Blog

  • Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    Skolen og omverdenen | Mødet mellem de ældre og eleverne kan noget helt særligt

    En solstrålehistorie: 1.a fra Brenderup Realskole spreder smil på Brenderup Dagcenter. Både eleverne og de ældre har gavn af hinanden.

    ”Det er en win-win-situation”. Sådan kan man læse i en artikel på Fyens.dk. 1.a fra Brenderup Realskole har siden december sidste år besøgt Brenderup Dagcenter for at læse højt for de ældre.

    En god idé 

    Det var klasselærer Lotte Carmago, der fik ideen til, hvordan både børnene og de ældre kunne få gavn af hinanden. Til Fyens Stiftstidende fortæller hun: 

    Jeg tænkte, at det kunne være en win-win situation – både for børnene og de ældre. Så kan vi være med til at skabe lidt glæde i en hverdag, der måske nogle gange kan være lidt trist, og hvor der ikke altid sker så meget.” 

    Samtidig med at børnene bringer liv i hverdagen på dagcenteret, skaber det også motivation for eleverne, som øver sig flittigt på læsningen.  

    Det er en kæmpe motivationsfaktor, når man øver på noget, at der er nogen, der vil høre på det. Og så glæder de sig jo til at komme herned, de synes, det er hyggeligt at komme ned og få lov at være midtpunktet,” tilføjer Lotte Carmago.

    Børnene gør en forskel

    Alle synes at få noget ud af besøgene. Stine Hasseltoft Hansen, leder af dagcenteret, forklarer til Fyens Stiftstidende, hvordan børnene gør en stor forskel på det lokale plejehjem:  

    Der er ligesom noget mere energi. De ældre er med, og de er helt optaget af det, og de liver bare lidt op, når der sker noget, og når der er lidt larm og ballade”. 

    Livligheden og gensynsglæden er også noget, social- og sundhedshjælper, Merethe Johansen, kan genkende:  

    Det giver glæde. Mange af de ældre har ikke hverdagskontakt med børnebørn eller oldebørn, og de er jo virkelig glade for børn. For børn er bare så ligetil.” 

    Skolen og omverdenen 

    Initiativet kan ses i lyset af skolen som samfundsansvarlig aktør. Skolers samfundsansvarlige indsatser kan både være målrettet individet i skolen, fællesskabet i skolen – og nogen i det samfund og den omverden, som skolen er en del af. 

    Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og givet 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund – inden- og udenfor skolernes ”fire vægge”.  

    Gennem et stærkt lokalt engagement kan skoler gøre en forskel for forskellige grupper. De kan, ligesom på Brenderup Realskole, iværksætte aktiviteter med det underliggende formål at handle til gavn for andre.  

    Initiativet er ét af mange eksempler på, hvordan man som skole kan gøre en positiv forskel for omverdenen. 

    Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle: 

    • Fokus på bæredygtig udvikling 
    • Handling til gavn for dem, der har det svært – lokalt og globalt 
    • Videndeling og erfaringsudveksling 
    • Skolen som samlende faktor i lokalsamfundet 
    • Skolen som initiativtager til at forbedre forhold for alle 
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af 

    Læs hele artiklen af Mille Tindal Thomsen her.  

  • DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    DLD | C. la Cours Skole vil sætte fokus på de usynlige udfordringer

    Det er vigtigt, at man som skole imødekommer de særlige behov, der er hos enkelte elever, for at skabe de bedste forudsætninger for elevens faglige udvikling og trivsel. Flere frie og private skoler har iværksat særlige aktiviteter og indsatser. Det gælder bl.a. C. la Cours Skole i Randers, der har fokus på DLD.

    På C. la Cours Skole sættes der fokus på sproglig udvikling. Skolen vil gøre en positiv forskel for børn med sprogvanskeligheder. En helt almindelig mandag i marts mødte 140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere op til en mini-konference, som skolen havde taget initiativ til. Konferencen omhandlede den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD (Developmental Language Disorder). DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.

    C. la Cours skole gik sammen med Randers Bibliotek om at stable arrangementet på benene med henblik på at skabe grundlag for at gribe børn med denne type udfordringer i en tidlig alder – på tværs af skoler og institutioner.

    Hvorfor DLD?

    Skolen fik rettet sin opmærksomhed på sprogforstyrrelsen, da udfordringer hos enkelte elever, hvor svaret ikke fandtes i de alment kendte diagnoser, viste sig at være DLD. Det var i den forbindelse, at C. la Cours Skole fik idéen til at inddrage eksperter for at skabe et fælles vidensgrundlag hos relevante faggrupper. Skoleleder på C. la Cours skole, Jens Anker Hansen, fortæller:

    ”Det fik os til at tænkte på de mange skoler rundt omkring i landet, hvor elever har de her vanskeligheder, som er relativt nemme at for øje på, men som ofte bliver aflæst som noget andet.”

    Skolen så derfor relevansen i, i samarbejde med det lokale bibliotek, at give lærere, pædagoger og læse- og sprogvejledere i kommunen mulighed for at få faglig indsigt i den relativt udbredte sprogvanskelighed. Det handler om at støtte eleverne. Jens Anker Hansen tilføjer:

    ”Jo hurtigere vi opdager det, jo mere kan vi hjælpe dem.”

    140 pædagoger, lærere og læse- og sprogvejledere deltog i mini-konferencen.
    Foto: C. la Cours Skole

    Hvad er DLD?

    Developmental Language Disorder (forkortet DLD) er en sprogforstyrrelse, hvor de sproglige vanskeligheder ikke udbedres af sig selv. DLD ses hos op til 7-8% af alle børn, hvilket svarer til 1-2 elever pr. skoleklasse.

    Symptomerne på DLD kan bl.a. være:

    • Besvær ved at udtrykke sig med ord
    • Besvær ved at huske ord og fagbegreber
    • Besvær med koncentrationen

    Og kan eksempelvis vise sig hos barnet gennem:

    • Manglende deltagelse i timerne
    • Besvær ved at stille og besvare spørgsmål
    • Manglende venskaber eller venskaber med yngre børn, som ligger tættere på barnets sproglige niveau

    Vanskelighederne skal være markante, før der er tale om DLD.

    Kilde: Sprogklar.dk

    Udbredt, men ukendt

    Trine Printz, ph.d. og klinikleder i virksomheden Sprogklar, holdt på mini-konferencen et oplysende oplæg om, hvordan DLD kommer til udtryk hos barnet, og hvordan man som underviser og fagperson kan imødekomme barnets særlige behov.

