Giersings Realskoles mangeårige vellidte skoleleder, Poul Haahr Pedersen, har valgt at stoppe som leder af skolen i foråret 2022 for at gå på pension.
Giersings Realskole har i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse.
Læs pressemeddelelsen. Klik her.
Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier | Bragt d. 22. september 2021 på Politiken Skolemonitor
Vi vil altid bidrage ved at gøre en forskel. De frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser eksisterer, fordi der er borgere, forældre, elever og skolefolk, der vil den enkelte skole. Vi er ikke en politisk nødvendighed. Vi er en lokal og civil nødvendighed. Hvis vi ikke opleves som nødvendige, bliver vi irrelevante. Bliver vi irrelevante, så lukker vi. Det er så enkelt.
Som mennesker søger vi relevante, meningsfulde fællesskaber, også når det handler om skolegang og uddannelse. Det er meningsfuldt at være i et skolefællesskab, der både tager ansvar for børn og unges uddannelse og dannelse og ansvar i forhold til det store fællesskab – det omkringliggende samfund.
Vores skoleform har stærke rødder i civilsamfundet og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov. På frie og private skoler må vi til stadighed tage initiativ til at gøre tingene anderledes. Vi må rettidigt vurdere, hvordan skolen skal nytænkes og udvikle sig – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier.
Enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder skal bidrage til fællesskabet og tage samfundsansvar. Her er ikke tale om en tendens eller en trend i samfundet, nærmere en ”no brainer”. Også skoler skal bidrage til samfundet i bred forstand. Skolers opgave og ansvar rækker ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.
Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne arbejder aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.
Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Skolerne bidrager ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder – og ved at bidrage til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der medvirker til at løse klima- og miljøudfordringerne.
Kodeks – de 7 samfundsløfter afspejler skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar. Vi skal bidrage. Det er det, vi kan.
Vi mener naturligvis ikke, naivt, at vi som enkeltskoler eller skoleform kan løse alle problemer på et område set fra et samfundsperspektiv. Vi mener alligevel, at vi kan gøre en forskel, når samfundsansvar – i bred forstand – medtænkes i skolernes processer, struktur og kultur.
De skoler, som vores skoletradition historisk bygger på, blev oprettet, fordi man ville noget andet – et anderledes skoletilbud. De private skoletilbud blev dengang oprettet, for at børn og unge kunne få en undervisning, der sigtede på kvalifikationer til moderne erhverv. De blev undervist i bl.a. i matematik, fysik, naturhistorie og fremmedsprog, hvilket ikke skete i den offentlige skole på daværende tidspunkt. Der blev også skabt private skoletilbud for piger og unge kvinder, så de også kunne få et uddannelsesforløb, der var sammenligneligt med drengenes. Det var også samfundsansvar.
At være fri og privat skole betyder stadig, at man udnytter friheden til at være anderledes og gøre ”noget andet”, samtidig med at man lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger ved at styrke et område eller løse en udfordring – ved at bidrage til at gøre en forskel.
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Tanken bag prisen er, at den frie skoles værdier også skal være tydelige i det digitale rum.
Indtil videre er Nørre Aaby Realskole og Sønderborg International School blevet indstillet. Det er muligt at indstille skoler her.
Nørre Aaby Realskole er indstillet for deres brug af Facebook, hvor elever, forældre og andre med interesse for skolen – og den tilhørende vuggestue og børnehave – kan følge med i børnenes hverdag.
”Vi sætter stor pris på indstillingen. For os er den online tilstedeværelse en meget vigtig del af kommunikationen med forældrene. Både i forhold til de forældre, som allerede har deres børn hos os og gerne vil følge med, men selvfølgelig også i forhold til de forældre, som overvejer NAAR til deres børn”, fortæller skoleleder Flemming Schou Christensen.
”Facebook er et fantastisk medie for en institution som vores, fordi vi her har mulighed for at give vores følgere et aktuelt og autentisk indblik i, hvordan det er at være barn og elev på NAAR. Gennem historier om, hvad der sker i hverdagen, kan vi vise omverdenen, hvordan vi hver dag lever efter vores værdier”, fortæller kommunikationsmedarbejder Kristine Krænge.
For skoleleder på Sønderborg International School, Henrik Kristensen, er sociale medier en vigtig del af at vise skolens værdier frem:
“Det er en ære at blive indstillet til SEVERIN-PRISEN. Vi ønsker altid at vise, hvad vi kan her på skolen, og her spiller sociale medier en stor rolle. Vi prøver altid at give et autentisk indblik i den hverdag, eleverne har her på skolen. Det er vigtigt for os, at vores værdier skinner tydeligt igennem kommunikationen”.
Der er stor opmærksom på børn og unges digitale adfærd. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skolerne selv håndterer sociale medier som en del af vores alles fælles digitale rum. Mange frie skoler er til stede på sociale medier og kan nå mange. Det giver i sig selv et stort ansvar for at bruge medierne konstruktivt – både som enkeltstående skole og som samlet sektor.
SEVERIN-PRISEN fokuserer i år udelukkende på skolernes brug af sociale medier.
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1782 – 1872).
Er jeres skole også blevet indstillet, så er I velkommen til at gøre foreningen opmærksom på det.
Det kan I gøre ved at skrive til kommunikationsmedarbejder:
Randi Hoffmann Kristiansen på rhk@privateskoler.dk
Ny løntabel gældende fra 1. oktober 2021 til 31. december 2021 er offentliggjort.
Løntabellen er ændret med ny reguleringsprocent på 11,4336.
Den nye reguleringsprocent er gældende fra 1. oktober 2021.
Næste regulering sker 1. april 2022.
Se de nye løntabeller klik her
Tilmeldingen af elever til semesterprøver i december 2021 åbner den 15. september 2021. På uvm.dk/fp kan du under prøvetilrettelæggelse læse mere om tilmelding og semesterprøver. Fristen for tilmelding er den 1. oktober 2021. Der åbnes for booking i testogprøver.dk den 22. september 2021.
Styrelsen har den 26. august 2021 sendt en mail med brugernavn og adgangskode til samtlige prøveafholdende skoler, som skal benyttes i forbindelse med tilmelding af elever til folkeskolens prøver. Hvis skolen mister brugernavn og adgangskode, skal skolen sende en mail til fp@stukuvm.dk og oplyse skolens navn, skolekode, adresse, telefonnummer og kontaktperson.
I dette skoleår afvikles der øveprøver to gange. Øveprøver I uge 45 og 46 2021 og øveprøver II i uge 2 og 3 i 2022. Ved begge øveprøver anvendes opgavesæt fra maj 2021. Booking til øveprøver I åbner den 6. september 2021. Læs mere om øveprøverne på hjemmesiden.
Alt information vedr. prøverne sendes i forvejen til skolens mail. Ønsker skolen, at disse informationer også sendes til en eller to prøveansvarlige personer på skolen, skal skolen logge ind på tilmeldingen og udfylde skema 275. Linket til tilmelding findes på uvm.dk/fp under prøvetilrettelæggelse og adgang, tilmelding og booking.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder i øjeblikket på at revidere alle prøvevejledninger til folkeskolens prøver. Formålet med revideringerne er at gøre prøvevejledningerne mere overskuelige og mere ens på tværs af fagene.
