Ny løntabel gældende fra 1. januar 2024 til 31. marts 2024 er nu på hjemmesiden.
Løntabellen er opdateret med nye satser for ATP-bidrag, time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge samt g-dage.
Find løntabellen her
Blog
-
Referat af årsmøde 2023
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har afholdt årsmøde d. 27.-28. oktober 2023 på Nyborg Strand.
Referatet kan læses her:
-
Risiko for forsinkelse på udbetaling af tilskud i december 2023
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i brev af 20. december 2023 oplyst, at der grundet tekniske problemer er risiko for at tilskudsbetalingen i december bliver forsinket. Styrelsen opfordrer derfor alle skoler til straks at kontakte deres bank med henblik på aftale i forhold til eventuelle kreditbehov, hvis tilskudsudbetalingen forsinkes til efter lønkørsel.
Årsagen, der er nærmere beskrevet i vedhæftede brev fra styrelsen, som skolerne gerne skulle have modtaget, er, at Statens Administration i den seneste periode har haft udfordringer med at gennemføre betalinger via Statens Koncern Betalinger (SKB).
Der er derfor etableret en midlertidig løsning, der dog ikke understøtter NemKonto-udbetalinger. Statens Administration kan derfor kun foretage udbetalinger manuelt via bankkonto og oplyser, at ikke alle udbetalinger vil kunne gennemføres inden udgangen af denne uge.
For yderligere information se brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet:
-
Krav om minimumsnormering i private daginstitutioner er udskudt
Uddrag fra orienteringen:
Som følge af udfordringer med implementering af lovkravet om minimumsnormeringer i privatinstitutioner ophæves med virkning fra den 1. januar 2024 det kommende krav om, at den enkelte privatinstitution skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, som skulle være trådt i kraft den 1. januar 2024. Lovændringen indebærer, at der ikke vil være krav til normeringen i privatinstitutioner i 2024.
Lovændringen indebærer videre, at det oprindelige lovkrav om minimumsnormering i privatinstitutioner justeres, så privatinstitutioner i stedet skal sikre en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehave). Privatinstitutioner vil endvidere skulle sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. lovens § 19 b, stk. 1 og 2.
Det forventes, at det justerede lovkrav om minimumsnormering i privatinstitutioner træder i kraft den 1. januar 2025.
Den endelige opgørelse af minimumsnormering i private daginstitutioner er forsat ikke fastsat. Ministeriet har dog meddelt, at arbejdet med at fastsætte regler er igangsat.
Hele ændringen af kravet til minimumsnormering kan læses her:
-
Lov om registrering af arbejdstid forventes implementeret i sommeren 2024
Det forventes, som foreningen tidligere har orienteret om her, at Folketinget vedtager en lovændring, som medfører krav om registrering af de ansattes arbejdstid. Loven er endnu ikke vedtaget, men forventes at træde i kraft i sommeren 2024.
Formålet er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler, herunder overholdelse af 48 timers reglen[1]. Kravet gælder altså for alle medarbejdergrupper. Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Det forventes, at loven vil medføre, at:
- Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
- Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
- Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Det vil være muligt at undtage enkelte ansatte, hvis de kan kategoriseres som ”selvtilrettelæggere”. Der er tale om stillinger, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den. Som eksempler nævnes blandt andet ansatte i højere ledelseslag, eller andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet. Der skal foretages en individuel vurdering af hver ansat for at afgøre om vedkommende kan kategoriseres som selvtilrettelægger. Det vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt, at en ansat selv kan bestemme, hvor og hvornår f.eks. forberedelse og efterbehandling af undervisning sker.
Kravene til registrering af arbejdstid vil for de fleste skoler medføre, at der skal indføres et system, hvor de ansatte skal indtaste den daglige arbejdstid. Der er ikke krav om, at det registreres, hvad den ansatte arbejder med i sin arbejdstid, men alene den samlede mængde tid, der arbejdes. Der er altså ikke tale om, at systemet skal kunne opgøre undervisningstid, mødetid, forberedelsestid, elevpauser osv.
Skolen har pligt til at sikre, at den enkelte ansatte registrerer sin arbejdstid løbende. Det anbefales derfor, at skolens ledelse, i samarbejdet med f.eks. skolens samarbejdsudvalg, udarbejder en tydelig politik om arbejdstidsregistrering gældende for alle ansatte. Politiken bør indeholde en definition af, hvad der betragtes som arbejdstid, hvordan arbejdstid registreres, hvornår arbejdstid senest skal være registreret samt tydelig besked om, at det er en pligt, alle ansatte har. Det er desuden vigtigt, at den enkelte ansatte orienteres om, at ledelsen løbende kontrollerer arbejdstidsregistreringen for at sikre, at både politik samt hvile- og arbejdstidsbestemmelser overholdes.
Foreningen oplyser yderligere, når loven er endeligt vedtaget.
[1] En ansat må maksimalt have en gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
-
Ledelseskonference: Hvilke forventninger er der til dig som leder?
Foreningen inviterer ledelserne på medlemsskolerne til konference d. 7.-8. marts 2024.
-
Tilskudsforhold – ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2024
Regeringen har fremsat ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2024.
Finansloven forventes endeligt vedtaget medio december 2023.
Grundskolerne:
Der er ikke initiativer i ændringsforslaget med konsekvenser for takstudviklingen på frie grundskoler.I forbindelse med ændringsforslaget er taksterne for tilskud til specialundervisning og inklusion fastsat på baggrund af indberetninger af hhv. antal specialundervisningselever og skolernes elevtal pr. 5. september 2023.
De endelige takster for tilskud til specialundervisning er ca. 8 pct. lavere end taksterne på finanslovsforslaget.
Taksterne for inklusionstilskud, der er fastsat på grundlag af skolernes elevtal pr. 5. september 2023, er ca. 1,2 pct. lavere end taksterne på finanslovsforslaget.
Gymnasierne:
I forhold til de takster, der blev meldt ud i august 2023, er beståelsestaksten pr. elev korrigeret med ca. 30 kr. pr. elev.Dipositionsbegrænsning
I samme ombæring er der udmeldt en dispositionsbegrænsning for 2023 på ungdomsuddannelserne. Dispositionsbegrænsningen udgør 3,9 millioner kroner for alle selvejende institutioner på Undervisningsministeriets områder. Ministeriet vil i løbet af kort tid lægge en oversigt ud på deres hjemmeside, som viser konsekvensen for den enkelte institution.
