Nu kan skolerne hente nye skabeloner, der hjælper med dokumentation og overblik i GDPR-arbejdet.
Tak for den store deltagelse i vores webinar med Datatilsynet den 28. august 2025. Webinaret satte fokus på et centralt spørgsmål for de frie skoler: Hvordan ser Datatilsynet på skolernes arbejde med persondata – og hvad skal der være styr på, hvis de kommer på besøg? Gennem oplæg og dialog fik deltagerne svar på netop dette – og meget mere.
Nye skabeloner til skolernes GDPR-arbejde
Som lovet på webinaret har foreningen – i samarbejde med de øvrige skoleforeninger – udarbejdet nye skabeloner og vejledningsmaterialer, der skal understøtte skolernes arbejde med persondata.
Det nye materiale omfatter:
En artikel 30-fortegnelse, der hjælper skolen med at beskrive, hvordan data behandles.
En privatlivspolitik, som kan anvendes i skolens dokumentation og kommunikation.
Find materialet online
De nye skabeloner og henvisninger til relevante vejledninger kan findes på vores hjemmeside her
Fokus på ansatte – mere materiale på vej
I første omgang retter materialet sig mod persondata vedrørende ansatte på skolen. Foreningen arbejder – i fællesskab med de øvrige skoleforeninger – på at udarbejde tilsvarende materiale for elever og forældre.
Vi håber, at materialet bliver et nyttigt redskab i jeres videre arbejde med GDPR og skolens dokumentation.
Skorpeskolen i Hellebæk lancerer en ny model for skole-virksomhedssamarbejde, der giver eleverne tydelig progression og indblik i sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejde.
På Skorpeskolen er en ny plan for samarbejdet mellem skole og erhvervsliv netop blevet sat i værk. Målet er, at eleverne trin for trin får erfaringer, der kobler skolearbejdet tættere på erhvervslivet. Modellen skal ikke alene give eleverne konkrete indblik i erhvervslivet, men også støtte dem i at træffe bevidste valg for deres videre vej i uddannelse og arbejdsliv.
Figur fra ‘Fremtidens Medarbejdere’, der viser skolens tilgang til skole-virksomhedssamarbejde
For Charlotte Steenstrup Hentzen, der er lærer og erhvervsvejleder på skolen, handler det om at skabe en rød tråd for eleverne og gradvist bygge oven på elevernes forståelse af erhvervslivet.
“Vi vil gerne have, at eleverne oplever, at det de lærer i skolen, faktisk kan bruges til noget udenfor. De får lov til at prøve deres kompetencer af og opdage, at de kan bidrage med en hel masse,” fortæller hun.
Allerede i indskolingen møder skolens elever virksomheder fra lokalområdet gennem undervisningsforløb og besøg.
I 7. klasse udvides blikket med virksomhedsbesøg, som skal inspirere til overvejelser om fremtidig erhvervspraktik.
I 8. klasse prøver de kræfter med den klassiske erhvervspraktik, hvor de bliver en del af en arbejdsplads i en uge.
Fra praktik til virkelige erhvervscases
I 9. klasse kulminerer forløbet. Her skal eleverne både i praktik og samtidig løse en erhvervscase for den pågældende virksomhed. Casen skal være konkret og tilpasset både virksomhedens behov samt elevens kompetencer.
Forløbet er udtænkt som en del af skolens vision om “Fremtidens medarbejdere” (se figur ovenfor). Her starter elevernes kendskab til erhvervslivet bredt og snævres gradvist ind, så de til sidst i 9. klasse arbejder målrettet med en specifik case, hvor de får mere ansvar og albuerum til at udforme og løse en virksomhedscase.
Ved forløbets afslutning i 9. klasse har eleverne som udgangspunkt ansvaret for selv at finde en praktikplads, hvilket ifølge Charlotte Steenstrup Hentzen også er en vigtig del af læringen.
For at støtte processen har skolen dog etableret en række samarbejder med virksomheder, hvor både praktikforløb og case er tilrettelagt, og som eleverne kan vælge at søge ind på.
Eksempelvis skal en elev i erhvervspraktik hos Drachmann Advokater, hvor eleven blandt andet skal følge en retssag. Casen bliver efterfølgende at arbejde med at redegøre for retssagens parter, analysere argumenter mm.
Erhvervspraktikken vil for eleverne omfatte alt fra arkitektur og tegning til ophold hos en fotograf.
Det færdige produkt
Forløbet for 9. klasserne strækker sig over fem dage i første omgang. De fire første dage er eleverne i erhvervspraktik hos virksomheden og prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver.
Eksempel på casebeskrivelse, Drachmann Advokater:
Eleven skal følge forberedelsen og overvære hovedforhandlingen af en retssag mellem to parter. Eleven skal forud for hovedforhandlingen redegøre for, hvad parterne er uenige om og analysere, hvilket faktum der er afgørende for sagens udfald. Efter overværelse af hovedforhandlingen skal eleven analysere, hvilke afgørende argumenter parterne har gjort gældende i sagen, samt vurdere, hvordan dommeren vil afgøre sagen.
Den femte dag foregår på skolen, hvor eleverne sammen med Charlotte Steenstrup Hentzen lægger en plan for, hvordan de vil arbejde videre med casen, som de har udviklet i samarbejde med virksomheden. Efterfølgende har de en måned med faste timer, hvor de løbende udvikler casen og forbereder deres præsentation.
Forløbet afsluttes med en stor elev/virksomhedskonference. Her får 9. klasserne, der er vendt tilbage fra erhvervspraktik og arbejdet med en selvvalgt case, lov til at vise deres løsninger frem for virksomheder og klassekammerater.
Her bliver det tydeligt, at udbyttet kommer til at gå begge veje, fortæller erhvervsvejlederen.
“Virksomhederne er meget positive. De kan se en værdi i, at unge mennesker bidrager med friske idéer. De unge kan tænke ud af boksen og er enormt dygtige til mange ting, som virksomhederne i dag efterspørger,” fortæller Charlotte Steenstrup Hentzen.
Derudover understreger hun, at det ikke kun handler om de faglige kompetencer, men også om personlig udvikling:
“Når en 9. klasses elev selv skal kontakte en virksomhed, forhandle en case på plads og derefter stå på mål for en løsning, så sker der noget. De kommer til at vokse med opgaven og opdage, at de kan meget mere, end de selv troede,” siger hun.
Ved at skabe tydelig progression for eleverne, give konkrete erfaringer og stærke bånd til erhvervslivet, bidrager skolen til at sikre, at flere unge kan træffe de gode valg. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet som helhed.
Samfundsløftet | Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. På Skorpeskolen har arbejdet med en ny vision om skole-virksomhedssamarbejde bragt erhvervslivet tættere på skolen. Progressionen i den nye vision skal gøre elevernes kendskab til erhvervslivet endnu større, som er i overensstemmelse med løftet om ’Elevernes videre vej i uddannelsessystemet’.
I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om den nye prøvebekendtgørelse, Folkeskolens Nationale Overgangstest, tilmelding til syge- og semesterprøver, opdaterede vejledninger i Vejledning til prøver på særlige vilkår og fritagelse og Vejledning til elevtilmelding i TOPAS, samt om forcensur 2026.
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her.
Regeringen har d.d. fremlagt forslag til Finanslov 2026, herunder forslag til tilskudsforhold for frie grundskoler og frie og private gymnasier.
Der er tale om et forslag til finanslov, og intet er vedtaget endnu.
Foreningen er tilfreds med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskudsprocenten for hverken grundskolerne eller gymnasierne.
Frie grundskoler
For finansåret 2026 foreslås der ingen ændringer i koblingsprocenten, der fortsat vil være fastsat til 76%.
Det statslige driftstilskud er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Færre udgifter eller besparelser på folkeskolerne slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør øgede udgifter. Der blev brugt færre midler i folkeskolen i 2023 end i 2022.
De generelle løft på undervisning og fællesudgifter er meget beskedne. For fællesudgifterne betyder det blot en stigning på 0,05 procentpoint for skoler med op til 220 elever og 0,03 procentpoint for de efterfølgende elever. På undervisningstaksterne – uanset om eleverne er under eller over 13 år eller går i 10. klasse – er stigningen på kun 0,06 procentpoint.
