt ekstra skoleår til sårbare unge. Også De Frie Fagskoler har et unikt skoletilbud til unge i 10. klasse. 10. klasse findes som tilbud i folkeskolen, som kommunale 10. klassecentre, som 10. klassestilbud på erhvervsuddannelser og som 10. klasse på de frie og private grundskoler.

    10. klasse findes også på efterskoler. Det har i den forbindelse været bemærkelsesværdigt at opleve det tydelige politiske forsvar på Christiansborg for 10. klasse på efterskolerne og det samtidige ”nåh ja” og et skuldertræk, når det kommer til de øvrige 10. klasseformer. Et efterskoleår ér en fantastisk og betydende oplevelse for rigtig mange unge, men det er et 10. skoleår på de øvrige tilbud også.

    Er det nødvendigt at omkalfatre hele skole- og uddannelsessystemet?

    Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Skal der en større strukturel omkalfatring af hele skole og uddannelsessystemet til? Kan der i stedet sættes fokus på, hvordan grundskolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet? Kan vi bl.a. overveje, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent? Kan vi tale om behovet for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører og behovet for, at eleverne møder rollemodeller i relation til valg af uddannelse og job? Kan vi tale om, at uddannelsesvalget de facto påvirkes gennem forældrene, hvorfor det kan være relevant, at skolen inddrager forældrene med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. Kan vi tale om, at uddannelsesvalget af mange unge opleves som utrygt. At det opleves som definitivt for deres fremtid? Kan vi tale om, at de unge har brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men samtidig kan skabe forståelse for sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet?

    Erhvervsuddannelserne skal være attraktive i sig selv

    Hvis der skal ske strukturelle ændringer, fristes man til at spørge, om vi kan at tale om indretning og rammer for erhvervsuddannelserne? Måske er det også der, at en del af problemet ligger?

    Ingen 15 – 16-årige ønsker at blive ”skubbet” i en bestemt retning af velmenende voksne. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for de unge i sig selv. Det kræver, at de kan tilbyde en skoleform med tydelige rammer; en skole med et defineret undervisningsmiljø og ikke mindst et ungemiljø. Det handler ikke om ”fredagsfester”. Det handler om, at de unge skal kunne se sig selv som en del af et socialt, attraktivt miljø blandt jævnaldrende. Heri er erhvervsuddannelserne udfordret af selve naturen i strukturen i uddannelsesforløbene med praktikforløb og vekslende tilknytning til skolen.

    Målet er at gøre eleverne klar til næst skridt

    Med den eventuelle indførelse af reformkommissionens model og en helt ny uddannelse (hpx) vil de unge skulle vælge uddannelsesvej tidligere. Flere måneder før de afslutter 9. klasse, skal de beslutte sig for, om de vil en erhvervsfaglig retning (hpx) eller en almen akademisk retning (gymnasial uddannelse). Mange unge oplever et pres i udskolingen. Et pres, der bl.a. bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform og type – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.

    Læs også foreningens debatindlæg “Måske kommer vi for sent i gang med at guide eleverne til de rigtige uddannelsesvalg” 

  • Hvad er Dannmarks Naturfagslærerforening?

    Hvad er Dannmarks Naturfagslærerforening?

    Danmarks Naturfagslærerforening har kontaktet Danmarks Private Skoler for at gøre opmærksom på deres tilbud til skolerne.

    Danmarks Naturfagslærerforening er en forening for skoler og naturfagslærere på skolerne. Foreningen lægger vægt på at udbrede didaktisk materiale og inspiration til undervisningen i natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi. 

    Foreningen er drevet af medlemmer og har samarbejde med museer som Planetarium, Energimuseet, Teknisk Museum, Naturama, Science Museerne i Århus m.fl.  

    Fire gange årligt udgives fagbladet “STEM” som bl.a. har til formål at inspirere med didaktisk materiale til fagene og information om udviklingen i fagene. Foreningen udgiver også fagbladet ”Natur//Teknologi”, som indeholder inspiration til natur/teknologi-undervisningen samt en lang række kopimaterialer.  

    Foreningen tilbyder også vejledning og sparring med medlemmer. 