    Forud for mini-konferencen blev der på C. la Cours Skole afholdt en ”mini-masterclass” med henblik på at give skolens lærere, læse- og sprogvejledere mulighed for at vende nogle af de konkrete udfordringer, elever med sprogvanskeligheder kan opleve i indskolingsalderen:

    ”Vi havde en ’mini-masterclass’ for femten mennesker, som på forhånd havde lavet spørgsmål til hende (Trine Printz red.) om de børn og sager, de nu havde. De fik på halvanden time talt sig mere i dybden, end man kunne forestille sig”, siger Jens Anker Hansen og uddyber: ”Det er dét, vi gerne vil sætte i gang ude på de andre skoler og børnehaver: At man mødes i samarbejdsgrupper med en ekspert, hvor man kan drøfte konkrete cases for at blive klogere på, hvordan vi løser det her bedst.”

    Trine Printz holder oplæg. Foto: C. la Cours Skole

    Til trods for, at DLD endnu ikke er en officiel diagnose ifølge WHO, har børn med DLD større risiko for udfordringer med læsning, stavning og matematik, såvel som trivselsmæssige vanskeligheder, der i nogle tilfælde kan følge barnet ind i voksenlivet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tegnene for DLD, så barnet kan få den bedst mulige støtte i en tidlig alder.

    Mini-konferencen var spændende og lærerig. Den gav både et indblik i den relativt ukendte sprogforstyrrelse og gjorde de fremmødte fagpersoner klogere på, hvordan den kan påvirke barnets sprog, indlæring, venskaber samt følelsesmæssige udvikling. Jens Anker Hansen siger om deltagerne:

    ”De var faktisk rigtig glade for at høre om det, og de kunne sagtens kende sig selv og deres arbejde i det. De havde også et ønske om, at vi skulle fortsætte med at samarbejde om DLD.”

    Starten på en vigtig indsats

    Mini-konferencen afsluttedes med en workshop, hvor der var mulighed for drøftelser i grupper. Jens Anker Hansen håber, at arrangementet kan være et springbræt til fremtidig sparring og læring på tværs af faggrupper og skoler:

    ”Det lykkedes os, at få 140 mennesker med fra skoler af alle karakterer, både folkeskoler, friskoler og privatskoler. Det lykkedes os også at få mange børnehaver repræsenteret, hvilket var det vigtigste, for nu sidder der en masse pædagoger, lærere i indskolingen og læsevejledere, som ved, at DLD eksisterer, efter at Trine lavede et rigtig godt oplæg.”

    C. la Cours Skole ønsker at fortsætte den vigtige samtale om DLD og håber fremadrettet på et godt samarbejde med Randers Kommune:

    ”Tanken er nu, at vi skal have lavet en form for netværksgrupper, hvor man bruger hinanden konstruktivt til at snakke om sproglig udvikling i børnehaven og skolen for at kunne sætte fokus på at opdage de her børn, fremfor at komme til at fejllæse dem for alt muligt andet.”

    De 7 samfundsløfter: En positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har i fællesskab søsat et kodeks og 7 samfundsløfter for at sikre aktive bidrag til et bedre samfund; inden- og udenfor skolens mure. Initiativet på C. la Cours skole understøtter vigtigheden af skolers aktive indsats for at sikre de bedst mulige forudsætninger for elevernes udvikling, uanset deres udgangspunkt.

    Samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater” kan f.eks. omhandle aktiviteter eller indsatser:

    • der gavner individer eller grupper med særlige behov
    • der gavner individer eller grupper med fysisk funktionsnedsættelse eller psykiske udfordringer
    • der gavner individer eller grupper, der er fagligt stærke, har særligt talent eller har behov for udfordringer
    • der gavner for individer eller grupper, der har faglige udfordringer
    • der indeholder initiativer, politikker og praksis for et rummeligt elevoptag af elever med særlige behov
    • der indeholder initiativer, herunder beredskab, med henblik på at skabe positive resultater for elever med særlige behov
    #de7samfundsløfter | Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt

    Læs mere om DLD på Sprogklars hjemmeside her.

  • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 9)

    FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 9)

    Skoleåret 2022/2023

      • Prøveklar til de skriftlige prøver
      • Sirenerne
      • Sms-tjeneste
      • Plan B/nedbrud
      • Prøvemateriale
      • Tilbagemeldingsordning

      Læs mere her

    • Inklusionskonference 11.  oktober 2023

      Inklusionskonference 11. oktober 2023

      Vi glæder os til at byde velkommen til inklusionskonference.

      Igen i år vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortælle om de nyeste love og regler indenfor området.

      Derefter kan du høre et oplæg v. Trine Printz om DLD i undervisningspraksis – et oplæg om, hvordan man underviser elever med sprogforstyrrelsen DLD.
      DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.

      Efter frokost vil Per Hove Thomsen, på baggrund af det stigende antal børn og unge, der får stillet en diagnose, fortælle om de hyppigst optrædende diagnoser, samt tale om hvordan elever med diagnoser bedst kan hjælpes i skolen.

    • Skoler i København | Børnesundhedsprofilen 2023 – 2024

      Skoler i København | Børnesundhedsprofilen 2023 – 2024

      Københavns kommune inviterer de frie og private skoler til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 3., 6., og 9. klasse.

      Skolerne i København har modtaget en direkte invitation pr. mail.

      Læs mere her:

    • Forberedelsesskolen, afskedsreception

      Forberedelsesskolen, afskedsreception

      Kære alle venner og samarbejdspartnere.

      Berit stopper på Forberedelsesskolen efter 35 år.
      I den anledning vil vi gerne invitere til afskedsreception, for alle der har lyst og mulighed for at lægge vejen forbi.

      Tid og sted:
      Onsdag d. 29. marts
      Kl. 14.30-17.30

      Forberedelsesskolen Hobrovej 26a
      8900 Randers

    • Finanslovsforslag 2023

      Finanslovsforslag 2023

      SVM-regeringens forslag til en ny finanslov for 2023.

      Regeringen har den 23. marts fremlagt forslag til finanslov for 2023 (FFL 2023), herunder forslag til tilskudsforhold for de frie grundskoler og de private gymnasiale uddannelser.

      Frie grundskoler

      For finansåret 2023 foreslås der ingen ændringer i tilskuddet til de frie grundskoler. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76 %. De gennemsnitlige takster stiger dog med knapt 5 %. Dette skyldes en høj pris- og lønregulering samt stigende udgifter i folkeskolen.

      Specialundervisning

      Der er afsnøret 40 millioner til specialundervisning. Dette svarer til skoleforeningernes indstilling.