Tilskudsberegnere:
Tilskudsberegneren for grundskolen er opdateret med de endelige takster for tilskud til specialundervisning og inklusionstillskud.Tilskudsberegneren for de private gymnasier er ligeledes opdateret med de ændrede takster.
Find tilskudsberegnerne her
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 4)
Skoleåret 2023/2024
- Indberetning af prøvekarakterer
- Karakterer fra testogprøver.dk
- Øveprøver
- Sygdom ved de praktisk/musiske prøver
-
Husk! Nye regler for optjening og udbetaling af seniorbonus fra 1. januar
Husk de nye regler for optjening og udbetaling af seniorbonus gældende fra 1. januar 2024.
Nye regler for seniorbonus medfører, at ansatte med ret til seniorbonus optjener og får udbetalt 0,8 % af deres fast påregnelige løn månedligt.
Ansatte som i kalenderåret 2023 har optjent seniorbonus efter reglerne gældende frem til 31. december 2023, får bonussen udbetalt med lønnen for januar 2024. Bonus optjent i 2023 kan således ikke konverteres til betalte seniordage i 2024 eller til ekstra pensionsindbetaling.
Foreningen har tidligere orienteret om de nye regler for seniorbonus gældende fra 1. januar 2024. Find nyheden her.
Beskrivelserne om de enkelte overenskomstområders seniorvilkår er desuden opdateret med de nye regler om seniorbonus her.
-
Kunstig Intelligens | Vi skal turde at være ”skole til tiden”
Læs debatindlægget i Skolemonitor her
Debatindlægget som indsendt af foreningen:
Af Søren Tonnesen Lodahl, sekretariatschef Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Kunstig intelligens (AI), herunder teknologier som ChatGPT, repræsenterer ikke kun en udfordring i forhold til traditionelle undervisningsmetoder, de er samtidig en unik mulighed for at udvikle fremtidens skole. De frie og private skolers historiske balance mellem tradition og fornyelse står, ligesom for andre skoleformer, over for en ny udfordring.
En stor del af skole- og uddannelsesverdenens første reaktion på AI har været ønsker om forbud og restriktioner, navnlig når det har handlet om prøver og eksamener. Men heldigvis er en bred erkendelse ved at indfinde sig. Forbud og indskrænkninger er utilstrækkelige og kortsigtede. I stedet for at modarbejde teknologien, skal vi i skolerne være proaktive. Vi skal lære, udforske og udfordre den kunstige intelligens og de nyeste digitale redskaber. Herigennem kan vi omfavne og integrere AI i undervisningen. Det kræver selvfølgelig en dybdegående diskussion om, og i hvilken grad, vores kendte undervisningsformer tilpasses til en verden, hvor AI er en integreret del af både uddannelse og erhvervsliv.
ChatGPT og generativ kunstig intelligens varsler forandring for den traditionelle akademisk rettede skole og uddannelsessektor, og ligeledes for en stor del af de uddannelser og erhverv, skolen forbereder eleverne til, f.eks. kommunikation, journalistik, jura, programmering, finans, billedskabelse, oversættelse af sprog, kundeservice m.v. Behovet for disse erhverv forsvinder ikke, men arbejdet og processerne omkring dem bliver forandret. Derfor må vi også i skolen forandre og udvikle vores processer.
Historien giver os mange eksempler på, hvordan teknologiske fremskridt – fra Gutenbergs trykpresse til internettet – har transformeret uddannelsessektoren. Ligesom disse teknologier, vil AI forandre, men ikke erstatte traditionelle uddannelser og erhverv. Den vil ændre måden, hvorpå vi lærer og arbejder. Den danske skole og undervisningstradition har igennem århundreder været dygtig til at integrere nye teknologier og metoder. Godt nok bedriver vi i dag, i store træk, skole som for 300 år siden; skolen er en fysisk lokation med lærere, klasser, klasselokaler, lektier osv., men de metoder og idéer, vi gør brug af, er – heldigvis – fulgt med tiden.
Vi skal sikre, at det samme sker med de nye digitale teknologier, herunder AI. Vi skal integrere nye teknologier. Derigennem sikrer vi, at de ikke desintegrerer skolen.
I de frie og private skoler er vi opmærksomme på vores mulighed for dette. Det ligger i vores DNA at tage bestik af tiden – og – i øvrigt – som en del af det kodeks og de samfundsløfter, som medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” har vi forpligtet os til, at skolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle skolen – og dermed også være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. Skolen skal have fokus på, hvordan den bedst kan forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid. Det gælder selvfølgelig, og ikke mindst, også de udfordringer og muligheder, kunstig intelligens giver os, og som vil præge børn og unges liv både i dag og i en nær fremtid.
Skolens succes og relevans bygger på en balance mellem tradition og fornyelse: Historien, traditionen og det, man ved virker – og skolernes evne til at udvikle sig med tiden: At være ”skole til tiden” og ”skolen til fremtiden”. Det kræver både åbenhed og mod. Det skal vi turde. Også med kunstig intelligens.
-
Temadag om arbejdsmiljø – sådan finder I balancen
Undgå mentalt udbrændte og omsorgstrætte lærere.
Temadagen afholdes både d. 5. marts og d. 8. april 2024.
Arbejdsmiljørepræsentanten kan bruge temadagen som en supplerende uddannelsesdag efter arbejdsmiljølovens regler.
Dagen henvender sig til skolens ledelse, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten.
Frist for tilmelding er hhv. 1. februar og 22. marts 2024.
Temadagen udbydes i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne.
-
De 7 samfundsløfter er blevet en naturlig del af skoles kommunikation
”Det eksisterer ikke, hvis vi ikke kommunikerer om det”, sådan skriver vi i foreningen om Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Nørre Aaby Realskole er de 7 samfundsløfter blevet en naturlig del af skolens strategi og kommunikation.
Vi opfordrer skolerne til at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag, og HVORFOR de er iværksat.
Vi er som frie og private skoler kendetegnet ved, at vi ønsker at gøre en tydelig forskel. Vi kan ikke lade være med at tage samfundsansvar, fordi vores værdier er levende værdier. Men det er der ingen i omverdenen, der ved, hvis det ikke bliver kommunikeret.
