Der er opnået enighed om organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler, herunder ledere ved private gymnasiers grundskoleafdelinger. Sammen med CFU-forliget danner aftalen grundlag for den kommende afstemning.
Der er d. 10. april opnået enighed om organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler. Da både CFU-forliget og organisationsaftalen nu er aftalt, kan der stemmes om resultatet. Først herefter kan det med sikkerhed fastslås, hvilke ændringer der sker i perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Foreningen har tidligere skrevet om indholdet i CFU-forliget. Nyheden kan findes her. Hertil kommer følgende ændringer i organisationsaftalen:
Jubilæumsgratiale til ledere i grundskolen
Ledere i frie grundskoler omfattes fra d. 1. april 2026 af cirkulære om jubilæumsgratiale til ansatte i staten.
Forhøjelse af intervalløn for øverste leder
Lønintervallerne for øverste leder forhøjes d. 1. april 2027 med kr. 10.001 i grundbeløb (niveau 31. marts 2012) pr. år. Forhøjelse har fuld gennemslagskraft, hvilket betyder, at den enkelte leder automatisk får en forhøjelse af sin intervalløn.
Intervallerne forhøjes til:
Skolens elevtal / Årlig intervalløn i grundbeløb
Under 100 elever: kr. 392.715 – 462.574
100-349 elever: kr. 422.240 – 502.584
350-699 elever: kr. 457.846 – 547.364
700 elever og derover: kr. 457.846 – 602.412
Foreningen orienterer yderligere, når alle afstemningerne er afsluttede, ligesom der vil blive afholdt informationsmøder, når alle overenskomster er færdigforhandlede og stemt igennem.
Hvordan arbejder skoler i en af verdens hurtigst voksende teknologibyer med AI, trivsel og rekruttering? Tag med på studierejse til Bangalore i 2026 og få ny viden, perspektiver og stærke internationale indsigter med hjem.
Om studierejsen
I efteråret 2026 tilbyder Danmarks Private Skoler en studietur for skoleledelser til Bangalore, Indien.
Bengalore er hovedstaden i den sydindiske delstat Karnataka. Det menes at være Indiens tredjestørste by og er en af Indiens hurtigst voksende byer.
Byen er kendt som Indiens “Silicon Valley”, da det er et af Indiens førende centre for udvikling af it-software, elektronik og bioteknologi. En by, der tiltrækker udenlandske virksomheder og folk fra hele Indien på jagt efter arbejde, forretningsmuligheder og uddannelse.
Fokusområder
Studierejsen til Bangalore vil have særlig fokus på:
Teknologi og digitale dagsordener i grundskolen
Perspektiver for anvendelse af kunstig intelligens (AI) i uddannelsesinstitutioner, navnlig grundskolen og de helt aktuelle udfordringer hermed
Elevtrivsel og dropout-programmer for grundskole og ungdomsuddannelser
Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede lærere/uddannelsespersonale
Program og indhold
Programmet for studierejsen arrangeres i tæt samarbejde med Innovation Center Denmark (ICDK) i Bangalore. Program og indhold vil være:
Indsigt i det lokale skolesystem. Historie, styring og organisering samt karakteristika
Besøg på skoler. Internationale, private, offentlige, primary og secondary/highschool
Dialog med fagfæller, brugere og eksperter. Skole-hjem-samarbejde, AI/teknologi, trivsel, læreruddannelse, faglig udvikling, læreplaner.
Oplevelser og netværk. God tid til refleksion og netværk i rejsegruppen af danske kolleger
Det endelige program præsenteres på et deltager-informationsmøde forud for turen.
Praktisk information
Dato: Uge 47, d. 14.-21. november 2026.
Afgang: Cph, Kastrup lørdag d. 14/11/2026 kl. 06.45, ank. Bengaluru Airport (BLR) d. 15/11 kl. 00.15 Mellemlanding i Paris.s
Retur: Bengaluru (BLR) lørdag d. 21/11/2026) kl. 02.00, ank. Cph. Airport d. 21/11/2026 kl. 14.40. Mellemlanding i Paris. (Tilslutningsfly fra Jylland kan ikke tilkøbes)
Pris: Kr. 24.500 pr. deltager. Forbehold for mindre ændringer, lufthavnsskatter mv.
Deltagere: 25 pladser (først-til-mølle).
Målgruppe: Skoleledelser fra medlemsskoler i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier .
Tilmelding: Via foreningens hjemmeside. Tilmelding åbner mandag d. 18. maj 2026, kl. 10.00 (præcist/ først-til-mølle).
Der er opnået enighed om en ny organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler. Aftalen, der bl.a. indeholder et forenklet lønsystem, justeringer i lokal løndannelse og ændrede arbejdstidsregler, sendes nu til urafstemning blandt medlemmerne.
Der er d. 10. april opnået enighed om organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Da både CFU-forliget og organisationsaftalen nu er aftalt, kan resultaterne sendes til urafstemning blandt medlemmerne af de forhandlingsberettigede organisationer. Afstemningen forventes at løbe fra d. 20. til d. 30. april. Først derefter kan det med sikkerhed siges, hvilke ændringer der sker i perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Foreningen har tidligere orienteret om indholdet i CFU-forliget, og nyheden kan læses her. Hertil kommer ændringerne i organisationsaftalen, hvor de væsentligste punkter for skolerne kort gennemgås nedenfor.
Forenkling af lønsystem og forøgelse af basisløntrin
Pr. 1. april 2027 forenkles lønsystemet ved, at tillæggene fra OK08, OK13 og OK24 indarbejdes i basislønnen, samtidig med at specialundervisningstillægget bortfalder. Derudover forhøjes basisløntrinnene. Forenklingen har længe været et ønske fra foreningen, da den skaber et mere overskueligt lønsystem og forventeligt vil reducere antallet af fejl.
Basisløntrin i grundbeløb (niveau 31. marts 2012) fra 1. april 2027:
Lærere
Basisløntrin 1: kr. 294.891
Basisløntrin 2: kr. 315.946
Basisløntrin 3: kr. 343.601
Basisløntrin 4: kr. 362.386
Børnehaveklasseledere
Basistrin 1: kr. 287.197
Basistrin 2: kr. 303.197
Basistrin 3: kr. 313.813
Basistrin 4: kr. 325.652
Lokal løn
Der er i CFU-forliget afsat 0,2 % af den økonomiske ramme til lokal løndannelse med virkning fra d. 1. april 2027. Der er tale om midler, som forhandles lokalt mellem skolen og skolens TR eller den forhandlingsberettigede organisation.
Der er desuden aftalt en række opstramninger i formuleringer i rammeaftalen om lokal løndannelse. Det bliver blandt andet tydeliggjort, at ledelsen skal tage initiativ til lokal forhandling mindst en gang om året, ligesom ledelsen, forud for forhandlingerne, skal levere relevant statistisk materiale. Det tydeliggøres desuden, at det af både arbejdsgiver– og arbejdstagersiden forventes, at der lokalt prioriteres midler til den lokale løndannelse.
Undervisningstillæg til deltidsansatte
D. 1. august 2026 ændres reglerne om beregning af undervisningstillæg til deltidsansatte. Hidtil har beregningen været uafhængig af beskæftigelsesgrad. Fra d. 1. august 2026 vil et skift til højere intervaller være afhængigt af beskæftigelsesgraden, så deltidsansatte lettere har mulighed for at stige til de højere satser.
Ændringer i arbejdstidsaftalen
Der laves en række ændringer i arbejdstidsreglerne, som udvider antallet af oplysninger, som ledelsen skal give i forbindelse med skoleplanen. Det betyder, at der fremover også skal laves en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med:
Fælles forberedelse
Skole/hjem-samarbejde
Arbejdet med elevers mulighed for deltagelse i undervisningen
Hvordan forudset og uforudset lærerfravær ved intern vikardækning håndteres
Dertil vil der blive iværksat et arbejde med et fælles værktøj, som skal understøtte skolernes arbejde med at sikre en introduktion til nyansatte lærere.
Foreningen orienterer yderligere, når afstemningerne er afsluttede, ligesom der vil blive afholdt informationsmøder, når alle overenskomster er færdigforhandlede og stemt igennem.
Vi er blevet opmærksomme på, at flere medlemsskoler i øjeblikket modtager en henvendelse fra hjemmesiden privatskoler.dk, hvor der er oprettet profiler af skolerne, og hvor der tilbydes mulighed for en betalt opgradering.
Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at privatskoler.dk ikke har nogen tilknytning til Danmarks Private Skoler.
Da navn og webadresse kan minde om vores, ønsker vi at tydeliggøre, at der er tale om en ekstern aktør.
Vi er samtidig bekendt med, at henvendelsen hos nogle kan opleves som forholdsvis direkte i sin form og markedsføring.
Til orientering kan vi samtidig gøre opmærksom på, at alle medlemsskoler allerede fremgår af vores egen hjemmeside, hvor man kan finde en samlet og opdateret oversigt. Her vises bl.a. skolernes navne, geografiske placering samt direkte links til skolernes egne hjemmesider, så forældre nemt kan finde relevant information.
Ved Marieskolens valgdebat var der fint besøg: Af de 10 deltagere var der fire folketingsmedlemmer, herunder to ministre. Foto: Privat
Valgdebatter på skolen og statsministerduel på første række: To medlemsskoler giver eleverne konkrete erfaringer med demokrati op til folketingsvalget.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) stod på Folketingets talerstol d. 26. februar og diskuterede fødevarechecks, sad flere af Marieskolens klasser limede til skærmen.
Ikke fordi eleverne var særligt interesserede i fødevarechecks, men fordi rygterne på dagen havde svirret om en udskrivelse af folketingsvalg.
Da Birgitte Klippert, der er skoleleder på Marieskolen, havde fået nys om valgudskrivelsen, havde hun helt ekstraordinært opfordret lærerne til at tænde for nyhederne ude i klasserne.
”Det sitrede på hele skolen,” fortæller hun, da forløsningen endelig kom, og valget officielt blev udskrevet.