      Der sker en stigning i taksterne på godt 10 % i forhold til finanslov 2022. Bemærk dog, at stigningen i taksterne er lidt mindre end den, der var forventet i den tidligere regerings finanslovsforslag for 2023 (fremsat august 2022), hvilket skyldes aktivitetsjusteringer grundet flere specialundervisningskrævende elever.

      Fripladspuljen

      Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. Der kan identificeres en svag øgning af puljen grundet almindelig regulering.

      De private gymnasiale uddannelser

      Der er heller ikke sket ændringer i tilskudsmodellen for de private gymnasiale uddannelser. Dog er der også her sket en takststigning på baggrund af en pris- og lønregulering.

      Nogle af de besparelser, der var planlagt på området i forbindelse med det finanslovsforslag for 2023, der blev fremlagt af den tidligere regering i august 2022, er trukket tilbage med dette finanslovsforslag.

      Vikarkasse og fripladskasse

      Bevillingen til vikarkassen og fripladskassen for de private gymnasiale uddannelser er uændret i finanslovsforslaget for 2023.

      Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2023 og tilskudsberegnere

      Regeringen har nu præsenteret finanslovsforslaget. Der er tale om et forslag til finanslov. Intet er vedtaget endnu.

      Ministeriet forventes at udsende orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget.

      De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for henholdsvis de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser vil blive offentliggjort på foreningen hjemmeside, forventeligt mandag d. 27. marts 2023 under emnet Statstilskud

    • Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

      Debat | Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

      ”Vi kan på den enkelte skole tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet”, siger Karsten Suhr i i et debatindlæg i Skolemonitor d. 21. marts 2023 under overskriften “Måske kommer vi for sent i gang med at guide eleverne til de rigtige uddannelsesvalg”. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

      Debatindlægget som indsendt af foreningen:

      Elevernes videre vej i uddannelse – kan vi selv gøre en forskel?

      Alt for mange unge er hverken i uddannelse eller job, og der er for få, der søger uddannelser inden for de arbejdsfelter, hvor vi mangler kompetencer og arbejdskraft. Disse udfordringer har stort politisk fokus. Vi kan afvente eventuelle beslutninger om store strukturelle ændringer på skole og uddannelsesområdet. Vi kan også, på den enkelte skole, tage initiativet og sætte fokus på, hvordan skolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet.

      Er vi for sent på den?

      Mange skolers fokus på uddannelses- og jobvalg er rettet mod udskolingen, selv om de fleste børn relativt tidligt danner et indtryk af, hvad der er interessante job og uddannelser. Der er også et sammenfald mellem det udskolingsrettede fokus på uddannelses- og jobvalg og det, at eleverne på dette tidspunkt er i en proces, hvor identitet dannes. De forholder sig til, hvilken ”identitet” de vil have qua bl.a. valg af uddannelse. Dette taler ind i overvejelser om, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent. Et mere udvidet fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet – smurt ud over hele skoleforløbet – kan overvejes.

      Elevens personlige udvikling

      Hvordan kan skolen medvirke til, at børn og unge får tidligere, bedre og mere nuancerede erfaringer med forskellige typer af job og uddannelser? Konkrete og praktiske erfaringer med forskellige fagområder gennem samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan være en del af svaret. En anden del af svaret kan handle om koblingen mellem de konkrete aktiviteter og den enkelte elevs bevidsthed om sig selv i relation til forskellige uddannelser og job. Dette spiller sammen med skolens opgave omkring elevens alsidige udvikling, herunder arbejdet med evnen til at identificere egne styrker og udviklingspotentialer og fastsætte personlige og meningsfulde mål gennem hele skoleforløbet.

      Nye perspektiver på skoleforløbet

      Skolens særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skoleforløbet kan skrues sammen. Her kan de frie og private skoler spille en særlig rolle. Flere skoler arbejder med ”spor”, ”linjer” eller særlige ”tilvalg”. Udskolingen ses som begyndelsen på noget, frem for afslutningen. Her indtænkes også overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i de forskellige fag i forhold til introduktion af stofområder og niveauer.

      En nyere undersøgelse viser, at mange unge tror, det kan være en god idé at indføre et bogligt og et praksisorienteret spor i udskolingen for så vidt, at valg af spor ikke lukker døre i forhold til det senere valg af ungdomsuddannelse.

      Mange unge vælger ungdomsuddannelse efter interesser og områder, hvor de opfattes som fagligt dygtige. Det taler for, at eleverne skal afprøve og undersøge flere områder og fag. Der er grænser for, hvor mange nye typer af fag, skolen kan rumme, derfor kan det være meningsfuldt at indtænke indsatser og aktiviteter i de allerede eksisterende. Samfundets øjeblikkelige behov kalder på initiativer, der integrerer praksisfaglighed og det anvendelsesorienterede i undervisningen.

      Opgør med fordomme og stereotyper

      Valget af en erhvervsuddannelse er vanskeligere at træffe, da de unge ved, at de vælger noget andet end flertallet. Valget kræver derfor både indsigt i egne forudsætninger for en erhvervsuddannelse, men også mod. De gymnasiale uddannelser opleves ofte som et lettere valg. De opleves også som attraktive med begrundelse i, at de giver flere muligheder efterfølgende i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Dette til trods for, at langt hovedparten af erhvervsuddannelserne er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Der er altså også behov for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører.

      Nyere undersøgelser viser, at det fortsat spiller en stor rolle for uddannelsesvalget, om uddannelsen har et ”maskulint eller feminint ry”. Det er nødvendigt at gøre op med kønsstereotyperne. Hvis ikke, er konsekvenserne spildt talentmasse og arbejdskraftmangel. Der peges på, at mødet med rollemodeller kan have stor betydning i nedbrydning af kønsstereotyper i relation til valg af uddannelse og job.

      Hvem skal have nuanceret synet på uddannelse?

      Uddannelsesvalget motiveres de facto via de nære relationer som familie og venner. Uddannelsesvalget påvirkes bl.a. gennem forældrene. Det kan være relevant, at skolen i højere grad indtænker forældrene i skolens aktiviteter omkring uddannelse og job i hele skoleforløbet, så forældre inddrages med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. 

      Skærpet opmærksomhed omkring udsatte elevgrupper

      De elever, der har de største udfordringer i forbindelse med uddannelse kan bl.a. karakteriseres ved, at de har haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder end andre unge og har oplevet at sidde mere alene med deres uddannelsesvalg. Frafald fra ungdomsuddannelser skyldes ofte psykiske problemer eller problemer uden for skolen. Skolens skærpede opmærksomhed på svagere eller udsatte elevgrupper er altså nødvendig, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse.