På Nørre Aaby Realskole er arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter integreret i en grad, så det nu er blevet en naturlig del af skolens kommunikation.
Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller, hvordan de 7 samfundsløfter er blevet noget de automatik tænker ind i, når de kommunikerer om skolens aktiviteter og indsatser.”For mig danner de 7 samfundsløfter rammen for, hvordan jeg sorterer i historier om skolen. Jeg har arbejdet med det i noget tid efterhånden, og derfor tænker jeg nu automatisk, om nogle af historierne relaterer sig til et af de 7 samfundsløfter, og naturligvis om de har nok tyngde til, at vi kan sætte dem i den sammenhæng, når vi kommunikerer”.
Gode historier, der ikke drukner
På Nørre Aaby Realskole kommunikerer man om Kodeks – de 7 samfundsløfter på skolens sociale medier. Skolen har f.eks. arbejdet med ordblindhed som et tema i deres kommunikation, hvor de bl.a. har lavet et opslag omhandlende vigtigheden i at være åben omkring at være ordblind. På samme tid har skolen relateret det til det samfundsløfte, der handler om skolens rummelighed og resultater. Et godt eksempel på, hvordan man tydeligt kan kommunikere til omverdenen, at skolen tager samfundsansvar.
På Nørre Aaby Realskole har man også lavet et større kommunikativt tiltag, hvor der på skolens hjemmeside er blevet lavet en sektion dedikeret til emnet. Skolen har lavet et ”hjul” inddelt efter de 7 samfundsløfter, hvor man kan læse om skolens gode initiativer, der relaterer sig til de enkelte løfter, og hvorfor skolen har dem.
”Vores formål med at lave sektionen på hjemmesiden var at henvende os til flere målgrupper på én gang. Dels bruger vi den internt til at holde overblik og til at holde os selv op på, hvor vi godt kan gøre det endnu bedre. Det er samtidig en måde, hvorpå vi sikrer, at alle vores gode historier ikke bare drukner på Facebook og Instagram. Siden henvender sig også til vores nuværende familier, som kan blive bekræftet i, at de har valgt et ordentligt sted til deres børn, ligesom vi naturligvis giver potentielt nye familier et indblik i vores værdier, og hvilken skole vi er. Det skaber tydelighed og viser, at det er et særligt fokus, vi har”.
Kristine Krænge, Kommunikationsmedarbejder
Et solidt forarbejde med Kodeks – de 7 samfundsløfter
Det kræver naturligvis et stykke arbejde fra medlemsskolerne dels at arbejde med og udvikle tiltag relateret til de 7 samfundsløfter og ikke mindst at kommunikere om alle de gode samfundsansvarlige tiltag. På Nørre Aaby Realskole har man valgt at gøre det til et særligt fokus på skolen, og der ligger også et solidt forarbejde bag, som er det, der har været med til at gøre, at man i dag opfatter det som en naturlig del af skolens tankegang.
Viceskoleleder, Ulrik Dahl, fortæller, hvordan arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter fyldte en del på skolen, særligt i starten:
”Vi afholdte en række møder og fik lagt en plan for, hvordan vi strategisk skulle afdække området. Det var også genstand for en hel weekends bestyrelsesseminar. Da vi startede med at kortlægge, gik det hurtigt op for os, at vi allerede gør en hel masse og faktisk opfylder mange af løfterne. Kortlægningen var en god hjælp til at danne et overblik over, hvor vi står særligt stærk, og hvor vi står mere tyndt. Selvom vi generelt gør rigtig meget, så stiller vi os selvfølgelig ikke tilfredse og udvikler fortsat på de enkelte løfter”.
En måde at gøre op med fordommene om privatskoler
Kommunikationsmedarbejder, Kristine Krænge, fortæller også, at samfundsansvar for dem er et meget vigtigt budskabet at støtte op om på et mere politisk plan:
”En privatskole er behæftet med nogle fordomme, og det her kan være med til potentielt at gøre op med nogle af dem. Vi vil gerne vise, at vi som privatskoler tager samfundsansvar. ”
Danmarks Private Skoler er til stede i debatten, når det handler om de frie og private skolers samfundsansvar, men foreningens ord har ingen vægt i den offentlige eller politiske debat, hvis ikke foreningens medlemsskoler også medvirker ved at fortælle om deres samfundsansvarlige tiltag. De gode og konkrete eksempler fra medlemsskolerne skaber troværdighed og legitimitet og betyder også, at det bliver synligt, at der er handling bag både foreningens og medlemsskolernes ord.
Det kræver tid og prioritering fra medlemsskolerne at arbejde med de 7 samfundsløfter på en måde, så skolen automatisk tænker dem ind i deres kommunikation. På Nørre Aaby Realskole er man heldig at have en kommunikationsmedarbejder, der kan arbejde mere fokuseret med det. Ikke desto mindre, så er Nørre Aaby Realskoles tilgang til arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter noget der kan bruges som inspiration.
Mangler I mere inspiration til, hvordan I kan blive bedre til at kommunikere om jeres indsatser og aktiviteter på jeres skole, så har vi samlet en række gode råd her
-
Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser, december 2023
“Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser” udkommer i starten af hver måned og indeholder information om eksamensplanlægning, prøveafholdelse og en oversigt over frister.
Læs hele nyhedsbrevet her
-
Inspiration til dialog om konflikten i Gaza
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt følgende til inspiration:
Kære skoleforeninger
Den aktuelle konflikt i Gaza præger nyhedsbilledet og sociale medier med voldsomme billeder, videoer og historier. Børn og unge påvirkes af det, de ser og hører. Konflikten kan skabe stor utryghed og bekymring hos eleverne – men også vække stærke følelser og spændinger, og poten-tielt rumme konflikter i klasselokalet, i skolegården og i børn og unges fritidsliv.
Skolerne løfter allerede den vigtige opgave med at lære eleverne demo-kratiske værdier såsom tolerance, kritisk tænkning og gensidig respekt som en del af deres daglige arbejde. Det følger således af frihed og folke-styre-kravet i friskoleloven og efterskoleloven, at skolerne i deres formål og samlede virke skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menne-skerettigheder. Den aktuelle konflikt vil for nogle skoler og fritidstilbud give anledning til, at der arbejdes mere fokuseret med demokratiske vær-dier og forebyggelse af antisemitisme i en periode.