Demokrati og politik har nemlig en helt særlig plads på skolen, fortæller skolelederen. Allerede fra 4. klasse bliver skolens elever undervist i samfundsfag, hvor grundstenene lægges, inden eleverne får den mere traditionelle samfundsfagsundervisning fra 8. klasse.
Den samfundsfaglige interesse gennemsyrer den sønderjyske skole. Og derfor er det også naturligt, at det netop er på Marieskolen, at den lokale demokratiske samtale foregår.
For andet år i træk har skolen inviteret hele lokalområdet til valgdebat. Sidste år var kommunalvalget omdrejningspunktet, mens det d. 15. marts var folketingsvalget, der var afsæt for en dag i demokratiets tegn.
Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen.
Birgitte klippert, skoleleder på Marieskolen
Åbne døre og ministerbesøg
Foruden indsatsen for at styrke elevernes demokratiske forståelse, har skolen en ambition om, at debatten i lokalsamfundet også foregår på deres skole.
Birgitte Klippert mener, at skolen har et ansvar for at åbne dørene og skabe samlingspunkter for alle i byen.
”Vi har som skole et socialt ansvar for at lave oplysning og skabe dannelse og faglighed. Så vi vil rigtig gerne åbne vores døre – også for dem, der ikke har deres hverdag på skolen,” fortæller skolelederen og fortsætter:
”Tønder er for lille en by til, at man kan have vandtætte skotter. Det kan man simpelthen ikke, og derfor skal vi naturligvis også være et sted, der er åbent og hvor den demokratiske samtale foregår.”
Omkring 75 deltagere var på plads, da kandidaterne hver især gav deres bud på, hvordan f.eks. den rette skolepolitik skal se ud.
Til debatarrangementet var tilmed også fint besøg. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og ældreminister Henrik Frandsen (M) lagde vejen forbi til skolens valgarrangement, hvor 10 ud af de 12 opstillingsberettigede partier var repræsenteret.
Demokrati og dannelse på skoleskemaet
På den anden side af Lillebælt har elever fra Marie Jørgensens skole også haft den demokratiske debat helt tæt på. For da Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen krydsede klinger til TV2’s statsministerduel ’Topmødet’, sad 8. og 10. klasses elever fra skolen på første parket.
Her fik eleverne et helt unikt indblik i, hvordan den demokratiske samtale forløber. Intensiteten kunne mærkes, og den fysiske tilstedeværelse gjorde oplevelsen levende.
Det fortæller lærer Mathias Spanggaard, der underviser i faget ”Dannelse til demokrati”, som havde taget eleverne med i Pakhuset i Odense d. 8. marts.
”Flere bemærkede, at det at stå fysisk i rummet gav dem en større forståelse for både mediernes rolle, politisk strategi og for det ansvar, politikerne bærer i debatterne,” fortæller han.
Fra 0. til 10. klasse på Marie Jørgensens Skole møder eleverne faget ’Dannelse til demokrati’. For de yngste handler det i høj grad om sociale kompetencer og konfliktløsning i øjenhøjde.
For de ældste elever rykker demokratiet ud i virkeligheden – for eksempel gennem indsamlinger til velgørende formål eller besøg på Odense Rådhus.
”I samfundsfag og også i skolens eget fag ’Dannelse til demokrati’, arbejder vi målrettet med elevernes demokratiske dannelse, deres forståelse af rettigheder og konventioner, og deres rolle som kommende medborgere,” siger Mathias Spanggaard.
”Vi mener grundlæggende, at demokratisk deltagelse ikke kun læres gennem teori – den skal også erfares.”
Oplevelsen i Pakhuset gav ikke blot eleverne viden om de to statsministerkandidaters politik og ståsteder. Den gav dem også et mere sikkert og konkret udgangspunkt for at fortsætte samtalen på den anden side af debatten, fortæller Mathias Spanggaard.
”For mange elever blev politik pludselig konkret og vedkommende – og flere gav også udtryk for, at de nu føler sig mere trygge ved at tale om det og tage stilling.”
De 7 Samfundsløfter – Fokus på rettigheder og konventioner
Folketingsvalget skaber en unik mulighed for at åbne skolen op for lokalsamfundet og for at skabe meningsfulde undervisningsforløb, hvor demokratiet er i højsædet.
Fokusset på skolen som en demokratisk, rettigheds- og konventionsbærende institution, har både Marieskolen og Marie Jørgensens Skole på hver deres måde løftet. Her har årets folketingsvalg været bagtæppet og den gode anledning til at kaste lys på denne vigtige samfundsopgave
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har endnu ikke offentliggjort reguleringsprocenten pr. 1. april 2026.
Årsagen er, at resultatet af de statslige overenskomstforhandlinger i 2026 først skal sendes til afstemning. Denne afstemning kan imidlertid ikke gennemføres, før der er dannet en ny regering.
Det betyder desværre, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udarbejde en ny løntabel. Dette kan først ske, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet, en ny regering er dannet, og afstemningen efterfølgende er gennemført. Det forventes ikke at kunne nås inden 1. april 2026.
Vi orienterer naturligvis, så snart der er nyt, og opdaterer løntabellen, så snart det er muligt.
Debatten om de frie grundskolers statstilskud er igen blusset op med påstanden om, at koblingsprocenten “reelt” er steget, og at finansieringsmodellen derfor er blevet skæv. Men den konklusion bygger på en forsimplet læsning af en kompleks model.
Når enkelte dele af folkeskolens økonomi trækkes frem og gøres til målestok for hele tilskudssystemet for frie grundskoler, risikerer man at tegne et misvisende billede – både af tilskudsmodellen og af de frie grundskolers rolle.
Debatten handler ikke kun om procenter og beregninger. Den handler om, hvordan vi forstår finansieringen af de frie grundskoler – og om vi er villige til at se på helheden.
Koblingsprocenten afspejler ikke hele folkeskolens økonomi
Når debatten fremhæver specialklasseområdet som forklaring på en ”reel stigning”, overser den en afgørende pointe: Koblingsmodellen er ikke et spejl af hele folkeskolens økonomi – den afspejler kun en udvalgt del.
Store udgiftsposter i folkeskolen indgår slet ikke i beregningsgrundlaget. Det gælder blandt andet anlægsudgifter til bygninger og renoveringer, investeringer i faglokaler og faciliteter, SFO-strukturer, IT-infrastruktur, kommunale ledelseslag og en række tværgående indsatser. Samlet set er der tale om betydelige beløb på landsplan, som ikke medregnes i tilskuddet til de frie grundskoler.
Det betyder, at den type sammenligning, som ligger til grund for 79-procentsargumentet, i sig selv er selektiv. Med samme logik kunne man hævde, at koblingsprocenten ”reelt er lavere”, fordi så store udgiftsposter er udeladt.
Pointen er netop, at modellen ikke er designet til den slags delvise sammenligninger – og derfor bliver konklusionen misvisende.
Samtidig overses det, at tilskuddet ikke fordeles ens. Midlerne differentieres efter elevgrundlag, skolestørrelse og geografiske forhold. Der sker en betydelig omfordeling i systemet – fra omkring 66 procent på større skoler til over 100 procent på de mindste. Det understreger, at modellen i praksis allerede er differentieret.
Af den samlede pulje afsættes desuden hvert år betydelige midler til specialundervisning og inklusion.
Frie grundskoler løfter en stor inklusionsopgave – på en anden måde
Kritikken overser også, hvordan de frie grundskoler arbejder med inklusion. En større andel af eleverne i frie grundskoler med støttebehov modtager specialundervisning i almenundervisningen end i folkeskolen, og antallet af elever er næsten fordoblet de seneste år.
Frie grundskoler kan iht. lovgivningen ikke oprette specialklasser eller fungere som specialskoler, og de har ikke mulighed for at samle elever med samme udfordringer på tværs af skoler. Det betyder, at inklusionsopgaven i højere grad løses i det almindelige undervisningsmiljø. Det er ikke en mindre opgave – det er en anden måde at løfte den på.
Den måde, de frie grundskoler løfter inklusionsopgaven på, stiller imidlertid også krav til rammerne.
Når en større del af indsatsen foregår i almenundervisningen, kræver det reelle muligheder for at handle tidligt og kvalificeret. Det forudsætter adgang til relevante kompetencer i undervisningen, fleksibel organisering, efteruddannelse af medarbejdere og adgang til specialiseret faglig PPR-rådgivning – og en bæredygtig økonomi, der understøtter indsatsen.
Debatten er værdipolitisk
Debatten om koblingsprocenten er i sidste ende ikke kun teknisk – den er værdipolitisk.
Det handler om, hvilken rolle de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem. Vil vi have et skolesystem med reel valgfrihed og mangfoldighed? Eller ønsker vi et system, hvor alternative skoleformer gradvist svækkes gennem en finansieringsdebat baseret på forsimplede præmisser?
Det er det valg, debatten i virkeligheden bør handle om.
En ny analyse peger på, at statstilskuddet til frie grundskoler “reelt” er steget, men konklusionen bygger på en forsimplet sammenligning. Her gennemgår vi, hvordan koblingsprocenten beregnes, hvad der indgår – og hvad debatten overser.
Debatten om de frie grundskolers statstilskud er igen blusset op. Med afsæt i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremføres det, at tilskuddet “reelt” er steget til omkring 79 procent af udgifterne til elever i folkeskolens almenklasser. Heraf drages den konklusion, at finansieringsmodellen er blevet skæv, og at de frie grundskoler stilles relativt bedre end folkeskolen.
Men den konklusion afhænger i høj grad af, hvordan man vælger at opgøre og sammenligne udgifterne. For at forstå debatten er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan koblingsprocenten faktisk er konstrueret, og hvilke forudsætninger den bygger på.
Koblingsprocenten – en kobling til folkeskolens driftsudgifter
Koblingsprocenten angiver, hvor stor en andel af folkeskolens gennemsnitlige driftsudgift pr. elev, der udbetales i statstilskud til de frie grundskoler. Siden 2018 har den været politisk fastsat til 76 procent.
Modellen bygger på en grundlæggende idé om proportionalitet: Tilskuddet til de frie grundskoler skal følge udviklingen i folkeskolens udgifter. Når udgifterne i folkeskolen stiger, stiger tilskuddet tilsvarende – og omvendt.