      Flere har brug for bred vejledning

      Det opleves af mange unge som utrygt, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De føler sig uforberedte. Samtidig opleves uddannelsesvalget som definitivt for deres fremtid. Eleverne har derfor både brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men også for at forstå sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet. Der er stærke indikationer på, at flere elever end de elever, der ikke er ”uddannelsesparate”, har behov for vejledning, men også på, at indholdet i vejledningen bør tænkes mere bredt.

      Uddannelse giver samfundet værdi

      Uddannelse giver samfundet og den enkelte værdi, men mange unge er ikke i uddannelse og job. Der er samtidig for lav søgning til bl.a. erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og til visse fag, som erhvervslivet efterspørger. Der arbejdes på politiske løsninger, men hvad kan den enkelte skole selv sætte i værk? Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter som en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne skal have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er netop ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

    • Om foreningens idégrundlag, vision og mission

      Om foreningens idégrundlag, vision og mission

      Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bygger sit virke på et formål, et idégrundlag, en vision og mission. Bestyrelsen gennemgår og godkender hvert år foreningens idégrundlag, vision og mission.

      Foreningen har rødder tilbage til 1891, hvor den første forening for private skoler blev stiftet under navnet Danmarks Realskoleforening. De private realskoler regner deres historiske begyndelse til 1787.

      Vil du vide mere om den private skoletradition? Læs her

      I dag rummer foreningen en mangfoldig skare af medlemsskoler med vidt forskellige historier og traditioner. Fælles for disse skoler er tydelige værdigrundlag, en faglig profil samt en ambition om at give de enkelte børn og unge så stærke ståsteder og muligheder for videre uddannelse som muligt.

      Medlemsskolerne har i dag virksomhed indenfor områderne; vuggestue, børnehave, fritidsordning, grundskole, kostskole, international skole (eller afdeling), stx, 2-årig stx eller hf.

      Formål – Idégrundlag – Vision – Mission (Uddrag)

      Foreningens formål

      Med basis i foreningens tradition og mangeårige virke er formålet i dag, som tidligere, forankret i en tydelig kernemålsætning, som bl.a. fremgår af formålsparagraffen i foreningens vedtægt som lyder:

      ”Foreningen er en skoleorganisation, hvis formål er at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældre og elevers ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.”

      Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er således en arbejdsgiver- og interesseorganisation med brede politiske, rådgivningsmæssige og kommunikative opgaver.

      Foreningens øverste ledelse er en bestyrelse valgt af og blandt medlemsskolerne. Den daglige virksomhed udgår fra foreningens sekretariat, beliggende i København.

      Foreningens vision

      Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er den toneangivende skoleforening, der samler de frie private grundskoler og ungdomsuddannelser, der indenfor de til enhver tid gældende love og tilknyttede bestemmelser ønsker at drive en fri og privat skole på et demokratisk grundlag.
      Foreningen vil:

      • sikre frihed til at drive frie og uafhængige private skoler
      • gøre sektorens stemme gældende i den uddannelsespolitiske debat
      • sikre, at elever og forældre i Danmark har ret til og mulighed for et reelt frit undervisnings- og uddannelsestilbud

      Foreningens virke medfører, at de frie private skoler betragtes som en uundværlig del af den danske uddannelsessektor, og at den private skoletraditions betydende bidrag til det danske samfund bevares og udvikles.

      Gennem kontinuerlig dialog er foreningen en troværdig og eftertragtet samarbejdspartner for Folketingets partier og ordførere, Børne- og Undervisningsministeriet samt øvrige samarbejdspartnere. Foreningens ageren opleves som ordentlig og respektfuld.

      Foreningen sikrer information, vejledning og rådgivning overfor medlemsskolerne. Bestyrelsen/formanden varetager den politiske kommunikation og interessevaretagelse på et højt professionelt niveau.

      Foreningens mission

      Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er en forening af og for private skoler.
      Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er en skoleforening, en interesseorganisation og en arbejdsgiverforening, der rådgiver skolernes ledelser og bestyrelser på alle skolerelaterede områder og varetager medlemmernes politiske interesser.

      Foreningen ønsker at sikre forældres og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler, således at de private skoler afspejler befolkningens mangfoldighed i anskuelser og holdninger og i respekt for en værdifrihed, der rummes inden for rammerne af det danske demokrati og folkestyre.

      Foreningen arbejder for at sikre private skoler et afbalanceret statstilskud, der værner om skolernes frihed og samtidig medfører reelle muligheder for alle.

      Foreningens funktion som arbejdsgiverpart varetages bl.a. gennem overenskomstforhandlinger og samarbejde med relevante fagforeninger og samarbejdspartnere.

      Foreningen varetager sektorens politiske interesser gennem hyppig kontakt til og konstruktive dialoger med politikere og embedsværk.

      Bestyrelsen gennemgår og godkender hvert år foreningens idégrundlag, vision og mission.

      Danmarks Private Skolers Idégrundlag – Vision – Mission pr. 2023

    • Dødsfald

      Dødsfald

      Tidligere sekretariatschef, formand for foreningen og æresmedlem, Hans Jørgen Jørgensen er død, 90 år gammel.

      Efter endt uddannelse på Emdrupborg Statsseminarium blev Hans Jørgen Jørgensen i 1962 lærer på Frederikssund Private Realskole. Allerede fra begyndelsen af sin lærergerning var Hans Jørgen Jørgensen engageret i organisationsarbejde, og fra 1970 – 73 var han formand for foreningen af lærere på de private realskoler. Realskolernes lærerforening blev få år efter omdannet til en faglig organisation for lærere på alle frie skoler, nemlig Frie Skolers Lærerforening.

      Fra 1973 til 1984 var Hans Jørgen Jørgensen skoleleder på Klostermarksskolen i Aalborg. Interessen for organisationsarbejde var usvækket, og efter en årrække i bestyrelsen for Danmarks Realskoleforening blev Hans Jørgen Jørgensen formand i 1979 og fortsatte i et fuldtidsjob som sekretariatschef fra 1984, indtil han gik på pension i 1994. Danmarks Realskoleforening videreføres i dag som interesseorganisationen Danmarks Private Skoler, og her var Hans Jørgen Jørgensen naturligvis æresmedlem, og har bl.a. deltaget i de fleste af foreningens årsmøder, siden han var aktiv.

      Hans Jørgen Jørgensen boede i Faaborg og blev 90 år gammel.

    • Vil du vide mere om den frie og private skoletradition?

      Vil du vide mere om den frie og private skoletradition?