I dansk, engelsk, tysk og fransk er der desuden nye regler i form af nye vurderingskriterier for de censorbedømte dele af de skriftlige prøver. Derudover er der ikke sket ændringer i reglerne for prøverne.
De reviderede prøvevejledninger offentliggøres den 1. oktober 2021. Herefter vil de nye prøvevejledninger blive præsenteret på en række webinarer i løbet af efteråret. Datoerne udmeldes hurtigst muligt i FPnyt og på uvm.dk/fp.
Årsplanen og diverse frister for skoleåret 2021/2022 kan ses på uvm.dk/fp under Prøveterminer, prøvefag og planer.
Skolen er med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne, men skolen kan også have andre tiltag til gavn for omverdenen. De frie og private skoler har forskellige aktiviteter og indsatser, der gør en positiv forskel for det omkringliggende samfund.
En skole kan sørge for at være en samlende faktor i den by, den er en del af. Solhverv Privatskole, der ligger i et udkantsområde i Vebbestrup ved Hobro, ønsker netop at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i skolens lokalsamfund.
Skolen har bl.a. valgt at bygge et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge.
»Vi ved, at der er behov for et hus til foreningslivet i Vebbestrup. Byens foreninger låner i dag lokaler på skolen, men vi vil gerne skabe nogle bedre rammer for deres aktiviteter. Det er vores håb, at vi med det nye hus kan få endnu flere aktiviteter i byen«, fortæller skolens leder, Peter Hansen.
Og det er ikke det eneste, skolen har gjort for at gøre byen attraktiv. Efter kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en dagsinstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.
Ifølge Peter Hansen er det lige til, hvorfor skolen vælger at have forskellige initiativer til gavn for lokalsamfundet:
»Vi er en del af et fællesskab – det har vi været siden vores grundlæggelse i 1934 – så selvfølgelig tager vi del i det, så simpelt kan det siges. Vi er skabt af og for civilsamfundet. Det forpligter, og naturligvis tager vi det privilegie og ansvar på os«.
Frie og private skoler har en masse at bidrage med og bør byde sig til – også som initiativtager. Det kan f.eks. være i forbindelse med det kommunale samarbejde. Her har Sorø Privatskole gode erfaringer. Skolen har i dag et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats at nå dertil.
Skolen skulle hjælpe to af dens elever over i et specialtilbud, hvilket frie skoler ikke har hjemmel til. Eleverne så derfor ind to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen. Sorø Privatskole ønskede ikke at udsætte eleverne for to skoleskift og igangsatte derfor et samarbejde med distriktskolen om de to elever. Sorø Privatskole kunne på den måde beholde eleverne på skolen, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. I den forbindelse tog skolen kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skoler imellem. Det har medført et udvidet samarbejde om alle byens børn. Derudover foregår der nu viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:
»Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder«, beskriver skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard.
Senest har Sorø Privatskole taget initiativ til en science-klub for alle yngre børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor skolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forvejen er der et science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen:
»På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med. Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen«, forklarer Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:
»Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.
Der er flere eksempler på tiltag, hvor de frie og private skoler gør en forskel og tager ansvar for det samfund, de er en del af. Det ligger i skolernes selvforståelse at tolke samfundsansvar ind i deres værdier. Skolerne vil, ligesom i alle andre henseender, altid bestræbe sig på at gøre det endnu bedre, derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”De 7 samfundsløfter”. Det betyder, at de har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af de 7 samfundsløfter ”Skolen og omverdenen” handler om, hvordan skolen kan gøre en positiv forskel i det samfund, den er en del af – lokalt og globalt.
Læs mere om skolernes samfundsansvar www.privateskoler.dk/samfundsansvar
Giv jeres udskolingselever mulighed for at deltage i den indledende runde i Danmarks største konkurrence i skolens fag.
Opgaverne handler om alt fra sprogrejser og bageenzymer til velsmagende madpakker og besættelsestiden. Eleverne skal nemlig løse rigtige virksomheders reelle udfordringer i forskellige caseopgaver, der knytter sig til de enkelte fag.
Det kræver ingen forberedelse eller tilmelding at være med. Man skal blot sætte 90 minutter af i perioden fra 30. august til 3. december, hvor I deltager via dmifagene.dk
Find introduktionsvideoer og informationer om deltagelse her
Introduktionswebinar
Mere end 50 lærere så med på det seneste introduktions-webinar. Det næste er d. 28. september. Tilmeld dig her
Check ind og hør, hvordan man deltager i DM i Fagene. DM i Fagene er fuldstændig gratis og er nemt at arbejde med.
Danmarks Private Skoler er en del af konsortiet bag DM i Fagene.
I forbindelse med offentliggørelsen siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr: ”For at kunne drive en værdibåren skole – og for at kunne give forældre og unge et frit skolevalg, er statstilskud en afgørende faktor. De frie og private skoler har et rimeligt statstilskud for nuværende. Vi er tilfredse med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskuddet for hverken grundskolerne eller gymnasierne.”
Frie grundskoler
For finansåret 2022 foreslås der ingen ændringer. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%.
Grundskolerne skal være opmærksomme på, at taksterne stiger. Dette skyldes en højere pl-regulering (end tidligere), samt at folkeskolens udgifter ligeledes har været stigende.
De afsnørede midler til puljen til specialundervisning er på samme niveau som sidste år.
De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september.
Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. På regeringens forslag til finansloven er der desværre ikke fundet plads til en øgning af denne pulje, selv om den ikke dækker det faktiske behov. Om dette siger Karsten Suhr: ”Det er vi ærgerlige over. Skolerne må altså fortsat tilbyde tilskud til lavindkomstfamilier, udover det tilskud, der kan søges af finanslovspuljen – altså via midler fundet i det normale driftstilskud. Foreningen vil fortsat arbejde på en forøgelse af fripladspuljen.”
Regeringen og regeringens støttepartier besluttede ifm. finanslov 2020 en ekstrabevilling til folkeskolerne. De ekstra midler til folkeskolerne bliver er nu konteret, så de også indgår i beregningsgrundlaget for tilskuddet til de frie grundskoler. Dog først med konkret virkning fra 2025, idet der jo som bekendt er indbygget en ”forsinkelse” på tre år i tilskudssystemet.
Ifm. med den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget konstateredes i øvrigt et generelt stagnerende elevtal på de frie grundskoler.
Private gymnasiale uddannelser
Der lægges heller ikke med finanslovsforslaget op til ændringer i tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser. Taksterne stiger dog også her grundet en højere pl-regulering.
Ifm. med den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget konstateredes en forventet aktivitetsnedgang (elevtal) på hf og den 2-årige stx, men en forventet elevfremgang på stx.
Med aftalen om en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser blev det besluttet, at der her i efteråret skal forhandles om en ændret takstmodel for de offentlige gymnasiale uddannelser. ”Da de private gymnasiers statstilskud er relateret til de offentlige gymnasiers udgifter, er foreningen yderst opmærksom på disse forhandlinger”, udtaler Karsten Suhr. De nye takster forventes implementeret fra 2023.
Hvad nu?
Der er tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.
Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2022 er tilgængelige, offentliggøres de på vores hjemmeside.
Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2022 og tilskudsberegnere
Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes her på hjemmesiden i Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.
Børne- og Undervisningsministeriets it-løsning – sprogvurdering.dk – understøtter to sprogvurderingsredskaber: ”Sprogvurdering 2 år” og ”Sprogvurdering 3-6 år”.