Beregningen af tilskuddet til frie grundskoler tager udgangspunkt i kommunernes regnskabstal for folkeskolen med tre års forsinkelse. Det betyder, at ændringer i folkeskolens økonomi først slår igennem i tilskuddet til de frie grundskoler efter en periode.
Koblingsprocenten afspejler ikke hele folkeskolens økonomi
Et centralt punkt i debatten er, at koblingsmodellen ikke afspejler hele folkeskolens økonomi, men alene de driftsudgifter, der registreres i kommunernes regnskaber.
Store udgiftsposter indgår ikke i beregningsgrundlaget. Det gælder blandt andet anlægsudgifter til bygninger, renoveringer og kapacitetsudvidelser, investeringer i faglokaler, idrætsfaciliteter og øvrige fysiske rammer, udgifter til SFO-strukturer, IT-infrastruktur og større digitale investeringer samt kommunale ledelseslag og tværgående indsatser. Samlet set udgør disse poster betydelige beløb på landsplan.
Det betyder, at koblingsprocenten på ingen måde er et fuldt billede af folkeskolens samlede ressourceforbrug.
Dertil kommer, at beregningsgrundlaget også afhænger af, hvordan kommunerne konterer deres udgifter. Koblingsprocenten opgøres på baggrund af udgifter registreret på bestemte konti, og forskelle i konteringspraksis kan dermed påvirke resultatet.
Samlet understreger det, at koblingsprocenten hverken er et entydigt mål for eller et dækkende udtryk for folkeskolens faktiske ressourceforbrug.
Hvor kommer tallet 79 procent fra?
AE’s analyse tager udgangspunkt i en sammenligning mellem statstilskuddet til de frie grundskoler og udgifterne til elever i folkeskolens almenklasser – altså uden de udgifter, der ligger i specialklasser og specialtilbud.
Når man isolerer denne del af folkeskolens økonomi, fremstår tilskuddet relativt højere, og man når frem til en andel på omkring 79 procent, men koblingsprocenten er ikke designet til at blive målt på denne måde. Den bygger på folkeskolens samlede driftsudgifter – ikke på en udvalgt delmængde. Når man ændrer sammenligningsgrundlaget, ændrer man også resultatet.
Med samme logik kunne man argumentere for, at koblingsprocenten er lavere, hvis man medregner de udgifter, som i dag ikke indgår i beregningsgrundlaget. Det illustrerer, at konklusionen i høj grad afhænger af metodevalg.
Et differentieret tilskudssystem
I AE’s analyse fremstilles tilskuddet til de frie grundskoler som en samlet andel af folkeskolens udgifter – f.eks. som de 79 procent af udgiften til elever i folkeskolens almenområde. I praksis eksisterer der ikke ét ensartet tilskudsniveau.
Tilskuddet til de frie grundskoler varierer fra skole til skole. Der sker en betydelig omfordeling af midler i systemet, hvor mindre skoler modtager et højere tilskud pr. elev end større skoler, blandt andet for at tage højde for faste omkostninger og sikre mulighed for drift i områder med mindre elevgrundlag.
Analyser viser, at den faktiske tilskudsandel kan variere betydeligt – fra omkring 66 procent på større skoler til over 100 procent på de mindste.
Desuden afsættes hvert år en væsentlig del af den samlede tilskudspulje til specialundervisning og inklusion, som fordeles mellem skolerne efter elevernes behov.
Det betyder, at tilskudssystemet i praksis allerede indeholder både prioritering og omfordeling – og ikke kan reduceres til én samlet procentsats. Det er en væsentlig pointe, som ikke fremgår af den måde, tilskuddet opgøres på i AE’s analyse.
Inklusion i praksis – en anden organisering
En central præmis i AE’s analyse er, at folkeskolens stigende udgifter til specialklasser ikke i samme grad findes i de frie grundskoler – og at det derfor skaber en økonomisk fordel. Den præmis overser, hvordan inklusionsopgaven faktisk løses i praksis. De frie grundskoler løfter en væsentlig del af inklusionsopgaven, men inden for andre strukturelle rammer. Hvor folkeskolen i højere grad organiserer indsatsen i specialklasser og særskilte tilbud, foregår indsatsen i de frie grundskoler i almenundervisningen. Det afspejler sig også i tallene. Andelen af elever med støttebehov, der modtager specialundervisning i almenundervisningen, er markant højere i frie grundskoler end i folkeskolen. Samtidig er antallet af elever med støttebehov i frie grundskoler næsten fordoblet de seneste år.
Frie grundskoler kan ikke – efter reglerne – oprette deciderede specialklasser eller fungere som specialskoler. De har heller ikke mulighed for at samle elever med samme udfordringer på tværs af skoler. Dermed har de ikke adgang til de samme strukturelle løsninger som folkeskolen. Konsekvensen er, at inklusionsopgaven i højere grad løses i det almindelige undervisningsmiljø – gennem holddannelse, differentieret undervisning og pædagogisk støtte. Det er ikke en mindre opgave, men en anderledes måde at organisere den på. Og det er netop denne forskel, som ikke indfanges, når man alene sammenligner økonomi på tværs af forskellige organiseringsformer.
Visitationsregler og misforståelser
I debatten fremføres det ofte, at frie grundskoler udskriver elever med særlige behov. I praksis kan det imidlertid være en forudsætning for, at eleven overhovedet kan få adgang til et relevant specialpædagogisk tilbud. Frie grundskoler kan som nævnt ikke oprette specialklasser eller fungere som specialskoler. Derfor sker visitation til sådanne tilbud gennem det kommunale system, typisk via distriktsskolen.
Det betyder, at en elev ofte må indskrives i distriktsfolkeskolen for at indgå i visitationsprocessen. Barnet skal dermed først skifte skole – for derefter igen at skifte til det tilbud, der fagligt vurderes bedst egnet.
Det er en systembetinget konstruktion, som ikke tager udgangspunkt i barnets tarv. Tværtimod kan det medføre unødige brud i barnets skoleforløb og skabe ekstra utryghed i en i forvejen sårbar situation.
Samtidig er det en pointe, der er relevant i forhold til AE’s analyse. Når der peges på, at elever med større støttebehov i højere grad befinder sig i folkeskolen, er det vigtigt at være opmærksom på, at bevægelser mellem skoleformer i nogle tilfælde er et resultat af forskellige muligheder for at organisere sig og visitationsregler – og ikke nødvendigvis et udtryk for, at frie grundskoler fravælger elever med særlige behov.
Rammer og incitamenter i inklusionsarbejdet
En central præmis i AE’s analyse er, at folkeskolens stigende udgifter til specialklasser ikke i samme grad findes i de frie grundskoler, og at det derfor skaber en økonomisk skævhed. Når indsatsen i de frie grundskoler nødvendigvis må foregå i almenundervisningen, stiller det særlige krav til rammerne. Det kræver adgang til relevante kompetencer i klasserummet, fleksibel organisering af undervisningen, løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og adgang til specialiseret faglig rådgivning, herunder PPR – det kræver også en stabil økonomi for de frie grundskoler.
Det peger også på en vigtig pointe i forhold til AE’s analyse: Forskelle i udgifter afspejler ikke nødvendigvis forskelle i opgaveløsningens omfang, men i måden den er organiseret på. Derfor kan økonomien ikke sammenlignes direkte uden samtidig at tage højde for de forskellige strukturer.
En debat om metode – og om værdier
Debatten om koblingsprocenten handler i høj grad om metodevalg: Hvilke udgifter indgår i sammenligningen, og hvilke gør ikke?
AE’s analyse tager udgangspunkt i en sammenligning med folkeskolens almenområde og fremhæver forskelle i udgifter til specialklasser. Det er et legitimt analytisk valg – men det indebærer også, at der ikke tages højde for de forskellige strukturelle og organisatoriske vilkår, som henholdsvis folkeskolen og de frie grundskoler arbejder under.
Når man sammenligner økonomi uden samtidig at tage højde for forskelle i organisering, risikerer man at drage konklusioner, der ikke afspejler den faktiske opgaveløsning. Forskelle i udgifter kan i lige så høj grad være udtryk for forskellige måder at tilrettelægge indsatsen på som for egentlige forskelle i opgavens omfang.
Debatten handler derfor ikke kun om teknik, men også om, hvordan vi vælger at forstå og vurdere et skolesystem, der netop er kendetegnet ved andre vilkår og rammer.
I sidste ende rejser debatten et mere grundlæggende spørgsmål: Handler uenigheden reelt om beregningsmetoder – eller om synet på de frie grundskolers rolle?
For bag diskussionen om procenter og modeller ligger også et værdipolitisk spørgsmål: Ønsker vi et skolesystem, hvor frie grundskoler er en integreret og legitim del af løsningen – eller et system, hvor deres rolle gradvist udfordres?
Det er det spørgsmål, debatten i virkeligheden kredser om.
Vi har brug for gode kandidater til kommende lederjobs på skolerne – og vi har et fælles ansvar for at hjælpe dem frem.
Danmarks Private Skoler tilbyder et afklaringsforløb for lærere, der overvejer at blive leder.
På kurset vil vi både fokusere på den særlige opgave, det er at lede en fri grundskole og på den enkelte lærers kompetencer og styrker. Målet er at deltagerne bliver afklaret ift. til lederopgaven.
Målgruppen er lærer, der gerne vil være ledere og som har brug for at blive klogere på egne styrker og forberede sig på de udfordringer, der er forbundet med at være leder.
Underviser på kurset er Lisbeth Qvortrup. Lisbeth har over 30 års erfaring fra frie skoler; 14 år som lærer, 3 år som viceskoleleder, 9 år som skoleleder og siden 2020 som underviser, coach og konsulent for ledere på frie skoler. Lisbeth har en diplomuddannelse i ledelse og har læst master i ’ledelses- og organisationspsykologi’. Hun er desuden uddannet proceskonsulent og certificeret coach.