    Læs mere om foreningen og dens målsætning på www.fysik-kemi.dk  

    Skolen til fremtiden  

    ’Danmarks Private Skoler’ har givet 7 samfundsløfter. Derfor har vi bl.a. fokus på konkrete aktiviteter eller indsatser, der giver eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det kan bl.a. være meningsfuldt at iværksætte initiativer, der fremmer STEM-kompetencerne. 

    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. 

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Juni 2023

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Juni 2023

    • De skriftlige prøver er nu afholdt
    • Mulighed for små generalprøver for censormødet
    • Indberetning af prøveplan til sygeterminens skriftlige prøver
    • Bestilling af fysisk prøvemateriale
    • 2. og 3. optagelsesprøve 2023
    • Information udsendt i maj 2023
    • Frister i juni og juli 2023

    Læs hele nyhedsbrevet her.

    “Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser”, der udgives af Børne- og Undervisningsministeriet.

  • Danmarks Private Skolers sekretariat har udvidet den daglige ledelse

    Danmarks Private Skolers sekretariat har udvidet den daglige ledelse

    Ledelsen af Danmarks Private Skolers sekretariat består af sekretariatschef, Søren Lodahl, samt, fremadrettet, en souschef med formel ledelseskompetence. Fra og med denne måned er Simone Dalsgaard ansat i stillingen som sekretariatets souschef.

    Sekretariatschefen og souschefen arbejder i dagligdagen som et ledelsesteam om bl.a. personaleledelse, arbejdsforhold, intern udvikling og driftsopgaver.

    Sekretariatet har forandret sig fra at være en arbejdsplads med få medarbejdere til at være en organisation med relativt mange og erfarne medarbejdere med forskellige opgaveområder og kompetencer. Sekretariatets opgaveområder afspejler foreningens behov og virke ved bl.a. at indeholde en stor rådgivningsvirksomhed, målrettet medlemsskolernes bestyrelser, ledelser og administrationer, en stor vidensorganisation, der arrangerer oplæg, kurser, arrangementer og understøtter tilknyttede netværk og foreninger samt en stor kommunikations- og politisk interessevaretagelsesvirksomhed. Udvidelsen af den daglige ledelse skal være med til at understøtte sekretariatets fortsatte udvikling.

    Simone Dalsgaard varetager fortsat, sideløbende med souschefrollen, rådgivningsopgaver og opgaver relateret til foreningens strategiske kommunikation.

  • Danmarks Private Skoler søger ny medarbejder til rådgivningsopgaver, analyse- og talarbejde

    Danmarks Private Skoler søger ny medarbejder til rådgivningsopgaver, analyse- og talarbejde

    Danmarks Private Skolers sekretariat, placeret midt i København, rådgiver og arrangerer kurser og oplæg målrettet medlemsskolernes bestyrelser, ledelser og administrationer. Foreningen varetager skolernes interesser. Interessevaretagelsen understøttes af sekretariatets kommunikationsvirksomhed, projekt- og analysearbejde.

    Hvis du har lyst til at rådgive vores medlemsskoler i en bred vifte af skolerelaterede spørgsmål, og trives du med analyseopgaver og ”regneark”, så er du måske den nye medarbejder, vi leder efter?

    • Vi søger en medarbejder til rådgivning af medlemsskoler om bl.a. statslige aftaler, overenskomstregler, datahåndtering m.v.
    • Vores nye medarbejder skal også rådgive i sektor- og skoleøkonomi.
    • Derudover søger vi en medarbejder, der kan lave økonomiske analyseopgaver, nøgletal m.v.

    Det er vigtigt for os, at vores medlemsskoler får kompetent og professionel rådgivning. Vi arbejder i et sekretariat, der lægger stor vægt på, at medarbejderne selvstændigt løser opgaverne i de enkelte områdeteams. Uanset om du har konkret erfaring med opgaveområderne eller ej, er vi klar til at hjælpe dig på vej.

