Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.
I dette nyhedsbrev kan du læse om
Læs nyhedsbrevet her.
Vejledningerne til de nye standardvedtægter for frie grundskoler og private gymnasier er nu offentliggjort. Vejledningerne skal understøtte skolernes arbejde med at tilpasse deres vedtægter til de nye bekendtgørelser, som alle skoler skal leve op til senest 1. januar 2027.
I slutningen af juni 2025 blev der vedtaget nye bekendtgørelser om standardvedtægter for både frie grundskoler og gymnasier. De nye bekendtgørelser medfører, at alle skoler, senest d. 1. januar 2027, skal sikre, at skolens gældende vedtægter lever op til de nye bekendtgørelser.
Ved vedtagelsen af de nye bekendtgørelser blev det oplyst, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ville udsende vejledninger, som kan bruges i forbindelse med tilpasning af skolens vedtægter. Vejledningerne er nu offentliggjort og kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Private institutioner for gymnasiale uddannelser
Friskoler og private grundskoler mv.
Se foreningens nyhed om bekendtgørelse om standardvedtægter her
Se mere om foreningens kommende webinar om standardvedtægter her
Fem elever fra Randers Realskole fik en oplevelse for livet, da de i samarbejde med NGO’en FANT (For a New Tomorrow) rejste til Ghana for at besøge initiativer, skolen selv har været med til at samle ind til. Rejsen var kulminationen og et hidtidigt højdepunkt på et flerårigt samarbejde, hvor skolen årligt har indsamlet penge og fodboldudstyr til flere af FANTs projekter.
På turen skulle de randrusianske elever blandt andet besøge projektet ’Plan B Club’, der er en del af HOPin Academy, et kompetencecenter med fokus på entreprenørskab, som ligger i det nordlige Ghana. Projektet har fokus på at sikre unge sportsudøvere en uddannelse, mens de udøver deres sport.
Randers Realskole har været med til at indsamle 94.299 kroner til akademiet tidligere på året. Indsamlingen er et håndgribeligt eksempel på, hvordan skolen engagerer sig i socialt arbejde uden for skolens egne mure, som er i tråd med samfundsløftet om at skabe initiativer, der orienterer sig mod omverdenen.
På akademiet fik de danske og ghanesiske elever til opgave at brainstorme idéer sammen og videreudvikle på Plan B Clubs projekter. Det var en oplevelse, som gjorde et stort indtryk for Marie Mejer Antonsen, der var en af de fem elever, som var med på turen.
”De var så venlige og oprigtigt nysgerrige på, hvem vi var. Jeg blev helt varm indeni over, at de interesserede sig så meget for os. Mange af dem havde store ambitioner og drømme om at læse jura eller blive fodboldtrænere, og det så jeg virkelig op til – de vidste virkelig, hvad de ville.”
Formålet med turen var at udbrede og videreudvikle samarbejdet mellem Randers Realskole, FANT og projektet Plan B Club.
Lærer Mette Søndergaard var også med på turen. Hun så elever, der på trods af kulturelle forskelle og øjeblikke med sprogbarrierer, kunne arbejde sammen om den gode idé for bagefter at formidle det på dansk jord.
”Det var eksemplarisk at se vores elever og de unge fra akademiet sidde sammen og brainstorme. Og så komme hjem igen, videreformidle det og gøre opmærksom på, hvad det er, de har brug for”, fortæller lærer Mette Søndergaard og fortsætter.
”Det, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvordan de er gået ind i relationen med ligeværd og en nysgerrighed på hinanden, der gik begge veje.”
Men indsatsen stopper ikke ved selve rejsen. Skolens ambition er, at turen skal give alle elever et udsyn og en tro på at kunne gøre en forskel for det store fællesskab. De fem hjemvendte elever har derfor holdt oplæg for omkring 700 af skolens elever samt for familie, venner og andre interesserede ved åbne arrangementer.
Oplæggene fra eleverne har været med til at sætte rammen for de indsamlinger, der efterfølgende er foregået på skolen. Det er med til at understrege Randers Realskoles indsats som en omfattende, samlet indsats med flere elementer. Birthe Diederich, der er souschef på Randers Realskole, fortæller:
”Vi vil som skole rigtig gerne give eleverne udsyn, på alle de måder, vi kan. Og denne her tur gav for alvor udsyn til de fem elever, men turen var blot starten på arbejdet. Vi havde en detaljeret aftale med FANT om opbygningen af forløbet, og her var alle de her oplæg og efterfølgende indsamlinger en vigtig del af samarbejdet,” fortæller Birthe Diederich og fortsætter;
”Det betyder jo også, at det ikke kun er de fem elever, der har fået et bredere udsyn. Det har alle de elever, der har set billeder og hørt deres kammerater fortælle om turen også. Så jeg er da pivstolt over, hvordan det er gået.”
Selvom det var noget angstprovokerende i starten at tale foran mange mennesker, var oplevelsen i sidste ende det hele værd for niendeklasseseleven Marie Mejer Antonsen.
”Der var flere, der kom op til os bagefter og sagde, at det var sejt, vi turde. Og det gjorde mig virkelig glad, fordi det betyder, at der er nogen der har hørt efter og taget det til sig, som vi står og fortæller,” siger hun.
For Birthe Diederich har samarbejdet med en organisation som FANT været meningsfuldt, da skolen ønsker at støtte lokale initiativer rundt om i verden. Når man som skole ønsker at gøre en forskel globalt, opstår der dog en naturlig tvivl om, hvordan hjælpen bedst muligt finder vej og skaber langvarige resultater.
”Vi har haft brug for hjælp til, hvordan man bedst understøtter lokale organisationers arbejde i udlandet. Vi har jo ikke erfaring med hjælpearbejde, og derfor allierer vi os med FANT. De har erfaring med denne type projekter,” forklarer Birthe Diederich. ”Hjælpearbejde handler om at finde ud af folks behov, og det kan man kun finde ud af, hvis man lærer dem at kende og kommunikerer med dem.”
Uanset om det handler om at støtte FANT i Vestafrika eller samle ind til julegaver lokalt, er ambitionen den samme. Ifølge Birthe Diederich er den sociale indsats blevet en kulturbærende del af skolen: ”Det er ambitionen, at vi gennem formidlingen får engageret flere elever i det her med at have en tro på, at man kan gøre en forskel.”
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget et fælles kodeks, ’De 7 Samfundsløfter’. Løftet om ’Skolen og omverdenen’ bygger på en fælles forpligtelse om, at skabe initiativer, der har fokus på en positiv social, kulturel, økonomisk eller miljømæssig bæredygtig udvikling.