Dato: Onsdag d. 2. december kl. 9.30 til torsdag d. 3. december 2026 kl. 15.00
Kursussted: Sixtus Sinatur Hotel & Konference, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart
Frist for tilmelding: 19. oktober 2026
Målgruppe: Lærere der er ansat på skole medlem af Danmarks Private Skoler
Pris: 5450 kr. pr person inkl. overnatning og forplejning
Der er igen lidt bevægelse i den politiske debat om fremtiden for 10. klasse. Tre borgerlige partier – Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne – melder nu ud, at de ønsker at bevare både 10. klasse og hf.
Partierne støtter dermed Radikale Venstres ønske om at åbne aftalen om den nye ungdomsuddannelse epx. Den nuværende aftale indebærer blandt andet, at 10. klasse som generel ordning udfases.
Hos flere af partierne er bekymringen, at reformen vil presse unge til at vælge uddannelsesretning tidligere, end de er klar til.
“Det er forfejlet at tro, at man kan styre unge menneskers valg ved at fratage dem muligheder,” siger De Konservatives undervisningsordfører Lise Bertelsen til Altinget.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har også meldt ud, at de ønsker at bevare 10. klasse og hf, samtidig med at epx udvikles.
En debat, der har været længe undervejs
Hos Danmarks Private Skoler følger vi udviklingen tæt. Foreningen har gennem hele reformprocessen arbejdet for at bevare 10. klasse som et vigtigt tilbud i uddannelsessystemet. Sammen med en række organisationer har vi sat fokus på betydningen af 10. klasse for de unges faglige udvikling, trivsel og afklaring.
10. klasse spiller i dag en vigtig rolle i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Hvert år vælger mange unge et ekstra skoleår for at styrke deres faglige niveau, blive mere modne og få bedre grundlag for at træffe valg om deres videre uddannelse.
I en tid hvor flere unge oplever usikkerhed om uddannelsesvalg og fremtid, er behovet for afklaring ikke blevet mindre. Derfor har Danmarks Private Skoler også peget på, at det kan få konsekvenser, hvis denne mulighed forsvinder.
Politisk positionering
De nye politiske udmeldinger kommer midti en valgkamp, hvor uddannelsespolitikken igen er til debat. Spørgsmålet om 10. klasses fremtid skal ses som en del af de politiske positioneringer frem mod valget.
I forbindelse med valgkampen sætter foreningen Danmarks Private Skoler fokus på, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken. Foreningen argumenterer for, at ambitionen om mere lokal frihed i skolen kun giver mening, hvis skolerne reelt får større råderum til selv at træffe beslutninger – frem for at blive styret af centrale krav og strukturforslag. Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor den 9. marts 2026.
Læs debatindlægget her:
Lokal skolefrihed er ikke et slogan – det er et valg
I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.
I valgkampen er det tid til at afklare, hvilke principper politikerne vil stå fast på i skolepolitikken – og hvad lokal frihed reelt skal betyde for både folkeskoler og frie grundskoler.
Danmark går til Folketingsvalg efter en periode med mange aftaler og reformer på skole- og uddannelsesområdet.
Meget er sket. Samtidig har én ambition lydt igen og igen: Mere lokal frihed, mindre detailstyring og større tillid til dem, der står tættest på skolen og eleverne.
Det er en ambition, som mange deler. Spørgsmålet er, om man også tør føre den helt ud i livet.
For parallelt med talen om frihed ser vi fortsat politiske strukturforslag, der fastlægger skolernes organisering fra centralt hold – blandt andet forslaget om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne. Intentionen er forståelig: bedre trivsel, stærkere relationer og mere ro. Men når løsningen bliver et landsdækkende krav, opstår et principielt spørgsmål: Er frihed noget, vi giver – eller noget, vi styrer?
Lokal frihed betyder, at ansvar og beslutninger placeres tæt på skolen. At skoleledelser, lærere og forældre får reel mulighed for at prioritere inden for de fælles rammer. At kvalitet ikke defineres alene gennem struktur, men gennem kultur, faglighed og relationer.
Det danske skolesystem bygger i forvejen på netop denne tanke om mangfoldighed inden for fællesskabets rammer. Vi har over 1.000 folkeskoler. Og vi har omkring 550 frie grundskoler, der er opstået på baggrund af forældreretten – altså forældres grundlovssikrede ret til selv at bestemme, hvordan deres børn skal undervises – og ønsket om at tænke skole på forskellige måder.
Den frie skoleform er måske det tydeligste eksempel på, hvad lokal frihed kan betyde i praksis. Her er friheden ikke et politisk løfte, men et grundprincip. Skolerne fastlægger selv deres værdigrundlag og organisering – under klare krav om at “stå mål med” folkeskolens faglige slutniveau og efterlevelse af frihed og folkestyrekravet.
Friheden er ikke uforpligtende. Den er forbundet med ansvar, dokumentation og demokratiske forpligtelser. Men den giver rum til variation, til pædagogisk udvikling og til, at forskellige løsninger kan eksistere side om side.
Efter valget håber vi, at politikerne vil vælge retning med afsæt i tillid frem for struktur, i principper frem for enkelttiltag.
Det danske skolesystem rummer både folkeskoler og frie grundskoler. Begge sektorer har brug for frihed, reelt råderum og stabile rammer – ikke skiftende detailregulering. Frihed under ansvar bør være mere end et slogan. Det bør være den bærende idé for hele skolepolitikken.
Ultimo-forhandlingen om OK24 er afsluttet. Det betyder, at pensionsbidraget for pædagogisk personale ved frie grundskoler forhøjes med virkning fra 1. april 2026.
Overenskomstparterne – Aftaleenheden ved Frie Grundskoler og Aftalefællesskabet (BUPL og FOA for Frie Grundskoler) – har afsluttet ultimo-forhandlingen om overenskomsten for 2024–2026 for det pædagogiske personale ved frie grundskoler. Ultimo-forhandlingen er en opfølgning på OK24, hvor parterne aftalte at gennemgå lønudviklingen i overenskomstperioden. Formålet var at afdække lønudmøntningen og vurdere, om der var grundlag for yderligere udmøntning på op til 0,24 % af lønsummen.
Enighed om forhøjelse af pensionsbidrag
På baggrund af opgørelsen af lønudviklingen for overenskomstperioden har parterne konstateret, at der var grundlag for en rammeudmøntning ved ultimo-forhandlingen. Parterne er derfor blevet enige om følgende ændringer:
Pensionsbidraget på 16,2 % for ansatte i stilling som afdelingsleder forhøjes til 16,5 % med virkning fra 1. april 2026.
Pensionsbidraget på 14,7 % for ansatte i stillinger som pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper samt anderledes uddannet pædagog (lukket gruppe) forhøjes til 15 % med virkning fra 1. april 2026.
Det skal skolerne gøre:
Fra 1. april 2026 skal skolerne være opmærksomme på følgende ændringer i pensionsbidraget:
Afdelingsledere: Pensionsbidraget ændres fra 16,2 % til 16,5 %
Pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper og anderledes uddannet pædagog (lukket gruppe): Pensionsbidraget ændres fra 14,7 % til 15 %
Skolerne skal derfor sikre, at pensionsprocenten opdateres i løn- og pensionsindbetalingerne fra 1. april 2026.
OK24-forløbet afsluttet
Med aftalen er ultimo-forhandlingen gennemført, og OK24-forløbet for det pædagogiske personale ved frie grundskoler er dermed afsluttet.
Eleverne gør klar til at skulle på første ud af mange besøg hos den lokale virksomhed Nordmark. Foto: Privat
Eleverne fra 2. klasse på Privatskolen i Sæby rykker ud af klasselokalet og ind på den lokale maskinfabrik Nordmark. Et nyt, kontinuerligt samarbejde de næste mange år skal bygge bro mellem skolebænken og virkeligheden i en lokal teknologivirksomhed.
Det vante klasselokale med ABC-plakater, bøger og smartboards for 2.klasserne på Privatskolen i Sæby kommer lejlighedsvist til at blive erstattet med en 2.000 m2 stor fabrikshal. Her skal eleverne dog ikke samle store maskiner, men lære hvordan en stor lokal virksomhed opererer med udgangspunkt i deres almindelige skolefag.
I fabrikshallen skal skolens teori omdannes til praksis. Geometri omsættes til præcise beregninger af maskindele, mens teknologiforståelse får liv i arbejdet med programmering og data. Også danskfaget kan spille en rolle, når eleverne en dag skal forsøge sig med at kommunikere med kunder.
Uanset om det drejer sig om matematik, teknologiforståelse eller dansk, kan en lokal virksomhed styrke elevernes læring og skabe samhørighed mellem fagene, og hvordan de konkret bruges ude i erhvervslivet.
Det fortæller Carsten Willads Vajhøj, der er skoleleder på Privatskolen i Sæby.
”Det er en unik mulighed for, at skolen får flyttet fagligheden ud i virksomheden. I virksomhedens rammer kan vi lettere koble teori og praksis sammen.”
Samtidig er det anledningen til at skabe viden uden for skolens matrikel, der giver skolen mod på samarbejdet med den lokale virksomhed, fortæller skolelederen.
”Formålet er at skabe gode læringsaktiviteter i de mest optimale rammer. Hvis vi lukker os om os selv, giver det eleverne et snævert vindue at kigge ud af. Derfor vil vi gerne have eleverne mere ud af vores trygge rammer,” siger Carsten Willads Vajhøj.
Samarbejdet er et konkret eksempel på, hvordan løftet om ’Skolen til fremtiden’ lever i praksis. Skolen udvikler undervisningen og skaber en virkelighedsnær undervisning, der viser eleverne, hvilke fagligheder og kompetencer, der lever og efterspørges ude i erhvervslivet.
Øjnene rettet mod teknologi og innovation
Samarbejdet med Nordmark er ikke grebet ud af den blå luft, men fungerer som et led i en større strategi for skolen. Skolen har specifikt søgt samarbejde med en teknologivirksomhed for at gøre en større indsats for elevernes teknologiforståelse.
Det er gjort med henblik på at teknologiforståelse fremadrettet i højere grad skal integreres i fagene i grundskolen. Samtidig har skolen også ønsket at skabe et innovativt ben at gå på, og det er projektet også et led i.
”Vi har gerne villet skabe en innovations- og entreprenørkultur på skolen,” fortæller Carsten Willads Vajhøj, der ser et stort potentiale i at koble skolens undervisning med en moderne produktionsvirksomhed.