      De fleste lande i verden har private skoler som en del af deres skoletilbud. Det faktum, at vi i Danmark har et relativt stort frit og privat skoletilbud, er altså ikke særegent på nogen måde. Mange steder – især historisk – har disse skoletilbud været rygraden i landenes undervisning. Dette gælder også i Danmark. Det vi i dag kender som ’folkeskolen’ opstod først i sin spæde begyndelse i 1814. Den grundforståelse vi har af, hvad der er folkeskolens opgave, og hvilke fag, der skal undervises i, stammer fra den frie og private skoletradition.

      Det er ikke tilfældigt, at fri- og privatskoler i Danmark har betegnelsen ’frie grundskoler’. Det er nemlig bag dette ord, at det unikke ved den danske ’frie og private skole’ gemmer sig. Her kan du få mere viden om den private skoletradition: Fakta/Vil du vide mere

    • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

      FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 8)

      Skoleåret 2022/2023

      • beskikket censur
      • manglende censorer
      • tilbagemeldingsordning
      • tilmelding til nye forsøg
      • karakterindberetning

      Læs Nyt om Folkeskolen nr. 8 her

    • Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

      Ny løntabel gældende fra 1. april 2023 til 1. oktober 2023

      Løntabellen er gældende fra 1. april 2023. Den er opdateret med ny reguleringsfaktor på 1,155339.

      Næste løntabel udgives i september og er gældende fra 1. oktober 2023. Her vil reguleringsfaktoren blive ændret til 1,159197

      Find løntabellen her.

    • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

      FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 7)

      Skoleåret 2022/2023 – Februar 2023

      • Booking af prøver
      • prøveudtræk, beskikket censur
      • prøveplan
      • lodtrækning
      • manglende censorer

      Læs Nyt om Folkeskolen nr. 7 her

    • Har du brug for fakta om Danmarks frie og private skoler?

      Har du brug for fakta om Danmarks frie og private skoler?

      Med ”Fakta – Danmarks Private Skoler” giver vi, i overskuelig form, skoler og andre interesserede adgang til fakta om bl.a.:

      Foreningen og skoleformen, antal skoler og elever, tilskud og koblingsprocent, fripladser, resultater, undervisningseffekt og løfteevne, mønsterbrydere, elever med særlige behov og meget mere.

      Fakta om frie og private skoler

    • Ny løntabel gældende fra 1. januar til 31. marts 2023

      Ny løntabel gældende fra 1. januar til 31. marts 2023

      I løntabellen er satser for time- og dagpenge, transportgodtgørelse, dagpenge og g-dage opdateret.

      Find ny løntabel her.

      Reguleringsprocenten ændres d. 1. april 2023, og en ny løntabel bliver derfor udgivet i marts måned. Læs mere om reguleringsprocenten for hhv. 1. april 2023 og 1. oktober 2023 her.

    • Lønreguleringsprocent pr. 1. april 2023 og 1. oktober 2023

      Lønreguleringsprocent pr. 1. april 2023 og 1. oktober 2023

      Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har nu udmeldt lønreguleringsprocenten pr. 1. april og 1. oktober 2023.

      Pr. 1. april 2023 er reguleringsprocenten 1,155339 svarende til en lønstigning på 1,58%.

      Pr. 1. oktober 2023 sker den sidste aftalte lønstigning i overenskomstperioden. Stigningen er på 0,35%, således at reguleringsprocenten bliver 1,159197.

      Løntabellen er opdateret og kan ses her.

    • Ny tjekliste fra Datatilsynet om skolers brug af billeder

      Ny tjekliste fra Datatilsynet om skolers brug af billeder

      Datatilsynet har udgivet en tjekliste om skolers brug af billeder. Formålet med tjeklisten er at give ansatte og ledere vejledning i, hvordan man sikrer sig, at skolens brug af billeder er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Der gives i tjeklisten eksempler på, hvilke lovlige behandlingsgrundlag, der kan være relevante for frie og private skoler. Der er taget udgangspunkt i grundskoler, men en stor del af indholdet er også relevant for gymnasieskoler.  

      Læs mere i Datatilsynets tjekliste her

      Her gives eksempler på Tjeklistens indhold: 

      Tag stilling til formål og brugen af billederne
      Tag på forhånd stilling til, hvad billederne skal bruges til, og om det er er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem internt brug (f.eks. ophængning af billeder på skolen, billeder til brug i undervisningen, billeder til brug på intranet o.l.) og eksternt brug (f.eks. til brug på sociale medier, hjemmeside, i markedsføringsmateriale o.l.). Der kan være forskel på krav til samtykke. Det vil som udgangspunkt være lettere at finde en anden hjemmel end samtykke til det interne brug end til det eksterne brug.

      Jf. ovenstående er det vigtigt, at brugen af billederne begrænses til det oprindelige formål.

      Hav styr på sikkerheden
      Sørg for, at der er koder på de enheder, der benyttes til at tage billeder og på de enheder, billederne opbevares på. Lav en oversigt over, hvor billeder opbevares og overvej, hvem der skal have adgang til billederne.

      Slet billeder, der ikke længere er begrundet behov for at behandle
      Datatilsynet anbefaler, at såkaldte ”indbliksbilleder” slettes efter 2-4 uger, medmindre der er en konkret grund til at opbevare dem i længere tid. Det kan f.eks. være nødvendigt med længere opbevaring for at dokumentere undervisningen og det pædagogiske arbejde over for forældrekredsen.

      Slet billederne korrekt
      Sørg for, at billeder slettes. Det skal både ske på det sted, hvor billederne er offentliggjort og på enheden, hvor billederne er taget. Desuden skal billederne slettes på eventuelle andre enheder, som billederne gemmes på.

      Hav styr på apps, it-systemer og sociale medier
      Skolen er ansvarlig for, at de apps, it-systemer og sociale medier, skolen benytter, har vilkår og opsætninger, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det gælder både i relation til undervisningen og skolens øvrige virke.

      Sørg derfor for at have gennemlæst vilkårene for brug af apps, it-systemer og sociale medier, før de tages i brug. Det er f.eks. relevant at undersøge, om der benyttes servere udenfor EU, og om udbyderne af appen, it-systemet eller det sociale medie anvender billederne til egne formål. Skolen skal have hjemmel til at kunne videregive billederne til udbyderne, for at appen, it-systemet eller det sociale medie kan anvendes lovligt.   


      Vi anbefaler skolerne at få uddybet ovenstående ved at orientere sig i Datatilsynets tjekliste her.

      Læs mere om lovlig behandling af persondata her.

    • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 6)

      FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 6)

      Skoleåret 2022/2023 – Januar 2023

      • tjek af tilmelding
      • manglende censorer
      • øveprøver
      • prøveudtræk
      • prøveforberedende materiale
      • registrering af skoleleders kontaktoplysninger

      Læs Nyt om Folkeskolen nr. 6 her

    • Webinar | Forældrekredsmøder og generalforsamlinger

      Webinar | Forældrekredsmøder og generalforsamlinger

      Invitation til webinar om forældrekredsmøder og generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler

      Danmarks Private Skoler inviterer til webinar om generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler.

      Foråret er højsæson for afvikling af forældrekredsmøder og generalforsamlinger på foreningens medlemsskoler. Det medfører hvert år en række spørgsmål fra skolerne om relaterede love og regler og om den praktiske afvikling af møderne. Som supplement til vores rådgivning har vi igen i år valgt at tilbyde et webinar af en times varighed om emnet. Ved webinaret vil vi blandt andet give svarene på de mest stillede spørgsmål, og gennemgå emner som vi vurderer, har godt af lidt fornyet opmærksomhed.

      Webinarerne afholdes:

      D. 7. februar 2023, kl. 15.00 til 16.00
      D. 9. februar 2023, Aflyst

      Det praktiske:

      Webinaret er relevant for bestyrelsesmedlemmer (særligt formandskabet), ansatte i skolernes ledelser samt administrative medarbejdere, som arbejder med indkaldelse, tilrettelæggelse og praktisk afvikling af forsamlingerne.

      Webinaret bliver holdt via Teams. Link til webinaret vil blive sendt ud dagen før webinarets afvikling.

      Der er et begrænset antal pladser, og vi opfordrer derfor til, at skoler med flere deltagere melder sig til som skole og sidder sammen.

      Forud for mødet opfordres deltagerne til at have læst skolens vedtægt med fokus på de dele, der omhandler sammensætning af bestyrelsen, valg til bestyrelsen samt forældrekredsmøde/generalforsamling.

      Spørgsmål vedr. program og indhold kan ske til Thomas Sørensen, ts@privateskoler.dk, tlf. 33307932.
      Spørgsmål vedr. tilmelding eller ændring i tilmelding kan ske til Tine B. Brandsborg, tbb@privateskoler.dk, tlf. 33307928.

    • Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

      Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

      Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor | Formandens og lederens samarbejde og arbejde

      Danmarks Private Skoler afholder et døgnseminar for skolernes bestyrelsesformand og leder.

      Skolens formand og skoleleder/rektor er et af de helt centrale omdrejningspunkter for skolens strategiske udvikling og overordnede drift. 

      I fællesskab koordinerer, tematisere og leder skolens leder og formand skolens samlede arbejde, hvorfor deres indbyrdes samarbejde er vigtigt og kræver særligt fokus.

      Vi vil på seminaret arbejde konkret med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil i samarbejdet mellem formand og leder, herunder i forhold til skolens øvrige virke – både i den daglige organisation og i bestyrelsen. 

      På seminaret vil der også være fokus på dialog og erfaringsudveksling blandt de deltagende formænd og skoleledere/rektorer. 

      Tid: Fredag d. 14. april (kl.14:30) til lørdag d. 15. april (afslutning kl. 12:30).

      Sted: Sinatur Storebælt, Nyborg

      Målgruppe: Formand og eventuel næstformand, skoleleder/rektor (øverste leder).

    • Kursus for specialkoordinatorer

      Kursus for specialkoordinatorer

      Velkommen til seminar om vensomhed, børns sanseudvikling og læsesucces for ordblinde børn, når Danmarks Private Skoler inviterer til seminar og netværk for specialkoordinatorer ved frie skole.

      Oplæg om

      • Fra ensomhed til vensomhed v. Anne Søgaard, pædagog, familievejleder og støttepædagog
      • ”Når børns sanseudvikling påvirker skoledagen”v. Gitte Frost, fysioterapeut, psykoterapeut, traumeterapeut og narrativ konsulent
      • Projekt ’Læsesucces for ordblinde børn’ v. Signe Elmstrøm, Lektor på UC SYD,Institut for pædagogik.

      Seminaret afholdes d. 27.-28. april 2023 på Hornstrup Kursuscenter.

    • Bevillingslov | Midlertidigt driftstilskud i det nye år

      Bevillingslov | Midlertidigt driftstilskud i det nye år

      I august måned fremsatte den daværende regering forslag til finanslov for 2023. I forbindelse med folketingsvalget gik den almindelige proces i stå, hvorfor der endnu ikke er en af Folketinget vedtaget finanslov for det kommende år. Derfor fremsættes der en midlertidig bevillingslov for 2023, der skal hastebehandles i Folketinget inden jul. Ved dens vedtagelse kan staten yde tilskud mm. til bl.a. frie og private skoler i 2023, indtil den nye regering fremsætter nyt forslag til finanslov, og denne vedtages i Folketinget.

      I store træk vil den enkelte skole ikke mærke de store forskelle. Når den midlertidige bevillingslov går igennem, kan skolerne modtage driftstilskud også fra januar måned. Udbetalingen af tilskud tager udgangspunkt i de af skolerne indberettede elevtal pr. 5. september 2022, men de takster, der anvendes, er dem vi kender fra indeværende års finanslov 2022. 

      Skolerne skal ligeledes være opmærksomme på, at de tilskud, der udbetales i 2023 under den midlertidige bevillingslov, er aconto udbetalinger, og altså derfor er at betragte som forskud. Når den endelige finanslov for 2023 er fremsat og vedtaget i Folketinget, vil der ske en efterregulering.

      Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at de inden jul udsender orienteringsbrev til skolerne om ovenstående.

    • FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 5)

      FP | Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 5)

      Skoleåret 2022/2023 – December 2022

      • Indberetning af prøvekarakterer
      • karakterer fra testogprøver.dk
      • øveprøver
      • registrering af skoleleder
      • sygdom ved de praktisk/musiske prøver

      Læs Nyt fra folkeskolens prøver nr. 5 her

    • Skolelederkonference 2023 | Mennesket er motiveret

      Skolelederkonference 2023 | Mennesket er motiveret

      Tilmeldingen til Skolelederkonferencen er åben.

      Velkommen til konference for medlemsskolernes ledelser.

      Hvad er din gulerod? Hvad motiverer dig, og hvordan motiverer du andre?

      Tilmeld dig konferencen, som afholdes d. 9.-10. marts 2023, og hør spændende oplæg af bl.a.

      • Ledelsesforsker Karsten Mellon, som vi tale om “Psykologisk tryghed og god ledelse”
      • Tidligere direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan, der fortæller om “Fremtidens forældre, fremtidens skole, fremtidens ledelse”
      • Coach og foredragsholder Chris MacDonald, der holder oplæg om “Motivation og drivkraft”.