Sprogvurdering.dk afløser ministeriets tidligere it-platform “FKO Sprogvurdering”.
I løbet af efteråret 2021 afholdes et webinar for brugere, hvor Sprogvurdering.dk demonstreres, og der er mulighed for at få svar på spørgsmål. Læs mere og find mødelink her.
Læs mere i nyhed på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og på emu.dk
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, der formår at skabe godt og dannet indhold til internettet. Temaet for SEVERIN-PRISEN 2021 er ‘Oplysning’, og prisen gives i år til en skole, der udmærker sig på sociale medier.
Kender du en fri skole, som gør det godt på de sociale medier? Så kan du indstille den til SEVERIN-PRISEN nu.
Indstilling kan ske her: www.vostok.dk/severin-prisen.
Efter indstillingsperioden vælger juryen tre kandidater, som sendes til åben afstemning.
2021-juryen består af generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Elsebeth Gerner Nielsen, medieforsker ved Københavns Universitet Anne Mette Thorhauge og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard.
Indstilling (åben for alle)
Fra onsdag den 1. september 2021 til og med onsdag den 29. september 2021 kan alle indstille en fri skole til SEVERIN-PRISEN 2021.
Nominering (årets jury)
Primo oktober 2021 udvælger og offentliggør juryen tre nominerede kandidater.
Afstemning (åben for alle)
Primo oktober til medio oktober er der åben afstemning om de valgte kandidater. De nøjagtige datoer offentliggøres snarest på Vostok.dk.
Der er stor opmærksom på børn og unges digitale adfærd. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skolerne selv håndterer sociale medier som en del af vores alles fælles digitale rum. Mange frie skoler er til stede på sociale medier og kan nå mange. Det giver i sig selv et stort ansvar for at bruge medierne konstruktivt – både som enkeltstående skole og som samlet sektor.
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1782 – 1872).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har valgt at udbyde deres webinar om den skærpede underretningspligt igen. Det ekstra webinar afholdes d. 8. oktober 2021, kl. 10-12.
Frist for tilmelding er 5. oktober.
Du tilmelder dig her
Grundskolen har stor betydning for børn og unges liv. Det er afgørende, at der både gives gode rammer for folkeskoler og de frie grundskoler, så alle børn og unge kan få den bedste skolegang. Kommunerne har en rolle og et ansvar i forhold til at understøtte alle børn og unge i kommunen, uanset hvilken skole de går på.
Det er vigtigt for alle parter at få etableret et positivt samarbejde mellem de frie skoler, de lokale folkeskoler og kommunale instanser.
På Sorø Privatskole oplever de et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats fra alle involverede at nå dertil.
Nanna Øhrgaard startede som skoleleder på Sorø Privatskole for lidt over tre år siden og blev opmærksom på, at skolen havde en opgave i ikke at virke lukket om sig selv. Erfaringen gjorde hun sig, da hun stod overfor at skulle hjælpe to af skolens elever over i et specialtilbud. Frie grundskoler har ikke selv mulighed for at henvise til specialskole. Det skal ske gennem folkeskolen. Eleverne stod derfor overfor at skulle have to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen:
»Vi havde udtømt vores muligheder for at give den rette støtte, men ønskede ikke, at eleverne skulle opleve to skoleskift. Vi ville gerne beholde eleverne, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. En lederkollega og jeg tog derfor hen til distriktsskolen for at høre, om skolen var interesseret i at samarbejde om de to elever. Folkeskolen tog kærkomment imod vores forslag om samarbejde. Samtidig fik jeg indsigt i deres hidtidige oplevelse af Sorø Privatskole. Vi havde simpelthen ikke været gode nok til at virke åbne og inviterende over for øvrige skoleaktører, selvom vi ønskede at være det«, forklarer Nanna Øhrgaard.
Hun tog derefter kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skolerne imellem, og der gik ikke lang tid før de sad til møde på kommunen og talte om et udvidet samarbejde om alle byens børn.
Sorø Privatskole, folkeskolerne og kommunen indgår nu i samarbejder på forskellige områder. Privatskolen indgår f.eks. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:
»Nu er vi et sted, hvor jeg kan kontakte de øvrige skoleledere for at samarbejde vedrørende eleverne, og de kan det samme med mig. De ringer også til mig, hvis de har elever, som de mener vil trives bedst på vores skole. Kommunen tænker os også ind alle de steder, hvor det giver mening. Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder. Vi er bl.a. med som pilotskole i et spændende projekt om ungelivet, og vi er inviteret med til planlægning af folkemødet i Sorø«, siger Nanna Øhrgaard.
Sorø Privatskole er derudover inviteret med på et Børne- og Ungeudvalgsmøde i løbet af efteråret for at tale om, hvordan de som fri- og privatskole er med til at løfte et stort samfundsansvar, og hvad de f.eks. gør og kan tilbyde de børn, der har det svært, er fagligt stærke etc.
Ifølge Nanna Øhrgaard er de også på Sorø Privatskole blevet bedre til at se på, hvor de kan bidrage til det lokale fællesskab og gøre opmærksom på det.
Sorø Privatskole er i gang med at starte en science-klub for alle børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor privatskolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forbindelse med opstarten af den nye science-klub, ønsker skolen også at lave et nyt science-byggeri, som kan benyttes af øvrige aktører i kommunen.
»Ligesom børnene kan gå til f.eks. musik efter skole, bliver det nu også muligt at gå til science. Der er i forvejen science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen, men der mangler et tilbud til de yngre. På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med«, fortæller Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:
»Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen. Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.
Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Den eksisterende lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser og ansvar i samarbejdet.
Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form, indhold og kvalitet.
Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.
Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning.
Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.
Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning”.
Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.
Vejledningen er udarbejdet som et opslagsværk, hvor man kan få afklaret, hvilke krav og lovgivning, der gælder inden for 15 områder:
• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
• Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, støtte og hjælpemidler
• SSP-samarbejde
• Underretningspligt
• Anbringelse uden for hjemmet
• Barnets sundhed
• Skolens forpligtelser i forhold til videregivelse af oplysninger om undervisningspligtige elever
• Modersmålsundervisning
• Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever
• Overgang fra daginstitution til skole
• Overgang i forbindelse med skoleskift
• Overgang fra skole til ungdomsuddannelse
• Skoletransport og buskørsel
• Kommunale tilskud
• Forældrenes tilsynspligt, herunder muligheden for kommunal udpegning af tilsynsførende.
Vestegnens Privatskoler afholder reception for Thomas Frandsen.
Thomas har været skoleleder på Vestegnens Privatskole siden 2011 og fratræder sin stilling med udgangen af september. Thomas går på pension. Skolens bestyrelse afholder reception for Thomas.
MANDAG den 27. SEPTEMBER FRA kl. 14 – 16.
Søren Lodahl: Når skolefolk taler om dannelse, er der ingen ende på de højtsvævende ideer, fortolkninger og meninger om, hvad dannelse er og bør være. Og det synes at være således, at jo længere væk fra praksis man er, jo mere luftigt bliver det.
Uddannelse er dannelse, dannelse er uddannelse.
Dannelse er vigtigt som idé og omdrejningspunkt for udviklende diskussioner og samtaler. Men der er en tendens til misbrug af begrebet, som til tider gør os dovne eller forskyder fokus fra det indholdsmæssige.