Samarbejdsaftalen er langsigtet og løber helt frem til, at eleverne forlader skolen efter 9. klasse. Det giver mulighed for en kontinuerlig udvikling, hvor sværhedsgraden stiger i takt med elevernes alder. Her bliver dagenes indhold aftalt på forhånd mellem klassens lærere og virksomheden for at sikre samhørighed mellem fagenes læringsplaner, og hvad der sker hos Nordmark.
”Idéen er, at det skal være en dynamisk proces mellem lærerne og virksomheden. Der har været en planlægningsfase inden besøget, så læringsplanerne og virksomhedens opgaver smelter sammen,” fortæller skolelederen.
Det første besøg i april måned vil være et ”hilse-på-besøg”, hvor eleverne for første gang skal stifte bekendtskab med Nordmark. Fra næste skoleår løber samarbejdet for alvor af stablen, hvor fokus vil være på faglighederne.
Skole- og erhvervssamarbejdet er blevet hjulpet på vej af Erhvervsservice Nord, der har stået for kontakten og etableringen af samarbejdet mellem Privatskolen i Sæby og Nordmark.
Et lokalt forankret samarbejde
Det er en win-win situation, når skoler samarbejder med lokale virksomheder. Eleverne præsenteres for virkelighedsnære problemstillinger og får variation i deres skoledag. Og så foregår det hele lige rundt om hjørnet.
“I en travl hverdag på skolen, kan man have en tendens til at glemme, hvad der omringer en. Her har vi valgt at fokusere på det nære, da det giver mening for alle parter involveret. Det er i det lokale, vi hører til, og det skal plejes,” siger Carsten Willads Vajhøj.
Og fordelene går ifølge skolelederen begge veje.
”Vi står alle stærkere lokalt, når vi hjælper hinanden. Nordmark er interesseret i at hjælpe os, for de vil også gerne kvalificere sig som arbejdsgivere på sigt for eleverne – og vi vil samtidig gerne skabe spændende læringsaktiviteter i nye rammer.”
Eleverne har også som led i samarbejdet fået ansvar for at skulle være repræsentanter for projektet. I fremtiden skal de være med til at formidle for resten af skolens elever, hvad de lærer ude hos Nordmark.
De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget det fælles kodeks ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen til fremtiden’ bygger på en fælles forpligtelse om at skabe initiativer, hvor skolen udvikler undervisningen og elevernes kompetencer til at løse komplekse udfordringer. Ved at indgå i samarbejde med lokale virksomheder, som Privatskolen i Sæby har gjort, styrkes elevernes forståelse inden for teknologi og dens anvendelighed uden for skolens trygge mure.
Når Danmark går i valgkamp, bliver skolepolitikken hurtigt genstand for stærke holdninger og hurtige konklusioner. Med publikationen “Vidste du, at …?” ønsker Danmarks Private Skoler at bidrage med dokumentation, overblik og et fælles faktagrundlag for debatten.
Næsten hver femte grundskoleelev i Danmark går i dag på en fri grundskole. Alligevel bliver sektoren ofte reduceret til enkeltsager eller stereotype forestillinger i den offentlige debat, hvor nuancer og helhedsperspektiv let forsvinder. Det gælder ikke mindst i en valgkamp, hvor skolepolitikken hurtigt samler sig om nogle få gennemgående spørgsmål: Hvad koster frie grundskoler? Løfter de deres ansvar for elever med særlige behov? Og hvordan balanceres skolernes frihed med de demokratiske krav, der gælder i det danske samfund?
Publikationen søger at give et samlet og dokumenteret svar på netop disse spørgsmål. Den samler fakta om sektorens omfang og udvikling, herunder antal skoler og elever, de økonomiske rammer og koblingsprocentens betydning samt de kommunale udgifter og besparelser. Den beskriver skolernes arbejde med specialundervisning og inklusion og belyser faglige resultater og løfteevne. Samtidig forklarer den de grundlæggende principper for den frie skoleform – herunder forældreretten og Grundlovens § 76, stå mål med-kravet og frihed og folkestyrekravet.
Tilsammen giver publikationen et mere nuanceret og sammenhængende billede af en sektor, der både er fri og forpligtet, og som opererer inden for klare juridiske og økonomiske rammer. Dermed bidrager den med et faktuelt grundlag for den politiske debat – også når tempoet i valgkampen er højt.
Et lokalt redskab i den politiske debat
Relevansen af publikationen stopper ikke på Christiansborg. En valgkamp udspiller sig i høj grad lokalt – i debatindlæg, på borgermøder, på sociale medier og i den direkte dialog mellem kandidater og borgere. Her kan medlemsskolerne aktivt bruge publikationen som et konkret redskab. Den kan fungere som baggrundsmateriale ved henvendelser til lokale kandidater, som dokumentation hvis skolen omtales i den offentlige debat, som afsæt for debatindlæg i lokale medier og som faktastøtte ved politiske besøg på skolen. Når en lokal kandidat for eksempel rejser spørgsmål om økonomi, rummelighed eller elevsammensætning, giver publikationen mulighed for at henvise til dokumenterede tal frem for at gå ind i en polemisk diskussion. Det styrker både sagligheden og skolens troværdighed.
Fra defensiv til proaktiv
Samtidig giver publikationen mulighed for at flytte positionen fra defensiv forklaring til proaktiv formidling. I stedet for udelukkende at reagere på kritik kan medlemsskolerne bruge materialet til at invitere kandidater i dialog, sætte fakta på dagsordenen, synliggøre skolens konkrete samfundsbidrag og dokumentere arbejdet med trivsel, mangfoldighed og forebyggelse. Det gør skolerne bedre rustet i en politisk periode, hvor dagsordener hurtigt kan skifte.
Et fælles faktagrundlag
Valgkamp er naturligt præget af forskellige politiske visioner og prioriteringer. Men den offentlige debat bliver stærkere, når uenighed bygger på et fælles faktagrundlag. Med “Vidste du, at …?” er ambitionen netop at bidrage med et samlet, dokumenteret og tilgængeligt overblik over de frie og private grundskolers virkelighed for at kvalificere samtalen. Og i en valgkamp er den kvalificerede samtale måske vigtigere end nogensinde.
En ny kendelse i en faglig voldgift fastslår, at hidtidig praksis for aflønning af deltidsansattes merarbejde kan være i strid med EU’s deltidsdirektiv. Kendelsen kan få betydning for frie skolers fremtidige lønhåndtering og kan samtidig åbne for krav om efterbetaling – men den enkelte skole skal ikke foretage sig yderligere endnu.
I starten af februar 2026 blev der afgivet kendelse i en faglig voldgift vedrørende aflønning af deltidsansattes merarbejde. Den faglige voldgift opstod på baggrund af nyere afgørelser fra EU-Domstolen, hvor arbejdstagere fik medhold i, at forskellig aflønning af hhv. deltids- og fuldtidsansattes ekstra arbejde ud over den aftalte beskæftigelsesgrad (merarbejde/overarbejde) var i strid med deltidsdirektivet*.
Hidtidig praksis i danske overenskomster
I mange danske overenskomster er det praksis, at deltidsansatte aflønnes med den almindelige timeløn for merarbejde op til fuldtidsnormen. Timer ud over fuldtidsnormen honoreres derefter med en højere betaling for både deltids- og fuldtidsansatte. Arbejdsmarkedets parter i Danmark blev derfor enige om at nedsætte en faglig voldgift for at få afklaret, om den praksis også er i strid med deltidsdirektivet.
Voldgiftens afgørelse
Den faglige voldgift afgjorde, at de overenskomster, sagen vedrørte, er i strid med deltidsdirektivet, eftersom deltidsansatte blev stillet mindre gunstigt end fuldtidsansatte ved udførelse af merarbejde. For overenskomster på statens område blev det fastlagt, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet siden 2001, altså i 25 år.
Hvad betyder kendelsen for frie skoler?
For mange overenskomster på det frie skoleområde er der forskel på aflønningen af merarbejde op til fuldtidsnormen og merarbejde over fuldtidsnormen. Kendelsen må derfor forventes at have betydning for, hvordan skolerne fremover skal honorere deltidsansatte medarbejdere, der udfører merarbejde. Det er endnu ikke afklaret, hvordan aflønningen skal ske. Kendelsen fastslår desuden, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet i mange år. Det betyder, at der også kan komme krav om efterbetaling for merarbejde udført i tidligere normperioder.
Hvad skal frie skoler gøre nu?
Den enkelte skole skal være opmærksom på kendelsen, men skal ikke foretage sig yderligere endnu. Det er overenskomstparterne, der skal nå til enighed om, hvordan aflønningen skal ske fremover, og også om, hvordan et eventuelt krav om efterbetaling skal behandles. Det kan blandt andet være relevant for overenskomstparterne at vurdere, om det er alle situationer med merarbejde op til en fuldtidsnorm, der kan kræves efterbetaling for, eller om der kan være tilfælde, hvor der har været objektive begrundelser for aflønning med almindelig timeløn.
Den enkelte skole skal derfor afvente at få yderligere oplysninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ligesom foreningen også vil orientere, når der er relevant nyt.
*EU’s deltidsdirektiv – relevant i konteksten:
Forbyder mindre gunstig behandling af deltidsansatte ift. løn, vilkår og goder
Forskelle er kun tilladt ved objektiv begrundelse
Rettigheder kan gives pro rata temporis (forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgrad)
Skal fremme frivillig deltid og bedre kvalitet i deltidsarbejde
Gælder alle deltidsansatte. Medlemslandene har implementeret minimumskravene nationalt.
Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingen præsenteres som et løft af trivsel og læring. Ambitionen er sympatisk. Men hvad sker der med den lokale frihed og tillid til skolerne, når Christiansborg fastlægger klassernes størrelse? I en tid, hvor der tales om mindre detailstyring og større selvbestemmelse, rejser udspillet et grundlæggende spørgsmål: Skal bedre skole skabes gennem nationale strukturforslag – eller gennem tillid til dem, der kender eleverne bedst? Læs foreningens debatindlæg offentliggjort i Altinget Uddannelse d. 24. februar 2026.