Som en hjælp til at understøtte dette arbejde, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samlet følgende inspiration:
Undervisningsmateriale
Materialet består af eksisterende redskaber som kan inspirere til, hvordan skolerne kan undervise i og gå i dialog med eleverne om antisemitisme, kontroversielle emner, kritisk tænkning, forebyg-gelse af racisme og diskrimination og generelt tale med eleverne om betydningen af konflikten i Gaza.
-
Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test (gældende for det gymnasiale område)
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har meddelt følgende:
Til institutionens leder
Vi har herunder samlet en række informationer om afholdelsen af prøverne i vinterterminen 2023/2024.
Information om prøver og eksamen
Information om prøver og eksamen er samlet på ministeriets side om prøver og eksamen.
Mundtlige prøver
Opgaver og materialer skal sendes til censor mindst fem hverdage før prøvens afholdelse, med mindre særlige forhold er til hinder herfor.
Afvikling af skriftlige prøver i Netprøver
Alle institutioner skal benytte Netprøver, når de afvikler de skriftlige prøver i vinterterminen 2023/2024. Generel information om Netprøver kan findes her. Oversigt over, hvilket prøvemateriale der skal udleveres af institutionerne ved prøverne, findes her. Vi henviser også til hjælpemiddeloversigt for de skriftlige prøver.Ved prøver med 1. delprøve uden hjælpemidler åbner Netprøver kl. 9.00, så ordblinde elever her kan tilgå den tilgængeliggjorte 1. delprøve uden hjælpemidler i en version, som er tilpasset til oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. De ordblinde elever må ikke aflevere deres besvarelse af delprøven uden hjælpemidler i Netprøver. De skal enten aflevere en håndskrevet besvarelse eller printe en digital besvarelse, så besvarelserne kan indgå sammen med de andre elevers besvarelser af 1. delprøve uden hjælpemidler, når de skal sendes til censorerne. Vi opfordrer til, at 1. delprøver på papir indscannes og sendes pr. sikkermail til censorerne, hvis dette kan gøres, så man tydeligt kan se besvarelserne.
Censorerne kan se prøvesættene sammen med elevbesvarelserne i Netprøver dagen efter, prøven er afholdt.
Tekniske spørgsmål til Netprøver kan rettes til teknisk support for Netprøver på tlf.: 70 21 21 50 eller indsendes via formular til support.
Ændringer til de skriftlige prøveplaner
Alle ændringer til de skriftlige prøveplaner skal indberettes til XPRS med en prøveplansindberetning. Ændringer indberettet til XPRS kan ses i Netprøver dagen efter.
Det er kun ændringer, som opstår på selve prøvedagen, som skal rettes direkte i Netprøver, og i disse tilfælde skal der samtidig og på dagen sendes en prøveplansindberetning til XPRS med ændringerne. Det er ikke muligt at sende ændringer til XPRS dagen efter en prøve er afholdt.
Censorerne får kun besked om rettelser, som er indberettet til XPRS.
Anonymisering af skriftlige stedprøver
Besvarelser af skriftlige stedprøver er anonymiseret for censorerne i Netprøver. På baggrund af erfaringer med anonymisering fra tidligere år ønsker vi at fremhæve, at det er vigtigt, at:
1. Institutionerne sikrer, at eleverne instrueres i ikke at skrive navn, institutionsnavn eller andre oplysninger, som helt eller delvist kan identificere eleven, noget sted i deres besvarelser af skriftlige prøver eller i titlen på deres digitale dokument.
2. Institutionerne ikke sender informationer til, eller på anden vis kontakter, censorerne af skriftlige prøver – fx gennem censorbreve, der sendes forud for bedømmelserne.
Ovenstående gælder ikke prøver med en 1. delprøve, der besvares på papir, hvor eleverne stadig skal skrive deres navn og institution i besvarelsen af 1. delprøve. Anonymiseringen vil kun gælde for de skriftlige stedprøver, der udelukkende er i Netprøver. Det er af tekniske årsager endnu ikke muligt at anonymisere skriftlige prøver med en 1. delprøve, der besvares på papir.
Plan-B
Hvis der mod forventning opstår udfordringer med at afvikle de skriftlige prøver i vinterterminen 2023/2024 fra Netprøver, har institutionerne mulighed for at downloade prøvematerialet fra Plan B-løsningen. Vær opmærksom på, at Plan-B kun bør anvendes som nødprocedure.
Prøvematerialet til de prøver, I afholder, bliver tilgængeligt via Plan-B to timer før prøvestart den pågældende dag. Det er institutionens medarbejdere med rollerne it-ansvarlig og eksamensansvarlig, der kan benytte Plan-B. Det er en god ide, at I på forhånd har besluttet, hvordan I vil distribuere prøvematerialet til eleverne fra Plan-B, hvis Netprøver ikke fungerer.
Der logges på Plan-B på samme måde, som der logges på Netprøver.dk. Det er muligt både at benytte UNI-Login og mitID.
Er der delprøver på papir, som I har glemt at bestille via Prøveshoppen, kan de også downloades fra Plan-B to timer før prøvestart den pågældende dag. De kan herefter printes lokalt.
Se nærmere i vejledningerne ”Nødprocedurer for Netprøver.dk” og ”Plan-B, brugervejledning til eksamensansvarlige”, der findes her.
Tekniske spørgsmål til Plan-B kan rettes til teknisk support for Netprøver på tlf.: 70 21 21 50 eller indsendes via formular til support.
Regler og vejledninger
Bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer, der er relevante for administration, lærere, censorer og elever i forbindelse med prøver og eksamen ved de gymnasiale uddannelser og i eux-forløb, er samlet her.Styrelsen har udarbejdet breve og vejledningsmateriale vedr. snyd og digitale hjælpemidler. Der kan findes mere information på denne side.