Randers Realskole har med sit intensive samarbejde med FANT og deres udviklingsprojekter i Vestafrika udmærket sig ved at gøre en forskel, hvor der er allermest brug for det. Gennem en helhedsorienteret indsats med elevbesøg, opsamlingsarbejde, indsamlinger og oplæg for skolens elever, bliver udviklingsarbejde fulgt til dørs, og for eleverne bliver det tydeligt, hvorfor de også kan gøre en forskel.
Webinaret afholdes den 20. jan 2026 kl. 15-16.
Frie og private grundskoler og gymnasier skal inden udgangen af 2026 ajourføre deres vedtægter, så de er i overensstemmelse med den nye vedtægtsbekendtgørelse og tilhørende standardvedtægt.
Den nye bekendtgørelse og standardvedtægt vil som udgangspunkt ikke medføre indholdsmæssige ændringer af vedtægternes indhold og bestemmelser men betyde, at vedtægterne fremover skal opfylde et formkrav, altså en standard.
Derfor skal alle frie og private skoler igennem et arbejde, hvor den eksisterende vedtægt “løftes over” og tilpasses den nye standardvedtægt. Dette vil for de fleste skolers vedkommende ligeledes betyde, at de nye vedtægter formelt skal godkendes ved skolernes forældrekredsmøder og generalforsamlinger i løbet af 2026.
På webinaret vil vi gennemgå de forskellige ændringer og krav samt orientere om, hvordan skolerne mest hensigtsmæssigt kan få ændringerne gennemført.
Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort wordskabelon samt yderligere information.
Det kan være hensigtsmæssigt at have orienteret sig i dette forud for webinaret. Det kan findes her:
Vedtægter for friskoler og private grundskoler
Vedtægter for private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser
Frist for tilmelding er mandag d. 19. januar, kl. 12.
Styrelsen for It og Læring (STIL) har den 1. december udsendt en spørgeskemaundersøgelse om brugen af Læs1.dk til screening for læsevanskeligheder i 1. klasse.
Henvendelsen har skabt usikkerhed på medlemsskolerne, da mailen angiver, at anvendelsen af Læs1.dk-screening “blev obligatorisk fra skoleåret 2025/26”.
Vi har efterfølgende været i kontakt med STIL og har nu modtaget en skriftlig præcisering.
STIL bekræfter, at:
Spørgeskemaundersøgelsen er primært rettet mod folkeskoler og kommunale forvaltninger.
STIL oplyser samtidig, at frie grundskoler, som frivilligt har valgt at benytte Læs1.dk-screeningen, fortsat er velkomne til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dette kan bidrage til bredere feedback om systemet.
For frie grundskoler, der ikke anvender Læs1.dk, er der ingen forventning om deltagelse.
Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.
I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan man kontakter Kontor for Prøver, Eksamen og Test under vinterterminen og fremadrettet, om censormødet i 2026, revidering af den generiske oversigt over prøvemateriale samt en opfordring til undervisere om at melde sig som skriftlig censor.
Læs nyhedsbrevet her.
STUK har koncentreret deres mailindgange vedrørende prøver og eksamen. Mailadresserne gympet@stukuvm.dk og up@stukuvm.dk er blevet nedlagt.
Fremadrettet kan prøvekontoret kontaktes på mailadressen stuk@stukuvm.dk.
Debatten om frie grundskoler koger – men hvad gør det ved vores blik for virkeligheden, når retorikken om “at smide børn ud” får lov at dominere? I dette indlæg bragt i Berlingske d. 1. december 2025 , advarer Bo Mehl Jørgensen, formand for Danmarks Private Skoler, mod en politisk og mediemæssig fortælling, der skaber mistillid, forvrænger fakta og overskygger skolernes reelle arbejde. Når overskrifterne styrer samtalen, risikerer både nuancer og løsninger at forsvinde.
Debatindlæg som indsendt til Berlingske:
I en række artikler har Berlingske i denne uge rammesat de frie grundskoler som et område præget af udskrivninger og sortering. Børne- og Undervisningsministeren citeres for at sige, at det “skal være sværere for privatskoler at smide børn ud”.
Berlingske 22. november | Minister med markant melding: Det skal være sværere at smide elever ud af privatskoler
Retorikken tegner et billede af et skoleområde, der enten “skubber elever ud” eller “plukker de rigtige elever”. Det er et effektivt narrativ, men det hænger dårligt sammen med tallene.
Det er korrekt, at frie grundskoler kan afbryde samarbejdet med en elev, når alt andet er prøvet. Men processen er langt fra så kontant, som retorikken antyder: Skolerne er forpligtet til dialog, dokumentation og skriftlighed. Forældre kan desuden klage både til skolens bestyrelse og til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører statsligt tilsyn med vidtgående beføjelser. Det er langt fra det “vilde vesten”, som nogle fremstiller det.
Debatten præges ofte af tre påstande; at frie grundskoler undgår elever med særlige behov, at de er elitære, og at de udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne. Ingen af delene har belæg, og de hænger heller ikke sammen.
I 2024 modtog under 1 procent af eleverne i folkeskolens normalklasser specialundervisning, mens andelen på de frie grundskoler var knap 3,5 procent. Det peger på inklusion – ikke fravalg.
Samtidig viser ministeriets egne data, at frie grundskoler har en markant løfteevne: Over hver fjerde fri grundskole løfter eleverne mere, end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger, og flere ligger betydeligt over det forventede niveau. Det er svært at forene med påstanden om, at skolernes resultater primært skyldes “sortering”.
Derfor bliver myten om, at frie grundskoler udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne, både usammenhængende og udokumenteret. Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere undersøgt påstanden uden at kunne påvise en sådan praksis.
Berlingske 23. november | Stor kortlægning: Elever på en fri- eller privatskole får højeste karakterer i mere end to ud af tre kommuner
Når elever har behov for egentlige specialtilbud, er det lovgivningen – ikke skolerne – der kræver et skoleskift, fordi frie grundskoler de facto ikke kan oprette specialklasser eller være specialskole. De kan kun lave enkeltintegreret specialundervisning. Det bør ikke forveksles med fravalg.
Retorikken om, at frie grundskoler “smider børn ud”, tegner et karikeret billede, som ikke har hold i fakta. Når både politikere og medier bruger den slags forsimplede billeder, mister vi blikket for de reelle udfordringer i skolesystemet. Skal debatten rykke sig, må den begynde med noget mere solidt end myter.