Læs debatindlægget her:
Mere frihed – og et klasseloft på 14? Et paradoks i skolepolitikken
Socialdemokratiets forslag om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen rejser et principielt spørgsmål om balancen mellem lokal selvbestemmelse og centrale krav til skolernes struktur.
Det er positivt, at Socialdemokratiet og statsministeren viser interesse for grundskolen. Ambitionen om bedre trivsel, ro og læring – også for de yngste elever – deler vi. Alle børn har krav på en god start på skolelivet.
Derfor er det vigtigt, at skoledebatten føres med blik for helheden. Der findes ingen enkle løsninger, og én model passer ikke nødvendigvis til alle landets skoler.
Socialdemokratiets udspil kommer i en tid, hvor et folketingsvalg nærmer sig, og hvor grundskolen igen ser ud til at blive et centralt politisk tema. Forslaget om en “lilleskole” med maksimalt 14 elever i indskolingen er markant og vil få stor betydning for skolernes organisering. I en valgkontekst er det naturligt, at partier søger tydelige løsninger, der kan trænge igennem den politiske støj og vise handlekraft.
Men netop derfor opstår et vigtigt principielt spørgsmål: Hvad sker der med ambitionen om lokal frihed, mindre detailstyring og tillid til skolerne, hvis skolepolitikken formes af nationale strukturforslag? Der er en risiko for, at grundskolen bliver en politisk slagmark, hvor konkrete styringsgreb får større vægt end de principper om frihed og lokal ansvarlighed, som ellers fylder i den politiske retorik.
Socialdemokratiets udspil rummer flere konkrete greb til, hvordan skolen skal indrettes – fra overgangene mellem dagtilbud og skole til skærmbrug og undervisningens tilrettelæggelse. Det er i sig selv en form for central styring. Klasseloftet på maksimalt 14 elever i indskolingen fremstår dog som det mest vidtgående, fordi det direkte fastlægger skolernes struktur. Og her opstår paradokset: Samtidig med at der politisk tales om frihed, mindre detailstyring og større lokal tillid, foreslås et nationalt krav, som i praksis indsnævrer skolernes lokale råderum.
I de frie og private skoler er friheden ikke et slagord, men et bærende princip. Lokal selvbestemmelse er en forudsætning for, at den enkelte skole kan lykkes med sin opgave. Når ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever har ansvar for at prioritere og organisere skolens hverdag ud fra et fælles værdigrundlag, skabes der stærke lærings- og trivselsmiljøer. Det er denne frihed, der har bidraget til et mangfoldigt skolelandskab, hvor børn kan trives og lære på forskellige måder.
Klassestørrelser spiller en rolle, men antallet af elever i en klasse er kun én blandt mange faktorer i arbejdet med at skabe en god skole. Relationer, faglighed, stabile voksne, skolens kultur, samarbejdet med forældrene og den pædagogiske organisering er mindst lige så afgørende.
En god skole begynder ikke med et bestemt elevtal, men med klare værdier og bevidste pædagogiske valg. Den begynder med spørgsmål som: Hvilken skole er vi? Hvordan organiserer vi hverdagen, så den giver mening for vores elever?
Det danske skolesystem er kendetegnet ved mangfoldighed. Folkeskoler og frie og private skoler bidrager hver især til, at børn og familier kan finde et skoletilbud, der passer til deres behov og værdier. Den mangfoldighed er en styrke, men den forudsætter tillid og råderum.
Danmarks Private Skoler ønsker en skoledebat, der bygger på dialog, helhed og tillid frem for ensartede løsninger. Vi deler ambitionen om at styrke grundskolen – men vejen dertil går gennem respekt for skolernes forskellighed og for dem, der står tættest på eleverne i hverdagen. De er bedst i stand til at træffe de rigtige valg.
CFU og Finansministeriet har d. 11. februar indgået rammeforliget for OK26 på statens område. Aftalen fastlægger den økonomiske ramme og de generelle lønstigninger for de kommende tre år og danner grundlag for de videre overenskomstforhandlinger, som også omfatter ansatte ved frie og private skoler.
De centrale forhandlingsparter for de statslige overenskomster er nu blevet enige om det overordnede rammeforlig for OK26, også kaldet CFU-forliget.
Hvem er omfattet af CFU-forliget
200.000 statsansatte er direkte omfattet af CFU-forliget, herunder ansatte rektorer, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. De øvrige personalegrupper og ansættelsesområder ved frie og private skoler er indirekte omfattet og følger som hovedregel den samme overordnede ramme.
Den økonomiske ramme i OK26
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) aftale gælder for en 3-årig periode og med en samlet økonomisk ramme på i alt 8,7 %. Heraf er der afsat 6,37 % i lønløft til de generelle statslige lønreguleringer.
Særligt lønløft til Forsvaret
Som et særligt nybrud er aftaleparterne blevet enige om at afsnøre kr. 275 mio. af den samlede ramme til et ekstraordinært lønløft, der skal anvendes målrettet til udvalgte personalegrupper i Forsvaret. Dette betyder, alt andet lige, at den økonomiske ramme, der skal fordeles på de øvrige områder, er tilsvarende mindre.
CFU-forligets samlede økonomiske ramme dækker over såvel de generelle lønstigninger som forventede udgifter til øvrige formål og aftaler.
Rammen for de kommende organisationsaftaler
Aftalen fastlægger den samlede økonomiske ramme samt de generelle lønstigninger for alle de overenskomster, som nu, i de kommende uger, bliver forhandlet og – forventeligt – indgået på de statslige områder. Det gælder således også organisationsaftaler (overenskomster) for lærere og ledere, pædagogiske medarbejdere, administrative ansatte samt servicepersonale ved frie og private grundskoler og gymnasier.
Foreningens vurdering
Formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Bo Mehl Jørgensen, udtaler:
“Foreningen er tilfreds med, at der nu foreligger en rammeaftale på statens område, der giver frie grundskoler og gymnasier en forudsigelighed i forhold til de kommende års lønbudgetter. De aftalte lønstigninger vurderes som rimelige set fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Efter en historisk dyr overenskomst i 2024 har mange skoler fortsat en udfordret lønøkonomi, og det er derfor positivt, at lønstigningerne er fordelt forholdsmæssigt over den kommende treårige periode, hvilket giver bedre mulighed for budgetlægning.”
Generelle lønstigninger i perioden
Som følge af CFU-forliget fordeler de aftalte stigninger sig således:
1. april 2026: 1,73 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. august 2026: 0,65 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2027: 1,83 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026 1. april 2028: 2,59 % af den samlede faste løn pr. 31. marts 2026
(Kilde: Finansministeriet)
Øvrige elementer i CFU-forliget
Af øvrige elementer i CFU-forliget skal følgende nævnes:
Der gives ansatte mulighed for barns 3. sygedag. Der er fortsat tale om, at muligheden for barns sygedag skal aftales med arbejdspladsen. Der er altså ikke tale om en ubetinget rettighed, men der skal, som i dag, være tungtvejende grunde til, at arbejdsgiver afslår anmodningen. Desuden er det aftalt, at barnets hjemkaldelsesdag (hvor et sygt barn f.eks. “ringes hjem” fra institution) ikke længere tæller med som barns 1. sygedag.
Der er aftalt forbedret lønret i forbindelse med barselsorlov mv.
Parterne er enige om at etablere “Fritvalgs Lønkonto” for ansatte. Her gives den ansatte mulighed for at vælge mellem højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed med midler fra Fritvalgs Lønkontoen. Dertil gives der ret til yderligere 2 seniordage samt ret til en årlig “fritvalgsdag” til ansatte midt i livet med midler fra den ansattes Fritvalgs Lønkonto.
Den konkrete udmøntning og præciseringer afventes, herunder hvordan de aftalte bestemmelser vil gælde for frie og private skoler. Foreningen vil orientere nærmere.
Frem mod de endelige overenskomster
Med CFU-forligets indgåelse kan alle de øvrige små og store overenskomstområder nu fortsætte forhandlingerne frem mod, forhåbentligvis, indgåede overenskomster og organisationsaftaler med virkning fra 1. april 2026.
Vi vil i foreningen orientere, så snart der foreligger resultater på de ansættelsesområder, de frie og private skoler er omfattet af.
De kommende forhandlinger på skoleområdet
For ansatte lærere og ledere ved frie og private grundskoler og gymnasier forhandles aftalerne af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Aftaler for pædagogiske medarbejdere ved vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger forhandler Danmarks Private Skoler sammen med de øvrige skoleforeninger (BUPL-overenskomsten). Dette gælder ligeledes aftaler for kontorpersonale (HK-overenskomsten) samt for servicemedarbejdere (3F-overenskomsten).
(Billedet er delvist genereret af kunstig intelligens)
En sammenslutning af fem skoler i København og omegn puljede ressourcerne sammen til en fælles AI-konference. Målet var at løfte lærernes kompetencer indenfor kunstig intelligens med plads til dialog om muligheder og udfordringer i klasseværelset.
Kunstig intelligens, særligt generativ AI, har været en stor del af debatten om uddannelse og didaktik de seneste år. De teknologiske udviklinger har ændret vilkårene for undervisningen og givet sparringspartnere for elever og lærere, men også nye udfordringer, der ændrer måden, vi lærer og underviser på – både på godt og ondt. Udviklingen går ikke væk, og det tvinger skolerne til at forholde sig til den nye teknologi.
Så da kunstig intelligens for alvor begyndte at fylde i undervisningen hos lærere og elever, stod ledelsen på Kaptajn Johnsens Skole, ligesom mange andre steder, med et behov for at klæde skolen bedre på.
Derfor blev et mangeårigt veletableret netværk mellem Kaptajn Johnsens Skole, Greve Privatskole, Gladsaxe Privatskole, Vestegnens Privatskole, Frederik Barfods Skole aktiveret. Resultatet blev et samarbejde, der samlede 126 lærere og ledere til en fælles dag med fokus på AI i skolen. En indsats, der flugter med De 7 Samfundsløfter, herunder løftet om Skolen til fremtiden.