Meddelelser fra ministeriet til institutionerne i den skriftlige eksamensperiode
Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at give besked om forhold ved en skriftlig prøve øjeblikkeligt. Meddelelser af denne type vil blive sendt pr. e-mail til institutionens officielle e-mailadresse. I perioden med de skriftlige prøver skal denne postkasse derfor tjekkes hver dag i god tid før kl. 9.00 og løbende under de respektive prøveafholdelser.Kontakt til Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Hvis der opstår akutte problemer under afviklingen af prøverne, herunder hvis man opdager fejl eller mangler i en prøve, beder vi om, at I kontakter os – enten på mail gympet@stukuvm.dk eller på telefon 33 92 55 00. Telefonen er åben i dette tidsrum i december:
Uge 48: Tirsdag, torsdag og fredag klokken 09.00-12.00
Uge 49: Alle hverdage klokken 08.00-15.00
Uge 50: Alle hverdage klokken 08.00-15.00
Uge 51: Mandag – torsdag klokken 09.00-12.00
Uge 52: LukketØvrige åbningstider bliver løbende opdateret på hjemmesiden.
Vi ønsker alle en god eksamensperiode!
Venlig hilsen
Team gymnasiale prøver
Kontor for Prøver, Eksamen og Test
gympet@stukuvm.dk -
Påmindelse om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag som helligdag
(opdateret 8. januar 2024)
Den 28. februar 2023 blev lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag vedtaget.
Det betyder, at store bededag fra 1. januar 2024 anses som en almindelig arbejdsdag.
Alle frie og private skoler har i den forbindelse modtaget et orienteringsbrev af 26. juni 2023 fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Loven medfører, at store bededag ikke længere betragtes som en søgnehelligdag og derfor ikke længere skal fratrækkes, når nettoarbejdstiden beregnes for den gældende årsnormsperiode.
Afskaffelsen medfører således en forøget arbejdstid, og månedslønnede lønmodtagere modtager derfor et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag, svarende til 0,45 % af årslønnen. Løntillægget optjenes løbende fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2024 og udbetales enten to gange årligt med lønnen for maj og august måned eller løbende med udbetalingen af lønnen. (Ifølge styrelsens orienteringsbrev af 14. december 2023 skal udbetaling af løntillægget følge vejledningen i cirkulære af 13. december 2023 om udbetaling af løntillæg efter lov nr. 214 af 6. marts 2023. Det betyder, at det ikke er muligt at udbetale løntillægget løbende for lærere, børnehaveklasseledere og ledere. Løntillægget skal for disse medarbejdergrupper udbetales to gange årligt med lønnen for maj og august).
Tillægget beregnes af den sædvanlige og fast påregnelige løn, dvs. den løn, som medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen havde været på arbejde, hvilket betyder, at arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens pensionsordning og faste tillæg medregnes.
Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på orlovssituationer. Eksempelvis vil medarbejdere, der afholder orlov efter barselsorlovens regler uden fuld løn, have ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde.
Timelønnede, der måtte opleve en forøgelse af arbejdstiden som konsekvens af afskaffelsen af store bededag, aflønnes med den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage -eventuelt med tillæg for overarbejde – for så vidt der er tale om overarbejde for den pågældende medarbejder.
Det følger af ansættelsesbevisloven, at man som arbejdsgiver senest en måned efter en ændring af ansættelsesvilkårene skriftligt skal give den ansatte besked om ændringen. Dette gælder dog ikke, hvis ændringen følger af bl.a. ændring af lov. Det anbefales alligevel, at skolerne hurtigst muligt og senest én måned efter lovens ikrafttræden 1. januar 2024 orienterer de ansatte om ændringen.
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 3)
Skoleåret 2023/2024
- Booking af elever til syge- og semesterprøver
- Udtræk til semesterprøverne
- Tilmelding til maj/juni 2024
-
Lovpligtig whistleblowerordning for ansatte
Private virksomheder, herunder frie grundskoler og private gymnasier, med 50 eller flere ansatte, skal at have en whistleblowerordning fra d. 17. december 2023.
Foreningen har tidligere orienteret om indførelsen af whistleblowerordninger på vores område. Denne nyhed skal derfor først og fremmest ses som en reminder om, at deadline for igangsættelsen af den omtalte whistleblowerordning nærmer sig.
Som følge af ”Lov om beskyttelse af whistleblowere” er det fra d. 17. december 2023 lovpligtigt for alle private virksomheder, herunder frie grundskoler og private gymnasier, med 50 eller flere ansatte, at have en whistleblowerordning. De 50 medarbejdere opgøres på følgende måde:
”Ved opgørelsen af antallet af ansatte beregnes et gennemsnit af antallet af ansatte i de fire seneste forudgående kvartaler. I opgørelsen tælles både fuldtidsansatte og deltidsansatte, uanset deres beskæftigelsesgrad. Tidsbegrænsede ansatte og vikarer tælles også med i opgørelsen, da fastansættelse ikke er et krav for at tælle med i opgørelsen.”
Med ovenstående opgørelsesmetode vil en stor del af foreningens medlemsskoler være omfattet af pligten til at etablere en whistleblowerordning.
En nærmere beskrivelse af den lovpligtige whistleblowerordning kan findes her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/whistleblowing-ansatte/lovpligtige-whistleblowerordninger-ansatte/
Skolen kan naturligvis vælge at afsætte de interne ressourcer, der er nødvendige for at indføre ordningen. Skulle skolen ønske at finde en ekstern løsning, står det ligeledes skolen frit for at vælge samarbejdspartner. Foreningen har imidlertid afsøgt markedet for at kunne være skolerne behjælpelige med at finde rundt blandt de mange udbydere. Vi har i den sammenhæng indgået en aftale med Deloitte Legal. Foreningen har ingen andel i den løsning Deloitte Legal tilbyder skolerne. En eventuel aftale indgås direkte mellem skolen og Deloitte Legal, og betaling er også et anliggende mellem skolen og Deloitte. En nærmere beskrivelse af aftalen kan findes her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/whistleblowing-ansatte/ekstern-loesning-paa-whistleblowerordning-for-medarbejdere/
-
Bestyrelsesuddannelse udbydes
Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse til medlemsskolerne, som bygger videre på den kompetenceudvikling, der ligger i bestyrelsesarbejdet i skolen. Hensigten er at bringe disse erfaringer i spil i andre bestyrelsessammenhænge udenfor skoleverdenen. Bestyrelsesuddannelsen har således et bredere sigte på bestyrelsesarbejdet udover det der foregår på frie og private skoler.
I løbet af 5 moduler kommer vi hele vejen rundt om det værdiskabende arbejde i bestyrelseslokalet, om de enkelte deltageres kompetencer, om den gode sammensætning og om vejen til bestyrelseslokalet.