Akademiske diskussioner fører ofte til, at dannelsesbegrebet strækkes og vrides som elastik i metermål. Og overordnede dannelsesdiskussioner træder desværre ofte i stedet for substantielle drøftelser om vores skole.
Hvad er fremtidens dannelsesidealer?
En af mine seneste oplevelser var ved et politisk seminar i foråret, hvor indbudte gæster og oplægsholdere skulle drøfte fremtidens skole.
Det blev hurtigt en omfattende og lang diskussion om dannelsesidealer, teoretiske vinkler med videre. Alle var enige om vigtigheden af et solidt dannelsesgrundlag i skolen, men det blev i øvrigt ikke yderligere defineret.
Ej heller nåede man frem til, hvad alt dette faktisk betød for praksis i skolen, hverdagen og undervisningen.
Dannelse, som begreb, bliver ofte anvendt som en container og et medie for lige præcis det, ’du selv ønsker’. Og det kan være så løst og udefinerbart, at vores diskussioner herom ofte kommer til at handle om, hvad vi hver især føler dannelse bør være, og dermed også hvad vi føler, skolen skal indeholde og videregive til eleverne.
Det kan selvfølgelig give spændende og opslugende diskussioner med passion og engagement. Men det driver ikke nødvendigvis en udvikling eller positiv forandring af vores skole.
Der er hele tiden pædagogiske og politiske udsagn, ytringer og krav, der kalder på ’dannelse’. Mere demokratisk ’dannelse’. Mere digital ’dannelse’. Og husk nu den almene ’dannelse’.
Jovist og javel. Det er svært at være imod.
Det levede skoleliv
Men, mens diskussionen pågår, foregår det levede skoleliv. Ofte uanfægtet, fordi de daglige, reelle problemstillinger og udfordringer i skolen er anderledes konkrete, og virkelighedsnære.
Som jeg indledte; jeg fornægter ikke dannelsens betydning eller dannelsesdiskussionens relevans og vigtige placering i vores uddannelsesdebat, men lad os i højere grad tale om skolens praksis; Hvad er det vi gør? Hvordan gør vi det? Hvad er meningsfuldt? Hvad vil vi, med det vi gør, og hvordan udvikler vi dét bedst muligt i skolen?
Vi skal tale om det virkelige liv, og hvad der sker i og på skolerne. Vi skal tale direkte og konkret om de ting, der ikke fungerer og sætte lys på det, vi ved, der virker og undersøge det nærmere.
Alt for ofte bliver kritik, undersøgelser, testresultater eller politiske forslag skudt til hjørne med fortællinger og forsvarstaler om, at skole og undervisning jo i høj(ere) grad handler om elevernes dannelse og skabelse af hele mennesker.
Det nærmer sig til tider næsten noget mytisk. Dannelse gøres til noget uforklarligt, umåleligt og helligt, som der ikke må røres ved, og som vil gå tabt, hvis der sker ændringer af skolens rammer og vilkår.
Dannelse kommer selvfølgelig ikke af ingenting. Den kommer af noget. Og det noget er i hvert fald – for skolens vedkommende – undervisning, faglighed, engagement og fællesskab.
De nævnte elementer er også åbne for fortolkning, men noget mere håndgribelige og konkrete. Lad os dyrke dem lidt mere. Det taler nemlig ind i en praksis for (skole)livet.
Vi kunne spørge os selv og hinanden om følgende: Hvordan skaber vi de bedste rammer for en faglig, solid undervisning med engagerede medarbejdere og elever i et understøttende og inkluderende fællesskab?
Hvis vi lykkes med at besvare dette spørgsmål konkret og handle på det, skal vores børn og unge nok komme videre som dannede borgere.
Foreningen kommenterer, ved formand Karsten Suhr, AE-rådets analyse af elevandelen i fri- og privatskoler. Dette sker i et debatindlæg i Politiken Skolemonitor. Læs debatindlægget på skolemonitor.dk her
Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Man ved sommerferien slutter, når AE udgiver deres “analyse” af elevandel i fri- og private skoler.
Det er nærmest rituelt. Som på bestilling. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er altid meget præcise i deres timing i offentliggørelsen af deres analyse af elevandele i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. Den udkommer hvert år umiddelbart før et nyt skoleår starter, i en ”agurketid” hvor der normalt ikke er meget andet nyhedsstof. Det er svært at sige, at der ikke er det i år, men som altid får analysen opmærksomhed og debatten ruller igen…
Hvad er årsagen?
Hvert år er analysen, som i øvrigt ikke er særligt overraskende, pakket ind i politisk-ideologiske konklusioner om, at det er skadeligt for samfundet, at forældre vælger de frie grundskoler fremfor folkeskolerne. Analysen medfører sjældent en dybere diskussion af årsagssammenhænge og forældrenes argumenter for at træffe deres valg: At der er tale om et bevidst, værdibåret, frit valg af den skole, der tilbyder den uddannelse og dannelse, man finder, er den rigtige for ens barn – eller alternativt, og beklageligvis, et valg, der ikke er et reelt valg, men en beslutning taget fordi der ikke er andre muligheder end den frie grundskole i det lokalsamfund, man lever i.
Smart træk
Der er godt 350 færre folkeskoler i Danmark i dag, end der var i det sammenligningsår, som AE hver gang benytter: År 2007, året hvor kommunalreformen gennemførtes. Det er et strategisk og kommunikativt smart træk for at fremhæve den ønskede pointe. Der bruges ikke mange kræfter på at fremhæve det faktum, at kommunalpolitikerne har lukket folkeskolerne, og at der i nogle kommuner i stedet er opstået frie grundskoler. Ligeledes fremhæves det (naturligvis) ikke, at elevandelen i de frie grundskoler faktisk er stagneret de seneste år.
Lokalt ligner skolerne hinanden
Ifølge rapporten ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder” (Epinion 2018) har de private skolers elever en socioøkonomisk stærkere profil end folkeskolernes, men samtidig har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole. Elevsammensætningen afspejler altså i høj grad det lokområde, hvor skolerne ligger, uanset om det er offentlige eller private.
Forældrebetaling som barriere?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hovedpointe er, at samfundet skævvrides i et A og et B-hold. B-holdet er dem, der må ”nøjes” med folkeskolen forstås. I analysen angiver AE desuden en urimelighed i, at ikke alle forældre kan vælge den frie grundskole, da der kræves forældrebetaling, hvilket i parentes bemærket er et lovbestemt tilskudskrav. Det er korrekt, at økonomi kan være en barriere. Det kan imidlertid imødegås. Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en bedre fripladsordning. Foreningen har endda peget på en finansieringsmulighed, der ikke vil koste staten yderligere midler. Den socialdemokratiske regering og Børne- og Undervisningsministeren har ikke været lydhør. Måske fordi forslaget netop kan medføre, at flere forældre vil gøre brug af et alternativt, frit skolevalg?
Friheden er ikke en prioritet
Forældre, børn og unges frihed til selv at vælge skole og uddannelsessted generer regeringen. Det ser man bl.a. i de politisk besluttede begrænsninger for ansøgere til de videregående uddannelser og ikke mindst i den fordelingsmodel, der er aftalt for de gymnasiale uddannelser.