—
I dette debatindlæg, offentliggjort i Skolemonitor d. 27. november, gør foreningen op med en række misforståelser om koblingsprocenten – og viser, at det ikke er tilskuddet, men debatten, der er løbet af sporet.
Debatten om statsstøtten til de frie grundskoler fylder igen, men som Skolemonitors artikel om koblingsprocenten (d. 26. november) viser, hviler en stor del af den fremsatte kritik på misforståelser af både teknikken og forudsætningerne bag tilskudssystemet.
I artiklen argumenteres der for, at koblingsprocenten ”reelt” er højere end de politisk fastsatte 76 procent, fordi stigende specialklasseudgifter i folkeskolen løfter beregningsgrundlaget. Det lyder enkelt – men konklusionen bygger på en forkert præmis; nemlig at enhver stigning i folkeskolens udgifter automatisk kan tolkes som en forhøjelse af de frie grundskolers tilskud.
Koblingsprocenten er ikke et politisk smuthul, men et teknisk styringsredskab, der gennem årtier har sikret en stabil og retfærdig finansiering af de frie grundskoler. Modellen bygger på én grundidé: Tilskuddet til de frie grundskoler skal afspejle omkostningerne ved undervisning i folkeskolen. Derfor beregnes driftstilskuddet på baggrund af folkeskolens gennemsnitlige driftsudgift pr. elev, med tre års forsinkelse og efter prisregulering. Selvom koblingsprocenten ligger fast på 76 procent, varierer tilskuddet naturligt i takt med folkeskolens udgiftsniveau.
Når artiklen fremhæver specialklasseområdet som årsag til en ”reel stigning”, overser man imidlertid en afgørende pointe: Koblingsmodellen er ikke et spejl af hele folkeskolens økonomi. Den afspejler kun en del. Store udgiftsposter – fra anlæg og renoveringer til idrætsfaciliteter, faglokaler, ventilation, SFO-strukturer, IT-infrastruktur, kommunale ledelseslag og tværgående indsatser – tæller ikke med. Disse poster løber op i milliardbeløb på landsplan, men påvirker ikke tilskuddet til de frie grundskoler. Med samme logik som den i artiklen fremsatte, kunne man derfor hævde, at koblingsprocenten ”reelt er lavere”, fordi så store udgifter helt er udeladt.
Børne- og Undervisningsministeriets svar i artiklen er i den sammenhæng klargørende. Ministeriet minder om, at koblingsprocenten har ligget fast på 76 procent siden 2018 og ikke er steget. Det samlede tilskud er steget, fordi folkeskolens driftsudgifter pr. elev er steget – og det er præcis sådan modellen skal fungere. Ministeriet afviser samtidig argumentet om ”dobbeltkompensation”, fordi tilskud til specialundervisning og inklusion allerede finansieres inden for skolernes eksisterende ramme.
Det er også vigtigt at holde fast i, at frie grundskoler løfter en voksende specialundervisningsopgave. Antallet af elever, der modtager specialundervisning i frie grundskoler, ligger i dag stort set på niveau med antallet af elever, der modtager specialundervisning i folkeskolens normalklasser. Og væksten har været markant: På syv år er antallet af specialundervisningselever i frie grundskoler næsten fordoblet.
Denne opgave løftes uden de facto mulighed for at oprette specialklasser eller fordele elever mellem flere skoler. Frie grundskoler kan kun give enkeltintegreret støtte – elev for elev – i skolens almindelige rammer. Det er en dyr støtteform, og selvom skolerne kan søge om specialundervisningstilskud, er tilskuddet netop et tilskud. Hvert år afsnøres en del af de frie grundskolers samlede driftstilskud til specialområdet. For 2026 er der afsat lidt over 600 millioner kroner.
Når man sætter økonomiens enkelttal i perspektiv, står et andet faktum tydeligt frem: De frie grundskoler er ikke en økonomisk byrde – snarere tværtimod. Kommunerne bruger i gennemsnit 86.440 kroner på en folkeskoleelev, men betaler kun 45.949 kroner til staten, når en elev går i en fri grundskole. Det betyder en gennemsnitlig besparelse på godt 40.500 kroner pr. elev – eller omkring fem milliarder kroner om året samlet.
Denne debat handler om mere end regnemodeller. Den handler om, hvilken skoletradition Danmark ønsker at støtte. Vil vi fastholde et skolesystem, hvor forældre i praksis har mulighed for at vælge et andet værdigrundlag, en anden pædagogik eller en anden rammesætning end folkeskolens? Vil vi bevare et mangfoldigt skolesystem, hvor både store og små lokalsamfund kan bære en fri grundskole? Eller vil vi – bevidst eller ubevidst – skabe et Danmark, hvor det frie skolevalg reelt kun er for dem, der kan betale hele beløbet selv?
Et frit skolevalg kan ikke eksistere uden en fair finansieringsmodel. Koblingsprocenten er ikke problemet. Den sikrer netop proportionalitet og stabilitet. Hvis man ønsker at ændre, hvad der tæller med i beregningsgrundlaget, må man åbne modellen og tage diskussionen ærligt. Man bør ikke hævde, at en teknisk model er løbet politisk løbsk, blot fordi man ikke bryder sig om resultatet.
Debatten fortjener et mere præcist og principielt afsæt: Vil vi som samfund fortsat give alle familier – ikke kun de ressourcestærke – et reelt frit skolevalg? Hvis svaret er ja, kræver det, at finansieringsdebatten bygger på korrekte forudsætninger og ikke på fejllæsninger af, hvordan koblingsmodellen faktisk fungerer.
Særnummer december- januar 2025/2026
I nyhedsbrevet kan du læse om
Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.
Nyhedsbrev d. 14. december
I nyhedsbrevet kan du læse om
Læs nyhedsbrevet Nyt om folkeskolens prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har afholdt årsmøde d. 24.-25. oktober 2025 på Nyborg Strand.
Referatet fra generalforsamlingen kan læses her:
I anledning af Lars Bendix’ 60-års fødselsdag og kommende pension inviterer bestyrelsen ved Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave til reception den 12. december 2025 kl. 14.00–16.00.
Regeringen har offentliggjort ændringsforslag til finansloven for 2026, som blandt andet sænker inklusions- og specialundervisningstilskuddene til frie grundskoler og hæver fællesudgiftstaxametret for private gymnasier. Forslaget forventes endeligt behandlet 10. december 2025.