Tanken bag den fælles konference var, at man ved at gå sammen kunne tiltrække de mest kompetente oplægsholdere og tilbyde en bredere vifte af workshops, end den enkelte skole ville kunne løfte alene. Det fortæller Kim Christian Larsen, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole.
”Lærerne vil naturligvis gerne have noget fagspecifikt, så nogen vil gerne ud at have noget specifikt til naturfag, og nogen vil gerne have noget til sprogfagene,” fortæller han og fortsætter. ”Men man kan ikke have så mange oplægsholdere ude på samme skole, uden det bliver alt for dyrt. Derfor gik vi sammen, så vi kunne lave det bedste forløb muligt.”
Noget for enhver smag
En af de største udfordringer ved at arbejde med AI i skolen er, at lærerne befinder sig meget forskellige steder, når det gælder erfaring, interesse og tryghed ved teknologien. På lærerværelserne sidder nogle, der allerede eksperimenterer aktivt med AI i undervisningen, mens andre forholder sig mere afventende.
Det billede genkender Martin Kongshave, der står bag Tankespirerne og var tovholder og oplægsholder på konferencen. I samarbejde med CFU, og efter sparring med skolerne, blev der sammensat et program, som skulle kunne rumme både begyndere og mere erfarne brugere.
Konferencen bød på 12 workshops, som blev afviklet i to rul på dagen. Lærerne kunne vælge alt fra grundlæggende introduktioner i generativ AI til mere fagspecifikke workshops, der skulle inspirere og skabe inspiration til helt konkrete undervisningsforløb i blandt andet matematik og sprogfag.
På de fagspecifikke workshops arbejdede lærerne med konkrete scenarier. I sprogfagene blev der eksempelvis eksperimenteret med AI som en hjælpende hånd til at producere dialog og debatstof, som eleverne kunne ”spille bold med”, mens dansklærerne så på, hvordan chatbots kan integreres i skriveoplæg og skriftlig fremstilling med fokus på sproglig bevidsthed og kritisk tænkning.
”Der var rigtig god stemning på dagen og også et tydeligt behov for både fælles refleksion og inspiration”, siger Martin Kongshave.
Kritisk og reflekteret brug
Oplæggene på dagen dykkede ned i både didaktiske muligheder samt faglige og pædagogiske udfordringer, som kunstig intelligens både skaber og kan løse i klasseværelset.
Mulighederne, som Kim Christian Larsen fremhæver, kan være konkrete hverdagssituationer for lærerne, der eksempelvis kan få hjælp til at formulere svære beskeder over intra. Dertil kommer det store potentiale, som AI har som sparringspartner i planlægningen af undervisningen. Et potentiale, der stadig ikke er helt forløst, fortæller skolelederen.
Ifølge Martin Kongshave er en konferencedag som denne et glimrende første skridt mod at bruge AI som en produktiv samarbejdspartner i lærerforberedelsen, men det kræver en bevidst og systematisk indsats, hvis det også skal fungere i undervisningslokalet.
”AI kan være et stærkt redskab, men vi skal sikre digital myndiggørelse af eleverne, så de kan omgås teknologien kritisk og reflekteret i fagundervisningen,” fortæller han og fortsætter. ”Det handler om at udvikle en fælles forståelse og nogle fælles principper for, hvordan man bruger det i undervisningen, hvor alle er inviteret med i dialogen.”
Han opfordrer samtidig til, at skolerne og skolelederne skaber rammer for udvikling af lærernes og elevernes praksis med AI. Det kræver et systematisk opfølgningsarbejde med erfaringsudveksling og kompetenceudvikling, hvis lærerne skal have mulighed for at indtænke AI i deres undervisning og sammen med eleverne udvikle en praksis, hvor AI f.eks. bliver brugt som et lærings- eller støtteredskab.
De 7 Samfundsløfter – Skolen til fremtiden
Med den fælles AI-konference har skolerne taget et konkret skridt mod at omsætte løftet om Skolen til fremtiden til praksis. Ikke gennem færdige svar, men ved at give lærerne fælles redskaber og et fælles sprog til at arbejde kritisk og ansvarligt med ny teknologi.
Danmarks Private Skoler yder tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for grundskoler. Processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser ændres nu.
Danmarks Private Skoler yder hvert år tilskud til efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter for ledere og medarbejdere i grundskolen. Tilskuddene kan blandt andet søges til lederuddannelser, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse samt kurser og netværk på tværs af skoler.
Ordningen har til formål at understøtte kompetenceudvikling i grundskolerne og finansieres via midler fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ændret proces for ansøgning om tilskud
Danmarks Private Skoler ændrer nu processen for ansøgning om tilskud til uddannelser og kurser.
Fremover skal der ikke længere indsendes forhåndstilsagn. I stedet skal dokumentation først indsendes, når uddannelsen eller kurset er afsluttet, og fakturaen er modtaget.
Ændringen betyder, at skolerne kan gennemføre uddannelsen eller kurset uden forudgående godkendelse og efterfølgende indsende dokumentation for udgifterne.
Formålet med den ændrede proces er at forenkle og ensrette ansøgningsforløbet samt at sikre en mere effektiv sagsbehandling – både for skolerne og for Danmarks Private Skoler.
De øvrige regler og betingelser for tilskud er uændrede og fremgår fortsat af ansøgningsskemaet.
Find ansøgningsskemaet og læs mere om tilskud til kurser og efteruddannelse her.
Overflytningen af SU- og befordringsopgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark får direkte betydning for de private gymnasier. På sigt vil en væsentlig del af de administrative opgaver bortfalde lokalt, mens gymnasierne i en overgangsperiode fortsat skal varetage centrale SU-opgaver.
Regeringens beslutning om, at opgaver vedr. administration, udbetaling og vejledning i relation til SU og befordringsstøtte flyttes fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark vil medføre et opgavebortfald i administrationen på bl.a. ungdomsuddannelserne herunder på de private gymnasier.
Overgangsperiode fra 1. maj 2026
Allerede fra 1. maj 2026 overdrages opgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Det får den betydning for de private gymnasier, at de fremover skal kontakte Udbetaling Danmark vedr. SU og befordringsrabat.
De private gymnasier vil i denne fase fortsat skulle løse de samme opgaver som i dag i forbindelse med SU. Det vil sige opgaver i forbindelse med vejledning, sagsoplysning i form af studieaktivitet, indskrivning af nye uddannelsessøgende i relevante systemer og træffe afgørelser.
Fra 1. maj 2027: Afgørelser og vejledning centraliseres
Fra og med 1. maj 2027 vil de fleste af ovennævnte opgaver, der hidtil er varetaget lokalt på den enkelte uddannelsesinstitution overgå til Udbetaling Danmark. Det betyder, at Udbetaling Danmark herefter vil træffe afgørelser om SU og befordringsrabat, sikre sagsoplysning vedr. SU og personlige forhold og vejlede om SU samt befordringsrabat.
Gymnasiernes opgaver fremover
Herefter vil uddannelsesinstitutionerne fortsat skulle sagsoplyse om uddannelsesrelaterede forhold, der kan have betydning for retten til SU f.eks. om den studerende er indskrevet, sagsoplyse ifm. spørgsmål om fremdrift og evt. forsinkelse i uddannelsesforløbet, oplyse om den studerende består eksamener osv. Ligeledes vil uddannelsesinstitutionerne skulle sagsoplyse om forhold af betydning for den studerendes ret til befordringsrabat.
Workshops og den videre proces
For at kvalificere processen med overdragelsen af opgaver afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række workshops i foråret med deltagelse af et mindre antal udvalgte uddannelsesinstitutioner.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier vil løbende følge processen.
Folkeskoleaftalen om fravær og specialundervisning sætter en ny retning for støtte og inklusion. Retningen får betydning for frie grundskoler. Foreningen indgår i et ministerielt arbejde om fremtidige rammer og tilskud.
Den 15. januar 2026 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen.
Aftalen gælder formelt folkeskolen, men den får også betydning for frie og private grundskoler. Regeringen forventes at indkalde til særskilte politiske forhandlinger om frie grundskolers rammer i foråret 2026.
Foreningens rolle
Danmarks Private Skoler deltager i en ministeriel arbejdsgruppe, der arbejder med forslag til forståelse, regler og modeller for frie grundskoler. Arbejdet omfatter bl.a., hvordan nye rammer kan afspejles i en justeret tilskudsmodel.
Aftalerne for folkeskolen markerer et skifte i den overordnede forståelse af fravær, støtte og inklusion. Det rejser en række centrale spørgsmål, som indgår i det igangværende arbejde, herunder hvordan der kan sikres en politisk legitim model for frie grundskoler, og hvordan der skabes rimelige og bæredygtige tilskudsvilkår.
Foreningen har desuden stærkt fokus på pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), der spiller en anderledes, men væsentlig rolle i den nye tilgang. De frie grundskolers adgang til kvalificeret rådgivning er afgørende for en tidlig og forebyggende indsats. Foreningen finder desuden, at muligheden for at anvende pædagoger i klasserummet er et væsentligt element i arbejdet med inklusion på frie grundskoler.
Hovedlinjer i folkeskolens aftale
Aftalen lægger op til et markant skifte i tilgangen til fravær, mistrivsel og støtte. Overordnet er den politiske ambition for folkeskolen at:
der skal handles tidligere ved fravær og mistrivsel
skolerne får klarere ansvar og større handlefrihed til at iværksætte støtte uden lange forudgående vurderinger
9-timersgrænsen ophæves, så støtte ikke længere udløses af faste timetærskler
der arbejdes mere forebyggende og fællesskabsorienteret i almenundervisningen
støtte i højere grad tilrettelægges i og omkring elevens klasse og læringsmiljø
pædagogisk-psykologisk rådgivning anvendes tidligere og mere rådgivende frem for primært udredende
der sikres systematisk opfølgning på iværksatte indsatser
forældre og elever inddrages tydeligere og får styrkede rettigheder
Disse hensigter udmøntes bl.a. gennem nye regler for fravær, styrket brug af støtteplaner, ændrede rammer for PPR og indførelsen af forstærket undervisning som en tydelig mellemform i almenområdet.