      Tilmelding via hjemmeside.

      Frist for tilmelding er d. 27. januar 2023.
      Der er plads til 160 deltagere. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

    • Debat | Valgets tale: Samarbejde på tværs

      Debat | Valgets tale: Samarbejde på tværs

      “I de frie og private skoler ønsker vi en regering, der tager vores samfunds mangfoldighed alvorligt. Vi er alle borgere i et Danmark, vi er fælles om, men vi også forskellige. Fællesskab og sammenhængskraft handler ikke om at være ens. Det handler om rummelighed, anerkendelse og frihed indenfor fællesskabets forpligtende rammer. Det gælder naturligvis også på skoleområdet”, skriver foreningen ved formand Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 7. december 2022 under overskriften “Den kommende regering bør deltage aktivt i dialogen om skolens kerneydelse og formål”. Læs debatindlægget i Skolemonitor her

      Debatindlægget som indsendt af foreningen:

      Valgets tale: Samarbejde på tværs

      Det er populært for kommentatorer og medier at udlægge ”valgets tale”. For os at se er valgets tale klar, alene når det handler om Folketingets sammensætning. Det er et mangfoldigt folketing. Hele 12 partier er repræsenteret, og 64 ud af de 179 folketingsmedlemmer er nye på tinge. Diversitet i politiske holdninger og værdier skinner tydeligt igennem i et valgresultat, der kræver, at man udvisker skillelinjer og konflikter og i stedet går i dialog for det fælles bedste.

      I de frie og private skoler ønsker vi en regering, der tager vores samfunds mangfoldighed alvorligt. Vi er alle borgere i et Danmark, vi er fælles om, men vi også forskellige. Fællesskab og sammenhængskraft handler ikke om at være ens. Det handler om rummelighed, anerkendelse og frihed indenfor fællesskabets forpligtende rammer.

      Det gælder naturligvis også på skoleområdet. De frie og private skoler er tydelige eksponenter for den forskellighed vores fællesskab rummer. De frie og private skoler kan give en holdnings- og værdibaseret undervisning og tilbyde et anderledes, alternativt undervisningstilbud. Muligheder skabt med baggrund i forældrenes frihed og ret til at bestemme, hvordan deres børn skal opdrages og undervises – som defineret i grundloven. Det er en af grundstenene i det danske demokrati at værne om forældreretten, beskytte mindretal og sørge for, at skolefriheden forbliver intakt. Det er vores håb, at netop frihedsrettighederne vil stå tydeligt i et nyt regeringsgrundlag.

      De fleste folketingspolitikere har respekt for forældreretten og skolefriheden. De fleste folketingspolitikere ser værdien i – og værner derfor om – den frie og private skoletradition. Vi kan til gengæld benytte de friere rammer til at skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som skolen og samfundet har brug for, og vi kan tilbyde at dele vores erfaringer – på godt og ondt.

      Der er udfordringer nok at tage fat på for det nye folketing og en ny regering, både i et samfundsperspektiv og i et fokuseret skoleperspektiv: Elevernes udbytte af undervisningen, vilkårene for elever med særlige behov, børn og unge, der mistrives, en alt for høj andel af unge, der ikke kommer videre i uddannelse, færre der ønsker at arbejde med børn og undervisning m.v.

      I stedet for at tale skillelinjer og konflikter op mellem forskellige skoleformer, håber vi, at en ny regering i højere grad vil deltage aktivt i en dialog om selve skolens kerneydelse og formål; uddannelse og dannelse. Vi håber også, at de frie og private skoler bliver inddraget i en fælles dialog om skolens udfordringer, at der skabes mulighed for samarbejde på tværs af interesser og sektorer.

      Med afsæt i forældreretten og skolefriheden findes i Danmark ca. 550 forskellige frie og private skoler. De er hver især udtryk for 550 forskellige måder at tænke skole. Der findes godt 1.000 forskellige folkeskoler, også med hver deres karakteristika. Vi har meget at tale om! Vi vil gerne være sammen om skolen i Danmark.

    • Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

      Inflationspulje | “Det skal ikke være pengene, der gør, at man må fravælge os”

      Sankt Birgitta Skoles traditionsrige julemarked har genereret penge til en inflationspulje, der skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge.

      #de7samfundsløfter “Skolens mangfoldighed”.

      ”Julen er hjerternes fest”, siger man. Det handler bl.a. om at gøre en forskel for andre. Julen handler ikke kun om de flettede, strikkede, klippede eller bagte hjerter. I hvert fald ikke på Sankt Birgitta Skole i Maribo.

      Der var dog rigelige mængder af juleguf, julestads og julespas, da Sankt Birgitta Skole inviterede til deres traditionsrige julemarked, der i høj grad samler lokalsamfundet. Julemarkedet tiltrækker altid mange lokale og tidligere elever. I år gik overskuddet fra salget til de mange besøgende til et helt særligt formål: En inflationspulje.

      Hjælp til pressede familier

      Nogle af skolens forældre ser ind i økonomiske vanskeligheder på grund af den stigende inflation og de stærkt forhøjede energipriser. En nyoprettet ”inflationspulje” skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge i denne vinter.

      Det er generelt vigtigt for os, at vores skoletilbud kan være for alle, der vil skolen. Det skal være en reel valgmulighed for alle, uanset deres økonomiske forhold”, siger skolens bestyrelsesformand, Palle Nevad Frandsen.

      Skolen har da også andre tiltag, bl.a. fripladsordninger, der nedbryder barrierer for, at socioøkonomisk svage familier kan vælge skolen. ”Inflationspuljen” er dog målrettet forældre og elever, der allerede er tilknyttet skolen.  

      Skulle det ske for en familie, at man kommer i økonomisk uføre, skal det ikke gå ud over barnet. Vi vil strække os langt for at finde løsninger”, fortæller Palle Nevad Frandsen.

      Det er naturligt at tage ansvar

      Jens Peter Mølgaard, skoleleder på Sankt Birgitta Skole, mærker også, at forældre til privatskolens elever er pressede af krisen i samfundet, men ”det skal ikke være pengene, der gør, at forældre må fravælge os”, understreger han: ”For os er det naturligt at tage socialt ansvar. Det er en del af skolens DNA”.

      Der er i hvert fald ikke tvivl om, at skolens aktører er enige i tankegangen. Det viser bl.a. opbakningen til julemarkedet og dets formål.

      Generelt har der været en rigtig god opbakning fra forældrene, og både før, under og efter julemarkedet har forældre udtrykt glæde ved, at man er med til at hjælpe dem, der har det svært. De har forklaret, at det giver ekstra glæde at lægge de store kræfter i julemarkedet, når formålet er godt”, fortæller Jens Peter Mølgaard.