Der er nu blevet offentliggjort ændringsforslag til finanslovsforslag for 2026. Ændringsforslaget indeholder få ændringer i de takster, der blev udsendt i det oprindelige forslag til finanslov. Foreningens nyhed om det oprindelige finanslovsforslag kan findes her
For frie grundskoler er der forslag om, at taksterne for hhv. inklusionstilskud og specialundervisningstilskud bliver lavere end i det oprindelige finanslovsforslag.
For private gymnasier lægges der op til en forhøjelse af fællesudgiftstaxametret på 10 kr. pr. elev. Stigningen skyldes, at trivselspakkens initiativ om indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider i ændringsforslaget er indarbejdet i netop denne takst.
Der er fortsat tale om et forslag til finansloven for 2026, og den endelige vedtagelse mangler endnu. Forslaget forventes 3. behandlet den 10. december 2025. Foreningen orienterer, når ændringsforslaget er endeligt vedtaget.
Tilskudsberegnerne for hhv. frie grundskoler og private gymnasier er opdaterede med taksterne i ændringsforslaget. De kan findes her.
Herlufsholm inviterer fagfolk fra grundskoler og ungdomsuddannelser til en inspirerende konference med fokus på ordblindhed, læse- og skrivevanskeligheder samt de nyeste teknologiske muligheder på området.
Dagen byder på faglige oplæg, praksisnære workshops og mulighed for erfaringsudveksling på tværs af skoler.
Tilmelding til workshops åbner en måned før konferencen. Deltagerne fordeles, så flest mulige får deres ønsker opfyldt.
Tilmelding til konference om ordblindhed og andre læse- og skrive vanskeligheder, klik her
Dato: 16. marts 2026
Sted: Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved
Spørgsmål: Kontakt Carsten Milan Nielsen CMN@herlufsholm.dk hvis du har spørgsmål til konferencen
Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og snart skal mange af landets gymnasieelever sætte deres allerførste kryds. Derfor gør mange gymnasier en særlig opgave ud af at bringe valget tættere på eleverne ved at afholde diverse debatarrangementer.
På Hovedstadens Kristne Gymnasium har man grebet opgaven en smule anderledes an. For at undgå debatter, hvor lokalpolitikerne kæmper om ordet på en stor scene, har gymnasiet fokuseret på et dialogbaseret format, hvor eleverne er i øjenhøjde med politikerne.
Det ikke blot en lejlighed til at engagere eleverne i samfundsdebatten, det er en måde at tage et aktivt samfundsansvar på ved at give kendskab til, styrke og udvikle demokratiet.
Ved valgarrangementet, der blev afholdt d. 31. oktober, blev 10 kandidater inviteret på besøg. Efter en kort introduktion i plenum blev eleverne og de opstillede kommunalvalgspolitikere inddelt i små hold á ca. 20 elever og 2-3 politikere og sendt ud i klasselokaler.
”Til valgarrangementer som disse har man ofte mange lokalpolitikere på samme scene, der kæmper om ordet og forsøger at trænge igennem med oneliners, men vores erfaring er bare, at det får eleverne ikke nødvendigvis det meste ud af. Derfor har vi gået med en anden model, der kræver lidt mere af alle parter,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard, der underviser i samfundsfag og har været med til at stable arrangementet på benene.
Uden en moderator skulle eleverne og politikerne tale lokalpolitik sammen. Undervejs blev der flere gang gjort ophold i diskussionen for at forklare centrale begreber for eleverne – og det fik politikerne selv lov til at gøre.
”Eleverne lærer bare mest af dette format. Det skaber et samtalerum med god tid til at diskutere. Der er plads til at udfordre hinanden, mens vi samtidig bringer diskussionen lidt ned i tempo,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard.
Gymnasiet har tidligere afviklet et lignende arrangement under folketingsvalget i 2022.
Derfor er samfundsfagslæreren heller ikke overrasket over den gode tilbagemelding fra eleverne. Til gymnasiets sociale medier fortæller Noura fra 2. g om arrangementet:
1) Folkeskole og uddannelse
2) Integration
3) Klima og bæredygtighed
4) Åben runde
“Jeg synes, det var meget oplysende, de engagerede os og fortsatte ikke bare ud ad en tangent, men lod også os stille dem spørgsmål,” fortæller hun.
Om oplevelsen har gjort hende mere sikker på, hvor hun vil sætte sit kryds, siger hun:
Udover debatarrangementet har det kommende kommunal- og regionsrådsvalg også givet anledning til et større undervisningsforløb for skolens 3. g-elever, der skal handle om alt fra magt og medier til meningsmålinger og statistisk usikkerhed.
Først skal eleverne dog undersøge og fremlægge for hinanden, hvordan byrådet i deres kommune er sammensat, og hvilke emner der er på dagsordenen, da mange af skolens elever er fra forskellige kommuner.
For Sarah Nyvang Kristensen, der også underviser i samfundsfag på Hovedstadens Kristne Gymnasium, skal denne opgave og den videre diskussion give et bedre udgangspunkt for at eleverne kan sætte sig ind i lokalpolitik og sætte deres første kryds.
”Det er i elevernes arbejde med deres egen kommune, at de finder ud af, hvor de skal gå hen for mere information om valget, og hvilke politikområder, der er aktuelle i deres kommune. Forløbet skal give dem værktøjer og også åbne op for de gode samtaler,” fortæller gymnasielæreren.
Før, under og efter valget skal eleverne derudover beskæftige sig med medieteori, meningsmålinger og statistisk usikkerhed med kommunalvalget som holdepunkt. Her har kommunalvalget en relevans og aktualitet for eleverne, der kan gøre det nemmere at forholde sig til, fortæller Sarah Nyvang Kristensen.
”Når vi tager udgangspunkt i kommunalvalget, bliver empiriområdet både fokuseret og hverdagsnært for eleverne. De kan fordybe sig i noget de kender og kan relatere til, og så kan vi derefter bruge teorien til at forstå og perspektivere det,” fortæller hun.
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” skal sikre, at skolerne giver kendskab til, styrker og udvikler demokratiet i skolens virke og i samfundet. Hovedstadens Kristne Gymnasium har stået for et debatarrangement, hvor substans og dialog er formålet. Arrangementet følges op af et undervisningsforløb, med udgangspunkt i kommunalvalget der, udover at lære eleverne om samfundsfaglig teori, også skal klæde eleverne på til at kunne orientere sig i lokalpolitik.
Mangler I at søge tilskud for 2025? Ansøg nu og få del i de midler, der er afsat til skolernes kompetenceudvikling.