    Vores nye medarbejder:

    • har akademisk uddannelsesbaggrund eller lignende
    • er vant til at fordybe sig, orientere sig i og formidle komplekst materiale
    • har stærke talanalytiske evner og trives med at finde sammenhænge i data og talmateriale
    • er nysgerrig, jordbunden og i besiddelse af en god portion situationsfornemmelse
    • har gode kommunikative evner i skrift og tale
    • har lyst at bruge sine relationelle evner i rådgivningsopgaver
    • har lyst til at arbejde i en samarbejdende og værdiorienteret organisation

    Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden tilrettelægges, så ferier og fridage primært afvikles i skolernes ferieperioder. Løn og ansættelse sker på vilkår svarende til statslig overenskomst. Rejseaktivitet i forbindelse med møder og arrangementer indenrigs vil forekomme.

    Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale. Arbejdsstedet er: Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Søren Lodahl på tlf. 29 61 75 20.

    Send din ansøgning til info@privateskoler.dk senest den 5. juni 2023.

    Første samtalerunde forventes afholdt d. 12. eller 14. juni, og anden samtalerunde d. 19. eller 21. juni.

  • Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor

    Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor

    Formandens og lederens samarbejde og arbejde

    Danmarks Private Skoler afholder et døgnseminar for skolernes bestyrelsesformand og øverste leder.

    Skolens formand og skoleleder/rektor er et af de helt centrale omdrejningspunkter for skolens strategiske udvikling og overordnede drift. 

    I fællesskab koordinerer, tematisere og leder skolens leder og formand skolens samlede arbejde, hvorfor deres indbyrdes samarbejde er vigtigt og kræver særligt fokus.

    Vi vil på seminaret arbejde konkret med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil i samarbejdet mellem formand og leder, herunder i forhold til skolens øvrige virke – både i den daglige organisation og i bestyrelsen. 

    På seminaret vil der også være fokus på dialog og erfaringsudveksling blandt de deltagende formænd og skoleledere/rektorer.

    Seminaret foregår d. 10.-11. november 2023 og starter fredag kl. 14.30 og slutter lørdag kl. 12.30.

  • DM i fagene | DM i fagene er tilbage!

    DM i fagene | DM i fagene er tilbage!

    Det er tid til at sætte kryds i kalenderen – d. 28. august starter de indledende runder i DM i Fagene

    Og I kan forhåndstilmelde jeres klasser helt uforpligtende her.

    GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE: Opgaverne fra 22/23 er nu klar til download

    I kan allerede nu gå i gang med at øve jer. Caseopgaverne fra sidste års DM i Fagene er frit tilgængelige på DM i fagenes’ hjemmeside og kan nu bruges som undervisningsmateriale.

    Hold øje med DM i fagenes Facebookside og få hints om årets casevirksomheder

    DM i Fagene er en landsdækkende konkurrence for 7., 8. og 9. årgang. Formålet med konkurrencen er at forankre deltagernes faglighed i virkeligheden og styrke deres evne til at koble skolens fag med omverdenen, de videregående uddannelser og det fremtidige arbejdsmarked.

    De indledende runder afvikles virtuelt i perioden d. 28. august til og med d. 1. december 2023, og årets casevirksomheder offentliggøres løbende på Facebook. Eleverne kan deltage hjemmefra eller fra deres skole.

    DM i fagenes Facebookside.

    Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

  • FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 11)

    FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 11)

    Skoleåret 2022/2023

    • Rettevejledninger
    • Prøvekarakterer
    • Øveprøver
    • Prøveplaner
    • Testresultater

    Læs hele nyhedsbrevet her.

  • Budgetworkshop

    Budgetworkshop

    Til efteråret afholder foreningen i samarbejde med Beierholm en to-dages budgetworkshop, hvor skolerne blive guidet igennem en budgetmodel. Budgetmodellen tager udgangspunkt i skolernes seneste årsregnskab og løbende bogholderi – og indeholder både korttids- og langtidsbudget med likviditet og følsomhedsberegninger samt mulighed for at lave langtidsbudgettering på planlagt ejendomsvedligeholdelse og -investeringer.

    Budgetworkshoppen afholdes:

    • d. 27.-28. september 2023 på Hornstrup Kursuscenter. Læs mere om kurset og tilmeld dig.
    • d. 1.-2. november 2023 i Korsør. Læs mere om kurset og tilmeld dig.

  • Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Afskaffelsen af store bededag | Betydning for årsnorm og løn

    Folketinget har vedtaget en lov, der fra 2024 afskaffer store bededag som en helligdag.

    Folketinget har som bekendt vedtaget en lov, som afskaffer store bededag som en helligdag. Fra og med 2024 vil store bededag være at betragte som en almindelig arbejdsdag.

    Med afskaffelsen af store bededag vil der være én søgnehelligdag mindre i skoleåret 2023/2024 og frem.

    Nettoårsnormen vil fra skoleåret 2023/24 være forøget med 7,4 timer.

    Månedslønnede vil modtage en lønkompensation på 0,45% af årslønnen. Skolen kan vælge, om udbetalingen skal ske sammen med månedslønnen, eller om tillægget skal afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned.

    Forøgelsen af årsnormen betyder ikke, at der forventes et øget antal skoledage (elevdage). Disse forventes fortsat at være 200 dage årligt. Den enkelte skole skal derfor overveje, hvordan de ekstra timer kan forbruges. Det kan f.eks. være til pædagogiske udviklingsprojekter eller nye opgaver.

    For skolens personale i SFO, børnehave og vuggestue må der forventes en åbningsdag mere fra og med 2024.

    Vores forventninger til årsnorm 2023/24 er justeret efter denne normforøgelse.
    Læs mere her

  • Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Maj 2023

    Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser. Maj 2023

    • Offentliggørelse af prøveplaner
    • Ændring i udlevering af det fysiske prøvemateriale til matematik
    • Mundtlig censur
    • Virtuelt censorudvekslingsmøde i forbindelse med mundtlig censur
    • Udsendte breve ang. gældende regler for tilsyn ved prøverne, håndtering af formodninger om snyd, brug af digitale hjælpemidler mv.
    • COVID-19 restriktioner
    • Ny vejledning om censorkompetencer
    • Modtag aktuel og vigtig information under prøverne. Tilmeld dig.
    • Tidlig offentliggørelse af bedømmerinformation på SOP/SRP
    • Information udsendt i april 2023
    • Frister i maj og juni 2023
    • Spørgsmål om prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser?

    Læs nyhedsbrevet her

    “Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser”, der udgives af Børne- og Undervisningsministeriet.

  • Finansloven for 2023 er vedtaget

    Finansloven for 2023 er vedtaget

    Folketinget har vedtaget finansloven for indeværende år. Med finansloven er også tilskudsforholdene for de frie grundskoler og de private gymnasiale uddannelser på plads.

    Skolerne kan forvente en mindre regulering af tilskud. Dette skyldes, at de hidtil udbetalte tilskud i 2023 har baseret sig på sidste års takster. Dette er sket som følge af, at tilskuddene indtil nu, i 2023, er udbetalt på baggrund af en bevillingsbekendtgørelse, der er trådt i stedet for en egentlig finanslov.

    Der er i aftalen ingen særlige ændringer ift. det fremsatte forslag til finanslov pr. 23. marts. Læs om detaljerne her  

  • Nicolas No Richter er stoppet i sekretariatet

    Nicolas No Richter er stoppet i sekretariatet

    Nicolas No Richter er stoppet i sekretariatet. Han har fået nyt job i KL.

    Nicolas No Richter, som mange af jer kender, er stoppet i foreningens sekretariat. Nicolas har fået nyt job i KL, hvor han skal arbejde med forhandling af overenskomster mm. 

    Nicolas har været ansat i foreningen i 14 år. Vi kommer i høj grad til at savne Nicolas. Vi ønsker ham god vind fremover med nye spændende opgaver. 

    Nicolas er fratrådt med udgangen af maj måned.

    Nicolas

  • Det mister de unge OGSÅ, hvis 10. klasse nedlægges

    Det mister de unge OGSÅ, hvis 10. klasse nedlægges

    Reformkommissionen anbefaler i en rapport, der blev offentliggjort i onsdags, at 10. klasse afskaffes og erstattes af toårigt uddannelsesforløb af mere praktisk karakter. Konsekvenserne for især efterskolerne har fået megen omtale, men 10. klasse udbydes af flere skoleformer. Der er i dag mange forskellige udbud af 10. klasse til gavn for forskellige elevtyper. Det er eleverne, der er taberne, hvis disse 10. klasser nedlægges.