Øvrige tilskud får en lidt større justering. Kostskoletilskuddet med 1,60 procent både for 6.-9. klasse og 10. klasse, og SFO-tilskuddet stiger med 1,59 procent.
Bygningstilskuddet falder med 0,61 procent*
Heller ikke i år er der prioriteret nævneværdige midler til at øge fripladspuljen. Det er fortsat foreningens holdning at en øgning af denne pulje vil være et væsentligt strukturelt træk for at sikre en mangfoldig skole for alle.
Skoleforeningernes indstilling til afsnøring af midler til specialundervisning er efterkommet, der afsnøres lidt over 600 millioner.
Med sidste års finanslov blev der sat gang i et nationalt forsøg med skolemad. Regeringens nye finanslovsudspil lægger op til at øge rammebevillingen til 252,9 millioner kroner i 2026, 253,9 millioner i 2027 og 252,9 millioner i 2028. I alt deltager 53 frie grundskoler i forsøget.
(*Redigeret. Af artiklen fremgik det tidligere, ved en fejl, at bygningstilskuddet forhøjes med 1,69 procent. Vi beklager!)
Private gymnasier
For de private gymnasier er der tale om en beskeden stigning i grundtilskuddet på 0,83 procent.
Undervisningstaxametrene og færdiggørelsestilskuddene løftes med henholdsvis cirka 1,6 og 2,4 procent. Til gengæld falder både fællesudgiftstilskuddet og bygningstilskuddet med omkring 2,2 og 0,5 procent.
Udviklingen svarer overordnet til billedet for de offentlige gymnasier, hvor der også ses mindre stigninger på undervisning og færdiggørelse, mens fællesudgifter og bygningstilskud reduceres.
Tilskuddene til kostafdelinger reguleres. Årskostelevtilskuddet stiger med 1,6 procent. Opholdsstøtten til kostelever under 18 år forhøjes med 4,5 procent.
Friplads- og Vikarkassen videreføres uændret med henholdsvis 3,7 og 5,0 mio. kr.
Hvad nu?
Det skal understreges, at ovenstående er baseret på regeringens forslag som en del af finanslovsudspillet for 2026, og det vil blive forhandlet som en del af finansloven. Intet er vedtaget endnu.
Så snart finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, forventeligt i november eller december måned, og detaljerne for skolernes tilskud 2026 er tilgængelige, offentliggøres de under nyheder på foreningens hjemmeside.
Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2026 og tilskudsberegnere
Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget:
De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som frie og private gymnasiale uddannelser vil kunne findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.
Efter 23 år i Danmarks Private Skoler – heraf de seneste 10 år som formand – har Karsten Suhr meddelt, at han fratræder posten ved foreningens årsmøde den 24.-25. oktober 2025. Karsten har valgt at gå på pension.
Karsten Suhr har siden 2002 været medlem af bestyrelsen og overtog formandsposten i oktober 2015. Han har dermed stået i spidsen for foreningen gennem et årti præget af både politisk debat, udvikling og tydeliggørelse af frie og private skolers rolle i det danske uddannelseslandskab.
Som skolemenneske har Karsten Suhr haft et langt virke i sektoren – fra Det Kongelige Vajsenhus og Ingrid Jespersens Gymnasieskole til stillingen som skoleleder på Lyngby Private Skole, hvor han var leder fra 1995 og helt frem til han tiltrådte formandsposten i Danmarks Private Skoler i 2015. Med dette bagtæppe bragte han en stærk faglig og praktisk indsigt ind i foreningens arbejde.
En stærk stemme og tydeligere forening
Under Karsten Suhrs formandskab er Danmarks Private Skoler blevet en tydeligere og stærkere politisk aktør. Han har sat markante spor i udviklingen af foreningen og været drivkraft bag et af de mest betydningsfulde initiativer: Kodeks – De 7 samfundsløfter.
Foreningen tog initiativ til at udvikle ’Kodeks’ og ’De 7 samfundsløfter’ som en samlet ramme for de frie og private skolers samfundsansvar. Efterfølgende blev de vedtaget af medlemsskolerne og udtrykker derved skolernes fælles ansvar for at bidrage til samfundet, skabe rummelige læringsmiljøer, forberede eleverne på fremtiden, fremme social mobilitet, forebygge problemer gennem tidlig indsats, styrke forståelsen for rettigheder og understøtte elevernes videre vej i uddannelse.
”Med Kodeks – de 7 samfundsløfter har vi fået et fælles grundlag, som både forpligter medlemsskolerne og viser omverdenen, at vi tager ansvar for samfundet, for eleverne og for fremtiden. De er både pejlemærker for foreningen og et levende værktøj i skolernes hverdag,” siger Karsten Suhr.
Frihed og ansvar som ledestjerne
Foreningen har i årene med Karsten Suhr som formand, i høj grad arbejdet ud fra et klart formål og en tydelig retning. Missionen er at repræsentere de frie og private skolers interesser, oplyse om deres betydning og støtte medlemsskolerne i deres daglige arbejde. Den strategiske ramme udfoldes gennem fem kernebegreber: Friheden, traditionen, ambitionen, ansvaret og værdierne – som tilsammen udgør en rød tråd i alt, foreningen står for.
”Vores vision er et samfund, hvor skoler med forskellige værdigrundlag og undervisningsformer ikke blot tåles, men værdsættes og styrkes – og hvor de frie og private skolers bidrag til uddannelse, dannelse og samfundsansvar er bredt anerkendt. Det har været et privilegium for mig at repræsentere denne sag som formand, og mit håb er, at skolerne også fremover vil stå stærkt i balancen mellem frihed og ansvar,” siger Karsten Suhr.
Årsmødet markerer afslutningen
Årsmødet i oktober markerer afslutningen på Karsten Suhrs formandskab og mangeårige virke i Danmarks Private Skoler. Foreningen planlægger senere på året at afholde en afskedsreception, hvor samarbejdspartnere og medlemsskoler får mulighed for at takke ham for indsatsen.
’Danmarks Private Skoler’ er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser i hele Danmark. Foreningen varetager skolernes politiske interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde.
Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske- og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for medlemsskolernes ledelser og bestyrelser.
Foreningens sekretariat ligger i Ny Kongensgade i København.
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier indkalder til ordinært årsmøde fredag den 24. og lørdag den 25. oktober 2025 på Hotel Nyborg Strand.
Årsmødet er årets vigtigste samlingspunkt for de frie og private skoler. Her samles skoleledelser, bestyrelsesmedlemmer og andre nøglepersoner til to dage med faglige oplæg, politisk dialog og netværk.
Programmet rummer både aktuelle foredrag og debatter med politikere samt foreningens generalforsamling. På generalforsamlingen præsenterer bestyrelsen sin beretning om de vigtigste politiske dagsordener, hvordan de påvirker de frie og private skoler, samt foreningens arbejde for at skabe de bedste rammer for at drive skole.
Ud over det faglige indhold byder årsmødet på rige muligheder for at møde kolleger fra hele landet, udveksle erfaringer og hente inspiration til arbejdet på egen skole.
Vi glæder os til at byde velkommen til to udbytterige dage på Hotel Nyborg Strand i oktober.
Det er blevet en fast tradition, at en medlemsskole står for et indslag på foreningens årsmøde. Vi har tidligere oplevet alt fra kor til bands – med elever i mange forskellige aldre – og vi glæder os til endnu et inspirerende indslag.
Praktisk information:
Optræden finder sted på årsmødet fredag d. 24. oktober 2025 på Nyborg Strand
Årsmødet starter kl. 10.00
Jeres indslag er planlagt til kl. 10.10–10.30
Efter optræden er der en pause på 5 minutter, hvor I skal nå at rydde scenen for udstyr og instrumenter – indslaget skal derfor tilpasses dette.
Der er mulighed for opstilling og lydprøve fredag kl. 8.00–8.45 i mødesalen.
Scenen er ikke stor – der er plads til maks. ca. 25 elever (færre, hvis der er store instrumenter).
Indslaget må maks. vare 20 minutter.
Foreningen dækker transportudgifterne.
Har I lyst til at give årsmødet en festlig start, så kontakt Tine Brandsborgtbb@privateskoler.dk snarest muligt. Hvis det ikke bliver jer denne gang, kommer I på en liste over skoler, der har meldt deres interesse til fremtidige årsmøder.