Foreningen modtager hvert år et beløb fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er afsat til efteruddannelse af grundskolernes ledelse og medarbejdere. Danmarks Private Skolers bestyrelse har besluttet, at midlerne anvendes til lederuddannelse, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse, kurser samt netværksvirksomhed på tværs af skolerne.
Tilskud kan søges af ledere og lærere med direkte tilknytning til medlemsskolen (grundskolen).
Der er fortsat mange medlemsskoler, som endnu ikke har indsendt ansøgninger om tilskud til uddannelse og kurser for 2025. Vi vil derfor gerne minde jer om, at det nu er tid til at indsende ansøgninger for det kommende år.
Vi opfordrer til at sende ansøgninger hurtigst muligt og senest den 20. januar 2026.
Det er vigtigt, at skolerne søger, så de øremærkede midler til kompetenceudvikling kommer ud at arbejde.
Ansøgningsskema og vejledning finder I via følgende link:
Tilskud til uddannelse og kurser – Danmarks Private Skoler
I er altid meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål – vi hjælper gerne.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt en fælles påmindelse til alle uddannelsesinstitutioner. Brevet understreger uddannelsesstedernes lovpligtige ansvar for at udarbejde og vedligeholde en undervisningsmiljøvurdering (UMV).
STUK henviser i brevet til Rigsrevisionens nye beretning, som viser markante mangler i uddannelsesstedernes efterlevelse af lovens krav:
Selvom grundskoleområdet ikke indgik i undersøgelsen, er det også omfattet af undervisningsmiljøloven – og brevet er derfor sendt bredt ud.
Alle uddannelsessteder skal have en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der dækker:
En lovpligtig UMV skal indeholde:
UMV’en skal:
STUK oplyser desuden, at der i starten af 2026 kommer nyt materiale til arbejdet med undervisningsmiljørepræsentanter i grundskolen.
Læs informationsbrevet her:
Regeringen har varslet ændringer af reglerne i forbindelse med frie grundskolers udskrivning af elever. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger blandt andet:
Samarbejde og rettigheder
Frie grundskoler bygger på et særligt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre vælger aktivt en skole, hvis værdier og pædagogiske retning de ønsker at være en del af – og skolen forpligter sig til at drive undervisning og fællesskab i overensstemmelse med sit værdigrundlag.
Det betyder, at forholdet mellem skole og forældre er et privat samarbejde, ikke et offentligt myndighedsforhold. Begge parter har rettigheder – og begge har ansvar for at få samarbejdet til at fungere.
Forældres rettigheder er vigtige. De skal behandles med respekt, tydelighed og åbenhed, og der skal altid være plads til dialog, også når samarbejdet udfordres. Men den frie grundskole har også retten og pligten til at drage omsorg for sit pædagogiske og værdimæssige fundament.
Et område med kompleksitet
Udskrivninger forekommer, men der er næsten aldrig tale om øjeblikkelige bortvisninger. Tværtimod sker det gennem en proces, hvor skole, elev og forældre i langt de fleste tilfælde søger løsninger sammen.
Årsagerne kan være mange og komplekse; mistrivsel hos barnet; manglende skolepengebetaling; forhold, hvor skolens værdier og undervisningsform ikke længere matcher familiens forventninger m.v.
Hver sag er unik. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen ikke binder skolerne til faste årsager eller standardiserede processer, der skal være givet på forhånd. Det vil skabe ufleksibilitet – og i sidste ende ikke være i barnets tarv, fordi det vil gøre det sværere at tage individuelle hensyn og finde løsninger gennem dialog.
En udskrivning er altid en følsom beslutning, uanset årsagen. Forældre har naturligvis ret til at udtrykke deres frustrationer. Skolen, derimod, kan af hensyn til barnet og lovgivningen ikke kommentere enkeltsager offentligt.
En lovreguleret frihed
Frie grundskoler er selvejende institutioner – uafhængige af staten, men reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler. Lovens § 1 fastslår:
“Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning […] Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.”
Denne frihed er ikke et fripas, men en forpligtelse til ansvarlighed. Den sikrer, at skolen kan bevare sin særlige profil og tage hensyn til det fællesskab, forældrene har valgt at være en del af.
En væsentlig del af lovgivningen er det såkaldte frihed- og folkestyrekrav, der betyder, at de frie skoler skal virke i respekt for demokratiske værdier, ligeværd og grundlæggende rettigheder. Kravet er med til at sikre, at skolernes frihed udøves med respekt for bl.a. børn og forældre – og at den pædagogiske frihed altid går hånd i hånd med ordentlighed og rettigheder.
Retssikkerhed og børneperspektiv
Udskrivning af elever er allerede reguleret i lovgivningen. Ifølge § 4a skal skolen inddrage eleven i processen, så barnets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk efter alder og modenhed.
Dette krav bygger på FN’s Børnekonvention og understøtter, at barnets tarv altid skal komme først.
Derudover fører Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilsyn med, at skolerne overholder lovgivningen – herunder også frihed- og folkestyrekravet, som skal sikre respekt for rettigheder og demokratiske værdier.
Processer med respekt og omtanke
Der findes ingen standardmodel for udskrivning – men gode processer har typisk nogle fælles kendetegn:
Udskrivning skal altid være sidste udvej, og beslutningen skal træffes med respekt for barnets trivsel og familiens perspektiv.
Skoler opfordres til at have interne principper for god praksis, men ikke til at offentliggøre faste manualer.
En offentlig standard kan skabe ufleksible forventninger og øge risikoen for konflikt. I stedet skal skolernes arbejde bygge på tillid, dialog og faglig dømmekraft.
Foreningen vil deltage aktivt i drøftelserne
Foreningen vil gå konstruktivt ind i de kommende drøftelser i forbindelse med regeringens udmelding.
Vi ønsker at bidrage med viden, erfaring og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret lovgivning, som både beskytter børn og forældre og respekterer de frie skolers frihed og ansvar.
Vi vil søge indflydelse på processen og arbejde for, at eventuelle ændringer sker på et oplyst, fagligt og praktisk grundlag, hvor lovgivningen understøtter gode processer – ikke hæmmer dem.
De frie grundskoler er ikke et ”lovløst område”. Skolerne arbejder inden for klare lovrammer, med respekt for børn og forældres rettigheder, og med en dyb forpligtelse til ordentlighed, dialog og ansvarlighed.