TILMELDING
Tilmelding til kurset foregår via Danmark Private Skoles hjemmeside.
Frist for tilmelding er d. 15. december 2023PRIS
Pris for kursusforløbet: 6.600 kr. (inkl. materialer, eksamen og forplejning på fysiske kursusdage)OM UDDANNELSEN
- Uddannelsen består af 2 hele kursusdage med fysisk fremmøde kl. 9.30 -16.30
- 3 onlinesessioner à 2 timer kl. 16-18
- Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som tager udgangspunkt i et case-oplæg fra deltagernes egen praksis.
Vi tilstræber max. 22 deltagere pr. hold. Der skal være mindst 16 tilmeldte for at kurset kan gennemføres.
Uddannelse udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og Nyibestyrelsen.dk
Uddannelsen er 5 ECTS-point og indgår på akademiuddannelsen i ledelse.Krav for optagelse på uddannelsen er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring
UNDERVISER
Laura Vilsbæk arbejder i 8 bestyrelser, underviser på flere bestyrelsesuddannelser og står bag Nyibestyrelsen.dk, hvor hun – via foredrag og kurser – arbejder for at fremme det virkeligt værdiskabende bestyrelsesarbejde.
Laura er desuden forfatter til “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”, som er en trin-for-trin guide til at lande den første- og den næste – bestyrelsespost.
Laura står også bag podcasten “Ny i bestyrelsen”.
Læs mere på Nyibestyrelsen.dkDATOER
D. 17. januar 2024. Kursusdag 1 kl. 9.30-16.30. Afholdes på Comwell Middelfart
D. 1. februar 2024. Onlinesession 1, kl. 16-18.
D. 6. februar 2024. Onlinesession 2, kl. 16-18.
D. 28. februar 2024. Onlinesession 3, kl. 16-18.
D. 11. marts 2024. Kursusdag 2 kl. 9.30-16.30. Afholdes på Musholm Konference, Korsør.
D. 9. april 2024. Caseoplæg afleveres
D. 16. eller 17. april 2024. Eksamen afholdes online -
Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test (gældende for det gymnasiale område)
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har meddelt følgende:
“Til institutionens lederDet er stadig muligt at tilmelde sig de to forsøg med den skriftlige prøve i spansk begyndersprog A på stx, som styrelsen udbyder ved sommerens prøver 2024. Se vedhæftede brev for information om forsøgene og tilmelding.
Flere institutioner har spurgt, hvordan ”værktøjskassen” fra forsøg 1 tager form. Vi har vedhæftet en oversigt over, hvad hjælpemidlet kommer til at indeholde. Den endelige værktøjskasse er klar senest med udgangen af november, så tilmeldte undervisere kan benytte hjælpemidlet i forbindelse med undervisningen.
Hvis institutionens spanskundervisere ønsker at høre mere om forsøgene eller stille spørgsmål hertil, er de velkomne til at deltage ved det virtuelle informationsmøde, som fagkonsulenten i spansk afholder. Mødet foregår den 7. november 2023 kl. 16:00 og kan tilgås via dette link.
Der er tilmeldingsfrist den 10. november 2023.
Spørgsmål og tilmelding bedes rettet til gympet@stukuvm.dk.”
-
Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test (gældende for det gymnasiale område)
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har meddelt følgende:
“Til institutionens ledere og eksamensplanlæggereDet er nu muligt at hente den mundtlige censur til vinterens mundtlige prøver i XPRS.
Styrelsen vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at såfremt en institution afmelder en censor tildelt af XPRS, så skal institutionen som det klare udgangspunkt selv stille med en anden censor, således at eksaminationsskolen ikke efterlades med problemet.
En række VUC- og hf-institutioner har i efteråret været ramt af et it-nedbrud, der har bevirket, at de ikke har kunne indberette deres prøveplaner og lærerfriholdelser til XPRS rettidigt og heller ikke har kunnet indberette dem i samme kvalitet som normalt. STUK har været i tæt dialog med de berørte institutioner, og der er fundet løsninger, således at det er muligt at lave allokeringen af censorer for alle.
IT-udfordringerne kan bevirke, at nogle af de berørte institutioner efter udmeldingen den 6. november står med en større opgave end normalt ift. at kvalitetssikre deres prøveplan, herunder at besætte censorater.
STUK opfordrer alle institutioner til velvilligt at hjælpe disse institutioner med at komme i mål med deres kvalitetssikring og udvise solidaritet med de berørte institutioner.
Spørgsmål vedrørende den mundtlige censurplan skal rettes til gympet@stukuvm.dk. “ -
Nyt fra Kontor for Prøver, Eksamen og Test (gældende for det gymnasiale område)
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har meddelt følgende:
“Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretager en række ændringer i forhold til henvendelser til styrelsen.
Det betyder bl.a., at vi går nu i luften med vores kontaktcenter i Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Fremadrettet skal alle henvendelser til kontoret ske på telefon 33925500 og åbningstiderne finder I på vores hjemmeside. Vores fællespostkasse gympet@stukuvm.dk vil stadig fungere som den primære indgang til eksamenskontoret og vi opfordrer generelt til at kontakte os via denne e-mail.Det vil ikke længere være muligt at kontakte den enkelte medarbejder direkte, men vi er fortsat de samme, der svarer og tager fat på jeres henvendelser. Med vores fælles indgang – primært på mail – får vi bedre mulighed for at koordinere henvendelser, prioritere og dække ind, hvis nogle af medarbejderne er fraværende.
Vi håber, I vil tage godt imod vores nye kontaktcenter.
Med venlig hilsen
Eksamenskontoret “ -
Mundtlig beretning 2023
Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 27. oktober 2023.
Læs den mundtlige beretning her:
-
Ny sektion om kodeks og de 7 samfundsløfter
Vi har gennem det sidste år arbejdet på at lave en særskilt sektion for Kodeks og de 7 samfundsløfter på vores hjemmesiden – og den er nu færdig.
Siden det fælles kodeks for samfundsansvar blev vedtaget af medlemsskolerne på foreningens årsmøde i oktober 2020, har vi udarbejdet forskelligt materiale og information, afholdt workshops og løbende været i dialog med medlemsskolerne om arbejdet med Kodeks og de 7 samfundsløfter. Vi har også delt historier på sociale medier fra medlemsskolerne og har skrevet artikler om medlemsskolers arbejde med Kodeks og de 7 samfundsløfter samt deres gode initiativer og aktiviteter som resultat heraf.