Vi er glade for at byde velkommen til vores nye rådgiver, Julie-Annabella Schulze, der netop er startet i Danmarks Private Skolers sekretariat.
Julie brænder for at arbejde med komplekse juridiske og administrative spørgsmål i en værdiorienteret organisation, og hun ser frem til at yde kompetent rådgivning til foreningens medlemsskoler.
Julie har en professionsbachelor i offentlig administration og har i forsommeren afsluttet kandidatuddannelsen i samfundsvidenskabelig jura ved Københavns Universitet, hvor hun især har specialiseret sig i arbejds- og forvaltningsret.
Hun har solid erfaring fra sit studiejob i Danske Regioner, hvor hun har arbejdet med aftaler, kontrakter og forhandlinger med den private sektor, samt fra en praktikperiode på Christiansborg hos Venstres folketingsgruppe, hvor hun beskæftigede sig med politisk analyse, kommunikation og forberedelse af politiske oplæg.
Hos Danmarks Private Skoler vil Julie blandt andet rådgive om ansættelsesvilkår for undervisere, kontor- og administrativt personale, teknisk personale samt pædagoger, herunder ansættelseskontrakter, barsel og orlov og ferieregler. Hun vil også bistå skolerne i tjenstlige sager og afskedigelser, rådgive om arbejdsmiljø samt forhold ved institutioner som vuggestuer, børnehaver og SFO’er.
Julie er samarbejdsvillig, jordnær og professionel. Hun er motiveret af at levere rådgivning af høj kvalitet, tage ansvar og bidrage til helheden.
Vi glæder os som kolleger til samarbejdet med Julie – til gavn for vores medlemsskoler.
Med udgangen af august måned går Anette Holmgreen på pension og siger dermed farvel til Danmarks Private Skoler efter mere end 25 års ansættelse og loyal tjeneste.
Anette har i utallige år været en helt central del af foreningens sekretariat, hvor hun med sikker hånd har styret den daglige økonomi, regnskab, budget og meget mere.
Mange kender Anette fra hendes altid venlige og imødekommende hilsen i telefonen, når de har ringet til foreningen. Hun har desuden i mange år været en tæt samarbejdspartner for flere af de tilknyttede netværk og “foreninger i foreningen”, hvor hun har stået for administration af økonomi og andre opgaver.
Anettes ansættelse er tæt forbundet med foreningens historie og udvikling. Da hun tiltrådte i midten af 90’erne, havde sekretariatet til huse i et lille kontor på Njalsgade på Amager. Her var hun én af blot tre ansatte, inklusive sekretariatschefen, der sammen stod for at drive foreningen og betjene medlemsskolerne. Anette har været med hele vejen siden, og hun har i høj grad haft en stor andel i, at Danmarks Private Skoler har kunnet udvikle sig positivt gennem årene. Hun har bl.a. altid sørget for en sikker hånd på økonomien og orden i sagerne.
Vi på sekretariatet vil savne Anettes rolige og venlige væsen – og vi ønsker hende alt det bedste fremover.
Pensionen bliver markeret internt blandt kolleger.
Forældre, elever, samarbejdspartnere og lokalpresse møder ofte skolen for første gang gennem dens hjemmeside. Flere skoler bruger netop denne platform til tydeligt at vise deres værdier om samfundsansvar for omverdenen.
Skolens værdier kan vises tydeligt på nettet (foto: Danmarks Private Skoler).
Hvordan viser man som skole, at man tager samfundsansvar og har udsyn og værdier, der rækker ud over skolens egne rammer?
For mange frie og private skoler findes svaret i arbejdet med Danmarks Private Skolers Kodeks – de 7 samfundsløfter. Med kodekset har skolerne forpligtet sig til at arbejde målrettet med blandt andet rummelighed, innovation og rettigheder, men også til at kommunikere åbent og aktivt om, hvordan de gør det i praksis.
Kodekset består af syv samfundsløfter, der opfordrer skolerne til at tage aktiv del i samfundets udvikling, fremme dannelse og fællesskab og agere som åbne og ansvarlige institutioner. En vigtig del af forpligtelsen er, at skolerne gør deres indsatser synlige og tilgængelige for offentligheden, f.eks. via deres hjemmeside.
Mulighed for værdibaseret kommunikation
Skolens hjemmeside er her et vigtigt strategisk værktøj, da det ofte er det første sted, omverdenen møder skolen. Ud over at give kommende forældre og andre interesserede et indblik i skolens særpræg, aktiviteter og værdisæt, rummer hjemmesiden også en unik mulighed for at vise, at skolens værdier ikke blot er indadvendte idealer, men rækker ud i samfundet.
Derfor har flere frie og private grundskoler valgt at arbejde mere bevidst med værdibaseret kommunikation via deres hjemmesider – ikke mindst med afsæt i kodeks og de 7 samfundsløfter. På hjemmesiden bruger skolerne plads til at beskrive, hvordan de konkrete samfundsløfter omsættes i praksis, og hvordan skolen engagerer sig i det omkringliggende samfund.
”Det er et klart og tydeligt statement”
Rasmus Enemark er skoleleder på Holbæk Private Realskole, hvor de har erfaring med at bruge Kodeks – de 7 samfundsløfter til at synliggøre sig som en skole, der har blik for det omgivende samfund.
”Jeg synes, det er et godt greb at have ’de 7 samfundsløfter’ – det er et klart og tydeligt statement, vi laver om, at vi ikke vil være en lukket boble. Vi vil gerne ud til det omgivende samfund, og vi vil gerne tage vores del af ansvaret,” fortæller skolelederen.
Holbæk Private Realskole har haft en klar ambition om at skabe en hjemmeside, der byder omverdenen indenfor, fortæller skoleleder Rasmus Enemark (Foto: privat).
Separat sektion på hjemmesiden skaber synlighed
På Holbæk Private Realskole har man arbejdet målrettet med indsatser inden for hvert af samfundsløfterne – og samtidig skabt synlighed omkring dem. På skolens hjemmeside er der en separat sektion for samfundsløfterne. Man har blandt andet givet sektionen om samfundsløfterne et grafisk løft.
Skolen bruger hjemmesiden som et værktøj til blandt andet at vise, hvordan de arbejder med ’De 7 samfundsløfter’. Forældre og lokalsamfundet, og andre målgrupper, kan her se, hvordan skolen omsætter kodeks og de 7 samfundsløfter til praksis og tager ansvar i samfundet.
Eksempler på skolens arbejde med samfundsløfterne
Til hvert samfundsløfte er der en tekst, som forklarer, hvordan skolens aktiviteter og indsatser hænger sammen med løftet.
Eksempelvis skriver skolen under samfundsløftet ’Skolen og omverdenen’, at affaldsindsamling er blevet til en årlig begivenhed, og at affaldssortering og genbrug indgår i undervisningen og praktiseres i flere af skolens fag. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de hvert år besøger et lokalt plejecenter i december med luciasang til stor glæde for de ældre beboere.
Under samfundsløftet ’Skolens rummelighed og resultater’ skriver skolen, at de har masterclass-forløb, der giver plads til, at eleverne kan fordybe sig i et fagområde, de er særligt passionerede for. Derudover skriver skolen under samfundsløftet, at de har indrettet lokaler, der skal sikre større rummelighed. I lokalet ’Skoven’ er der rolige omgivelser og afslapning til elever, der har brug for netop dette.
Herunder er et billede fra siden om skolens indsatser:
”En del af noget større”
Skoleleder Rasmus Enemark fortæller, at skolen ønsker, at hjemmesiden skal være en åben og tydelig kanal, hvor skolens værdier og engagement vises. Derfor har skolen den særlige sektion om samfundsløfterne med konkrete eksempler på initiativer inden for demokrati, bæredygtighed og fællesskab.
For skolelederen handler det dog ikke kun om at vise samfundsansvar udadtil, men også om at skabe en bevidsthed hos bl.a. eleverne om, at de indgår i et fællesskab, der rækker ud over skolen selv.
”Vi vil rigtig gerne det omgivende samfund, og det skal vi vise. Men ud over at vise det, skal vi også sørge for, at børnene er bevidste om, at de er en del af noget større – det er det, som ”De 7 samfundsløfter” kan være med til at illustrere,” fortæller Rasmus Enemark afslutningsvist.