Vi tager lovgivningen alvorligt – og vi værner også om den frihed, der gør det muligt at skabe skoler med forskellige værdier og grundlag. Det er i den balance, de frie grundskolers styrke ligger – og det er den balance, vi vil bringe ind i de kommende drøftelser.
I nyhedsbrevet kan du læs de første foreløbige råudkast til folkeskolens fagplaner. Du kan finde information om EVA’s udviklingsprogram for udvikling af folkeskolens fagplaner samt læse om, hvordan du kan bidrage til udviklingen fagplanerne.
Læs nyhedsbrevet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.
Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.
I dette nyhedsbrev kan du læse om vigtige datoer i planlægningen af optagelsesprøverne i 2026 samt værktøjskassen som hjælpemiddel til fransk A, Italiensk A og Spansk A.
Læs nyhedsbrevet her.
Bo Mehl Jørgensen har i en årrække været en markant stemme i foreningens bestyrelse og indtræder nu som formand efter mange års engagement i arbejdet for de frie og private skolers vilkår og udvikling.
Han har været medlem af Danmarks Private Skolers bestyrelse siden 2006 og har siden 2015 bestridt posten som næstformand. I bestyrelsesarbejdet har han især bidraget med solid erfaring fra skolens daglige praksis, stærk organisatorisk forståelse og et stort engagement i at sikre rammer, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikles.
”Jeg er stolt af at få lov til at stå i spidsen for en forening, som jeg har været en del af i mange år. Det er et arbejde, der betyder meget for mig – fordi det handler om at skabe de bedste betingelser for skolernes frihed og fællesskab,” siger Bo Mehl Jørgensen.
Det meste af Bo Mehl Jørgensens professionelle virke har fundet sted inden for den frie og private skolesektor. Efter sin lærergerning i Københavns Kommune blev han i 1987 ansat på Stenløse Privatskole, hvor han siden fungerede som skolevejleder og viceinspektør. I 1998 blev han viceafdelingsinspektør på Johannesskolen på Frederiksberg – og siden 2000 har han været skoleleder på Frederikssund Private Realskole.
Med en karriere i sektorens skoler repræsenterer Bo Mehl Jørgensen en dyb forståelse for de værdier, traditioner og udfordringer, der kendetegner de frie og private skoler.
Et fortsat arbejde for frihed, ansvar og fællesskab
Foreningen repræsenterer et mangfoldigt skolefællesskab, der hviler på forældres og elevers ret til at vælge skole, skolernes frihed til at forme undervisning og værdigrundlag – og på en fælles forpligtelse til at tage ansvar for eleverne, fællesskabet og samfundet.
Som ny formand vil Bo Mehl Jørgensen arbejde for at videreføre og styrke foreningens formål: at beskytte og fremme de frie og private skolers rettigheder og frihed. Han lægger vægt på at fastholde en stærk stemme for sektoren i samarbejde med både politikere, myndigheder, foreningerne i sektoren og medlemsskolerne.
“De frie og private grundskoler og gymnasier er en vigtig del af det danske skolelandskab. De bygger på frihed under ansvar, på værdier og på engagement i elevernes dannelse og livsduelighed. Det arbejde – med at værne om og udvikle skolernes frihed og rammer – vil jeg fortsætte, med respekt for traditionen, blik for fremtiden og tro på skolernes betydning for samfundet,” udtaler Bo Mehl Jørgensen.
Kontaktoplysninger:
Bo Mehl Jørgensen, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Mail: bj@privateskoler.dk
Om foreningen:
Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasier over hele landet.
Foreningen repræsenterer et mangfoldigt skolefællesskab, der bygger på:
Danmarks Private Skoler arbejder for at beskytte og fremme de frie og private skolers rettigheder og frihed. Foreningen ønsker et samfund, hvor skoler med forskellige værdier og undervisningsformer værdsættes og styrkes, og hvor sektorens bidrag til uddannelse, dannelse og samfundsansvar anerkendes som en vigtig del af skolelandskabet. Gennem sit virke repræsenterer foreningen skolernes interesser, formidler deres betydning og støtter medlemsskolerne i deres daglige arbejde og udvikling.
Foreningen arbejder politisk og kommunikativt for at sikre forståelse, frihed og respekt for de frie og private skolers betydning – til gavn for både den enkelte skole og hele sektoren.
Gennem rådgivning, information og kursusvirksomhed understøtter foreningen skolernes daglige arbejde, udvikling og ledelse.
Foreningens arbejde hviler på fem centrale begreber:
Friheden, Traditionen, Ambitionen, Ansvaret og Værdierne – foreningens værdimæssige røde tråd.
Læs eller download beretningen her:
Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.
Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet syv konkrete samfundsløfter om at bidrage positivt til individet, fællesskabet og samfundet.
I “Vidste du, at …?” kan man bl.a. læse om:
• Antal skoler og elever
• Tilskud og forældrebetaling
• Hvad koster de frie grundskoler?
• Elever med særlige behov
• Skolernes faglige resultater
• Skolernes løfteevne
• Fripladstilskud
• Tidlig og forebyggende støtte
• Skolernes arbejde med rettigheder
• Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.
De kommende valg – med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 – er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som ansvarlige, værdibårne aktører i både lokalsamfund og landspolitik.
Valgår er en strategisk mulighed for at skabe kendskab, dialog og forståelse. Publikationen “Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskoler” giver et solidt grundlag for den samtale: Den samler fakta, tal og fortællinger, som kan bruges i mødet med politikere, medier og borgere.
Hvis der opstår myter, misforståelser eller kritik, kan publikationen bruges som et værktøj til at svare med fakta og dokumentation – og til at vise den virkelighed, der ligger bag tallene.
Efter sommerferien har eleverne på Marieskolen i Tønder fået et nyt fag på skemaet: Datalære. Fagets titel vækker mindelser om en fjern tid med store EDB-maskiner og modem, men på Marieskolen handler det om at forene netop det praktiske og analoge med en mere moderne teknologiforståelse.
Faget har til formål at styrke elevernes teknologiforståelse og samtidig understøtte overgangen mod fagfornyelsens nye faglighed ’digital teknologiforståelse’.
Selvom Marieskolen har en grundlæggende skærmfri tilgang til undervisningen, er målet ikke at skærme eleverne for den digitale virkelighed, men at give dem redskaber til at forstå og navigere i den, fortæller skoleleder Birgitte Klippert.
Med datalære sætter Marieskolen handling bag ordene i Danmarks Private Skolers samfundsløfte ”Skole til fremtiden”, hvor målet er at give eleverne indsigt og kompetencer til at navigere i en verden, der ændrer sig dag for dag.