Friheden skal begrænses, mener regeringen. Sidst udtrykt i Berlingskes interview med Kåre Dybvad. Frihed ses tilsyneladende som et nulsumsspil. Hvis naboen har mere frihed, er det ensbetydende med at du har mindre. Børn og unge skal ”vælge” de skoler, regeringen/staten (den socialdemokratiske udgave vel at mærke) mener er bedst for samfundet. Her skal ikke være tale om frit valg. Mon regeringen opnår det, den ønsker? Der er i hvert tilfælde intet videnskabeligt belæg for, at tvang fremmer motivation.
Danmark er et af verdens lykkeligste samfund. Måske er friheden for den enkelte borger en af de vigtigste årsager hertil? Friheden til at kunne vælge, hvor man vil bo, hvor børn og unge skal gå i skole, hvilken uddannelse, man vil tage og hvor. Kort sagt friheden til at besidde egne værdier og holdninger -og leve ud fra disse. Det er ikke en prioritet for den siddende regering og for et politisk flertal og naturligvis heller ikke for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det årlige rituelle forsøg på at skabe en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform.
Bragt d. 28. maj 2021 på Politiken Skolemonitor
Hvordan får man mest ud af de midler, der skydes ind i skoleverdenen for at afhjælpe de negative effekter af corona, restriktioner og nedlukninger? Det er der mange, der har en mening om.
Skal midlerne gå til fællesskabsfremmende aktiviteter på lejrskoler og i fritidsordningen eller til at styrke fagligheden?
Det er naturligvis en relevant diskussion, hvis økonomiske midler skal gå til meget konkrete tiltag – og ikke fordeles med mulighed for at tage beslutninger om anvendelse så lokalt som muligt.
Selvfølgelig går der signalpolitik i den. og selvfølgelig kipper forskellige interesseorganisationer med flaget for, at netop deres område skal have den største del af kagen. Sådan er det jo. Og det er ikke så overraskende.
Det, der måske nok er en kommentar værd, er, at der i drøftelserne ofte skabes et kunstigt modsætningsforhold mellem det, der skaber trivsel og fællesskab og selve fagligheden og undervisningen af eleverne.
Trivsel er afgørende for den enkeltes velbefindende og er nært koblet til læring og udvikling. Det er de fleste enige om.
Trivsel og fællesskab er nogle af de gensidige faktorer, der er med til at løfte elevernes faglige og personlige udvikling. Mistrivsel hos den enkelte har store negative konsekvenser og kan føre til et liv uden for fællesskabet.
Trivsel er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er noget, der skabes. Synet på undervisningen og læring er en dokumenteret trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever et læringsmiljø, der er kendetegnet ved, at det er velset at sætte fokus på det faglige og blive så dygtig som mulig, uanset ens udgangspunkt.
Skolens primære opgave er undervisning, og vi ved, at trivslen øges der, hvor der sættes fokus på, hvordan skolen tilrettelægger undervisningen og sine øvrige aktiviteter.
Den skal fremme elevernes faglige og generelle udvikling med fokus på undervisningsmiljø, omgangstone, respekt, ligeværd, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og medindflydelse.
Det er uhensigtsmæssigt at tale om selve undervisningen og faglighed som en tilstand, der skal undgås. De aktiviteter, der foregår i skoleregi, men som planlægges uden for det traditionelle klasserum, indeholder også undervisning og faglighed.
Hvilken lejrskole hareksempelvis udelukkende fokus på det sociale og trivselsmæssige – og ikke på faglige temaer i relation til skolens fag som biologi, historie og geografi?
Vi tror på trivsel og faglighed – og ikke på trivsel eller faglighed. Det gjorde vi før corona, og det gør vi fortsat. Skolens kernevirksomhed er undervisning.
At skabe rum for elever, hvori de kan dygtiggøre sig, uanset deres baggrund. Faglighed er ikke en modsætning til fællesskaber, dannelse og trivsel. Tværtimod.
Vi tror faktisk på, at en forudsætning for trivsel og fællesskab er, at elever og lærere er sammen om en meningsfuld og vigtig aktivitet: Undervisningen.
Vi skal passe på vores sårbare børn og unge
Af formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr
På landets sociale kostskoler foregår beviseligt et stort arbejde med at understøtte og fremme børn og unges sociale trivsel og faglige udvikling. Børne- og Undervisningsministeren vil begrænse antallet af anbragte børn og unge til maksimalt 8 pr. kostskole. Pernille Rosenkrantz-Theils forslag er uforståeligt og skadeligt for de udsatte børn og unge, hun netop hævder at ville tage vare på.
På kostskolerne foregår en specialiseret indsats målrettet børn og unge fra udsatte hjem. Børn og unge, der har oplevet omsorgssvigt og forliste skoleforløb. Eleverne på kostskolerne er i vid udstrækning frivilligt anbragte i samarbejde med kommunerne. De sociale kostskoler har mangeårig erfaring med at hjælpe de børn og unge, som kommer fra en udfordret baggrund, og for hvem opholdssteder eller lignende ikke er egnede. En kostskole tilbyder netop skole, undervisning, fritidsliv og bosted. Dette foregår i faste og tydelige rammer understøttet af uddannede, kvalificerede medarbejdere.
Baggrunden for Ministerens forslag – og Ministerens behov for reaktion – er til dels forståelig. Den nu lukkede kostskole, Havregården, har dannet rammen om en voldsom og trist historie. Her har der været massive svigt af skolens elever. Problemet med Ministerens reaktion er dog den, at den netop vil gå ud over de sårbare børn og unge, Ministeren hævder at ville tage vare på.
Hvor store konsekvenser skal ét broddent kar have? Der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare børn og unge videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Dette er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.
VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteres effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive. Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted. Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper. Det er en succes for skoleformen, der selvsagt ikke ville være mulig, hvis dagliglivet på kostskolerne var præget af svigt og manglende ordentlighed.
Hvis Pernille Rosenkrantz Theils forslag bliver til virkelighed, vil det efterlade en stor gruppe af udsatte børn og unge uden et nødvendigt og velfungerende skole- og botilbud. Ministerens forslag giver i øvrigt ingen indikation på, hvordan der i så fald skal tages hånd om disse børn og unges skolegang og dagligdag.
Vi kan i stedet foreslå, at der kigges på de mange forskellige tilsyn og myndigheder, som kostskolerne er underlagt, og på hvordan koordinering og viden blandt disse kan øges. Det vil reelt hjælpe og understøtte de børn og unge, som i høj grad har behov for at blive taget vare på.
Foreningens medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.
Selv om mange medlemsskoler helt naturligt er fokuserede på håndteringen af udfordringerne relateret til corona, bemærker vi med glæde, at flere medlemsskoler allerede er godt i gang med dialogen om, hvordan kodekset og de 7 samfundsløfter skal have et liv på netop deres skole. Generelt erkender og forstår vi, at det kan knibe med overskuddet til netop sådan en dialog, selv om det måske er en sådan, mange savner, fordi det er med til at minde om, hvilken skole man er eller vil være. Vi håber, på alle måder, på en snarlig tilbagevenden til en skolehverdag, der kan rumme samtaler om værdier, identitet og udvikling.
Vi planlægger at gennemføre fysiske inspirations- og dialogmøder om Kodeks – de 7 samfundsløfter i sensommeren. Møderne afholdes som fyraftensmøder fra kl. kl. 17.00 – 20.00. Målgruppen er skolernes ledelser og bestyrelse.