Skoler formidler arbejdet via hjemmesiderne
Holbæk Private Realskole er ikke alene om at bruge hjemmesiden som redskab til at formidle arbejdet med ”De 7 samfundsløfter”. Flere frie og private skoler gør sig i stigende grad umage med at kommunikere deres værdier og samfundsengagement udadtil.
Eksempelvis kan man på Herlev Privatskoles hjemmeside under sektionen ’Om skolen’ læse mere om deres indsatser indenfor hvert af samfundsløfterne. Skolen har på siden et dokument, der beskriver indsatser og aktiviteter – lige fra ansvarligt og mangfoldigt elevoptag til støtte af elevrådet og undervisning om demokrati og medbestemmelse.
Også på Randers Realskoles hjemmeside har man brugt samfundsløfterne som et redskab til at formidle skolens mange initiativer. På hjemmesiden kan læse om skolens mange samarbejder med både private og offentlige aktører. Indsatserne spænder fra projekter for anbragte børn og ordblinde til udvikling af Science Camp, elitesportssamarbejder og internationale initiativer som støtte til pigers sport i Sierra Leone.
I takt med at skoler forpligter sig på handling gennem ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’, får skolernes hjemmesider også en ny rolle. De bliver et vindue til skolens værdier og en platform for gennemsigtig og målrettet kommunikation med omverdenen.
Hvordan ser en skoleuge ud, når børn ikke bare lærer om verden – men også om, hvordan de selv kan gøre en forskel? Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet i uge 38, når Rettighedsstafetten for første gang ruller ud på skoler i hele landet.
Når børn kender deres rettigheder, bliver det nemmere at sige fra, sige til – og stå sammen. Rettigheder handler ikke kun om regler, men om respekt, tryghed og fællesskab. Med Rettighedsstafetten, som UNICEF er en af initiativtagerne bag, får eleverne konkrete redskaber til at styrke sammenholdet og gøre skolen til et sted, hvor alle trives. Når rettigheder bliver en del af hverdagen i klassen, kan det også være med til at skabe et miljø, hvor børn passer bedre på hinanden.
Et stafetsignal, der spreder sig fra skole til skole
Navnet Rettighedsstafetten er ikke tilfældigt. Hver skole, der deltager, sender budskabet videre – som en symbolsk stafet, hvor børn inspirerer hinanden til at tage ansvar og kende deres rettigheder. Det første tema i stafetten er Artikel 42 i FN’s Børnekonvention: “Alle børn skal kende deres rettigheder.”
Fleksibelt og gratis – alle kan være med
Skoler kan deltage på den måde, der passer bedst – med alt fra enkelte undervisningstimer til temadage eller kreative projekter. På kampagnesiden ligger gratis undervisningsmateriale, der gør det let at komme i gang – uanset klassetrin. Hele uge 38 vil DR Ultra følge med, når børn i hele landet arbejder med rettigheder i skolen.
Sådan deltager I
Der er tre måder at være med i Rettighedsstafetten:
Fysiske events: Nogle skoler får besøg og workshops
Digital deltagelse: Elever kan bidrage og deltage online
Undervisningsmateriale: Skolen gennemfører sit eget rettighedsforløb
Sæt handling bag samfundsløftet – og få inspiration til arbejdet videre
Som medlem af Danmarks Private Skoler har jeres skole forpligtet sig på et fælles kodeks for samfundsansvar bestående af 7 samfundsløfter. Ét af disse omhandler: “Skolens fokus på rettigheder og konventioner” – med forpligtelsen til at have konkrete aktiviteter, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle, både i skolens indre liv og i samfundet omkring den.
Rettighedsstafetten er et oplagt aktivt værktøj til at arbejde med dette samfundsløfte både strukturelt og kulturelt. Læs mere og få idéer til, hvordan I kan konkretisere samfundsløftet via Danmarks Private Skolers inspirationsside om ”De 7 samfundsløfter” – fokus på rettigheder og konventionerprivateskoler.dk.
’Madkulturen’ er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Organisationen er udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at rådgive i forbindelse med den nationale forsøgsordning med skolemad.
I forsøget deltager 53 frie grundskoler.
’Madkulturen’ har fokus på at understøtte opstart og drift af skolemadsordninger med særligt blik for det gode fælles måltid.
’Madkulturen’ tilbyder:
Telefonisk hotline
Skriftlig vejledning
Onlinemøder og webinarer
Workshops
Besøg på skoler ved behov
Infomøder og workshops
Der er planlagt tre digitale infomøder og fem lokale workshops for de udtrukne skoler – både folkeskoler og frie grundskoler. Her vil blandt andet blive sat fokus på:
Hvad skal beslutningstagere være opmærksomme på ved opstart af en madordning?
Elevinvolvering og måltidskultur: Hvordan sikres gode rammer og en stærk lokal måltidskultur?
Alle skoleledere på de udtrukne skoler har modtaget invitation pr. mail i uge 32. Der er stadigt gode muligheder for at komme med.
Læs mere om ’Madkulturens’ rolle i det nationale skolemadsforsøg her: www.madkulturen.dk
Frie Skolers Lærerforening mener, at der ikke er barrierer for at ansætte pædagoger i klasserummet – men vi ser det anderledes. I dette indlæg svarer vi på deres synspunkter og argumenterer for, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan skabe bedre rammer for både undervisning og trivsel. Vi mener, at det ikke handler om at udhule lærerrollen, men om at styrke fællesskabet i klasserummet – til fordel for børnene. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 8. august 2025
Foreningens indlæg som indsendt:
Fællesskaber kræver faglig bredde – også i klasserummet
Der er rigtig meget, Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Private Skoler er enige om – også i forhold til de opgaver, der knytter sig til dagligdagen på de frie og private skoler.
Og ja, lærere er lærere på de frie og private skoler, men hvorfor ikke lade pædagoger være pædagoger?
Vi spurgte: Hvorfor gør lovgivning og fagpolitiske aftaler det så administrativt tungt at lade pædagoger arbejde i klasserummet på frie og private skoler – side om side med lærere – når netop samarbejdet mellem de to fagligheder kan gøre en afgørende forskel for eleverne?
Hvorfor ikke lade en grundlæggende anerkendelse af de forskellige fagprofessionelle kvalifikationer komme til udtryk gennem ansættelsesforhold?
Altså at lærere ansættes under en læreroverenskomst og pædagoger under en overenskomst med BUPL.
Ønsker ikke at erstatte lærere med pædagoger
Frie Skolers Lærerforening har i deres svar givet udtryk for, at der reelt ikke er barrierer for at ansætte pædagoger – så længe de ansættes under læreroverenskomsten, hvis de deltager i undervisningen.
Samtidig fremhæver FSL, at lærerrollen rummer både undervisning og pædagogisk ansvar, og at det ikke bør adskilles.
Det er et synspunkt, vi har respekt for. Vores ønske er ikke at erstatte lærere med pædagoger, men at skabe mulighed for, at begge fagligheder kan samarbejde i klasserummet – hver med deres styrker og udgangspunkt.
Når pædagoger i praksis skal ansættes som lærere for at kunne deltage i skoledelen, bliver det en barriere – ikke mindst når det fører til dobbeltansættelser og unødigt bureaukrati.
Det er en begrænsning, der ikke er i folkeskolen, hvor pædagoger i højere grad kan indgå i det fælles arbejde omkring eleverne uden samme formelle skel. Det hæmmer, ikke styrker, samarbejdet – og det er i sidste ende børnene, der betaler prisen.
I bund og grund handler det om at gøre skoledagen så god som muligt for alle børn – både dem, der trives uden større problemer, og dem, der har brug for støtte til at begå sig i fællesskabet.
Netop i klasserummet og i overgangene opstår mange af de situationer, hvor børn har brug for en hånd – ikke til undervisning, men til deltagelse. Her kan pædagoger med deres særlige blik være en vigtig støtte.
Diskussionen handler om trivsel og samarbejde
Vi er meget enige i, at undervisere skal ansættes på en læreroverenskomst, der varetager lærernes løn- og arbejdsvilkår.
De frie og private skoler har – som FSL skriver – ret til at ansætte de medarbejdere, den enkelte skole finder bedst egnet til at undervise deres elever, uanset uddannelse.