Formålet med den nye sektion er at give medlemsskolerne og andre interesserede et sted, hvor alt information om Kodeks og de 7 samfundsløfter er samlet, hvor medlemsskolerne kan finde værktøjer til at arbejde videre med kodeks, og hvor de har mulighed for at lade sig inspirere af, hvordan andre skoler har arbejdet med at indfri de 7 samfundsløfter.
Tilbage i 2020 gav medlemsskolerne hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar – og det løfte har medlemsskolerne levet op til. Det er tydeligt at medlemsskolerne har taget Kodeks og de 7 samfundsløfter til sig, og at de har tilpasset løfterne i form af konkrete aktiviteter og initiativer, der giver mening og værdi ud fra den enkelte skoles værdisæt og egenart.
Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre. Selvom medlemsskolerne er godt i gang med at få Kodeks og de 7 samfundsløfter til at leve på skolerne, så er det fortsat en proces. Vi håber, at den nye sektion om Kodeks og de 7 samfundsløfter kan være en hjælp og motivation til det fortsatte arbejde.
Find den nye sektion øverst på hovedsiden eller tilgå den direkte her. -
Forventet ny lov om registrering af arbejdstid
Det forventes, at et lovforslag vil medføre ændringer af reglerne om registrering af arbejdstid. Dette kan få betydning for skolerne.
Et lovforslag indeholdende krav om registrering af arbejdstid er sendt i høring blandt arbejdsmarkedets parter. Forslaget er en implementering af EU-Domstolens praksis i afgørelser om registrering af ansattes daglige arbejdstid. Mange skoler har indgået lokale aftaler om fravigelser af overenskomsternes regler om registrering og opgørelse af arbejdstiden. Denne type lokalaftaler vil formentlig ikke længere være mulig, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form. Bemærk, at det ikke er tiden til den ansattes opgaver, der skal registreres, men derimod den ansattes samlede daglige arbejdstid.
Det forventes, at lovforslaget om registrering af ansattes arbejdstid behandles i løbet af efteråret, og at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024. Det er næppe realistisk, at alle dele af forslaget forventes fuldt ud implementeret allerede fra 1. januar 2024, men der er ikke findes ikke oplysninger om, hvor lang en eventuel overgangsperiode bliver.
Foreningen udsender yderligere orientering, når forslaget er behandlet, og vi har mere konkret viden om dets indvirken på skolens overenskomster og nuværende praksis.
Uddrag af forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgifter
§ 4b. Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opbevare de i henhold til stk. 1 registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
-
Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2023
Foreningen Danmarks Private Skolers skriftlige årsberetning 2023 er nu offentliggjort som en del af foreningens hjemmeside.
Find ”Årsberetning 2023” her
Udover selve den skriftlige beretning indeholder ‘Årsberetning 2023’ også:
- Hvem er hvem? Foreningens bestyrelse, sekretariat og tilknyttede netværk og foreninger
- Tal og statistik. Foreningens regnskab og budget samt statistik om medlemsskolerne
- Medlemsskolerne. En oversigt over skoler, der er medlem af foreningen
- Årsmødet. Materialer relateret til foreningens årsmøde d. 27. og 28. oktober 2023
Her gives et overblik over indholdet i de selvstændige artikler, den skriftlige beretning er bygget op af:
Indledning | Sagen og de fælles værdier
Indledningen på beretningen omhandler foreningens virke. Den fungerer også som en introduktion til resten af beretningen.
Hvorfor taler vi så meget om forældrene?
Denne artikel handler om skolefriheden og forældreretten. Artiklen giver også eksempler på trusler mod forældreretten, herunder i tilsynssammenhæng.
Friheden er afhængig af økonomien
Denne artikel giver indsigt i opmærksomhedspunkter omkring skolernes økonomi og tilskudsforhold.
Løn og arbejdsvilkår – et nærværende tema
Denne artikel handler om løn- og arbejdsvilkår og er bl.a. en optakt til OK24.
Kunstig intelligens giver eksistentiel sved på panden
Denne artikel sætter fokus på de teknologiske fremskridt og deres betydning for skolen.
Et bredt sigte på uddannelser og job
Denne artikel drejer sig om elevernes videre vej i uddannelse og job. Artiklen behandler også diskussionen om 10. klasses fremtid.
Fokus på elever med et vanskeligt udgangspunkt
Denne artikel omhandler skolernes arbejde for elever med særlige behov og for elever med et vanskeligt socioøkonomisk udgangspunkt.
Trivselsdagsordenen | Fællesskabets betydning
Denne artikel vedrører trivselsdagsordenen. Her sigtes særligt til fællesskabets betydning og til skolens værdier i dens rolle som forebyggende instans.
Rettigheder | En værdi, et ansvar og en pligt
Denne artikel udfolder de værdimæssige og lovgivningsmæssige argumenter for, at skolen skal beskæftige sig med rettigheder, herunder ‘frihed og folkestyrekravet’.
Kodeks | Vi vil altid gøre det endnu bedre
Denne artikel gør status over medlemsskolernes fællesprojektet: Kodeks – de 7 samfundsløfter.
Afslutning | Vi er Danmarks Private Skoler
Beretningens afslutning omhandler foreningens formål og ’det fælles’, der binder medlemsskoler sammen. ’Det fælles’ rummes i fem kernebegreber – også kaldet ”den røde tråd”. Disse udfoldes.
Skriftlig beretning 2023 (samlet pdf)
Den skriftlige årsberetning kan også læses eller downloades som samlet pdf.
-
Aftale om seniorbonus og seniordage gældende fra d. 1. januar 2024
Fra d. 1. januar 2024 gælder en ny aftale om seniorbonus. Aftalen gælder fuldt ud for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og gymnasier. Den er desuden implementeret i overenskomsterne med HK og 3F. Aftalen gælder for månedslønnen.
Aftalen erstatter den tidligere aftale om seniorbonus, som trådte i kraft 1. april 2022. Seniorbonus optjent i kalenderåret 2023 udbetales med lønnen i januar 2024 og kan dermed ikke konverteres til seniordage.
Det betyder, at den enkelte ansatte månedligt optjener en bonus på 0,8 % af den sædvanlige månedsløn fra og med d. 1. januar i det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. Bonussen udbetales hver måned sammen med vedkommendes almindelige løn. Bonussen er pensionsgivende.