Møderne afholdes:
31. august 2021, Aalborg
1. september 2021, Middelfart
7. september, København
Foreningen har udarbejder inspirationsværktøjer til medlemsskolerne arbejde med Kodeks – de 7 samfundsløfter. Læs:
Foreningens medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”. Foreningen udarbejder inspirationsværktøjer til medlemsskolernes arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter.
Dette inspirationsværktøj er tænkt som en hjælp til skolen, når skolen skal kommunikere til omverdenen om de samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, skolen allerede har iværksat eller vil iværksætte.
Eksempler på temaer i inspirationsværktøjet:
Foreningens medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”. Foreningen udarbejder inspirationsværktøjer til medlemsskolernes arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter.
Dette inspirationsværktøj er tænkt som en hjælp til at skabe overblik over de samfundsansvarlige aktiviteter eller indsatser, som skolen allerede har i relation til de 7 samfundsløfter. Det er også tænkt som en hjælp, når der skal iværksættes nye aktiviteter eller indsatser for at kunne indfri de 7 samfundsløfter.
Teksten er bygget op over en række dialogværktøjer og eksempler.
Eksempler på temaer i inspirationsværktøjet:
I denne tid udfordres mange af, at samfundet i et stort omfang er lukket ned. Flere børn og unge oplever, at de trives dårligt. Skoler kan være med til at forebygge mistrivsel og andre problemer, der kan have store konsekvenser for individet og samfundet, også selv om disse problemer skyldes omstændigheder, der ikke altid er direkte relateret til skolen. Mistrivsel blandt skolens elever, som konsekvens af nedlukninger pga. coronapandemien, kan skoler gøre noget ved. De kan spille en stor rolle ved at iværksætte initiativer rettidigt.
På Lyngby private Skole har de bl.a. valgt at oprette en virtuel SFO og klub, da de kunne se, at eleverne savnede samvær med deres klassekammerater, der rakte ud over den daglige fjernundervisning.
På Lyngby private Skoler har de – også under Corona-pandemien – stort fokus på at evaluere både undervisningen og elevernes trivsel:
Indskolingsleder på Lyngby private Skole, Stine Bugat Prühs, fortæller:
»Undervisningen evalueres på forskellige måder: Elevrådet har udarbejdet et spørgeskema til alle skolens elever, som er tilpasset årgangene. Her bliver eleverne spurgt til både fagligheden i den virtuelle undervisning og til deres trivsel. Derudover holder lærerne og pædagogerne møder både i klasseteams og fagteams, og vi modtager tilbagemeldinger fra elever og forældre«.
Gennem evalueringerne kan de på Lyngby private Skole se et stigende pres på deres elevers trivsel. Som skolen selv formulerer det, er nogle af eleverne ensomme og keder sig:
»De savner deres kammerater, de savner at lege, og de savner deres pædagoger i vores fritidstilbud. Derfor er vi begyndt at lave virtuel SFO for 0.-2. klasse og virtuel klub for 3.-5. klasse. Det er et tilbud, hvor de forskellige årgange kan logge på om eftermiddagen på forskellige tidspunkter«, forklarer Stine Bugat Prühs og daglig leder Gitte Lindeskov Hansen.
Pædagogerne har skemalagt ugen med forskellige aktiviteter. SFO’en og klubben tilbyder f.eks. hyggedag med leg, te og snacks den ene dag, bevægelsesdag med virtuel stopdans eller fysisk træning den anden dag og bage- samt quizdag den tredje. Alle årgange får et skema for ugen, hvor de kan se, hvad der sker, og hvad de skal have klar, når de logger på.
Tiltaget er blevet taget meget positivt imod af skolens forældrekreds. Samtidig kan skolen se, at flere og flere elever deltager i eftermiddagens aktiviteter, hvilket har skabt et socialt fællesskab:
»Eleverne får snakket om andre ting, end det der laves i undervisningen. Eleverne fortæller ofte om, hvad de har lavet i den virtuelle SFO eller klub, når de har undervisning. Det har skabt et andet socialt fællesskab eleverne imellem«, siger Stine Bugat Prühs.
Lyngby private Skole har udover den virtuelle SFO og klub valgt at tilbyde eleverne samtaler – individuelt og i grupper – med en af skolens medarbejdere. Skolen har også netop afholdt en virtuel trivselsdag for alle klasser for at styrke følelsen af fællesskab på afstand.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter. Skolerne vil skabe synlighed omkring det, de allerede gør og iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. På Lyngby private Skole har de valgt at sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn trives og har en god psykisk sundhed – også i forbindelse med Corona-situationen. Lyngby private Skole gør en stor indsats for at sikre trivsel og fællesskab. Skolen lægger vægt på sin rolle som forebyggende instans.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her.
Det er den frie og private skoles ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Det betyder bl.a., at skolen – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier – skal følge med de skiftende behov i samfundet. Skolen må rettidigt vurdere, hvilken dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden. Kreativitet, innovation og STEM-færdigheder anses for at være centrale kompetencer, som eleverne skal besidde.
Men den frie og private skoles opgave og ansvar rækker også udover det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. En skoles tiltag – som ansvarlig samfundsinstitution – kan også være rettet mod det omkringliggende samfund, som skolen er del af. Sorø Privatskole har som deltager i et stort projekt, SESAM, fokus på begge dele.
SESAM er et projekt, som skal vise, hvordan børn og unge – gennem videnskabelig og digital indsigt – kan være med til at løse nogle de presserende og komplekse bæredygtighedsudfordringer. Projektets formål er at skabe interesse blandt børn og unge i skolen for videnskabens rolle, når det gælder om at løse en samfundsudfordring som fødevaresystemets grønne omstilling.
Ved at deltage i projektet er Sorø Privatskole med til at belyse, om de rigtige lærings- og inddragelsesstrategier for børn og unge kan gøre byers grønne fødevareomstilling mere langsigtede og dermed bæredygtige. Samtidig bliver der også set på, om de ved at skrue op for brugen af læring om STEM (Science, Technology, Engineering, Math) blandt skoleungdommen kan få endnu større effekt. Sorø Privatskole er i forvejen en skole, som har stort fokus på at styrke science-kapitalen hos eleverne.
Sorø Privatskole har som del af projektet valgt at oprette et valgfag for 6. og 7. årgang. Fra starten har skolen valgt, at eleverne skal arbejde praktisk med emnet. Primus motor for deltagelsen i projektsamarbejdet, Andreas Jensen, der er sciencelærer på Sorø Privatskole, fortæller, at de i valgfaget arbejder med en undersøgende tilgang:
»Vi forklarer og viser det forsøg eller eksperiment, som eleverne skal udføre, og bagefter beder vi eleverne om selv at ændre på en faktor ud fra deres egen hypotese. Vi vil give eleverne hands-on-erfaring med en af de grønne omstillinger, som vi alle aktivt kan deltage i, nemlig vores forbrugsvaner i forhold til madvarer«.
Skolen har indtil videre primært haft fokus på bæredygtigheden i fødevareproduktionen. Skolen har valgt at brede undervisningen ud til også at foregå via forskellige samarbejder.