Alle medarbejdere, der varetager undervisning, er naturligvis lærere. Det er en grundlæggende del af de frie grundskolers vilkår – og det bakker vi op om.
Det handler imidlertid ikke om ansættelse af lærere, men af medarbejdere til at varetage pædagogfaglige opgaver i klasserummet, i børnenes pauser m.v. Medarbejdere, der også kan være bindeleddet mellem skole og fritidsordninger.
Diskussionen handler ikke om at spare penge eller udhule lærerrollen. Den handler om børns trivsel. Og om at skabe rammer, hvor lærere og pædagoger kan samarbejde.
Ensidige fagpolitiske interesser står i vejen
Vi underkender på ingen måde lærernes mange kompetencer, men må samtidig konstatere, at der også blandt lærerne er stor efterspørgsel på hjælp til blandt andet at imødekomme et voksende behov for yderligere støtte for at tilgodese klassefællesskabet.
Den kommende omlægning af indsatserne på inklusions- og specialundervisningsområdet lægger op til et stærkere fokus på fællesskab frem for individ.
Skal den bevægelse lykkes på de frie og private skoler, kræver det adgang til både lærer- og pædagogfaglighed i klasserummet.
De to fagligheder supplerer hinanden og skaber bedre betingelser for både undervisning og trivsel – for både børn og medarbejdere. Meget ensidige fagpolitiske interesser må ikke være en hindring.
Lad derfor lærere være lærere på deres overenskomst – og lad pædagoger være pædagoger på deres. Det skylder vi ikke systemet – det skylder vi børnene.
Hvordan håndterer vi alvorlige hændelser i skolen? En ny publikation giver konkrete råd og retningslinjer.
I juni 2025 har Børne- og Undervisningsministeriet udgivet en omfattende publikation med titlen “Sikkerhed og kriseberedskab – råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder”. Publikationen er målrettet ledelser på både grundskoler og ungdomsuddannelser og har til formål at klæde dem på til at forebygge og håndtere alvorlige hændelser – herunder væbnede angreb, trusler og andre krisesituationer.
Et godt undervisningsmiljø som første forsvar
En af hovedpointerne i vejledningen er, at forebyggelse starter med trivsel. Et trygt og inkluderende undervisningsmiljø, hvor elever og studerende føler sig hørt og anerkendt, mindsker risikoen for konflikter, mistrivsel og i værste fald voldelig adfærd. Publikationen understreger vigtigheden af systematisk opmærksomhed på fravær, social isolation og bekymrende adfærd.
Kriseberedskab med klare retningslinjer
Et centralt element i publikationen er behovet for et lokalt, konkret og handlingsorienteret kriseberedskab. Der anbefales klare roller, faste rutiner og øvelser, så ansatte ved, hvordan de skal agere, hvis en alvorlig hændelse opstår. Ministeriet fremhæver politiets generelle instruks: Flygt – gem dig – alarmér som et vigtigt pejlemærke for adfærd under akutte hændelser.
Efter en krise: Hjælp, information og evaluering
Vejledningen lægger stor vægt på tiden efter en hændelse. Krisestøtte til elever, ansatte og forældre skal sikres hurtigt, og der skal udarbejdes en kommunikationsstrategi, der håndterer både presse og offentlighed. Evaluering af beredskabet er nødvendig for at lære af forløbet og tilpasse fremtidige planer.
Samarbejde med myndigheder og frivillige aktører
Publikationen rummer også en oversigt over relevante myndigheder og organisationer, der kan støtte skolers arbejde med forebyggelse og beredskab – herunder SSP-samarbejdet, politiet, psykiatrien og organisationer som Livslinjen og Børns Vilkår.
Lovgivning og ansvar
Uddannelsesinstitutioner er forpligtet til at sikre et undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. undervisningsmiljøloven. Hvordan dette konkret gøres, er dog op til lokale vurderinger – og her giver publikationen et vigtigt og brugbart redskab.
Find publikationen her
Du kan hente Sikkerhed og kriseberedskab – råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder direkte fra:
Den 1. juli 2025 træder nye bekendtgørelser om standardvedtægter i kraft for bl.a. frie og private grundskoler samt private gymnasier.
Ændringerne sker som led i det politisk besluttede opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område. Man har ønsket gøre det enklere for skolerne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet at forstå og administrere vedtægterne.
Alle vedtægter skal afspejle en fast struktur
Der er ikke tale om materielle ændringer af kravene til indholdet, men alle skoler skal fremover følge en fastlagt struktur.
I skal opdatere skolens vedtægter, så de følger den nye standardstruktur.
Der er ingen ændringer i de indholdsmæssige krav, men strukturen er obligatorisk.
I skal have de opdaterede vedtægter på plads senest den 1. januar 2027.
Vi gør opmærksom på, at vedtægtsændringer typisk skal godkendes på generalforsamlingen. Det er derfor vigtigt at tænke processen ind i skolens årshjul og planlægge i god tid, så ændringen kan behandles og vedtages korrekt.
Vi står klar til at hjælpe jer
Som jeres skoleforening er vi naturligvis sparringspartner og rådgiver i processen. Vi tilbyder senere et webinar, hvor vi gennemgår de nye krav, tidsplanen og giver praktiske råd til, hvordan I bedst tilretter skolens vedtægt.
Denne gang kan du bl.a. læse om indberetning af prøvekarakterer, årsplan for næste skoleår, at skoler kan tilbyde ekstraordinær omprøve i FP10 engelsk den 20. juni 2025, Folkeskolens Nationale Overgangstest 2025/2026, mundtlige sygeprøver, frist for ændring i status som prøveafholdende/prøvefri den 15. juni 2025, opdateret version af vejledning for særlige prøvevilkår og fritagelse samt vigtige datoer og deadlines i juni.
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her
Særnummer om ny prøvebekendtgørelse
I dette særnummer af Nyt om folkeskolens prøver kan du læse de vigtigste ændringer i folkeskolens prøver fra skoleåret 2025/2026. Den 1. august træder en ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen) i kraft. I bekendtgørelsen er der både ændringer, som udspringer af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, og øvrige ændringer, hvor det er vurderet, at der var et stort behov for at foretage præciseringer og tilføjelser på kort sigt.
Læs nyhedsbrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet her
Tilsynsportalen overgår til MitID-login primo september som led i øget datasikkerhed.
Tilsynsportalen er en digital platform, der bruges til at understøtte tilsynet med frie grundskoler i Danmark. Den bruges bl.a. til at registrere de valgte certificerede tilsynsførende og til at indberette de årlige tilsynserklæringer.
Hvem bliver berørt:
Skoler skal logge ind med MitID Erhverv, og skolens administrator skal tildele adgang til relevante medarbejdere.
Tilsynsførende skal anvende deres private MitID. Første gang logger de ind med brugernavn og kodeord og tilknytter derefter deres MitID.
Ny løntabel gældende fra 1. august 2025 til og med 31. august 2025 er offentliggjort. Løntabellen er opdateret med satser fra den nye aftale om praktikopgaver for lærere og ledere ved frie og private grundskoler.
Fra den 1. august 2025 træder en ny aftale i kraft om vilkår for læreres og øvrige lederes varetagelse af opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik på frie og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Aftalen erstatter de tidligere bilag 1.6 og 1.7 i organisationsaftalen.
Aftalen fastlægger de konkrete rammer for arbejdet med lærerstuderende – herunder opgaver relateret til vejledning, koordinering og praktikundervisning – og præciserer samtidig, hvordan disse opgaver skal honoreres.
Aflønning af vejledningsopgaven
Skolen skal inden praktikopgaven påbegyndes tage stilling til, hvordan vejledningen aflønnes. Der er to modeller:
§ 2, stk. 1: Opgaven indgår som en del af lærerens arbejdstid.
§ 2, stk. 2: Alternativt kan skolen vælge at aflønne opgaven særskilt med timeløn + 50 % – i så fald medregnes tiden ikke i arbejdstidsopgørelsen.
Derudover gives følgende tillæg, jf. aftalens §§ 3-5:
Vejledning: Enten et fast tillæg på 4.600 kr. pr. praktikgruppe pr. praktikforløb, eller 500 kr. pr. arbejdstime.
Deltagelse i prøver: 700 kr. pr. prøve (førsteårsprøve og professionsprøve).