Aftalen forudsætter lovændringer. Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte de nødvendige lovforslag, og det forventes, at reglerne får virkning fra skoleåret 2027/2028.
Forud for ikrafttrædelsen vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde og opdatere relevante bekendtgørelser og vejledninger, herunder om fraværsundervisning, forstærket undervisning og støtteplaner.
For langt de fleste frie grundskoler vil omlægningen til nye standardvedtægter inden udgangen af 2026 betyde et valg mellem en model med generalforsamling og en model uden generalforsamling. Her gives indsigt i, hvilke rettigheder og pligter, der tillægges forældrekredsen og en eventuel generalforsamling.
Frie grundskoler og gymnasier skal senest ved udgangen af 2026 have gennemført vedtægtsændringer, så skolens vedtægter er omlagt til det nye standardformat. Ændringen indebærer som udgangspunkt ikke nye indholdsmæssige krav til vedtægterne, men betyder, at skolerne skal følge den fastlagte form, der er defineret i den nye vedtægtsbekendtgørelse.
Læs mere om standardvedtægter for gymnasierne her.
Den enkelte skole skal indledningsvis fastlægge, hvilken vedtægtsstandard (skabelon), der er relevant. For langt de fleste frie grundskoler vil der være tale om et valg mellem standarden for fri grundskole uden generalforsamling og fri grundskole med generalforsamling. Nedenfor er de væsentligste forhold for de to standarder gennemgået.
Frie grundskoler uden generalforsamling
På en fri grundskole uden generalforsamling er forældrekredsen tillagt en række rettigheder og pligter.
Hvem er forældrekredsen?
Forældrekredsen består alene af personer med forældremyndighed over en eller flere elever på skolen i 0. til og med 9. klasse – og eventuelt 10. klasse. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud, der er en del af skolen.
Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer.
Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. Det konkrete antal bestyrelsesmedlemmer skal fremgå af skolens vedtægt.
(De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer, ifald vedtægten tillader dette og definerer de nærmere forhold)
Forældrekredsens kompetencer
Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det skal ske ved et forældrekredsmøde, hvor dette i så fald skal fremgå særskilt af dagsordenen.
Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform. Hvis forældrekredsen vælger ”tilsynsførende” som tilsynsform, beslutter forældrekredsen, hvor mange tilsynsførende skolen skal have, og vælger den / de tilsynsførende.
Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.
Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.
Frie grundskoler med generalforsamling
For frie grundskoler med generalforsamling vil generalforsamlingen værre tillagt en række rettigheder og pligter. Skoler med generalforsamling har ligeledes en forældrekreds.
Forældrekredsens rettigheder og pligter
Forældrekredsens rettigheder og pligter er de samme som under afsnittet om skoler uden generalforsamling. Det vil sige, at:
Forældrekredsen består af personer med forældremyndighed over elever på skolen. Plejeforældre kan ligeledes betragtes som en del af forældrekredsen, hvis det konkret er besluttet. Forældrekredsen kan ikke udvides til at omfatte andre, f.eks. forældre til børn i dagtilbud der er en del af skolen.
Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer. Forældrekredsen har ret og pligt til at vælge mindst 2 af bestyrelsens 5 medlemmer. Dertil kommer ret og pligt til at vælge en eller flere suppleanter. (De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vælges af forældrekredsen eller vælges/udpeges af andre organer)
Forældrekredsen kan i vedtægterne gives retten til at afsætte de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Forældrekredsen træffer beslutning om tilsynsform og vælger tilsynsførende.
Forældrekredsen har ret til indsigt i godkendte regnskaber og budgetter.
Forældrekredsen kan ikke tillægges andre rettigheder eller beslutningskompetencer end de ovenfor beskrevne.
Generalforsamlingens pligter og rettigheder
Dertil kommer generalforsamlingens pligter og rettigheder.
Generalforsamlingen vil ofte bestå af forældrekredsen og en skolekreds. Skolekredsen består ofte af forældrekredsen og en yderligere defineret gruppe af personer. Generalforsamlingen kan dog også bestå af forældrekredsen alene.
Generalforsamlingen har ret til indsigt i godkendte revisionsprotokoller, regnskaber og budgetter.
Generalforsamlingen kan i skolens vedtægter tildeles yderligere rettigheder.
Generalforsamlingen kan tildeles retten til at:
træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder efter bestyrelsens indstilling
vælge et eller flere bestyrelsesmedlemmer
fastsætte kontingent for en eventuel skolekreds
godkende skolens værdigrundlag
træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen
Generalforsamlingen kan tildeles retten til, i fællesskab med bestyrelsen, at:
træffe beslutning om skolepengenes størrelse
fastsætte kontingent for skolekredsen
godkende skolens værdigrundlag
træffe beslutning om køb og salg af fast ejendom
træffe beslutning om pantsætning af fast ejendom
beslutte vedtægtsændringer
træffe beslutning om nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lov skal drage omsorg for likvidation af skolen
Generalforsamlingen kan desuden tildeles retten til at blive hørt om konkrete spørgsmål inden bestyrelsen træffer beslutning om disse. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvilke spørgsmål det skal være. Det dog vigtigt at understrege, at bestyrelsen ikke er bundet af udfaldet af en sådan høring.
Gymnasium med grundskoleafdeling
Bemærk, at et gymnasium med grundskoleafdeling kun kan benytte skabelonen med generalforsamling, og at der er andre muligheder for sammensætning af den forældrevalgte del af bestyrelsen.
I Danmarks Private Skoler ønsker vi at styrke samarbejdet og videndelingen mellem skolernes ledelser. Derfor inviterer vi alle interesserede medlemsskolers ledelser til et fællesmøde med henblik på at etablere et nyt ledelsesnetværk.
Fællesmødet afholdes i forbindelse med Ledelseskonferencen i Svendborg. Selve mødet finder sted onsdag den 18. marts, kl. 10.00–12.00.
Der er gratis at deltage. Det er ikke en forudsætning, at man deltager i Ledelseskonferencen for at være med i mødet.
Baggrunden for initiativet er, at vi modtager mange henvendelser fra skoler og deres ledelser, som ønsker at blive en del af et større ledelsesnetværk. I øjeblikket har vi tre landsdækkende ledelsesnetværk, som alle er fyldte, og der er skoler på venteliste. Denne situation vil vi gerne forbedre.
Det indledende fællesmøde skal danne rammen om dialog, forventningsafstemning og erfaringsudveksling og forhåbentlig blive starten på et nyt ledelsesnetværk.
Mødet faciliteres af Hans Myhrmann, Lisbeth Rose-Hansen og Bo Mehl Jørgensen, som alle er medlemmer af bestyrelsen i Danmarks Private Skoler.
Skynd dig at tilmelde dig, hvis du og din skole er interesseret i at deltage i opstarten af et nyt ledelsesnetværk.
To dage med indsigt, dialog og ledelsesudvikling venter, når Danmarks Private Skoler inviterer til Ledelseskonferencen 2026 i Svendborg.
Tilmeld dig nu.
Onsdag og torsdag – den 18.–19. marts 2026 – samler Danmarks Private Skoler igen skoleledelser fra medlemsskoler til årets ledelseskonferencen på Hotel Svendborg. To dage med faglig inspiration, praksisnære perspektiver og rum til refleksion og netværk.
Årets program byder bl.a. på:
Oplæg ved Laura Vilsbæk om samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse – når det fungerer, og når det udfordres
En erfaringsudveksling med repræsentanter bestyrelser og ledelser på medlemsskoler, efterfulgt af fælles dialog i salen
Fokus på samarbejdet i ledergruppen med lederkonsulent Nicolaj Skjøtt fra Macmann Berg
På denne konference sætter Danmarks Private Skoler fokus på differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik – med konkrete metoder, der styrker skolernes rummelighed og giver alle elever mulighed for at deltage og lykkes, uanset udgangspunkt.
Denne todages konference sætter fokus på, hvordan differentieret og inkluderende undervisning i dansk og matematik kan være med til at løfte både fællesskabet og den enkelte elevs udbytte. Konferencen henvender sig til lærere og fagprofessionelle, der arbejder med elever med særlige behov i grundskolen.
Konferencen byder på tre praksisnære oplæg, der tilsammen giver et nuanceret og anvendeligt blik på, hvordan undervisningen kan organiseres, så flere elever kan deltage aktivt og meningsfuldt.
Stationsundervisning
Du får indsigt i stationsundervisning som en fællesskabende og differentieret ramme, hvor variation i arbejdsformer, materialer og opgavetyper skaber flere veje ind i læringen. Der arbejdes med organisering, bæredygtige materialer, feedbackprocesser og forløb med øvebaner, som understøtter den store spredning i elevers forudsætninger.
Det tænkende klasserum
Derudover introduceres Det tænkende klasserum i dansk, hvor elevernes tænkning, deltagelse og samarbejde sættes i centrum gennem undersøgende og eksperimenterende aktiviteter. Du får indblik i de didaktiske principper bag metoden samt konkrete idéer til opgavetyper og rammesætning, der gør det muligt at differentiere undervisningen inden for alle danskfagets kompetenceområder – og på tværs af fag.
Matematikvanskeligheder
Endelig rettes fokus mod matematikvanskeligheder på mellemtrin og i udskolingen. Her sættes der særligt spot på det matematiske sprog, begreber og operationer, og på hvordan vi bedst støtter matematiksvage elever i de ældste klasser. Oplægget giver perspektiver på, hvilken matematik eleverne har brug for, for at kunne deltage, forstå og anvende faget i praksis.
To dage med faglig fordybelse og fællesskab
Konferencen strækker sig over to dage og er tilrettelagt som et sammenhængende fagligt og socialt forløb. Ud over oplæg og faglig fordybelse er der god tid til dialog, refleksion og uformel vidensdeling med kolleger fra andre skoler. Måltider, walk and talk og fælles aftensprogram skaber rum for relationer, erfaringsudveksling og nye netværk – så du ikke kun tager ny viden med hjem, men også inspiration, fællesskab og nye perspektiver på din praksis.
Praktisk information
Du kan vælge at deltage én eller begge dage af konferencen – alt efter behov og mulighed. Tilmeldingsfrist er forlænget. Tilmelding dig inden den 27. februar.