»Som et led i vores undervisning har vi besøgt Farendløse æbleplantage, hvor eleverne bl.a. blev inddraget i deres tilgang til bæredygtighed og fremstilling af æblecider. Til sidst lavede eleverne deres egen æblemost af æblerne fra elevernes haver«, forklarer Andreas Jensen.
Derudover har skolen valgt at hjælpe studerende fra både Aarhus universitet og Roskilde Universitet, som arbejder på to forskellige projekter, der er tilknyttet SESAM.
»Ved at takke ja til det samarbejde får vi mulighed i at blive klogere på os selv, vores undervisning og udbyttet af undervisningen«, afslutter Andres Jensen.
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Sorø Privateskole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her.
OM SESAM |
|---|
| SESAM (Sense, Science & the Magic of Food) projektet gennemføres som en del af den Urban Food & Farming strategi som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har udviklet. SESAM er et samarbejde mellem Langhøj Skole, Herstedlund Skole, Ganløse Skole, Sorø Privatskole, Data Science House og læringshuset KlimaZirkus.
SESAM skulle være mundet ud i et åbent science-event i efteråret, der blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet skulle bestå af bl.a. en masse læringsstationer, konkurrencer, science shows m.fl. Den ene dag skulle skolerne, der deltager i samarbejdet, holde et science-arrangement for alle skolernes elever samt naboskoler. Om lørdagen skulle skolerne være åbne for familie og lokalsamfund. |
På den frie og private grundskole, C. la Cours Skole i Randers, har de både fokus på bestemte kompetencer og færdigheder og på elevernes fremtidige valg af uddannelse i deres 10. klassestilbud.
C. la Cours Skole har oprettet en 10. klasse, der har fokus på de mest efterspurgte færdigheder inden for design, smart-teknologi og robotter. Derudover lægges der vægt på, at eleverne tilegner sig kompetencer, så de kan begå sig i det 21. århundrede.
Skolens leder Jens Anker Hansen forklarer:
»Inden for tilbuddet har vi fokus på it, teknologi og design, men målet er også, at eleverne får kompetencer inden for entreprenørskab, kreativitet og innovation. De skal løse relevante problemer, tænke innovativt, samarbejde på tværs og kommunikere nye idéer. Det er essentielt, at det er virkelighedsnært«.
Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen. C. la Cours Skole inddrager løbende virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Derfor består en stor del af 10. klassesforløbet på skolen også af praksisnære opgaver og eksterne samarbejder.
»10. klasses-elevernes kompetencer bliver afprøvet, når de arbejder på projekter fra den virkelige verden i samarbejde med moderne højteknologiske virksomheder«, fortæller Jens Anker Hansen.
10. klassesforløbet skal ende ud i et projekt, hvor eleverne er entreprenørerne og skal skabe et produkt, som gør en forskel for andre mennesker. For skolen er det vigtigt, at eleverne oplever, hvordan deres færdigheder og kompetencer kan oversættes på en arbejdsplads.
C. la Cours Skole prioriterer også de mange samarbejder for at åbne elevernes øjne op for, hvad teknologi og design kan, og hvordan det også kan være en uddannelsesvej med forskellige jobmuligheder. Derfor har skolen har valgt, at den obligatoriske fagrække i 10. klasse – bestående af dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk – skal suppleres med design og teknologi.
»Vi har med vores 10. klasse flere gange set, at eleverne efter virksomhedssamarbejderne bliver bestyrket i, hvad de vil efter grundskolen. Vi vil gerne væk fra automatvalget af STX. Vi ser særligt, at eleverne bliver sporet ind på og motiveres nogle af de andre gymnasiale uddannelser som HTX og EUX«.
Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter, der understøtter mindre traditionelle færdigheder og kompetencer og samtidig kvalificerer uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse og job. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør, og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der – ligesom C. la Cours Skole – harmonerer med deres værdigrundlag.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her.
Hvad er egentlig skolens ansvar? Det er vigtigt som skole at være sig bevidst, hvordan man – udover uddannelse og dannelse af børn og unge – kan bidrage til fællesskabet.
Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler
Naturligvis er skolens ansvar først og fremmest at uddanne og danne eleverne. Man kan hævde, at skolen, gennem dens kerneopgave, dermed tager et samfundsansvar, men skolens samfundsansvar anno 2021 bør ses i et bredere perspektiv. Derfor har medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar.
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan være målrettet de personer, der til daglig er en del af skolen, nemlig elever, deres forældre og skolens medarbejdere – både som individer og som en del af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret også via indsatser og aktiviteter, der er målrettet det omkringliggende samfund – lokalt og globalt, – altså individer og fællesskaber uden for skolen.
Skolens samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skolen gør en forskel for omverdenen, f.eks. ved at have fokus på bæredygtig udvikling, eller ved at have et lokalt og globalt engagement, bl.a. i forhold til personer og grupper, der lever under vanskelige vilkår og har det svært.
Skolens samfundsansvar kan komme til udtryk i skolens evne til at iværksætte indsatser og aktiviteter med det formål, at eleverne helt overordnet får de bedste muligheder i deres liv og arbejdsliv. Skolen må have mod til at iværksætte aktiviteter og indsatser, der eventuelt bevæger sig i kanten af det, man normalt forventer, at skolen skal beskæftige sig med. Skolen skal naturligvis fortsat fokusere på viden og færdigheder, men skal også åbne op og fokusere på andre kernefærdigheder end de traditionelle, på kompetencer til at løse komplekse udfordringer og på bestemte personlige egenskaber. Skolen kan have fokus på temaer som kreativitet, idéudvikling og innovation, STEM-kompetencer, teknologiforståelse og teknologietik eller samarbejde over kulturelle og sproglige skel. Skolen kan virkeligt udvikle og flytte noget, hvis disse temaer gives reel betydning i skolens undervisningstilbud.
Skolens aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse, er indlysende vigtige i et samfundsperspektiv. Skolen kan bl.a. benytte data om deres elevers videre vej i uddannelse for at kunne kvalitetsudvikle i forhold til systematik i mål og ansvarsfordeling og i forhold til undervisning, oplysning og vejledning. Samfundsansvar tager skolen, når den har særlige indsatser i forhold til bl.a. diversitet i uddannelses- og jobvalg og på, at særligt udfordrede elevgrupper kommer videre i uddannelsessystemet.
Skolen har en kæmpe betydning i forhold til at forebygge problemer, der kan have store konsekvenser for det enkelte menneske og i sidste ende samfundet. Forebyggelse af mistrivsel, fokus på elevfravær, samarbejde med andre forebyggende instanser og etablering af omsorgsgrupper er alle oplagte indsatsområder i et samfundsansvarligt perspektiv. Skolen kan også sætte aftryk ved bevidst at bestræbe sig på, at flere børn, unge og voksne skal have god psykisk og fysisk sundhed.
Skolens fokus på rettigheder og konventioner kan i bund og grund sige noget om dens samfundsansvarlige identitet. Man bør i princippet kunne aflæse dette fokus i både adfærd, aktiviteter, strategier og politikker på skolen og naturligvis i relation til kerneydelsen og eleverne. Også her bør der lægges et bredere perspektiv. Rettigheder og konventioner handler om hele skolens virke og alle dens aktører. Desuden rækker ”skolens virke” længere end til skoleporten.
”Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt”. Det er et naturligt pejlemærke for en skole. Det er derfor både ansvarligt og naturligt at have indsatser og aktiviteter for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, indsatser for særligt fagligt svage elever og også indsatser for de særligt fagligt stærke elever. Det er i det hele taget vigtigt at fokusere på faktorer, der skaber resultater for elever med særlige behov.
Samfundsansvar i en fri og privatskolekontekst må nødvendigvis ses i relation til muligheden for, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolen, har en reel mulighed for at blive optaget.
Dermed bliver konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset deres sociale baggrund vigtige i denne skoleform.
De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der harmonerer med deres værdigrundlag. Skolerne vil gerne give svar på og inspiration til, hvad en skole også kan være i et samfundsperspektiv. De frie og private skoler ser sig selv som en del af civilsamfundet, der i kraft af deres frihed både bør og kan skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for.
Redigeret udgave af ovenstående debatindlæg er bragt på Politiken Skolemonitor d. 7. januar 2021
Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:
»Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.
Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.
Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.
Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:
»At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.
Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.
Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.
At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.
Fokus på social dannelse
Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.
»Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.
Udvidet fripladsordning
Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.
Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.
Engagement er kriteriet
For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.
7 samfundsløfter
En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.
Læs mere om de 7 samfundsløfter her.
| Faktaboks: For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven. |
Skal stigende kompleksitet og politiske interesser betyde, at skolen skal ledes af generalister og akademikere?
Nej. Det er ikke det, vores skoler har brug for. Der er brug for god og nærværende ledelse, der har dyb viden og indsigt i skolens processer og i de personer, der befolker den.
I november fortalte Mia Hvilshøj Dal, seniorkonsulent i Mercuri Urval, om rekrutteringsprocesser ved ansættelse af skoleledere i folkeskolen i Skolemonitors spalter. Udover mange gode pointer om selve ansættelsesprocessen i indlægget, studser jeg over et par indledende afsnit, som jeg mener kalder på en kritisk refleksion.
I indlægget lyder det, at den stigende kompleksitet i folkeskolen, de mange interessenter, politiske agendaer og forventningspres i langt højere grad nødvendiggør at rekruttere en såkaldt topleder fremfor en traditionel skoleleder.
Påstanden er, at der i højere grad er brug for ’generiske’ ledelsesfærdigheder. Det skal vist oversættes til færdigheder, som vi typisk forbinder med en ’Djøf’er’?
Og tilgiv mig, jeg er selv ’Djøf’er’ og naturligvis stærkt overbevist om egne fremragende færdigheder, der kan anvendes i mange sammenhænge og ledelseslag. Men jeg mener også at kende egne begrænsninger. Skoleledelse er en af dem.
Jeg medgiver, at kompleksiteten i og omkring skoleledelse ikke er blevet mindre over tid. Politiske labyrinter, skiftende krav m.m. stiller forventninger til en skoles øverste leder.
Jeg kan dog blive nervøs for, at normen bliver, at øverste skoleleder skal være en såkaldt »topleder«, hvis det indebærer en akademisk uddannet generalist, hvor fokus er mere på politisk symbolfortolkning og ’italesættelse’ end grundlæggende ledelsesdyder, der er forankret i den skoleverden, vedkommende er sat til at lede.
Deraf kommer mit ønske om en kritisk refleksion.
Skoler er ikke ens. Ej heller skoleledere. Og selvfølgelig skal en skoleleder have evner og indblik i de politiske spil og forvaltningsmæssige procedurer.
Men hvis vi først overgiver os og accepterer, at skolelederens primære opgave er at servicere politikere, profilere skolen i medier og blandt eksterne interessenter – og i øvrigt forholde sig til input, krav, meninger og synsninger fra alle mulige aktører udenfor egen skole – ja så opgiver vi fuldstændig, hvad en skoleleders kerneopgave bør være, nemlig fokus på egen skole.
Fra min egen verden, som sekretariatschef i Danmarks Private Skoler, har vi masser af erfaring med, hvad god skoleledelse indebærer. Nøgleordene er nærvær (som i tilstedeværelse), opmærksomhed rettet mod egen skole og fokus på og dyb viden om skolens undervisning og praksis.
Dertil kommer omsorgsfuld understøttelse og pleje af ansatte, elever og forældre. Det er muligvis ikke generiske ledelseskompetencer, men det giver autentisk og troværdig ledelse, som ansatte og elever kan spejle sig i. En skoleleder med viden om skolens faktiske virksomhed og vilkår har stor legitimitet i egen organisation.
Disse kompetencer mener jeg faktisk også, en øverste leder skal kunne honorere.
Debatindlægget er bragt d. 9. december 2020 af Skolemonitor.
Kostskoler for socialt udsatte børn udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og de leverer gode resultater. Det er derfor dybt bekymrende, hvis én konkret sag får negativ betydning for alle kostskoler og deres elever, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.
De politiske bølger går højt på baggrund af sagen om kostskolen Havregården.
Senest ved et samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det er forståeligt nok, at der reageres, når sårbare børn og unge svigtes.
Sagen om Havregården handler primært om omfattende ledelsessvigt på skolen. Det skal der selvfølgelig drages en lære af, men det er værd at minde om, at der på de øvrige kostskoler med udsatte og anbragte børn og unge rundt omkring i landet, ydes en kæmpestor og frugtbar indsats i både det faglige og sociale arbejde.
Elevgruppen på kostskolerne har udviklet sig over de seneste år til også at rumme mere sårbare og udadreagerende børn og unge. De kommer til kostskolerne med voldsomme historier i bagagen. Eleverne kommer ofte fra udsatte hjem og har forliste skoleforløb bag sig.
Det kræver en stor pædagogisk indsats fra skolerne og stiller krav til personale og ledelse. Kostskolerne har kompetencer og underliggende værdier, der bevirker, at de gør en forskel for denne elevgruppe. Kostskolerne lægger bl.a. vægt på, at de netop er ’skoler’.
Det betyder, at det centrale for elevernes ophold er den daglige skolegang og målet om en afsluttende afgangseksamen. Kostskolerne er ikke private opholdssteder. Der er tale om selvejende skoler, hvor eleverne også bor og har et fritidsliv.
VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteredes effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive:
Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et efterfølgende uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte børn og unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted.
Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper.
På trods af den triste sag på Havregården er der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare elever videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Det er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.
Man kan diskutere tilsynet i forbindelse med den konkrete Havregården-sag. Generelt må det konstateres, at der er et væsentligt beskrevet og reguleret offentligt tilsyn med kostskolerne. Det foregår fra flere myndigheder. En større koordinering mellem de forskellige tilsyn kan eventuelt være formålstjenligt.
Kostskolerne selv stiller meget gerne op til en dialog om, hvad de er for nogle skoler, hvilken praksis de har, og hvilke tiltag der gør, at de lykkes med at bryde et negativt mønster hos mange socialt udsatte børn og unge. Kostskolerne har også deres bud på, hvordan tilsynet kan forbedres, og hvordan uhensigtsmæssige snitflader og usikker ansvarsfordeling kan undgås.
At lytte til kostskolerne, inden der tages politiske beslutninger, der kan have utilsigtede konsekvenser, er både i skolernes, elevernes og samfundets interesse.
Debatindlæg bragt d. 30. november 2020 i Politiken Skolemonitor
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier havde årsmøde d. 24. oktober 2020 på Nyborg Strand.
Referatet fra årsmødet 2020 kan læses her.