Koordinering og organisering: 5.600 kr. årligt + 900 kr. pr. praktikgruppe.
Praktikundervisning: 150 kr. pr. undervisningstime.
Ifølge aftalens § 7 kan skolen indgå lokale aftaler om tillæg i stedet for dem i §§ 3–5. Reglerne i § 2 om arbejdstid og timeløn kan dog ikke fraviges.
Aftalen omfatter både lærere og øvrige ledere (men ikke øverste ledere) og følger en forenklet aflønningsmodel, som i vidt omfang svarer til den kommunale praktikaftale – dog med nødvendige justeringer, f.eks. er der ikke aftalt særskilt ledelsestillæg.
Det er vigtigt, at skolen og medarbejderen på forhånd er enige om, hvilken aflønningsmodel der anvendes. Alle tillæg er pensionsgivende og uafhængige af beskæftigelsesgrad.
Sæt kryds i kalenderen: 28. august 2025, kl. 10.30 – 12.00.
Hvordan ser Datatilsynet på de frie skolers arbejde med persondata? Og hvad skal der egentlig være styr på, hvis de kommer på besøg?
Dét – og meget mere – får I svar på, når Datatilsynet stiller skarpt på de frie skolers datahåndtering i et eksklusivt webinar den 28. august. Med udgangspunkt i deres seneste tilsyn med frie grundskoler deler Datatilsynet deres erfaringer, forventninger og anbefalinger.
Det handler om ansvar – og om at være godt forberedt Som skole håndterer I store mængder følsomme personoplysninger hver eneste dag. Det er et område, hvor reglerne er klare – men ofte komplekse. Derfor er det vigtigt at tage arbejdet med persondata alvorligt og sikre, at skolens praksis er i orden. Dette webinar er en enestående mulighed for at få overblik og svar fra dem, der fører tilsyn.
Derfor skal I deltage:
Hør direkte fra tilsynsmyndigheden, hvad der er vigtigt at have styr på
Få konkrete svar på spørgsmål om f.eks. brug af billeder, sociale medier og indsigt i data
Bliv klogere på, hvordan jeres skole bedst dokumenterer GDPR-arbejdet
Webinaret er gratis og målrettet skoleledelser, administrative medarbejdere og bestyrelsesrepræsentanter.
Vi anbefaler, at skolens deltagere samles i forbindelse med webinaret.
På programmet er bl.a.:
Brug af billeder og sociale medier (Facebook, Instagram m.m.)
Dokumentation ved tilsyn: Hvad forventes – f.eks. fortegnelser og datasikkerhedsforanstaltninger?
Forældres indsigt i oplysninger om deres børn – hvad skal skolen udlevere?
Videregivelse af data til andre myndigheder og aktører – hvad kræver samtykke?
Der sendes yderligere informationer til medlemsskolerne om indholdet – samt tilmeldingslink – i begyndelsen af august.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – og grib chancen for at få styr på et komplekst, men afgørende tema.
Webinaret finder sted torsdag den 28. august, kl. 10.30 – 12.00.
Ved lov nr. 1659 af 30. december 2024 – en del af folkeskolens kvalitetsprogram – får færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål nu vejledende status i folkeskolen. Som følge heraf er § 1 a, stk. 4 i lov om friskoler og private grundskoler ændret, så henvisningen til disse områder udgår. Ændringen træder i kraft den 1. august 2025.
Frie grundskoler kan fortsat vælge enten at fastsætte egne delmål, slutmål og undervisningsplaner eller følge Fælles Mål og ministeriets vejledende læseplaner. Skoler, der vælger det sidste, er ikke længere bundet af færdigheds- og vidensområderne i Fælles mål, men skal stadig følge:
Fagenes kompetenceområder
De tilhørende kompetencemål på trinniveau, herunder de afsluttende kompetencemål
En faglig progression, der svarer til folkeskolens
For skoler, der vælger at udarbejde egne mål og planer, forventes det ikke længere, at færdigheds- og vidensområderne indgår.
Uanset hvilken model skolen har valgt, er det dens ansvar at sikre, at undervisningen samlet set står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Centrale begreber i Fælles Mål
Kompetenceområder De grundlæggende faglige områder i hvert fag eller emne i folkeskolen.
Færdigheds- og vidensområder De enkelte kompetenceområder er brudt ned i mere konkrete områder, der viser, hvad eleverne skal kunne og vide.
Kompetencemål på trinniveau Kompetencemålene på trinniveau er mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin i hvert fag eller emne.
Afsluttende kompetencemål De mål, eleverne skal have nået ved afslutningen af undervisningen i et fag – ved udgangen af et bestemt klassetrin i folkeskolen.
Muligheder for at fastlægge undervisningsmål og -planer
Frie grundskoler skal fastlægge og offentliggøre deres undervisningsmål og undervisningsplaner på hjemmesiden. De to yderpositioner er:
Fuldstændig overensstemmelse med Fælles Mål og ministeriets vejledende læseplaner. Dette valg medfører, at skolen følger folkeskolens mål og progression uden afvigelser.
Formulering af egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, hvor alle folkeskolens obligatoriske fag og emner er identificerbare efter nogle særlige krav.
Mange skoler vælger en mellemvej, hvor de i nogle fag følger Fælles Mål og de vejledende læseplaner, mens de i andre fag beskriver og anvender egne mål og planer. I så fald skal alle afvigelser være tydeligt beskrevet og offentliggjort.Sammenhæng mellem mål, planer og praksis
Tilbagefaldsregel
§ 1 a, stk. 4: I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Det vil sige, at hvis en fri grundskole ikke har formuleret egne mål og planer – eller hvis de mål og planer, skolen har formuleret, ikke lever op til kravene til disse – så træder Fælles Mål i kraft som minimumsstandard.
Sammenhæng mellem mål, planer og praksis
Der skal være overensstemmelse mellem skolens undervisningsmål, planer og den faktiske undervisningspraksis. Hvis skolen følger Fælles Mål og de vejledende læseplaner, skal det fremgå af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.
Hvis skolen har fastlagt egne mål og planer, skal undervisningen følge disse. Det er også skolens ansvar at evaluere sin samlede undervisning regelmæssigt og offentliggøre resultater og opfølgning på skolens hjemmeside.
Der skal desuden være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes samlede undervisningsresultater. Skolen skal løbende vurdere, hvorvidt eleverne når de fastsatte mål – uanset om disse er skolens egne eller hentet fra Fælles Mål. Der stilles ikke krav om bestemte test eller prøver, men skolen skal kende elevernes faglige udbytte og kunne vurdere, hvor tæt på målopfyldelse de er. Evalueringen skal bruges til at justere undervisningen og sikre, at målene nås.
De forpligtende forudsætninger; §1a, §1b og §1c i Lov om friskoler og private grundskoler, omhandler:
§ 1a – Beskrivelsesforpligtelser
§ 1b – Evalueringsforpligtelser
§ 1c – Offentliggørelsesforpligtelser
Konsekvenser ved manglende opfyldelse: – Skolen overholder ikke Lov om friskoler og private grundskoler. – Der skabes usikkerhed om skolens faktiske opfyldelse af ”stå mål med-kravet”.
Færdigheds- og vidensområder bliver vejledende
Ændringen af færdigheds- og vidensområdernes status markerer en vigtig justering i rammerne og forpligtelserne for undervisningsplanlægning i både folkeskolen og de frie grundskoler. Der opnås større fleksibilitet – men ansvaret for at sandsynliggøre og dokumentere, at undervisningen samlet set står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, er i øvrigt uændret, jf. §1a, 1b og 1c i lov om friskoler og private grundskoler.
Rådet for Sikker Trafik minder her om årets Skoletrafiktest:
Med en svarprocent på hele 81 % satte Kommunernes Skoletrafiktest i 2024 ny rekord for deltagelse blandt grundskolerne – tak for jeres deltagelse og opbakning!
Resultaterne viste, at stadig flere skoler prioriterer trafikundervisningen. Det er en positiv udvikling, der styrker elevernes trafikale dannelse og bidrager til øget sikkerhed i trafikken.
Spørgeskema 2025
Spørgeskemaet for Kommunernes Skoletrafiktest 2025 sendes til alle skoleledere d. 16. juni 2025. Det består af 7 korte spørgsmål om, hvordan I på skolen har arbejdet med trafikundervisning i skoleåret 2024/2025. Frist for svar er den 20. august 2025.