Den ansatte og skolen kan aftale, at bonussen indbetales som ekstra pensionsbidrag.
Beregning af seniorbonus sker på baggrund af den ansattes sædvanlige månedsløn.
Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra d. 1. januar til og med d. 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage med lønfradrag i det kalenderår, hvori de fylder 62 år. Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra d. 1. juli til d. 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag med lønfradrag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år.
Uanset fødselsdato har ansatte ret til 2 seniordage med lønfradrag fra og med kalenderåret efter, de fylder 62 år.
Seniordage skal afvikles som hele fridage.
Den ansatte skal i så god tid som muligt give besked til skolen, om at vedkommende ønsker at afvikle seniordage. Skolen beslutter placeringen af seniordagene efter drøftelse med den ansatte. Den ansattes ønsker skal, så vidt muligt, imødekommes medmindre der er særlige driftsmæssige hindringer. Almindelig undervisning vil normalt ikke udgøre en hindring.
Seniordagene bortfalder, hvis den ansatte ikke bruger dagene i det aktuelle kalenderår. Det kan mellem skolen og den ansatte aftales, at de kan overføres til det efterfølgende kalenderår. Hvis skolen ikke har fastsat, hvornår seniordagene skal afvikles, bliver seniordagene automatisk overført til næste kalenderår.
-
Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser
“Nyt om prøver på de gymnasiale uddannelser” udkommer i starten af hver måned og indeholder information om eksamensplanlægning, prøveafholdelse og en oversigt over frister.
Læs hele nyhedsbrevet her
-
FP | Nyt om folkeskolens prøver (nr. 2)
Skoleåret 2023/2024
- Registrering af skoleleder/prøveansvarlige
- Booking til prøver
- Elevfolder
- Afprøv it-hjælpemidler
-
Debat | Styrk mangfoldigheden og det frie skolevalg
”Når det er et politisk ønske at give mulighed for en bredere elevsammensætning ved frie og private skoler, så vil en opskrivning af fripladstilskuddet være en enkel og nem løsning.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 4. oktober 2023.
Debatindlægget som indsendt af foreningen:
Styrk mangfoldigheden og det frie skolevalg
Der har de seneste år været en løbende debat om, hvorvidt skoler i Danmark er tilstrækkeligt mangfoldige. I den sammenhæng er frie og private skoler ofte blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad at have et elevgrundlag, der afspejler det omgivende samfund. Det synspunkt har også haft politisk opmærksomhed. Et øget statsligt fripladstilskud kan være nøglen til en øget mangfoldighed blandt elever ved frie og private grundskoler.
Frit skolevalg for alle forældre
Uanset om der fokuseres på folkeskoler eller frie grundskoler kommer eleverne primært fra skolens nærområde. Skolernes elevsammensætning afspejler i høj grad den befolkningsgruppe, der er bosat i lokalområdet.
Valg af et skoleforløb på en fri og privat skole tager udgangspunkt i en grundlovssikret forældreret. En ret, der knytter sig til tre essentielle forhold i et demokratisk samfund: Forældreretten, skolefriheden og mindretalsbeskyttelsen. Valget af en fri og privat grundskole handler ikke kun om skolens beliggenhed. Forældrene vælger skolen , hvis de er enige i skolens værdigrundlag og køber ind på skolens særlige undervisningstilbud.
Forældrenes ret til at tilvælge en fri og privat skole bør, principielt og reelt, være for alle forældre og elever, uanset deres sociale og økonomiske baggrund. På frie og private skoler er der et lovkrav om en økonomisk egendækning, hvilket udmønter sig i en forældrebetaling, ofte kaldet ”skolepenge”. Det kan for de lavestlønnede familier i samfundet være vanskeligt at finde plads i privatøkonomien til betaling af månedlige skolepenge. Dette er uden tvivl en af de største forhindringer for, at frie og private skoler kan rumme alle socioøoknomiske elevgrupper. Den del af befolkningen, der tjener mindst, kan ikke forventes at have frie og private grundskoler i deres overvejelser, når barnet skal i skole.
Fripladsordningen er udhulet
Staten yder et tilskud til nedbringelse af skolepenge. Der afsættes årligt midler på finansloven til fripladstilskud for lavtlønnede familier på de frie og private grundskoler. De afsatte midler slår desværre slet ikke til og er langt fra det behov, der hvert år tydeliggøres gennem antallet af ansøgninger.
Når det er et politisk ønske at give mulighed for en bredere elevsammensætning ved frie og private skoler, så vil en opskrivning af netop fripladstilskuddet være en enkel og nem løsning.
Bring fripladstilskuddet ind i finanslovsforhandlingerne
Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en øgning af fripladstilskuddet. Dette er indtil videre ikke imødekommet i hverken finanslovsforslag eller finanslovsforhandlinger. Heller ikke regeringens forslag til finanslov for 2024 indeholder en øgning af tilskuddet. Det er vi ærgerlige over. Vi har fortsat et håb, idet Det Konservative Folkeparti, i deres offentliggjorte udspil ”Et frit skolevalg for alle”, har lanceret et forslag, der netop indeholder en øgning af fripladsmidlerne. Det er vores håb, at dette forslag bæres ind i forhandlingerne og bliver en del af den endelige finanslov.
Den enkelte skoles ansvar
Den enkelte skole skal naturligvis også selv tage ansvar for at medvirke til at tiltrække og optage elever fra en bred skare af familier på tværs af etniciteter, kulturer og sociale baggrunde. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har bl.a. derfor vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Et af disse omhandler netop skolernes mangfoldighed og fastslår, at skolernes undervisningstilbud skal være for alle dem, som ønsker at tilslutte sig dette, uanset forældrenes socioøkonomiske baggrund.
Nøglen til frihed og mangfoldighed
De frie og private skoletilbud skal være for alle dem som ønsker at tilslutte sig skolen, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte skole kan gøre meget selv. Et øget statsligt fripladstilskud er dog en af hovednøglerne til større skolefrihed for forældrene og en øget mangfoldighed blandt eleverne.
Vi ser med forventning frem til de kommende finanslovsforhandlinger og krydser fingre for, at også de lavestlønnede familier i befolkningen får et reelt frit skolevalg.