Datalære på Marieskolen er bygget op omkring to søjler: dataetik og digital adfærd på den ene side og tekniske færdigheder på den anden.
”Det handler om data. Persondata, billeddata, billeddeling, og at nettet aldrig glemmer. Men også det helt lavpraktiske, som hvordan man laver en ny mappe eller gemmer et dokument,” fortæller Birgitte Klippert.
Af fagbeskrivelsen fremgår det, at de yngste elever arbejder med helt basale kompetencer som at tænde en computer, søge på nettet og gemme dokumenter, mens de ældre klasser eksempelvis beskæftiger sig med brugen af AI, adfærd på sociale medier og behandling af kilder.
Et af de planlagte forløb bærer titlen ”Hvem er jeg?” og sætter fokus på forskellen mellem den analoge og den digitale identitet og på, hvordan man opfører sig og bliver opfattet på nettet.
Selvom faget er nyt, er reaktionerne blandt eleverne allerede tydelige:
”Eleverne elsker det. De glæder sig til faget hver gang, og de synes, det er spændende,” fortæller skolelederen.
Med datalære viser Marieskolen, hvordan behovet for nye digitale færdigheder hos eleverne kan tilgås på flere forskellige måder, hvor teknologiforståelse og etik ikke er en tilføjelse til eksisterende fag, men et selvstændigt fag.
Datalære er placeret på skemaet én gang om ugen for eleverne i 0. til 6. klasse. Her bliver faget et fast holdepunkt, hvor eleverne løbende udvikler deres digitale forståelse.
Selvom Marieskolen fortsat har en overvejende skærmfri undervisning, indgår computeren stadig som et værktøj for udskolingseleverne, når det fagligt giver mening – for eksempel i forbindelse med kildekritik i historiefaget eller regneark i matematik, som Birgitte Klippert nævner.
På den måde holder skolen fast på sin linje om at benytte skærme mindre, men sørger samtidig for, at eleverne bliver fortrolige med de digitale værktøjer, de vil møde videre frem i uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Marieskolen har arbejdet med den nye faglighed datalære vist, hvordan skolen omsætter løftet om Skolen til fremtiden til praksis, ved at ruste eleverne til at forstå og tage ansvar i en digital verden.
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om vigtige deadlines til booking i testogprøver.dk, mulighed for ændringer til elevtilmeldinger til vinterterminen.
Læs nyhedsbrevet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.
Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, minder i dette debatindlæg om, at samarbejdet mellem kommuner og frie skoler ikke handler om særbehandling, men om lige vilkår for alle børn.
Fra adgang til PPR og idrætshaller til kollektiv transport og fælles sociale indsatser – de frie og private skoler er med til at løfte kommunen som helhed.
Lad os tale om fakta, ikke myter, når vi diskuterer skolepolitik i valgkampen.
Debatindlægget er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. oktober 2026
Til november går vi til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Rundt i hele landet vil skolepolitik igen fylde. Men midt i debatten glemmes det ofte, at frie og private skoler er en del af kommunens børne- og ungeliv – også selvom de ikke er en del af den kommunale forvaltning. Det bør huskes, når der diskuteres prioriteringer og løsninger.
Samarbejde med kommunen
Samarbejdet mellem kommunerne og de frie og private skoler kan og bør styrkes på flere områder. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men om at gøre kommunen attraktiv for familier, der ønsker reel valgfrihed i skolevalg. Det handler ikke om særbehandling, men om at sikre, at alle børn i kommunen har de samme muligheder – uanset hvilken skoleform familien vælger.
Elever med særlige behov findes i alle skoleformer, og de frie og private skoler har ret til og samme behov for adgang til pædagogisk-psykologisk rådgivning som folkeskolen. Det ansvar ligger hos kommunen. Et stærkt og velfungerende PPR-samarbejde er ikke valgfrit – det er en forudsætning for tidlig indsats, trivsel og ordentlig opfølgning. Mange børn kan med rettidig støtte undgå at havne i tungere specialforløb senere. Men rammerne følger ikke altid med. Lange ventetider betyder, at elever på frie og private skoler ofte står bagerst i køen. Det forsinker hjælpen og skaber ulige vilkår for børn og unge.
Mens PPR handler om børns trivsel og støtte, drejer det næste område sig om de helt lavpraktiske rammer. Mange frie og private skoler oplever modstand, når de vil bruge kommunale faciliteter som svømmehaller, idrætshaller eller kulturtilbud. Det viser sig i højere priser, dårligere adgang eller lavere prioritet i fordelingen af tider. Sådan bør det ikke være. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, men indirekte om at gøre kommunen attraktiv for de familier, der ønsker valgfrihed i skolevalg.
Et tredje område, der har stor betydning for familiernes reelle valgmuligheder, er transporten. Skolevalg skal ikke afhænge af, om familien har bil. Mange frie og private skoler ligger i mindre bysamfund eller yderområder, hvor manglende busruter eller stoppesteder kan være en reel barriere. Kommunerne har et ansvar for at tænke de frie og private skoler ind i planlægningen, så alle forældre og børn har lige adgang til at vælge skoleform – uanset hvor de bor i kommunen.
Endelig må man ikke overse det brede samarbejde, der allerede eksisterer – og som kan styrkes yderligere. De frie og private skoler indgår allerede i en lang række samarbejder på tværs af kommunen – SSP, sociale indsatser og forebyggelse. Frie og private skoler er ikke isolerede øer, men en del af det fælles ansvar. Et tillidsfuldt samarbejde giver helhedsorienterede løsninger og sikrer, at ingen børn eller familier falder mellem systemerne.
På tværs af alle disse områder er pointen den samme: Frie og private skoler er en aktiv del af kommunen og bør behandles som sådan. Når samarbejdet fungerer, styrker det både børn, forældre og lokalsamfund.
Alligevel bliver der ofte skabt et modsætningsforhold i den politiske debat, hvor frie og private skoler fremstilles som konkurrenter til kommunens øvrige tilbud. Det sker sjældent på baggrund af fakta, men på baggrund af sejlivede myter. Tre af de mest udbredte – og dem, vi uden tvivl vil høre igen i valgkampen – er værd at aflive.