Rådet for Sikker Trafik glæder sig til at modtage jeres svar på årets test og til at følge udviklingen.
Rådet for Sikker Trafik har bedt foreningen videreformidle informationer om Kommunernes Skoletrafiktest 2024. Frie grundskoler skal ”stå mål med” det obligatoriske emne ”Færdselslære”.
Vi behandler en stor del af de væsentlige forhold der eksisterer indenfor personalejuraen og de personalegrupper, ansættelsesformer og overenskomster der findes i den frie og private skolesektor.
Vi vil gennemgå aktuelle og relevante forhold indenfor overenskomster, bestemmelser, retsgrundlag mm. ift. opgaver tilknyttet administration og personaleledelse, herunder håndtering af ansatte, fravær, sygdom, tjenstlige forløb, afskedigelser og fratræden. Vi tager udgangspunkt i de konkrete rammer og vilkår der gælder for frie og private grundskoler og gymnasier og hvordan processer og forløb bedst muligt håndteres.
Målgruppen for seminaret er ansatte ved medlemsskolernes ledelser og administration der har personaleansvar og ansvar for de tilknyttede administrative opgaver i relation til personaleledelse mv.
På seminaret vil der også være mulighed for dialog og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Program, tirsdag d. 7. oktober 2025:
09.00 Ankomst og kaffe 09.30 Velkommen 09.45 Personalejura i praksis 12.00 Frokost 13.00 Personalejura i praksis (fortsat) 15.30 Tak for i dag
Sted: Vartov, Farvergade 27, 14463 København K. Vartov er beliggende 10 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. Betalingsparkering er muligt i ”Blox”, ligeledes ca. 10. min. gang fra Vartov
Pris: Prisen for deltagelse er 400 kr. pr. person.
Arbejdet med et nyt værdigrundlag førte Idestrup Privatskole til særlig specialundervisningsprofil – nu er autismevenlig pædagogik en del af hverdagen for alle skolens elever.
At være skole med en særlig specialundervisningsprofil har været med til at forvandle Idestrup Privatskole på Falster til et sted med faste rammer, ro og plads til alle. En omfattende revision af skolens værdigrundlag blev starten på en ny skolekultur.
”Vi var nødsaget til at lave en gennemgribende analyse af vores skolemodel; hvad er det, vi står for, og hvad er det for en skole, vi gerne vil drive? Vi starter derfor med at formulere et helt nyt værdigrundlag, og vi får fastlagt, hvad vi gerne vil,” fortæller skolelederen Annika Bramming, der har været ansat siden 2019. Hun fortsætter:
”I skolens bestyrelse og ledelse var vi enige om, at skolen skulle løftes ud fra tesen om, at den skal gøre noget for det omkringliggende samfund.”
Derfor faldt valget på at gøre en særlig indsats på specialområdet. Det har blandt andet betydet, at privatskolen i dag har tre specialklasser, én i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.
Skolen besluttede derudover, at specialundervisningsprofilen og de pædagogiske principper, der følger med, skulle være gennemgående for hele skolens DNA.
Efteruddannelse og specialisering
En omfattende ændring af skolens DNA med fokus på at løfte elever med særlige behov kræver dog også investeringer. Derfor blev det besluttet, at alle skolens lærere og pædagoger skulle efteruddannes til at kunne arbejde inden for specialpædagogikken.
Udover efteruddannelsesprogrammet fik skolen deres egen certificerede psykoterapeut, etableret et stærkt samarbejde med kommunens PPR-afdeling og tilknyttet en psykolog, der superviserer, guider og besøger personalegruppen to-tre gange årligt.
”Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere, hverken pædagoger eller lærere, kan mestre specialpædagogikken fra dag ét. Så at sige, at vi er en skole, der kan håndtere børn med særlige behov, forudsætter selvfølgelig også, at vi rent faktisk kan det,” understreger Annika Bramming.
Den særlige specialundervisningsprofil
Alle frie grundskoler kan søge om certificering som skole med ’særlig specialundervisningsprofil’.
Følgende betingelser skal opfyldes:
Skolen skal profilere sig som skole med særlig specialundervisningsprofil
Faste rammer i klasselokalet – for alle skolens elever
Det er især i klasselokalerne, forandringerne kan mærkes. I dag er det faste rammer, tydelige strukturer og en gennemgående autismevenlig pædagogik, der danner grundlaget for undervisningen – også for de elever, der ikke har særlige behov.
”Den autismevenlige pædagogik profiterer alle børn af, for er der noget, børn kan, så er det struktur, rammer og genkendelighed. Og at man ikke viger fra principperne.”
Det gælder også for skolens indskoling og mellemtrin, hvor man også har indført faste legeaftaler i frikvarterne og i hverdagen, hvor børnene om fredagen får udleveret en ugeplan for den kommende uge. Forældrene har ansvaret for at være orienteret om ugeplanen og forberede børnene, så alle møder mandag morgen og er bekendte med dagens program.
”Det har resulteret i ro. Ro til undervisningen og til læringsaktiviteter, for alt er mere eller mindre struktureret,” siger Annika Bramming, og tilføjer:
”Selvom vores 1. klasse ikke har børn med særlige behov, så er deres struktur og rammesætning i klassen struktureret sådan. Og det giver til gengæld også den største ro til undervisningen.”
På få år har skolens nye profil haft sin effekt og tillokket nye elever. Antallet af elever med særlige behov er steget fra 22 til 51 på tre år. På trods af den markante tilgang til specialpædagogik, insisterer skolen på at være en ”almindelig” privatskole – blot med ekstra kompetencer på specialområdet: “Først og fremmest er Idestrup Privatskole en almindelig privatskole – der bare har et særligt fokus,” som skoleleder Annika Bramming formulerer det.
Samfundsløftet | Skolens rummelighed og resultater
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 samfundsløfter. Idestrup Privatskoles valg, indsatser og aktiviteter relaterer sig til samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt værdisæt blev det tydeligt, at skolen ønskede at styrke sit fokus på specialområdet – ikke kun for at gøre en forskel i skolen, men også som et aktivt bidrag til det omkringliggende samfund. Med et stærkt fokus på rummelighed arbejder skolen med at løfte alle elever – uanset deres udgangspunkt.
Danmarks Private Skoler inviterer til et døgnseminar for skolernes bestyrelsesformand og øverste leder. Skolens formand og skoleleder/rektor er et af de helt centrale omdrejningspunkter for skolens strategiske udvikling og overordnede drift. I fællesskab koordinerer, tematiserer og leder de to skolens samlede arbejde, hvorfor deres indbyrdes samarbejde er vigtigt og kræver særligt fokus.
Vi vil på seminaret arbejde konkret med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil i samarbejdet mellem formand og leder, herunder i forhold til skolens øvrige virke – både i den daglige organisation og i bestyrelsen.
På seminaret vil der også være stort fokus på dialog og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Dette debatindlæg sætter fokus på, at frie grundskoler skal have bedre mulighed for at inddrage både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet, så bl.a. elever med støttebehov får den nødvendige hjælp. De nuværende benspænd i rammevilkårene gør dette vanskeligt. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. juni 2025
Flere fagkompetencer i klasserummet tilgodeser elever med støttebehov.
Flere og flere elever har brug for støtte for at kunne trives og lære i skolen. På de frie grundskoler mærkes denne udvikling tydeligt. Elever med komplekse behov kræver ikke kun faglig støtte, men også pædagogisk hjælp til at kunne deltage i undervisningen og være en del af klassens fællesskab. Alligevel er der lovgivningsmæssige og fagpolitiske benspænd for, at frie grundskoler kan ansætte de nødvendige fagpersoner – især pædagoger. Hvis inklusionen skal lykkes, er det afgørende, at skolerne får fri adgang til flere typer fagligheder i klasselokalet. Det handler ikke om enten lærer eller pædagog – men om både og.