    Forskellige skoleformer udbyder 10. klasse. Der er mange forskelligartede måder at skrue forløbet sammen på. 10. klasse kan omfavne forskellige elevers behov for social, personlig og faglig udvikling i tilbud, der er målrettet overgangen til ungdomsuddannelserne – men ikke bestemte ungdomsuddannelser.

    Et nødvendigt skoleår for mange

    Det er eleverne, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. 10. klasse er et nødvendigt skoleår for mange, som kan betale sig i det lange løb.

    Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Der er andre veje til at få unge til at interessere sig for erhverv. Læs: Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

    Der bygges videre på det faglige udgangspunkt

    Der er stor diversitet i udbuddet af 10. klasse. De frie og private skoler har fokus på, hvad der skal til socialt, personligt og fagligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken slags det er. Et væsentligt element i 10. klassestilbuddene er at bygge videre på elevens faglige udgangspunkt. Der er en anerkendelse af, at eleverne kan føle en usikkerhed over egen faglighed. Mange unge, der vælger 10. klasse, har ofte et ønske om at forbedre sig fagligt, da de anser ungdomsuddannelserne for at foregå på et særligt svært fagligt niveau, som de gerne vil være rustet til.

    10. klasse er et år, der fagligt stiller større krav til eleverne end i 9. klasse. På de frie og private skoler er det et mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt, og uanset hvor de vil hen med deres liv. Der er stort fokus på faglighed, men også på at sørge for, at eleverne får andet og mere med sig. De unge vil gerne, men de er usikre på sig selv og alt det med fremtiden. Mange skoler oplever, at de, der søger 10. klasse, er engagerede, men ofte usikre på sig selv og deres formåen.

    Dannelse i det nære fællesskab

    For flere unge skaber det noget positivt i sig selv at starte i 10. klasse. De frie og private skoler har ofte stærke traditioner, som kan omslutte et ellers flagrende ungdomsliv. Der er så mange valg, som de unge bliver stillet over for, hvor de er overladt til sig selv og egne ”synsninger”. Skolen kan være et trygt og nært fællesskab, hvori man kan udvikle sig og samtidig dannes til de større fællesskaber.

    10. klassestilbuddet kan være med til at give eleverne faglige og personlige forudsætninger for at agere kritisk og konstruktivt i fællesskaber. Det handler om det store samfundsfællesskab, men også om de små fællesskaber, der vedrører familie og venner – og ikke mindst det forpligtende fællesskab, der er i 10. klasse på skolen. Eleverne kan diskutere og forholde sig til emner som demokrati, bæredygtighed, sundhed, krig og fred. Eleverne kan også få mulighed for at forholde sig til emner som motivation, fremtidsvalg, familie og forældre og meget mere – personlige emner, hvor eleverne skal sætte ord på sig selv og hinanden.

    De frie og private skoler fremhæver den personlige udvikling, som en vej til at skabe positive resultater for det sociale og faglige i klassen. De har dog forskellige måder at arbejde med personlig udvikling i skolehverdagen.

    ”10. klasse” kan være mange ting. Elevernes valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges, herunder muligheden for at tage en 10. klasse på en fri og privat skole.

    Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Der er andre veje til at få unge til at interessere sig for erhverv.
    Læs: Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?
    Elevernes muligheder og valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges

    Mange unge oplever et pres i udskolingen. Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav og en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål. Det har 10. klasserne rundt om i Danmark øje for. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. På de frie og private skoler er der fokus på elevernes faglighed og dannelse, men det er forskelligt, hvordan dette fokus konkretiseres på den enkelte skole.

    ”10. klasse” kan være mange ting. Elevernes valg indsnævres, hvis 10. klasse nedlægges, herunder muligheden for at tage en 10. klasse på en fri og privat skole.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr 10 ekstra)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr 10 ekstra)

    Skoleåret 2022/2023

    • ChatGPT
    • Stave- og grammatikkontrol
    • 3. partsprogrammer

    Læs hele nyhedsbrevet her