Fakta frem for myter
Én af de mest hyppige myter er, at frie og private skoler medfører en kommunal udgift. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Når en elev går på en fri eller privat skole, er det staten, der betaler hovedparten af undervisningen, suppleret af forældrebetaling. Regnestykket er enkelt: I gennemsnit bruger en kommune væsentligt mere pr. elev i folkeskolen, end den betaler tilbage til staten for en elev i en fri og privat skole. Derfor betyder frie og private skoler en reel besparelse på kommunens samlede skolebudget. For hver elev, der går i en fri eller privat skole, frigøres der penge i kommunen, som kan bruges på folkeskolen eller andre velfærdsområder. Med andre ord: Frie og private skoler er ikke en byrde for kommunekassen.
En anden udbredt myte er, at frie og private skoler kun tiltrækker børn fra ressourcestærke hjem. Det passer ikke. På landsplan ligner elevgrundlaget i frie skoler stort set folkeskolens. Ser man på de enkelte kommuner og bydele, afspejler elevgruppen typisk det område, hvor skolen ligger. Der er naturligvis lokale variationer, men det hænger især sammen med, at de frie og private skoler bygger på tydelige værdigrundlag og pædagogiske profiler. Det betyder, at forældre vælger en skole, fordi de deler dens værdier – ikke fordi de nødvendigvis har en bestemt indkomst eller baggrund.
En tredje myte er, at det skulle være vanskeligt at få støtte og specialundervisning på en fri og privat skole – eller at elever med særlige behov blot bliver udmeldt. Det er forkert. Tallene viser det modsatte: 3,4 procent af eleverne i frie og private skoler modtager specialundervisning integreret i normalklasser. I folkeskolen er det tilsvarende tal 0,9 procent. De frie skoler har ikke hjemmel til at drive specialklasser eller specialskoler. Derfor er tallene fuldt sammenlignelige – og de viser tydeligt, at børn med særlige behov også finder støtte, fællesskab og undervisning i den frie og private skole. Myten om fravalg og manglende hjælp er ganske enkelt ikke sand.
Frie og private skoler er ikke konkurrenter til kommunens tilbud, men en vigtig del af det samlede skole- og børneliv. Når samarbejdet fungerer, gavner det alle børn, uanset hvilken skoleform familien vælger. I kommunalvalgkampen bør vi derfor diskutere, hvordan vi kan skabe fælles løsninger frem for at fastholde myter og modsætninger. Kommunalvalget bør handle om, hvordan vi løfter i fællesskab – ikke om at fastholde myter og modsætninger.
I beretningen finder du en række artikler, der belyser udvalgte temaer, som foreningen har haft særligt fokus på i det forgangne år. Artiklerne kan læses samlet eller enkeltvis – alt efter hvad du har mest lyst til. Du kan også vælge at lytte til artiklerne, hvis du foretrækker det.
Det er vores håb, at beretningen ikke blot informerer, men også kan tjene som afsæt for videre refleksion og samtale.
Læs beretningens artikler:
Hent hele beretningen som PDF: Skriftlig beretning 2025 (samlet pdf)
Lyt til årsberetningen: Lyt til årsberetningen
Se også:
I den anledning har Danmarks Private Skoler inviteret til en afskedsreception for Karsten Suhr.
Dato: Onsdag, den 19. november 2025
Tid: Kl. 13.30 – 15.30
Sted: Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 1560 København V
Af hensyn til forplejning er tilmelding påkrævet senest den 27. oktober 2025.
Tilmeld dig her
Vi håber, at mange vil deltage og være med til at markere afslutningen på et langt og engageret virke – og samtidig ønske Karsten al muligt held og lykke med det nye kapitel.
Løntabel gældende fra 1. november 2025 kan nu findes er nu på hjemmesiden her.
Løntabellen er opdateret med ny reguleringsprocent på 24,9126.
Løntabellen er gældende frem til d. 31. december 2025, hvor der kommer nye satser for transportgodtgørelse, g-dage, time-dagpenge o.l.
Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse til medlemsskolerne, som bygger videre på den kompetenceudvikling, der ligger i bestyrelsesarbejdet i skolen. Hensigten er at bringe disse erfaringer i spil i andre bestyrelsessammenhænge udenfor skoleverdenen. Bestyrelsesuddannelsen har således et bredere sigte på bestyrelsesarbejdet udover det der foregår på frie og private skoler
I løbet af 5 moduler kommer vi hele vejen rundt om det værdiskabende arbejde i bestyrelseslokalet, om de enkelte deltageres kompetencer, om den gode sammensætning og om vejen til bestyrelseslokalet.
UDDANNELSEN BESTÅR AF:
UNDERVISER. Laura Vilsbæk arbejder i 8 bestyrelser, underviser på flere bestyrelsesuddannelser og står bag Nyibestyrelsen.dk, hvor hun – via foredrag og kurser – arbejder for at fremme det virkeligt værdiskabende bestyrelsesarbejde. Laura er desuden forfatter til “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”, som er en trin-for-trin guide til at lande den første- og den næste – bestyrelsespost og står også bag podcasten “Ny i bestyrelsen”.
Tilmelding Klik her.
Frist for tilmelding er d. 17. november 2025.
Danmarks Private Skoler har ansat Cecilia Bruun Jensen som ny økonomiansvarlig.
Cecilia får det overordnede ansvar for foreningens og sekretariatets interne økonomi og bliver en central del af den daglige drift og den fortsatte udvikling af vores interne økonomi- og administrationsfunktion.
Med en Cand.merc.aud.-baggrund og mange års erfaring fra både offentlige og private organisationer, kommer Cecilia med en solid faglig tyngde og et stærkt forretningsmæssigt overblik. Hun har arbejdet med hele spektret af økonomiopgaver – fra bogføring og budgettering til lønbehandling, ledelsesrapportering og procesoptimering – og trives i en rolle, hvor struktur, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
”Jeg motiveres af at kunne bidrage til en organisation med et meningsfuldt formål, hvor økonomifunktionen spiller en aktiv rolle i at skabe overblik og understøtte udvikling,” fortæller Cecilia.
Som økonomiansvarlig får Cecilia ansvaret for en bred portefølje af opgaver. Hun skal stå i spidsen for økonomistyring, budgettering og regnskabsforberedelse, ligesom hun får ansvaret for bogholderi, fakturering, lønadministration og personaleordninger. Derudover bliver hun omdrejningspunkt for kontingentadministration og håndtering af medlemsordninger.
Med sin erfaring, sit overblik og sin professionelle tyngde bliver Cecilia en værdifuld del af Danmarks Private Skolers sekretariat – både som faglig garant for økonomien og som en imødekommende sparringspartner for kolleger og ledelse.
Vi glæder os meget til samarbejdet og byder Cecilia Bruun Jensen hjerteligt velkommen i teamet!