At sikre undervisning og støtte til alle elever er en kerneopgave for de frie grundskoler. De ønsker – og er forpligtet til – at give den støtte, der er nødvendig. De seneste år har frie grundskoler oplevet en årlig stigning på ca. 10 % i antallet af elever med støttebehov over 9 klokketimer om ugen. I dag modtager 3,4 % af eleverne i de frie grundskoler denne støtte integreret i normalklasserne – til sammenligning er tallet 0,9 % i folkeskolen. Det understreger, at de frie grundskoler i høj grad løfter inklusionsopgaven, men uden helt den samme adgang til de nødvendige faglige ressourcer.
Det er afgørende, at skolerne får mulighed for at skabe de bedst mulige betingelser – herunder adgang til både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet. De to fagligheder bidrager med forskellige perspektiver, som hver især er nødvendige for, at elever trives og får fagligt udbytte, og for at klassefælleskabet tilgodeses, så det kan rumme en mangfoldig sammensætning af børn.
Et af de konkrete benspænd for de frie grundskoler er, at alle medarbejdere, der deltager i undervisningen, skal være ansat som lærere. Det betyder, at hvis en fri grundskole ønsker at inddrage pædagogisk uddannede medarbejdere i klasserummet – eksempelvis for at støtte børn med særlige behov – skal de formelt ansættes som lærere, selvom deres primære opgave er pædagogisk. Det gør det administrativt tungt og fagligt uhensigtsmæssigt, især når pædagoger i forvejen er ansat til andre opgaver på skolen, for så kræver det dobbeltansættelser. Det er en begrænsning, der ikke gælder i folkeskolen, og som i praksis hæmmer muligheden for at bringe relevante kompetencer i spil – til gavn for eleverne.
Der er allerede politisk og fagligt fokus på at gentænke rammerne for inklusion og specialundervisning. Ekspertgruppen om inklusion og specialundervisning arbejder aktuelt med at udvikle anbefalinger til nye rammer, der understøtter tidligere og mere forebyggende indsatser i almenundervisningen. Baggrunden er et voksende antal elever i specialtilbud og en bred erkendelse af, at mange elever har behov for støtte, mens de går i almindelige klasser. Denne bevægelse mod mere helhedsorienterede og tidlige løsninger vidner om, at tiden er moden – også i forhold til de frie grundskoler – til at skabe bedre muligheder for tværfaglige indsatser.
Det er vigtigt at holde fast i, at det handler om børnene. Om deres mulighed for at lære, trives og være en del af et fællesskab. I folkeskolen er denne mulighed i højere grad til stede – i de frie grundskoler er rammerne anderledes. Det giver ulige vilkår.
Lærerne skal naturligvis fortsat planlægge undervisningen og sikre det faglige udbytte, men der er brug for, at de i klasserummet kan samarbejde med andre fagpersoner – særligt pædagogisk uddannede medarbejdere – som kan understøtte børn i at navigere i undervisningen og indgå i fællesskabet. Når det lykkes, gavner det ikke kun den enkelte elev, men også klassen som helhed. Derfor er det afgørende, at vi ser på hele klassens behov med et bredt, tværfagligt blik.
Børns trivsel og udvikling forudsætter, at vi bringer de rette kompetencer i spil – og at strukturerne understøtter det arbejde, frem for at begrænse det.
Nyhedsbrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om prøver på de gymnasiale uddannelser.
D. 2. juni 2025 Denne gang kan du bl.a. læse om bestilling af fysisk prøvemateriale og optagelsesprøverne. Du finder også information om censormødet for de skriftlige censorer i juni. Læs nyhedsbrevet Klik her
Den traditionsrige morgensang videreudvikles særligt for at styrke sammenholdet blandt de ældste elever på Sct. Joseph Skole.
Morgensangen har altid været en fast del af hverdagen på Sct. Joseph Skole – men nu har den fået en makeover. For at styrke sammenholdet og især fange de ældste elevers opmærksomhed har skolen gentænkt det traditionelle format. Resultatet er et nyt samlingspunkt, hvor trivsel, fællesskab og personlig udvikling synges ind som dagens første toner.
Med blik for at alle elever skal føle sig inkluderet og engageret, har skolen fokuseret på trivsels- og fællesskabsfremmende aktiviteter særligt for udskolingseleverne. For når fællesskabet skal styrkes, kræver det også, at aktiviteterne giver mening for dem, der står midt i deres ungdomsår.
“Det kan være svært at ramme både de små og de store elever stemningsmæssigt og sangvalgsmæssigt,” siger skoleleder Thøger Ottosen, der også fortæller, at det dog blot er en del af forklaringen på udviklingen af det nye format.
“Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen.”
Thøger ottosen, skoleleder, sct joseph skole Ringsted
For på Sct. Joseph Skole er morgensangen stadig et centralt element i skolens indsats for at fremme trivsel og skabe trygge fællesskaber – ikke mindst blandt udskolingseleverne, der stadig har brug for en meningsfuld ramme at mødes i.
Tidligere har den katolske skole arrangeret traditionel morgensang for alle skolens elever mandag, onsdag og fredag, men i en særlig indsats for at ryste eleverne tættere sammen og sætte fællesskab og trivsel på dagsorden, er der nu lavet et nyt morgensangsformat:
Mandag: Forbeholdt de yngste elever (0.-6. klasse) med klassisk morgensang under ledelse af musiklærere og skoleleder.
Torsdag: Udskolingseleverne (7.-9. klasse) mødes med fokus på teambuilding, oplæg eller andre fællesaktiviteter.
Fredag: Hele skolen samles til fælles morgensang.
Fra sang til sammenhold: Morgensang og trivsel i udskolingen
For de ældste elever kan der være brug for anderledes måder at mødes og være sammen på. Derfor har Sct. Joseph Skole udviklet formatet, så trivsel og relationer er i fokus, og hvor alle kan være med – uanset stemmeføring.
Af særlige indsatser fremhæver skoleleder Thøger Ottosen og viceskoleleder Per Kruse Carlsen blandt andet, at der skal arbejdes på sammenholdet på tværs af de enkelte klasser. Afstanden mellem klasserne har tidligere været for stor, og de giver også giver udtryk for, at eleverne ikke har haft nok med hinanden at gøre på tværs af klassetrin.
Derfor har eleverne under udskolingens morgensang for nyligt deltaget i en øvelse med netop det som fokus. Her stod eleverne i en stor cirkel og byttede plads, hvis et bestemt udsagn passede på dem. Det kunne være noget så simpelt som farven på deres sko, om de har søskende på skolen, eller mere personlige spørgsmål som, om deres forældre er skilt.
Øvelsen er et konkret eksempel på, hvordan skolen arbejder aktivt med at nedbryde barrierer og skabe nye bånd mellem eleverne – også på tværs af klasser. Ved at dele små detaljer om deres liv opdager eleverne, hvor meget de har til fælles – og de får et sammenhold, der rækker ud over klasseværelset.
“Det handler jo meget om at finde fællesskaber og dyrke, at vi er et fællesskab. […] Og det synes jeg, også at vi har succes med,” fortæller skolelederen.
Udover teambuilding-øvelser, der skal bygge bro mellem udskolingsklasserne, har skolen flere andre idéer på blokken til fremtidige torsdagssamlinger. ”Vi vil rigtig gerne invitere samfundet ind i skolen,” siger Thøger Ottosen, med henvisning til kommende oplæg, der har det fælles formål, at de skal rykke skolens elever sammen og samtidig også åbne skolen op for gæster.
Af idéer for fremtidige oplæg nævnes bl.a. en workshop fra ungdomsorganisationen Headspace. Det er et godt eksempel på, hvordan morgensangen har ændret karakter og i mere bevidst grad har fået funktion som trivsels- og fællesskabsfremmende.
Ved at tilpasse formatet til elevernes alder og behov, vil skolen ikke blot engagere – men skabe ejerskab og tryghed. Når elever møder dagen i et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og mødt, styrker det ikke bare deres lyst til at deltage – men deres trivsel i hverdagen. Det er netop kernen i skolens tilgang: Fællesskab som fundament for trivsel.
Samfundsløftet | Skolen som forebyggende instans
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har sammen vedtaget Kodeks – de 7 Samfundsløfter, heriblandt løftet om ’Skolen som forebyggende instans’. Med udviklingen af morgensangsformatet har Sct. Joseph Skole gjort en særlig indsats for at fremme trivslen og sætte fællesskabet i første række hos deres udskolingselever. Skolen vil med det nye morgensangsformat sørge for, at alle skolens elever – store som små – får en god start på dagen.