      Og det er netop skolens forældre, der trækker det helt store læs i planlægningen og afviklingen af det traditionsrige julemarked. På spørgsmålet ”betyder det noget for dig”, svarer skoleleder, Jens Peter Mølgaard, ”ja”: ”Det betyder meget for mig at vise det fællesskab, skolen er. ”Find dig i fællesskabet”, skriver vi flere steder. Det er meget motiverende at se forældre steppe op for hinanden og dejligt, også for medarbejderne, at se, hvordan forældre kæmper for andre på deres børns skole.

      Aktiviteter og indsatser, der gør en forskel

      Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har givet hinanden håndslag på at indfri 7 samfundsløfter. Et af disse er løftet om ”Skolens mangfoldighed”. Samfundsløftet kan f.eks. omhandle konkrete aktiviteter eller indsatser, der sikrer, at skolens tilbud kan komme alle til gode, uanset socioøkonomisk baggrund. Samfundsløftet kan også omhandle en tydeliggørelse af de ordninger, der er på skolen, målrettet familier og elever, der har det økonomisk svært. Det er Sankt Birgitta Skoles initiativer et godt eksempel på.

    • Praksisændring | Forhåndsorientering til Udbetaling Danmark om ansattes brug af seniorordning

      Praksisændring | Forhåndsorientering til Udbetaling Danmark om ansattes brug af seniorordning

      Foreningen er blevet bekendt med, at flere skoler oplever problemer med at få anerkendt pensionsindbetalinger ved Udbetaling Danmark for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordning*, som benytter sig af retten til nedsættelse af arbejdstiden med op til 175 timer.

      Det skyldes, at Udbetaling Danmark med en ny praksis, på forhånd vil orienteres om, at ansatte ønsker at benytte sig af retten til nedsat arbejdstid efter §§ 13 og 13a i Arbejdsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og efterskoler. Vi skal derfor opfordre skolerne til lave et notat om den ansattes ønske om nedsættelse af arbejdstiden.

      Notatet bør indeholde:

      • Dato for den ansattes besked om, at vedkommende vil benytte retten til nedsættelse af arbejdstiden
      • Hvilken dato nedsættelsen af arbejdstiden træder i kraft
      • Hvor mange timer arbejdstiden nedsættes (Maksimalt 175 timer for fuldtidsansatte)

      Notatet sendes til Udbetaling Danmark før nedsættelsen træder i kraft. Kontaktoplysninger kan findes her.

      Beregningseksempel for skoleåret 2022/2023
      For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13 (gammel ordning):
      Løntimer  1924
      Minus ferie (25 dage x 7,4)185
      Minus søgnehelligdage (7 x 7,4)   51
      Minus 175 timer 175
      Nettoårsnorm1512 
      For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13a (ny ordning):
      Løntimer (1924 fraregnet 175 timer)1749
      Minus ferie (25 dage x 7,4 X 1749/1924)168 
      Minus søgnehelligdage (7 x 7,4 X 1749/1924)47
      Nettoårsnorm1534

      *Pensionskassen af 1925 og Efterlønskassen

    • Ekstern løsning på whistleblowerordning for medarbejdere

      Ekstern løsning på whistleblowerordning for medarbejdere

      Som følge af Lov om beskyttelse af whistleblowere er det fra d. 17. december 2023 lovpligtigt for alle private virksomheder, herunder frie grundskoler og private gymnasier, med 50 eller flere ansatte at have en whistleblowerordning. Ved opgørelsen af antallet af ansatte beregnes et gennemsnit af antallet af ansatte i de fire seneste forudgående kvartaler. I opgørelsen tælles både fuldtidsansatte og deltidsansatte, uanset deres beskæftigelsesgrad. Tidsbegrænsede ansatte og vikarer tælles også med i opgørelsen. Det betyder, at en stor del af foreningens medlemsskoler vil være omfattet af pligten til at etablere en whistleblowerordning d. 17. december 2023.

      Læs mere om kravene her: http://www.kladde.dk/vaerktoej/whistleblowing-ansatte/lovpligtige-whistleblowerordninger-ansatte/

      Skolen kan vælge selv at afsætte de nødvendige ressourcer til at opbygge og udvikle deres whistleblowerordning. Andre skoler ønsker måske at købe ydelsen af en ekstern partner. Foreningen har i den sammenhæng afsøgt markedet for at kunne være skolerne behjælpelige med at finde rundt blandt de mange udbydere. Vi har i den sammenhæng indgået en aftale med Deloitte Legal.

      Foreningen har ingen andel i den løsning Deloitte Legal tilbyder skolerne. En eventuel aftale indgås direkte mellem skolen og Deloitte Legal og betaling er også et anliggende mellem skolen og Deloitte. Foreningen vurderer imidlertid, at vi kan stå inde for den bemeldte aftale, så vi kan anbefale den til interesserede skoler.

    • Dispensering for frist for indberetning af UPV i optagelse.dk

      Dispensering for frist for indberetning af UPV i optagelse.dk

      Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt denne meddelelse til grundskoler og kommuner d. 29. november 2022:

      Grundet tekniske udfordringer i forbindelse med ibrugtagelsen af ny funktionalitet i det nye Optagelse.dk, dispenseres der hermed for fristen for indberetning af forudsætninger til brug for uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Optagelse.dk den 1. december. Hvis I allerede har indberettet korrekt, kan I se bort fra dette brev.

      Den nye frist for indberetning af uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Optagelse.dk er: onsdag den 14. december 2022.

      Det bemærkes, at fristen for indberetning af standpunktskarakterer til Karakterdatabasen uændret er den 1. december. Vi henstiller derfor til, at der IKKE indberettes yderligere standpunktskarakterer i Karakterdatabasen mellem den 1. og den 15. december, da UPV fortsat skal være baseret på standpunktskarakterer givet senest den 1. december.

      Frister for kommunalbestyrelsens helhedsvurdering jf. §§ 9 og 11 i Bekendtgørelse om Uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen) rykkes således også til fredag den 13. januar 2023. Øvrige frister i 2023 er uændrede.

      Har I brug for hjælp

      Har I spørgsmål af teknisk karakter, kan I skrive til Optagelse.dk-supporten. Det er også muligt at ringe til Optagelse.dk-supporten på 7021 2151.

      Har I spørgsmål til regelgrundlaget m.v. kan I rette henvendelse til Center for Folkeskole på stuk.cf@stukuvm.dk. Det er også muligt at ringe til Center for Folkeskole på 3392 5188 mandag-torsdag 9 – 12.